Bekendtgørelse om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Bekendtgørelse om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler Bekendtgørelse om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler I medfør af § 12, § 15, stk. 5, og § 21, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved lov nr. 435 af 8. maj 2017, fastsættes: Bachelor- og kandidatuddannelser Formål og anvendelsesområde Bekendtgørelsen gælder for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Institutionen har til opgave at udbyde bachelor- og kandidatuddannelser på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag. Uddannelserne har til formål at give den studerende faglig viden, metodisk færdighed og professionel kompetence inden for billedkunstfaget. Billedkunstuddannelserne udvikler den studerendes kunstneriske praksis, metode og faglighed og sikrer gennem såvel praktisk som teoretisk læring, at den studerende kvalificeres til et virke som professionel billedkunstner, der kan opretholde en selvstændig praksis og løse både kunstneriske og formidlingsorienterede opgaver. Uddannelser Følgende uddannelser er omfattet (på et fastsat antal ECTS-point – European Credit Transfer System): En bacheloruddannelse i billedkunst på 3 år. Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. En kandidatuddannelse i billedkunst på 3 år. Kandidatuddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. Institutionen kan endvidere tilbyde en forskeruddannelse i overensstemmelse med Kulturministeriets regler på området. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. Kulturministeriet godkender institutionens udbud af uddannelser, herunder uddannelsesretninger. Kulturministeriet fastsætter antallet af studenterårsværk i finansåret. Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, som giver den studerende grundlag for videre studier på kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelsen kan endvidere danne grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner. På bacheloruddannelsen skal den studerende opnå en grundlæggende beherskelse af de billedkunstneriske virkemidler samt grundlæggende kundskaber i de tekniske og teoretiske discipliner. Bacheloruddannelsen skal, give de studerende grundlæggende kunstnerisk baseret viden om og erfaring med fagets praksis og metoder, sætte den studerende i stand til at forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt relevant videnskabelig teori, og sætte den studerende i stand til at anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og udtryksformer. Institutionen fastsætter nærmere regler om bacheloruddannelsen i studieordningen, jf. § 33, stk. 1. Bacheloruddannelsen afsluttes med et kunstnerisk projekt svarende til 30 ECTS. Projektet skal dokumentere den studerendes evne til, at definere og håndtere en afgrænset kunstnerisk proces, at identificere egne læringsbehov, og at vurdere kunstfaglige problemstillinger samt anvende relevante analytiske redskaber. Den studerendes valg af bachelorprojekt skal godkendes af institutionen, der samtidig fastsætter en afleveringsfrist for projektet. Institutionen fastsætter nærmere regler om bachelorprojektet i studieordningen, jf. § 33, stk. 2, nr. 5. Bacheloruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen bachelor (BFA) i billedkunst. Den engelsksprogede betegnelse er Bachelor of Fine Arts (BFA) in Visual Arts. Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i billedkunst skal, udbygge den studerendes bacheloruddannelse med videregående og specialiserede studier inden for fagområdet og tilgrænsende relevante fagområder, sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende fagets kunstneriske og videnskabelige teorier og metoder, og kvalificere den studerende til at kunne udvikle, formidle og reflektere over egen kunstnerisk praksis. Institutionen fastsætter nærmere regler om kandidatuddannelsen i studieordningen, jf. § 33, stk. 1. Kandidatuddannelsen i billedkunst afsluttes med et kandidatprojekt, som præsenteres i en afgangsudstilling og et mundtligt forsvar. Den studerendes præsentation, kandidatprojektet samt det mundtlige forsvar, skal dokumentere den studerendes evne til, at definere og gennemføre en kunstnerisk undersøgelse samt opretholde og udvikle en selvstændig praksis på højt niveau igennem et eller flere projekter, at diskutere og analysere en kunstnerisk proces og et afsluttet kunstnerisk arbejde samt at formidle dette visuelt og sprogligt, at anvende kunstfaglige metoder, redskaber og fremstillingsformer, og at sætte sit eget kunstneriske arbejde ind i relevante historiske, teoretiske og kulturelle sammenhænge. Kandidatprojektet skal afgrænses således, at det samlede arbejde med projektet kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 60 ECTS-point. Den studerendes valg af kandidatprojekt skal godkendes af institutionen, der samtidig fastsætter en afleveringsfrist for projektet. Institutionen fastsætter nærmere regler om kandidatprojektet i studieordningen, jf. § 33, stk. 2, nr. 5. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen candidatus/candidata artis peritiae (cand.art.perit.). ¬Den engelsksprogede betegnelse er Master of Fine Arts (MFA) in Visual Arts. Adgang Afgørelse om optagelse på uddannelsen træffes af institutionen efter en konkret kunstnerisk vurdering af ansøgernes selvstændige arbejder. Vurderingen foretages af et optagelsesudvalg, som består af rektor eller dennes stedfortræder, repræsentanter for institutionens professorer og lektorer, mindst 1 studenterrepræsentant og mindst 1 ekstern censor. Eksterne censorer beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen. En censor er kun ekstern, såfremt vedkommende ikke er ansat på institutionen i undervisningsåret. Institutionen fastsætter nærmere regler om optagelsesproceduren til uddannelserne. Reglerne skal omfatte, adgangsgrundlag, fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse, bedømmelse, og dispensations- og klageadgang. Institutionen offentliggør de nærmere regler om optagelsesprocedure. Væsentlige ændringer i optagelsesprocedurerne kan kun foretages med 1 års varsel. Det fastsættes i studieordningen hvilke uddannelser, der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, herunder hvilke krav til uddannelsens indhold og niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte uddannelse for at kunne optages på en af kandidatuddannelsen. Institutionen kan anerkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelsen, eventuelt efter nærmere fastsat supplering. Tilrettelæggelse Institutionen kan udbyde bachelor- og kandidatuddannelser efter denne bekendtgørelse, når uddannelsen er prækvalificeret og godkendt af Kulturministeriet, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet. Ministerens godkendelse efter stk. 1 indeholder den betegnelse, som uddannelsen giver ret til at anvende på dansk/latin og på engelsk, jf. § 7 og 10. Betegnelserne skal fremgå af studieordningen. Bachelor- og kandidatuddannelsen skal tilrettelægges som heltidsuddannelser sådan, at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder og fuldføre kandidatuddannelsen på 36 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 34 måneder. Institutionen kan i studieordningen for bachelor- og kandidatuddannelsen fastsætte regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse (maksimal studietid). Ved fastsættelse af maksimal studietid skal institutionen ved uddannelses tilrettelæggelse sikre, at den studerende har mulighed for 3. prøveforsøg, jf.

§ 25. Bachelor- og kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul består af et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte bedømmelsesterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Tilmelding til fag Institutionen skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen, herunder om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Institutionen kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Reglerne skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Hvis institutionen har fastsat et tilmeldingskrav efter stk. 1, kan den studerende frameldes et eller flere fag eller fagelementer, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvis den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. Hvis en studerende er frameldt et eller flere fag eller fagelementer i et studieår eller et semester, jf. stk. 2, vil institutionen kunne beslutte, at faget eller fagelementerne skal indgå i opgørelsen af ECTS-point efter stk. 1 i studerendes følgende studieår eller semester. Institutionen kan fravige regler, der er fastsat i medfør af § 17, stk. 1, hvis den studerende er iværksætter, jf. stk. 2, eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. For at være iværksætter skal den studerende dokumentere enten at have selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller at være en del af et iværksættermiljø, f.eks. anerkendte inkubator- og iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer. Institutionen fastsætter interne regler for hvilke studerende, der er iværksættere efter stk. 2, og kan samtidig fastsætte, at perioden for fravigelse af regler fastsat i medfør af § 17, stk. 1, afgrænses tidsmæssigt for disse studerende. Regler fastsat efter stk. 1-3 skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Institutionen kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved institutionen til uddannelseselementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis institutionen skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre uddannelseselementer på kandidatuddannelsen. Institutionen fastsætter interne regler om, hvorvidt fag eller fagelementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, jf. stk. 1, kan indgå i opgørelsen af et eventuelt tilmeldingskrav efter § 17, stk. 1, i den studerendes tilmelding til fag eller fagelementer på bacheloruddannelsen. Praktik Elementer af uddannelserne kan erstattes med gennemførelse af praktik i Danmark eller i udlandet. På bachelor- og kandidatuddannelsen tilsammen kan der maksimalt erstattes uddannelseselementer svarende til 60 ECTS-point. Praktikken kan være lønnet eller ulønnet. Praktikopholdet skal give den studerende et grundlag for at tilrettelægge det videre studieforløb på baggrund af kendskab til praktisk virksomhed. Institutionen fastsætter nærmere regler om praktik i studieordningen. Den studerende kan under ulønnet praktik i Danmark og i udlandet modtage en erkendtlighed, hvis den studerende ikke indgår som arbejdskraft under opholdet i en offentlig eller privat virksomhed, den studerende selv – eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen – fastlægger rammerne for opholdet, der ikke er en instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse, erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den pågældende i lighed med løn kan påregne at modtage, det er frivilligt for virksomheden, hvorvidt den vil give den pågældende en erkendtlighed, og beløbet ikke er højere end svarende til 3.000 kr. om måneden. Orlov Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af uddannelsesinstitutionen, jf. dog

§ 22. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i bedømmelser eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov. Institutionen kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår, jf. dog stk. 3 og 4. Institutionen kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første halve studieår på kandidatuddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første halve studieår, jf. dog stk. 3 og 4. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. lov om forsvarets personel. Studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet, eller der tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, følger reglerne i § 11 i lov om forsvarets personel. Institutionen kan dispensere fra stk. 1 og stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Prøver og bedømmelse Tilmelding til bedømmelser Institutionen skal fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære bedømmelser (1. bedømmelsesforsøg) og til ombedømmelser (2. og 3. bedømmelsesforsøg), jf. § 24, stk. 1. Institutionen fastsætter om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til bedømmelserne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til bedømmelser og ombedømmelser, jf. § 17, stk. 1. Institutionen fastsætter om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en bedømmelse eller ombedømmelse, herunder eventuelle frister herfor, jf. dog stk. 5. Den studerende har brugt et bedømmelsesforsøg, hvis den studerende ikke foretager rettidig framelding. Institutionen kan i reglerne, jf. stk. 1, fastsætte krav om tilmelding til bedømmelserne opgjort i ECTS-point. Ud over bedømmelser fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet for bedømmelser fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler, jf. stk. 1-4, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Institutionen kan fravige de fastsatte regler, jf. stk. 1-4, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf.

§ 18. Institutionens internt fastsatte regler efter stk. 1-3, skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Studieaktivitetskrav Institutionen kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen løbende eller for enkelte studieår skal bestå bedømmelser opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til bedømmelser med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Institutionen skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 bedømmelsesforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav, jf. § 23, stk. 1. Institutionen kan tillige fastsætte efter stk. 1, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf.

§ 18. Institutionen kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat efter stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller der foreligger usædvanlige forhold. Regler fastsat efter stk. 1 og 2 skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Antal prøveforsøg En studerende kan højst 3 gange indstilles til den samme bedømmelse. Institutionen kan tillade indstilling en 4. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Hvis den studerende gentagne gange udebliver fra undervisning eller andre obligatoriske uddannelsesaktiviteter kan rektor eller anden leder udpeget af rektor efter samtale med den uddannelsesansvarlige og den studerende træffe afgørelse om bortvisning. Bedømmelse m.v. Bedømmelsen ved afslutningen af bacheloruddannelsens 3. år foretages på baggrund af en samtale mellem den studerende og en professor udpeget af rektor. Professoren skal inddrage mindst én anden relevant professor eller lektor fra institutionen eller en af Kulturministeriet beskikket censor i bedømmelsen af den studerendes arbejde og faglige udvikling. Bedømmelsen skal indeholde konkrete råd vedrørende arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende undervisningsforløb på kandidatuddannelsen. Bedømmelsen afsluttes med bestået/ikke bestået. Bedømmelsen ved afslutningen af kandidatuddannelsen foretages af den pågældende institutions professor, en lektor eller anden professor på institutionen samt en ekstern censor, som beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen. Bedømmelsen afsluttes med bestået/ikke bestået. De øvrige bedømmelser på kandidatuddannelsen afsluttes med bestået/ikke bestået. Institutionen kan i forbindelse med bedømmelser tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved bedømmelsen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af bedømmelsesniveauet. Orientering af de studerende om regler for bedømmelse Det påhviler institutionen at orientere de studerende om, generelle bedømmelsesregler, specielle bedømmelsesregler for hvert enkelt fagelement m.v., herunder eventuelle regler om automatisk tilmelding til bedømmelse, mulighed for at aflevere individuel opgavebesvarelse, hvis den skal indgå i bedømmelsen, retningslinjer i forbindelse med sygdom, følger af ikke at overholde regler om bedømmelse, og mulighed for at klage over bedømmelse. Bevis for gennemført uddannelse Institutionen udsteder bevis for gennemført bacheloruddannelse og bevis for gennemført kandidatuddannelse. Beviset skal være den studerende i hænde senest 2 måneder efter, at den sidste bedømmelse er afsluttet og resultatet af bedømmelsen er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn, CPR-nummer (eller anden tilsvarende entydig identifikation) og den udstedende myndighed som minimum angive, den betegnelse, uddannelsen giver ret til, de enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point, de opnåede bedømmelser, meritoverførte uddannelseselementer angivet i ECTS-point, bedømmelsessproget, hvis bedømmelsesforløbet er foregået på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk, og uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk. Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem samt uddannelsens niveau i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelsen, jf.

§ 28. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner udstedes af den institution, hvor den studerende sidst har studeret. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for undervisningsdeltagelse og godkendte/beståede dele af uddannelsen angivet i ECTS-point. For studerende, der har deltaget i ekstra uddannelsesinitiativer for særligt talentfulde studerende, gælder tillige de regler, som er fastsat om eksamensbeviser i bekendtgørelse om talentinitiativer for videregående uddannelser under Kulturministeriet. Har institutionen godkendt, at beståede uddannelseselementer for en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, overføres bedømmelsen som bestået. Institutionen skal opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser i 30 år efter bedømmelsens eller prøvens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Statens Arkiver. Studieordning Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om bachelor- og kandidatuddannelsernes indhold i en studieordning. Studieordningen skal indeholde bestemmelser om: Adgangskrav og optagelsesprøve. Mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte opgaver, projekter, kurser og andre uddannelseselementer angivet i ECTS-point. Adgangskrav til kandidatuddannelsen, jf.

§ 12. En beskrivelse af bachelor- og kandidatforløbene. Udarbejdelse af projekter og opgaver, herunder bachelor- og kandidatprojekt, jf. § 6 og

§ 9. Regler for bedømmelse, antallet af evalueringer og bedømmelser og disses placering i uddannelsen. Undervisnings- og arbejdsformer. Regler om valg af studieretning. Studieaktivitet. Merit. Praktik. Orlov. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv. Dispensationen forelægges studienævn til godkendelse. Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved undervisningsårets begyndelse. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Merit Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der står mål med uddannelseselementer og uddannelsesdele på den uddannelse, som den studerende er optaget på. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. For ansøgere, der optages på en uddannelse sikrer uddannelsesinstitutionen, at der snarest muligt træffes afgørelse om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme niveau, jf. stk. 1. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold, kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bachelorprojektet, jf. § 6, kan ikke meritoverføres. Kandidatprojektet, jf. § 9, kan ikke meritoverføres. Andre bestemmelser Den studerende kan ikke være indskrevet ved mere end én heltidsuddannelse ad gangen medmindre, den studerende er indskrevet på fag- og uddannelseselementer med henblik på merit i anden uddannelse, eller den studerende er gæstestuderende. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Institutionen kan tilrettelægge uddannelseselementer i samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner. Institutionen kan udbyde efteruddannelse inden for institutionens fagområder. Institutionen kan forlange, at udenlandske ansøgere inden studiestart skal dokumentere kundskaber i dansk på et niveau fastsat af institutionen selv. Styrelse Rektor Institutionen ledes af rektor, som har det overordnede ansvar for institutionens virksomhed. Rektor er ansvarlig for den daglige ledelse af institutionens administration og personale. Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov, andre retsregler eller bestemmelser i denne bekendtgørelse er henlagt til kulturministeren eller institutionens kollegiale organer. Rektor ansætter og afskediger institutionens personale. Rektor kan pålægge de kollegiale organer og institutionens ansatte at drøfte og afgive udtalelse om emner af betydning for institutionen. Rektor påser, at de kollegiale organers beslutninger er lovlige. Rektor ansættes af kulturministeren for en periode på 5 år. Kulturministeren nedsætter et ansættelsesudvalg, som afgiver udtalelse til ministeren om ansættelse af rektor. Ansættelsesudvalget skal bestå af mindst 4 medlemmer udpeget af ministeren, heraf det ene medlem som formand, samt 1 repræsentant fra institutionens ledelse udpeget af institutionens ledelse, 2 repræsentanter for de ansatte udpeget af skolerådet heraf mindst 1 underviser på institutionen samt 1 repræsentant fra institutionens studerende udpeget af de studerende. Rektors ansættelse kan forlænges. Forlængelsen skal af Kulturministeriet forelægges skolerådet til udtalelse. I dette tilfælde udtræder rektor af skolerådet, og rådet konstituerer en midlertidig formand. Ved ledighed i en funktionsperiode konstituerer kulturministeren en midlertidig rektor for maksimalt 1 år. Prorektor Rektor kan udpege en prorektor blandt institutionens fastansatte personale. Prorektor udpeges for en tidsbegrænset periode, som ikke må være længere end rektors ansættelse. Genudpegning kan finde sted. Prorektor bistår rektor og er rektors stedfortræder. Skolerådet Skolerådet er institutionens øverste kollegiale organ. Skolerådet består af: Rektor som formand. Mindst 5 repræsentanter for det kunstfaglige og videnskabelige personale. 3 repræsentanter for de studerende. 1 repræsentant for det teknisk-administrative personale. Rektor kan bestemme, at andre kan deltage i skolerådets møder uden stemmeret. Repræsentanterne for det kunstfaglige og videnskabelige personale og det teknisk-administrative personale vælges for en periode på 2 år af og blandt de respektive grupper. Repræsentanterne for de studerende vælges for en periode på 1 år af og blandt de studerende. Genvalg kan finde sted. For hvert medlem, bortset fra rektor, vælges en suppleant. Rektor fastsætter regler for valg til skolerådet. Skolerådet drøfter og afgiver udtalelse til rektor om, institutionens langsigtede virksomhed og udvikling, institutionens organisation og struktur, institutionens studieordning og undervisningsplan, institutionens budget, og forslag til regler, som har betydning for institutionen, herunder regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger. Skolerådet kan i øvrigt drøfte alle sager, som er af væsentlig betydning for institutionens organisation og virksomhed. Skolerådet træffer afgørelse vedrørende udpegning af 2 medlemmer til ansættelsesudvalg ved rektoransættelse, jf. § 41, stk. 3. Skolerådet kan nedsætte udvalg til behandling af bestemte sager samt udpege repræsentanter fra institutionen til udvalg, råd og lignende. I de tilfælde, hvor de drøftede sager endeligt skal afgøres af Kulturministeriet, forelægger rektor skolerådets vedtagne indstillinger for ministeriet. Skolerådet afholder møder så ofte rektor finder anledning hertil. Rektor skal inden 10 dage indkalde til møde, når mindst 4 medlemmer skriftligt anmoder herom. Rådets medlemmer har mødepligt til rådets møder. Lovligt forfald skal meldes til rektor. Skolerådet er beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 af medlemmerne, heriblandt rektor, er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er rektors stemme afgørende. Ved beslutning om udpegning af medlemmer til ansættelsesudvalget til rektoransættelse, jf. § 41, stk. 3, udtræder rektor midlertidigt af skolerådet, og skolerådet konstituerer en midlertidig formand blandt rådets medlemmer. Skolerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Studienævn På institutionen oprettes et studienævn. Studienævnet består af et lige stort antal repræsentanter for det kunstfaglige og videnskabelige personale og studerende, dog mindst 2 repræsentanter fra hver. Repræsentanterne for det kunstfaglige og videnskabelige personale vælges for en periode på 2 år. Repræsentanterne for de studerende vælges for en periode på 1 år. Genvalg kan finde sted. Rektor og prorektor kan ikke være medlemmer af studienævnet. Studienævnet vælger en formand blandt repræsentanterne for det kunstfaglige og videnskabelige personale og en næstformand blandt de studerende. Studienævnet er beslutningsdygtigt, når mere end halvdelen af nævnets medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Studienævnsformanden indkalder til og leder studienævnsmøderne. Der skal indkaldes til møde, når formanden eller mindst 2 af medlemmerne anmoder herom. Studienævnet fastsætter selv sin forretningsorden inden for de retningslinjer, der er givet af rektor. Studienævnet er over for rektor ansvarligt for undervisningens faglige niveau, tilrettelæggelse og gennemførelse efter de gældende bestemmelser. Studienævnet afgiver indstilling til rektor i sager om dispensation fra de af institutionen fastsatte studieordninger. Studienævnet afgiver indstilling til skolerådet om studieordninger inden for de retningslinjer, der er givet af rektor. Studienævnet afgiver udtalelse til rektor om beskikkelse af eksterne censorer. Aftagerpanel Aftagerpanelets opgave er, at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Rektor skal drøfte alle væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med aftagerpanelet. Aftagerpanelet kan afgive udtalelse og stille forslag om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling. Aftagerpanelets anbefalinger og institutionens opfølgning herpå indgår i institutionens årlige rapportering til ministeriet. Formændene for aftagerpanelerne kan afgive fælles anbefalinger til kulturministeren på tværs af et uddannelsesområde. Aftagerpanelet kommenterer årligt beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede fra uddannelsesinstitutionen. Aftagerpanelet består af 5-7 eksterne medlemmer, som repræsenterer aftagerne af de færdiguddannede. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i den pågældende institutions uddannelsesområde og de ansættelsesområder, som uddannelsesområdet giver adgang til. Medlemmerne udpeges på grundlag af deres personlige egenskaber samt erfaring med og viden om det pågældende arbejdsmarked, herunder - hvis det er muligt - det internationale arbejdsmarked. Kulturministeren udpeger formanden. Rektor og formanden udpeger sammen de øvrige medlemmer efter drøftelse med Kulturministeriet. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Udtræder et medlem af aftagerpanelet udpeges et nyt medlem for den resterende del af perioden. Medlemmerne kan genudpeges én gang. Formanden indkalder aftagerpanelet til møde mindst 3 gange årligt, samt efter behov. Rektor deltager i aftagerpanelets møder. Formanden deltager i skolerådsmøder i de tilfælde, hvor rådets drøftelser vedrører overordnede spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling, dog mindst to gange årligt. Kunsthal Charlottenborg Institutionen driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot. Kunsthallen skal tjene som udstillingssted for dansk og international kunst fra nyere tid samt være et mødested for begivenheder og uddannelsesaktiviteter med relation til dansk og international samtidskunst. Kunsthallen anvendes til aktiviteter der kurateres eller initieres af institutionen selv. Dog afholdes der så vidt muligt i marts måned ved Charlottenborg Fondens foranstaltning en åben censureret udstilling, »Charlottenborgs Forårsudstilling«. Forårsudstillingen arrangeres i samarbejde med Charlottenborg Fonden. Kunsthallen kan endvidere anvendes til andre formål til gavn for kunstnere og kunstens brugere. En nærmere angivet del af bygningen anvendes til Danmarks Kunstbibliotek. Kunsthalsdirektøren varetager under ansvar over for rektor ledelsen af kunsthallen. Kunsthalsdirektøren skal have en kunstfaglig baggrund. Kunsthalsdirektøren ansættes af rektor, jf. § 40, stk. 5. Ansættelse sker for en tidsbegrænset periode. Kunsthalsdirektøren har ansvaret for at udarbejde udstillingsplaner og forslag til udstillingsbudget inden for de overordnede rammer, der er fastlagt af rektor efter en dialog med kunsthalsdirektøren. Kunsthalsdirektøren har ansvaret for programvalg og tilrettelæggelse af udstillingerne. Institutionen kan til kunsthalsvirksomheden knytte et råd (advisory board). Dispensation, klageadgang og ikrafttræden Dispensation og klageadgang Kulturministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionens afgørelse kan når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst en uge. Institutionen sender herefter klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 og stk. 2 er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klager over bedømmelser behandles efter reglerne i bilag 1. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2020. Bekendtgørelse nr. 830 af 23. juni 2017 om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelser) ophæves. Bekendtgørelse nr. 907 af 6. september 2012 om styrelse af Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler ophæves. Behandling af klager over bedømmelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler Ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler behandles klager over bedømmelser efter følgende regler: 1. Klagen kan vedrøre bedømmelse, jf. bekendtgørelsens kapitel 5, §§ 23-28. 2. En klage indgives af den studerende til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at resultatet af prøven/bedømmelsen er bekendtgjort. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 3. Institutionen forelægger hurtigst muligt klagen for den eller de oprindelige bedømmere, som kan: a) foretage en ny bedømmelse, eller b) afvise klagen. Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det. Foretages en ny bedømmelse på grund af mangler i bedømmelsen, skal der gennemføres en ny eksamination for alle eksaminander, hvis bedømmelsen lider af den samme mangel. Der kan udpeges nye bedømmere til ombedømmelsen. 4. Senest 2 uger efter at bedømmerne har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelse meddelt institutionen, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet. Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for fristen på 2 uger, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Klagen kan, såfremt der ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen, resultere i såvel en forhøjelse som en nedsættelse af den oprindeligt givne karakter. Anke 5. Bedømmernes afgørelse efter pkt. 4, herunder en eventuel ny bedømmelse, kan af klageren indbringes for et ankenævn. Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet og være indgivet senest 2 uger efter, at klageren er blevet gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. Institutionen kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrunder det. 6. Ankenævnet nedsættes, når der er behov for det, og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelse af anke. Der kan nedsættes et permanent ankenævn. Nævnet består af 2 censorer, som er beskikket af Kulturministeriet, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet. Kulturministeriet udpeger den ene censor som formand for nævnet. Formanden udpeger den anden censor samt suppleant for denne. Institutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende samt suppleanter for disse. For at ankenævnet er beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes afgørelse ved afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 7. Ankenævnet kan: a) ændre evalueringen bestået/ikke bestået, b) ændre karakteren, såfremt der ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen, c) give tilbud om en ny bedømmelse ved nye bedømmere, eller d) afvise anken. Hvis ankenævnet beslutter at drøfte en nedsættelse eller forhøjelse af en eventuel karakter, udtræder den studerende af ankenævnet under den videre behandling heraf. Ankenævnet udpeger nye bedømmere. Mindst én skal være ministerielt beskikket censor. Vedtager ankenævnet ændring af karakteren eller en ny bedømmelse på grund af mangler i bedømmelsen, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. 8. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog bekendtgørelsens § 54, stk. 2. 9. Ankenævnets afgørelse meddeles institutionen senest 2 måneder efter, at anken er indgivet. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelse herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. 10. Institutionen giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen. Ny bedømmelse skal finde sted hurtigst muligt. 11. Anken kan, såfremt der ved bedømmelsen gives karakter efter 7-trinsskalaen, resultere i en lavere eller højere karakter end den, bedømmerne har givet i medfør af pkt. 4, jf. pkt. 5.