Bekendtgørelse om Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om Den Danske Scenekunstskole I medfør af § 12, 15, stk. 5, og § 21, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved lov nr. 435 af 8. maj 2017, fastsættes: Bachelor- og kandidatuddannelser Formål og anvendelsesområde Bekendtgørelsen gælder for Den Danske Scenekunstskole. Den Danske Scenekunstskole består af 5 uddannelsessteder: København, Odense, Fredericia, Aarhus og Odsherred (Nykøbing Sj.). Institutionen har til opgave at udbyde bachelor- og kandidatuddannelser, der er baseret på et kunstnerisk og hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag. Uddannelserne har til formål at uddanne dimittender med viden, færdigheder og kompetencer inden for scenekunstområdet. Uddannelser Følgende uddannelser er omfattet (på et fastsat antal ECTS-point - European Credit Transfer System): En bacheloruddannelse i skuespil på 3 år. Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. En bacheloruddannelse i dans og koreografi på 3 år. Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. En bacheloruddannelse i musical på 3 år. Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. En bacheloruddannelse i scenekunstnerisk produktion på 3 år. Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. En bacheloruddannelse i iscenesættelse på 3 år. Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. En kandidatuddannelse i scenekunst på 2 år. Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point. En kandidatuddannelse i koreografi. Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point. En kandidatuddannelse i dans og participation. Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point. Bacheloruddannelsen i scenekunstnerisk produktion har linjer inden for ledelse og realisering. Den studerende kvalificerer sig inden for én linje. Bacheloruddannelsen i iscenesættelse har linjer inden for sceneinstruktion, scenografi, lys, lyd og dramatisk skrivekunst. Den studerende kvalificerer sig inden for én linje. De uddannelser, der har linjer eller undervisning på flere lokaliteter, er én uddannelse. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. Kulturministeriet godkender institutionens udbud af uddannelser, herunder uddannelseslinjer. Kulturministeriet fastsætter antallet af studenterårsværk i finansåret. Bacheloruddannelserne Bacheloruddannelserne er et afrundet uddannelsesforløb, som danner grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner. Bacheloruddannelserne giver endvidere den studerende grundlag for at søge optagelse for videre studier på kandidatuddannelserne. Bacheloruddannelserne skal, give de studerende kunstnerisk baseret viden om praksis, metoder og hvor det er relevant, videnskabelig teori inden for scenekunstområdet, sætte den studerende i stand til at kunne forstå og reflektere over kunstnerisk praksis, metoder og hvor det er relevant, videnskabelig teori, og sætte den studerende i stand til at kunne anvende kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for scenekunstområdet. Institutionen fastsætter nærmere regler om de enkelte uddannelseselementer i studieordninger, jf. § 31, stk. 1. Bacheloruddannelserne indeholder på 5. semester et bachelorprojekt svarende til 15 ECTS-point. Bacheloruddannelserne afsluttes med et afgangsprojekt på 6. semester svarende til 15 ECTS-point. Institutionen fastsætter nærmere regler om afgangsprojektet og bachelorprojekt i studieordningerne, jf. § 31, stk. 2, nr. 4. Færdiguddannede, der har gennemført en bacheloruddannelse får ret til følgende titler: Bachelor i skuespil. Den engelsksprogede betegnelse er Bachelor of Fine Arts (BFA) in Acting. Bachelor i dans og koreografi. Den engelsksprogede betegnelse er Bachelor of Fine Arts (BFA) in Dance and Choreography. Bachelor i musical. Den engelsksprogede betegnelse er Bachelor of Fine Arts (BFA) in Musical Theatre. Bachelor i scenekunstnerisk produktion (uddannelseslinje). Den engelsksprogede betegnelse er Bachelor of Fine Arts (BFA) in Performing Arts Production (Management or Stagecraft). Bachelor i iscenesættelse (uddannelseslinje). Den engelsksprogede betegnelse er Bachelor of Fine Arts (BFA) in Theatre and Performance Making (Stage Directing, Scenography, Lighting, Sound or Playwriting). Kandidatuddannelserne Kandidatuddannelserne skal, udbygge den studerendes bacheloruddannelse med videregående og specialiserede studier inden for scenekunstområdet og tilgrænsende relevante fagområder, sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende fagets kunstneriske og hvor det er relevant, videnskabelige teorier og metoder, og kvalificere den studerende til at kunne udvikle, formidle og reflektere over egen kunstnerisk praksis. Institutionen fastsætter nærmere regler om kandidatuddannelserne i studieordningerne, jf. § 31, stk. 1. Kandidatuddannelserne afsluttes på 4. semester med et speciale svarende til 30 ECTS-point. Institutionen fastsætter nærmere regler om speciale i studieordningerne, jf. § 31, stk. 2, nr. 4. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen candidatus artis scenicae (cand.art.scen) (uddannelsesretning) og færdiguddannede får ret til følgende titler: Kandidat i scenekunst. Den engelsksprogede betegnelse er Master of Fine Arts (MFA) in Performing Arts. Kandidat i koreografi. Den engelsksprogede betegnelse er Master of Fine Arts (MFA) in Choreography. Kandidat i dans og participation. Den engelsksprogede betegnelse er Master of Fine Arts (MFA) in Dance and Participation. Adgang Afgørelse om optagelse træffes af institutionen på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens talent og evner. Rektor nedsætter optagelsesudvalg, der som minimum består af den eller de ansvarlige for fagområdet, 1 fastansat underviser, 1 fuldtidsstuderende og minimum 1 ekstern censor. Rektor fastsætter efter høring af studenterrepræsentanterne i relevante studienævn nærmere vedrørende omfanget af den fuldtidsstuderendes deltagelse i optagelsesudvalget. Optagelsesudvalget foretager bedømmelse om optag. Optagelsesudvalget skal under voteringen gøre notat om præstationen til brug ved udarbejdelse af en eventuel klagesag. Notatet skal opbevares i mindst 1 år, og derudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet. Eksterne censorer beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen. En censor er kun ekstern, såfremt vedkommende ikke er ansat på institutionen i det pågældende undervisningsår. Institutionen kan forlange, at udenlandske ansøgere inden studiestart skal dokumentere kundskaber i dansk på et niveau fastsat af institutionen selv. Institutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses rammer nærmere regler om optagelsesproceduren. Reglerne skal omfatte, adgangsgrundlag, fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse, bedømmelseskriterier og bedømmelse, dispensations- og klageadgang, procedure ved ventelister, og gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesproceduren. Institutionen optager herefter de ansøgere, den finder bedst egnet til optagelse ved anvendelse af de fastsatte bedømmelseskriterier. Adgangskravet til kandidatuddannelserne er en bestået optagelsesprøve samt en kunstnerisk uddannelse på bachelorniveau fra Den Danske Scenekunstskole eller en anden relevant dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution. Ansøgere bedømmes af et optagelsesudvalg, jf. § 11, stk. 2. Tilrettelæggelse Tilmelding til fag Institutionen skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelserne, herunder om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Institutionen kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Reglerne skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Hvis institutionen har fastsat et tilmeldingskrav efter stk. 1, kan den studerende frameldes et eller flere fag eller fagelementer, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvis den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. Hvis en studerende er frameldt et eller flere fag eller fagelementer i et studieår eller et semester, jf. stk. 2, vil institutionen kunne beslutte, at faget eller fagelementerne skal indgå i opgørelsen af ECTS-point efter stk. 1 i studerendes følgende studieår eller semester. Institutionen kan fravige regler, der er fastsat i medfør af § 15, stk. 1, hvis den studerende er iværksætter, jf. stk. 2, eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. For at være iværksætter skal den studerende dokumentere enten at have selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller at være en del af et iværksættermiljø, f.eks. anerkendte inkubator- og iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer. Institutionen fastsætter interne regler for hvilke studerende, der er iværksættere efter stk. 2, og kan samtidig fastsætte, at perioden for fravigelse af regler fastsat i medfør af § 15, stk. 1, afgrænses tidsmæssigt for disse studerende. Regler fastsat efter stk. 1-3 skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Institutionen kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved institutionen til uddannelseselementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis institutionen skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre uddannelseselementer på kandidatuddannelsen. Institutionen fastsætter interne regler om, hvorvidt fag eller fagelementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, jf. stk. 1, kan indgå i opgørelsen af et eventuelt tilmeldingskrav efter § 15, stk. 1, i den studerendes tilmelding til fag eller fagelementer på bacheloruddannelsen. Praktik Der kan indgå praktik på uddannelserne i Danmark eller i udlandet. Praktikken kan være lønnet eller ulønnet. De nærmere retningslinjer herfor fastsættes i studieordningerne for de enkelte uddannelser, jf. § 31, stk. 2, nr. 7. Praktikopholdet skal give den studerende et grundlag for at tilrettelægge det videre studieforløb på baggrund af kendskab til praktisk virksomhed. Den studerende kan under ulønnet praktik i Danmark og i udlandet modtage en erkendtlighed, hvis den studerende ikke indgår som arbejdskraft under opholdet i en offentlig eller privat virksomhed, den studerende selv – eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen – fastlægger rammerne for opholdet, der ikke er en instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse, erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den pågældende i lighed med løn kan påregne at modtage, det er frivilligt for virksomheden, hvorvidt den vil give den pågældende en erkendtlighed, og beløbet ikke er højere end svarende til 3.000 kr. om måneden. Orlov Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af uddannelsesinstitutionen, jf. dog

§ 20. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i bedømmelser eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov. Institutionen kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første studieår på uddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår, jf. dog stk. 2 og 3. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. lov om forsvarets personel. Studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet eller tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, følger reglerne i § 11 b i lov om forsvarets personel. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Prøver og bedømmelse Tilmelding til bedømmelser Institutionen skal fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære bedømmelser (1. bedømmelsesforsøg) og til ombedømmelser (2. og 3. bedømmelsesforsøg), jf. § 23, stk. 1. Institutionen fastsætter om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til bedømmelserne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til bedømmelser og ombedømmelser, jf. § 15, stk. 1. Institutionen fastsætter om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en bedømmelse eller ombedømmelse, herunder eventuelle frister herfor, jf. dog stk. 5. Den studerende har brugt et bedømmelsesforsøg, hvis den studerende ikke foretager rettidig framelding. Institutionen kan i reglerne, jf. stk. 1, fastsætte krav om tilmelding til bedømmelserne opgjort i ECTS-point. Ud over bedømmelser fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet for bedømmelser fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler, jf. stk. 1-4, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Institutionen kan fravige de fastsatte regler, jf. stk. 1-4, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf.

§ 16. Institutionens internt fastsatte regler efter stk. 1-3, skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Studieaktivitetskrav Institutionen kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelserne løbende eller for enkelte studieår skal bestå bedømmelser opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til bedømmelser med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Institutionen skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 bedømmelsesforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav, jf. § 23, stk. 1. Institutionen kan tillige fastsætte efter stk. 1, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf.

§ 16. Institutionen kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat efter stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller der foreligger usædvanlige forhold. Regler fastsat efter stk. 1 og 2 skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Der er mødepligt til institutionens undervisning. Institutionen fastsætter nærmere regler vedrørende fravær samt eventuelle foranstaltninger ved overtrædelse, jf. § 31, stk. 2, nr. 9. Antal prøveforsøg En studerende kan højst 3 gange indstilles til den samme bedømmelse. Institutionen kan tillade indstilling en 4. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Hvis den studerende gentagne gange udebliver fra undervisning eller andre obligatoriske uddannelsesaktiviteter kan rektor eller anden leder udpeget af rektor efter samtale med den uddannelsesansvarlige og den studerende træffe afgørelse om bortvisning. Bedømmelse m.v. Bedømmelsen foretages på baggrund af en vurdering af den studerendes præstation i undervisningen eller ved en eksamen og kan være bestået/ikke bestået eller der kan gives karakterer efter 7-trinsskalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Studieordningerne giver nærmere regler herom, jf. § 31, stk. 2, nr. 5. Bedømmelsen skal indeholde en vurdering af den studerendes, faglige udvikling i forhold til fagelementernes læringsmål og individuelle udviklingsmål, og deltagelse i undervisningsaktiviteterne og andre uddannelsesaktiviteter. I studieordningen fastsættes retningslinjer for, i hvilket omfang den studerende skal have deltaget i undervisningsaktiviteterne m.v., jf. § 31, stk. 2, nr. 5-6. Formålet med bedømmelserne er, at vurdere om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat for de enkelte fagelementer. Såfremt bedømmelsen indebærer, at den studerende ikke består fagelementet, skal bedømmelsen foretages skriftligt. Væsentlige områder af uddannelsen svarende til mindst 30 ECTS-point skal bedømmes med ekstern censur, herunder bachelorprojektet på bacheloruddannelsen og specialet på kandidatuddannelsen. De eksterne censorer beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen. Institutionen fastsætter nærmere regler om bedømmelse og evt. omprøve for ikke-beståede fagelementer i studieordningerne, jf. § 31, stk. 2, nr. 5. Ved semesterets afslutning gennemføres en samtale mellem den studerende og den ansvarlige for uddannelsen eller linjen og evt. en eller flere undervisere udpeget af den ansvarlige for uddannelsen eller linjen. Rektor eller anden leder udpeget af rektor kan deltage i samtalen. Samtalen skal omhandle bedømmelsen af den studerende og indeholde konkrete råd om arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende semester, herunder evt. individuelle udviklingsmål. Ved afslutningen af hvert år udarbejdes en skriftlig opsamling på samtalen. Institutionen kan i forbindelse med bedømmelserne tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved bedømmelsen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af bedømmelsesniveauet. Orientering af de studerende om regler for bedømmelse Det påhviler institutionen at orientere de studerende om, generelle eksamensregler, specielle eksamensregler for hvert enkelt fagelement m.v., herunder eventuelle regler om automatisk eksamenstilmelding, mulighed for at aflevere individuel opgavebesvarelse, hvis den skal indgå i bedømmelsen, retningslinjer i forbindelse med sygdom, følger af ikke at overholde regler om bedømmelse, og mulighed for at klage over bedømmelse. Bevis for gennemført uddannelse Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den studerende i hænde senest 2 måneder efter, at den sidste bedømmelse er afsluttet og resultatet af bedømmelsen er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og CPR-nummer (eller anden tilsvarende entydig identifikation) og den udstedende myndighed, som minimum angive følgende: Den betegnelse, som uddannelsen giver ret til. De enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point. De opnåede bedømmelser efter, afgangsbedømmelsen på bacheloruddannelserne, og bedømmelsen af specialet på kandidatuddannelserne. Meritoverførte uddannelseselementer angivet i ECTS-point. Bedømmelsessproget, hvis bedømmelsen er foregået på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk. Uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk. Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsernes faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelsen, jf.

§ 26. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner udstedes af den institution, hvor den studerende sidst har studeret. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for undervisningsdeltagelse og gennemførte dele af uddannelsen angivet i ECTS-point. Har institutionen godkendt, at beståede uddannelseselementer for en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, overføres bedømmelsen som bestået. Institutionen skal opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser i 30 år efter eksamenens eller prøvens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Statens Arkiver. Studieordning Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsernes indhold i hver uddannelses studieordning. Studieordningerne skal indeholde bestemmelser om følgende: Adgangskrav og optagelsesprøver. Faglig profil, der beskriver uddannelsens formål, formålsbeskrivelse for de enkelte moduler, og uddannelsens mål for læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer. Regler om moduler, fagelementer og valgfag herunder læringsmål for fagelementerne, omfang angivet i ECTS-point, undervisnings- og arbejdsformer, og tidsmæssig placering. Deltagelse i produktioner og projekter, herunder bachelorprojekt, afgangsprojekt og speciale. Bedømmelse. Merit. Praktik. Orlov. Mødepligt. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv. Dispensationen forelægges det relevante studienævn til godkendelse. Studieordningerne og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved undervisningsårets begyndelse. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Merit Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Institutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der står mål med uddannelseselementer og uddannelsesdele på den uddannelse, som den studerende er optaget på. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. For ansøgere, der optages på en uddannelse sikrer institutionen, at der snarest muligt træffes afgørelse om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme niveau, jf. stk. 1. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold, kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Andre bestemmelser Den studerende kan ikke være indskrevet ved mere end én heltidsuddannelse ad gangen medmindre, den studerende er indskrevet på fag- og uddannelseselementer med henblik på merit i anden uddannelse, eller den studerende er gæstestuderende. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Institutionen kan tilrettelægge uddannelseselementer i samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner. Institutionen udbyder efteruddannelse og kan udbyde videreuddannelse inden for sine fagområder og tilgrænsende kunstneriske fagområder. Institutionen kan forlange, at udenlandske ansøgere inden studiestart skal dokumentere kundskaber i dansk og engelsk på et niveau fastsat af institutionen selv. Styrelse Rektor Institutionen ledes af en rektor, som har det overordnede ansvar for institutionens samlede virksomhed. Rektor er øverste ansvarlige for ledelse af institutionens undervisningsmæssige, kunstneriske og kunstnerisk udviklingsvirksomheds aktiviteter samt administration og personale. Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov er henlagt til kulturministeren eller til institutionens kollegiale organer. Rektor ansætter og afskediger institutionens personale. Rektor kan udlægge den daglige ledelse til ledere på de enkelte lokale afdelinger af institutionen. Rektor nedsætter en ledergruppe for den samlede institution. Rektor fastlægger efter dialog med alle afdelinger og uddannelsessteder en organisatorisk opbygning af institutionen, der er egnet til at sikre de lokale ledere faglig og organisatorisk indflydelse til at udvikle de lokale afdelinger og uddannelsessteder mest hensigtsmæssigt inden for rammerne af den samlede institution. Rektor skal sikre, at den organisatoriske ramme er egnet til at sikre opfyldelsen af de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige faglige profiler, samt at institutionen kan opfylde sine formål og varetage sine aktuelle og kommende opgaver som højere videregående uddannelsesinstitution. Rektor kan pålægge de kollegiale organer og institutionens ansatte at drøfte og afgive udtalelse om emner af betydning for institutionen. Rektor påser, at de kollegiale organers beslutninger er lovlige. Rektor ansættes af kulturministeren for en periode på 5 år. Kulturministeren nedsætter et ansættelsesudvalg, som afgiver udtalelse til ministeren om ansættelse af rektor. Ansættelsesudvalget skal bestå af mindst 4 medlemmer udpeget af ministeren, heraf det ene medlem som formand, samt 1 repræsentant fra institutionens ledelse udpeget af institutionens ledelse, 2 repræsentanter for de ansatte udpeget af skolerådet heraf mindst 1 underviser på institutionen samt 1 repræsentant fra institutionens studerende udpeget af de studerende. Rektors ansættelse kan forlænges. Forlængelsen skal af Kulturministeriet forelægges skolerådet til udtalelse. I dette tilfælde udtræder rektor midlertidigt af skolerådet, og rådet konstituerer en midlertidig formand. Ved ledighed i en funktionsperiode konstituerer kulturministeren en midlertidig rektor for maksimalt 1 år. Prorektor Rektor udpeger en prorektor blandt institutionens fastansatte ledere. Prorektor udpeges for en tidsbegrænset periode, som ikke må være længere end rektors ansættelse. Genudpegning kan finde sted. Prorektor bistår rektor og er rektors stedfortræder. Skolerådet Skolerådet er institutionens øverste kollegiale organ. Skolerådet, som består af 1 formand og 12 medlemmer, sammensættes på følgende måde: Rektor som formand. 5 repræsentanter for det fastansatte pædagogiske/kunstneriske personale. 5 repræsentanter for de studerende. 2 repræsentant for det teknisk-administrative personale. Skolerådet skal have mindst én repræsentant fra hvert af uddannelsesstederne. Valg til skolerådet finder sted umiddelbart efter undervisningsårets begyndelse. Repræsentanter for det pædagogiske/kunstneriske personale vælges af og blandt institutionens fastansatte pædagogiske/kunstneriske personale. Repræsentanterne for det pædagogiske/kunstneriske personale skal repræsentere 4 forskellige uddannelsessteder. Repræsentanter for de studerende vælges af og blandt institutionens fuldtidsstuderende. Repræsentanterne for de studerende skal repræsentere 4 forskellige uddannelsessteder. Repræsentanten for det teknisk-administrative personale vælges af og blandt det fastansatte tekniske og administrative personale. De ansatte vælges for 2 år. De studerende vælges for 1 år. Genvalg kan finde sted. For hvert medlem af skolerådet, bortset fra rektor, vælges en suppleant. Suppleanten skal komme fra samme uddannelsessted som det valgte medlem. I tilfælde af rektors forfald deltager prorektor i skolerådets møder og fungerer som formand. Skolerådet drøfter og afgiver udtalelse til rektor om, institutionens langsigtede virksomhed og udvikling, institutionens organisation og struktur, studieordninger, institutionens budget og regnskab, alle sager, som har væsentlig betydning for hele institutionens organisation og virksomhed, og forslag til retsregler, som har betydning for institutionen. Skolerådet vedtager regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger. Skolerådet træffer afgørelse vedrørende udpegning af 2 medlemmer til ansættelsesudvalget ved rektoransættelse, jf. § 39, stk. 3. Skolerådet afholder møde så ofte rektor finder anledning hertil, dog minimum 2 gange årligt. Rektor skal inden 10 dage indkalde til møde, når mindst 4 medlemmer skriftligt anmoder herom. Rådets medlemmer har mødepligt til rådets møder. Lovligt forfald skal meldes til rektor. Skolerådet er beslutningsdygtigt, når mindst 8 af dets medlemmer er til stede, heriblandt rektor. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Er stemmerne lige, er rektors eller prorektors stemme afgørende. Ved beslutning om udpegning af medlemmer til ansættelsesudvalget til rektoransættelse, jf. § 39, stk. 3, udtræder rektor midlertidigt af skolerådet, og skolerådet konstituerer en midlertidig formand blandt rådets medlemmer. Skolerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Rektor kan nedsætte udvalg, råd og lignende til behandling af bestemte sager og udpege repræsentanter fra institutionen til disse. Studienævn På institutionen oprettes et eller flere studienævn, herunder for at sikre de studerendes og undervisernes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning. Under hvert studienævn placeres en eller flere uddannelser. Rektor træffer beslutning om oprettelse og nedlæggelse af studienævn efter udtalelse fra skolerådet, jf. § 42, stk. 1, nr. 2. Studienævnet består af et lige stort antal fastansatte pædagogiske/kunstneriske personale og studerende, dog mindst 2 repræsentanter fra hver. Repræsentanterne for det pædagogiske/kunstneriske personale vælges for 2 år. Repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år. Genvalg kan finde sted. For hvert medlem vælges en suppleant. Rektor, prorektor og ledere, der er ansvarlige for planlægning af uddannelserne, kan ikke være medlemmer af et studienævn. Studienævnet vælger en formand blandt repræsentanterne for det pædagogiske/kunstneriske personale og en næstformand blandt repræsentanterne for de studerende. Studienævnet er beslutningsdygtigt, når mere end halvdelen af nævnets medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Studienævnsformanden indkalder til og leder studienævnsmøderne. Der skal indkaldes til møde, når formanden eller mindst 2 af medlemmerne anmoder herom. Studienævnet fastsætter selv sin forretningsorden inden for de retningslinjer, der er givet af rektor. Studienævnet er over for rektor ansvarligt for undervisningens faglige niveau, tilrettelæggelse og gennemførelse efter de gældende bestemmelser. Studienævnet afgiver indstilling til rektor i sager om dispensation fra de af institutionen fastsatte studieordninger. Studienævnet afgiver indstilling til skolerådet om studieordninger inden for de retningslinjer, der er givet af rektor. Studienævnet afgiver udtalelse til rektor om beskikkelse af eksterne censorer. Aftagerpanel Aftagerpanelets opgave er, at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Rektor skal drøfte alle væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med aftagerpanelet. Aftagerpanelet kan afgive udtalelse og stille forslag om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling. Aftagerpanelets anbefalinger og institutionens opfølgning herpå indgår i institutionens årlige rapportering til ministeriet. Formændene for aftagerpanelerne kan afgive fælles anbefalinger til kulturministeren på tværs af et uddannelsesområde. Aftagerpanelet kommenterer årligt beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede fra uddannelsesinstitutionen. Aftagerpanelet består af 5-7 eksterne medlemmer, som repræsenterer aftagerne af de færdiguddannede. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i den pågældende institutions uddannelsesområde og de ansættelsesområder, som uddannelsesområdet giver adgang til. Medlemmerne udpeges på grundlag af deres personlige egenskaber samt erfaring med og viden om det pågældende arbejdsmarked, herunder - hvis det er muligt - det internationale arbejdsmarked. Kulturministeren udpeger formanden. Rektor og formanden udpeger sammen de øvrige medlemmer efter drøftelse med Kulturministeriet. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Udtræder et medlem af aftagerpanelet udpeges et nyt medlem for den resterende del af perioden. Medlemmerne kan genudpeges én gang. Formanden indkalder aftagerpanelet til møde mindst 3 gange årligt, samt efter behov. Rektor deltager i aftagerpanelets møder. Formanden deltager i skole- og konservatorierådsmøder i de tilfælde, hvor rådets drøftelser vedrører overordnede spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling, dog mindst to gange årligt. Dispensation, klageadgang og ikrafttræden Dispensation og klageadgang Kulturministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i udviklings- og uddannelsesforsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Klager over institutionens afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Klager over bedømmelse behandles som anført i bilag 1. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge. Institutionen sender herefter klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for at indgive klage efter stk. 1-3 er på 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2020. Studerende, som dimitterer i 2020 før bekendtgørelsens ikrafttrædelse er berettiget til at anvende titelbetegnelsen for færdiguddannede, jf.

§ 10. Bekendtgørelse nr. 1157 af 19. september 2018 om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole ophæves. Bekendtgørelse nr. 1150 af 19. september 2018 om styrelse af Den Danske Scenekunstskole ophæves. Behandling af klager over bedømmelser ved Den Danske Scenekunstskole Ved Den Danske Scenekunstskole behandles klager over bedømmelser efter følgende regler: 1. Klagen kan vedrøre indholdet af bedømmelsen vedr. den faglige udvikling, deltagelse i projekter/forestillinger mv. og om den pågældende del af uddannelsen er bestået/ikke bestået. 2. En klage indgives til Den Danske Scenekunstskole senest 2 uger efter, at resultatet af bedømmelsen er bekendtgjort. Institutionen kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrunder det. Klagen skal være skriftlig og begrundet. 3. Institutionen forelægger hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere, som kan a) foretage en ny bedømmelse, eller b) afvise klagen. Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det. 4. Senest 2 uger efter at bedømmerne har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt institutionen, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet. Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for en frist på 2 uger, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Anke 5. Bedømmernes afgørelse efter pkt. 3, herunder en eventuel ny bedømmelse, kan klageren indbringe for et ankenævn. Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet og være indgivet seneste 2 uger efter, at klageren er blevet gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. Institutionen kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrundet det. 6. Ankenævnet nedsættes, når der er behov for det, og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelsen af anke. Der kan nedsættes et permanent ankenævn. Nævnet består af 2 censorer, der er beskikket af Kulturministeriet, en faglig relevant underviser og en studerende inden for fagområdet. Kulturministeriet udpeger den ene censor som formand for nævnet. Formanden udpeger den anden censor samt suppleant for denne. For at ankenævnet er beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes afgørelse ved afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 7. Ankenævnet kan, a) ændre evalueringen bestået/ikke bestået, b) beslutte, at der skal foretages en ny evaluering med nye censorer, eller c) afvise anken. Ankenævnet udpeger nye censorer. Minimum én censor skal være ministerielt beskikket. 8. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog bekendtgørelsens § 55, stk. 3. 10. Ankenævnets afgørelse meddeles institutionen senest 2 måneder efter, at klagen er indgivet. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelse herfor og oplyse, hvornår anken forventes færdigbehandlet. 9. Institutionen giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen. Ny bedømmelse skal finde sted hurtigst muligt.