Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) Herved bekendtgøres lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 1. januar 2020, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 821 af 9. juni 2020. Formål m.v. Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge har mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive selverhvervende og aktivt deltage i og bidrage til det danske samfund på lige fod med øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. Dette skal ske gennem en indsats, der tager udgangspunkt i udlændingens ansvar for sin egen integration, bidrager til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, bidrager til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, og bibringer den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Loven har endvidere til formål at sikre, at nyankomne udlændinge bliver bekendt med, at rammerne for udlændingens ophold i Danmark defineres af den enkeltes opholdsgrundlag. Loven har endelig til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.v. kan bidrage til integrationsindsatsen. Omfattet af denne lov er flygtninge, jf. stk. 2, familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 3 og 4, og indvandrere, jf. stk. 6. Ved en flygtning forstås i denne lov en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, medmindre udlændingen er omfattet af stk. 3, 4, 5 eller 6 eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e. Ved en familiesammenført udlænding til en flygtning forstås i denne lov en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, på baggrund af familiesammenføring til en flygtning, jf. stk. 2, eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en flygtning, jf. stk. 2. Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås i denne lov en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, b eller e, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra a, b eller e, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, litra a, b eller e, eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, der ikke er flygtning, jf. stk. 2, eller indvandrer, jf. stk. 6. Loven gælder ikke for en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 5. Ved en indvandrer forstås i denne lov en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 i-9 l, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 d, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på grund af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af nr. 4-6, eller med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n eller § 9 q, stk. 2, en udlænding, som uden at være omfattet af nr. 9 har fast, lovligt ophold her i landet i medfør af udlændingelovens § 1, eller en udlænding, som har ophold her i landet i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. Lovens kapitel 3, 4, 5, 6 og 7 finder ikke anvendelse for indvandrere. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt, en udlænding er omfattet af stk. 2, 3, 4 eller 6. Udlændingestyrelsen kan i den forbindelse, hvis særlige grunde taler derfor, træffe afgørelse om, at en familiesammenført udlænding, jf. stk. 3 og 4, er omfattet af reglerne i kapitel 3 om boligplacering. (Ophævet) Kommunalbestyrelsens opgaver Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3, selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 3 a og 4, introduktionsforløb for indvandrere, jf. kapitel 4 a, udbetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse til udlændinge omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, jf. kapitel 5 og lov om aktiv socialpolitik, udbetaling af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen. Ansvaret for flygtninge efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned fra tidspunktet for afgørelsen om visitering, jf. § 10, stk. 1. Falder den 1. i en måned i en weekend eller på en helligdag, overgår ansvaret for en flygtning til kommunalbestyrelsen den førstkommende hverdag. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en flygtning efter stk. 1 før udgangen af den første hele måned efter afgørelsen om visitering. Ansvaret efter stk. 1 for flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen. Ansvaret efter stk. 1 for familiesammenførte udlændinge og indvandrere omfattet af § 2, stk. 6, nr. 1-8, påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen eller, hvis ansøgning om opholdstilladelse indgives her i landet, fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse. Ansvaret efter stk. 1 for indvandrere omfattet af § 2, stk. 6, nr. 9, påhviler kommunalbestyrelsen i bopælskommunen fra det tidspunkt, hvor det er godtgjort, at den pågældende udlænding opfylder betingelserne i § 2, stk. 6, nr. 9, og senest på tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR). Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor den familiesammenførte udlænding eller indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, introduktionsforløb og udbetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4-5 og lov om aktiv socialpolitik til kommunalbestyrelsen i denne kommune, jf. dog stk. 5. Varetægtsfængsles eller indsættes en udlænding til afsoning i fængsel eller arresthus i en institution under kriminalforsorgen, der er beliggende i en anden kommune end den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter stk. 1 er eller bliver ansvarlig for den pågældende udlænding efter stk. 2 eller 3, påhviler ansvaret efter stk. 1 kommunalbestyrelsen i den kommune, som er eller bliver ansvarlig for den pågældende efter stk. 2 eller 3, medmindre de to kommunalbestyrelser med samtykke fra udlændingen indgår aftale om andet. Kommunalbestyrelsen kan behandle sager om hjælp til enkeltpersoner efter denne lov. En kommunalbestyrelse kan overlade udførelsen af bestemte opgaver som led i gennemførelse af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer til en eller flere organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og andre kommunalbestyrelser. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver vedrørende selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 4, introduktionsforløb for indvandrere, jf. kapitel 4 a, udbetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse til udlændinge omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, jf. kapitel 5 og lov om aktiv socialpolitik, udbetaling af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en organisation, forening m.v. til at forestå opgaver og træffe afgørelse om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, jf. stk. 3, herunder om frister og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen, og kan fastsætte regler om, hvorledes kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med andre aktører. Kommunalbestyrelsen kan med henblik på at styrke nyankomne udlændinges personlige netværk i lokalsamfundet og herigennem deres integration i det danske samfund etablere værtsordninger, hvorefter privatpersoner bosat i kommunen kan fungere som værter for nyankomne udlændinge og modtage støtte til dækning af enkeltudgifter til privatmiddage, mindre udflugter og lign., som knytter sig til deres værtsfunktion. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for, under hvilke omstændigheder der kan udbetales støtte efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal i så fald offentliggøre retningslinjerne. Boligplacering af flygtninge Udlændingestyrelsen udsender hvert år senest den 1. maj meddelelse om det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse til i det kommende år (landstallet). Udlændingestyrelsen skal ændre et fastsat landstal på 8.000 eller derunder, hvis antallet af flygtninge, der skal boligplaceres i det pågældende år, skønnes at ville ændre sig med mere end 40 pct. Udlændingestyrelsen skal ændre et fastsat landstal på over 8.000, hvis antallet af flygtninge, der skal boligplaceres i det pågældende år, skønnes at ville ændre sig med mere end 25 pct. Udlændingestyrelsen fastsætter det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte regioner i det kommende kalenderår. De fastsatte regionskvoter udsendes samtidig med landstallet. Ændres landstallet for det indeværende eller kommende kalenderår, jf. § 6, 2. og 3. pkt., fastsætter Udlændingestyrelsen samtidig med udsendelsen af det ændrede landstal det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte regioner i det pågældende år. Kommunalbestyrelserne inden for en region skal søge at aftale, i hvilke kommuner det antal flygtninge, der er fastsat i regionskvoterne, jf. § 7, stk. 1, skal boligplaceres i det kommende år (aftalte kommunekvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 10. september. Ændres de fastsatte regionskvoter, jf. § 7, stk. 2, fastsætter Udlændingestyrelsen for hver kommune i regionen det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i det indeværende eller kommende kalenderår. Har kommunalbestyrelserne inden for en region ikke givet meddelelse om indgåelse af en aftale efter stk. 1 til Udlændingestyrelsen inden den 10. september, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 30. september for hver kommune i regionen det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i det kommende år (fastsatte kommunekvoter). Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om landstal, jf. § 6, om fastsættelse af regionskvoter, jf. § 7, og om indgåelse af aftaler om og fastsættelse af kommunekvoter, jf.

§ 8. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering), jf. dog stk. 2. Udlændingestyrelsen kan for mindreårige uledsagede asylansøgere træffe afgørelse om visitering efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til de pågældende, når dette er påkrævet for at inddrage de pågældende i afgørelsen om visitering. Afgørelsen om visitering skal i sådanne tilfælde træffes senest 2 uger efter meddelelsen af opholdstilladelse. En flygtning, som visiteres til en kommune i medfør af stk. 1 eller 2, skal af den ansvarlige kommunalbestyrelse registreres i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Dette gælder, uanset om flygtningen i en tidsbegrænset periode midlertidigt tager ophold i en anden kommune som led i aktivering. Registrering i medfør af stk. 3 foretages med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen, jf.

§ 4. Foretager den ansvarlige kommunalbestyrelse ikke registrering af en flygtning efter stk. 3, registrerer Udlændingestyrelsen i Det Centrale Personregister (CPR) flygtningen som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Registrering i medfør af stk. 3 eller 5 finder sted, uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i stk. 4 nævnte dato. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 eller 2 og om registrering i Det Centrale Personregister, jf. stk. 3-6. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om visitering på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. § 8, den pågældende flygtnings personlige forhold samt forholdene i kommunen. I de tilfælde, hvor en asylansøger under asylsagens behandling er flyttet i egen bolig, jf. udlændingelovens § 42 k, eller er privat indkvarteret, jf. udlændingelovens § 42 l, skal visitering som udgangspunkt ske til den kommune, hvortil flygtningen er flyttet eller indkvarteret. Såfremt kommunens kvote på tidspunktet for visiteringsafgørelsen er opbrugt, skal Udlændingestyrelsen, forinden der træffes afgørelse om visitering, indhente en udtalelse fra kommunen om, hvorvidt der foreligger særlige grunde til, at den pågældende og dennes familie ikke skal boligplaceres i kommunen. Udlændingestyrelsen kan dog visitere til en anden kommune end nævnt i stk. 1, hvis ganske særlige forhold hos den pågældende flygtning eller hos kommunen tilsiger det. Kommunalbestyrelsen skal anvise et midlertidigt opholdssted til en flygtning, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter § 10, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i stedet anvise en bolig til en flygtning, som er omfattet af 1. pkt. Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, kan fuld boligstøtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte ikke nægtes. Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. I ganske særlige tilfælde kan en flygtning, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2, med tilladelse fra Udlændingestyrelsen midlertidigt forblive indkvarteret på et sted, der er beregnet til indkvartering, jf. udlændingelovens § 42 a. Kommunalbestyrelsen skal, såfremt dette ikke allerede er sket, efter en flygtnings ophør af et ophold på en højskole efter § 23 a, stk. 1, nr. 2, anvise et midlertidigt opholdssted eller bolig efter stk. 1 til den pågældende. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med flygtningens flytning til kommunen. Tager flygtningen ophold på en højskole som led i aktivering efter § 23 a, stk. 1, nr. 2, umiddelbart i forbindelse med ansvarsovertagelsen, afholder kommunalbestyrelsen flygtningens udgifter i forbindelse med flytningen fra det sted, hvor den pågældende har opholdt sig under asylsagens behandling, til højskolen. Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder. Indkvartering på midlertidige opholdssteder kan alene ske i en anden kommune, såfremt der foreligger en aftale herom mellem den ansvarlige kommunalbestyrelse og kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor opholdsstedet er beliggende. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvisning af et midlertidigt opholdssted til flygtninge. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om betaling for indkvartering på midlertidige opholdssteder og om inddrivelse heraf, herunder for indkvartering efter stk. 3 på det indkvarteringssted, hvor flygtningen har opholdt sig under asylsagens behandling. Kommunalbestyrelsen kan erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder på landsplan, regionalt plan og lokalt i kommunen. Ved udlejning af en bolig efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen tillægge både danske og udenlandske statsborgere en fortrinsret i forhold til andre boligsøgende, når dette sker af hensyn til behovet for generelt at fremme udlændinges mulighed for integration. (Ophævet) Udnytter kommunalbestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang sine muligheder for at anvise midlertidige opholdssteder og boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, kan Udlændingestyrelsen med henblik på at anvise midlertidige opholdssteder og boliger til de pågældende på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen. (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) Helbredsmæssig vurdering Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en flygtning, som visiteres til kommunen, jf. § 10, en helbredsmæssig vurdering, hvis der efter en konkret vurdering skønnes at være behov for en nærmere afdækning af den pågældendes fysiske og psykiske helbredsforhold. Ved vurdering af behovet for tilbuddet skal kommunalbestyrelsen inddrage allerede foreliggende helbredsmæssige oplysninger om flygtningen. En flygtning, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, skal tilbydes en helbredsmæssig vurdering. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering beslutte at tilbyde en familiesammenført til en flygtning en helbredsmæssig vurdering. Tilbud efter stk. 1-3 skal gives snarest muligt, og inden 6 måneder efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf.

§ 4. Den helbredsmæssige vurdering skal omfatte en samtale med og en helbredsundersøgelse af udlændingen med henblik på en lægefaglig vurdering af udlændingens fysiske og psykiske helbredstilstand og en lægefaglig vurdering af, om der er behov for videre helbredsmæssig udredning eller behandling. Den helbredsmæssige vurdering skal gennemføres af en læge. Kommunalbestyrelsen skal med udlændingens samtykke videregive de oplysninger, som er relevante for lægens gennemførelse af den helbredsmæssige vurdering. Lægen skal med udlændingens samtykke videregive resultatet af den gennemførte helbredsmæssige vurdering til den koordineringsansvarlige forvaltning, jf. § 19 a, således at det kan indgå i den videre tilrettelæggelse af udlændingens selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, jf.

§ 16. Hvis den helbredsmæssige vurdering ikke er gennemført af udlændingens egen læge, skal den læge, der har gennemført vurderingen, med udlændingens samtykke videregive resultatet heraf til udlændingens egen læge. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med sundhedsministeren nærmere regler om tilrettelæggelse, organisering og indhold af den helbredsmæssige vurdering. Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram for flygtninge og familiesammenførte udlændinge Udlændinge omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 10. Udlændinge omfattet af § 2, stk. 4, skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et introduktionsprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 10. For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, omfatter selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet danskuddannelse, jf. § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf.

§ 23. For andre flygtninge og familiesammenførte udlændinge end de i stk. 3 nævnte omfatter selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet danskuddannelse, jf. § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, stk. 6, hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at modtage sådanne. Udlændinge, som får tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele, idet § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats dog finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår udlændingens pligt til at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. Omfanget og indholdet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf.

§ 19. Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet skal påbegyndes snarest muligt, og senest 1 måned efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding. Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet skal tilrettelægges, med henblik på at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet skal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger, således at udlændingen kan gennemføre programmet hurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt inden for 2 uger og senest ved selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets påbegyndelse give en udlænding, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, jf. §§ 23 b og 23 c, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet har en varighed på 1 år og skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for 1 år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf.

§ 4. Opnår udlændingen ikke ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for 1 år, skal selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet forlænges. Det samlede selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram kan dog højst have en varighed på 5 år. Mindreårige, uledsagede flygtninge kan få tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Udlændinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, men have tilbud om danskuddannelse, jf.

§ 21. Kommunalbestyrelsen skal pålægge en udlænding over 18 år, men under 25 år, inden for en nærmere fastsat frist at foreslå en eller flere relevante uddannelser, jf. stk. 2, som udlændingen kan søge om optagelse på, hvis udlændingen har ansøgt om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ikke har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn og efter kommunalbestyrelsens vurdering vil være i stand til at gennemføre en uddannelse, jf. stk. 2, på almindelige vilkår. Kommunalbestyrelsen skal ud fra en vurdering af udlændingens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, hvor udlændingen under hele studieforløbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag. Optages udlændingen på en uddannelse, jf. stk. 2, har udlændingen pligt til at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er risiko for, at en udlænding, som påbegynder en uddannelse efter stk. 3, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal kommunalbestyrelsen underrette uddannelsesinstitutionen om, at udlændingen er pålagt at påbegynde uddannelsen efter integrationslovens § 16 a. Underretning kan ske uden samtykke. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilrettelæggelse af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet oplyse udlændingen om muligheden for at få foretaget en formel vurdering af udlændingens uddannelseskvalifikationer efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. i de tilfælde, hvor uddannelsen ikke tidligere er blevet vurderet. Kommunalbestyrelsen skal anse en udlænding omfattet af § 16, stk. 3, for at være jobparat i de første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for den pågældende, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, jf. §§ 23 b og 23 c. Kommunalbestyrelsen skal 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for udlændingen visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat. Ved visitationen efter 1. pkt. finder de regler om visitation, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilsvarende anvendelse. For en udlænding omfattet af § 16, stk. 3, skal tilbud i medfør af § 23 tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. For en jobparat udlænding må der maksimalt være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, jf. dog stk. 3. For en aktivitetsparat udlænding tilrettelægges den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov. For en aktivitetsparat udlænding kan de virksomhedsrettede tilbud i de første 6 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for udlændingen omfatte forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 5. For en jobparat udlænding omfattet af § 16, stk. 3, skal tilbud efter §§ 23 b og 23 c have en varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. I det første år af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet kan tilbud om nytteindsats efter § 23 b, stk. 1, 1. pkt., ikke medregnes i timekravet efter 1. pkt. For en aktivitetsparat udlænding fastsættes timetallet efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov. Kommunalbestyrelsen kan fravige kravet efter stk. 1 om, at der for en jobparat udlænding maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, hvis betingelserne for at tilbyde et særligt højskoleophold i medfør af § 24 er opfyldt. Kommunalbestyrelsen kan endvidere fravige kravet efter stk. 1, hvis en udlænding deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering. Kommunalbestyrelsen kan derudover fravige kravet efter stk. 1, hvis en udlænding deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a. En udlænding kan fortsætte sin deltagelse i et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, skal overtage ansvaret for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, herunder hvis udlændingen eller dennes ægtefælle opnår ordinær beskæftigelse i kommunen og flytningen er nødvendig for at kunne varetage arbejdet, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor. Kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for en udlændings selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter stk. 1 omfatter ikke pligt til anvisning af et midlertidigt opholdssted eller en bolig efter

§ 12. Dette gælder dog ikke, hvis flytningen skyldes ganske særlige personlige forhold hos udlændingen, herunder hvis flytning er nødvendiggjort af alvorlig behandlingskrævende sygdom. (Ophævet) Kontrakt Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 i samarbejde med udlændingen udarbejde en kontrakt. Udlændingen og kommunalbestyrelsen skal underskrive kontrakten. Udlændingen skal samtidig underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring. Erklæringen udformes af udlændinge- og integrationsministeren. 2. og 3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. For flygtninge kan kontrakten indgås, før kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen, jf. § 10, overtager ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2. Stk. 1, 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Kontrakten indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 1 år opnår ordinær beskæftigelse. I vurderingen skal blandt andet indgå udlændingens individuelle færdigheder og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Hvis opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er et realistisk mål, tilrettelægges indholdet af kontrakten med henblik på, at udlændingen forbedrer sine muligheder for senere at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Kontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes. Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal have tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, jf. § 16, stk. 3 og 4, og det nærmere indhold heraf, herunder hvorledes forholdet mellem danskuddannelse, jf. § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, skal være. Er der givet tilbud efter § 16, stk. 10, eller meddelt pålæg efter § 16 a, skal dette fremgå af kontrakten. Det skal fremgå af kontrakten, hvilke sanktioner der efter lovgivningen gælder over for udlændingen, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at tage imod arbejde, eller hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt eller fastsat i kontrakten. Kontrakten skal angive, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen, jf. § 19 a. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontraktens indgåelse, indhold, udformning og om opfølgning, jf.

§ 20. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelsen og udlændingen om kontraktens indhold, fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet af kontrakten. Kontrakten gælder, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udløbet af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, kan kontrakten ikke omfatte tilbud efter § 16, stk. 3, 4 eller 10, eller pålæg efter § 16 a. Udlændinge, der efter udløbet af introduktionsperioden modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunalbestyrelsen skal til varetagelse af en sammenhængende integrationsindsats for flygtninge og familiesammenførte udlændinge i hver enkelt sag fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen. Den koordinerende forvaltning skal understøtte, at de fastsatte mål og iværksatte indsatser i kontrakten tager udgangspunkt i udlændingens samlede situation. For udlændinge omfattet af § 16, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med udlændingens samtykke indgå mål og indsatser fra andre sektorområder i kontrakten efter

§ 19. Herved bliver kontrakten den helhedsorienterede plan. Indarbejdelse af indsatser fra andre sektorområder kan ske i forbindelse med udarbejdelse af kontrakten, jf. § 19, eller i forbindelse med opfølgning på kontrakten efter

§ 20. Kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i kontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt. Når visitationen efter § 17 er gennemført, skal opfølgning finde sted mindst 4 gange inden for de første 6 måneder. Herefter skal kommunalbestyrelsen foretage opfølgning efter behov. For udlændinge omfattet af § 16, stk. 4, skal opfølgning alene ske efter behov. For udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og som ikke modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal opfølgning dog kun foretages hver 12. måned, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. For udlændinge, der benytter sig af en ret til fravær i medfør af barselsloven, skal opfølgning på kontrakten først finde sted 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. Har udlændingen opfyldt målene i kontrakten, skal kommunalbestyrelsen alene følge op på kontrakten, hvis der opstår behov for det. Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde. Kommunalbestyrelsen kan for grupper af udlændinge, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden form for kontakt. Som led i opfølgningen skal det drøftes, om der er sket ændringer i udlændingens situation og behov, samt i hvilket omfang kommunalbestyrelsen og udlændingen har efterlevet kontrakten. Der skal herunder ske en drøftelse af, om det aftalte forløb er blevet fulgt, og af udbyttet af det fulgte forløb i forhold til de opstillede mål. Der skal endvidere på baggrund heraf ske en drøftelse af, om der skal foretages ændringer i programmets indhold, sammensætning og mål. Jobparate udlændinge skal selv booke jobsamtaler digitalt. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om at booke jobsamtaler digitalt, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at booke jobsamtaler digitalt. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som kommunalbestyrelsen vurderer vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten. De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 39, nr. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om selvbooking og om afmelding som jobsøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke jobsamtaler, finder tilsvarende anvendelse. Med hensyn til udlændinge, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal individuelle samtaler, jf. § 20, stk. 1, afholdes som cv-samtaler eller som jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Under samtalen skal det aftales, hvordan udlændingens jobsøgning kan understøttes. For jobparate udlændinge, skal kommunalbestyrelsen påse, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, jf. § 26 a, fortsat er fyldestgørende. Kontraktens opfølgning skal kunne danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt udlændingen fortsat er berettiget til at modtage hjælp efter integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik, herunder om der skal ske nedsættelse i eller ophør af udlændingens selvforsørgelses- og hjemrejse eller overgangsydelse, jf. §§ 39, 40, 40 a og 41 i lov om aktiv socialpolitik. Tilegner en udlænding sig ikke det danske sprog systematisk og målrettet inden for den fastlagte tidsramme, jf. § 4, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., skal kommunalbestyrelsen give udlændingen meddelelse om de mulige konsekvenser af udlændingens manglende dansktilegnelse. Det skal ved kontraktens indgåelse sikres, at udlændingen er opmærksom på hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og der skal efter behov følges op herpå. Kommunalbestyrelsen kan anvende »Min Plan« på Jobnet, når der skal udarbejdes og følges op på en kontrakt, jf. §§ 19 og 20. Anvender kommunalbestyrelsen »Min Plan«, skal beskæftigelses- og uddannelsesmål, planer for tilbud, uddannelsespålæg, sanktioner m.v., jf. § 19, stk. 4-7, fremgå heraf. Kommunalbestyrelsen har pligt til som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet at vejlede udlændingen om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven. Vejledningen om repatriering skal gives i forbindelse med den løbende opfølgning på kontrakten efter § 20, stk. 1. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud udlændingen skal følge. Danskuddannelse Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor. Tilbud om danskuddannelse kan som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet have en varighed på op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen, og kan maksimalt udgøre gennemsnitligt 15 timer om ugen, jf. § 4, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Kommunalbestyrelsen kan fravige timeloftet efter stk. 3 efter de regler, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter herom i medfør af § 4, stk. 4, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. En udlænding omfattet af § 2, stk. 2, 3 eller 4, der ikke modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU-læsning, trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, kan efter ansøgning modtage en danskbonus, som udbetales som et skattefrit engangsbeløb på 6.000 kr. (2017-niveau). Der kan kun udbetales danskbonus efter stk. 1 én gang. En udlænding, der tidligere har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, kan ikke modtage danskbonus efter stk. 1. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke prøver i dansk der er på tilsvarende niveau som eller højere niveau end dem, der er nævnt i stk. 1. Tilbudsmuligheder m.v. Til udlændinge, der er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram og berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, skal kommunalbestyrelsen give tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. § 23 a, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf. § 23 b, eller ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c. Kommunalbestyrelsen kan som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet give en jobparat udlænding over 18 år, men under 30 år, tilbud om et særligt højskoleophold i medfør af § 24, hvis tilbuddet efter en konkret vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder. Tilbud skal så vidt muligt målrettes beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger, med henblik på at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. De enkelte tilbud efter stk. 1 kan gives hver for sig eller i kombination. Tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at give en udlænding tilbud, når ganske særlige grunde taler derfor. Kommunalbestyrelsen skal give en flygtning eller familiesammenført udlænding, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, tilbud efter §§ 23 a-23 c, hvis den pågældende anmoder herom, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddenes indhold. De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 191 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om erstatning ved en udlændings tilskadekomst eller ved skade, som en udlænding forvolder, under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering samt tilbud om virksomhedspraktik, finder tilsvarende anvendelse. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning, ordinære uddannelsesforløb, særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked eller forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud. Tilbud skal afdække og udvikle udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder § 23 b, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, må ikke være konkurrenceforvridende. De retningslinjer, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 99, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse. Særlige opkvalificerende forløb, jf. stk. 1, nr. 4, kan have en varighed på op til 3 måneder. En udlænding kan som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet kun gennemføre et sådant forløb én gang. Til udlændinge, der er fyldt 30 år, og udlændinge under 30 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft. De regler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 183 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. For udlændinge, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kan tilbud om virksomhedspraktik gives i form af nytteindsats, som består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare og bringe personen tættere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge. Tilbud om nytteindsats gives dog med det formål, at udlændingen skal arbejde for sin selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Udlændinge i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst. Udlændinge i virksomhedspraktik er dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Varigheden af tilbud om virksomhedspraktik, jf. stk. 1, 1. pkt., udgør op til 4 uger for en jobparat udlænding, jf. dog nr. 2, op til 13 uger for en jobparat udlænding, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og op til 13 uger for en aktivitetsparat udlænding. For udlændinge omfattet af stk. 4, nr. 2 og 3, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis en udlænding herefter ud fra en konkret og individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere. Et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats, jf. stk. 1, 2. pkt., kan have en varighed på op til 13 uger. Reglerne i §§ 63 og 64 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år. §§ 70-72 om løn- og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 4, §§ 78 og 79 om merbeskæftigelse m.v. og §§ 75, 76 og 80 om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud. § 72, stk. 3, nr. 3, og stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om løn under tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af § 23, stk. 6. Med henblik på at fremme, at udlændinge kan opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter, tilbud efter §§ 23 a-23 c eller ansættelse uden løntilskud, kan der ydes støtte til en mentorfunktion. Udlændinge under 30 år, der tilbydes et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår. § 169 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 171 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse. En virksomhed og kommunalbestyrelsen kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for udlændinge i form af virksomhedspraktik efter § 23 b. Inden for rammerne af aftalen kan virksomheden iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter § 23 a og tilknytte en mentor efter § 23 d. Virksomheden kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter efter stk. 2 og til faktisk afholdte udgifter til administration. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til virksomheder efter stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan herunder dække udgifter til deltagelse i særlige forløb, værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning, helt særligt undervisningsmateriale og egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering efter § 23 a, stk. 1, nr. 2, af en varighed på ikke over 26 uger. Kommunalbestyrelsen kan til udlændinge, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, yde hjælp til dokumenterede og rimelige transportudgifter, som skyldes udlændingens deltagelse i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager tilbud om offentlig ansættelse med løntilskud. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering give en jobparat udlænding over 18 år, men under 30 år, tilbud om et særligt højskoleophold med henblik på at forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder. Det er en betingelse, at udlændingen forinden har gennemført et første virksomhedsrettet tilbud, jf. § 16, stk. 7, medmindre et særligt højskoleophold konkret vurderes at være mere egnet til at forbedre udlændingens muligheder for at komme i beskæftigelse eller ordinær uddannelse end de virksomhedsrettede tilbud, som kommunen kan tilbyde. I det særlige højskoleophold skal indgå sprogundervisning og et særligt tilrettelagt erhvervsrettet forløb. Det erhvervsrettede forløb tilrettelægges inden for rammerne af højskoleloven og skal sammen med sprogundervisningen udgøre mindst en tredjedel af den samlede undervisning, der tilbydes inden for rammerne af højskoleloven. Det særlige højskoleophold kan ud over sprogundervisning og et særligt erhvervsrettet forløb efter stk. 2 omfatte enten et tilbud om erhvervspraktik eller et tilbud om erhvervsrettet undervisning på en erhvervsskole eller et AMU-center. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til dækning af udlændingens egenbetaling i forbindelse med et særligt højskoleophold af en varighed på ikke over 26 uger, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Tilskud til udgifter til opkvalificering, introduktion og hjælpemidler ved ansættelse Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med en arbejdsgiver tilbyde en udlænding, der ansættes uden løntilskud, herunder en udlænding, der ansættes i henhold til særlige løn- og ansættelsesvilkår anvist af de forhandlingsberettigede organisationer på grund af manglende sproglige og eventuelle faglige kompetencer, opkvalificering, jf. § 23 a. Det er en betingelse for at yde tilskud til opkvalificering, at der er tale om opkvalificering, som virksomheden almindeligvis ikke forudsættes at tilvejebringe. Kommunalbestyrelsen kan give tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger til en udlænding, der er ansat eller ansættes uden løntilskud. Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at udlændingen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for udlændingens begrænsning i arbejdsevnen. Tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af de opkvalificerende forløb, som kan tilbydes efter stk. 1. Særlig løntilskudsordning for udlændinge over 55 år (Ophævet) Introduktionsforløb for indvandrere Indvandrere skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et introduktionsforløb, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse. Introduktionsforløbet består af danskuddannelse, jf. § 24 d, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 24 f, hvis indvandreren er berettiget til og ønsker at modtage sådanne. Introduktionsforløbet skal påbegyndes, senest 1 måned efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding. Introduktionsforløbet har en varighed på højst 3 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf.

§ 4. Introduktionsforløbet skal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger og formålet med den pågældendes ophold i Danmark, således at udlændingen kan gennemføre forløbet hurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil en udlænding, der ikke har afsluttet sit introduktionsforløb, flytter, skal overtage ansvaret for introduktionsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 24 c henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Tilbud om danskuddannelse kan som led i introduktionsforløbet have en varighed på op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen. § 21, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb. (Ophævet) § 23, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb, dog ikke udlændinge omfattet af § 2, stk. 6, nr. 1-4 eller 6. Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion for en udlænding, der er omfattet af § 2, stk. 6, nr. 1, 8 og 9. Ved en vejlederfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at give udlændingen indblik i muligheder og vilkår på arbejdsmarkedet i Danmark. Indsatsen skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage. Støtte bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af den medarbejder, der varetager vejlederfunktionen, eller honorar til ekstern konsulent. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos den udlænding, der har brug for en vejleder, fastsætter kommunalbestyrelsen i samarbejde med virksomheden et timetal for vejlederfunktionen. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage vejlederfunktionen kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse til medarbejderen. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om støtte til en vejlederfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til vejlederen. Pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder (Ophævet) (Ophævet) En udlænding, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder og tage imod tilbud som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter kapitel 4. En jobparat udlænding skal udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 26 a. Undtages en jobparat udlænding, jf. § 26 a, stk. 4, fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, eller undtages en udlænding fra kravet om, at cv-oplysninger skal være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. § 26 b, stk. 4, skal jobcenteret og udlændingen aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter. En jobparat udlænding skal være aktivt jobsøgende. Udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Plan« på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. En jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette. De regler, som fastsættes i medfør af § 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding som jobsøgende. Jobcenteret skal i forbindelse med afholdelse af samtaler efter § 20, stk. 4, sikre, at de oplysninger, som udlændingen har lagt ind på Jobnet, er fyldestgørende. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene. Udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Udlændingen skal endvidere søge ledige job, når jobcenteret forlanger det. Jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse med at en udlænding lægger oplysninger på Jobnet, hvis udlændingen anmoder herom. Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændingen har lagt på Jobnet. Jobparate og aktivitetsparate udlændinge skal registrere cv-oplysninger på Jobnet. Cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Jobparate udlændinge skal angive mindst ét jobmål i forbindelse med registrering af cv-oplysninger. For jobparate udlændinge skal cv-oplysningerne være registreret på Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være lagt på Jobnet. Arbejdet med cv-oplysninger for aktivitetsparate udlændinge begynder i forbindelse med kontaktforløbet, og registrering af oplysningerne på Jobnet sker hurtigst muligt. For aktivitetsparate udlændinge kan cv-oplysningerne efter aftale mellem jobcenteret og udlændingen gøres tilgængelige for søgning for arbejdsgivere. Udlændingen skal løbende opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, skal straks på ny gøres tilgængelige for søgning, hvis jobparate udlændinge på ny tilmelder sig som jobsøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp. Jobcenteret skal yde bistand til udlændinge, der skal registrere cv-oplysninger, hvis udlændingen anmoder herom. Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændinge har oplyst på Jobnet. Arbejdsløshedskassen har adgang for egne medlemmer. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af cv-oplysninger på Jobnet, fra kravet om, at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold, jf. stk. 1 og 2, og fra kravet om, at cv-oplysninger skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravet. De nærmere regler, som beskæftigelsesministeren i medfør af § 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter, om registrering af cv-oplysninger, herunder om indhold og cv-samtaler, finder tilsvarende anvendelse. Rådighedsvurdering m.v. En kommunalbestyrelse, der på baggrund af en offentlig kontrolaktion modtager oplysninger, som rejser tvivl om, hvorvidt en udlænding, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, opfylder sin rådighedsforpligtelse, skal straks indkalde udlændingen til en individuel samtale, der skal afholdes inden 1 uge fra det tidspunkt, hvor oplysningen er modtaget. Skyldes tvivlen om opfyldelsen af rådighedsforpligtelsen, at udlændingen har opholdt sig i udlandet, skal kommunalbestyrelsen herefter afholde en individuel samtale hver 14. dag med den pågældende indtil 3 måneder efter første samtale. Kommunalbestyrelsen skal, hvis udlændingen er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, inden 2 uger efter første samtale efter stk. 1 give udlændingen tilbud som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet eller pålægge udlændingen at deltage i tidligere tilbudte aktiviteter. (Ophævet) Kommunalbestyrelsen skal, umiddelbart efter at en udlænding, som uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, jf. § 16 a, stk. 3, ansøger om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, bistå udlændingen med at finde beskæftigelse, pålægge udlændingen at søge særligt angivne job på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller foretage opfølgning på udlændingens kontrakt, jf. § 20, og ud fra en vurdering af udlændingens situation og behov give udlændingen tilbud som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, jf. § 16, stk. 3. (Ophævet) (Ophævet) Har kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil den pågældende udlænding flytter, ikke godkendt at overtage ansvaret for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen i denne kommune bestemme, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen nedsættes eller ophører. Flytter en udlænding, der i medfør af stk. 1 har fået nedsat sin selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, tilbage til den kommune, som den pågældende er fraflyttet, udbetaler kommunalbestyrelsen i denne kommune efter ansøgning fuld selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse fra udgangen af den første hele måned efter tilbageflytningen, såfremt de øvrige betingelser herfor efter reglerne i dette kapitel er opfyldt. (Ophævet) Hjælp i særlige tilfælde (Ophævet) Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse, de første 5 år efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf.

§ 4. Enkeltudgifter Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgifterne er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller dennes families livsførelse. Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning kan alene ydes efter

§ 39. Sygebehandling m.v. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet. Særlig hjælp vedrørende børn Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos udlændingen. Det er en betingelse for at yde hjælp, at udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra udlændingen. Det er en forudsætning, at udlændingen er indehaver af forældremyndigheden, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunalbestyrelsen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet. Flytning Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til flytning, som forbedrer bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til udlændingens eller denne families økonomiske formåen, til en bolig med en lavere boligudgift, for en udlænding eller dennes familie. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken den pågældende eller dennes ægtefælle har økonomiske muligheder for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan derudover yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til en udlænding, såfremt den pågældendes egen afholdelse af udgifterne vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Hjælp efter stk. 1 og stk. 2 ydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, som udlændingen flytter til, jf. dog stk. 5. Flytter udlændingen til en anden kommune, kan hjælp efter stk. 1 kun ydes, såfremt kommunalbestyrelsen i denne kommune har godkendt at overtage ansvaret for selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet. Hvis flytningen sker til udlandet, kan hjælp efter stk. 1 og stk. 2 kun ydes, såfremt den pågældende udlænding er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land eller er sikret varige arbejdsmuligheder i landet. Hjælpen ydes af den kommune, udlændingen fraflytter. Udlændinge, der er omfattet af reglerne i dette kapitel, kan ikke modtage hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder dog ikke hjælp efter §§ 81 a og 82 a i lov om aktiv socialpolitik. Udbetaling af hjælp og tilbagebetaling m.v. Reglerne om udbetaling af hjælp i kapitel 11 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse på ydelser udbetalt i medfør af kapitel 6. Reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse på ydelser udbetalt i medfør af kapitel 4 og 6. (Ophævet) Medborgerskabsprøve Udlændinge- og integrationsministeren etablerer en medborgerskabsprøve. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om etablering og afholdelse af medborgerskabsprøven, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven og om prøvens gennemførelse. Integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter Kommunalbestyrelsen kan oprette et integrationsråd. Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen. Udtalelserne offentliggøres. Integrationsrådet består af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen. Medlemmerne udpeges af kommunalbestyrelsen. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Kommunalbestyrelsen fastsætter medlemstallet. Medlemmerne udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen. Endvidere udpeges medlemmer blandt personer med tilknytning til skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer af rådet som repræsentanter for kommunen. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af integrationsrådet. Kommunalbestyrelsen fastsætter forretningsorden for integrationsrådet på baggrund af en af udlændinge- og integrationsministeren udarbejdet standardforretningsorden. Udlændinge- og integrationsministeren nedsætter repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Hvert af de i § 42 nævnte integrationsråd vælger hvert fjerde år blandt de i § 42, stk. 4, 2. pkt., nævnte medlemmer et medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. I kommuner uden integrationsråd kan kommunalbestyrelsen udpege et medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Repræsentantskabets opgave er at vælge 5 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Repræsentantskabets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Udlændinge- og integrationsministeren drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter og for mødeledelsen. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om valg af og forretningsorden for repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Udlændinge- og integrationsministeren nedsætter Rådet for Etniske Minoriteter, der består af 14 medlemmer. Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vælger hvert fjerde år blandt sine medlemmer 5 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Kommunalbestyrelserne i København, Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner indstiller hver 2 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Udlændinge- og integrationsministeren udpeger på baggrund af indstillingerne og under iagttagelse af reglerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd 1 medlem fra hver kommune til Rådet for Etniske Minoriteter. Udlændinge- og integrationsministeren udpeger herudover 5 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, heriblandt formanden. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Udlændinge- og integrationsministeren udpeger 1 tilforordnet medlem fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som ikke har stemmeret. Rådet for Etniske Minoriteter rådgiver udlændinge- og integrationsministeren om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Rådet kan ikke afgive udtalelser om enkeltsager. Udlændinge- og integrationsministeren drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af Rådet for Etniske Minoriteter. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om valg af og forretningsorden for Rådet for Etniske Minoriteter. Finansiering og administration m.v. Udgifter efter denne lov til udlændinge afholdes af den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf.

§ 4. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, afholdes udgifterne efter denne lov af denne kommune. Kommunalbestyrelsen afholder endeligt udgifterne til hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter i forbindelse med udlændinges deltagelse i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, jf. § 23 f, og til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter § 24 a, stk. 2. Staten yder i de 3 første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, et månedligt grundtilskud på 2.640 kr. for hver udlænding omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, jf.

§ 16. I perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018 udgør det månedlige grundtilskud for hver flygtning og hver udlænding, som er familiesammenført med en flygtning, dog 3.960 kr. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge og udbetales til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf.

§ 4. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer, jf. § 16, stk. 3 og 4, herunder danskuddannelse, jf. § 21, og tilbud efter §§ 23 a og 23 b samt mentorstøtte efter § 23 d. Staten refunderer kommunalbestyrelsens udgifter til kurser m.v. efter repatrieringslovens § 6 a for aktivitetsparate og jobparate udlændinge omfattet af § 17 a, stk. 3, 3. pkt., på tilsvarende måde og inden for samme rådighedsbeløb som i 1. pkt. Rådighedsbeløbet opgøres til 36.053 kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter kapitel 4. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner. Staten refunderer i introduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til beskæftigelsesrettede tilbud efter §§ 23 a og 23 b, som gives som led i et introduktionsforløb, jf. § 24 c, stk. 2, nr. 2, jf. § 24 f, og til støtte ydet til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunktion, jf. § 24 g. Kommunalbestyrelsens udgifter til løntilskud efter §§ 23 c og 24 f, jf. § 23 c, refunderes efter reglerne i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, et tilskud på 7.866 kr. pr. måned for hver mindreårig uledsaget flygtning, som bor eller opholder sig i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uledsagede flygtning fylder 18 år eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der kan ikke ydes grundtilskud efter stk. 4 eller refusion for udgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter stk. 5 til en kommunalbestyrelse, der modtager tilskud efter 1. pkt. Staten yder for hver udlænding omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, der har fået udarbejdet en kontrakt efter § 19, følgende resultattilskud: 75.000 kr., hvis udlændingen inden for de 3 første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, og 50.000 kr., hvis udlændingen inden for det fjerde eller femte år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder. 75.000 kr., hvis udlændingen inden for de 3 første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, og 50.000 kr., hvis udlændingen inden for det fjerde eller femte år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag. 32.000 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i kontrakten, jf.

§ 19. 32.000 kr., hvis en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 8, tilbydes danskuddannelse efter § 2 e, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 8, og senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i kontrakten, jf.

§ 19. Staten refunderer 100 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskbonus, jf.

§ 22. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele udlændinge- og integrationsministeren de oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som denne måtte forlange om kommunalbestyrelsens indsats. Staten refunderer i 2016 og 2017 inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af kommunalbestyrelsens nettodriftsudgifter til midlertidig indkvartering af flygtninge, der overstiger flygtningenes egenbetaling for indkvarteringen. Rådighedsbeløbet opgøres til 24.000 kr. pr. år gange antallet af udlændinge, kommunalbestyrelsen i løbet af året har midlertidigt indkvarteret, jf. § 12, stk. 6. Antallet af udlændinge efter 2. pkt. opgøres som helårspersoner. Staten yder i 2017 og 2018 til den enkelte kommunalbestyrelse et tilskud på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning og familiesammenført til en flygtning, der er kommet i ordinær beskæftigelse. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om beregning og udbetaling af tilskuddet. Staten udbetaler en bonus til virksomheder, der i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019 ansætter en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført, jf. § 2, stk. 2-4, såfremt ansættelsen sker, senest 2 år efter at opholdstilladelsen er meddelt. Der skal være tale om ordinær beskæftigelse af et omfang på over 19 timer om ugen. For udlændinge omfattet af stk. 1, der ansættes, senest 1 år efter at opholdstilladelsen er meddelt, udbetales til virksomheden 20.000 kr. efter 6 måneders ansættelse og yderligere 20.000 kr. efter 12 måneders ansættelse. For udlændinge omfattet af stk. 1, der ansættes, mere end 1 år efter at opholdstilladelse er meddelt, men senest 2 år efter dette tidspunkt, udbetales til virksomheden 15.000 kr. efter 6 måneders ansættelse og yderligere 15.000 kr. efter 12 måneders ansættelse. Bonus efter stk. 1 udbetales af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter ansøgning. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan til brug for behandlingen af ansøgninger efter stk. 4 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og indhente oplysninger i det fælles datagrundlag, jf. § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om bonusordningen, herunder om administrationen af ordningen. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, herunder nærmere regler om udbetaling af tilskud og anvisning af refusion efter § 45, stk. 4-6, 8 og 9, og §§ 45 a og 45 b og om vilkårene herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren regler om forældelse af kommuners krav om refusion og tilskud efter denne lov. Det beløb, der er anført i § 45, stk. 8, er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der er anført i § 45, stk. 5, er fastsat i 2017-niveau og reguleres fra og med 2018 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der er anført i § 45, stk. 4 og 9, er fastsat i 2016-niveau og reguleres fra 2017 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der er anført i § 22, stk. 1, er fastsat i 2017-niveau og reguleres fra den 1. januar 2018 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Udlændinge- og integrationsministeren og beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb. Indhentning og videregivelse af oplysninger Den, der ansøger om eller modtager ydelser efter kapitel 4-6, har pligt til at medvirke til at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til ydelsen. Den, der modtager ydelser efter kapitel 4-6, har pligt til at give kommunalbestyrelsen oplysninger om ændringer i sine forhold, der kan have betydning for den fortsatte ret til ydelsen. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandling af sager om ydelser efter kapitel 4-6 give udlændingen skriftlig underretning om pligten til at give oplysninger efter stk. 1 og 2 om, hvilke typer af ændringer i den pågældendes forhold der kan have betydning for hjælpen, og som udlændingen efter stk. 2 har pligt til at oplyse om, og om konsekvenserne af, at der ikke oplyses om ændringerne. Kommunalbestyrelsen kan med udlændingens samtykke forlange, at personer og myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der må anses for nødvendige ved behandling af sager om ydelser efter kapitel 4-6. Det gælder også oplysninger om udlændinges følsomme personoplysninger og oplysninger om strafbare forhold og andre fortrolige oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse indhente læge- og sygehusjournaler. Kan udlændingens samtykke ikke opnås, kan oplysningerne indhentes uden samtykke. Kommunalbestyrelsen skal oplyse udlændingen om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og om konsekvenserne af, at udlændingen ikke vil medvirke til at indhente oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan begære optaget forhør efter retsplejelovens § 1018 med henblik på indhentning af oplysninger som nævnt i stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den person, som oplysningerne vedrører, kræve at få oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om ydelser efter kapitel 4-6, af sager om opfølgning på kontrakter efter § 20 og af sager om finansiering og resultattilskud m.v. efter kapitel 9 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister

§ 7. Udlændingestyrelsen meddeler uden udlændingens samtykke i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse navn, personlige data og opholdsgrundlag til den kommunalbestyrelse, som integrationsansvaret påhviler. Udlændingestyrelsen kan med udlændingens samtykke videregive andre oplysninger om den pågældende, herunder oplysninger om udlændingens følsomme personoplysninger og oplysninger om strafbare forhold og andre fortrolige oplysninger til den kommunalbestyrelse, som integrationsansvaret påhviler, når det må antages, at oplysningerne har væsentlig betydning for kommunalbestyrelsens varetagelse af integrationsansvaret. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne videregives uden samtykke. Er der tale om oplysninger om den pågældendes følsomme personoplysninger og oplysninger om strafbare forhold, kan videregivelse alene ske i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 28, stk. 1. En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver afkræve den delegerende kommunalbestyrelse de oplysninger, der er nødvendige herfor. En kommunalbestyrelse, der har bemyndiget en anden kommunalbestyrelse i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens behandling af en sag afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse oplysninger, som er tilgået denne som følge af bemyndigelsen. En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver indhente de samme oplysninger fra offentlige myndigheder og private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af den delegerende kommunalbestyrelse, hvis denne havde behandlet sagen. Flytter en udlænding inden introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 8, til en anden kommune, videregiver kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen uden udlændingens samtykke oplysninger om udlændingens navn, opholdsgrundlag og andre personlige data til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen. Kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen videregiver i den i stk. 1 nævnte situation endvidere uden udlændingens samtykke oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf. § 19, stk. 1, og kopi af den underskrevne opholds- og selvforsørgelseserklæring, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen. Har kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen i forbindelse med en udlændings flytning til kommunen modtaget de i 1. pkt. nævnte oplysninger fra en kommune, hvori udlændingen tidligere har haft bopæl eller ophold, videregiver kommunalbestyrelsen tillige disse oplysninger til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen. Kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen skal i den i stk. 1 nævnte situation endvidere vurdere, om andre oplysninger vedrørende udlændingen end de i stk. 1 og 2 nævnte vil være af væsentlig betydning for udlændingens integrationsforløb og derfor bør videregives til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen med henblik på dennes varetagelse af integrationsansvaret for udlændingen. Oplysningerne kan videregives med udlændingens samtykke. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne videregives uden udlændingens samtykke, hvis oplysningerne vurderes at være nødvendige for tilflytningskommunens kommunalbestyrelses varetagelse af integrationsansvaret for udlændingen. Andre aktører, der af kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 3, er bemyndiget til helt eller delvis at forestå opgaver og træffe afgørelser vedrørende selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer for udlændinge, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis udlændingen ikke møder til samtaler eller ikke deltager i tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler for indholdet af underretningerne, hvornår disse skal afgives og den måde, hvorpå anden aktør skal underrette kommunalbestyrelsen. Sanktioner m.v. Underskriver en modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 2, stk. 2-4, der har pligt til at underskrive en opholds- og selvforsørgelseserklæring, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., ikke erklæringen, foretager kommunen fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen. Der kan alene foretages fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen én gang. Kommunen skal forud for underskrivelsen i fornødent omfang vejlede modtageren af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse om pligten til at underskrive erklæringen og om konsekvenserne for selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen, hvis modtageren af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen afslår at underskrive erklæringen. Fradraget i medfør af stk. 1 sker med: Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 4, i samme lov. Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 3, i samme lov. Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, i samme lov. Tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik for personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i samme lov. Klageregler Udlændingestyrelsens bestemmelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, jf. § 2, stk. 8, om landstallet, jf. § 6, om regions- og kommunekvoter, jf. §§ 7 og 8, om visitering, jf. §§ 10 og 11, og om anvisning af boliger, jf. § 15, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Afgørelser om boligplacering af flygtninge efter lovens kapitel 3 og afgørelser om hjælp efter lovens §§ 35-39 kan dog indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsens afgørelse om udpegning af medlemmer af integrationsrådet, jf. § 42, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser, der er truffet af en kommunalbestyrelse efter bemyndigelse i medfør af § 5, stk. 2, kan ikke påklages til den delegerende kommunalbestyrelse. Definitioner (Ophævet) Meddeles en udlænding med opholdstilladelse, der er omfattet af § 2, stk. 2-4 og 6, efterfølgende opholdstilladelse på andet grundlag, har de i denne lov fastsatte bestemmelser virkning fra den første opholdstilladelse. Meddeles en udlænding, der tidligere har haft opholdstilladelse, på ny opholdstilladelse, forkortes vedkommendes nye introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 8, og § 24 c, stk. 4, med det tidsrum, hvori udlændingen forud for meddelelsen af den seneste opholdstilladelse har været omfattet af en introduktionsperiode, eller, hvis udlændingen ikke har været omfattet af en introduktionsperiode, med det tidsrum, hvori udlændingen har været omfattet af tilbud om danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Hvis særlige omstændigheder tilsiger det, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis undlade at forkorte den nye introduktionsperiode. Den nye introduktionsperiode skal dog ophøre senest på det tidspunkt, hvor udlændingen har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. En udlænding, der har eller tidligere har haft opholdstilladelse, og som meddeles opholdstilladelse på et grundlag omfattet af § 2, stk. 2, bliver ikke omfattet af reglerne i kapitel 3 om boligplacering af flygtninge, medmindre den pågældende på tidspunktet for den seneste opholdstilladelses meddelelse er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. I forbindelse med en afgørelse efter stk. 3 om at lade en udlænding være omfattet af reglerne i kapitel 3 om boligplacering af flygtninge skal der ikke anvises et midlertidigt opholdssted eller en bolig efter § 12, hvis udlændingens tidligere opholdstilladelse er mistet eller nægtet forlænget på grund af kriminalitet eller svig. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2-4. §§ 6, 7, 8 og 9 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovens kapitler 3-6, 9 og 10 gælder ikke for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999. § 62, nr. 2-6, træder i kraft den 1. juli 1998 og har virkning fra og med tilskudsåret 1999. Integrationsrådene afholder tidligst den 1. juli 1999 valg til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, som herefter afholder valg til Rådet for Etniske Minoriteter. Er der den 1. juli 1999 ikke oprettet 14 integrationsråd, afholdes valget, når dette er tilfældet. Funktionsperioden for repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter og Rådet for Etniske Minoriteter følger herefter den kommunale valgperiode. (Udelades) (Ophævet) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Lov nr. 1488 af 23. december 2014 (Reform af international rekruttering m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 1000 af 30. august 2015 (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. september 2015, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) Lov nr. 1705 af 21. december 2015 (Midlertidig indkvartering af flygtninge) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Lov nr. 296 af 22. marts 2016 (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. april 2016, jf. dog stk. 2. § 3, nr. 1-3, 5 og 6, træder i kraft den 1. oktober 2016. § 1, nr. 5 og 10, har virkning fra den 1. oktober 2016. Personer, der forud for den 1. oktober 2016 modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, skal vejledes om virkningerne af § 1, nr. 5, senest 3 måneder før den 1. oktober 2016 eller ved ansøgningstidspunktet, såfremt dette ligger efter den 1. juli 2016. Kommunens vejledning i overensstemmelse med 2. pkt. er en betingelse for, at virkningerne af §1, nr. 5, kan indtræde. § 3, nr. 4, og § 4, nr. 1-5, har virkning for kommunernes refusion af udgifter til tilbud, der dækker perioden fra den 1. januar 2016 og derefter. Lov nr. 300 af 22. marts 2016 (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. april 2016, jf. dog stk. 2. § 2, nr. 1 og 2, og § 4, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2016. (Udelades) Lov nr. 380 af 27. april 2016 (Betalings- og handlekommune ved ophold i veterantilbud m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2016. Lov nr. 665 af 8. juni 2016 (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2-6. § 1, nr. 16 og 41, og § 11, nr. 1-8 og 10-13, træder i kraft den 1. oktober 2016. § 1, nr. 44, træder i kraft den 1. januar 2017. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 25. § 7, nr. 7, 9, 11 og 13, træder i kraft den 1. juli 2018. Børn, der den 30. juni 2018 er optaget i tilbud om sprogunderstøttende aktiviteter i henhold til dagtilbudslovens § 11, stk. 9, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 6, kan efter kommunalbestyrelsens beslutning fortsætte i tilbuddet indtil skolestart eller efter kommunalbestyrelsens beslutning overgå til tilbud efter dagtilbudslovens § 11, stk. 4 eller 5, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 7. Lov nr. 705 af 8. juni 2017 (Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge, krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig boligplacering af flygtninge i en anden kommune m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, 14, 19 og 24, § 2, nr. 5 og 6, og § 3, nr. 1, og § 2 f i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2018. Lov nr. 1690 af 26. december 2017 (Forenkling og justering af reglerne om fordeling og boligplacering af flygtninge og præcisering af personkreds for danskuddannelse m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Lov nr. 317 af 25. april 2018 (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. maj 2018. Lov nr. 320 af 25. april 2018 (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2018. Personer, der den 1. juli 2018 har opnået ret til dansktillæg efter de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, og som har fået udbetalt dansktillæg i mindre end 6 sammenhængende måneder forud for lovens ikrafttræden, har ret til at få udbetalt danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik i en periode efter lovens ikrafttræden, således at de sammenlagt får udbetalt 6 måneders dansktillæg og danskbonus. § 2, nr. 1, finder anvendelse for udlændinge, der har bestået en danskprøve efter den 1. januar 2018. Lov nr. 739 af 8. juni 2018 (Styrkede incitamenter til at repatriere samt systematisk kommunal vejledningspligt) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2018. Loven finder anvendelse for udlændinge, som repatrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven den 1. juli 2018 eller senere, jf. dog stk. 3. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse i sager, hvor ansøgning om hjælp til repatriering er indgivet før lovens ikrafttræden. §§ 3 og 4 finder ikke anvendelse for personer, der før den 1. juli 2018 efter repatrieringslovens § 6 har fået tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering. Lov nr. 707 af 8. juni 2018 (Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2018. Lov nr. 174 af 27. februar 2019 (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. marts 2019, jf. dog stk. 2-6. (Udelades) Lovens § 2, nr. 1, 5-9, 15-17, 21-26, 30, 31, 34, 39 og 40, § 5, nr. 1, § 6, nr. 1 og 8, og § 10 træder i kraft den 1. juli 2019. (Udelades) Lovens § 2, nr. 2 og 27-29, og § 6, nr. 2-7 og 9-25, træder i kraft den 1. januar 2020. (Udelades) Lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2-5. § 1, nr. 22, træder i kraft den 1. august 2019. § 2, nr. 11 og 52, § 7, nr. 6, § 26, nr. 21, og § 27 træder i kraft den 7. december 2019. § 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i kraft den 1. januar 2020. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 20, 23, 50, 62, 67, 84 og 90. Lov nr. 1558 af 27. december 2019 (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 4. (Udelades) Lov nr. 821 af 9. juni 2020 (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præcisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 15. juni 2020, jf. dog stk. 2 og 3. § 1, nr. 79, § 3, nr. 2-6, og §§ 5 og 6 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. (Udelades)