Bekendtgørelse om sikring af havne

Bekendtgørelse om sikring af havne 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring (EU-Tidende 2005 L 310, side 28). Bekendtgørelse om sikring af havne Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring (EU-Tidende 2005 L 310, side 28). I medfør af § 1 a, § 14 a og § 18, stk. 2 og 3, i lov om havne, jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012, som ændret ved lov nr. 658 af 8. juni 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 10 i bekendtgørelse nr. 1525 af 13. december 2019 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter: Anvendelsesområde og definitioner m.v. Anvendelsesområde Denne bekendtgørelse finder anvendelse på alle havne, hvor der findes en eller flere havnefaciliteter, som er omfattet af en godkendt sikringsplan for havnefaciliteter i henhold til bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på militære installationer i havne. Hvis en havn alene har en enkelt havnefacilitet, som er omfattet af en godkendt havnefacilitetssikringsplan, og hvor havnesårbarhedsvurderingen viser, at havnefacilitetens sikringsmæssige afgrænsning reelt svarer til havnens sikringsmæssige afgrænsning, jf. § 4, stk. 5, kan havnen undtages fra at udarbejde en havnesikringsplan. Definitioner I denne bekendtgørelse forstås ved: Anerkendt sikringsorganisation: En organisation med passende ekspertise i sikringsanliggender og med relevant viden om skibs- og havnedrift, der i medfør af bekendtgørelsens § 21, stk. 1, er bemyndiget af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at udføre opgaver vedrørende sikring af havne. Forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter (EU-Tidende 2004 L 129, side 6). Havn: Ethvert specifikt land- og vandområde, der består af anlæg og udstyr, som tjener til at lette kommerciel søtransport. Afgrænsningen af området er godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf.

§ 4. Hvor der i bekendtgørelsen refereres til forpligtelser for havnen, påhviler disse forpligtelser den juridiske person, der driver havnen. Havnefacilitet: Et område, hvor der er en grænseflade mellem skib og havn. Dette område omfatter eksempelvis ankerpladser, ventepladser og ankomstfaciliteter fra søsiden, når det er relevant. Havnesårbarhedsvurdering: Et dokument, i hvilket sårbarheden ved havnen vurderes. Vurderingen skal som minimum inkludere en udpegelse af ejendom og infrastruktur, som det er vigtigt at beskytte, samt en identificering af trusler mod og svagheder ved disse. Ligeledes skal der udpeges foranstaltninger, som skal sættes i værk for at imødegå sårbarheden. Havnesikringsplan: Et dokument, der beskriver hvilke sikringstiltag havnen iværksætter i praksis for at imødegå de sårbarheder ved havnen, som er identificeret i havnesårbarhedsvurderingen. Selvstændig terminaloperatør: En operatør, der selvstændigt administrerer og driver en eller flere havnefaciliteter på havnen. Sikringsplan for en havnefacilitet: Et dokument, der beskriver hvilke sikringstiltag havnen iværksætter i praksis for at imødegå de sårbarheder ved havnefaciliteten, som er identificeret i sårbarhedsvurderingen af havnefaciliteten. Sikringsplanen for en havnefacilitet er godkendt efter reglerne i bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter. Sikringsniveau: En angivelse af graden af risiko for, at en sikringsrelateret hændelse vil blive forsøgt eller vil forekomme. Sikringsniveauet afspejler sandsynligheden for, at en sikringsrelateret hændelse indtræffer ved en konkret havn. Sikringsrelateret hændelse: Enhver mistænkelig handling eller omstændighed, som udgør en trussel mod et skib eller en havnefacilitet. Ansvar Havnen er ansvarlig for, at de opgaver og forpligtelser, der påhviler en havn omfattet af denne bekendtgørelse, overholdes. Hvor flere havne drives af samme juridiske person, kan denne være ansvarlig for mere end én havn. Havne Havnesårbarhedsvurdering Havnen er ansvarlig for, at der for havne omfattet af denne bekendtgørelse er udarbejdet en havnesårbarhedsvurdering, der er godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Havnesårbarhedsvurderingen skal være udarbejdet af en anerkendt sikringsorganisation i samarbejde med politidirektøren, jf. dog

§ 5. Havnesårbarhedsvurderingen skal udarbejdes ved brug af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens skabelon. Skabelonen er tilgængelig på styrelsens hjemmeside. Havnesårbarhedsvurderingen skal som minimum omfatte de forhold, som er nævnt i bilag 1. I havnesårbarhedsvurderingen skal der endvidere tages behørigt hensyn til de særlige kendetegn ved forskellige afsnit af den enkelte havn og ved de tilstødende områder, hvis disse har indvirkning på sikringen i havnen, samt til de sårbarhedsvurderinger af havnefaciliteter inden for havnens grænser, som er udført i medfør af bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter. Havnesårbarhedsvurderingen skal indeholde en beskrivelse af havnens sikringsmæssige afgrænsning. Afgrænsningen skal være fastlagt på grundlag af sårbarhedsvurderingen og omfatte områder, der har direkte eller indirekte indflydelse på havnens mulighed for at opretholde sin sikring efter reglerne i denne bekendtgørelse. Hvis havnen anløbes af ro-ro passagerskibe eller ro-ro lastskibe, der også medfører passagerer, skal dette specifikt fremgå af havnesårbarhedsvurderingen. Havnen skal give den anerkendte sikringsorganisation og politidirektøren de nødvendige oplysninger om havnen og havnefaciliteter til brug for udarbejdelsen af sårbarhedsvurderingen. Havnen sender havnesårbarhedsvurderingen til godkendelse i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som træffer afgørelse om godkendelse, hvis sårbarhedsvurderingen opfylder kravene i denne bekendtgørelse. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse af en havnesårbarhedsvurdering udløber 5 år efter godkendelsesdatoen, medmindre den forinden af anden årsag er bortfaldet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte at udarbejde sårbarhedsvurderingen i samarbejde med politidirektøren. En sårbarhedsvurdering udarbejdet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i samarbejde med politidirektøren udløber 5 år efter udstedelsesdatoen, medmindre den forinden af anden årsag er bortfaldet. I forbindelse med international søtransport samarbejder de danske myndigheder i nødvendigt omfang med relevante myndigheder i andre EU-medlemsstater om havnesårbarhedsvurderingen. Havnesikringsplan Havnen er ansvarlig for, at der for havne omfattet af denne bekendtgørelse er udarbejdet en havnesikringsplan, der er godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Havnesikringsplanen skal være baseret på en godkendt havnesårbarhedsvurdering, jf. dog § 8, stk. 2, og den skal fyldestgørende behandle de særlige kendetegn ved de forskellige afsnit af havnen. De godkendte sikringsplaner for havnefaciliteter inden for havnens grænser skal være indarbejdet i havnesikringsplanen. I det omfang, det er relevant, skal havnesikringsplanen indeholde sikringsforanstaltninger med henblik på passagerer og køretøjer, der skal til at køre om bord på skibe, der medfører passagerer og køretøjer. Under hensyntagen til havnesårbarhedsvurderingen skal følgende være anført i sikringsplanen for hvert af de i § 12 omhandlede sikringsniveauer: Hvilke procedurer, der skal følges. Hvilke foranstaltninger, der skal gennemføres. Hvilke handlinger, der er nødvendige. Havnesikringsplanen skal som minimum omfatte de forhold, som er nævnt i bilag 2. Havnesikringsplanen skal indeholde oplysninger om havnens udvalg for havnesikring, jf. § 14, og dettes arbejdsopgaver. Havnen sender havnesikringsplanen til godkendelse i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af havnesikringsplanen senest 3 måneder efter modtagelsen af en ansøgning om godkendelse af en havnesikringsplan, hvis havnesikringsplanen er i overensstemmelse med sårbarhedsvurderingen og opfylder kravene i denne bekendtgørelse. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse af en havnesikringsplan udløber 5 år efter godkendelsesdatoen, jf. dog stk. 2. En godkendt havnesikringsplan, der er baseret på en sårbarhedsvurdering, som er bortfaldet, fordi den er erstattet af en ny godkendelse, kan anvendes i indtil 6 måneder efter den fornyede godkendelse af sårbarhedsvurderingen. Revision af havnesårbarhedsvurdering Hvis der foretages en større ændring i grundlaget for havnesårbarhedsvurderingen, er havnen ansvarlig for, at havnesårbarhedsvurderingen revideres og godkendes på ny af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Ved en større ændring i grundlaget for en havnesårbarhedsvurdering forstås en ændring, der har betydning for havnens sårbarhed, herunder ændringer i havnens fysiske struktur, organisation, eller hvis havnen eller dele af havnen skal anvendes til andre formål end de, der er angivet i sårbarhedsvurderingen. En revideret havnesårbarhedsvurdering skal være godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, før større ændringer i havnens fysiske struktur kan gennemføres, eller havnen eller dele af havnen kan anvendes til andre formål end de, der er angivet i havnesårbarhedsvurderingen. Revision af havnesikringsplan Havnen er ansvarlig for at ajourføre og revidere en havnesikringsplan omfattet af denne bekendtgørelse i overensstemmelse med stk. 2-4. Ved mindre ændringer til en godkendt havnesikringsplan skal en kopi af den reviderede havnesikringsplan straks sendes til orientering til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. En godkendt sikringsplan skal revideres og godkendes på ny af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse, hvis havnesårbarhedsvurderingen godkendes på ny, jf. § 9, eller der i forbindelse med sikringsrelaterede hændelser, øvelser, inspektion m.v. konstateres utilstrækkelig sikring i forhold til potentielle sikringsrelaterede hændelser. En revideret havnesikringsplan skal være godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, før større ændringer i havnens fysiske struktur kan gennemføres, eller havnen eller dele af havnen kan anvendes til andre formål end de formål, der er angivet i havnesårbarhedsvurderingen. Sikringsansvarlig for en havn Havnen er ansvarlig for at indstille en person til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som havnens sikringsansvarlige. Hver havn har, når dette er muligt, sin egen sikringsansvarlige. Flere havne kan have en fælles sikringsansvarlig, hvis det er hensigtsmæssigt. En havns sikringsansvarlige skal have samme kompetence og viden til at varetage de sikringsmæssige opgaver, som gælder for en sikringsansvarlig for en havnefacilitet, jf. bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter. En havns sikringsansvarlige fungerer som kontaktperson i spørgsmål vedrørende havnesikringen. Hvis en havns sikringsansvarlige og den sikringsansvarlige for en havnefacilitet, jf. bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter, ikke er den samme person, skal der sørges for nært samarbejde mellem dem. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af havnens sikringsansvarlige, jf. stk. 1, hvis den sikringsansvarlige opfylder kravene i denne bekendtgørelse. Havnen skal meddele Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kontaktoplysninger, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan benytte 24 timer i døgnet til at komme i kontakt med en ansvarlig vedrørende havnens sikring. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal straks meddeles om ændringer i kontaktoplysninger. Sikringsniveau og forholdsregler ved sikringsrelaterede hændelser På baggrund af anbefalinger fra Politiets Efterretningstjeneste fastsætter og udmelder Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til havnens sikringsansvarlige det sikringsniveau, som den enkelte havn eller dele af havnen skal fungere på. På grundlag af havnesårbarhedsvurderingen kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bestemme, at der skal anvendes andre sikringsforanstaltninger i andre dele af havnen. Havnens sikringsansvarlige skal umiddelbart efter modtagelsen af en meddelelse om ændring af sikringsniveau iværksætte sikringstiltagene, jf. havnesikringsplanen, for det pågældende sikringsniveau. Følgende sikringsniveauer gælder for havne: Sikringsniveau 1 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, minimale beskyttelses-/sikringstiltag skal opretholdes til enhver tid. Sikringsniveau 2 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, supplerende beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en periode på grund af forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse. Sikringsniveau 3 er det niveau, hvor yderligere, specifikke beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en begrænset periode, hvis en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende, selv om det måske ikke er muligt at udpege det specifikke mål. Havnens sikringsansvarlige skal uden ugrundet ophold indberette sikringsrelaterede hændelser til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Udvalg for havnesikring Havnen skal nedsætte et udvalg for havnesikring med henblik på at inddrage terminaloperatører og havnevirksomheder på eller i nærheden af havnen i arbejdet med sikring af havnen. Udvalget for havnesikring skal endvidere rådgive havnen og havnens sikringsansvarlige i sikringsspørgsmål samt medvirke til planlægning af øvelser m.v. Følgende personer skal indgå i udvalget for havnesikring: Havnens sikringsansvarlige, jf.

§ 11. Havnefacilitetens sikringsansvarlige eller en repræsentant herfor for hver af havnefaciliteterne inden for havnens grænser. En repræsentant for hver selvstændig terminaloperatør på havnen, medmindre terminaloperatøren er omfattet af stk. 3, nr. 2. En repræsentant for hver relevant havnevirksomhed på eller i nærheden af havnen, medmindre havnevirksomheden er omfattet af stk. 3, nr. 2. Repræsentanter for sikringsrelevante myndigheder eller beredskaber m.v. kan endvidere indgå i udvalget for havnesikring. Udvalget for havnesikring skal mødes jævnligt, og når det er relevant i forhold til udvalgets opgaver, dog skal udvalget mødes mindst én gang årligt. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan kræve, at et udvalg for havnesikring mødes. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan endvidere kræve at deltage i et udvalg for havnesikrings møder eller at modtage referater fra et udvalgs møder. Øvelser Havnen skal sikre, at effektiviteten af havnesikringsplanen afprøves ved afholdelse af øvelser. Øvelserne kan udover havnens sikringsansvarlige personel efter omstændighederne omfatte deltagelse af havnefaciliteternes personel, relevante myndigheder, et rederis sikringsansvarlige eller et skibs sikringsofficer. Øvelser, som skal teste havnesikringsplanen, herunder kommunikation, koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner, skal afholdes mindst én gang hvert kalenderår, og med maksimalt 18 måneder mellem øvelserne. Øvelserne kan afholdes i fuld skala, som skrivebordssimulering eller seminarer, eller som kombination med andre øvelser, såsom beredskabsøvelser. Havnen skal sikre, at der føres en log, der indeholder en beskrivelse af de afholdte øvelser. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan kræve at få forevist denne log som dokumentation for, at havnen lever op til forpligtelserne, jf. stk. 1 og 3. Inspektion m.v. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen foretager regelmæssigt inspektioner af havnesikringen og dens gennemførelse. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan afprøve effektiviteten af godkendte havnesikringsplaner, herunder foretage uanmeldte kontrolbesøg. Når Europa-Kommissionen gennemfører tilsyn i henhold til direktiv 2005/65/EF, deltager Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen heri. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan meddele en havn påbud om ændring af en havnesårbarhedsvurdering og en havnesikringsplan, når det på baggrund af indberetninger af sikringsrelaterede hændelser, jf. § 13, skønnes nødvendigt for at mindske risikoen for, at lignende episoder opstår, eller der konstateres utilstrækkelig beskyttelse af sikringsrelaterede oplysninger, jf. § 25, der ved øvelser, jf. § 15, konstateres utilstrækkelig sikring i den godkendte havnesikringsplan i forhold til potentielle sikringsrelaterede hændelser, eller der ved inspektion eller afprøvning, jf. § 16, er konstateret fejl eller mangler. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan meddele en havn påbud om midlertidigt at iværksætte sikringsforanstaltninger, hvis det skønnes nødvendigt for straks at mindske risikoen for potentielle sikringsrelaterede hændelser. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan meddele en havn påbud om udarbejdelse af en havnesårbarhedsvurdering og en havnesikringsplan, hvis havnen er omfattet af denne bekendtgørelse, jf.

§ 1. Politidirektøren kan, når det findes sikringsmæssigt påkrævet, meddele påbud om, at de iværksatte sikringstiltag skal intensiveres og suppleres med yderligere tiltag. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen af en sårbarhedsvurdering og en sikringsplan, hvis havnen ikke efterkommer et påbud efter § 17 eller hvis forudsætningerne for godkendelsen ændres væsentligt. Anerkendte sikringsorganisationer Betingelser for godkendelse Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan efter ansøgning godkende en organisation som anerkendt sikringsorganisation og bemyndige denne til at udarbejde sårbarhedsvurderinger af havne, når følgende betingelser er opfyldt: Organisationen godtgør gennem dokumentation såsom referencer, attester, uddannelsesplaner og lignende, at organisationen opfylder betingelserne i bilag 3 til denne bekendtgørelse. Organisationens personale, der er involveret i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderinger, har de påkrævede kvalifikationer. Organisationens personale, der er involveret i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderinger, er sikkerhedsgodkendt, jf.

§ 23. Ansøgning om godkendelse som anerkendt sikringsorganisation skal ske ved brug af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ansøgningsskema. Skemaet er tilgængeligt på styrelsens hjemmeside. En organisation, der er godkendt som anerkendt sikringsorganisation i et eller flere andre lande, skal for at blive bemyndiget til at udarbejde sårbarhedsvurderinger for havne i Danmark godkendes i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. En anerkendt sikringsorganisation, som har udført en havnesårbarhedsvurdering eller en revision af en havnesårbarhedsvurdering for en havn, må ikke udarbejde eller revidere havnesikringsplanen for den samme havn. En godkendelse som anerkendt sikringsorganisation, jf. § 21, stk. 1, er tidsbegrænset til maksimalt 5 år. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan efter en konkret vurdering fastsætte en kortere godkendelsesperiode. Suspendering af godkendelsen af en anerkendt sikringsorganisation, jf. § 24, stk. 2, nr.1, påvirker ikke godkendelsesperioden. En anerkendt sikringsorganisation skal indsende ansøgning om forlængelse af godkendelsen efter § 21 til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest 3 måneder før udløbet af den seneste godkendelse. Ansøgningen om forlængelse skal indeholde dokumentation for, at kravene i § 21, stk. 1, fortsat er opfyldt. Sikkerhedsgodkendelse Personer, der er involveret i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderinger, skal være sikkerhedsgodkendte til »FORTROLIGT« efter reglerne i Statsministeriets cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt. Personerne skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen, så længe de er involveret i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderinger. En sikkerhedsgodkendelse udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. I vurderingen af, om en person kan sikkerhedsgodkendes, skal der indgå en sikkerhedsundersøgelse foretaget af Politiets Efterretningstjeneste. Den anerkendte sikringsorganisation sender ansøgning om sikkerhedsgodkendelse af dets personale til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens mailpostkasse sikgod@tbst.dk. Såfremt organisationen ikke er godkendt som anerkendt sikringsorganisation, sender organisationen ansøgning om sikkerhedsgodkendelse af dets personale i forbindelse med, at organisationen jf. § 21 ansøger om godkendelse som anerkendt sikringsorganisation. Den anerkendte sikringsorganisation skal senest en måned efter, at personale, der er sikkerhedsgodkendt, er ophørt i stillingen, hvor pågældende er involveret i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderinger, give meddelelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Herefter vil sikkerhedsgodkendelserne blive afmeldt. Den anerkendte sikringsorganisation skal sørge for, at personale, som har mistet sin sikkerhedsgodkendelse, ikke længere er involveret i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderinger eller har indsigt i dokumenter, som det forudsætter en sikkerhedsgodkendelse at have indsigt i. Senest 3 måneder før udløbet af en sikkerhedsgodkendelse, skal en anerkendt sikringsorganisation indsende ansøgning om fornyelse af sikkerhedsgodkendelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Inspektion m.v. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan på ethvert tidspunkt ved stikprøve, inspektion eller på anden vis kontrollere, om en anerkendt sikringsorganisation opfylder betingelserne for godkendelse i henhold til

§ 21. Hvis det konstateres, at en anerkendt sikringsorganisation ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse, jf. § 21, eller vilkår fastsat i godkendelsen, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen suspendere godkendelsen indtil organisationen på ny opfylder betingelserne for godkendelse eller tilbagekalde godkendelsen. Fortrolighed og videregivelse af oplysninger Sikringsrelaterede oplysninger, herunder havnesårbarhedsvurderinger og havnesikringsplaner og materiale relateret hertil, skal beskyttes mod uautoriseret adgang og udbredelse. De sikringsrelaterede oplysninger, jf. stk. 1, skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med anbefalet brev eller med Digital Post. Hvis de sikringsrelaterede oplysninger opbevares i elektronisk form, skal oplysningerne opbevares således, at de beskyttes ved hjælp af procedurer, som har til formål at forhindre uautoriseret adgang, sletning, ødelæggelse, ændring og offentliggørelse. Havnens sikringsansvarlige er ansvarlig for, at det personale, der er involveret i sikringsrelateret arbejde på havnefaciliteten, behandler sikringsrelaterede oplysninger på betryggende vis. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ansatte, der medvirker ved godkendelse af havnesårbarhedsvurderinger og havnesikringsplaner, og som modtager oplysninger i henhold til denne bekendtgørelse, skal mod fremvisning af legitimation tillades adgang til havnen, havnefaciliteten og relevante dokumenter. Personer, der medvirker ved udarbejdelse af havnesårbarhedsvurderinger og havnesikringsplaner, og som modtager oplysninger i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplysningerne, jf. § 14 a, stk. 2, i lov om havne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gør oplysninger om, hvilke organisationer, der er godkendt som anerkendte sikringsorganisationer, jf. § 21, stk. 1, tilgængelige på hjemmesiden for maritim sikring i Danmark: www.tbst.dk. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan videregive oplysninger til udenlandske myndigheder og internationale organisationer, når det følger af Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 14 a, stk. 2 og 3, i lov om havne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen videregiver oplysninger om havne med en godkendt havnesikringsplan til Europa-Kommissionen. Hvis en godkendelse af en havnesikringsplan er bortfaldet, herunder som følge af, at godkendelsen af havnesikringsplanen tilbagekaldes eller godkendelsen er udløbet, vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samtidigt orientere Europa-Kommissionen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen videregiver oplysninger om godkendte anerkendte sikringsorganisationer til Europa-Kommissionen. Hvis en anerkendt sikringsorganisation mister sin godkendelse, herunder som følge af, at godkendelsen tilbagekaldes, eller godkendelsen er udløbet, orienterer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Europa-Kommissionen. Hvis godkendelsen af en anerkendt sikringsorganisation suspenderes, orienterer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Europa-Kommissionen. Dispensation Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser, herunder internationale regler på området. Dispensation kan meddeles med vilkår. Klageadgang Afgørelser truffet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til transportministeren eller anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter. Straf m.v. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, § 4, stk. 1, 2 og 7, § 7, stk. 1, § 9, stk. 1 og 3, § 10, § 11, stk. 1, § 12, stk. 3, § 14, stk. 1, 3 og 5, § 15, stk. 1, 3 og 5, § 23, stk. 1, 4 og 5, § 25, stk. 1 og 2, undlader at efterkomme et påbud efter § 17 eller 18, ikke foretager indberetninger, jf. § 11, stk. 7, og § 13, tilsidesætter betingelser for en godkendelse meddelt i medfør af § 21, ikke giver adgang, jf. § 26, eller tilsidesætter vilkår for en dispensation meddelt i medfør af

§ 32. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, som videregiver oplysninger, der er omfattet af § 25, med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2020. Bekendtgørelse nr. 1461 af 30. november 2016 om sikring af havne ophæves. Godkendelser af anerkendte sikringskonsulenter foretaget i henhold til bekendtgørelse nr. 1462 af 30. november 2016 om sikring af havnefaciliteter, bekendtgørelse nr. 414 af 8. maj 2012 om sikring af havnefaciliteter, bekendtgørelse nr. 895 af 9. juli 2010 om sikring af havnefaciliteter eller bekendtgørelse nr. 989 af 29. september 2006 om sikring af havne og havnefaciliteter er fortsat gyldige til og med 31. marts 2021, hvorefter de bortfalder. Til og med den 31. marts 2021 kan sårbarhedsvurderingen af en havn fortsat udarbejdes af havnen eller en anerkendt sikringskonsulent i samarbejde med politidirektøren, jf. § 4, stk. 2, og § 24, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1461 af 30. november 2016 om sikring af havne. Havnesårbarhedsvurderinger og havnesikringsplaner godkendt efter bekendtgørelse nr. 896 af 9. juli 2010 om sikring af havne eller bekendtgørelse nr. 1461 af 30. november 2016 er fortsat gyldige ind til 5 år fra godkendelsesdatoen, medmindre godkendelsen forinden af anden årsag bortfalder. Uanset at der foreligger en godkendt havnesårbarhedsvurdering, jf. bekendtgørelse nr. 896 af 9. juli 2010 om sikring af havne eller bekendtgørelse nr. 1461 af 30. november 2016 om sikring af havne, er havnen ansvarlig for, at havnens sikringsmæssige afgrænsning er godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf.

§ 4. Uanset at der foreligger en undtagelse fra udarbejdelse af en havnesikringsplan, jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 896 af 9. juli 2010 om sikring af havne eller § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1461 af 30. november 2016 om sikring af havne, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tilbagekalde undtagelsen, hvis den ikke lever op til kravene i denne bekendtgørelse. Havnesårbarhedsvurdering Havnesårbarhedsvurderingen danner grundlag for arbejdet med havnesikringsplanen og dens iværksættelse. Havnesårbarhedsvurderingen skal mindst berøre følgende: – identificering og evaluering af vigtig ejendom og infrastruktur, som det er vigtigt at beskytte – identificering af mulige trusler mod ejendom og infrastruktur og sandsynligheden for, at de bliver en realitet, med det formål at fastsætte og prioritere sikringsforanstaltninger – identifikation, udvælgelse og prioritering af modforholdsregler og ændringer i procedurer og deres effektivitet i forhold til at nedbringe sårbarheden samt – udpegelse af svagheder, herunder menneskelige faktorer i infrastruktur, politik og procedurer. – Med dette for øje skal vurderingen mindst: – udpege alle områder, der er relevante for sikring af havnen, herunder havnens grænser. Dette gælder også for havnefaciliteter, der allerede er omfattet af forordning (EF) nr. 725/2004, idet der tages udgangspunkt i disses risikovurdering – udpege sikringsspørgsmål, der affødes af grænsefladen mellem havnefacilitet og andre havnesikringsforanstaltninger – fastlægge, hvilket havnepersonale der skal være genstand for baggrundstjek og/eller sikkerhedsgodkendelse på grund af deres forbindelser til højrisikoområder – hvis det er hensigtsmæssigt, underinddele havnen efter sandsynligheden for sikringsrelaterede hændelser. Områder skal ikke blot vurderes ud fra deres egen profil som potentielt mål, men også efter muligheden for, at de bliver benyttet som adgangsvej til et tilstødende område, som er det egentlige mål – udpege variationer i risikoen, f.eks. sæsonbestemte – udpege de enkelte delområders specifikke kendetegn, f.eks. placering, adgangsforhold, elforsyning, kommunikationssystem, ejerforhold, brugere samt andre sikringsrelevante forhold – identificere potentielle trusselsscenarier for havnen. Hele havnen eller specifikke dele af dens infrastruktur, fragt, bagage, personer og transportudstyr i havnen kan være et direkte mål for en påvist trussel – udpege de specifikke følger af et trusselsscenarie. Følgerne kan berøre et eller flere delområder. Både direkte og indirekte følger bør beskrives. Der bør især fokuseres på risikoen for personskader – beskrive muligheden for, at sikringsrelaterede hændelser har cluster-virkninger – udpege sårbare elementer i hvert delområde – udpege alle organisatoriske aspekter af havnens samlede sikring, herunder de sikringsrelaterede myndigheders opdeling samt gældende regler og procedurer – udpege sårbare elementer i havnens samlede sikring, som har relation til organisatoriske, retlige og proceduremæssige aspekter – udpege foranstaltninger, procedurer og handlinger, der tager sigte på at reducere kritiske sårbare elementer. Der bør især fokuseres på behovet og mulighederne for adgangskontrol eller begrænsning til hele havnen eller bestemte dele af den, herunder identifikation af passagerer, ansatte i havnen og andre arbejdstagere, besøgende og besætningsmedlemmer, krav til overvågning af områder eller aktiviteter samt kontrol af gods og bagage. Foranstaltninger, procedurer og handlinger bør afstemmes efter risikoopfattelsen, som kan variere fra område til område – beskrive, hvordan foranstaltninger, procedurer og handlinger vil blive skærpet, hvis sikringsniveauet skal øges – udarbejde specifikationer for, hvordan velkendte sikringsproblemer behandles, herunder mistænkeligt gods, bagage, bunkers, forsyninger eller personer, ukendte pakker og kendte farer (f.eks. en bombe). Sådanne specifikationer skal omfatte kriterier for, hvornår neutraliseringen helst skal ske på stedet, og hvornår den foretrækkes udført senere på et sikret område – udpege foranstaltninger, procedurer og handlinger, der tager sigte på at begrænse og afbøde følgevirkninger – præcisere, hvilken opgavefordeling der fører til hensigtsmæssig og korrekt iværksættelse af foranstaltninger, procedurer og handlinger – være opmærksom på eventuel sammenhæng med andre sikringsplaner (f.eks. havnefaciliteternes sikringsplaner) og andre bestående sikringsforanstaltninger. Man bør ligeledes være opmærksom på sammenhæng med andre beredskabsplaner (f.eks. for olieforurening, katastrofesituationer og nukleare ulykker) – præcisere, hvilke kommunikationsbehov der skal være opfyldt for, at foranstaltninger og procedurer kan iværksættes – gøre opmærksom på, hvilke foranstaltninger der kan beskytte sikringsfølsomme oplysninger mod at blive almindeligt kendt. – præcisere »need-to-know«-behovene hos alle involverede og hos offentligheden, hvis det er relevant. Havnesikringsplan Havnesikringsplanen indeholder havnens sikringsordninger. Den baseres på havnesårbarhedsvurderingen. Den indeholder en klar detaljeret beskrivelse af foranstaltninger. Den rummer en kontrolmekanisme, der i det nødvendige omfang giver mulighed for korrigerende forholdsregler. Havnesikringsplanen skal baseres på følgende generelle aspekter: – udpege alle områder af relevans for havnens sikring. Afhængigt af havnesårbarhedsvurderingen kan foranstaltninger, procedurer og handlinger variere fra delområde til delområde. Faktisk kan nogle delområder kræve strengere forebyggelse end andre. Der bør lægges særlig vægt på grænsefladerne mellem delområder som beskrevet i havnesårbarhedsvurderingen – koordinere sikringsforanstaltningerne i områder, der er sikringsmæssigt forskellige – fastlægge foranstaltninger, der om nødvendigt kan variere for forskellige dele af havnen, ved forskellige sikringsniveauer og som følge af specifikke efterretningsoplysninger – fastlægge en organisationsstruktur, der understøtter en bedre havnesikring. – Med udgangspunkt i disse generelle aspekter skal der i havnesikringsplanen være tildelt arbejdsopgaver og fastlagt arbejdsplaner inden for følgende områder: – adgangskrav. I nogle områder finder kravene først anvendelse, når sikringsniveauet kommer over en vis tærskel. Alle krav og tærskler skal være nøje specificeret i havnesikringsplanen – krav til kontrol af legitimation, bagage og gods. Kravene gælder ikke nødvendigvis for alle delområder og heller ikke altid i fuldt omfang. Personer, der bevæger sig ind i eller opholder sig i et delområde, kan blive kontrolleret. Havnesikringsplanen skal svare til havnesårbarhedsvurderingen, der er det værktøj, hvormed sikringskravene til de enkelte delområder er fastsat for hvert sikringsniveau. Hvis der indføres særlige ID-kort med henblik på sikring af havnen, bør der foreligge klare procedurer for udstedelse, anvendelse/kontrol og aflevering af sådanne kort. I procedurerne bør der være mulighed for særlige foranstaltninger for nogle af havnens brugergrupper, således at de mærker mindst muligt til de negative virkninger af adgangskontrollen. Brugerkategorierne skal mindst omfatte søfarende, ansatte hos myndigheder, personer, der regelmæssigt arbejder i eller besøger havnen, faste beboere i havnen og personer, der lejlighedsvis arbejder i eller besøger havnen – samarbejde med de myndigheder, der forestår kontrol af gods, bagage og passagerer. Hvor det er nødvendigt, er det planen at etablere forbindelse til disse myndigheders informations- og godkendelsessystemer, herunder eventuelle »pre-arrival clearance«-systemer – procedurer og foranstaltninger for behandling af mistænkeligt gods, bagage, bunkers, forsyninger eller personer, herunder udpegning af et sikret område, og ved andre sikringsmæssige problemer og brud på havnesikringen – krav til overvågning af delområder eller aktiviteter i delområder. Både behovet herfor og de mulige tekniske løsninger kan udledes af havnesårbarhedsvurderingen – skiltning. Områder med adgangs- og/eller kontrolkrav skal være tydeligt skiltet. I kontrol- og adgangskrav skal der være taget behørigt hensyn til al relevant gældende lovgivning og praksis. Hvis aktiviteter er under overvågning, skal det angives tydeligt, hvis den nationale lovgivning kræver det – kommunikation og sikringsgodkendelse. Alle relevante sikringsoplysninger skal videregives korrekt i overensstemmelse med sikringsgodkendelsesstandarderne i planen. Da nogle oplysninger kan være følsomme, følges »need-to-know«-princippet ved videregivelsen, men der skal om nødvendigt også være procedurer for videregivelse af meddelelser til offentligheden. Sikringsgodkendelsesstandarderne indgår i planen og har til formål at beskytte sikringsfølsomme oplysninger mod uautoriseret udbredelse – rapportering af sikringsrelaterede hændelser. Med henblik på hurtig reaktion skal der i havnesikringsplanen være klare krav til rapportering af alle sikringsrelaterede hændelser til havnens sikringsofficer og/eller havnen – integration med andre forebyggende planer eller aktiviteter. Planen bør eksplicit omhandle integrationen med andre igangværende forebyggelses- og kontrolaktiviteter i havnen – integration med andre beredskabsplaner og/eller indarbejdelse af specifikke beredskabsforanstaltninger, -procedurer og -handlinger. I planen skal der være en nærmere beskrivelse af interaktion og koordination med andre beredskabs- og katastrofeplaner. Eventuelle konflikter og mangler afhjælpes – krav til uddannelse og øvelser – havnesikringsorganisationens operationelle del og dens arbejdsprocedurer. I havnesikringsplanen skal havnesikringsorganisationen, fordelingen af dens arbejdsopgaver og dens arbejdsprocedurer være nærmere beskrevet. Også koordineringen med havnefaciliteternes og skibenes sikringsofficerer skal være beskrevet, hvis det er relevant. Hvis der findes et udvalg for havnesikring, opregnes dets arbejdsopgaver – procedurer for ændring og ajourføring af havnesikringsplanen. Betingelser, som en anerkendt sikringsorganisation skal opfylde En anerkendt sikringsorganisation skal kunne godtgøre: ekspertise inden for relevante aspekter af havnesikring passende kendskab til havneoperationer, herunder kendskab til havnekonstruktion og ‐bygning passende kendskab til andre sikringsrelevante operationer, der kan indvirke på havnesikringen evne til at vurdere de sandsynlige havnesikringsrisici evne til at opretholde og forbedre dens personales ekspertise inden for havnesikring evne til at overvåge dens personales fortsatte pålidelighed evne til at opretholde passende forholdsregler for at undgå uautoriseret udbredelse af eller adgang til sikkerhedsfølsomt materiale kendskab til relevante nationale og internationale lovgivnings- og sikkerhedskrav kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre kendskab til genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger kendskab til ikke-diskriminerende genkendelse af de særlige kendetegn ved og adfærdsmønstre hos personer, der muligvis truer sikkerheden kendskab til teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger kendskab til sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer og deres operationelle begrænsninger.