Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning

Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1305/EU af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 487, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1306/EU af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr.165/94, (EF) nr.2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 549, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1303/EU af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 320. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark. Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1305/EU af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 487, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1306/EU af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr.165/94, (EF) nr.2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 549, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1303/EU af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 320. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark. I medfør af § 29, stk. 2, § 29 a, § 46, stk. 3, § 57, § 59, § 61, stk. 2, og § 65, stk. 3, i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019, fastsættes efter bemyndigelse: Anvendelse mv. Bekendtgørelsen finder anvendelse for tilsagn om tilskud til investeringer i projekter angående anlæg og pleje af skov på privatejede landbrugsarealer. Prydvækster, frugtplantager, pyntegrønt, juletræer, energiafgrøder og lignende bevoksning anses ikke for skov. I denne bekendtgørelse forstås ved: Tast selv-service: Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service som tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. IMK: Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort der tilgås via Tast selv-service. Projektareal: Det areal, bestående af én eller flere marker, hvorpå der ønskes etableret én ny sammenhængende skov. Dybdegående jordbearbejdning: Jordbearbejdning der går dybere end landbrugets eksisterende pløjelag, f. eks. dybde- eller reolpløjning, boringer, gravning eller grubning. Indsatsbehov: Det kvælstofindsatsbehov, der er opgjort som summen af den forventede effekt af privat skovrejsning og den udskudte indsats i bilag 1 til vandområdeplaner 2015-2021, hvoraf en andel er fordelt til privat skovrejsning, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse. Landbrugsstyrelsen kan give private ejere af landbrugsarealer tilsagn om tilskud til investeringer i følgende projekter: Anlæg og pleje af skov ved plantning uden anvendelse af pesticider eller kemiske vildtafværgningsmidler. Opsætning, vedligehold og nedtagning af kulturhegn. Der kan gives tilsagn om forhøjet tilskud til investeringer i projekter omfattet af stk. 1, såfremt anlæg og pleje af skoven sker uden brug af dybdegående jordbearbejdning. Der kan kun gives tilskud til opsætning, vedligehold og nedtagning af kulturhegn, jf. stk. 1, nr. 2, såfremt der samtidigt opnås tilskud til anlæg og pleje af skov ved plantning på de samme arealer, jf. stk. 1, nr. 1. Tilskud til opsætning, vedligehold og nedtagning af kulturhegn kan også gives til arealer med naturlig tilgroning. Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til investeringer i projekter, der er pligt til at foretage i henhold til anden lovgivning eller tinglyste servitutter. Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til investeringer i projekter på arealer, hvor ejer har indgået driftsoverenskomst med en offentlig myndighed eller modtager driftstilskud fra en offentlig myndighed. Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til investeringer i projekter, hvis: ansøger modtager eller tidligere har modtaget tilskud finansieret af EU til samme projekt, ansøger modtager eller har modtaget tilskud til samme projekt fra anden offentlig myndighed, ansøger har påbegyndt projektet, inden der er givet tilsagn om tilskud dertil, projektarealet hidtil har været skovbevokset, projektarealet er fredskovspligtigt, medmindre det fremgår af en afgørelse om fredskovspligt på arealet efter lovens § 4, at dette ikke er til hinder for at opnå tilsagn om tilskud til skovrejsning på arealet, eller projektarealet anvendes som puljeskov efter regler udstedt i medfør af lovens

§ 39. Ansøgning Ansøgning om tilsagn om tilskud Ansøgning om tilsagn om tilskud til projekter skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen i perioden fra den 1. juli til den 30. september 2020. Ansøgning om tilsagn om tilskud til projekter indgives til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv-service i ansøgningsperioden. Ansøgningen skal indeholde følgende: Det udfyldte ansøgningsskema, jf. stk. 2. Indtegning af tilplantede marker og marker med naturlig tilgroning som indgår i projektarealet i IMK. Følgende vedlagte bilag: Skovkort. Tilplantningsplan. Nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder til at gennemføre projektet. Udtalelse fra det arkæologisk ansvarlige museum. Skovkortet, jf. stk. 3, nr. 3, litra a, skal være i digitalt format (PDF-format) og skal som minimum indeholde følgende: Fredskovsrids i form af et kort som viser forslag til den ydre afgrænsning af det eller de arealer, der ønskes pålagt fredskovspligt, hvis de ikke allerede er fredskovspligtige. Placering af eventuelt hegn. Arealer der tilplantes. Arealer til naturlig tilgroning. Utilplantede arealer. Veje og huse. Eksisterende bevoksninger der ønskes medtaget i fredskovspligten. Matrikulære grænser, matrikelnumre og ejerlav. Tilplantningsplanen, jf. stk. 3, nr. 3, litra b, skal være i digitalt format (PDF-format) og skal som minimum vise arealer med henholdsvis løvskovbryn, ekstensivt løvskovbryn, løvskov, ekstensiv løvskov, nåleskov, ekstensiv nåleskov, arealer udlagt til naturlig tilgroning og utilplantede arealer i projektet. For tilplantede arealer skal hovedtræart eller hovedtræarter angives. Der skal indgives én ansøgning for hvert projektareal, hvor der søges om tilsagn om tilskud til projekter. Krav til projektet Et projekt skal opfylde følgende: Der skal anlægges skov med minimum 2,00 ha tilplantet areal inden for projektarealet. Ved anlæg af bevoksninger skal træplanterne plantes, så de er jævnt fordelt på arealerne. Skoven skal anlægges og plejes uden anvendelse af pesticider eller kemiske vildtafværgningsmidler i projektperioden, jf. § 9, stk. 3, 2. pkt., og opretholdelsesperioden, jf. § 11, stk. 1, nr. 8. Den nye skov skal pålægges fredskovspligt. Ved anlæg af følgende bevoksninger m.v., gælder der følgende mindstekrav til antallet af levende træplanter pr. ha: Løvtræbevoksninger og løvskovbryn: 4.000. Ekstensive løvtræbevoksninger eller løvskovbryn: 2000. Nåletræbevoksninger: 2.800. Ekstensive nåletræbevoksninger: 1.400. Ved anlæg af skov er tilsagnshaver forpligtet til at anlægge ydre løvskovbryn. Projektet skal i øvrigt opfylde kravene i bilag 2. Der kan kun ydes tilskud til arealer, der ligger i et område, hvor skovrejsning efter kommuneplanen er uønsket, hvis der er opnået dispensation til skovrejsningen efter regler udstedt i medfør af lov om drift af landbrugsjorder. Projektarealet skal i dyrkningssæsonen forud for ansøgningstidspunktet og indtil anlæg af skoven påbegyndes have været i erhvervsmæssig landbrugsdrift eller have været udtaget af drift med tilskud til miljøvenligt landbrug efter regler udstedt under et landdistriktsprogram eller efter grundbetalingsordningen efter regler udstedt i medfør af landbrugsstøtteloven. Såfremt skoven støder direkte op til eksisterende skovbevokset fredskovsareal eller skovbevokset areal, der pålægges fredskovspligt, fraviges kravet i stk. 3, for den del af projektarealet, som støder op til et sådant areal. Afgørelse på baggrund af oplysninger i ansøgningen Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist afslag på en ansøgning, hvis: ansøgningen ikke er tilstrækkeligt oplyst, ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, det ansøgte projekt ikke opfylder kravene til projekter, jf. § 6, eller de bevillingsmæssige rammer er opbrugt. Afgørelse på baggrund af prioriteringen Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om tilsagn eller afslag på ansøgning om tilskud på grundlag af en samlet prioritering af alle ansøgninger inden for de bevillingsmæssige rammer, der er fastsat på finansloven. Landbrugsstyrelsen tildeler ansøgninger point efter pointsystemet i bilag 6. Projekter rangordnes efter de tildelte point fra højest til lavest. Projekter, der samlet overstiger det samlede resterende indsatsbehov for privat skovrejsning i et delvandopland, prioriteres efter faldende pointscore, indtil det samlede resterende indsatsbehov for privat skovrejsning i det pågældende delvandopland som angivet i bilag 1 er nået. For projekter, der ikke prioriteres efter stk. 3, genberegnes pointscoren svarende til, at projekterne ligger uden for delvandoplande med indsatsbehov, jf. bilag 6. Projekterne prioriteres efterfølgende efter faldende pointscore. Landbrugsstyrelsen tildeler tilsagn til ansøgninger efter prioriteringen, jf. stk. 2-4, efter faldende pointscore, indtil bevillingsrammen er nået. I tilfælde af pointlighed prioriteres ansøgninger således, at større projektarealer går forud for mindre projektarealer. I tilfælde af fortsat pointlighed mellem ansøgninger, bliver de resterende ansøgninger udvalgt til tilsagn på baggrund af lodtrækning. Projektet må ikke påbegyndes, før Landbrugsstyrelsen har truffet afgørelse om tilsagn om tilskud, og der er pålagt fredskovspligt på projektarealet efter lovens § 4, jf. dog stk. 2. Projektet kan påbegyndes for egen regning og risiko, efter tilsagn om tilskud er opnået. Projektet skal afsluttes inden udløb af projektperioden, jf. dog

§ 13. Projektperioden er 2 år regnet fra tilsagnsdato. Projektet anses for afsluttet, når projektet er gennemført og udbetalingsanmodning er indsendt til Landbrugsstyrelsen. Kriterier og forpligtelser Kriterier for støtteberettigelse Tilsagn om tilskud er betinget af at: projektet ikke påbegyndes, før tilsagnshaver har opnået tilsagn om tilskud, tilsagnshaver er ansvarlig for, at projektet gennemføres, tilsagnshaver er ejer af investeringerne i projektet, tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektet og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol, ansøger har opnået de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder, inden ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes, ansøger har opnået udtalelse fra det arkæologisk ansvarlige museum, inden ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes, og projektarealet bliver pålagt fredskovspligt efter lovens

§ 4. Forpligtelser Tilsagnshaver er forpligtet til at: sikre, at projektet etableres på tilsagnshavers eget areal, gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, herunder i overensstemmelse med det i tilsagnet anførte areal og hegnslængde, den angivne placering af skoven og eventuelle vilkår, sikre, at projektet anlægges og plejes i både projektperioden, jf. § 9, stk. 3, 2. pkt., og opretholdelsesperioden, jf. nr. 8, uden brug af pesticider eller kemiske vildtafværgningsmidler, informere om den offentlige medfinansiering af projektet, herunder skilte når det er relevant, jf. bilag III i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014, afslutte og indsende anmodning om udbetaling af tilskud til projektet senest 2 år efter den dato, hvor der er modtaget tilsagn, jf. dog § 13 og § 20, sende udbetalingsanmodning rettidigt til Landbrugsstyrelsen, jf. § 16, stk. 4, holde gældende tilsagnsbrev og udbetalingsanmodning med tilhørende bilag tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder regnet fra datoen for indsendelse af anmodning om slutudbetaling af tilskud, sikre, at projektet opretholdes i opretholdelsesperioden, som er 5 år, regnet fra datoen for indsendelse af anmodning om slutudbetaling, herunder sikre, at projektet ikke udsættes for væsentlig ændring, der berører dets art, mål eller gennemførelsesvilkår, sikre, at de i projektet realiserede investeringer er nye, gennemføre projektet uden brug af dybdegående jordbearbejdning, såfremt der er givet tilsagn om forhøjet tilskud jf. § 3, stk. 2, underrette Landbrugsstyrelsen, hvis et vilkår i tilsagnet ikke længere er opfyldt, senest én måned efter det kan konstateres, at vilkåret ikke længere er opfyldt, underrette Landbrugsstyrelsen hurtigst muligt, såfremt projektet opgives, og holde dokumentation for de plantede træarter og provenienser tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder regnet fra datoen for indsendelse af anmodning om slutudbetaling af tilskud. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder for at bevare investeringer i et projekt, dispensere fra stk. 1, nr. 3. Der kræves skriftlig godkendelse fra Landbrugsstyrelsen forud for anvendelse af pesticider eller kemiske vildtafværgningsmidler. Der skal ved anlæg af skov tages de fornødne hensyn til fortidsminder på arealet. Tilskudssatser Tilskudssatserne for projekter er følgende: Anlæg og pleje af løvskov eller løvskovbryn: 28.000 kr. pr. ha. Anlæg og pleje af ekstensiv løvskov eller løvskovbryn: 14.000 kr. pr. ha. Anlæg og pleje af nåleskov: 12.000 kr. pr. ha. Anlæg og pleje af ekstensiv nåleskov: 6.000 kr. pr. ha. Tillæg for anlæg og pleje af tilplantede arealer uden brug af dybdegående jordbearbejdning: 4.000 kr. pr. ha. Opsætning, vedligehold og nedtagning af kulturhegn: 15 kr. pr. meter hegn. Anlæg og pleje efter stk. 1, nr. 1-4, skal ske uden anvendelse af pesticider eller kemiske vildtafværgningsmidler. Ændring af projektet og overdragelse af tilsagn Landbrugsstyrelsen kan godkende ændring af et projekt, herunder forlængelse af projektperioden efter § 14, såfremt kravene til projektet fastsat i § 6, fortsat er opfyldt, og såfremt der ikke ændres på, om projektet gennemføres med eller uden dybdegående jordbearbejdning ved anlæg og pleje af skoven, jf. § 3, stk. 2. Dispensation efter § 11, stk. 2, betragtes ikke som en ændring af et projekt. Ansøgning om ændring af et projekt indgives via Tast selv-service og skal opfylde kravene til ansøgningen fastsat i § 5, stk. 3. Godkendelse af ændring af et projekt forudsætter fornyet fredskovsafgørelse, hvis det er nødvendigt for at gennemføre ændringen. Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden ændringen må sættes i gang, jf. dog stk. 6. Ansøgning om ændring af et projekt skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet og udbetalingsanmodning modtaget i Landbrugsstyrelsen, jf. dog stk. 6. Projektarealet kan ikke udvides, og tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt. Ansøgning om ændring af projekt kan indsendes samtidig med anmodning om udbetaling af tilskud, jf. § 16, når følgende betingelser er opfyldt: Marker med anlæg og pleje af følgende bevoksninger m.v., i det ændrede projekt skal ligge inden for marker, der er omfattet af tilsagn om tilskud: Løvskov eller løvskovbryn. Ekstensiv løvskov eller løvskovbryn. Nåleskov. Ekstensiv nåleskov. Marker med naturlig tilgroning i projektet ligger inden for marker, der er omfattet af tilsagn om tilskud til denne aktivitet. Hegnslængden i det ændrede projekt overstiger ikke hegnslængden, der er omfattet af tilsagn om tilskud. Der er ikke oprettet nye marker eller ændret på marknavne i det ændrede projekt. Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet og udbetalingsanmodning modtaget i Landbrugsstyrelsen. Forlængelse af projektperioden kan dog ikke ske med en senere afslutning af projektet end 31. december 2023. Forlængelse kan kun forventes imødekommet, såfremt der er særlige klimatiske, biotiske eller andre omstændigheder, der kan begrunde en forlængelse. Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal indeholde følgende: En redegørelse for årsagen til at projektet er forsinket og ikke kan gennemføres inden for fristen. Angivelse af dato for hvornår projektet kan være afsluttet. En begrundet redegørelse for hvordan projektet realistisk kan gennemføres inden for den ansøgte forlængelse af projektperioden. Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet i forbindelse med ejerskifte overdrages til en anden, der kan være tilsagnshaver. Ansøgning om overdragelse af et tilsagn skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden overdragelse af tilsagnet kan finde sted. Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet. Ansøgning efter stk. 1 skal indgives på et særligt skema, der fås ved henvendelse til Landbrugsstyrelsen. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om overdrager og erhverver og skal indsendes til Landbrugsstyrelsen via e-mail. Ansøgning skal indsendes senest 3 måneder efter overtagelsesdatoen for arealet. Udbetaling af tilskud Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse af det etablerede areal med: Løvskov eller løvskovbryn. Ekstensiv løvskov eller løvskovbryn. Nåleskov. Ekstensiv nåleskov. Udbetaling af tilskud sker tillige på baggrund af tilsagnshavers opgørelse af længden af det etablerede kulturhegn på projektarealet. Anmodning om udbetaling af tilskud, som indgives via Tast-selv, skal indeholde følgende: Det udfyldte udbetalingsanmodningsskema. Opdateret indtegning i IMK af marker, som indgår i projektet. Opdateret skovkort og tilplantningsplan. Samtidig med indsendelse af anmodning om udbetaling via Tast-selv, skal GIS-fil med fredskovsgrænse efter gennemførelse af projekt indsendes til Landbrugsstyrelsen via e-mail. Anmodning om udbetaling skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen, senest to år efter den dato hvor tilsagnet er givet. Tilskud udbetales, når projektet er gennemført, vilkår i tilsagn er opfyldte og udbetalingsanmodning efter stk. 3, er modtaget og godkendt. Den samlede udbetaling kan ikke overskride tilsagnsbeløbet. Der kan ikke anmodes om udbetaling af tilskud for arealer, som ligger uden for projektarealet. Landbrugsstyrelsen overfører tilskuddet til tilsagnshavers NemKonto. Tilskuddet udbetales i én samlet udbetaling. Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis: tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter lovens § 50, § 56, stk. 2, eller pligter efter regler, der er fastsat efter lovens § 59, hele projektet eller væsentlige dele af projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, jf. dog § 19, eller et eller flere kriterier for støtteberettigelse i § 10 ikke er opfyldt. Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud ved overtrædelse af forpligtelser Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om en forholdsmæssig nedsættelse af tilskuddet ved manglende opfyldelse af en forpligtelse som fastsat i § 11, jf. dog §§ 20-22. Stk. 1 finder kun anvendelse for overtrædelser, hvor projektet efter Landbrugsstyrelsens vurdering forsat lever op til kravene til projektet, jf.

§ 6. Hvis projektet efter Landbrugsstyrelsens vurdering ikke fortsat lever op til kravene til projektet, jf. § 6, træffer Landbrugsstyrelsen afgørelse om, at tilsagnet bortfalder. Landbrugsstyrelsen nedsætter tilskuddet som følger, hvis projektet afsluttes senere end datoen fastsat i tilsagnet, jf. § 11, stk. 1, nr. 5: 1-30 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 5 pct. nedsættelse. 31-60 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 10 pct. nedsættelse. 61-90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 15 pct. nedsættelse. Mere end 90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører bortfald af tilsagn. Et projekt anses for afsluttet, når udbetalingsanmodningen er modtaget i Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om nedsættelse af tilskudsbeløbet, hvis der konstateres manglende overholdelse af skiltning, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, og som beskrevet i bilag III i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014. Beløbet, der nedsættes med, udgør 1 pct., men kan dog maksimalt udgøre 50.000 kr. af tilskuddet. Landbrugsstyrelsen kræver tilskuddet delvist tilbagebetalt, hvis projektet ikke opretholdes efter anlæg og i 5 år fra datoen for indsendelse af anmodning om slutudbetaling, jf. § 11, stk. 1, nr. 8. Der anvendes følgende procentsatser: Hvis projektet kun er opretholdt i 0 dage eller op til 18 måneder, kræves 80 pct. af tilskuddet tilbagebetalt. Hvis projektet kun er opretholdt i mere end 18 måneder, men op til 36 måneder, kræves 40 pct. af tilskuddet tilbagebetalt. Hvis projektet kun er opretholdt i mere end 36 måneder, men mindre end 60 måneder, kræves 20 pct. af tilskuddet tilbagebetalt. Administration Obligatorisk digital kommunikation Ansøgninger om tilsagn om tilskud, projektændringer og udbetaling efter denne bekendtgørelse skal indsendes via Tast selv-service. Partshøringer skal besvares via Tast selv-service. Al øvrig skriftlig kommunikation med Landbrugsstyrelsen i forbindelse med tilskud efter denne bekendtgørelse skal ske via e-mail. Kontrol Landbrugsstyrelsen forestår den fysiske og administrative kontrol af projekter, der modtager tilskud. Klageadgang Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i lovens § 62 og

§ 63. Klagen skal indgives skriftligt til Landbrugsstyrelsen og skal være indgivet senest 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020. Bekendtgørelse nr. 724 af 10. juli 2019 om tilskud til privat skovrejsning ophæves. Bekendtgørelse nr. 724 af 10. juli 2019 finder fortsat anvendelse for tilsagn, der er givet i medfør heraf. § 26, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 724 af 10. juli 2019 finder dog fortsat anvendelse. § 21, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1050 af 17. august 2018 om tilskud til privat skovrejsning finder dog fortsat anvendelse. Indsatsbehov for privat skovrejsning Hovedvandopland ID Delvandopland Forventet samlet effekt (tons N) Omfordelt fleksibilitet pr. 04/02-2020 (tons N) Reserveret N-indsats til aktive private skovrejsningssager pr. 5/5 2020 (tons N) Samlet resterende indsatsbehov for privat skovrejsning (tons N) 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 11000069 Åbne vandomr. Gr. II – Kattegat(154, 222, 225 Nordlige Kattegat, Skagerrak) 0,0 0,0 0,0 0,0 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 11000084 Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(221) 0,2 4,8 0,4 4,6 1.2 Limfjorden 12000070 Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning,¬ Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak(156) 27,7 198,4 7,7 218,5 1.2 Limfjorden 12000071 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning(157) 3,9 103,1 1,3 105,7 1.2 Limfjorden 12000072 Hjarbæk Fjord(158) 4,3 137,3 2,4 139,2 1.3 Mariager Fjord 13000073 Mariager Fjord(159, 160) 3,7 7,7 1,1 10,4 1.4 Nissum Fjord 14000060 Nissum Fjord(129, 130, 131) 2,4 121,2 2,7 120,9 1.4 Nissum Fjord 14000062 Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(133 Nissum Fjord) 0,1 0,1 0,1 0,1 1.5 Randers Fjord 15000063 Randers Fjord(135, 136, 137) 17,1 10,2 5,5 21,8 1.6 Djursland 16000064 Åbne vandomr. Gr. II – Kattegat(138, 139, 140 Djursland) 0,0 0,0 0,0 0,0 1.6 Djursland 16000065 Ebeltoft Vig(141) 0,0 0,0 0,0 0,0 1.7 Aarhus Bugt 17000066 Stavns Fjord(142) 0,0 0,0 0,0 0,0 1.7 Aarhus Bugt 17000067 Århus Bugt, Kalø Vig, Begtrup Vig og Knebel Vig (144, 145, 147) 0,0 0,0 0,0 0,0 1.7 Aarhus Bugt 17000083 Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav(219 Århus Bugt) 0,0 0,0 0,0 0,0 1.8 Ringkøbing Fjord 18000061 Ringkøbing Fjord(132) 4,7 249,2 6,8 247,2 1.8 Ringkøbing Fjord 18000062 Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(133 Ringkøbing Fjord) 0,0 0,0 0,0 0,0 1.9 Horsens Fjord 19000059 Horsens Fjord(127, 128) 4,1 43,0 1,3 45,8 1.9 Horsens Fjord 19000068 Norsminde Fjord(146) 0,9 7,8 0,3 8,4 1.9 Horsens Fjord 19000083 Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav(219 Horsens Fjord) 0,0 0,0 0,0 0,0 1.10 Vadehavet 110000052 Juvre Dyb, Lister Dyb, Knudedyb og Grådyb(107, 111, 120, 121) 5,6 244,1 9,0 240,7 1.10 Vadehavet 110000056 Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(119 Vadehavet) 0,7 2,4 0,1 3,0 1.11 Lillebælt/Jylland 111000048 Genner Bugt(101) 0,3 1,6 0,0 1,9 1.11 Lillebælt/Jylland 111000049 Åbenrå Fjord(102) 0,5 12,3 0,4 12,4 1.11 Lillebælt/Jylland 111000050 Als Fjord, Als Sund, Augustenborg Fjord(103, 104, 105) 2,0 31,0 0,2 32,8 1.11 Lillebælt/Jylland 111000051 Haderslev Fjord(106) 1,3 19,2 0,3 20,2 1.11 Lillebælt/Jylland 111000053 Avnø Vig(108) 0,4 7,4 0,0 7,8 1.11 Lillebælt/Jylland 111000054 Hejlsminde Nor(109) 0,8 11,5 0,2 12,1 1.11 Lillebælt/Jylland 111000055 Flensborg Fjord og Nybøl Nor(110, 113, 114) 1,1 4,9 0,1 5,9 1.11 Lillebælt/Jylland 111000057 Vejle Fjord(122, 123) 5,5 5,8 1,1 10,2 1.11 Lillebælt/Jylland 111000058 Kolding Fjord(124, 125) 2,0 29,3 1,0 30,2 1.11 Lillebælt/Jylland 111000082 Åbne vandomr. Gr. IV – Lillebælt(216, 217, 224 - Jylland) 2,7 20,5 0,3 22,9 1.12 Lillebælt/Fyn 112000035 Bredningen(74) 0,9 1,7 0,0 2,6 1.12 Lillebælt/Fyn 112000036 Emtekær Nor(75) 0,1 0,4 0,1 0,5 1.12 Lillebælt/Fyn 112000037 Orestrand(76) 0,0 0,0 0,0 0,0 1.12 Lillebælt/Fyn 112000038 Gamborg Fjord og Nor(78, 80) 0,5 0,6 0,0 1,1 1.12 Lillebælt/Fyn 112000039 Bågø Nor(81) 0,0 0,0 0,0 0,0 1.12 Lillebælt/Fyn 112000040 Aborg Minde Nor(82) 0,8 1,1 0,0 1,9 1.12 Lillebælt/Fyn 112000043 Helnæs Bugt(87) 2,0 1,1 0,9 2,2 1.12 Lillebælt/Fyn 112000080 Torø Vig og Torø Nor(213) 0,0 0,0 0,0 0,0 1.12 Lillebælt/Fyn 112000082 Åbne vandomr. Gr. IV – Lillebælt(216, 217, 224 - Fyn) 5,4 9,9 0,4 14,9 1.13 Odense Fjord 113000024 Nærå Strand(59) 1,0 3,4 0,1 4,3 1.13 Odense Fjord 113000025 Dalby bugt(61) 0,1 0,0 0,0 0,1 1.13 Odense Fjord 113000026 Lillestrand(62) 0,1 0,0 0,0 0,1 1.13 Odense Fjord 113000046 Odense Fjord(92, 93) 9,5 47,1 3,9 52,6 1.13 Odense Fjord 113000083 Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav(219 Odense Fjord) 0,0 0,0 0,0 0,0 1.14 Storebælt 114000041 Nyborg Fjord, Holckenhavn Fj(86, 83) 2,5 7,9 0,2 10,2 1.14 Storebælt 114000042 Kerteminde Fjord, Kertinge Nor(84, 85) 0,3 0,3 0,2 0,4 1.14 Storebælt 114000047 Åbne vandomr. Gr. V – Storebælt SV og NV(95, 96) 1,0 0,0 0,9 0,1 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000027 Nakkebølle Fjord(63) 0,7 3,5 0,4 3,9 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000028 Skårupøre Sund(64) 0,1 0,2 0,0 0,3 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000029 Thurø Bund(65) 0,0 0,0 0,0 0,0 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000030 Lindelse Nor(68) 0,4 0,0 0,0 0,4 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000031 Vejlen(69) 0,1 0,2 0,0 0,3 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000032 Salme Nor(70) 0,0 0,0 0,0 0,0 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000033 Tryggelev Nor(71) 0,1 0,0 0,0 0,1 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000034 Kløven(72) 0,3 0,9 0,0 1,2 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000044 Lunkebugten(89) 0,1 0,2 0,0 0,3 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000045 Langelandssund(90) 1,1 2,1 0,3 2,9 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000079 Faaborg Fjord(212) 0,2 0,4 0,1 0,5 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000081 Det sydfynske Øhav, åbne del(214) 2,7 1,0 0,1 3,6 2.1 Kalundborg 21000010 Åbne vandomr. Gr. V – Sejerøbugt, Jammerland Bugt(28, 204) 0,0 0,0 0,0 0,0 2.1 Kalundborg 21000011 Kalundborg Fjord(29) 0,0 0,0 0,0 0,0 2.1 Kalundborg 21000074 Åbne vandomr. Gr. II – Storebælt og Smålandsfarvandet(200) 0,0 0,0 0,0 0,0 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2200001 Roskilde Fjord, ydre(1) 0,0 0,0 0,0 0,0 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2200002 Roskilde Fjord, indre(2) 3,4 0,0 0,4 3,0 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2200007 Isefjord(24, 165) 2,7 0,0 1,8 0,9 2.3 Øresund 2300003 Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (6, 9, Øresund)) 0,5 60,7 0,2 61,1 2.3 Øresund 23000074 Åbne vandomr. Gr. II – Kattegat(200, 205 Øresund) 0,0 0,0 0,0 0,0 2.4 Køge Bugt 24000075 Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (201 Køge Bugt) 0,2 0,0 0,2 0,0 2.5 Smålandsfarvandet 2500004 Korsør Nor(16) 0,0 0,0 0,0 0,0 2.5 Smålandsfarvandet 2500005 Basnæs Nor(17) 0,2 0,0 0,1 0,1 2.5 Smålandsfarvandet 2500006 Holsteinborg Nor(18) 0,0 0,0 0,0 0,0 2.5 Smålandsfarvandet 2500008 Skælskør Fjord og Nor(25) 0,0 0,0 0,0 0,0 2.5 Smålandsfarvandet 2500009 Musholm Bugt, indre(26) 1,9 0,0 1,2 0,7 2.5 Smålandsfarvandet 25000012 Smålandsfarvandet, syd(34) 1,6 0,0 0,3 1,3 2.5 Smålandsfarvandet 25000013 Karrebæk Fjord(35) 9,7 0,0 1,1 8,6 2.5 Smålandsfarvandet 25000014 Dybsø Fjord(36) 0,2 0,0 0,1 0,1 2.5 Smålandsfarvandet 25000015 Avnø Fjord(37) 0,5 0,0 0,1 0,4 2.5 Smålandsfarvandet 25000016 Guldborgsund(38) 0,0 0,0 0,0 0,0 2.5 Smålandsfarvandet 25000017 Åbne vandomr. Gr. V – Storebælt og Smålandsfarvandet(41, 45) 1,0 0,0 0,1 0,9 2.5 Smålandsfarvandet 25000076 Smålandsfarvandet, åbne del(206) 1,6 21,3 0,1 22,8 2.5 Smålandsfarvandet 25000077 Nakskov Fjord(207) 0,0 0,0 0,0 0,0 2.6 Østersøen 26000018 Åbne vandomr. Gr. VII – Østersøen (44, 208) 0,0 0,0 0,0 0,0 2.6 Østersøen 26000019 Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (46 Østersøen) 0,8 0,0 0,4 0,4 2.6 Østersøen 26000020 Præstø Fjord(47) 0,9 0,0 0,5 0,4 2.6 Østersøen 26000021 Stege Bugt(48) 0,0 0,0 0,0 0,0 2.6 Østersøen 26000022 Stege Nor(49) 0,2 2,7 0,0 2,9 2.6 Østersøen 26000078 Rødsand(209) 0,6 0,0 0,0 0,6 3.1 Bornholm 31000023 Åbne vandomr. Gr. VIII – Østersøen, Bornholm(56, 57) 0,0 0,0 0,0 0,0 4.1 Kruså-Vidå 41000052 Lister Dyb (111), Vidå-Kruså delen 1,4 41,8 0,4 42,8 Krav til projekter med tilskud til privat skovrejsning Skovlovens krav Skoven skal i dens opbygning leve op til skovlovens bestemmelser og i øvrigt opfylde skovlovens krav. Skovens areal Den ydre grænse for tilplantede skovarealer defineres til dyrkningsgrænsen, der må ligge i en afstand af op til 1,5 m. fra de yderste planters stammer. Grænsen mellem nål og løv lægges midt mellem stammerne af henholdsvis nål og løv. Spor inde i skoven på op til maksimalt 6 m i bredden medregnes i arealerne med halvdelen til hver side. Kravet til plantetal skal så være opfyldt for de tilgrænsende litra inklusiv det halve spor. Der kan ikke medregnes kørespor uden for skovbrynet. Lysåbne arealer, der ikke tilplantes, såsom skovveje, søer, moser og andre udyrkede arealer, kan ikke medregnes i tilplantede skovarealer. Skovens opbygning og arrondering Skoven skal være sammenhængende, velarronderet og tilpasset de landskabelige og terrænmæssige forhold på lokaliteten. Op til 10 % af skoven kan anlægges ved naturlig tilgroning. Arealer, hvor skoven anlægges ved naturlig tilgroning, skal indhegnes særskilt. Åbne arealer kan indgå i skoven, såfremt de ikke har karakter af korridorer, der fragmenterer skoven. Som hovedregel skal bredden af skoven alle steder være mindst 40 meter. Som hovedregel skal der være et kerneareal, som er et sammenhængende, bevokset skovområde på mindst 50 meter x 50 meter eksklusive løvskovbryn, hvor der kan udvikles skovklima, og som er uden eller med lav randvirkning. Skoven kan være opdelt i to tilplantede delområder af et ikke tilskudsberettiget areal og stadigvæk blive regnet for sammenhængende. Hvis afstanden mellem de to tilplantede delområder er mindre end eller lig med 10 m, skal hvert af de tilplantede delområder være mindst 0,20 ha stort og minimum 40 meter bredt på hvert led. Hvis afstanden mellem de to tilplantede delområder er større end 10 meter og mindre end eller lig med 100 m, skal hvert af de to tilplantede delområder være mindst 0,50 ha stort og minimum 40 meter bredt på hvert led. Det samlede tilplantede areal skal i alle tilfælde være mindst 2,00 ha stort, og det ikke tilskudsberettigede areal skal være pålagt eller pålægges fredskovspligt som led i skovrejsningsprojektet. En skov, der opdeles af en mindre vej, et enkelt jernbanespor, et mindre vandløb eller et andet mindre topografisk skel, kan dog stadig betragtes som sammenhængende, uden at det ikke tilskudsberettigede areal pålægges fredskovspligt. Hvis en skov opdeles af bebyggelse, en større vej eller jernbane, regnes den i denne sammenhæng ikke for en samlet skov. Nabohensyn Skoven skal anlægges, så der holdes en afstand på mindst 30 meter til have eller bygning på naboejendom mod nord eller øst. Mod de øvrige verdenshjørner skal afstanden være mindst 15 meter. Træartsvalg Anvendes træarter, der optræder i bekendtgørelsens bilag 3, må der kun benyttes planter, som opfylder herkomstbestemmelserne vedrørende skovfrø og –planter. Dette gælder dog ikke, hvis der anvendes eget plantemateriale. Der skal anvendes træarter, som er egnede på lokaliteten. Der må ikke anvendes planter af arterne nobilis eller nordmannsgran eller planter opført på Miljøstyrelsens liste over invasive arter. Landbrugsstyrelsen kan give dispensation, såfremt der ikke kan skaffes provenienser omfattet af bilag 3. Ydre løvskovbryn Der skal anlægges ydre løvskovbryn i den nye skov. Der kan kun anvendes arter, der er omfattet af bilag 4. De skal mod nord og vest være mindst 20 meter brede, og mod syd og øst skal de være mindst 10 meter brede. De ydre løvskovbryn kan mod alle verdenshjørner være op til 40 meter brede. Ydre løvskovbryn må i de yderste 10 meter i længderetningen ikke brydes af skovspor, veje eller lignende. Skovbryn skal bestå af 100 % løvtræer og buske. Der kan, hvor det er egnstypisk og relevant, indplantes op til ét stabilt nåletræ pr. 30 meter i et bryns længderetning I skovbryn skal mindst 20 % af det krævede antal planter være buske. Andelen af buske, små træer og ammetræer i skovbryn må maksimalt udgøre 60 % af det samlede antal planter i skovbrynet. Dog må andelen af ammetræer maksimalt udgøre 30 %. Buskene skal enten fordeles jævnt i hele brynets bredde, eller plantes langs en gradient, så der plantes forholdsvis flest buske i de yderste rækker af skovbrynet. Løvskov I løvtræbevoksninger skal mindst 75 % af det samlede antal planter være løvtræer. Såfremt der anvendes nåletræsholme, skal de være jævnt fordelt inden for den enkelte løvtræbevoksning, og hver enkelt nåletræholm skal være mindre end 0,10 ha stor. Afstanden mellem nåletræsholmene skal mindst være 20 meter. Mindst 50 % af det samlede planteareal i en løvskovbevoksning skal bestå af hjemmehørende træarter omfattet af bilag 5. Mindst 10 % af det samlede planteantal i en løvtræbevoksning skal være af en anden træart end hovedtræarten. Der kan i en løvtræbevoksning indgå en andel på op til 40 % af små træer, buske og/eller ammetræer, som ikke forventes at skulle indgå i det fremtidige kronetag. Dog må andelen af ammetræer maksimalt udgøre 30 %. Nåleskov I nåleskovbevoksninger skal træartsblandingen bestå af enten minimum 10 % løvtræer eller af mindst 3 forskellige nåletræsarter, hvor hver nåletræart har en udbredelse på mindst 10 % i den enkelte nåletræbevoksning. Der kan i en nåletræbevoksning indgå en andel på op til 40 % af små træer, buske og/eller ammetræer, som ikke forventes at skulle indgå i det fremtidige kronetag. Dog må andelen af ammetræer maksimalt udgøre 30 %. Anlæg og pleje uden anvendelse af pesticider eller kemiske vildtafværgningsmidler Skoven skal forud for og under anlæg samt i opretholdelsesperioden plejes uden anvendelse af pesticider eller kemiske vildtafværgningsmidler, medmindre der er opnået en skriftlig dispensation til dette fra Landbrugsstyrelsen. Forbuddet mod anvendelse af pesticider eller kemiske vildtafværgningsmidler gælder fra den dato, hvor et tilsagn om tilskud kan udnyttes. Så længe landbrugsarealer, hvor skoven skal anlægges, fortsat er i landbrugsmæssig drift, kan der dog anvendes pesticider eller kemiske vildtafværgningsmidler herpå i dyrkningssæsonen frem til den 1. september forud for tilplantning. Kulturhegn Kulturhegn med en højde på minimum 140 cm kan opsættes om nye trækulturer, for at afværge skader på de unge træplanter forårsaget af vildt. Kulturhegn skal opsættes og vedligeholdes, herunder holdes lukket, så det opfylder formålet med at holde vildt ude af indhegningen, indtil dets beskyttende funktion ikke længere er nødvendig for at sikre den nye vedplantekulturs fortsatte gode vækstmuligheder. Der ydes tilskud til hegn, der omkranser arealer, hvortil der ydes tilskud efter denne ordning. En given hegnsstrækning kan kun medregnes i forbindelse med én kultur. Landbrugsstyrelsen kan dog i særlige tilfælde fravige fra dette. Den enkelte indhegning må ikke overstige 5,00 ha. Der kan ydes tilskud til ekstra hegnslængder, hvis det vurderes at være nødvendigt for at begrænse størrelsen af de enkelte indhegninger til ikke at overstige 5 ha. Landbrugsstyrelsen kan dog i særlige tilfælde fravige fra dette. Provenienser Når der plantes træarter anført som “EU- og OECD regulerede træarter” i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om skovfrø og -planter, skal frø- og plantemateriale stamme fra kårede bevoksninger eller frøplantager (egne planter er dog undtaget). Aktuelt er følgende typisk anvendte arter i dansk skovbrug på listen: Ask, avnbøg, bøg, contortafyr, douglasgran, dunbirk, fuglekirsebær, grandis, hvidel, lærk (europæisk, japansk og hybrid lærk), poppelarter (Populus spp), robinie, rødeg, rødel, rødgran, sitkagran, skovfyr, småbladet lind, spidsløn, stilkeg, storbladet lind, vintereg, vortebirk, alm. ædelgran, ægte kastanje, ær, østrigsk fyr. Det gælder særligt for anvendelsen af træarter på nedenstående liste, at der skal anvendes provenienser blandt de anførte på listen. Det gælder dog ikke frø og planter fra egne arealer. Frø- og plantematerialet skal som udgangspunkt tilhøre kåringskategorierne udvalgt, kvalificeret (frøplantager) eller afprøvet . I enkelte tilfælde kan “lokalitetsbestemt” materiale accepteres, hvilket fremgår af provenienslisten. Materialet skal være kåret eller godkendt til vedproduktion eller til værn og læformål . Der ydes derfor ikke tilskud til materiale, der er kåret til alléer og parkformål. Bøg 1. Danske kårede bevoksninger. 2. Schweizisk bøg fra Zürich området. 3. Tysk bøg fra godkendte frøavlsbevoksninger (Gebiet 81001, 02, 03, 07, 09, 23). 4. Slovakisk bøg fra godkendte frøavlsbevoksninger (Kakasovce eller Sigord). 5. Hollandsk og belgisk bøg fra godkendte frøavlsbevoksninger. 6. Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for d. 57. breddegrad). Stilkeg 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Tysk stilkeg fra godkendte frøavlsbevoksninger (Gebiet 81701, 02, 03). 3. Hollandske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager. 4. Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for den 57. breddegrad). 5. Norsk lokalitetsbestemt stilkeg fra Vestfold. Vintereg 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Norsk lokalitetsbestemt vintereg fra Agderkysten. 3. Tyske godkendte frøavlsbevoksninger (Gebiet 81801, 02, 03). 4. Polsk lokalitetsbestemt vintereg (frøkildezoner 313, 314 og 315). Ær 1. Danske kårede bevoksninger. 2. Nordtyske godkendte bevoksninger og frøplantager (Gebiet 80101 og 02). 3. Hollandske godkendte frøavlsbevoksninger. Småbladet lind 1. Danske kårede bevoksninger. 2. Nordtyske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (Gebiet 82301, 02 og 03). 3. Polsk lokalitetsbestemt småbladet lind fra frøzone 101-108, 152-154, 156-157, 301-307, 351-357 (Zonerne svarer til de ældre betegnelser 313, 314 og 315). Rødel 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. Birk 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for den 57. breddegrad). 3. Nordtyske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (Gebiet 80401 og 80501). Rødgran 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for den 57. breddegrad). Sitkagran 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for d. 57. breddegrad). Douglasgran 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Godkendt frøplantage FP 232, (Frankrig). Alm. ædelgran 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Italien/Calabrien, Gariglione nr. 120, 1600-1750 m. 3. Rumænien lokalitetsbestemt, Maramures / Lapos. Skovfyr 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager. 2. Nordtyske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (Gebiet 85101, 85102, 85103). 3. Baltisk lokalitetsbestemt fyr (Letland, Litauen, Nordøstpolen). 4. Vestnorsk lokalitetsbestemt fyr. 5. Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for den 57. breddegrad). Lærk 1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager (europæisk lærk, japansk lærk og hybridlærk). 2. Europæisk lærk og japansk lærk fra nordtyske godkendte bevoksninger og frøplantager (Gebiet 83701 og 83901). 3. Hybridlærk, fra svenske eller tyske godkendte frøplantager. ◊ Liste med træ- og buskarter til skovbryn Løvtræarter : ask ( Fraxinus excelsior ), avnbøg ( Carpinus betulus ), dunbirk ( Betula pubescens ), vortebirk ( Betula pendula ), bøg ( Fagus sylvatica ), stilkeg ( Quercus robur ), vintereg ( Quercus petrea ), rødel ( Alnus glutinosa ), fuglekirsebær ( Prunus avium ), småbladet lind ( Tilia cordata ), spidsløn ( Acer platanoides ) og ær ( Acer pseudoplatanus ). Små træer: Navr ( Acer campestre), Alm. Kristtorn ( Ilex aquifolium ), Skov-Æble ( Malus sylvestris ), Mirabel ( Prunus cerasifera ), Seljepil ( Salix caprea ), Alm. Røn ( Sorbus aucuparia ), Seljerøn ( Sorbus intermedia ). Buskarter: benved ( Euonymus europaeus ), dunet gedeblad ( Lonicera xylosteum ), hassel ( Coryllus avellana ), havtorn ( Hippophaë rhamnoides ), alm. hvidtjørn ( Crataegus laevigata ), engriflet hvidtjørn ( Crataegus monogyna ), koralhvidtjørn ( Crataegus rhipidophylla ), almindelig hyld ( Sambucus nigra ), almindelig hæg ( Prunus padus ), kristtorn ( Ilex aquifolium ), rød kornel ( Cornus sanguinea ), kvalkved ( Viburnum opulus ), femhannet pil ( Salix pentandra ), gråpil ( Salix cinerea ), krybende pil ( Salix repens ), øret pil ( Salix aurita ), fjeldribs ( Ribes alpinum ), blågrøn rose ( Rosa dumalis ), hunderose ( Rosa canina ), klitrose ( Rosa pimpinellifolia ), æblerose ( Rosa rubiginosa ), slåen ( Prunus spinosa ), tørst ( Rhamnus frangula ) og vrietorn ( Rhamnus catharticus ). Nåletræarter: Skovfyr ( Pinus sylvestris ), østrigsk fyr ( Pinus nigra ), hvidgran ( Picea glauca ) og sitkagran ( Picea sitchensis ). Hjemmehørende træarter Dansk navn Latinsk betegnelse Navr Acer campestre Spidsløn Acer platanoides Ær (Ahorn) Acer pseudoplatanus Rødel Alnus glutinosa Vortebirk Betula pendula Dunbirk Betula pubescens Avnbøg Carpinus betulus Bøg Fagus sylvestris Ask Fraxinus excelsior Skovæble Magus sylvestris Skovfyr Pinus sylvestris Bævreasp Populus tremula Fuglekirsebær Prunus avium Vintereg Quercus petrea Stilkeg Quercus robur Småbladet lind Tilia cordata Prioriteringsskema Prioriteringskriterie Point Vægt 1. Beliggenhed inden for delvandoplande med indsatsbehov for privat skovrejsning, jf. § 8, stk. 3-4 55 % 50 % eller mere af projektarealet ligger inden for delvandopland med indsatsbehov for privat skovrejsning 4 Andel af projektarealet på mindre end 50 % ligger inden for delvandopland med indsatsbehov for privat skovrejsning 2 Hele projektarealet ligger uden for delvandopland med indsatsbehov for privat skovrejsning 0 2. Omkostningseffektivitet i form af projektets pris pr. kg fjernet kvælstof pr. år* 35 % Kvælstofretentionen er mindre end 20 % 4 Kvælstofretentionen er større eller lig med 20 % og mindre end 40 % 3 Kvælstofretentionen er større eller lig med 40 % og mindre end 60 % 2 Kvælstofretentionen er større eller lig med 60 % og mindre end 80 % 1 Kvælstofretentionen er større eller lig med 80 % 0 3. Kulstofbinding 5 % Projektarealet er større eller lig med 5,00 ha, og andelen af nåleskov er større eller lig med 40 % 4 Projektarealet er større eller lig med 5,00 ha, og andelen af nåleskov er større eller lig med 20 % 2 Projektarealet er mindre end 5,00 ha 0 4. Beliggenhed inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med indvindingsoplande til almene vandforsyninger** 5 % 50 % eller mere af projektarealet ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med indvindingsoplande til almene vandforsyninger. 4 Andel af projektarealet på mindre end 50 % ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med indvindingsoplande til almene vandforsyninger. 2 Hele projektarealet ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med indvindingsoplande til almene vandforsyninger. 0 5. Beliggenhed inden for delvandoplande med indsatsbehov for privat skovrejsning og jordbearbejdning - Projektarealet ligger helt eller delvist inden for delvandopland med indsatsbehov for privat skovrejsning, jf. bilag 1, og der er ansøgt om tilskud til anlæg og pleje uden brug af dybdegående jordbearbejdning. 12 Projektarealet ligger helt eller delvist inden for delvandopland med indsatsbehov for privat skovrejsning, jf. bilag 1, og der er kun ansøgt om tilskud til anlæg og pleje. 8 Projektarealet ligger uden for delvandopland med indsatsbehov for privat skovrejsning, jf. bilag 1, og der er ansøgt om tilskud til anlæg og pleje uden brug af dybdegående jordbearbejdning. 4 Projektarealet ligger uden for delvandopland med indsatsbehov for privat skovrejsning, jf. bilag 1, og der er kun ansøgt om tilskud til anlæg og pleje. 0 *Vurdering af prioriteringskriteriet omkostningseffektivitet, opgøres på baggrund af det nationale kvælstofretentionskort. Nationalt kvælstofretentionskort kan tilgås via hjemmesiden for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Da tilskudssatsen pr. ha er fast, kan retentionen anvendes direkte som udtryk for pris pr. kg kvælstof. **Disse områder er udpeget i henhold til bekendtgørelse nr. 1153 af 18. november 2019 om udpegning af drikkevandsressourcer. Prioritetsscoren beregnes således: Prioritetsscore = 0,55 x point fra prioriteringskriterie 1 + 0,35 x (projektareal inden for delvandoplande med indsatsbehov / samlet projektareal) x point fra prioriteringskriterie 2 + 0,05 x point fra prioriteringskriterie 3 + 0,05 x point fra prioriteringskriterie 4 + point fra prioriteringskriterie 5.