Bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v.

Bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v. 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, og Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2017/593 af 7. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår beskyttelse af kunders finansielle instrumenter og midler, produktstyringsforpligtelser og de regler, der finder anvendelse på levering eller modtagelse af gebyrer, provisioner eller andre penge- eller naturalieydelser, EU-Tidende 2017, nr. L 87, side 500. Bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, og Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2017/593 af 7. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår beskyttelse af kunders finansielle instrumenter og midler, produktstyringsforpligtelser og de regler, der finder anvendelse på levering eller modtagelse af gebyrer, provisioner eller andre penge- eller naturalieydelser, EU-Tidende 2017, nr. L 87, side 500. I medfør af § 43, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 46 b, stk. 3, § 50, stk. 3, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020, § 18, stk. 3, § 19 b, stk. 2, og § 190, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 14. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 1563 af 27. december 2019, og § 7, stk. 2, og § 26, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 379 af 2. april 2020, fastsættes: Anvendelsesområde Denne bekendtgørelse gælder for følgende virksomheder, jf. dog stk. 2-4: Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der som et fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed, eller som udfører accessoriske tjenesteydelser som nævnt i bilag 4, afsnit B, i lov om finansiel virksomhed. Tilknyttede agenter etableret her i landet, der er udpeget af et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab omfattet af nr. 1. Forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse efter § 11, stk. 2, 2.-3. pkt., jf. stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til skønsmæssig porteføljepleje eller accessoriske tjenesteydelser. Investeringsrådgivere og finansielle rådgivere omfattet af lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Filialer af kreditinstitutter, investeringsselskaber og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse til investeringsservice eller investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når filialen udøver sådan virksomhed her i landet. Tilknyttede agenter etableret her i landet, der er udpeget af et kreditinstitut eller investeringsselskab omfattet af nr. 5. Filialer af forvaltere af alternative investeringsfonde, der er meddelt tilladelse til skønsmæssig porteføljepleje eller accessoriske tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når filialen udøver sådan virksomhed her i landet. Filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til investeringsservice eller investeringsaktiviteter med eller uden accessorisk tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, når filialen udøver sådan virksomhed her i landet. Kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til investeringsservice eller investeringsaktiviteter med eller uden accessorisk tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, når dette foregår som grænseoverskridende aktiviteter uden filialetablering. §§ 3 og 5 gælder for pengeinstitutter i forbindelse med en kundes opsparing i puljer omfattet af regler udstedt i medfør af § 50, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Bekendtgørelsen gælder, bortset fra § 9 ikke, når virksomheden udfører ordrer for kunders regning, handler for egen regning eller modtager og formidler ordrer fra kunder, hvis kunden er en godkendt modpart, jf. bilag 2 til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Bekendtgørelsen gælder ikke for transaktioner, der indgås i henhold til de regler, der gælder for en multilateral handelsfacilitet, mellem dennes medlemmer eller deltagere eller mellem en multilateral handelsfacilitet og dennes medlemmer eller deltagere for så vidt angår anvendelsen af en multilateral handelsfacilitet her i landet eller i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Bekendtgørelsen gælder dog for en multilateral handelsfacilitet medlemmer eller deltagere når de på kundernes vegne udfører disses ordrer gennem en multilateral handelsfacilitet systemer. I denne bekendtgørelse forstås ved: Accessorisk tjenesteydelse: De ydelser som nævnt i bilag 4, afsnit B, i tilknytning til de finansielle instrumenter, der er anført i bilag 5, i lov om finansiel virksomhed. For så vidt angår forvaltere af alternative investeringsfonde de ydelser, der er nævnt i bilag 1, nr. 3, litra b, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Investeringsservice og investeringsaktivitet: De aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i tilknytning til de finansielle instrumenter, der er anført i bilag 5, i lov om finansiel virksomhed. Investeringsrådgivning: Personlige anbefalinger til en kunde, enten på anmodning eller på virksomhedens eget initiativ, af en eller flere transaktioner i tilknytning til enten finansielle instrumenter som nævnt i bilag 5, i lov om finansiel virksomhed, eller strukturerede indlån. Investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag: Rådgivning om et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller produktudbydere, så det sikres, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. De finansielle instrumenter må ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af den pågældende virksomhed selv eller af andre juridiske personer, der enten har snævre forbindelser med virksomheden eller har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med virksomheden, at dette kan indebære en risiko for at svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning, jf. § 46 a, i lov om finansiel virksomhed. Varigt medium: Et middel, som sætter brugeren i stand til at lagre oplysninger rettet personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger. Virksomhed: De virksomheder, der er nævnt i § 1, stk. 1, herunder institutter, selskaber, filialer og tilknyttede agenter. Skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag Modtagelse og videregivelse af gebyrer, provisioner eller andre penge- eller naturalieydelser En virksomhed, der leverer skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller bilag 1, nr. 3, litra a, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller som leverer investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag og som i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til kunden modtager gebyrer, provisioner eller andre penge- eller naturalieydelser fra andre end kunden eller en person, der handler på kundens vegne, skal videregive disse gebyrer, provisioner eller andre penge- eller naturalieydelser til kunden hurtigst muligt efter modtagelsen, jf. dog

§ 5. Virksomheden skal have procedurer, der sikrer, at modtagne gebyrer, provisioner eller andre penge- eller naturalieydelser videregives til kunden i overensstemmelse med stk. 1, og skal periodisk informere kunden om sådanne betalinger. Betaling af gebyrer, provisioner eller naturalieydelser En virksomhed, der leverer skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller bilag 1, nr. 3, litra a, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag må ikke i forbindelse med levering af den pågældende tjenesteydelse til kunden betale gebyrer, provisioner eller naturalieydelser til andre end kunden eller en person, der handler på kundens vegne, jf. dog stk. 3, medmindre alle følgende betingelser er opfyldt: Gebyret, provisionen eller naturalieydelsen er udformet med henblik på at øge kvaliteten af den relevante tjenesteydelse, som virksomheden yder til kunden, jf.

§ 7. Gebyret, provisionen eller naturalieydelsen ikke giver anledning til interessekonflikter med virksomhedens pligt til at handle redeligt og professionelt i overensstemmelse med kundens bedste interesse. Virksomheden har oplyst kunden forud for leveringen af den pågældende tjenesteydelse om gebyret, provisionen eller naturalieydelsen, jf. § 9, stk. 1, nr. 1 og 2. Virksomheden skal opfylde kravene i stk. 1, nr. 1, jf. § 7, på løbende basis og så længe virksomheden betaler gebyrer, provisioner eller naturalieydelser. Stk. 1 omfatter ikke gebyrer, provisioner eller naturalieydelser, som gør det muligt eller er nødvendige for virksomhedens levering af skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed og bilag 1, nr. 3, litra a, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. eller investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag, såsom opbevaringsgebyrer, afviklings- og vekslingsgebyrer, lovbestemte afgifter og salærer, og som på grund af gebyret, provisionen eller naturalieydelsens art ikke giver anledning til interessekonflikter med virksomhedens pligt til at handle redeligt og professionelt i overensstemmelse med kundens bedste interesse. Naturalieydelser af mindre værdi Kan en naturalieydelse øge kvaliteten af virksomhedens tjenesteydelse til kunden, må en virksomhed, uanset § 3, stk. 1, modtage følgende naturalieydelser af mindre værdi fra andre end kunden eller en person, der handler på kundens vegne: Oplysninger og dokumentation om et finansielt instrument, en investeringsservice eller en accessorisk tjenesteydelse, der er af generel karakter eller som er tilpasset til den enkelte kundes forhold. Skriftligt materiale fra tredjemand, der er bestilt og betalt af en udsteder af finansielle instrumenter, med henblik på at fremme nyudstedelse af finansielle instrumenter, forudsat at forbindelsen mellem tredjemand og udsteder er klart anført i materialet og materialet stilles til rådighed på samme tid for alle virksomheder, der ønsker at modtage det, eller til den brede offentlighed. Deltagelse i konferencer, seminarer og andre uddannelsesarrangementer om et eller flere finansielle instrumenter eller en eller flere investeringsservices. Forplejning af ubetydelig værdi ved et forretningsmøde eller et arrangement m.v. som nævnt i nr. 3. Andre naturalieydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der ydes til kunden. Naturalieydelser af mindre værdi skal være rimelige og proportionale og af en sådan størrelsesorden, at de ikke giver anledning til interessekonflikter i forhold til virksomhedens pligt til at handle redeligt og professionelt i overensstemmelse med kundens bedste interesse. Virksomheden skal oplyse kunden om, at virksomheden har modtaget naturalieydelser af mindre værdi inden leveringen af den pågældende investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelse. Naturalieydelser af mindre værdi kan beskrives på en generel måde i overensstemmelse med § 9, stk. 1, nr. 1. Ikke-uafhængig investeringsrådgivning og anden investeringsservice Modtagelse eller betaling af gebyrer, provisioner eller naturalieydelser En virksomhed, der leverer anden investeringsservice eller accessorisk tjenesteydelse end dem, der er nævnt i § 3, stk. 1, må ikke i forbindelse med levering af den pågældende tjenesteydelse til kunden modtage eller betale gebyrer, provisioner eller naturalieydelser fra eller til andre end kunden eller en person, der handler på kundens vegne, jf. dog stk. 3, medmindre alle tre følgende betingelser er opfyldt: Gebyret, provisionen eller naturalieydelsen er udformet med henblik på at øge kvaliteten af den tjenesteydelse, som virksomheden yder til kunden, jf.

§ 7. Gebyret, provisionen eller naturalieydelsen ikke giver anledning til interessekonflikter med virksomhedens pligt til at handle redeligt og professionelt i overensstemmelse med kundens bedste interesse. Virksomheden har oplyst kunden forud for leveringen af den pågældende tjenesteydelse om gebyret, provisionen eller naturalieydelsen, jf. § 9, stk. 1, nr. 1 og 2. Virksomheden skal opfylde kravene i stk. 1, nr. 1, jf. § 7, på løbende basis, så længe denne betaler eller modtager gebyrer, provisioner eller naturalieydelser. Stk. 1 omfatter ikke gebyrer, provisioner eller naturalieydelser, som gør det muligt eller er nødvendige for virksomhedens levering af investeringsservice eller accessorisk tjenesteydelse, såsom opbevaringsgebyrer, afviklings- og vekslingsgebyrer, lovbestemte afgifter og salærer, og som på grund af deres art ikke giver anledning til interessekonflikter med virksomhedens pligt til at handle redeligt og professionelt i overensstemmelse med kundens bedste interesse. Investeringsservice og accessorisk tjenesteydelse Kvalitetsforbedrende service Gebyrer, provisioner eller naturalieydelser anses for udformet med henblik på at øge kvaliteten af en investeringsservice eller accessorisk tjenesteydelse, som en virksomhed yder til kunden, hvis alle følgende betingelser er opfyldt: Gebyret, provisionen eller naturalieydelsen er begrundet i leveringen af en ekstra service eller en service på et højere niveau til kunden, der er proportional med størrelsen af modtagne gebyrer, provisioner eller naturalieydelser. Gebyret, provisionen eller naturalieydelsen ikke direkte er til fordel for virksomheden, eller dennes aktionærer eller medarbejdere, uden at kunden har mærkbar gavn heraf. Løbende gebyrer, provisioner eller naturalieydelser er begrundet i en løbende leveringen af en ekstra service eller en service på et højere niveau til kunden. En ekstra service eller en service på et højere niveau, jf. stk.1, nr. 1, kan eksempelvis være: Levering af ikke-uafhængig investeringsrådgivning, om og adgang til, en bred vifte af egnede finansielle instrumenter, herunder et passende antal finansielle instrumenter fra produktleverandører, der ikke har snævre forbindelser med virksomheden. Levering af ikke-uafhængig investeringsrådgivning kombineret med et tilbud til kunden om mindst en gang om året at vurdere den fortsatte egnethed af de finansielle instrumenter, som kunden har investeret i, eller en anden løbende service, som kan formodes at være af værdi for kunden. Levering af adgang til en bred vifte af finansielle instrumenter til en konkurrencedygtig pris, som virksomheden formoder opfylder kundens behov, herunder et passende antal finansielle instrumenter fra produktleverandører, der ikke har snævre forbindelser med virksomheden, sammen med levering af redskaber med ekstra værdi. Dokumentation En virksomhed skal besidde dokumentation for, at betingelserne i § 7 er opfyldt ved at opbevare en intern liste over modtagne gebyrer, provisioner eller naturalieydelser til eller fra andre end kunden eller en person, der handler på kundens vegne, og at registrere, hvordan sådanne gebyrer, provisioner eller naturalieydelser øger kvaliteten af den service, der er leveret til kunden, og hvilke foranstaltninger, der er truffet, for at virksomheden kan overholde sin pligt til at handle redeligt og professionelt i overensstemmelse med kundens bedste interesse. Oplysninger til kunder En virksomhed skal give en kunde følgende oplysninger om gebyrer, provisioner eller naturalieydelser, der er modtaget fra eller betalt til andre end kunden eller en person, der handler på kundens vegne: Forud for leveringen af den relevante investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelse skal virksomheden give kunden oplysninger om gebyrer, provisioner eller naturalieydelser. Naturalieydelser af mindre værdi kan beskrives på en generel måde. Naturalieydelser, der ikke er af mindre værdi, skal prissættes og angives særskilt. Kan virksomheden ikke på forhånd bestemme størrelsen af gebyrer, provisioner eller naturalieydelser, der modtages eller betales, skal virksomheden i stedet på en nøjagtig og forståelig måde oplyse kunden om, hvilken metode, der er anvendt til beregning af det forventede beløb, forud for leveringen af den relevante investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelse. Virksomheden skal efterfølgende give kunden oplysninger om det nøjagtige beløb. Mindst én gang om året og så længe løbende gebyrer, provisioner eller naturalieydelser modtages af virksomheden i forbindelse med leveringen af investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser, skal virksomheden oplyse kunden om den nøjagtige størrelse af gebyrer, provisioner eller naturalieydelser, der er modtaget eller betalt. Naturalieydelser af mindre værdi kan beskrives på en generel måde. Ved iagttagelsen af oplysningsforpligtelserne i stk. 1 skal der tages hensyn til reglerne om omkostninger og gebyrer i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel og artikel 50 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016. Indgår flere virksomheder i samme distributionskanal, gælder pligterne i stk. 1 og 2 for den enkelte virksomhed, der yder investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser. Analyser fra tredjemand En virksomhed, der yder skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller bilag 1, nr. 3, litra a, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. eller anden investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser til kunden, kan modtage analyser fra andre end kunden eller en person, der handler på kundens vegne, uden at disse betragtes som gebyrer, provisioner eller naturalieydelser omfattet af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 6, stk. 1, i følgende tilfælde: Analysen betales direkte af virksomheden. Analysen betales fra en separat analysebetalingskonto kontrolleret af virksomheden, såfremt analysebetalingskontoen er finansieret af et specifikt analysegebyr, der pålægges kunden, jf. § 11, virksomheden opstiller et analysebudget, som regelmæssigt vurderes, jf. § 12, virksomheden har ansvaret for analysebetalingskontoen, jf. dog § 13, og virksomheden regelmæssigt vurderer kvaliteten af de købte analyser på grundlag af solide kvalitetskriterier og deres evne til at bidrage til bedre investeringsbeslutninger, jf.

§ 14. Benytter virksomheden en analysebetalingskonto som nævnt i stk. 1, nr. 2, skal følgende oplysninger gives til kunden: Oplysninger om det budgetterede beløb til analyser og størrelsen af det estimerede analysegebyr, der pålægges kunden. Oplysningerne skal gives inden leveringen af en investeringsservice eller accessorisk tjenesteydelse. Årlige oplysninger om de samlede omkostninger, kunden har afholdt til analyser fra tredjemand. En virksomhed kan kun opkræve et analysegebyr som nævnt i § 10, stk. 1, nr. 2, litra a, hvis virksomheden har indgået aftale med kunden herom, herunder aftale om størrelsen af gebyret og den hyppighed, hvormed gebyret vil blive fratrukket kundens midler i løbet af året. Aftalens vilkår skal tillige fremgå af virksomhedens kundeaftale eller almindelige forretningsbetingelser. Analysegebyret skal være baseret på det analysebudget, som virksomheden har opstillet i medfør af § 10, stk. 1, nr. 2, litra b, og må ikke være knyttet til mængden eller værdien af transaktioner, der udføres på vegne af virksomhedens kunder. Det samlede beløb for modtagne analysegebyrer må ikke overstige analysebudgettet. Virksomheden skal have procedurer, der sikrer, at overskydende midler på analysebetalingskontoen videregives til kunden eller modregnes i analysebudgettet og det beregnede analysegebyr, der opkræves hos kunden for den følgende periode. Opkræver virksomheden et analysegebyr hos kunden samtidig med betaling for udførelsen af en transaktion, skal virksomheden angive gebyret som et separat identificerbart analysegebyr. En virksomhed skal forvalte sit analysebudget som nævnt i § 10, stk. 1, nr. 2, litra b, på baggrund af en rimelig vurdering af behovet for analyser fra andre end kunden eller en person, som handler på kundens vegne. Stigninger i analysebudgettet må kun finde sted, når virksomheden har givet klare oplysninger til kunden herom. Virksomheden skal føre passende kontrol med anvendelsen af analysebudgettet til køb af analyser for at sikre, at analysebudgettet forvaltes og anvendes redeligt og professionelt i overensstemmelse med kundens bedste interesse. Kontrol omfatter et klart revisionsspor i betalinger til leverandører af analyser, og hvordan de betalte beløb fastlægges i overensstemmelse med kvalitetskriterierne i § 10, stk. 1, nr. 2, litra d. Virksomhedens øverste ledelse skal føre tilsyn med anvendelsen af analysebudgettet til køb af analyser, for at sikre, at analysebudgettet forvaltes og anvendes redeligt og professionelt og i overensstemmelse med kundens bedste interesse. Virksomheden må ikke anvende analysebetalingskontoen til at finansiere interne analyser. En virksomhed kan outsource administrationen af analysebetalingskontoen, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, litra c, til en tredjemand. En sådan outsourcing forudsætter, at outsourcingaftalen understøtter køb af analyser fra tredjemand, og at betalingen for analyser sker uden unødig forsinkelse i overensstemmelse med virksomhedens instrukser. En virksomhed skal fastsætte kriterier til brug for vurdering af kvaliteten af købte analyser, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, litra d. En beskrivelse af kriterierne skal sendes til virksomhedens kunder. Det skal blandt andet fremgå af beskrivelsen, i hvilket omfang analyser købt via analysebetalingskontoen kan gavne kundernes porteføljer, herunder, når det er relevant, ved at tage hensyn til investeringsstrategier, der gælder for forskellige porteføljetyper. Beskrivelsen skal desuden angive den fremgangsmåde, som virksomheden vil anvende til at fordele disse omkostninger rimeligt mellem de forskellige kunders porteføljer. En virksomhed skal, hvis den benytter en analysebetalingskonto som nævnt i § 10, stk. 1, nr. 2, efter anmodning fra en kunde give kunden en oversigt med alle følgende oplysninger: De leverandører, der betales fra analysebetalingskontoen. Det samlede beløb, der er blevet udbetalt fra analysebetalingskontoen i løbet af en nærmere fastsat periode. De tjenesteydelser, der er modtaget af virksomheden. Hvordan det samlede beløb, der er anvendt fra analysebetalingskontoen, står i forhold til det budget, som virksomheden har opstillet for perioden, idet der oplyses om enhver form for rabat eller fremførsel af resterende midler på kontoen. Udførelse af ordrer En virksomhed, der udfører ordrer, skal specificere separate gebyrer forbundet med sen ordre, som udelukkende afspejler omkostningerne forbundet med udførelsen af ordren. Leverer virksomheden andre tjenesteydelser end dem, der er nævnt i stk. 1, til en anden virksomhed etableret inden for Den Europæiske Union, skal betalingen for disse tjenesteydelser angives som en separat identificerbar betaling og må ikke påvirkes eller være betinget af størrelsen af betalingen for udførelsen af ordrer. Formkrav til levering af oplysninger Oplysninger, der gives fra en virksomhed til en kunde efter denne bekendtgørelse, kan gives på papir, et andet varigt medium eller via en hjemmeside. Leveres oplysninger, der er personligt rettet til kunden, på et andet varigt medium end papir, skal følgende betingelser være opfyldt: Brugen af andet varigt medium skal være hensigtsmæssig i forhold til den måde, hvorpå forretningerne mellem virksomheden og kunden udføres. Kunden har valgt, at oplysningerne gives på denne måde. Leveres oplysninger, der ikke er personligt rettet til kunden, via virksomhedens hjemmeside, skal følgende betingelser være opfyldt: Anvendelsen af en hjemmeside skal være hensigtsmæssig i forhold til den måde, hvorpå forretningerne mellem virksomheden og kunden udføres. Kunden skal have samtykket til levering af oplysninger via en hjemmeside. Kunden skal være informeret om hjemmesidens adresse, og hvor på hjemmesiden oplysningerne kan findes. Oplysningerne skal være opdaterede. Oplysningerne skal være tilgængelige på hjemmesiden i den periode, hvor det med rimelighed må forventes, at kunden har behov for at kunne læse oplysningerne. Straf Med bøde straffes den virksomhed, der ikke efterkommer et påbud om at foretage eller undlade at foretage bestemte handlinger med henblik at overholde bestemmelser i bekendtgørelsen. Den virksomhed der overtræder § 3, § 4, stk. 1, § 6, stk. 1 og § 9 straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Bekendtgørelse nr. 1202 af 15. november 2017 om tredjepartsbetalinger m.v. ophæves.