Bekendtgørelse af lov om film

Bekendtgørelse af lov om film 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende 2018, nr. L 303, side 69. Bekendtgørelse af lov om film Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende 2018, nr. L 303, side 69. Herved bekendtgøres lov nr. 186 af 12. marts 1997 om film med de ændringer, der følger af § 11, stk. 3 i lov nr. 423 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 1156 af 19. december 2003, § 23 i lov nr. 1439 af 22. december 2004, § 3 i lov nr. 563 af 24. juni 2005, § 25 i lov nr. 1531 af 21. december 2010, § 17 i lov nr. 458 af 8. maj 2013, lov nr. 1627 af 26. december 2013 og § 2 i lov nr. 805 af 9. juni 2020. Formål Lovens formål er at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark. Ved film forstås i denne lov levende billeder af enhver art uanset optagelses- og forevisningsform, herunder fotografiske film og videogrammer, bortset fra tv-udsendelser. Det Danske Filminstitut Det Danske Filminstitut har følgende opgaver: At yde økonomisk støtte til udvikling, manuskriptudarbejdelse, produktion, lancering og forevisning af danske film og at sikre distribution af danske film. At udbrede kendskabet til danske og udenlandske film i Danmark og at fremme salget af og kendskabet til danske film i udlandet. At sikre bevarelsen af film og dokumentationsmateriale om film, at indsamle film- og tv-litteratur, at forske og at gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden. At sørge for et bredt udbud af publikumsrettede aktiviteter om film. At sikre en løbende dialog med filmbranchen og væsentlige brugergrupper om instituttets virksomhed. At fremme professionelt eksperimenterende filmkunst og talentudvikling gennem drift af værksteder. At sikre produktion af oplysende film bl.a. til undervisningsbrug. Instituttet kan yde støtte til den selvejende institution Det Danske Filmstudie og anden filmstudievirksomhed. Herudover kan instituttet yde støtte til andre aktiviteter til fremme af filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark. Bestyrelse Det Danske Filminstitut ledes af en bestyrelse på indtil 7 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. 3 medlemmer udpeges af kulturministeren og skal repræsentere kulturel, mediemæssig og ledelsesmæssig indsigt. Rådet for Spillefilm, Rådet for Kort- og Dokumentarfilm og Museumsrådet, jf. § 8, udpeger hver et medlem til bestyrelsen. Medarbejderne ved instituttet kan vælge et medlem til bestyrelsen. Dette bestyrelsesmedlem er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Blandt bestyrelsens medlemmer udpeger kulturministeren formand og næstformand. Medlemmer af bestyrelsen må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af film eller have filmfaglige tillidsposter. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse. Medlemmer af bestyrelsen må ikke være ansat i de konsulentstillinger, der er nævnt i § 4, stk. 4 og 5. Beskikkelserne gælder for 4 år. Umiddelbar genbeskikkelse kan kun finde sted en gang. Udtræder et medlem i beskikkelsesperioden, beskikkes et nyt medlem for den resterende del af perioden. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er den øverste ledelse af Det Danske Filminstitut og har ansvaret for fastsættelse og opfølgning af instituttets overordnede målsætninger til fremme af dansk film. Bestyrelsen har over for kulturministeren det overordnede ansvar for overholdelsen af de bestemmelser, der er fastsat for instituttets virksomhed. Bestyrelsen ansætter en direktion. Bestyrelsen ansætter efter indstilling fra Rådet for Spillefilm indtil 3 konsulenter samt en børnefilmkonsulent for spillefilmområdet, jf.

§ 6. Bestyrelsen ansætter efter indstilling fra Rådet for Kort- og Dokumentarfilm indtil 3 konsulenter samt en børnefilmkonsulent for kort- og dokumentarfilmområdet, jf.

§ 6. Bestyrelsen nedsætter de råd, der er nævnt i

§ 8. Direktion Den daglige ledelse af Det Danske Filminstitut varetages af en direktion, som ledes af en administrerende direktør. Konsulentordningen m.v. Konsulenterne foretager den endelige kunstneriske vurdering af manuskript- og produktionsforslag og afgiver forslag til direktionen om anvendelsen af de midler, som er til rådighed til manuskriptudarbejdelse og produktion af spillefilm og kort- og dokumentarfilm og til indkøb af kort- og dokumentarfilm, jf. dog

§ 7. Konsulenterne må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af film eller have filmfaglige tillidsposter. Det Danske Filminstitut kan efter nærmere regler herom fastsat af kulturministeren i den vedtægt, der er nævnt i § 10, yde støtte med op til 60 pct. af omkostningerne til produktion af spillefilm uden forudgående konsulentbehandling. Råd Rådet for Spillefilm, Rådet for Kort- og Dokumentarfilm og Museumsrådet rådgiver Det Danske Filminstituts ledelse om henholdsvis spillefilm, kort- og dokumentarfilm og instituttets museumsvirksomhed. Hvert råd består af 5 medlemmer, som udpeges for en periode af 4 år. Umiddelbar genudpegning kan kun finde sted en gang. Udtræder et medlem i perioden, udpeges et nyt medlem for den resterende del af perioden. Rådet for Spillefilm består af 3 repræsentanter for filmbranchen og 2 medlemmer med mediemæssig og kulturel indsigt, der udpeges af det i § 9 nævnte kontaktudvalg. Rådet for Kort- og Dokumentarfilm består af 3 repræsentanter for filmbranchen og 2 medlemmer med mediemæssig og kulturel indsigt, der udpeges af det i § 9 nævnte kontaktudvalg. Medlemmer af Museumsrådet skal repræsentere museumsfaglig, filmhistorisk, forskningsmæssig og branchemæssig indsigt. Rådene vælger selv formand og næstformand. Rådenes forretningsorden fastsættes af bestyrelsen efter indstilling fra rådene. Medlemmer af rådene må ikke være ansat i de konsulentstillinger, der er nævnt i § 4, stk. 4 og 5. Kontaktudvalg Til at varetage kontakten med Det Danske Filminstituts brugere og publikum nedsætter bestyrelsen et kontaktudvalg, der sammensættes af bruger- og publikumorganisationer og interessegrupper. Kontaktudvalget har til opgave at følge instituttets virksomhed og afgive forslag herom til bestyrelsen og at udpege 2 medlemmer til Rådet for Spillefilm og 2 medlemmer til Rådet for Kort- og Dokumentarfilm, jf. § 8, stk. 2 og 3. Kontaktudvalget mødes mindst en gang årligt. Vedtægt Kulturministeren fastsætter efter forslag fra bestyrelsen i en vedtægt nærmere regler om Det Danske Filminstituts opgaver og kan herunder bestemme, at instituttet har flere opgaver inden for filmområdet end dem, der er nævnt i

§ 2. I vedtægten fastsættes endvidere nærmere regler om udpegning af en medarbejderrepræsentant til bestyrelsen, jf. § 3, stk. 4, om instituttets interne kompetencefordeling, om udpegning og sammensætning af og opgaver m.v. for de råd og det kontaktudvalg, der er nævnt i §§ 8 og 9, og om støtte til produktion uden forudgående konsulentbehandling, jf.

§ 7. Kulturministeren fastsætter endvidere i vedtægten efter forslag fra bestyrelsen regler om konsulentordningen. Bevillinger På de årlige finanslove fastsættes særskilte produktionsbevillinger til henholdsvis spillefilm og kort- og dokumentarfilm. Mindst 25 pct. af de midler, som afsættes til produktion af spillefilm og til produktion af kort- og dokumentarfilm, skal anvendes til film for børn og unge. (Ophævet) Danske og koproducerede film Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der har dansk producent. Endvidere skal filmen være indspillet på dansk eller rumme en særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Danmark. Ved en dansk producent forstås en person, der har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i landet, et aktieselskab eller anpartsselskab, der er registreret her i landet, en statslig eller kommunal institution, et andet her i landet hjemmehørende selskab med begrænset ansvar, herunder fonde og foreninger, hvis direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i landet, eller et udenlandsk aktieselskab eller anpartsselskab, der har indregistreret filial hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller et andet udenlandsk selskab med begrænset ansvar, for så vidt filialbestyreren har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i landet. En film, der er optaget ved samarbejde med en eller flere udenlandske producenter og mindst en dansk producent (koproduktion), kan betragtes som dansk under forudsætning af, at der er et rimeligt forhold mellem den danske og den udenlandske økonomiske indsats og indflydelse på produktionen og mellem indsatsen fra hver side i kunstnerisk eller i teknisk henseende. Kravet om bopæl, statsborgerskab, hjemsted m.v. her i landet efter stk. 2 bortfalder, hvis internationale aftaler, herunder traktaten om Det Europæiske Fællesskab, aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og overenskomsten om fællesnordisk arbejdsmarked, kræver det. Statens Kunstfonds støtte til skabende filmkunstnere Statens Kunstfond kan inden for en beløbsramme fastsat på finansloven yde støtte til skabende filmkunstnere og præmiering af filmkunstneriske værker. Kommunal filmvirksomhed En kommune kan producere film med henblik på varetagelse af opgaver, som kommunen kan varetage i medfør af lovgivningen. Kommuner kan endvidere forevise og udleje film samt yde støtte i form af tilskud, lån eller garanti for lån til filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om kommunale tilskud, lån og garantier til biografvirksomhed. Medierådet for Børn og Unge Kulturministeren nedsætter Medierådet for Børn og Unge, som skal vejlede forældre m.fl. og udbydere af audiovisuelle medietjenester, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., om egnetheden af film, programmer m.v. for børn og unge. Medierådet skal derudover rådgive og bistå ministeren og kan på eget initiativ behandle ethvert spørgsmål om films egnethed for børn og unge. Medierådet kan desuden oplyse og rådgive om børn og unges digitale dannelse, herunder om børn og unges digitale tryghed, trivsel og rettigheder. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Medierådet, herunder om rådets sammensætning. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Medierådets vejledning af udbydere af audiovisuelle medietjenester m.fl. om egnetheden af programmer for børn og unge, jf. stk. 1, 1. pkt., herunder regler om adgang for Medierådet til at træffe afgørelse om vurderinger af egnetheden af programmer. I den forbindelse kan kulturministeren fastsætte regler om, at Medierådet kan afgive vejledende udtalelser om egnetheden af programmer. Kulturministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling til hel eller delvis dækning af udgifter forbundet med Medierådets udtalelser efter 2. pkt. Enhver film, der vises offentligt for eller erhvervsmæssigt sælges, udlejes eller udlånes offentligt i Danmark til børn under 11 og 15 år, skal forinden være godkendt for børn i den pågældende aldersgruppe af Medierådet for Børn og Unge, jf. dog stk. 3. Medierådets afgørelse træffes på baggrund af en vurdering af, om filmene kan antages at være skadelige for børn i den pågældende aldersgruppe. Medierådet kan til brug for vurderingen indkalde nærmere oplysninger om filmenes indhold. Medierådets afgørelse kan være, at filmen godkendes for alle, at filmen godkendes for alle, men frarådes for børn, der ikke er fyldt 7 år, at filmen godkendes for børn, der er fyldt 11 år, at filmen godkendes for børn, der er fyldt 15 år. Alle film må dog vises offentligt for børn, der er fyldt 7 år og er ledsaget af en af forældrene eller en anden voksen. Kulturministeren fastsætter regler om opkrævning af gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter forbundet med Medierådets vurdering af film. Gebyrernes størrelse fastsættes af kulturministeren. Den, der foreviser film offentligt, eller den, der erhvervsmæssigt sælger, udlejer eller på anden måde udbreder film offentligt i Danmark, har pligt til efter nærmere regler herom fastsat af kulturministeren at mærke eller på anden måde oplyse om films egnethed for børn og unge i overensstemmelse med Medierådet for Børn og Unges vurderinger herom. Kulturministeren fastsætter efter drøftelse med Medierådet nærmere regler om mærkning m.v. og kan herunder bestemme, at visse film skal mærkes m.v. uden rådets vurdering, og at visse film kan undtages fra mærkning m.v. Kulturministeren fastsætter endvidere regler om, at videogrammer skal mærkes efter regler om medietjenesteudbydere m.fl.s mærkning af programmer, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Klager Klager over afgørelser, som er truffet af Det Danske Filminstitut i henhold til denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven, kan kun indbringes for kulturministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Klager over afgørelser, som er truffet af Medierådet for Børn og Unge i henhold til denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven, kan kun indbringes for kulturministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Kulturministeren kan dog fastsætte regler om videregående klageadgang for afgørelser truffet i henhold til § 20, stk. 1, og kan i forbindelse hermed fastsætte gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifter til behandling af klager. Regnskab og revision De, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal aflægge regnskab herfor. Regnskabet revideres af den af tilskudsmodtageren valgte revisor i henhold til reglerne om god revisionsskik. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelsen, herunder om revisionskompetencen og revisionens udførelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilskud, garantier m.v., der ydes i henhold til § 17 a. Straffebestemmelser Overtrædelse af § 20, stk. 1, eller § 21, stk. 1, straffes med bøde. I regler, som udstedes i medfør af lovens § 21, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Kulturministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter. I henhold til bekendtgørelse nr. 262 af 8. april 1997 trådte loven i kraft den 12. april 1997 bortset fra

§ 7. I henhold til bekendtgørelse nr. 729 af 12. september 1997 trådte § 7 i kraft den 27. september 1997. Kulturministeren kan fastsætte, at følgende love eller dele af følgende love ophæves: Filmloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 2. maj 1996. Lov om filmcensur, jf. lovbekendtgørelse nr. 211 af 30. maj 1980. Lov om mærkning af videogrammer, jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 25. januar 1996. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 2, bortset fra bekendtgørelse nr. 283 af 30. april 1993 om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdte lån ydet i henhold til den tidligere lovgivning om film og biografer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. Kulturministeren beskikker de i § 8 nævnte råd første gang. Det første kontaktudvalg, jf. § 9, beskikkes af kulturministeren. Den første vedtægt, jf. § 10, fastsættes af kulturministeren efter drøftelse med de siddende bestyrelser for Det Danske Filminstitut og Statens Filmcentral. Bestemmelserne i kapitel 6 om Medierådet for Børn og Unge gælder for film, der forevises offentligt, fremstilles eller indføres med henblik på erhvervsmæssigt salg eller udleje eller anden offentlig udbredelse i Danmark, efter at kulturministeren har nedsat Medierådet og har udstedt regler i medfør af §§ 19-21. Afgørelser om films egnethed for børn under henholdsvis 12 og 16 år truffet i henhold til lov om filmcensur, jf. lovbekendtgørelse nr. 211 af 30. maj 1980, og lov om mærkning af videogrammer, jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 25. januar 1996, skal fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne lovs kapitel 6 betragtes som en afgørelse, jf. § 20, stk. 1. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. Lov nr. 423 af 10. juni 1997 om pligtaflevering af udgivne værker indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 1998. (Udelades) Lov nr. 1156 af 19. december 2003 (Afskedigelsesbeskyttelse) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og finder anvendelse i forbindelse med afskedigelser, hvor afgørelse om afskedigelse træffes efter lovens ikrafttræden, og i forbindelse med anden ændring af forholdene, der sker efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 1439 af 22. december 2004 om pligtaflevering af offentliggjort materiale indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2005. Kulturministeren fremsætter forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2007-08. (Udelades) Lov nr. 563 af 24. juni 2005 (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Bestemmelserne i stk. 2-6 træder dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og tilbagebetaling af lån for institutioner, som inden lovens ikrafttræden har modtaget tilskud eller lån fra en amtskommune i medfør af filmlovens § 18, for så vidt angår amtskommuners ydelse af støtte i form af tilskud eller lån til filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed, billedkunstlovens § 10, for så vidt angår amtskommunale billedkunstråd, og eliteidrætslovens § 7, for så vidt angår amtskommuners støtte til eliteidræt. (Udelades) Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2011. For så vidt angår de tilskudsmodtagere, der ikke ved lovens ikrafttræden opfylder bestemmelserne, finder §§ 3 og 5 anvendelse fra den 1. januar 2012. Kulturministeren kan fastsætte nærmere overgangsbestemmelser, herunder om indsendelse af budgetter, i forbindelse med lovens ikrafttræden. Lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 1627 af 26. december 2013 (Bemyndigelse til at fastsætte regler om kommunalt tilskud til biografvirksomhed) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. I henhold til bekendtgørelse nr. 753 af 9. juni 2014 trådte loven i kraft den 1. januar 2015. Lov nr. 805 af 9. juni 2020 (Gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2020. (Udelades)