Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation I medfør af § 22, stk. 1 og 4, og § 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 4 og 12, i bekendtgørelse nr. 1370 af 11. december 2019 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Forskning og Uddannelse: Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne tilrettelægge, koordinere og gennemføre opgaver inden for kommunikation, undervisning, organisation og ledelse i kirkelige og andre værdibaserede organisationer i civilsamfundet. Den uddannede skal selvstændigt kunne indgå i tværprofessionelle samspil på individ-, gruppe- og samfundsniveau samt forvalte bærende værdier i professionsfeltet. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1. Uddannelsens normering og titel Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation. Den engelske titel er Bachelor of Christianity, Culture and Communication. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Christianity, Culture and Communication. Uddannelsens struktur Uddannelsen består af følgende: Obligatoriske uddannelseselementer af et samlet omfang på 145 ECTS-point. Praktik med et samlet omfang på 45 ECTS-point. Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 30 ECTS-point. Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. De obligatoriske uddannelseselementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder: Kristendomskundskab. Kultur. Kommunikation. Pædagogik og didaktik. Organisation og ledelse. Andre regler For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit. For uddannelsen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelse, jf. dog stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningens institutionsdel fastsatte regler om, at en intern praktikprøve og en intern prøve i valgfrie uddannelseselementer kan bedømmes med bedømmelsesformen ”bestået/ikke-bestået”. Fravigelse og dispensation Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ikrafttrædelse Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2020. Bekendtgørelse nr. 968 af 12. august 2010 om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation ophæves. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, kan fortsætte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Mål for læringsudbytte uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation Mål for læringsudbyttet omfatter viden, færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har viden om og kan reflektere over: 1) kristendommens tros- og værdimæssige grundlag og forståelse af kristendommens udtryks- og praksisformer, 2) kristendommens historie, kulturelle og samfundsmæssige betydning, 3) kulturteori og kulturanalyse i en organisatorisk og samfundsmæssig kontekst, 4) centrale begreber og teorier knyttet til kulturmøder, 5) religiøse fællesskaber, deres trosgrundlag og samfundsmæssige og kulturelle vilkår, 6) pædagogiske og didaktiske teorier og modeller med henblik på formidling og læring, 7) religionspædagogik og religionspsykologi og deres anvendelse i praksis, 8) strategisk kommunikation og markedsføring, 9) kommunikation af faglig viden til forskellige målgrupper, 10) ledelses- og organisationsteori, 11) ledelse af frivillige samt frivillighedens samfundsmæssige vilkår og betydning, 12) forskellige former for tværprofessionelle samarbejde, samt 13) videnskabsteori og forskningsmetoder i forhold til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis. Færdigheder Den uddannede kan: 1) udvælge og begrunde valg af centrale kristendomsfaglige tekster med henblik på formidling til forskellige målgrupper, 2) analysere og vurdere kristendommens virkningshistorie med henblik på udvikling af professionsfeltets praksis, 3) tilrettelægge undervisning til forskellige målgrupper ud fra didaktiske, pædagogiske og kommunikative overvejelser og begrundelser, 4) tilrettelægge sociale aktiviteter, der fremmer fællesskaber mellem mennesker ud fra pædagogiske overvejelser og begrundelser, 5) identificere, beskrive og analysere tværkulturelle problemstillinger inden for professionen samt udvælge, implementere og formidle relevante løsningsforslag, 6) udvikle, planlægge, gennemføre og vurdere interne og eksterne kommunikationsindsatser, 7) indgå professionelt i dialog med mennesker med forskellige etniske, religiøse, sociale og kulturelle baggrunde, 8) anvende IT i det formidlingsmæssige arbejde, 9) identificere organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger og udvælge, implementere og formidle relevante løsningsmodeller, 10) udvikle, planlægge og gennemføre projekter og arbejde med innovative løsninger, 11) analysere og vurdere professionsetiske dilemmaer og værdier, 12) søge, vurdere og anvende forsknings- og udviklingsviden og deltage i udviklingsarbejde inden for professionsfeltet, samt 13) anvende akademisk metode. Kompetencer Den uddannede kan selvstændigt: 1) bidrage til udviklingen af professionens praksis og udtryksformer, 2) indgå i professionel dialog om kulturelle og religiøse forhold på tværs af kirkelige strukturer og grupperinger, 3) indgå professionelt i fagligt og tværfagligt samarbejde og samskabelse og håndtere komplekse problemstillinger ud fra et bæredygtighedsperspektiv, 4) varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i relation til planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning og kristendomsfaglige, sociale og kulturelle aktiviteter, 5) håndtere komplekse kommunikationssituationer, 6) håndtere problemstillinger relateret til kulturelle, religiøse eller sociale forskelle, 7) håndtere og påtage sig ansvar for strategiske og praktiske ledelsesopgaver, herunder projektledelse, teamledelse og ledelse af frivillige, samt udforme og implementere organisatoriske strategier, 8) opsøge, vurdere og fortolke empiri og teori, samt anvende forskningsmetoder ved deltagelse i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde, 9) varetage det professionelle arbejde ansvarligt gennem brug af professionel dømmekraft, samt 10) identificere egne læringsbehov, evaluere læringsudbytte og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.