Bekendtgørelse af lov om Energinet

Bekendtgørelse af lov om Energinet 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, EU Tidende 2006, nr. L 33, side 22 og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368. Bekendtgørelse af lov om Energinet Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, EU Tidende 2006, nr. L 33, side 22 og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368. Herved bekendtgøres lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 27. juni 2018, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 494 af 1. maj 2019, § 2 i lov nr. 1293 af 5. december 2019 og § 2 i lov nr. 1294 af 5. december 2019. Indledende bestemmelser Klima-, energi- og forsyningsministeren Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. kan oprette Energinet som en selvstændig offentlig virksomhed. Den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet, som varetages af Energinet, skal forblive i offentligt eje. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ændre Energinets navn. Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af § 1, stk. 3, i lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011 besluttet at ændre navnet fra Energinet.dk til Energinet, jf. bemærkningerne til § 4 i lov nr. 1667 af 26. december 2017. Af lovtekniske grunde er navnet således ændret de relevante steder i lovbekendtgørelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Energinets formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene. Energinet varetager efter reglerne i denne lov samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning systemansvarlig virksomhed og eltransmissionsvirksomhed, herunder opgaven som uafhængig systemoperatør, og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager Energinet administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning, administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme af vedvarende energi og administrative opgaver i medfør af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg. Energinet kan endvidere varetage gasdistributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed. Energinet kan tillige efter pålæg fra klima-, energi- og forsyningsministeren varetage opgaver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg. Endelig kan Energinet varetage olierørledningsvirksomhed og dertil knyttet separationsvirksomhed. Energinet kan efter godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren oprette helejede datterselskaber. Energinet kan herudover eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar og indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed. Energinet kan efter godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren foretage selskabsmæssige omstruktureringer af sin virksomhed, herunder fusioner og spaltninger mellem Energinet og Energinets helejede datterselskaber. Omstruktureringer skal gennemføres efter selskabslov-ens regler med de ændringer, der følger af denne lov. Aktiviteter, som ligger uden for de i stk. 2 angivne, og som Energinet varetager i medfør af denne lov, lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om tilskud til elproduktion eller ligningsloven, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Myndighedslignende opgaver og fastlæggelse af de overordnede retningslinjer for den samlede virksomhed kan ikke varetages i datterselskaber. Energinet varetager statens købepligt i medfør af § 35 i lov om elforsyning og § 34 i lov om naturgasforsyning. Udbygning af transmissionsnet m.m. Etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net kan ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. I særlige tilfælde kan ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af hensyn til forskønnelse. Udbygning i henhold til stk. 1 skal forinden påbegyndelse være belyst i en plan. Planer for udbygning efter stk. 1, 1. pkt., skal samtidig skitsere det fremtidige behov for transmissionskapacitet. Planen skal indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren, inden udbygning i henhold til stk. 1 kan påbegyndes. Udbygning kan tidligst påbegyndes 6 uger efter planens indsendelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at udbygningen i henhold til stk. 1 kræver godkendelse af klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forbindelse med godkendelse efter stk. 3 fastsætte vilkår for udbygningen, herunder vedrørende bortskaffelse eller sanering af anlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at Energinet forpligtes til at dække de meromkostninger, som andre eltransmissions- og netvirksomheder bliver påført, når de efter påbud efter lov om elforsyning skal gennemføre kabellægninger og saneringer i forbindelse med Energinets etablering af 400 kV-eltransmissionsnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge Energinet at anlægge, udbygge og drive eltransmissionsanlæg samt søledningsanlæg til varetagelse af elforsyningssikkerheden på mindre øer. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forlængelse af et pålæg efter 1. pkt. om at anlægge ilandføringsanlæg til havvindmølleparker, som etableres efter udbud, pålægge Energinet at anskaffe koblingsanlæg til placering på ilandføringsanlæg, hvis dette vurderes nødvendigt af hensyn til udbuddet. Koblingsanlægget overdrages efterfølgende til koncessionshaveren mod betaling af de omkostninger, som Energinet har afholdt. Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående gasopstrømsrørledningsnet. Etablering af nye elforsyningsnet som nævnt i § 4 på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net kan kun ske efter forudgående godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Godkendelsen kan betinges af vilkår, herunder krav til placering, indretning og bortskaffelse af anlæg samt tekniske, miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift. Med henblik på at undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægsprojekter efter § 4 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 4. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompensationsforanstaltninger. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 4 a til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og kan i tilladelser efter denne bestemmelse stille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet). Energinet skal betale omkostningerne til følgende opgaver, jf. dog stk. 2: Myndighedsbehandling og vurdering af Energinets plan efter § 4, stk. 2. Myndighedsbehandling forbundet med godkendelser af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, og tilsyn hermed. Myndighedsbehandling forbundet med tilladelser efter §§ 4 a og 4 b og tilsyn hermed. Koordinering af tilladelser til Energinets infrastrukturprojekter af fælles interesse efter kapitel III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur. Omkostninger til opgaver efter stk. 1, som udføres for et af Energinet helejet datterselskab i medfør af § 2, stk. 2 og 3, skal betales af det helejede datterselskab. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2. Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Energinets anlig-gender. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter en vedtægt for Energinet. Ændringer af vedtægten skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Energinet fastsætter vedtægter for Energinets helejede datterselskaber. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende vedtægterne for Energinets helejede datterselskaber og ændringer heraf. Energinet fastsætter en koncerninstruks, som nærmere fastlægger beslutningsbeføjelserne og opgave- og ansvarsfordelingen mellem Energinet og Energinets helejede datterselskaber. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende koncerninstruksen og ændringer heraf. Energinet skal orientere klima-, energi- og forsyningsministeren om væsentlige forhold vedrørende Energinets virksomhed. Klima-, energi- og forsyningsministeren udøver sine beføjelser efter denne bestemmelse over for Energinet ved skriftlige meddelelser rettet til bestyrelsen. Ledelse og interessentforum Energinet ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger 8 bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsens formand. Bestyrelsen skal samlet have generelle erhvervs- og ledelsesmæssige kompetencer samt indsigt i el-, gas- og varmeforsyning og i forbruger- og samfundsforhold. Bestyrelsesmedlemmerne skal være uafhængige af kommercielle interesser i produktions- og handelsvirksomheder på el- og gasområdet. Bestyrelsesmedlemmer efter stk. 2 udpeges for en periode på 2 år, jf. dog stk. 6. Medarbejderne i Energinet og Energinets helejede datterselskaber vælger 3 medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen efter reglerne herom i selskabsloven. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan genudpege bestyrelsesmedlemmer og kan til enhver tid afsætte de af ministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer. Energinets helejede datterselskaber ledes af en bestyrelse. Energinet udpeger medlemmer til bestyrelserne i Energinets helejede datterselskaber. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer beslutning om kriterierne for sammensætning af bestyrelserne i Energinets helejede datterselskaber. Den daglige ledelse af Energinet varetages af en direktion, der ansættes af bestyrelsen efter forudgående orientering af klima-, energi- og forsyningsministeren. Den daglige ledelse af Energinets helejede datterselskaber varetages af en direktion, der ansættes af datterselskabets bestyrelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger et rådgivende interessentforum. Interessentforummet skal repræsentere et bredt udsnit af interessenter i Energinets virksomhed. Interessentforummet skal holde møde mindst en gang årligt. Interessentforummet skal med henblik på at understøtte driften af Energinet afgive udtalelser til ledelsen af Energinet om virksomhedens overordnede strategier og planer. Økonomi og regnskabsmæssige forhold Energinets formue holdes adskilt fra statens formue. Energinet indgår ikke i det statslige overenskomst- og aftalesystem, men kan selv forhandle løn- og ansættelsesvilkår for sit personale, herunder indgå kollektive overenskomster. De hidtil gældende ansættelsesvilkår videreføres efter reglerne i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Fristen på 3 uger i § 4 a, stk. 1, i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse vedrørende en erhververs mulighed for at meddele, at denne ikke ønsker at indtræde i en gældende overenskomst, regnes fra den dag, bestyrelserne i de respektive selskaber har konstitueret sig. De for aktieselskaber gældende regler i årsregnskabsloven om udarbejdelse og indsendelse af årsrapport m.v., herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Energinet med de ændringer, der følger af denne lov. Energinets årsrapport revideres af rigsrevisor efter årsregnskabsloven og efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Den reviderede årsrapport forelægges klima-, energi- og forsyningsministeren til godkendelse. Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning føre separate regnskaber for hver af deres elektricitetsrelaterede og naturgasrelaterede aktiviteter, herunder drift af systemansvarlig virksomhed, transmissions-, distributions-, lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed, og for deres olierørlednings- og separationsaktiviteter, og specificere indtægter fra ejerskab af transmissions- og distributionsnet, lagerfaciliteter, gasopstrømsrørledningsnet og gasopstrømsanlæg samt olierørledning og separationsfaciliteter. For de i stk. 1 nævnte aktiviteter skal Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber føre regnskaber og lade disse revidere på samme måde, som hvis de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber. Aktiver, for hvilke der anvendes indgangsværdier efter dagældende § 35 O i selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2015, samt indtægter og udgifter forbundet med ejerskabet til disse aktiver indgår uanset aktivernes anvendelse i de særskilte regnskaber for Energinets elektricitetsrelaterede aktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring efter stk. 1 og 2. Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og naturgasrelaterede aktiviteter kan tilbageføres til de respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsolidering. Overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed samt olierørlednings- og separationsvirksomhed kan alene anvendes til konsolidering, jf. dog stk. 4. Overskud fra naturgasdistributionsvirksomhed kan anvendes efter bestemmelsen i § 37 a, stk. 5, i lov om naturgasforsyning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes tilbageførsel af overskud til forbrugerne efter stk. 1 kan finde sted. Energinet kan ikke udlodde overskud eller egenkapital ved udbytteudlodning eller på anden måde til staten. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte særlige regler om anvendelse af overskud fra virksomhed, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt. Energinet kan optage lån til varetagelse af sin virksomhed, herunder til finansiering af anlægsinvesteringer samt til varetagelse af købepligten efter

§ 3. Lån optages på baggrund af en årlig investerings- og finansieringsplan, som er godkendt af klima-, energi- og forsyningsministeren. Finansministeren bemyndiges til, i det omfang det anses for hensigtsmæssigt, at dække virksomhedens finansieringsbehov efter stk. 1 gennem statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager. Lånene optages inden for en ramme, der fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter godkendelse i Folketingets Finansudvalg. Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber skal tegne de for virksomhederne nødvendige forsikringer. Anmeldelse og registrering Energinet skal anmeldes og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i selskabsloven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gælder for Energinet. Offentlighed Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber. Energinet skal straks give elektronisk meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om alle væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for virksomhedens fremtid, medarbejdere og kreditorer. Beslutninger truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold til § 5, stk. 1, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på offentliggørelse. Enhver, der anmoder herom, kan på Energinets hovedkontor få udleveret et eksemplar af virksomhedens vedtægter. Tilsyn, klageadgang m.v. Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for Energiklagenævnet overført fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til Miljøministeriet. Energiklagenævnet er herefter ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blevet ressortoverført til Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2017. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med, at Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber overholder bestemmelserne i denne lov. Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber skal på begæring stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en institution eller anden myndighed, som ministeren i henhold til stk. 1 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for ministeren. Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af § 4, stk. 3-5, kan, for så vidt angår eltransmissionsnet, påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning og, for så vidt angår gastransmissionsnet, efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om naturgasforsyning. Energinets udbygningsplan efter § 4, stk. 2, kan, i de tilfælde § 4, stk. 3, ikke finder anvendelse, påklages af enhver med en væsentlig og individuel interesse i udbygningsplanen efter reglerne nævnt i stk. 1. Erstatningsansvar og straf Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, direktører eller andre i anledning af tab påført Energinet kan træffes af bestyrelsen eller klima-, energi- og forsyningsministeren. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd samt deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv for Energinet har fået kendskab til. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber med bøde, hvis de etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b uden tilladelse, tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 4 a for anlæg omfattet af § 4 b eller undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 4 c. I regler, som fastsættes i medfør af loven, kan det fastsættes, at Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber straffes med bøde, hvis bestemmelser i eller vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne overtrædes. Ikrafttræden m.v. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Lov nr. 1384 af 20. december 2004 er sat i kraft den 1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr. 1483 af 23. december 2004. (Udelades) Loven gælder på land- og søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkel. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ændringsbestemmelser (Udelades) §§ 30-36 udelades, da bestemmelserne indeholder ændringer i lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) og konkursskatteloven. Lov nr. 576 af 18. juni 2012 (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.) Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter § 4 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 er trådt i kraft den 1. december 2013, jf. bekendtgørelse nr. 1319 af 22. november 2013. . (Udelades) Lov nr. 261 af 16. marts 2016 om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter § 9 i lov nr. 261 af 16. marts 2016 er trådt i kraft den 11. oktober 2016, jf. bekendtgørelse nr. 1232 af 10. oktober 2016. . Lov nr. 652 af 8. juni 2016 (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen) Lovændringen vedrører § 12, stk. 2, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2016. (Udelades) Lov nr. 630 af 8. juni 2016 (Energinet.dk's varetagelse af gasopstrømssystem-, olierørlednings- og separationsvirksomhed samt økonomisk regulering af naturgasdistributionsvirksomhed varetaget af Energinet.dk m.v.) Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 3.-5. pkt., § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 13, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2016. Lov nr. 1399 af 5. december 2017 (Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet) Lovændringen vedrører § 4 d. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Lov nr. 1667 af 26. december 2017 (Overførsel af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren m.v.) Lovændringen vedrører lovens titel og § 2, stk. 2, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 504 af 23. maj 2018 (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg m.v.) Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 494 af 1. maj 2019 (Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden m.v.) Lovændringen vedrører § 2, stk. 3 og 4, § 2, stk. 6, § 5, stk. 2-6, § 6 a, § 7, og § 7 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2 og 3. Lovens § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. juni 2019. (Udelades) Lov nr. 1293 af 5. december 2019 (Supplerende regler til forordning om det indre marked for elektricitet, ændrede regler for kabellægning m.v. af eltransmissionsnet samt udløb af støtteordning for elektricitet produceret på decentrale kraft-varme-anlæg med naturgas eller biogas m.v.) Lovændringen vedrører § 4, stk. 1, 3. pkt. og stk. 2, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. (Udelades) Lov nr. 1294 af 5. december 2019 (Gennemførelse af ændret gasdirektiv, præcisering af transmissionsselskabers ansvar for gasforsyningssikkerhed og præcisering af ekspropriationsadgang for gasinfrastruktur m.v.) Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 3. pkt., § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 13, stk. 1, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020.