Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper I bekendtgørelse nr. 798 af 18. juni 2018 om uddannelsen til sætteskipper foretages følgende ændringer: Indledningen affattes således: I medfør af § 12, stk. 1, 3 og 4, § 13, stk. 1, § 15, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 24, 2. pkt., i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, fastsættes efter bemyndigelse: § 3, stk.1 , affattes således: Uddannelsen er normeret til 1 års teoretisk undervisning og 1 års praktik (fartstid). I praktikperioden skal der opnås 12 måneders fartstid i handelsskibe med en bruttotonage på 500 eller derover, heraf 6 måneder i skibe uden for kystfart. § 9, stk. 3, nr. 1, affattes således: er i besiddelse af et sundhedsbevis, der er gyldigt til den tjeneste, uddannelsen giver ret til, og Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020. »Bilag 2 Centrale temaer i uddannelsen til sætteskipper 1. og 2. semester Fagemne: Centrale temaer: Nautik (20 ECTS-points) Sejladsens planlægning Sejlads- og ruteplanlægning: organisering af informationsindsamling, sejladsplanlægning og sejladsgennemførelse. Vagthold og kollisionsforebyggelse: organisering af bro- og dæksvagten. Navigationsudstyr: anvendelse, organisering, kontrol og vedligeholdelse/opdatering af udstyr Sejladsens gennemførelse Stedbestemmelse: anvendelse af navigationsudstyr i skibe samt bestik. Manøvrering: skibes manøvrekarakteristika og manøvreegenskaber, fortøjning og ankring samt nødsituationer. Fremdrivning og energieffektiv driftsoptimering : fremdrivningsmodstand, brændstofforbrug, driftsomkostninger, effektiv anvendelse af ressourcer Kommunikation: nød- og redningssignaler, engelsk terminologi for vagtholdsbegreber, skibsmeldesystemer og VTS. Maskinlære og maritim teknologi: Skibsmaskineri samt hjælpe- og servicesystemer. Operation (20 ECTS-points) Sødygtighed Stabilitet: skibets stabilitet under alle forhold. Sikkerhedsrisici og påvirkninger: ved planlagte og uforudsete hændelser for skib, ladning og udrustning. Maritime IT-systemer og -programmer - systematisk vedligehold, stabilitet og lastbehandling samt integreret skibskontrol. Vedligeholdelse, dokning og inspektioner: syn og surveys. Sikkerhed (20 ECTS-points) Miljøsikkerhed Miljørigtig skibsdrift og forureningsforebyggelse: internationale og nationale miljøregler, anvendelse af skibets beredskabsplan i tilfælde af forureningsulykke. Personlig og organisatorisk sikkerhed Sikkerhedsledelse og arbejdsmiljølovgivning : nationale og internationale regler samt skibets sikkerhedsledelsessystem. Hviletid og sikker skibsdrift: planlægning og organisering af ordinær skibsdrift. Crew resource management: Ledelse og samspil mellem leder og medarbejder under ordinær skibsdrift samt i nød- og krisesituationer. Ladninger, der udgør en sikkerheds- eller miljømæssig risiko: ladningens indvirkning på besætningens og skibets sikkerhed. Skibets sikkerhed Sikkerhedshændelser: beskyttelse af ombordværende personer, beslutningsteknikker, risikovurdering og rapportering. Maritim sikkerhedskommunikation: kommunikation under driftsmæssige forhold. STCW-kurser Maritim sikring: Funktion som maritim sikringsofficer (SSO), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Sygdomsbehandleruddannelse: Varetagelse af funktionen som sygdomsbehandler om bord i skibe, der skal være forsynet med medicinkiste A, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Full mission kursus (afslutning/udtjekning) General Operator’s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) og STCW-konventionens reglement IV/2. PRAKTIK: (2.-3. semester) Den studerende skal have gennemgået minimum 6 måneders brovagtstjeneste under opsyn af skibsføreren eller en kvalificeret officer iht. STCW-konventionens reglement II/1. Brovagtstjenesten bør tilrettelægges således, at den studerende får lejlighed til at gå vagt ved kanalpassager, sejlads i trafikerede farvande samt under manøvrer, og der skal lægges stor vægt på forståelse af nødvendigheden af at overholde god disciplin på broen, jf. STCW-konventionens kapitel VIII. Der skal i løbet af praktikken tilrettelægges maskinrumstjeneste, der tilgodeser opnåelse af kendskab med maskinrum og praktiske færdigheder i forhold til varetagelse af drift af mindre skibsmaskineri i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning. Praktikken gennemføres, så den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at udføre styrmænds og skibsføreres opgaver, herunder planlægning og organisering af arbejdet om bord. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer og teoretisk viden kunne identificere og analysere emner, områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen. Den studerende skal opnå kendskab til driftsopgaverne på handelsskibe og planlægning og organisering af arbejdet om bord. Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv samt etablering af netværk.«