Bekendtgørelse af lov om valg til menighedsråd

Bekendtgørelse af lov om valg til menighedsråd Bekendtgørelse af lov om valg til menighedsråd Herved bekendtgøres lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 24. juni 2013, med de ændringer, der følger af lov nr. 312 af 25. april 2018 og § 1 i lov nr. 1428 af 17. december 2019. Indledende bestemmelser om valgforsamling, valgret og valgbarhed Medlemmer af menighedsråd vælges for 4 år, regnet fra et kirkeårs begyndelse. Mandaterne bortfalder dog i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted. Medlemmerne vælges på en valgforsamling den tredje tirsdag i september, jf. dog § 6 e, stk. 1. I flersognspastorater kan valgforsamlingen afholdes en anden dag i samme uge. Oprettes nye menighedsråd i løbet af en valgperiode, gælder valget kun for resten af denne. Valgret har ethvert medlem af folkekirken, der er fyldt 18 år og har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget uafbrudt i et år forud for valgdagen. Valgmenighedsmedlemmer har ikke valgret til menighedsråd. Valgbar er enhver, som opfylder betingelserne i § 2 for valgret. Præster ansat i folkekirken er ikke valgbare. Kirkefunktionærer, der er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, er ikke valgbare til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har tjenestested. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af et menighedsråd, er ikke valgbar. Med straf sidestilles foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset indsigelse om manglende valgbarhed på grund af straf. Gør et medlem af det nyvalgte menighedsråd gældende, at en kandidat på grund af straf ikke er valgbar, afgør menighedsrådet valgbarhedsspørgsmålet. Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på grund af straf skal fremsættes på menighedsrådets konstituerende møde, jf. lov om menighedsråd

§ 6. Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes på det første møde i menighedsrådet, som stedfortræderen er indkaldt til. Bliver et medlem af menighedsrådet straffet, afgør menighedsrådet, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed. Menighedsrådets afgørelser efter stk. 7 og 10 kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren. Anke af en afgørelse i medfør af stk. 7 og 10 har opsættende virkning. Anke kan ikke finde sted senere end 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Et valgt medlem af menighedsrådet, der har bragt sig i afgjort modsætning til folkekirken ved aktivt, vedholdende og offentligt at udbrede synspunkter, der er i åbenlys modstrid med folkekirkens lære, mister sin valgbarhed. Stiftsøvrigheden træffer afgørelse om valgbarhed efter stk. 1. Stiftsøvrighedens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Tab af valgbarhed efter stk. 1 gælder for resten af valgperioden. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på en valgliste, jf. kapitel 3. De, der er optaget på valglisten, men ikke længere har bopæl i menighedsrådskredsen eller ikke er medlem af folkekirken, har ikke ret til at afgive stemme. En sognebåndsløser skal i forbindelse med sognebåndsløsningen vælge, om han eller hun vil udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløseren bor, eller i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Sognebåndsløseren er kun valgbar i den menighedsrådskreds, hvor valgretten udøves. Dersom valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, skal der i forbindelse med sognebåndsløsningen gives meddelelse herom. Hvis sognebåndsløserpræsten er ansat i flere menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren tillige meddele, i hvilken af disse menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet. Hvis meddelelse ikke gives, udøver sognebåndsløseren sin valgret i bopælssognet. Det trufne valg er bindende, så længe sognebåndsløsningen består. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for sognebåndsløseres optagelse på valglisten. Tilsvarende regler gælder for personer, der i henhold til andre bestemmelser er henvist til en særlig menighed, og personer, der flytter fra én menighedsrådskreds til en anden i samme pastorat. Præster har kun valgret i den menighedsrådskreds, hvor de er ansat. Præster, der er ansat i flere menighedsrådskredse, kan vælge, i hvilken kreds de vil udøve deres valgret. Et medlem af folkekirken, der er bosat i et pastorat med flere sogne, kan vælge, i hvilken menighedsrådskreds i pastoratet medlemmet vil udøve valgret til menighedsrådet. Medlemmet er kun valgbar i den menighedsrådskreds, hvor valgretten udøves. Ved oprettelse af nye flersognspastorater, flytning til flersognspastorater eller ændringer i flersognspastorater skal beslutningen om at udøve valgretten i et andet sogn end bopælssognet meddeles til sognepræsten senest 4 uger efter oprettelsen af, flytningen til eller ændringen i pastoratet. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om disse personers optagelse på valglisten. Orienteringsmøder og valgbestyrelser Menighedsrådet afholder et offentligt orienteringsmøde den anden tirsdag i maj i valgåret. Orienteringsmødet afholdes sammen med menighedsmødet, der afholdes i medfør af § 41 i lov om menighedsråd. Menighedsrådet skal senest 3 uger inden orienteringsmødet bekendtgøre tid og sted for mødet ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Er menighedsrådet fælles for flere sogne, afholdes der et fælles orienteringsmøde for disse sogne. I flersognspastorater, hvor sognene ikke har fælles menighedsråd, kan orienteringsmødet afholdes en anden dag i samme uge. På orienteringsmødet skal menighedsrådet orientere om arbejdet i den forløbne funktionsperiode, kommende opgaver, datoer og regler for valgforsamlingen, muligheden for at udløse et afstemningsvalg og antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om orienteringsmødet. Valgforsamlingen og et eventuelt afstemningsvalg forberedes og ledes i hver valgkreds af en valgbestyrelse, der består af 3 medlemmer valgt efter forholdstal af og blandt menighedsrådets medlemmer. Deles en menighedsrådskreds, vælger det hidtidige menighedsråd valgbestyrelsen for den nyoprettede kreds blandt dennes valgberettigede beboere. Valgbestyrelsen vælges på menighedsrådets konstituerende møde. Menighedsrådet vælger valgbestyrelsens formand blandt dens medlemmer. Valgbestyrelsens afgørelser kan indbringes for biskoppen, jf.

§ 30. Hvis der er færre end 3 medlemmer af menighedsrådet, vælges valgbestyrelsens manglende antal medlemmer af provstiudvalget blandt provstiudvalgets valgte medlemmer. Valgforsamling Valgforsamlingen er offentlig. Valgbestyrelsen skal senest 4 uger inden valgforsamlingen bekendtgøre tid og sted for valgforsamlingen ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Har flere sogne fælles menighedsråd, kan valgbestyrelsen beslutte, at valgforsamlingen afholdes fælles for disse sogne. Opstilling af kandidater og stedfortrædere og afstemning om disse skal på valgforsamlingen ske særskilt for det enkelte sogn. Der vælges en dirigent uden for valgbestyrelsen til at lede valgforsamlingen. En person, der ønsker at opstille som kandidat, meddeler dette på valgforsamlingen. Opstilling kan ske ved fuldmagt. Inden afstemningen skal der være mulighed for debat med og præsentation af kandidaterne. De stemmeberettigede gennemfører en skriftlig og hemmelig afstemning om de opstillede kandidater. Valgbestyrelsen er sammen med dirigenten ansvarlig for afviklingen af afstemningen. Valgret udøves ved personligt fremmøde. Det er dog undtagelsesvis og efter kriterier fastsat af kirkeministeren muligt at stemme ved fuldmagt. Resultatet af afstemningen afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet. Når menighedsrådet er valgt, stemmes der om stedfortrædere. Der kan både stemmes om kandidater, der ikke blev valgt til menighedsrådet, og om kandidater, der kun ønsker at være stedfortrædere. Valgbestyrelsen offentliggør resultatet af valgforsamlingen hurtigst muligt og senest 1 uge efter valgforsamlingen. Offentliggørelsen skal ske ved førstkommende gudstjeneste, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Samtidig med offentliggørelsen skal det oplyses, at der senest 4 uger efter valgforsamlingen kan indgives en kandidatliste og dermed udløses afstemningsvalg, jf. § 6 e. En kort beretning om valget indføres i menighedsrådets beslutningsprotokol og underskrives af valgbestyrelsen og dirigenten. En udskrift af beslutningsprotokollen sendes snarest af valgbestyrelsens formand til biskoppen. Vælges der på valgforsamlingen ikke tilstrækkelig mange kandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd, eller opstilles der ikke tilstrækkelig mange kandidater, indkaldes der til en ekstraordinær valgforsamling, der er offentlig. Indkaldelsen skal ske senest 1 uge efter den ordinære valgforsamling og bekendtgøres ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokal­aviser. En ekstraordinær valgforsamling skal afholdes tirsdagen 3 uger efter valgforsamlingen. I flersognspastorater, hvor der skal holdes ekstraordinær valgforsamling i flere sogne, kan en ekstraordinær valgforsamling afholdes en anden dag i samme uge. Den ekstraordinære valgforsamling afvikles efter samme regler som valgforsamlingen, idet der dog kun stemmes om ledige pladser i menighedsrådet og eventuelle yderligere stedfortrædere. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af valgforsamlingen, indberetning af de opstillede kandidater, afstemningen og opgørelse af resultatet af valgforsamlingen. Mulighed for afstemningsvalg Indgives en kandidatliste senest 4 uger efter valgforsamlingen, udløses afstemningsvalg. Afstemningsvalg afholdes tirsdagen 9 uger efter valgforsamlingen. Samtidig med offentliggørelse af resultatet af valgforsamlingen skal valgbestyrelsen bekendtgøre, at der er mulighed for at indgive en kandidatliste og dermed udløse afstemningsvalg, fristen herfor og datoen for et eventuelt afstemningsvalg. Bekendtgørelsen skal ske på samme måde som nævnt i § 6 b, stk. 1. Kandidater, der blev valgt på valgforsamlingen, behøver ikke stillere og bliver kandidater på samme liste til afstemningsvalget, medmindre de ønsker at opstille på en anden liste. Dette gælder også for valgte stedfortrædere. Kandidater og stedfortrædere skal inden en frist, der er fastsat af kirkeministeren, give valgbestyrelsen besked, hvis de ikke ønsker at stå på kandidatlisten. Kandidater, der forbliver på listen over valgte på valgforsamlingen, anføres på stemmesedlen i den rækkefølge, de fik stemmer på valgforsamlingen. Stedfortrædere opføres til sidst på listen. Valglister Forud for hver valgforsamling og hvert afstemningsvalg udarbejder valgbestyrelsen en valgliste over vælgerne i menighedsrådskredsen. Har flere sogne fælles menighedsråd, udarbejdes særskilt valgliste for hvert af de pågældende sogne. Vælgerne optages på valglisten i den menighedsrådskreds eller det sogn, hvor de har fast bopæl. Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR). Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om udarbejdelse af valglisterne samt disses indretning, herunder om udfærdigelse af elektronisk berigtigede valglister og elektronisk afkrydsning af valglisten. Kirkeministeren fastsætter endvidere nærmere regler om frister for optagelse på valglisten og om kontrol af medlemmernes valgret. Når valglisterne til afstemningsvalget er udarbejdet, udsendes der på valgbestyrelsens foranstaltning valgkort til de vælgere, der er opført på valglisterne. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgernes navn og adresse, nummer på valglisten samt angivelse af afstemningsstedets beliggenhed og dato og tid for afstemningen. Kirkeministeren fastsætter regler for, hvornår valgkort skal udsendes. Senest 10 dage før afstemningsvalget bekendtgør valgbestyrelsen på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne. Bekendtgørelsen skal indeholde en opfordring til personer, der mener sig berettiget til at afgive stemme, men som ikke modtager valgkort, samt personer, som fejlagtigt modtager valgkort eller valgkort med fejlagtigt indhold, om at gøre indsigelse til valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen behandler indsigelser efter § 10 hurtigst muligt. Såfremt indsigelsen tages til følge, foretages rettelse i valglisten, og der udsendes om nødvendigt nyt valgkort. Rettelser i valglisten kan foretages til og med valgdagen. Kandidatlister m.v. Afstemningen sker i henhold til kandidatlister, på hvilke bestemte personer bringes i forslag til valg. Valgbestyrelsen udpeger to personer, der er bemyndiget til at modtage kandidatlisterne. Mindst en af de udpegede personer skal have bopæl i menighedsrådskredsen. Kandidatlister skal indleveres på en formular, der er godkendt af kirkeministeren. Kandidatlisterne skal indeholde oplysning om kandidaternes navn, bopæl og personnummer. En kandidatliste kan indeholde færre navne end det antal medlemmer, der skal vælges. En kandidatliste kan indeholde dobbelt så mange navne som det antal medlemmer, der skal vælges. Intet navn må opføres på en kandidatliste uden vedkommendes samtykke, der skal foreligge skriftligt for valgbestyrelsen. Ingen kan opstilles på mere end én liste. Valgbestyrelsen kan ikke slette nogen af listen, fordi vedkommende er straffet. Kandidatlisten skal være underskrevet af et antal stillere, som skal være stemmeberettigede ved det pågældende afstemningsvalg, jf. dog § 6 f, stk. 1. Antallet af stillere for hver kandidatliste skal svare til antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i sognet. Ingen kan være stiller for mere end én kandidatliste eller for en liste, hvorpå den pågældende selv er opført. Anmeldelsen af kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, bopæl og personnummer og om, hvem valgbestyrelsen kan rette henvendelse til vedrørende listen. Den, der indleverer kandidatlisten, har ret til på en medbragt genpart af listen at få kvittering af den modtagelsesberettigede person, jf. stk. 2, for, at listen er indleveret, og hvornår dette er sket. Valgbestyrelsen giver senest 4 uger før valgdagen meddelelse om eventuelle mangler ved listen. Disse mangler kan herefter afhjælpes indtil kl. 19 3 uger før valgdagen. Kandidaterne opstilles sideordnet. Kandidatlister kan anmeldes at ville støtte hinanden (listeforbund). Anmeldelse herom skal ske skriftligt senest kl. 19 3 uger før valgdagen og være tiltrådt ved underskrift af samtlige kandidater, som er opført på de kandidatlister, imellem hvilke listeforbund indgås. Anmeldelsen skal endvidere være tiltrådt ved underskrift af de samme stillere, som har underskrevet de pågældende kandidatlister. Stillere og kandidater kan dog give skriftlig fuldmagt til en eller flere stillere til at anmelde listeforbund. Fuldmagten vedlægges anmeldelsen. Kandidatlisterne samt oplysning om anmeldte listeforbund bekendtgøres af valgbestyrelsen senest 2 uger før valgdagen på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Foreligger der kl. 19 3 uger før valgdagen kun 1 gyldig kandidatliste, aflyser valgbestyrelsen afstemningen. Valgbestyrelsen udarbejder stemmesedler på grundlag af de indgivne kandidatlister. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kandidatlisters og stemmesedlers udarbejdelse og indretning. Afstemning og opgørelse af afstemningsvalget Valgret udøves ved personligt møde på valgstedet, jf. dog kapitel 6 om brevstemmeafgivning. Stemmeafgivningen er skriftlig og hemmelig. Der kan afgives stemme enten på en liste som sådan eller på en af de personer, der er opført på listen. Afstemningsvalget opgøres som et forholdstalsvalg. De kandidater, der ikke erklæres for valgte, betragtes som stedfortrædere for de valgte på samme liste. Rækkefølgen blandt stedfortrædere bestemmes af antallet af personlige stemmer. Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved lodtrækning. Har flere sogne fælles menighedsråd, foretages afstemningsvalget selvstændigt og med særlige kandidatlister for hvert af sognene under ledelse af den fælles valgbestyrelse. Opgørelsen af afstemningsvalget foretages i hvert sogn for sig. En kort beretning om afstemningsvalget indføres i menighedsrådets beslutningsprotokol og underskrives af valgbestyrelsen. En udskrift af beslutningsprotokollen sendes snarest af valgbestyrelsens formand til biskoppen. Valgbestyrelsen underretter kandidaterne om afstemningsvalgets udfald og giver de valgte oplysning om det medlemsnummer, som vedkommende er valgt med. Alt valgmateriale, herunder ugyldige, ombyttede og ikke udleverede stemmesedler, afleveres af valgbestyrelsen til menighedsrådet i en indpakning, der er forseglet og forsynet med påskrift om indholdet. Straks efter klagefristens udløb, eller når endelig afgørelse af klage over valget foreligger, sikrer menighedsrådet, at valglister, valgkort og stemmesedler, herunder brevstemmemateriale, samt det øvrige valgmateriale tilintetgøres. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om opbevaring og tilintetgørelse af valgmateriale. (Ophævet) Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for afstemningsvalgets foretagelse og opgørelse, herunder om indberetning om de opstillede kandidater og om valgets resultat. Nyvalg og udfyldningsvalg Fører det ordinære valg ikke til dannelse af et menighedsråd, udskriver biskoppen nyt valg. Fører nyvalget ikke til valg af nogen medlemmer, mister menigheden sin indstillingsret ved præstevalg. Biskoppen beslutter, hvilket andet menighedsråd der skal varetage menighedsrådets funktioner i valgperioden. Fører det ordinære valg ikke til dannelse af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen, om menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten eller præsterne eller der skal udskrives udfyldningsvalg. Fører nyvalg eller udfyldningsvalg ikke til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen, om menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten eller præsterne eller menighedsrådets funktioner skal varetages af et andet menighedsråd i valgperioden. Henlægges menighedsrådets funktioner til et andet menighedsråd efter stk. 3, nr. 2, tiltræder de valgte medlemmer og præsten eller præsterne det pågældende menighedsråd som medlemmer for denne valgperiode. Fører to på hinanden følgende ordinære valg ikke til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, indstiller biskoppen til kirkeministeren, hvorvidt menighedsrådskredsen skal lægges sammen med en anden menighedsrådskreds. Brevstemmeafgivning Vælgere, der er forhindret i at møde frem på afstemningsstedet i det tidsrum, afstemningen finder sted, kan afgive brevstemme efter reglerne i §§ 26-29. Vælgere, der opholder sig her i landet, kan brevstemme i enhver kommune. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, boformer m.v., kan brevstemme i institutionen, boformen m.v.: Sygehuse. Plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service. Boformer for voksne tilvejebragt efter reglerne i lov om social service til længerevarende eller midlertidigt ophold til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har særlige behov, og boformer for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser, samt opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i de boformer, der er nævnt i 1. pkt., i stedet skal ske efter reglerne i § 27 om brevstemmeafgivning i hjemmet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning i forbindelse med de tilbud, der er nævnt i 1. pkt. Almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., og ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i ældreboliger i stedet skal ske efter reglerne i § 27 om brevstemmeafgivning i hjemmet. Afstemning efter stk. 2 foranstaltes af den stedlige kommune efter regler, der fastsættes af kirkeministeren. Vælgere, der er indsat i en af Kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan afgive brevstemme efter regler, der fastsættes af kirkeministeren. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive brevstemme hos en valgberettiget person, der er udpeget af menighedsrådet. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og personer ansat på danske havanlæg kan endvidere stemme på vedkommende skib eller havanlæg. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for stemmeafgivningen i henhold til stk. 1-6. Vælgere, der opholder sig her i landet, og som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan afgive brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de institutioner, boformer m.v., der er nævnt i § 26, stk. 2. Nærmere regler fastsættes af kirkeministeren. Vælgere, der afgiver brevstemme efter § 26 eller § 27, kan stemme de sidste 2 uger før valgdagen, dog senest 3. sidste hverdag før valgdagen. Materiale til afgivelse af brevstemme tilvejebringes af Kirkeministeriet for statens regning og udleveres af kommunerne. Valgklager Klager over valget skal indgives skriftligt til biskoppen senest ugedagen efter valget. Biskoppens afgørelse kan, senest 1 måned efter at afgørelsen er meddelt klageren, indbringes for kirkeministeren af valgbestyrelsen og klageren. Hvis valget erklæres ugyldigt, skal der snarest muligt afholdes omvalg. Ved omvalg kan kun de personer, der var opført på valglisten og var valgberettigede på valgdagen, afgive stemme. Ved omvalget finder bestemmelsen i § 33 anvendelse. Forkastes et medlems valg, indtræder stedfortræderen i den pågældendes sted. Kan besættelse af pladsen ikke ske herved, eller kan mandatet ikke overføres til en kandidatliste, som den pågældende liste har anmeldt listeforbund med, skal der snarest muligt afholdes udfyldningsvalg. Forskellige bestemmelser (Ophævet) Ved ekstraordinære valg til menighedsråd fastsætter biskoppen tidspunktet for valgets foretagelse og bekendtgørelse samt frister for indgivelse af klager og indberetning om valget. Kommunalbestyrelsen skal på begæring af valgbestyrelsen bistå denne i forbindelse med valget. Biskoppen kan efter begrundet ansøgning fra menighedsrådet nedsætte menighedsrådets funktionsperiode til 2 år. Ved valg til menighedsråd med nedsat funktionsperiode følges reglerne i denne lov. Ønsker et menighedsråd at fortsætte med nedsat funktionsperiode, forudsætter dette en fornyet ansøgning og godkendelse efter stk. 1 i forbindelse med det ordinære valg hvert fjerde år. Ikrafttrædelsesbestemmelser Loven finder første gang anvendelse ved de ordinære valg til menighedsråd i november 1984. I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 15. april 1980, ophæves med virkning fra det tidspunkt, der er nævnt i § 35, følgende bestemmelser: § 3, § 4, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5-6, stk. 7, 1., 2. og 4. pkt., og stk. 8, §§ 6-10, § 14, stk. 1, sidste pkt., og stk. 4, § 17 og §§ 44-48. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Lov nr. 312 af 25. april 2018 (Orienteringsmøde, valgforsamling og mulighed for afstemningsvalg m.v.) Lovændringen vedrører overskriften til kapitel 1, § 1, stk. 2, § 5 a, § 6, stk. 1, 1. pkt., kapitel 2 a og b, § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, stk. 2-4, § 8, stk. 6, der bliver stk. 4, § 9, stk. 1, 1. pkt., § 10, 1. pkt., § 12, stk. 2, 3. pkt., § 12, stk. 4, 1. pkt., § 13, 1. pkt., § 13, 2. pkt., § 13 a, § 14, 2. pkt., § 15, § 16, 1. og 2. pkt., overskriften til kapitel 5, § 20, stk. 1, § 20, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 21, 1. og 2. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 2, § 22, stk. 3, 2. pkt., § 23, § 24, kapitel 5 a, § 26, stk. 1, § 26, stk. 3, § 28, § 29, § 32 og § 34 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. Loven finder første gang anvendelse ved de ordinære valg til menighedsråd i 2020. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1428 af 17. december 2019 (Valget til personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne og tilintetgørelse af valgkort og valglister) Lovændringen vedrører § 2, stk. 3, § 3, stk. 3, § 22, stk. 3, 2. og 3. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. Loven finder første gang anvendelse ved de ordinære valg til menighedsråd i 2020. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.