Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1029 af 10. juli 2018, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1735 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 173 af 27. februar 2019, § 1 i lov nr. 1057 af 24. oktober 2019, § 1 i lov nr. 63 af 28. januar 2020 og § 2 i lov nr. 821 af 9. juni 2020. Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk, jf. dog stk. 2. Et barn født i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, erhverver ikke dansk indfødsret ved fødslen efter en forælder, hvis denne forælder uden tilladelse, og uden at indrejsen eller opholdet er led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, er indrejst eller opholder sig i området, medmindre barnet derved bliver statsløst. Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oplyses, som havende dansk indfødsret. Har et barn, som er født inden den 1. juli 2014, af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar eller et samlevende par, hvor mindst én af ægtefællerne eller en af de samlevende er dansk statsborger, eller af en enlig dansk statsborger. Dansk indfødsret erhverves fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2. Et ægteskab, der er indgået af en person, som i forvejen er gift, har ingen retsvirkninger efter denne lov, så længe begge ægteskaber består. Den, der er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og opfylder betingelserne i stk. 2 eller stk. 3, erhverver dansk indfødsret ved over for Udlændinge- og Integrationsministeriet, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom. Erklæring kan afgives af personer, der er fyldt 18, men endnu ikke 23 år, på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget, har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9 og ikke er sigtede for en straffelovsovertrædelse. Erklæring kan endvidere afgives af personer, der har erhvervet statsborgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden måde end ved naturalisation, er fyldt 18 år, har haft bopæl her i riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf. Ved anvendelsen af stk. 2, nr. 3, ligestilles bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den erklærendes fyldte 16. år. Personer, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf. stk. 2, nr. 5, kan afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år, hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen. (Ophævet) Har nogen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har haft bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved over for Udlændinge- og Integrationsministeriet, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom. Den, der har mistet dansk indfødsret og derefter vedblivende har været statsborger i et nordisk land, gen‍e‌rhverver indfødsretten, når han efter at have taget bopæl her i riget over for Udlændinge- og Integrationsministeriet, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom. Ved anvendelsen af stk. 1 ligestilles bopæl i et andet nordisk land indtil det fyldte 12. år med bopæl her i riget. Erklæring om erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 kan alene afgives af personer, som på tidspunktet for erklæringens afgivelse har lovligt ophold her i riget. Erklæring kan dog ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises. En erklæring afgivet efter lovens §§ 3 eller 4 afvises af den myndighed, som erklæringen er fremsat over for, hvis myndigheden ikke finder, at betingelserne for at erhverve dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 og bosat her i riget. Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver meddele samtykke til, at barnet erhverver indfødsret med den erklærende. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Det er endvidere en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet opfylder det samme vandelskrav, som stilles over for den erklærende. Indfødsret kan erhverves ved naturalisation i henhold til grundloven. Har den, der naturaliseres, børn, herunder adoptivbørn, finder reglerne i § 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet opfylder det samme vandelskrav, som stilles til den, der naturaliseres. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, såfremt et barn, herunder adoptivbarn, ved lov undtages fra en forælders naturalisation. (Ophævet) Den, som er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, som tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Udlændinge- og integrationsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares. Taber nogen sin indfødsret efter denne bestemmelse, kan også vedkommendes barn tabe indfødsretten, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre barnet derved bliver statsløst. Ved anvendelsen af stk. 1 ligestilles bopæl i et nordisk land i sammenlagt mindst 7 år med bopæl her i riget. Den, som i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, kan ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen. Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, kan ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Er en person i udlandet straffet for en handling, der efter stk. 1 kan medføre frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret frakendes i medfør af straffelovens

§ 11. Den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, kan af udlændinge- og integrationsministeren fratages sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Justitsministeren kan bestemme, at oplysninger, der indgår i vurderingen efter stk. 3, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til parten eller til udlændinge- og integrationsministeren. I sager, hvor vurderingen af, om der er udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, i væsentligt omfang hviler på oplysninger, som ud fra sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan videregives til parten eller til udlændinge- og integrationsministeren, kan justitsministeren efter anmodning fra udlændinge- og integrationsministeren vurdere, om den pågældende efter stk. 3 må anses for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Denne vurdering lægges til grund ved udlændinge- og integrationsministerens afgørelse af sagen. Hvis det trods rimelige bestræbelser ikke er muligt at meddele fratagelsen efter stk. 3 til den, der efter stk. 3 har fået frataget sin danske indfødsret, på andre måder, optages fratagelse af statsborgerskab som meddelelse i Statstidende. En person kan ikke støtte ret på at have haft dansk indfødsret, når den pågældende er frakendt eller frataget indfødsretten i medfør af § 8 A eller § 8 B. Det gælder dog ikke, i det omfang retsforholdet vedrører tiden før frakendelsen. Sag om frakendelse af dansk indfødsret efter § 8 A indbringes for retten af anklagemyndigheden efter anmodning fra udlændinge- og integrationsministeren. Påstand om frakendelse af indfødsret kan efter anmodning fra udlændinge- og integrationsministeren nedlægges i forbindelse med en straffesag. Rejses sag om frakendelse, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf, indbringes sagen for byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor eller opholder sig. Har den pågældende ikke kendt bopæl eller opholdssted her i landet, indbringes sagen for Københavns Byret. Sagen føres i strafferetsplejens former. Udlændinge- og integrationsministeren kan hos andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, som er nødvendige for at behandle sager om frakendelse af dansk indfødsret i medfør af § 8 A. Sager omfattet af § 8 B, stk. 3, kan indbringes for Københavns Byret af den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse. Københavns Byret kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. I afgørelsen af sagen ved byretten deltager 3 dommere. Udlændinge- og integrationsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, er part i sagen for det offentlige. Udlændinge- og integrationsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan lade personer, der er ansat i Politiets Efterretningstjeneste, møde for sig i retten som rettergangsfuldmægtige. Sagens indbringelse for retten kan ikke tillægges opsættende virkning. Ved domstolsbehandlingen beskikker retten en advokat for den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret. Ved domstolsbehandling efter stk. 1 beskikker retten en særlig advokat til at varetage interesser for den person, som i medfør af § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, og på vegne af denne udøve partsbeføjelser med hensyn til oplysninger omfattet af § 8 B, stk. 4, 1. pkt. Om salær og godtgørelse for udlæg til den særlige advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31. Den særlige advokat efter stk. 3 skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til at deltage i disse. Den særlige advokat skal gøres bekendt med og have udleveret kopi af det materiale, som indgår i sagen for retten. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan dog bestemme, at der af sikkerhedsmæssige grunde ikke udleveres kopi til den særlige advokat. Spørgsmål herom kan indbringes for retten. Retten bestemmer, hvordan den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, i tilfælde af at vedkommende opholder sig i udlandet, får lejlighed til at udtale sig over for retten. Oplysninger omfattet af § 8 B, stk. 4, 1. pkt., videregives til den særlige advokat beskikket efter stk. 3. Når sådanne oplysninger er videregivet til den særlige advokat, må advokaten ikke drøfte sagen med den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, eller dennes advokat og må ikke udtale sig i retsmøder, hvor den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, eller dennes advokat er til stede. Den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, og dennes advokat kan til enhver tid give skriftlige meddelelser til den særlige advokat om sagen. Retten kan af egen drift eller efter begæring fra den særlige advokat beskikket efter stk. 3 beslutte, at oplysninger, der er indgået i justitsministerens vurdering efter § 8 B, stk. 4, 1. og 2. pkt., videregives til den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, og dennes advokat, hvis sikkerhedsmæssige forhold ikke kan begrunde justitsministerens bestemmelse efter § 8 B, stk. 4, 1. pkt. Afgørelsen træffes ved kendelse, og efter at den særlige advokat og den, der for det offentlige er part i sagen, har haft lejlighed til at udtale sig. Kendelsen kan kæres af de personer, der er nævnt i 2. pkt. Kære af en afgørelse om, at oplysninger videregives, har opsættende virkning. Har retten truffet afgørelse efter stk. 7, 1. pkt., kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, bestemme, at de pågældende oplysninger ikke indgår i sagen for retten. Ingen må deltage som dommer i sagen, hvis den pågældende har truffet afgørelse efter stk. 7, 1. pkt., eller i øvrigt har haft adgang til oplysninger omfattet af en sådan afgørelse og justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har truffet beslutning efter stk. 8 om, at de pågældende oplysninger ikke indgår i sagen for retten. Den del af et retsmøde, der angår oplysninger omfattet af § 8 B, stk. 4, 1. pkt., eller hvor sådanne oplysninger fremlægges eller behandles, og som ikke er omfattet af en afgørelse efter stk. 7, holdes for lukkede døre. I denne del af et retsmøde deltager den særlige advokat beskikket efter stk. 3, men ikke den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, og dennes advokat. Retten bestemmer, hvordan retsmøder, der efter dette stykke helt eller delvis holdes for lukkede døre, gennemføres. Retten træffer afgørelse, efter at parterne og den særlige advokat beskikket efter stk. 3 har haft lejlighed til at udtale sig. Rettens afgørelse træffes ved dom. Anke af en sag omfattet af denne bestemmelse kan ikke tillægges opsættende virkning. Reglerne i denne bestemmelse om sagens behandling i byretten gælder tilsvarende for sagens behandling i landsretten og Højesteret. Udlændinge- og integrationsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan løse den, som er eller ønsker at blive fremmed statsborger, fra dennes statsborgerlige forhold til Danmark. Løsningen sker i det sidste tilfælde på betingelse af, at ansøgeren inden en vis frist bliver statsborger i et andet land. Løsning kan ikke nægtes en person, som er fremmed statsborger, og som har sin faste bopæl i et andet land. (Ophævet) Kommunalbestyrelserne skal mindst to gange årligt ved offentligt opslag anvise muligheden for ansøgere om dansk indfødsret omfattet af en lov om indfødsrets meddelelse for at medvirke i en ceremoni, med henblik på at ansøgerne kan skrive under på at ville overholde grundloven m.v. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en tilmeldingsfrist for medvirken i ceremonien. Den underskrevne erklæring om at ville overholde grundloven m.v. skal efter afholdelsen af ceremonien uden ophold sendes til Udlændinge- og Integrationsministeriet af den pågældende kommunalbestyrelse. Kommunalbestyrelsen kan afholde en ceremoni i fællesskab med kommunalbestyrelser i nabokommuner eller efter aftale med en nabokommune henvise ansøgere til at deltage i en ceremoni i nabokommunen. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om afholdelse af ceremonierne, herunder om afviklingen heraf. (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et gebyr på 3.800 kr., og ved indgivelse af ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk indfødsret betales et gebyr på 1.200 kr. Ved afgivelse af erklæring om dansk indfødsret betales et gebyr på 1.100 kr. Gebyr for ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation og ansøgninger om bevis for eller bevarelse af dansk indfødsret og gebyr for afgivelse af erklæring om dansk indfødsret betales til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der betales ikke gebyr for børn, der er omfattet af forældres erklæring eller ansøgning om dansk indfødsret, jf. § 5 og § 6, stk. 2. Der betales kun gebyr en gang for ansøgning om naturalisation, en gang for ansøgning om bevis for dansk indfødsret, en gang for ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret og en gang for afgivelse af erklæring om dansk indfødsret. Det påhviler ansøgeren og den erklærende at dokumentere, at eventuelle gebyrer tidligere er betalt. Gebyrerne betales ikke tilbage, hvis ansøgningen ikke imødekommes, eller hvis erklæringen afvises. Betaler ansøgeren eller den erklærende et beløb, der overstiger det gebyr, der skal betales efter 1. eller 2. pkt., tilbagebetales det overskydende beløb ikke, hvis dette beløb udgør 30 kr. eller derunder. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af denne lov. Udlændinge- og Integrationsministeren kan hos skattemyndigheder og andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, om ansøgere om dansk indfødsret og disses børn, som er nødvendige for at behandle ansøgningerne. Til brug for konstateringen af, om en person kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter §§ 3 og 4 kan den myndighed, der modtager erklæringen, indhente oplysninger, også i elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalregister. Erklæringer om forhold, der omfattes af denne lov eller de i henhold til loven fastsatte forskrifter, herunder erklæringer afgivet til brug ved ansøgninger om indfødsret eller om bevis for indfødsret, kan kræves afgivet på tro og love. Udgifter til oversættelse af udenlandske dokumenter til brug for behandlingen af en sag om dansk indfødsret afholdes af den, som sagen vedrører. Til brug for behandlingen af en sag om dansk indfødsret skal den, som sagen vedrører, og den person, til hvem den pågældende oplyser at have det slægtskab, som danner grundlag for en konstatering af dansk indfødsret eller en opnåelse af dansk indfødsret, medvirke til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå slægtskabet, hvis dette ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret. Udgifter til foretagelse af dna-undersøgelser afholdes af den, som sagen om dansk indfødsret vedrører. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved foretagelse af dna-undersøgelser til brug for behandlingen af sager om dansk indfødsret. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan anmode om, at en ansøger om dansk indfødsret ved naturalisation afhøres af politiet, hvis det vurderes af betydning for sagens oplysning. Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation skal indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjening, skal Udlændinge- og Integrationsministeriet tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Udlændinge- og Integrationsministeriet bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives på en særlig blanket. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Udlændinge- og Integrationsministeriet. Barn under 18 år, som ville have haft dansk indfødsret, hvis bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 2, Som affattet ved lov nr. 252 af 27. maj 1950. havde været gældende før lovens ikrafttræden, og som ikke er eller har været statsborger i noget land, erhverver dansk indfødsret. Ved anvendelsen af § 4 anses den, der har erhvervet dansk indfødsret i medfør af lov nr. 474 af 5. september 1920 om erhvervelse af dansk indfødsret i anledning af de sønderjydske landsdeles indlemmelse i Danmark, jf. lov nr. 247 af 12. juni 1922, som danskfødt. Bopæl i de sønderjydske landsdele inden den 15. juni 1920 ligestilles med bopæl her i riget. En kvinde, som efter den tidligere gældende lovgivning har mistet indfødsret ved at indgå ægteskab med fremmed mand eller ved at erhverve fremmed statsborgerret enten gennem ægteskab eller gennem mandens erhvervelse af fremmed statsborgerret, men som vedblivende ville have bevaret sin danske indfødsret, såfremt denne lov havde været gældende tidligere, generhverver indfødsret ved overfor overøvrigheden (i København Magistraten) eller anden af indenrigsministeren bestemt myndighed at afgive skriftlig erklæring herom. Sådan erklæring kan dog ikke gyldigt afgives efter den 31. december 1955. For kvinde, der fylder 22 år inden den 1. januar 1954, og som ved opnåelsen af den nævnte alder er eller har været gift, indtræder tab af indfødsret i henhold til § 8, stk. 1, først med udgangen af året 1953. Bestemmelserne i §§ 3 og 4 og i nærværende paragrafs stk. 3 finder ikke anvendelse på personer, der omfattes af lov nr. 379 af 12. juli 1946, således som denne er ændret ved lov nr. 528 af 22. december 1947, jf. lov nr. 518 af 22. december 1948, og som ikke ved særlig lov har opnået adgang til at erhverve eller bevare indfødsret uanset bestemmelserne i loven af 12. juli 1946. Det samme gælder den, der ville have været omfattet af disse love, såfremt han havde været danskfødt og havde bevaret bopæl her i riget. I øvrigt kommer bestemmelserne i denne lov til anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder erhvervelse eller fortabelse af indfødsret, ligger efter lovens ikrafttræden. Denne lov, der træder i stedet for lov nr. 123 af 18. april 1925 om erhvervelse og fortabelse af indfødsret, gælder for alle dele af den danske stat. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1951. Lov nr. 193 af 5. april 2002 (Frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig) Lovændringen vedrører § 8 A, § 8 B og § 8 C. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 6. april 2002. Loven finder anvendelse, selv om dansk indfødsret er erhvervet før lovens ikrafttræden. § 2 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 311 af 5. maj 2004 (Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret) Lovændringen vedrører § 3, § 4, § 4 A, § 5, stk. 2, § 6, stk. 2, § 8, stk. 3, § 8 A, stk. 2, § 8 B, § 8 C, § 8 D, § 8 E, § 10, § 10 A, § 10 B, § 10 C, § 11 og § 12, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Lovens § 1, nr. 1-5, 8 og 9, træder i kraft den 1. juli 2004. Lovens § 1, nr. 6 og 7, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 6. maj 2004. og gælder for handlinger begået efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Lovens § 30 Lovens § 30 vedrører ændringer i lov om dansk indfødsret. gælder for Færøerne og Grønland. (Udelades) Lov nr. 647 af 12. juni 2013 (Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.) Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2013. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4. Lovens § 6 Lovens § 6 vedrører ændringer i lov om dansk indfødsret. gælder for Færøerne og Grønland. (Udelades) (Udelades) Lov nr. 729 af 25. juni 2014 (Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen m.v.) Lovændringen vedrører § 1, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., og § 12, stk. 6-8. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2014. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for børn, der er født før lovens ikrafttræden. For disse børn finder de hidtil gældende regler anvendelse. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 730 af 25. juni 2014 (Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.) Lovændringen vedrører § 3 A, § 4 A, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 5, stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 1 og stk. 4, og bilag 1. De ændringer, der vedrører § 3 A, § 4 A, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., § 5, stk. 1, 1. pkt., og § 12, stk. 4, og som følger af § 1, nr. 1, 2, 4 og 5, i lov nr. 730 af 25. juni 2014, er efterfølgende ophævet, jf. § 1, nr. 1-3, i lov nr. 110 af 8. februar 2016. Den ændring, der vedrører bilag 1, og som følger af § 1, nr. 8, i lov nr. 730 af 25. juni 2014, er efterfølgende ophævet, jf. § 1, nr. 3, i lov nr. 1562 af 13. december 2016. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2014. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 1496 af 23. december 2014 (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) Lovændringen vedrører § 4 A, stk. 1, § 5, stk. 2, § 6, stk. 2, § 7, § 12, stk. 1, 1. pkt., og 3. pkt., og § 13, stk. 6. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. september 2015. § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på ansøgninger og erklæringer, der er indgivet eller afgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger og erklæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse. Tidligere danske statsborgere, der har fortabt deres danske indfødsret i medfør af § 7 i lov om dansk indfødsret og opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, erhverver dansk indfødsret ved inden for 5 år fra lovens ikrafttræden over for statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom. Erklæring efter stk. 1 kan afgives af tidligere danske statsborgere, der ikke er idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen af den danske indfødsret og afgivelse af erklæring, jf. dog stk. 3. For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet, er det i tilfælde, hvor der ikke ved det fyldte 22. år er truffet en afgørelse i medfør af § 8 i lov om dansk indfødsret, endvidere en betingelse, at de pågældende inden det fyldte 22. år har haft bopæl her i riget eller haft ophold her i riget af sammenlagt mindst 1 års varighed. Erhverver en tidligere dansk statsborger indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af stk. 1, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift og under 18 år. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Lovens § 3 er senere ændret ved lov nr. 1562 af 13. december 2016 vedrørende krav om samtykke fra forældremyndighedsindehaver i tilfælde af fælles forældremyndighed og lov nr. 173 af 27. februar 2019 vedrørende overførsel af erklæringssager fra Statsforvaltningen til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Den, der er optaget på lov nr. 1224 af 18. december 2012 om indfødsrets meddelelse eller senere love om indfødsrets meddelelse med krav om løsning fra statsborgerretlige forhold til fremmede stater, og som ikke er blevet løst, erhverver dansk indfødsret ved inden for 2 år fra lovens ikrafttræden, jf. § 2, over for statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom. Lovens § 4 er senere ændret ved lov nr. 111 af 8. februar 2016, hvorefter børn, herunder adoptivbørn, som udgangspunkt omfattes af en forælders erklæring, og lov nr. 1562 af 13. december 2016, vedrørende krav om samtykke fra forældremyndighedsindehaver i tilfælde af fælles forældremyndighed. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 1525 af 27. december 2014 (Adgang for samlevende til at adoptere sammen m.v.) Lovændringen vedrører § 2 A, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 534 af 29. april 2015 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation m.v.) Lovændringen vedrører § 12, stk. 9, og § 12 A. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ved bekendtgørelse nr. 301 af 16. marts 2016 er det bestemt, at loven træder i kraft den 1. april 2016. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, der er indgivet efter lovens ikrafttræden. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 110 af 8. februar 2016 (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark) Lovændringen vedrører § 3 A, § 4 A, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 5, 1. pkt., og § 12, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. marts 2016. Loven finder ikke anvendelse på erklæringer, der er afgivet over for Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden. For sådanne erklæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 1562 af 13. december 2016 (Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret m.v.) Lovændringen vedrører § 5, 3. pkt., § 6, stk. 3, og bilag 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2017. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 1735 af 27. december 2018 (Henlæggelse til kommunalbestyrelserne af grundlovsceremonier, forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation og fastsættelse af nærmere regler om udlændinges fravær i undervisning i dansk m.v.) Lovændringen vedrører § 10 og § 12, stk. 1, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at anvise ceremonier i 2019 vil alene være anvisning af en ceremoni i anden halvdel af 2019. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 1 Lovens § 1 vedrører ændringer i lov om dansk indfødsret. kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 173 af 27. februar 2019 (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse, kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen m.v.) Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og 2, og § 4 A, stk. 2, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. marts 2019, jf. dog stk. 2. Lovens § 1, nr. 19, 21-23, 25-27, 29, 36, 37 og 39-41, og §§ 2 Lovens § 2 vedrører ændringer i lov om dansk indfødsret. og 3 træder i kraft den 1. april 2019. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.) Lovændringen vedrører § 8 B, stk. 3-5, § 8 C, 1. pkt., og § 8 F. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 25. oktober 2019. Loven ophæves den 1. juli 2021, medmindre andet bestemmes inden denne dato. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Der kan ved fratagelse efter § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indfødsret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, lægges vægt på handlinger, der er begået forud for lovens ikrafttræden, i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev foretaget. Indrejse uden tilladelse i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, som er foretaget forud for lovens ikrafttræden, kan dog ikke i sig selv begrunde en fratagelse efter § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indfødsret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 63 af 28. januar 2020 (Børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret og begrænsning af adgang til bistand fra udenrigstjenesten m.v.) Lovændringen vedrører § 1, § 2, 1. pkt., § 5, stk. 2, § 6, stk. 2, § 8, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og § 8 A. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. februar 2020. Stk. 3 og § 1, nr. 4 Lovens § 1, nr. 4, vedrører ændringer i lov om dansk indfødsret. , finder ikke anvendelse på erklæringer, der er afgivet over for Statsforvaltningen eller Udlændinge- og Integrationsministeriet før lovens ikrafttræden. For sådanne erklæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse. Tidligere danske statsborgere, der har fortabt deres danske indfødsret i medfør af den tidligere gældende § 7 i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, og som ikke er idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen af den danske indfødsret og afgivelsen af erklæring, erhverver dansk indfødsret ved inden den 1. september 2020 over for Statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom. For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet, er det i tilfælde, hvor der ikke ved det fyldte 22. år er truffet en afgørelse i medfør af § 8 i lov om dansk indfødsret, endvidere en betingelse, at de pågældende inden det fyldte 22. år har haft bopæl her i riget eller ophold her i riget af sammenlagt mindst 1 års varighed. Erhverver en tidligere dansk statsborger indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af 1. pkt., tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift og under 18 år. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Det er endvidere en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet opfylder det samme vandelskrav, som stilles til den erklærende. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 821 af 9. juni 2020 (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præcisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.) Lovændringen vedrører § 12, stk. 1, 3. og 8. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 15. juni 2020, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) § 2, nr. 2 Lovens § 2, nr. 2, vedrører ændringer i lov om dansk indfødsret. , finder anvendelse for ansøgere og erklærende, som efter lovens ikrafttræden indbetaler gebyr efter indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. og 2. pkt. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens §§ 1 og 2 Lovens § 2 vedrører ændringer i lov om dansk indfødsret. kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.