Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige
Verify source ↗ AI-assisted research summary: Bekendtgørelsen ændrer reglerne om inddrivelse af gæld til det offentlige, bl.a. ved at give restanceinddrivelsesmyndigheden mulighed for at suspendere inddrivelse og håndtere fordringer, når der mangler særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige I bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige, som ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 10. juni 2020, foretages følgende ændringer: Indledningen affattes således: I medfør af § 4, stk. 1, i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 16. februar 2015, § 91, stk. 3, og § 92, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, § 5, stk. 2, i lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden, som ændret ved lov nr. 739 af 25. juni 2014, § 997, stk. 2, 2. pkt., og § 1013, stk. 4, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, § 1, stk. 1, 2. pkt., § 2, stk. 1, 1. pkt., og stk. 13, § 3, stk. 8, 1. og 3. pkt., § 4, stk. 8, § 5, stk. 2, § 6, 3. pkt., § 6 a, stk. 4, § 7, stk. 4, § 9 b, stk. 2, § 10, stk. 3, 5. og 6. pkt., stk. 4, 2. pkt., og stk. 8, 4. pkt., § 10 a, stk. 2, § 12, stk. 3, § 14, stk. 2 og stk. 3, 4. pkt., § 16, stk. 3, § 17, stk. 3, og §§ 18 b og 18 c i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som ændret ved lov nr. 298 af 22. marts 2016, lov nr. 285 af 29. marts 2017, lov nr. 551 af 29. maj 2018, lov nr. 324 af 30. marts 2019, lov nr. 1110 af 13. november 2019, lov nr. 1574 af 27. december 2019 og lov nr. 814 af 9. juni 2020, § 5, stk. 4, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001, som ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018, og § 35, stk. 3, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes: § 9, stk. 2, nr. 5 og 6, ophæves. I § 9 indsættes som stk. 4: Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har viden eller mistanke om, at en fordring er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge at suspendere inddrivelsen af renter, der er tilskrevet fordringen efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, eller af hele fordringen inklusive de modtagne renter og gebyrer samt renter og gebyrer, der er tilskrevet eller pålagt efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det samme gælder fordringer tilhørende fordringstyper, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har viden eller mistanke om, at der inden for fordringstypen oversendes fordringer uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer. Suspenderes inddrivelsen efter 1. eller 2. pkt., kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte en rimelig frist for fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, til at søge mistanken afkræftet eller til efter restanceinddrivelsesmyndighedens anvisning at berigtige forholdet, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at en berigtigelse er mulig. Restanceinddrivelsesmyndigheden ophæver suspensionen, når fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, har afkræftet mistanken eller berigtiget forholdet. Afkræftes mistanken eller berigtiges forholdet ikke inden udløbet af den af restanceinddrivelsesmyndigheden fastsatte frist, kan restanceinddrivelsesmyndigheden bestemme, at allerede tilskrevne renter efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bortfalder, og at fordringen herefter ikke forrentes efter § 5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I § 10, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ATP-bidrag«: », bidrag til den obligatoriske pensionsordning«. I § 10, stk. 1, 7. pkt., ændres »§ 44« til: »§ 45«. I § 19, stk. 4, nr. 1, ændres »og ATP-bidrag« til: », ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske pensionsordning«. I § 44 indsættes som stk. 3: En fordring med tillæg af renter og gebyrer, der er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden uden særskilt angivelse af fordringen og dens renter og gebyrer, eller hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har mistanke om en sådan manglende angivelse, kan af restanceinddrivelsesmyndigheden i meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser m.v. til skyldneren og andre beskrives, som den er modtaget, og uden særskilt angivelse af eller oplysning om de pågældende renter og gebyrer. Tilsvarende kan flere fordringer af samme type, der er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden som en samlet fordring uden særskilt angivelse af de enkelte fordringer, der er blevet samlet, eller hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har mistanke om en sådan manglende angivelse, af restanceinddrivelsesmyndigheden i meddelelser, underretninger, erindringsskrivelser, tilsigelser og afgørelser m.v. til skyldneren og andre beskrives, som de er modtaget, og uden særskilt angivelse af, at fordringerne er eller kan være blevet samlet, eller af de enkelte fordringer, der er eller kan være blevet samlet. § 50, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: Når restanceinddrivelsesmyndigheden retskraftvurderer fordringer vedrørende skyldneren, og fordringerne ikke er berørt af mistanke om datafejl, jf. stk. 3, retskraftvurderes først bøder, dernæst private krav på underholdsbidrag og endelig andre fordringer. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog vælge at fravige rækkefølgen efter 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. I § 50, stk. 4, 1. pkt., udgår »frivillig«. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. november 2020.