Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. I medfør af § 74 b, stk. 4, § 74 l, stk. 17, § 74 m, stk. 19, § 74 p og § 75, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse: Opfyldelse af krav om anciennitet Det er en betingelse for ret til efterløn, at medlemmet opfylder et krav om anciennitet, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2-6, og § 75, stk. 1. En person, som på grund af sygdom har meldt sig ud af en a-kasse før den 1. juli 1999, og som efterfølgende tilkendes eller er tilkendt en bruttorevalideringsydelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, og som efterfølgende optages i en a-kasse, kan medregne tidligere perioder, i hvilke der har været udbetalt bruttorevalideringsydelse, til at opfylde kravene om anciennitet i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 75, stk. 1. Et medlem, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan endvidere medregne medlemsperioder før tilkendelsen af bruttorevalideringsydelse til opfyldelse af kravet om medlemskab. Hvis et medlem herefter ikke opfylder kravene om uafbrudt medlemskab i lovens § 74 a, stk. 2-4, kan medlemmet søge om en dispensation efter lovens § 74 a, stk. 7. For at opnå rettigheder efter stk. 1 og 2 skal medlemmet på optagelsestidspunktet opfylde de gældende krav om optagelse som nyt medlem. Et medlem, som har været visiteret til et fleksjob og tilmeldt fleksydelsesordningen, kan medregne perioder med indbetaling af fleksydelsesbidrag til at opfylde kravene om anciennitet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, stk. 2-4 og 6, og

§ 75. Perioder uden indbetaling af fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 2, i lov om fleksydelse, kan også medregnes til opfyldelse af de i stk. 1 nævnte krav. Efterlønsbevis A-kassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder kravene i lovens § 74 a, bortset fra § 74 a, stk. 1, nr. 5 og 6, eller i lovens § 75, stk. 1, udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn. Den dato, efterlønsbeviset har virkning fra, betegnes som bevistidspunktet. A-kassen skal rette henvendelse til medlemmet, hvis den mangler oplysninger til brug for udstedelse af efterlønsbeviset. Medlemmet skal give oplysningerne inden for 3 måneder efter modtagelsen af a-kassens henvendelse. 3-måneders-fristen kan tidligst løbe fra medlemmets efterlønsalder, jf. § 74 i loven. Hvis a-kassen ikke har modtaget oplysningerne inden for 3 måneder, rykkes bevistidspunktet til det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget de ønskede oplysninger. Hvis a-kassen indhenter oplysninger, skal den vejlede om konsekvenserne ved ikke at svare inden 3-måneders-fristen. A-kassen kan i ganske særlige tilfælde forlænge fristen med op til yderligere 3 måneder. Der skal stå i efterlønsbeviset, hvilke rettigheder beviset giver. Beviset skal udformes i overensstemmelse med en standardformular, der udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, jf. bilag 1-3. A-kassen kan ved udstedelsen af beviset vælge at opgøre medlemmets beregningsgrundlag. Hvis a-kassen ikke har opgjort beregningsgrundlaget ved udstedelsen af beviset, skal a-kassen vejlede om, at medlemmet har ret til at få opgjort beregningsgrundlaget på bevistidspunktet, hvis medlemmet anmoder om det senest 3 måneder efter, at medlemmet har modtaget efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget bliver hermed en del af beviset. Ved udstedelsen af beviset skal a-kassen sende en opgørelse over medlemmets pensionsordninger. Medlemmet skal inden 3 måneder oplyse a-kassen om eventuelle pensionsordninger, der ikke fremgår af a-kassens opgørelse eller om eventuelle fejl i opgørelsen. Udskydelsesreglen Et medlem, som er født før den 1. juli 1959, og som opfylder betingelserne i lovens § 74 l, stk. 5-8, får ret til efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, jf. lovens § 74 l, stk. 1 og 2, dog mindst satsen beregnet efter lovens § 74 b, stk. 3. Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens § 74 m, stk. 2-6, får ret til at optjene timer til skattefri præmie efter

§ 7. Arbejde, som medgår til at opfylde kravet i lovens § 74 l, stk. 5-8, og § 74 m, stk. 2-6, opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Medlemmets status som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem på bevistidspunktet er afgørende for opgørelsen af kravet om arbejde. Til at opfylde kravet i stk. 2 kan der også medregnes: Beskæftigelse, der udføres af ulandsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3. Afholdt ferie efter ferieloven, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. Timer omregnet med omregningssatsen efter lovens § 53, stk. 12, af det beløb, som Lønmodtagernes Garantifond har indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvis beløbet udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode Der kan dog ikke medregnes timer, som medlemmet har modtaget dagpenge for. Timerne medregnes i den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører. Perioder med forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn. Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn. Fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd, jf. nr. 7. Det en betingelse for medregning af forhold omfattet af stk. 3, at medlemmet fremlægger den fornødne dokumentation. Opgørelsen, jf. stk. 3, nr. 3 og 4, sker efter reglerne om belægning for egen optjent ferie i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. I den lønperiode, jf. lov om et indkomstregister, hvor efterlønsbeviset er udstedt, fordeles de indberettede løntimer fra A- og B-indkomst forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i lønperioden. Ved opgørelsen af arbejdskravet medregnes de løntimer, der, jf. 1. pkt., er placeret fra og med bevistidspunktet. I det indkomstår, hvor efterlønsbeviset er udstedt, deles omregnede timer fra B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, med antallet af måneder i indkomståret. I den kalendermåned, hvor efterlønsbeviset er udstedt, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden. Ved opgørelsen af arbejdskravet medregnes timer efter 1. pkt., der er placeret fra og med bevistidspunktet. I det regnskabsår, hvor efterlønsbeviset er udstedt, deles omregnede timer fra selvstændig virksomhed med antallet af måneder i regnskabsåret. I den kalendermåned, hvor efterlønsbeviset er udstedt, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden. Ved opgørelsen af arbejdskravet medregnes timer efter 1. pkt., der er placeret fra og med bevistidspunktet. A-kassen kan fravige den forholdsmæssige deling af timer efter stk. 6-8, hvis den tidsmæssige placering af beskæftigelsen kan dokumenteres. De rettigheder, der er nævnt i stk. 1, indtræder dagen efter den dag, hvor kravene i lovens § 74 l, stk. 5-8, og § 74 m, stk. 2-6, opfyldes. Hvis medlemmet ikke opfylder arbejdskravet, når udskydelsesperioden er nået, fordeles timerne med beskæftigelse forholdsmæssigt. Fordelingen sker i den måned, hvor arbejdskravet bliver opfyldt. Stk. 6-9 finder tilsvarende anvendelse. Arbejde i lande inden for EØS-området, i Grønland, på Færøerne og i Schweiz kan medregnes ved opgørelse af timer efter lovens § 74 l, stk. 5-8, og § 74 m, stk. 2-6. Endvidere kan omregnede timer fra B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, og omregnede timer fra selvstændig virksomhed medregnes ved opgørelsen efter lovens § 74 l, stk. 5-8, og § 74 m, stk. 2-6. Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer mv., som Danmark er medlem af. Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Et medlem, der har udøvet selvstændig virksomhed, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom, som er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Det samme gælder for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz. Et medlem, der vælger at få medregnet uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang for perioder forud for den 1. oktober 2018, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 1670 af 26. december 2017 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan for hver uge med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregne 30 løntimer til opfyldelse af kravet i lovens § 74 l, stk. 5-8, og § 74 m, stk. 2-6. Medlemmet kan ikke medregne omregnede timer fra selvstændig virksomhed for uger, hvor der medregnes uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Ved opgørelsen af omregnede timer fra selvstændig virksomhed finder stk. 8, 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Optjening og udbetaling af skattefri præmie Et medlem kan optjene timer til skattefri præmie fra bevistidspunktet og indtil overgangen til efterløn. Medlemmer født før den 1. juli 1959 skal dog først opfylde betingelserne i lovens § 74 m, stk. 3-6. Et medlem kan efter overgangen til efterløn optjene timer til skattefri præmie, hvis medlemmet opfylder betingelserne i lovens § 74 m, stk. 2. Timer til den skattefri præmie kan optjenes indtil den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen. Arbejdet skal udføres her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, og medlemmet skal have bopæl og ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, jf. dog stk. 20. Arbejdet opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5, 6 og 9-24. Arbejde i perioder, hvor medlemmet har fået lempet fradrag efter lovens § 74 e, stk. 3, medregnes med det antal løntimer, som medlemmet har fået indberettet efter lov om et indkomstregister. Til at opfylde kravet i stk. 4 kan der også medregnes: Beskæftigelse, der udføres af ulandsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3. Afholdt ferie efter ferieloven, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. Timer omregnet med omregningssatsen efter lovens § 53, stk. 12, af det beløb, som Lønmodtagernes Garantifond har indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvis beløbet udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode Der kan dog ikke medregnes timer, som medlemmet har modtaget dagpenge for. Timerne medregnes i den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører. Perioder med forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn. Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn. Fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd, jf. nr. 7. Det en betingelse for medregning af forhold omfattet af stk. 6, at medlemmet fremlægger den fornødne dokumentation. Opgørelsen, jf. stk. 6, nr. 3 og 4, sker efter reglerne om belægning for egen optjent ferie i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. Præmien optjenes for hver 481 timers arbejde. Ved optællingen af timer regnes 3 indberettede måneder med hver 160,33 timer for lig med 481 timer. Det antal timer, som kan medregnes til optjening af præmie, kan højst udgøre 5.772 timer med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge, indtil medlemmet når folkepensionsalderen efter lov om social pension, jf. dog lovens § 74 m, stk. 13, 3. pkt. Det gælder, uanset om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret. I den lønperiode, jf. lov om et indkomstregister, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie, jf. stk. 1, fordeles de indberettede løntimer fra A- og B-indkomst forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i lønperioden. Ved opgørelse af optjening af præmie, jf. stk. 4, medregnes de løntimer, der er placeret fra og med den dag, hvor medlemmet kan optjene præmie fra, jf. stk. 1. I det indkomstår, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie, deles omregnede timer fra B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, med antallet af måneder i indkomståret. I den kalendermåned, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden. Ved opgørelsen af optjening af skattefri præmie medregnes timer efter 1. pkt., der er placeret fra og med det tidspunkt, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie. I det regnskabsår, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie, deles omregnede timer fra selvstændig virksomhed med antallet af måneder i regnskabsåret. I den kalendermåned, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden. Ved opgørelsen af optjening af skattefri præmie medregnes timer efter 1. pkt., der er placeret fra og med det tidspunkt, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie. I den lønperiode, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, fordeles de indberettede løntimer fra A- og B-indkomstforholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i lønperioden. Ved opgørelse af optjening af præmie, jf. stk. 4, medregnes de løntimer, der er placeret til og med dagen før den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. I det indkomstår, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, deles omregnede timer fra B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, med antallet af måneder i indkomståret. I den kalendermåned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden. Ved opgørelsen af optjening af skattefri præmie medregnes timer efter 1. pkt., der er placeret til og med dagen før den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. I det regnskabsår, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, deles omregnede timer fra selvstændig virksomhed med antallet af måneder i regnskabsåret. I den kalendermåned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, deles antallet af timer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i måneden. Ved opgørelsen af optjening af skattefri præmie medregnes timer efter 1. pkt., der er placeret til og med dagen før den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. A-kassen kan fravige den forholdsmæssige deling af timer efter stk. 10-15, hvis den tidsmæssige placering af beskæftigelsen kan dokumenteres. Indgår der i opgørelsen af løntimer, jf. stk. 9, perioder med fra B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, eller perioder med selvstændig virksomhed, foretager a-kassen en foreløbig opgørelse af den optjente skattefrie præmie, når indkomståret henholdsvis regnskabsåret ikke er afsluttet, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, og medlemmet i øvrigt ikke har tilstrækkelig beskæftigelse til at optjene fuld skattefri præmie. Når alle oplysninger foreligger, foretager arbejdsløshedskassen en endelig opgørelse og efterbetaler eventuel yderligere skattefri præmie. Et medlem, som indtil optjeningsperiodens afslutning, jf. lovens § 74 m, stk. 10, har været uafbrudt fuldtidsbeskæftiget i 3 år efter, at betingelserne i lovens § 74 m, stk. 1-6, er opfyldt, kan medregne 5.772 timer til optjening af skattefri præmie. Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer mv., som Danmark er medlem af. Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Et medlem, der har udøvet selvstændig virksomhed, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom, som er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Det samme gælder for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz. Alle timer ved godkendt selvstændig virksomhed efter bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn kan medregnes. Et medlem, der vælger at få medregnet uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang for perioder forud for den 1. oktober 2018, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 1670 af 26. december 2017 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan for hver uge med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregne 37 løntimer til optjening af skattefri præmie. Medlemmet kan ikke medregne omregnede timer fra selvstændig virksomhed for uger, hvor der medregnes uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Ved opgørelsen af omregnede timer fra selvstændig virksomhed finder stk. 12, 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Der skal ske reduktion i den skattefri præmie, jf. lovens § 74 m, stk. 16 og 17, hvis en person efter at have fået et efterlønsbevis ikke har været medlem af en dansk a-kasse. Reduktionen skal beregnes med samme sats, som præmien beregnes med, jf. § 9, stk. 1. En præmieportion for hver 481 løntimer udgør 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. lovens §§ 47 og 70, med satsen på den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller dør. Årsbeløbet udgør det månedlige dagpengebeløb ganget med 12. Medlemmets ret til at modtage efterløn efter lovens § 74 l, som enten fuldtids- eller deltidsforsikret medlem, på det tidspunkt medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie fra, jf. § 7, er afgørende for opgørelsen af beløbet. Et medlem, der overgår til efterløn efter fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, får reduceret præmien efter lovens § 75, stk. 5. A-kassen skal opbevare dokumentation, der ligger til grund for at udbetale præmien i 5 hele regnskabsår efter udbetalingen. Udbetaling af skattefri præmie Når et medlem, der opfylder betingelserne for optjening af skattefri præmie, når folkepensionsalderen, vurderer a-kassen om betingelserne for udbetaling af skattefri præmie er opfyldt, og om der er fornøden dokumentation herfor. A-kassen skal foretage vurderingen inden for rimelig tid efter, at medlemmet har nået folkepensionsalderen. Er betingelserne for udbetaling af skattefri præmie opfyldt, og vurderer a-kassen, at præmien umiddelbart kan udbetales, beregner a-kassen præmiens størrelse og overfører beløbet til medlemmets NEM-konto. Præmien kan umiddelbart udbetales, hvis præmieværdien overstiger værdien af medlemmets indbetalte efterlønsbidrag. Senest samtidig med overførslen skal a-kassen sende en opgørelse til medlemmet, hvoraf det fremgår, hvordan størrelsen af præmien er beregnet. Opgørelsen skal indeholde en klagevejledning. Inden overførslen skal a-kassen fradrage beløb, der er anmeldt over for a-kassen, som statslige tilgodehavender og registrerede tilbagebetalingskrav fra a-kasser. Samtidig med overførslen til medlemmets NEM-konto skal a-kassen overføre eller sende det/de eventuelle beløb, der er fradraget som statslige tilgodehavender til den statslige myndighed eller den a-kasse, som har anmeldt et krav. Hvis der er fradraget i det optjente præmiebeløb for statslige tilgodehavender eller tilgodehavender til a-kasser, jf. § 13, skal fradraget/fradragene være anført i opgørelsen med angivelse af hver enkelt kreditor. Hvis et medlem er afgået ved døden efter at udskydelsesreglen er opfyldt, indtræder medlemmets dødsbo i medlemmets eventuelle ret til en skattefri præmie. Præmien kan udbetales, selv om medlemmet ikke opfyldte aldersbetingelsen i

§ 10. Udbetaling af præmie til et dødsbo sker til den, der er berettiget til at tegne boet. Reglerne i §§ 11-14 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling til et dødsbo, jf. dog stk. 2. Overførslen skal dog ske til en konto, der er anvist af boet, og opgørelsen skal sendes til den, der er berettiget til at tegne boet. Hvis præmien er uretmæssigt udbetalt, og det skyldes modtagerens groft uagtsomme eller svigagtige forhold, skal beløbet betales tilbage efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 12. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2020. Bekendtgørelse nr. 1586 af 18. december 2018 om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. ophæves. Efterlønsbevis til medlemmer født før 1. januar 1956 A-kassens navn A-kassens logo Den [24. august 2017] Efterlønsbevis [Jens Jensen, 100855 - 0000, Vænget 19, 0000 X-købing] Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at du opfylder betingelserne for at gå på efterløn den [10. august 2017]. De oplysninger, du selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at du opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at du har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at du er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. du skal ikke længere betale efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen. * Dette bevis giver dig ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du har på bevistidspunktet ret til efterløn med satsen for [deltids-/fuldtidsforsikrede]. Senest 3 måneder efter at du har modtaget efterlønsbeviset, kan du anmode din a-kasse om at træffe afgørelse om beregningsgrundlaget for din efterlønssats. Hvis du bevarer din nuværende forsikringsstatus, vil du herefter mindst have ret til en efterlønssats, der beregnes ud fra dette beregningsgrundlag. (Eller: Beregningsgrundlaget for din efterløn er pr. [10. august 2017] opgjort til [XX] kr.] Din efterløn vil udgøre kr. [XX (højst 91 pct. satsen)] på årsbasis, hvis du går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension m.v.) Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal du opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at du fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at du skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. Du skal på det tidspunkt også have fast bopæl og ophold her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz. * Hvis du med virkning fra den [10. august 2017] udskyder din overgang til efterløn i mindst 2 år, og du i denne periode har haft beskæftigelse i mindst 3.120 timer, eller som deltidsforsikret mindst 2.496 timer, får du følgende rettigheder: 1) mulighed for at få efterløn med op til højeste efterlønssats, 2) mulighed for en mere lempelig pensionsmodregning, og 3) mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie, som du kan få udbetalt, når du når folkepensionsalderen. Med venlig hilsen Arbejdsløshedskassen Klagevejledning Du kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring inden 4 uger efter, at du har fået dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Du skal sende klagen til arbejdsløshedskassen. Efterlønsbevis til medlemmer født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959 A-kassens navn A-kassens logo Den [20. april 2020] Efterlønsbevis [Jens Jensen, 060457 - 0000, Vænget 19, 0000 X-købing] Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at du opfylder betingelserne for at gå på efterløn den [6. april 2020]. De oplysninger, du selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at du opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at du har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at du er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal ikke længere betale efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen. * Dette bevis giver dig ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du har på bevistidspunktet ret til efterløn med satsen for [deltids-/fuldtidsforsikrede]. Senest 3 måneder efter at du har modtaget efterlønsbeviset, kan du anmode din a-kasse om at træffe afgørelse om beregningsgrundlaget for din efterlønssats. Hvis du bevarer din nuværende forsikringsstatus, vil du herefter mindst have ret til en efterlønssats, der beregnes ud fra dette beregningsgrundlag. (Eller: Beregningsgrundlaget for din efterløn er pr. [6. april 2020] opgjort til [XX] kr.] Din efterløn vil udgøre kr. [XX (højst 91 pct. satsen)] på årsbasis, hvis du går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension m.v.) Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal du opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at du fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at du skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. Du skal på det tidspunkt også have fast bopæl og ophold her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz. * Hvis du med virkning fra den [6. april 2020] udskyder din overgang til efterløn i mindst [6/12/18] måneder og du i denne periode har haft beskæftigelse i mindst [780/1.560/2.340] timer, eller som deltidsforsikret mindst [624/1.248/1.872] timer, får du følgende rettigheder: 1) mulighed for at få efterløn med op til højeste efterlønssats, 2) mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie indtil du overgår til efterløn eller når folkepensionsalderen. Hvis du desuden med virkning fra den [6. april 2020], udskyder din overgang til efterløn i mindst 2 år, og du i denne periode har haft beskæftigelse i mindst 3.120 timer, eller som deltidsforsikret mindst 2.496 timer, kan du fortsætte med at optjene timer til skattefri præmie, også selvom du overgår til efterløn. Med venlig hilsen Arbejdsløshedskassen Klagevejledning Du kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring inden 4 uger efter, at du har fået dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Du skal sende klagen til arbejdsløshedskassen. Efterlønsbevis til medlemmer født den 1. juli 1959 eller senere A-kassens navn A-kassens logo Den [10. juli 2023] Efterlønsbevis [Jens Jensen, 010759 - 0000, Vænget 19, 0000 X-købing] Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at du opfylder betingelserne for at gå på efterløn den [1. juli 2023]. De oplysninger, du selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at du opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at du har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at du er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal ikke længere betale efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen. * Dette bevis giver dig ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det giver dig også mulighed for at optjene timer til skattefri præmie indtil du overgår til efterløn eller når folkepensionsalderen. Du har på bevistidspunktet ret til efterløn med satsen for [deltids-/fuldtidsforsikrede]. Senest 3 måneder efter at du har modtaget efterlønsbeviset, kan du anmode din a-kasse om at træffe afgørelse om beregningsgrundlaget for din efterlønssats. Hvis du bevarer din nuværende forsikringsstatus, vil du herefter mindst have ret til en efterlønssats, der beregnes ud fra dette beregningsgrundlag. (Eller: Beregningsgrundlaget for din efterløn er pr. [1. juli 2023] opgjort til [XX] kr. Din efterløn vil udgøre [XX] kr. på årsbasis, hvis du går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension m.v.) Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal du opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at du fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at du skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. Du skal på det tidspunkt også have fast bopæl og ophold her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz. * Hvis du med virkning fra den [10. juli 2023] udskyder din overgang til efterløn i mindst 2 år, og du i denne periode har haft beskæftigelse i mindst 3.120 timer, eller som deltidsforsikret mindst 2.496 timer, kan du fortsætte med at optjene timer til skattefri præmie, også selvom du overgår til efterløn. Med venlig hilsen Arbejdsløshedskassen Klagevejledning Du kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring inden 4 uger efter, at du har fået dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Du skal sende klagen til arbejdsløshedskassen.