Bekendtgørelse om vildtskader

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193. Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193. I medfør af § 37, stk. 1 og 3, § 49, stk. 3, § 52 c, stk. 1, 2 og 4, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019, fastsættes: Formål m.v. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed, imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr, imødegå risiko for luftfartssikkerheden, beskytte flora og fauna, hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder, eller forhindre alvorlig skade på ejendom forvoldt af vildt. Stk. 1, nr. 6, finder ikke anvendelse for regulering af fugle. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af lovens § 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der inden for rammerne af nærværende bekendtgørelse afgør, hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen. Ud over ejerens/brugerens beslutning efter stk. 3, forudsætter regulering, at de nødvendige tilladelser efter denne bekendtgørelse er udstedt. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år. Dog kan regulering foretages af personer under 18 år, der har gyldigt jagttegn, hvis de er i følge med en person over 18 år, der har gyldigt jagttegn. Regulering uden forudgående tilladelse Hjortevildt og hare I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler, som er forsvarligt indhegnede, må kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og hare reguleres hele året. Husmår og ilder I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, må husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder. I en afstand af indtil 10 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 10 meter fra bebyggelse, må husmår reguleres ved brug af fælder. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 25 meter fra bebyggelse nævnt i stk. 1, må husmår reguleres med skydevåben. Ræv I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, må ræv reguleres i perioden 1. juni - 29. februar, herunder med fælder. I en afstand af indtil 10 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 10 meter fra bebyggelse må ræv reguleres i fælde i perioden 1. juni - 29. februar. I en afstand af indtil 25 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, og i en afstand af indtil 25 meter fra bebyggelse må ræv reguleres i perioden 1. juni – 29. februar med skydevåben. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. - 29. februar. På ejendomme, for hvilke der er gennemført naturforbedringer i henhold til biotopplaner, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan ræv reguleres i perioden 1. januar - 29. februar ved brug af fælder. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 1. juli - 31. august. Dog kan der ikke ske regulering af rævehvalpe uden for rævegrave på ejendomme, for hvilke der er gennemført naturforbedringer i henhold til biotopplaner, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde. Regulering af ræv med riflet våben og haglvåben kan ske fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering af ræv i medfør af stk. 1, 3, 4 og 6, kan ske i perioden 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydetårne og skydestiger. Vildkanin I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året. Vildsvin Vildsvin må reguleres hele året. Diegivende søer bør ikke skydes før grisene er skudt. Der må ved reguleringen anvendes kunstigt skjul, herunder skydetårne og skydestiger, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, ligesom regulering kan ske hele døgnet. Reglerne i lovens § 28 om udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads og forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. § 11, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, finder ikke anvendelse ved regulering efter denne bestemmelse. Særlige arter Følgende arter må reguleres hele året: Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, herunder mink. Fugle og pattedyr på bilag 1 til den til enhver tid gældende kommissionsforordning (EU) 2016/1141 af 13. juli 2016 om vedtagelse af en liste over invasive ikke hjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014, herunder blandt andet nilgås, bisamrotte, amerikansk skarvand, muntjak, vaskebjørn, mårhund og sumpbæver. Ved regulering efter stk. 1, må anvendes fælder. Der må desuden anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, og reguleringen må finde sted fra hus (beboelse, udhuse og lignende). Regulering kan ske i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydestiger og skydetårne. Reglerne i lovens § 28, om udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads, forbuddet mod anvendelse af elektronisk kommunikationsenhed, f.eks. mms-sender, jf. § 11, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber og forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, finder ikke anvendelse ved regulering efter stk. 1-6. Regulering af mårhund og vaskebjørn kan ske hele døgnet, og der kan medbringes og anvendes glatløbet haglgevær i skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Ved regulering af mårhund og vaskebjørn kan elektronisk lysforstærket- og termisk håndholdt kikkert anvendes til lokalisering af vildtet. Ved regulering af mårhund og vaskebjørn på anlagte foderpladser kan elektronisk lysforstærkende sigtemidler anvendes på riflede våben. Termiske sigtemidler må ikke anvendes. I forbindelse med bukkejagt kan mårhund og vaskebjørn reguleres med bue, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, og stk. 2, nr. 1, 2, 4 og 5, i bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. Regulering af muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra de musearter, der er nævnt i stk. 2, kan foretages uden hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning. Retten til regulering af mus omfatter ikke: Brandmus, hasselmus, havesyvsover og birkemus. Spidsmus må ikke reguleres. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i stk. 1, skal så vidt muligt ske således, at andre pattedyr eller fugle ikke kan få adgang til giften. Regulering efter forudgående tilladelse Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering efter reglerne i dette kapitel, når de i § 2, stk. 1 og 2, anførte betingelser er opfyldt. Flyvepladser Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at pattedyr og fugle kan reguleres hele året på offentligt godkendte flyvepladser, herunder ved brug af fælder og til, at æg, fugleunger og fuglereder kan fjernes inden for flyvepladsens område. Ved fældefangst af fugle skal rovfugle, ugler og andre arter, der ikke er fastsat jagttid for, så vidt muligt flyttes mindst 10 km væk og slippes fri. Gartnerier m.v. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at ringdue, krage og råge, der optræder i flok i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager, planteskoler og på marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager, må reguleres hele året. Råge Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge, der optræder i større flokke på ikke høstede og nysåede marker, må reguleres i perioden 1. juli - 30. september. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning, samt til at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj - 15. juni. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj - 30. juni. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at der ved reguleringen efter stk. 2, kan anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler. Canadagås Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at canadagås reguleres på dyrkede marker i perioden 1. februar - 29. februar. Skarv Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv til opfyldelse af de i nr. 1-6 angivne formål i følgende områder og perioder: I perioden 1. august - 31. marts til ejeren af aktivt fiskende bundgarn eller ruser inden for en afstand af 1 km fra redskabet. Tilladelse kan dog kun gives til regulering på fiskeriterritoriet i områder, hvor den frie jagtret efter lovens § 15 kan udøves. Tilladelse kan gives for at undgå skader på fiskeri. I perioden 1. august - 31. marts i kystområder, der er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande, jf. bilag 1. Tilladelse kan gives for at beskytte fisk i vigtige opvækstområder. I perioden 1. august - 31. marts ved vandløb og søer. Tilladelse kan gives for at beskytte bestande af stalling, ål, snæbel, laks og ørred. I perioden 1. april - 31. maj. Tilladelse kan gives for at beskytte udtræk af smolt af snæbel, laks og ørred. I perioden 1. august - 31. maj i fredningsbælter for vandrefisk. Tilladelse kan gives for at beskytte vandrefisk. I perioden 1. august - 31. marts på dag- og natrastepladser for skarv. Tilladelse kan gives for at beskytte bestande af stalling, ål, snæbel, laks og ørred. Tilladelser efter stk. 1, nr. 2-6 kan gives til ejeren eller brugeren af arealet, samt til foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere, jf. dog § 2, stk. 3. Naturstyrelsen kan endvidere med henblik på at undgå, at nye kolonier etablerer sig, begrænse antallet af reder i en eksisterende koloni eller fjerne eksisterende kolonier, give tilladelse til at oliere æg eller ødelægge æg og reder. Tilladelse efter stk. 1, nr. 6, kan gives til regulering af skarv i tidsrummet fra 1 ½ time før solopgang til 1 ½ time efter solnedgang, uanset lovens § 4, stk. 1. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 1, må finde sted uanset reglerne i § 8 og § 9 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj dog højst fremføres med 5 km/t (ca. 2,7 knob). Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at motordrevet fartøj under regulering på fiskeriterritoriet må fremføres med indtil 18 km/t (ca. 9,7 knob). Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 3, 4 og 6, kan ske ved anvendelse af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle. Sølvmåge Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af sølvmåge hele året, herunder til ødelæggelse af reder og æg, jf. lovens § 46, stk. 2, nr. 1, med henblik på at beskytte anden fauna og at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ved regulering af sølvmåge give tilladelse til at anvende riflede våben, hvor drivmidlet er luft, jf. § 1, stk. 5, i bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v., samt fravige krav i § 3, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. Husskade og krage I egne, hvor husskade og krage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, kan Naturstyrelsen give tilladelse til, at disse arter reguleres med skydevåben og fælder i perioden 1. februar - 15. april. Regulering kan finde sted fra 1 time før solopgang til solnedgang. Dog kan regulering med fælder ske hele døgnet. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af krage og husskade kan ske ved brug af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle. På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i henhold til biotopplaner, jf. § 14, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af krage ved brug af fælder i perioden 16. april - 30. april. Regulering ved brug af fælder i henhold til stk. 1 og stk. 3, må kun foretages af personer, der har gyldigt jagttegn. Ringdue Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i flok, på rapsmarker i perioden 1. februar - 30. april, på ærtemarker, kålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts - 30. april, på nysåede marker i perioden 1. august - 31. august, og på ikke høstede marker i perioden 1. juli - 31. august. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i perioden 1. september - 9. november i egne, hvor ringdue forvolder omfattende skade på markafgrøder. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 2 kan ske ved anvendelse af kunstige skjul og lokkefugle. Grågås, blisgås, og kortnæbbet gås Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af grågås i flok på ikke høstede marker i perioden 1. juli - 31. juli. Regulering må kun finde sted fra solopgang til solnedgang. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere grågås, blisgås, og kortnæbbet gås i flok på dyrkede marker i perioden 1. februar - 29. februar. Bramgås Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af bramgås i flok på dyrkede marker i følgende perioder: Fra den 1. januar til den 29. februar. Fra den 1. marts til den 31. maj. Fra den 1. september til den 31. december. Tilladelser givet efter stk. 1, nr. 2, kan af hensyn til ynglende fugle og pattedyr kun gives for 1 måned. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1, nr. 1 og 3, kan ske ved anvendelse af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle. Dette gælder dog ikke i februar måned. Hjortevildt Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt og råvildt i disse vildtarters jagttid i skove og have- eller markafgrøder i tiden fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronkalv i perioden 16. juli - 30. september og i tiden fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang på marker, hvor kronvildt udøver omfattende skade på afgrøder. Vildkanin Naturstyrelsen kan ud over bestemmelsen i § 6, i jagttiden give tilladelse til regulering af vildkanin i skove og i have- eller markafgrøder i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Spættet sæl Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af spættet sæl ved faststående, fungerende fiskeredskaber på fiskeriterritoriet i perioden 1. august - 31. maj. Naturstyrelsen kan desuden i perioden 1. august – 31. maj give tilladelse til regulering af spættet sæl i vandløb for at beskytte pressede fiskebestande og for at undgå skader på fiskeri. Tilladelser efter stk. 2, kan gives til ejeren eller brugeren af arealet, samt til foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere, jf. dog § 2, stk. 3. Ræv Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ræv i forsvarlige indhegninger med fårehold i fårenes læmningsperiode. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns og andefugle, samt i bebyggelse og i pelsdyrfarme, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i perioden 1. marts - 31. maj, herunder ved brug af fælder. I en afstand af indtil 10 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1 og i en afstand af indtil 10 meter fra bebyggelse kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i fælde i perioden 1. marts - 31. maj. I en afstand af indtil 25 meter fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1 og i en afstand af indtil 25 meter fra bebyggelse kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ræv i perioden 1. marts - 31. maj med skydevåben. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulering af ræv kan ske med riflet våben eller haglvåben fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af ræv i medfør af stk. 1-3, kan ske i perioden 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til mark- og vejfredsloven, mårhund, mink, vaskebjørn, sumpbæver og bisamrotte Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til mark- og vejfredsloven, mink, sumpbæver og bisamrotte i tidsrummet fra 1½ time efter solnedgang til 1½ time før solopgang, herunder til regulering fra kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne og til brug af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. kap. 1 og § 11, nr. 4, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Naturstyrelsen kan give tilladelse til udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads. Naturstyrelsen kan give tilladelse til anvendelse af motorkøretøj ved regulering af de i stk. 1, nævnte arter samt ved regulering af mårhund og vaskebjørn efter § 8, stk. 3. Andre særlige grunde Under iagttagelse af habitatdirektivets art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9 kan Naturstyrelsen, udover det i kapitel 2 og 3 anførte og når særlige grunde taler herfor, give tilladelse til regulering ud over det oven for anførte, herunder til brug af andre metoder end de anførte indenfor rammerne af kapitel 1, 6 og 7. Ved tilladelse efter stk. 1, til regulering skal betingelserne i § 2, stk. 1 og 2, være opfyldt. Naturstyrelsen kan, såfremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning, give tilladelse til regulering og indfangning af fugle i forsknings- eller undervisningsøjemed for at genoprette og forny bestanden eller for at muliggøre opdræt i forbindelse med de her nævnte formål. Naturstyrelsen kan, såfremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning, på strengt kontrollerede betingelser tillade selektiv indfangning, besiddelse eller enhver anden fornuftig anvendelse af bestemte fuglearter i mindre mængder. Ansøgning om forudgående tilladelse m.v. Ansøgning om forudgående tilladelse efter reglerne i kapitel 3 og 4 til regulering skal indgives digitalt til Naturstyrelsen. Afgørelse i anledning af ansøgningen meddeles på mail. Ejeren/brugeren af en ejendom skal oplyse: Navn. Adresse. Mailadresse. Evt. telefonnummer. Art(er) der ønskes reguleret. Hvor reguleringen skal ske. I hvilken periode reguleringen skal ske. Med hvilke metoder regulering skal ske. Årsag til den ønskede regulering. Om der er forsøgt andre løsninger, som har vist sig ikke at være tilfredsstillende. Kommuner kan søge digitalt på vegne af borgerne, jf. dog § 2, stk. 3. En kopi af tilladelsen skal medbringes i forbindelse med udøvelsen af den tilladte regulering og på forlangende vises til politiet. Det er et vilkår for forudgående tilladelse, at der til Naturstyrelsen sker indberetning af omfanget af reguleringen senest 4 uger efter den tilladte reguleringsperiodes udløb. Naturstyrelsen kan stille andre vilkår til tilladelsen, herunder at vildtafværgemidler anbefalet af Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes i forbindelse med reguleringen. Reguleringens udøvelse Regulering af vildt skal ske med glatløbet haglgevær eller riflet våben. Regulering kan dog ske ved fangst af vildt i fælder eller ved anvendelse af bue, hvor dette fremgår af denne bekendtgørelse. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde give tilladelse til anvendelse af bue ud over det, der fremgår af § 8, stk. 6. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering kan ske uden at medbringe egnet apporterende hund, uanset reglen i lovens

§ 24. Ved regulering af klovbærende vildt finder reglerne i bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt ligeledes anvendelse. Ved regulering, der har til formål at sikre dæmninger, diger eller byggeri mod underminering, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering med gas. Ved regulering må kunstigt skjul, kunstige lokkefugle eller kunstigt lys ikke anvendes uden tilladelse fra Naturstyrelsen, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse. Reguleringen må ikke ske på foderpladser eller fra motorkøretøjer uden tilladelse fra Naturstyrelsen, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse. Naturstyrelsen kan ved regulering af fugle give tilladelse efter stk. 1, når de i § 2, stk. 1, nr. 1-5, eller § 26, stk. 3 og stk. 4, nævnte betingelser er opfyldt. Regulering efter denne bekendtgørelse kan ske uanset følgende regler i lov om jagt og vildtforvaltning: § 18, stk. 1, om forbud mod jagt på arealer, der er mindre end 1 ha. § 19, stk. 1, om forbud mod under jagt at afgive skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger. § 19, stk. 2, om forbud mod jagt på fiskeriterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone. § 22, stk. 1, nr. 3, om forbud mod haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads. Brug af fælder Fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne dyr ikke kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket. Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften, jf. dog § 34, stk. 2. Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke må reguleres ved fangst i den pågældende fælde, eller på det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives jf. dog § 33, 5. pkt. Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden. Fælden må ikke nedgraves. Fælden skal være tydeligt forsynet med den ansvarliges kontaktoplysninger. Fælden skal være deaktiveret for fangst på steder og i perioder, hvor fældefangst af de dyr, som fælden er beregnet til, ikke må fanges. Fælden skal være flytbar og kasseformet med faste, solide hjørner. For fælder til brug ved regulering af pattedyr gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret i enden af fælden. For fælder til fangst af ræv og mårhund må indgangsåbningen maksimalt være 60 (H) x 60 (B) cm. For fælder til fangst af andre pattedyr må indgangsåbningen maksimalt være 30 (H) x 30 (B) cm. Ved bifangst af pattedyr, som nævnt i § 8, stk. 1, i en fælde med en indgangsåbning på mellem 30 (H) x 30 (B) cm. og 60 (H) x 60 (B) cm., gælder kravet i § 32, stk. 2, 3. pkt., om frigivelse, ikke. Fælder til brug ved regulering af pattedyr skal være overdækkede, således at lokkemad ikke kan ses gennem fældens overside og sider, men kun gennem fældens ender. For fælder til brug ved regulering af fugle gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret oven på fælden eller skråtstillet med en hældning på 40-50 grader. Indgangsåbninger placeret oven på fælden må maksimalt være 40 (H) x 40 (B) cm., og skråtstillet maksimalt 60 (H) x 40 (B) cm. Til fangst af fugle må ikke anvendes kød og ådsler. Eftersyn morgen og aften, jf. § 32, stk. 2, 1. pkt., kan erstattes af en elektronisk kommunikationsenhed (f.eks. sms sender), der giver besked, så snart fælden er udløst. Fra beskeden er sendt, må der maksimalt gå 12 timer, inden fælden tilses fysisk. Kommunikationsenheden skal foretage et elektronisk fældeopsyn morgen og aften, således at det sikres, at kommunikationsenheden virker efter hensigten, og fælden ikke er udløst (statusbesked). Såfremt en statusbesked udebliver eller melder om fejl, må der maksimalt gå 12 timer, inden fælden tilses fysisk. Ved opsætning af en fælde med elektronisk kommunikationsenhed skal fælden tilses fysisk minimum en gang dagligt de første tre dage med henblik på at sikre, at kommunikationsenheden er aktiv og fungerer korrekt. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter betingelserne i § 26, gøre undtagelse fra reglerne i §§ 32-34. Andre bestemmelser Ved regulering bør det tilstræbes at regulere unger før moderdyr. Dræbes et moderdyr, skal ynglen så vidt muligt også dræbes. Befinder ynglen sig på et areal, hvor den pågældende ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om ynglens tilstedeværelse. Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Naturstyrelsen påser overholdelsen af denne bekendtgørelse. Naturstyrelsen påser, at forbud og påbud efter bekendtgørelsen efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes. Miljøstyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Straf, ikrafttræden m.v. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 2, stk. 5 og 6, § 17, stk. 4, § 27, stk. 3, § 29, stk. 1, 2. pkt., § 30, stk. 1, §§ 32-34, eller § 36, foretager regulering i strid med kapitel 2, overtræder tilladelser til regulering meddelt efter kapitel 3 og 4, i strid med § 28, stk. 1, undlader at fremsende underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted, eller overtræder vilkår i en tilladelse udstedt i medfør af denne bekendtgørelse. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020. Bekendtgørelse nr. 971 af 27. juni 2018 om vildtskader ophæves. Områder i saltvand, som er udpegede som vigtige for fiskeri og fiskebestande, jf. § 15, stk. 1, nr. 2. Vadehavet: Udpeget af hensyn til snæbel samt stam- og stavsild som findes i hele Vadehavsområdet. Herudover udpeget af hensyn til de oprindelige laksebestande som findes i vandløb med udløb i Vadehavet. De Vestjyske fjorde: Udpeget af hensyn til, at de oprindelige laksebestande i vandløb med udløb i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er særligt udsatte for skarvprædation. Læsø: Udpeget af hensyn til beskyttelse af vigtigt opvækstområde for fladfisk. Limfjorden: Udpeget af hensyn til fiskebestandene i Limfjorden, som de senere år har været alvorligt formindskede. Skarver vurderes at være en medvirkende faktor til, at fiskebestandene har svært ved at genetablerer sig. Ålborg bugt: Udpeget af hensyn til, at Ålborg bugt er et vigtigt opvækstområde for rødspætte, skrubbe og tunge. Sydfyn/Als: Udpeget af hensyn til hyppige iltsvind i området, der kan medvirke til at presse fiskeyngel ind mod land, hvilket kan gøre fiskebestandene sårbare for prædation af skarv. Nordsjælland/Isefjord/Holbæk Fjord/Roskilde fjord: Udpeget på baggrund af den store artsdiversitet og sjældne arter som stam- og stavsild i fjordene. Det lavvandede område nord for Sjælland er desuden et vigtigt opvækstområde for rødspætte, tunge og pighvar. Mariager Fjord: Udpeget af hensyn til, at fiskebestandene i Mariager Fjord de senere år har været alvorligt formindskede. Skarver vurderes, at være en medvirkende faktor til, at fiskebestandene har svært ved at genetablerer sig. Nordlige del af Guldborgsund: Udpeget af hensyn til, at Guldborgsund er et vigtigt opvækstområde for gule ål.