Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år Herved bekendtgøres lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 825 af 16. august 2019, med de ændringer, der følger af § 3, nr. 9, i lov nr. 547 af 7. maj 2019 og § 2 i lov nr. 263 af 24. marts 2020. Den ændring, der følger af § 6 i lov nr. 1561 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om kommunal indsats for unge under 25 år (Ny udbudsmulighed på gymnasier, nyt henvisningstaxameter, afskaffelse af muligheden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier, optag på adgangskurser og grundforløb plus og sammensætning af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. januar 2021, jf. § 8, stk. 3, i lov nr. 1561 af 27. december 2019. Mål for vejledning Vejledningen efter denne lovs kapitel 1 og 2 skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Vejledningen skal sikre, at den enkelte elev opnår en realistisk forståelse af forudsætninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende. Vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte. Vejledningen skal endvidere bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, herunder it-baserede informations- og vejledningstilbud, om uddannelse, uddannelsesinstitutioner og fremtidig beskæftigelse. Vejledningen skal gives således, at der for den enkelte sikres sammenhæng og progression i vejledningsindsatsen. Kommunalbestyrelsen fastsætter en gang årligt måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for kommunens 9. og 10.-klasseelever. Måltallene fordeles på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Ligger kommunalbestyrelsens aktuelle søgetal til erhvervsuddannelserne på under 10 pct., udarbejder kommunen en handlingsplan for, hvilke initiativer der skal iværksættes for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. De aktuelle søgetal offentliggøres på kommunens hjemmeside sammenholdt med måltallet, jf. stk. 1. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren i forbindelse med kommunalbestyrelsens fastsættelse af måltal og om offentliggørelsen af søgetal. Vejledningen efter denne lov skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Vejledningen skal varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om forhold omfattet af stk. 2. Pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan, jf. § 2 c, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten efter 1. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den unge på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at overholde pligten efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter inddragelse af forældremyndighedens indehaver fritage den unge herfor. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at 15-17-årige unge følger deres uddannelsesplan, og sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddrages i indsatsen for, at pligten efter stk. 1 overholdes. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt 15-17-årige unge overholder pligten efter stk. 1. Såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udarbejdelse af elevens uddannelsesplan, jf. § 2 c, oplyse den 15-17-årige unge og forældremyndighedens indehaver om, at såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at 15-17-årige, som ikke er omfattet af undervisningspligt i henhold til folkeskoleloven, og som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, målgruppevurderes med henblik på at tilbyde den unge det mest relevante tilbud. Målgruppevurderingen skal omfatte relevansen af den unges eventuelle påbegyndelse af forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet og om, hvilke aktiviteter der kan indgå i uddannelsesplanen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om de tilbud, der er nævnt i stk. 5, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til befordring til unge, der deltager i tilbud efter § 2 a, stk. 5, i det omfang tilbuddet ikke allerede er omfattet af en anden befordringsordning. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud. Uddannelsesplan En elev skal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en plan for sin videre uddannelse, som skal indeholde: Elevens mål for uddannelse efter grundskolen. Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, forberedende grunduddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan føre frem til, at eleven bliver uddannelsesparat. Kommunalbestyrelsens eller skolens vurdering efter § 2 g af, om eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Forældremyndighedens indehavers eventuelle bemærkninger. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af uddannelsesplanen endvidere fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse. Forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. dog stk. 4. For elever på skoler, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen, har kommunalbestyrelsen ansvaret for uddannelsesplanen, hvis eleven vurderes ikkeuddannelsesparat, jf. §§ 2 g og 2 h. Det samme gælder for elever på skoler, jf. § 4, hvor kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen. Elevens uddannelsesplan underskrives af eleven og forældremyndighedens indehaver og i tilfælde omfattet af stk. 4 tillige af kommunalbestyrelsen. I 10. klasse foretager kommunalbestyrelsen eller skolens leder, hvis kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen, jf. stk. 4, den løbende revision af uddannelsesplanen for alle elever. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren ved ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse, 10. klasse eller forberedende grunduddannelse, om uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v. og kan herunder fastsætte regler om, at planen skal omfatte en studievalgsportfolio, som vedlægges tilmeldingen til ungdomsuddannelsen og sendes til den uddannelsesinstitution, som eleven optages på. For elever i folkeskolen udarbejdes uddannelsesplanen efter § 2 c med udgangspunkt i elevens elevplan, jf. folkeskolelovens § 13 b. Uddannelsesplanen skal i 10. klasse anvendes i den løbende vejledning af eleven om fremtidige uddannelsesvalg og indeholde elevens ønsker om aflæggelse af prøver i 10. klasse samt brobygningsforløb, jf. kapitel 2 a. Det skal endvidere fremgå af uddannelsesplanen, om der i 10. klasse skal iværksættes en særlig indsats som nævnt i § 2 g, stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesplanen i 10. klasse. Elever skal ved udgangen af 10. klasse have revideret deres uddannelsesplan, jf. § 2 c, stk. 6. For 15-17-årige, der ikke går i skole eller på en kompetencegivende uddannelse, og som ikke har en uddannelsesplan, udarbejder kommunalbestyrelsen en uddannelsesplan. § 2 c finder tilsvarende anvendelse. Uddannelsesplanen skal for elever, der ønsker forberedende grunduddannelse, indeholde aftale om et eventuelt afsøgningsforløb til forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k, stk. 5, og om en eventuel efterfølgende begyndelse på et af de tre uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse, varighed af afsøgningsforløbet og uddannelsens mål samt eventuel aftale om kontaktperson. Endvidere skal uddannelsesplanen, hvor det er relevant, beskrive indsatser og mål for den unges behov for social støtte eller behandling. For unge på forberedende grunduddannelse skal uddannelsesplanen justeres og godkendes af kommunalbestyrelsen, hvis institutionen for forberedende grunduddannelse foreslår ændringer i den unges forløbsplan, der forlænger eller ændrer ved det aftalte uddannelsesmål. Indebærer ændringer i den unges forløbsplan ikke ændringer af uddannelsesmålet eller forlængelse af uddannelsen, skal kommunalbestyrelsen alene orienteres om ændringen. Indtil den unge er fyldt 25 år og har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, skal uddannelsesplanen revideres, når det er påkrævet. Revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med den unge, og for unge, som er undergivet forældremyndighed, tillige i samarbejde med forældremyndighedens indehaver. Vurdering af uddannelsesparathed Elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klasse søger om optagelse til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, skal have en vurdering af, om de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre ungdomsuddannelsen (uddannelsesparathed), jf. dog stk. 7. De forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat, der er nævnt i 1. pkt, suppleres med en tværgående vurdering af elevens praksisfaglige kompetencer. Eleven vurderes til de 3-årige gymnasiale uddannelser, til den 2-årige hf-uddannelse og til gruppen af erhvervsuddannelser, uanset hvilken af de tre kategorier af ungdomsuddannelser eleven søger optagelse på. Vurderingen indledes i 8. klasse og foretages, medmindre særlige forhold gør sig gældende, i overensstemmelse med stk. 1. Vurderingen omfatter på dette klassetrin alle elever. Elever, der i 8. klasse har mindst 4,0 i gennemsnit af alle de afsluttende standpunktskarakterer, og hvor skolens leder vurderer, at de sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger er tilstrækkelige, anses for uddannelsesparate også efter 9. og 10. klasse, jf. dog stk. 5 og 6. I både 8., 9. og 10. klasse er karakterkravet dog 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer for elever, der søger en 3-årig gymnasial uddannelse, og for elever, der søger den 2-årige hf-uddannelse, 4,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer. For øvrige elever, jf. dog § 2 h, foretager kommunalbestyrelsen efter regler udstedt i medfør af § 2 i og på grundlag af oplysninger fra elevens skole en vurdering af, om eleven er uddannelsesparat efter stk. 1. For ikkeuddannelsesparate elever, jf. stk. 2, iværksætter kommunalbestyrelsen og skolens leder i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse. For elever, der ikke er uddannelsesparate efter 9. klasse, jf. stk. 4-6, og som ønsker at gå i 10. klasse, vurderes, hvad der skal iværksættes i 10. klasse for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat i løbet af 10. klasse. For de elever, der er nævnt i stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen en ny vurdering af, om de har opnået de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. For elever, der er vurderet uddannelsesparate til den ønskede uddannelse i 8. klasse, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning Ved lov nr. 746 af 8. juni 2018 blev lovens benævnelse af »Ungdommens Uddannelsesvejledning« ændret til »kommunalbestyrelsen«. Ved en fejl blev benævnelsen ikke ændret i lovens § 2 g, stk. 5, 1. pkt. Fejlen vil blive søgt rettet ved en lovændring. alene en fornyet vurdering i 9. klasse, hvis elevens faglige niveau falder eller skolens leder vurderer, at elevens sociale og personlige forudsætninger har ændret sig væsentligt i negativ retning. Der foretages endvidere en fornyet vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af ungdomsuddannelse, som eleven er blevet vurderet ikkeuddannelsesparat til. Den fornyede vurdering foretages alene, hvis eleven søger en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse eller ønsker at gå i 10. klasse, jf. stk. 3. Ønsker eleven at gå på forberedende grunduddannelse, foretager kommunalbestyrelsen en målgruppevurdering, jf. § 2 k. Stk. 5, 1. og 2. pkt., gælder også for elever i 10. klasse, der er vurderet uddannelsesparate i 9. klasse. En elev, der har indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser eller er optaget på en uddannelsesinstitution, anses for uddannelsesparat. Hvis kommunalbestyrelsen ved vurderingen i 9. eller 10. klasse vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat til den ønskede uddannelse, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den kategori af ungdomsuddannelse, som eleven ønsker at søge optagelse til, foretager en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat, jf. dog stk. 9. Efter anmodning fra kommunalbestyrelsen foretager ungdomsuddannelsesinstitutionen vurderingen. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering træder i stedet for den vurdering, som Ungdommens Uddannelsesvejledning Ved lov nr. 746 af 8. juni 2018 blev lovens benævnelse af »Ungdommens Uddannelsesvejledning« ændret til »kommunalbestyrelsen«. Ved en fejl blev benævnelsen ikke ændret i lovens § 2 g, stk. 8, 3. pkt. Fejlen vil blive søgt rettet ved en lovændring. har foretaget. Muligheden for at forlange en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat, jf. stk. 8, gælder ikke, hvis eleven ønsker at søge optagelse til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse. For en elev, som er vurderet ikkeuddannelsesparat efter 9. klasse, og som i løbet af 10. klasse stadig er vurderet ikkeuddannelsesparat, foretager kommunalbestyrelsen, hvis eleven ønsker at gå på forberedende grunduddannelse, en målgruppevurdering efter § 2 k. § 2 g gælder også for elever i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning. § 2 g gælder endvidere også for elever på de skoler, der er nævnt i § 4, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejledningen. For elever, der går på skoler, der er nævnt i § 4, hvor kommunalbestyrelsen ikke forestår vejledningen, foretager skolen uddannelsesparathedsvurderingen. Hvis elevens skole har foretaget uddannelsesparathedsvurderingen i 9. eller 10. klasse, jf. stk. 2, 2. pkt., og eleven ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse, hvortil elevens forudsætninger efter skolens vurdering ikke er tilstrækkelige, foretager kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret, en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat. Børne- og undervisningsministeren fastsætter på følgende områder nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen, jf. §§ 2 g og 2 h: Kriterier for de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der skal indgå. Procedurer og kriterier for de praksisfaglige forudsætninger, som indgår i den tværgående vurdering. Det karaktergennemsnit, der skal være opnået for at opfylde de faglige forudsætninger. De standpunktskarakterer, der skal indgå i vurderingen. Mulighed for at få foretaget revurdering eller gå til optagelsesprøve på uddannelsesinstitutionen. Procedurer, tidsfrister og lign., herunder frist for, hvornår oplysninger, der skal bruges i vurderingen, skal være til disposition. Mulighed for fravigelser af reglerne for enkelte elever i helt særlige tilfælde. Den kommunale ungeindsats Kommunalbestyrelsen sørger for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunalbestyrelsen orienterer Børne- og Undervisningsministeriet om, hvordan ungeindsatsen skal organiseres i kommunen, herunder hvordan vejledningsopgaver i forhold til kommunens unge under 25 år varetages. Oplysninger herom offentliggøres tillige på kommunens hjemmeside. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der sker kontinuerlig opfølgning på, at den unge er på vej mod uddannelse eller eventuelt har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse vedrørende den kommunale ungeindsats omfatter følgende: Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med den unge, med henblik på at den unge bliver forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. kapitel 1 b. Opgaver og funktioner vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger og brobygning samt udarbejdelse af en plan for tilrettelæggelsen af vejledningen i 8. og 9. klasse om valg af ungdomsuddannelse, jf. kapitel 2 og 2 a. Vejledning om 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. kapitel 1 a. Udarbejdelse af måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne og eventuel handlingsplan for søgningen til erhvervsuddannelserne, jf. § 1 a. Beskrivelse af kendt behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder i form af specialpædagogisk støtte på baggrund af hidtidigt skoleforløb og hidtidig pædagogisk-psykologisk vurdering, socialindsats og misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan. Tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse på forberedende grunduddannelse. Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik, herunder koordinering med virksomhedspraktik, jf. stk. 7. Målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k. Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år, som hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, herunder unge, der har afsluttet forberedende grunduddannelse. Jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Vedligeholdelse og ajourføring af det fælles datagrundlag, jf. kapitel 4 b. Etablering af kontaktpersonordning for unge, som har behov herfor, jf. § 2 l. Kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 5, nr. 2, omfatter ud over folkeskoler tillige friskoler, private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, der ligger i kommunen. Kommunalbestyrelsens opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik m.v., jf. stk. 5, nr. 6 og 7, koordineres med øvrige kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser, herunder indsatser i grundskolen og på forberedende grunduddannelse, og med jobcentrenes arbejde. Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at tilvejebringe virksomhedspraktik til institutioner med forberedende grunduddannelse på baggrund af en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne herfor. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet i samarbejdsaftalen efter stk. 7. Kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse og eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. stk. 2, af unge under 25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. dog 2. pkt., eller som minimum er i halvtidsbeskæftigelse, og som har behov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uanset 1. pkt. kan unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, efter anmodning målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse, hvis de øvrige betingelser i 1. pkt. er opfyldt. Målgruppevurderingen efter stk. 1 foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om uddannelse. Unge under 25 år, der er i beskæftigelse, men som mangler forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, kan efter anmodning målgruppevurderes med henblik på forberedende grunduddannelse. Målgruppevurderingen efter stk. 1-3 foretages ud fra en helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige ressourcer og udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfaringer fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på forberedende grunduddannelse. Til brug for vurderingen af, om den unge har sociale og personlige ressourcer og udfordringer, som har indflydelse på den unges videre uddannelse, tages udgangspunkt i følgende: Motivation for uddannelse og lyst til læring. Generel viden om forventninger og krav til at gennemføre en uddannelse. Selvstændighed og ansvarlighed, herunder om den unge kan tage initiativ til opgaveløsninger. Mødestabilitet, herunder rettidighed og fravær. Samarbejdsevner. Respekt, herunder forståelse for andre mennesker. Som supplement til målgruppevurderingen efter stk. 1-4 kan der etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse. Viser afsøgningsforløbet, at den unge tilhører målgruppen, træffes beslutning om, hvilket af de tre uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse den unge skal begynde på. Viser målgruppevurderingen, at den unge ikke tilhører målgruppen til forberedende grunduddannelse, kan den unge søge om at få foretaget en ny målgruppevurdering, 6 måneder efter at vurderingen er foretaget. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren og frister m.v. for målgruppevurderingen. Kommunalbestyrelsen udpeger en gennemgående kontaktperson til unge, når det vurderes, at den unge af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonen har til opgave at følge og støtte den unge frem mod fastholdelse på en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. Kommunalbestyrelsens udpegning af kontaktpersoner kan foretages blandt de medarbejdere, der allerede er ansat i kommunen, eller der kan udpeges personer med tilknytning til f.eks. forberedende grunduddannelse eller andre personer, som opfylder de kompetencekrav, som kommunalbestyrelsen har fastsat. En kontaktperson til unge efter stk. 1 og 2 kan tildeles unge fra grundskolens 8. klassetrin. Kontaktpersonordningen ophører, når den unge er forankret i en ungdomsuddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Fuldfører den unge ikke sin uddannelse, eller bliver den unge ledig inden det fyldte 25. år, kan kontaktpersonordningen genetableres. Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv og Ungdommens Uddannelsesvejledning Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelserne i kapitel 1, kapitel 1 b og dette kapitel sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Vejledningen skal gives til elever i folkeskolens 7.-9. klasse og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse. Vejledningen skal endvidere gives til unge under 25 år med bopæl eller længevarende ophold i kommunen, når de pågældende hverken er i fuldtidsbeskæftigelse eller i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen, 10. klasse eller forberedende grunduddannelse. Andre unge under 25 år skal have vejledning, hvis de henvender sig herom. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra og finansieret af jobcenteret yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at borgere i kommunen, som har forældremyndighed over unge i alderen fra 15 til 18 år, modtager almen orientering om den vejledning om valg af uddannelse og erhverv, som tilbydes de unge, herunder orientering om de unges uddannelsesmuligheder. Bestemmelserne i kapitel 1, kapitel 1 b og §§ 5-10 gælder tilsvarende for den vejledning, der gives til elever i ungdomsskolernes heltidsundervisning. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at vejledningen kan gives af ungdomsskolen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen efter stk. 1-4. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en friskole eller en privat grundskole, der ligger i kommunen, sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever fra og med 7. klasse eller tilsvarende. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en efterskole eller en fri fagskole, der ligger i kommunen, søge at indgå aftale med skolen om, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler. Aftalen skal omfatte aftale om skolens betaling af kommunens omkostninger i forbindelse med vejledningen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med en folkehøjskole om at yde vejledning til elever på skolen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen efter denne bestemmelse. Kommunalbestyrelsen udarbejder til brug for vejledningen i 8. og 9. klasse en sammenhængende plan for indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse. Det skal fremgå af planen, at vejlednings- og skoleindsatsen skal ske i et samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, forældremyndighedens indehaver og den unge. Det skal endvidere fremgå af planen, at vejlednings- og undervisningsaktiviteter skal kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der tilrettelægges en særlig målrettet vejledningsindsats for elever, der ikke er uddannelsesparate i 8., 9. eller 10. klasse, jf. § 2 g. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres en særlig indsats i overgangen til en ungdomsuddannelse, herunder foretages målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddannelse, jf. § 2 k, og tildeling af kontaktperson, jf. § 2 l. Vejledning, herunder vejledning om forberedende grunduddannelse og tildeling af kontaktperson, jf. stk. 3 og § 2 l, og udbud af brobygning m.v., jf. kapitel 2 a, skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og kommunernes beskæftigelses- og socialindsats og med inddragelse af organisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden geografisk omfatter. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de vejlednings- og undervisningsaktiviteter, der er nævnt i stk. 1, og om sammenkædning heraf og integration i undervisningens fag og emner. Undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med kommunalbestyrelsen, jf. lov om folkeskolen. Vejledningen bygger bl.a. på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i emnet, og undervisningen i emnet har betydning for, at eleverne kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag. (Ophævet) (Ophævet) Kommunalbestyrelsens afgørelse om overholdelse af pligter efter § 2 a, stk. 3, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, såfremt det i samme afgørelse tillige besluttes, at ungeydelsen efter lov om en børne- og ungeydelse skal standses. Kommunalbestyrelsen fastlægger lokale mål og rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder, metoder til kvalitetsudvikling samt resultatmåling og dokumentation af sådan måling. Kommunalbestyrelsen offentliggør de aktuelle mål og rammer for vejledningen nævnt i stk. 1, planen for tilrettelæggelse af vejledningen, jf. § 5, stk. 1, og resultaterne af vejledningsindsatsen på kommunens hjemmeside på internettet. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om resultatmål for vejledningen og om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen. Introduktionskurser og brobygning Formål og indhold m.v. Introduktionskurser i 8. klasse er vejlednings- og undervisningsforløb, der skal bidrage til, at den unge bliver afklaret og motiveret for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Kurserne skal omfatte introduktion til mindst en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Brobygning er vejlednings- og undervisningsforløb i overgangen til ungdoms­ud­dan­nel­ser­ne. Brobygning skal give den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse samt udvikle den unges faglige og personlige kompetencer. Brobygning på en ungdomsuddannelse skal afspejle undervisningen i de ud­dan­nel­ses­om­rå­der, der indgår i brobygningen, og gøre eleven bekendt med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller flere erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod. Der kan etableres brobygning til grundforløb i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Der kan endvidere etableres brobygning til de indledende dele af de gymnasiale ungdomsuddannelser. Elevens uddannelsesplan, jf. § 2 c, påføres oplysning om gennemført brobygning med angivelse af formål med og varighed af de enkelte forløb. Introduktionskurser i 8. klasse Elever i folkeskolens 8. klasse og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning på tilsvarende klassetrin skal ved introduktionskurser til ungdomsuddannelser forberedes på valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Introduktionskurser kan tillige tilbydes 8. klasses elever i andre skoleformer. Introduktionskurser efter stk. 1 i 8. klasse har en samlet varighed på 5 dage. For elever i 8. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden af introduktionskurserne forlænges til i alt 4 uger. Brobygning fra 9. klasse Elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, som er vurderet ikkeuddannelsesparate, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af elevens skole i samråd med kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil gavne elevers mulighed for fortsat uddannelse. Brobygningen har en varighed af mindst 2 og højst 10 dage. For elever i 9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden af brobygningen forlænges til i alt 4 uger. Brobygning fra 10. klasse Elever i 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges til mindst én erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller én erhvervsgymnasial uddannelse i forløb af mindst 2 dages varighed, som kan afvikles samlet eller enkeltvis. Brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv kan omfatte brobygning til en almen gymnasial uddannelse og skal samlet udgøre 1 uge svarende til 21 timer og være afviklet inden den 1. marts i skoleåret. Elever i folkeskolens 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal tilbydes yderligere brobygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik efter 1. pkt. kan have en varighed af højst 5 uger, hvoraf brobygning til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre 1 uge. For 10. -klasses-forløb af 20 uger eller mindre kan den nævnte brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter 1. pkt. dog højst vare 4 uger. Andre skoleformer, der udbyder 10. klasse, kan tilbyde deres elever brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse efter stk. 2. Elever, der i henhold til lov om folkeskolen følger undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse (eud10), skal deltage i brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse i 6 uger svarende til 126 timer. Brobygning fra øvrige uddannelsesforløb m.v. Elever, der har opfyldt undervisningspligten, kan deltage i brobygning på de i § 10 a, stk. 4, nævnte ungdomsuddannelser i op til 6 uger i et skoleår indtil det fyldte 19. år, hvis de bortset fra 10. klasse deltager i heltidsundervisning af mindst 3 måneders varighed på kommunale ungdomsskoler eller frie grundskoler, efterskoler, ungdomshøjskoler og frie fagskoler, der modtager statstilskud. Kommunalbestyrelsen kan for unge, der har afsluttet 9. klasse, etablere brobygning til to af uddannelserne, der er nævnt i § 10 a, stk. 4, indtil udgangen af den måned, hvori den unge fylder 19 år. Denne brobygning kan have en varighed af op til 6 uger. Aldersgrænsen kan fraviges i særlige tilfælde efter regler fastsat i medfør af § 10 g. Finansiering, elevstøtte, udbud m.v. Finansieringen af brobygning og introduktionskurser sker gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove. Eleven er berettiget til støtte, herunder til befordring, efter de regler, der gælder for den skoleform eller aktivitet, hvorfra elevens brobygning udgår. Ved brobygningsforløb i medfør af § 10 e sørger kommunalbestyrelsen i bopælskommunen for befordring mellem elevens bopæl og brobygningsinstitutionen, hvis afstanden herimellem er mere end 9 km. Forpligtelsen kan opfyldes ved at henvise eleven til offentlige befordringsmidler og godtgøre udgiften hertil. Institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, skal, i det omfang, det er nødvendigt for at imødekomme et konstateret behov, udbyde introduktionskurser for elever i 8. klasse og brobygning for elever i 9. og 10. klasse og skal indgå i et lokalt samarbejde herom med kommunalbestyrelsen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om introduktionskurser og brobygning og om de pligter for institutioner og kommunalbestyrelsen, der er nævnt i § 10 f, stk. 3. (Ophævet) Samarbejde mellem kommunalbestyrelsen, Studievalg Danmark og uddannelsesinstitutionerne Samarbejde om fastholdelse af elever i uddannelse Uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område, der udbyder ungdomsuddannelse eller almen voksenuddannelse, tilrettelægger indsatsen for at fastholde elever og kursister under 25 år i uddannelse i samarbejde med kommunalbestyrelsen, jf. § 9 Ved lov nr. 746 af 8. juni 2018 blev § 9 ændret, hvorfor denne henvisning til § 9 skulle være udgået. Fejlen vil blive søgt rettet ved en lovændring. , og eventuelt Studievalg Danmark. (Ophævet) Underretning om optagelse, afbrydelse, gennemførelse m.v. Når en ung under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, optages på, afbryder eller gennemfører et skole- eller uddannelsesforløb, skal uddannelsesinstitutionen underrette kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret. Underretning gives tillige, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en overhængende risiko for, at den unge afbryder et skole- eller uddannelsesforløb. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning efter stk. 1. Underretning om udbytte af undervisning Uddannelsesinstitutioner, som udbyder ungdomsuddannelser, skal underrette grund­sko­ler­ne, udbydere af 10. -klasses-undervisning, institutioner for forberedende grunduddannelse og kommunalbestyrelsen om de unges generelle forudsætninger for at få udbytte af undervisningen. Underretningen skal ske på møder arrangeret af kommunalbestyrelsen for repræsentanter for alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, grundskoler, institutioner for forberedende grunduddannelse og udbydere af undervisning i 10. klasse i kommunen. Møderne efter stk. 1 skal medvirke til, at grundskolerne, udbyderne af 10. -klasses-undervisning, institutioner for forberedende grunduddannelse og kommunalbestyrelsen får bedre muligheder for at vurdere, om deres indsats over for tidligere elever har været hensigtsmæssig, såvel fagligt som vej­led­nings­mæs­sigt, i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse. Endvidere skal møderne medvirke til, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan tilpasse deres indslusningsaktiviteter, således at de unges overgang til ungdomsuddannelserne foregår bedst muligt for den enkelte unge. (Ophævet) Landsdækkende virksomhed og organisation Børne- og undervisningsministeren sørger for, at der etableres og drives en national virtuel vejledningsportal. Vejledningsportalen skal være et internetbaseret informations- og vej­led­nings­redskab for vejledningssøgende, institutioner, som varetager vejledningsopgaver, og andre, som ønsker information om uddannelse og erhverv. Portalen skal indeholde sammenlignelige informationer om ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og andre relevante uddannelser, de erhverv, som de enkelte uddannelser kan føre til, samt aktuel arbejdsmarkedsinformation. Børne- og undervisningsministeren bemyndiger efter udbud en offentlig institution, en selvejende institution eller en privat virksomhed til at varetage opgaverne efter denne bestemmelse. I tilknytning til den nationale virtuelle vejledningsportal, jf. § 13, etablerer børne- og undervisningsministeren en national vejledningsenhed, der tilbyder vejledning gennem virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer til vejledningssøgende og andre, som ønsker information om uddannelse og erhverv. Børne- og undervisningsministeren sikrer, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelserne, med henblik på at ansøgerne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne. Børne- og undervisningsministeren kan for ungdomsuddannelserne fastsætte nærmere regler om koordinering, herunder fastsætte regler om anvendelse af internetbaseret kommunikation og digital signering. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau børne- og undervisningsministeren om vejledning efter § 5, for så vidt angår de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Rådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om vejledning i forhold til forberedende grunduddannelse. Børne- og Undervisningsministeriet foretager landsdækkende videns- og erfaringsopsamling samt kvalitetsudvikling i overensstemmelse med dette kapitel, jf. dog § 13, stk. 3. Ministeriet kan tillige varetage analyse- og prognosearbejde og iværksætte tværgående forsøgs- og udviklingsarbejder. (Ophævet) (Ophævet) Et fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigelse Til brug for den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse af og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, og en arbejdsmarkedsrettet indsats skal kommunalbestyrelsen, uddannelsesinstitutioner og andre myndigheder, der beskæftiger sig med uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold, elektronisk indberette oplysninger på individniveau om den unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status til et fælles datagrundlag i Styrelsen for It og Læring. Styrelsen for It og Læring kan til brug for det fælles datagrundlag indhente oplysninger om den unges beskæftigelsesforhold fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal indberette oplysninger på individniveau til det fælles datagrundlag, og om, hvilke oplysninger myndighederne skal indberette. Det fælles datagrundlag må kun omfatte oplysninger på individniveau om unge op til 25 år, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af den kommunale ungeindsats efter den uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede lovgivning. Oplysninger om den unges uddannelsesstatus, uddannelsespålæg, højeste afsluttede uddannelse og planer samt mål for indsatser, uddannelse og job kan dog indgå i det fælles datagrundlag for unge op til 30 år, når det er nødvendigt for en fortsat arbejdsmarkedsrettet indsats. Oplysninger kan kun videregives fra det fælles datagrundlag til: Kommunerne til brug for den kommunale ungeindsats og en arbejdsmarkedsrettet indsats. Den uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil. Oplysninger om uddannelsespålæg og risiko for frafald eller afbrud og om den unges kontaktperson i forhold til den kommunale ungeindsats kan dog videregives uden samtykke til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til den unge. Oplysning om den unges afslutning eller afbrydelse af en forberedende grunduddannelse kan ligeledes videregives uden samtykke til brug for institutionens dokumentation for udløsning af udslusningstaxameter. Den uddannelsesinstitution, hvortil en ung søger om optagelse efter lov om de gymnasiale uddannelser, for så vidt angår oplysning om uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse, som kan videregives uden samtykke. Oplysninger fra det fælles datagrundlag videregives dog, jf. databeskyttelseslovens § 10, til Styrelsen for It og Læring og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistiske og videnskabelige undersøgelser om uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger fra det fælles datagrundlag. Styrelsen for It og Læring stiller som databehandler det fælles datagrundlag til rådighed for kommunerne til brug for den kommunale ungeindsats, herunder udarbejdelse af og opfølgning på den enkelte unges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, og den arbejdsmarkedsrettede indsats. Kommunerne er dataansvarlige for behandlingen af de indlæste personoplysninger i det fælles datagrundlag og kan i opgaveløsningen behandle elevers personnumre med henblik på en entydig identifikation. Styrelsen for It og Læring handler som databehandler alene efter dokumenteret instruks fra kommunerne. Styrelsen for It og Læring skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og med databeskyttelsesloven. Styrelsen skal herved også sikre, at it-løsningen for det fælles datagrundlag opfylder forordningens krav til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger. Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra kommunerne give tilstrækkelige oplysninger til, at kommunerne kan påse, at der er truffet de i stk. 2 nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Styrelsen for It og Læring fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om kommunernes opgaver og ansvar som dataansvarlige, jf. stk. 1, og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler. Afskæring af klageadgang Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren. Digital identifikationsløsning Styrelsen for It og Læring kan som databehandler stille en digital identifikationsløsning til rådighed for statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner på dagtilbudsområdet og undervisningsområdet til brug for styring af adgangsrettigheder til pædagogiske og administrative tjenester for brugere og medarbejdere. Statsinstitutioner, kommuner, regioner og selvejende institutioner, der indlæser personoplysninger i den digitale identifikationsløsning, er dataansvarlig for behandlingen af de indlæste personoplysninger. I den digitale identifikationsløsning kan brugeres og medarbejderes personnummer behandles med henblik på en entydig identifikation. Styrelsen for It og Læring handler som databehandler alene efter dokumenteret instruks fra den dataansvarlige, jf. stk. 1, 2. pkt. Styrelsen for It og Læring skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, og mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger. Styrelsen for It og Læring skal herved også sikre, at it-løsningen for den digitale identifikationsløsning, jf. stk. 1, opfylder kravene til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra den dataansvarlige, jf. stk. 1, 2. pkt., give den dataansvarlige tilstrækkelige oplysninger til, at den pågældende kan påse, at der er truffet de i stk. 2 nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Styrelsen for It og Læring fastsætter efter forhandling med KL og Danske Regioner nærmere regler om opgaver og ansvar for den dataansvarlige, jf. stk. 1, 2. pkt., og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler. Ikrafttrædelsesbestemmelser Loven træder i kraft den 1. august 2004, jf. dog stk. 2 og 3. Samtidig ophæves lov om uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 4. juni 1996. Under­visnings­ministeren kan dog fastsætte et tidspunkt for lovens ophævelse før den 1. august 2004. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 559 af 6. juni 2007 (Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) Lovændringen vedrører § 2, stk. 2 og 3, kapitel 1 a, § 3, § 5, stk. 1-4, § 6, stk. 1, § 7 og kapitel 2 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. august 2008. Undervisningsministeren kan fastsætte en senere frist, inden for hvilken allerede ansatte vejledere skal have gennemført uddannelsen eller have dokumenteret et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau, efter lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. (Udelades) Lov nr. 634 af 16. juni 2014 (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) Lovændringen vedrører § 2 a, stk. 5 og 6, § 2 b, stk. 1, § 2 c, § 2 d, stk. 2, § 2 e, § 2 g, § 2 h, § 2 i, § 3, stk. 3, § 5, stk. 2, 3 og 5, § 6, stk. 3, overskiften til kapitel 2 a, § 10 a, stk. 1, § 10 b, § 10 c, stk. 1, § 10 d, stk. 1, 2 og 4, § 10 e, stk. 1 og 2, § 12, stk. 3, § 14 og § 15 e. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-5. Lovens §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. august 2014. (Udelades) (Udelades) Lovens § 2, nr. 8, 9, 11 og 16-19, finder anvendelse for elever, der påbegynder undervisningen i 8. klasse i skoleåret 2014/15 eller senere. For elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2014/15 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 9. klasse, og for elever, der går i 10. klasse i skoleårene 2014/15 og 2015/16 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 10. klasse, finder de hidtil gældende regler anvendelse. (Udelades) Lovens § 2, nr. 20 og 21, finder anvendelse for elever, der påbegynder undervisningen i 10. klasse i skoleåret 2015/16 eller senere. (Udelades) Lovens § 2, nr. 6, om status for uddannelsesparat‌hedsvurdering finder anvendelse for elever, der påbegynder 10. klasse i skoleåret 2016/17 eller senere. For elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2014/15 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 9. klasse, og for elever, der går i 10. klasse i skoleårene 2014/15 og 2015/16 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 10. klasse, finder de hidtil gældende regler anvendelse. (Udelades) Lov nr. 1746 af 27. december 2016 (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) Lovændringen vedrører § 2 c, stk. 8, § 2 g, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. og 4. pkt., kapitel 4 b (§ 15 f) og kapitel 4 d (§ 15 g). indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2 og 3. § 1, nr. 1-29, 31-34, 37, 38, 40, 41 og 44, § 2, nr. 2-10 og 12-19, § 3, nr. 1-9, § 4, nr. 1, § 5, nr. 4-9, §§ 6 og 7, § 8, nr. 8, 9, 11 og 12, § 9, nr. 1, 2 og 6-8, § 10, nr. 1 og 4, § 11, § 12, nr. 1-4, § 13, nr. 1, 3-6, 10 og 12, § 14, nr. 1-3, § 15, nr. 1-4, § 16, nr. 1 og 2, § 17, nr. 1-6, § 18, nr. 1-5, og §§ 19-22 træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk. 3. (Udelades) (Udelades) § 12, nr. 1-4 Dvs. lovbekendtgørelsens § 2 c, stk. 8, § 2 g, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. og 4. pkt. , finder ikke anvendelse for elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2017-18. Disse elever uddannelsesparathedsvurderes efter de hidtil gældende regler Se lovbekendtgørelse nr. 1051 af 1. juli 2016 for affattelsen af de hidtil gældende regler i § 2 c, stk. 8, § 2 g, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2. . Elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2017-18, kan optages på en ungdomsuddannelse, uden at studievalgportfolio vedlægges, hvis de søger ungdomsuddannelse direkte i forlængelse af 9. klasse. Tilsvarende gælder for ansøgere, der har afsluttet undervisningen i folkeskolen i skoleåret 2016-17 eller tidligere. Lov nr. 547 af 7. maj 2019 (Ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, genberegning af karaktergennemsnit og anvendelse af timepuljen) Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, § 1 a, § 2 g, stk. 1, 3. pkt., § 2 g, stk. 3, 1. pkt., § 2 g, stk. 5, 1. og 2. pkt., § 2 g, stk. 8, 1. pkt., kapitel 1 d, § 5, stk. 1 og 5, § 6 og § 10, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) § 3, nr. 9, træder i kraft den 1. august 2020. § 3, nr. 10, har virkning fra den 1. august 2020. Lov nr. 1561 af 27. december 2019 (Ny udbudsmulighed på gymnasier, nyt henvisningstaxameter, afskaffelse af muligheden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier, optag på adgangskurser og grundforløb plus og sammensætning af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser) Lovændringen vedrører § 15 d, stk. 2, nr. 2, 4.pkt. Lovændringen er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. januar 2021, jf. § 8, stk. 3, i lov nr. 1561 af 27. december 2019. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: (Udelades) § 1, nr. 1, § 2 og § 6 træder i kraft den 1. januar 2021. (Udelades) Lov nr. 263 af 24. marts 2020 (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.) Lovændringen vedrører § 15 d, stk. 2, nr. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. april 2020, jf. dog stk. 4. (Udelades)