Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energief- fektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2018/2002/EU af 11. december 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 210. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energief- fektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2018/2002/EU af 11. december 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 210. I medfør af § 2 a, § 22, stk. 4 og 11, § 51 a, stk. 5, § 69, stk. 5, nr. 9, § 69, stk. 6, § 78, stk. 4, 6 og 7, § 88 og § 90, nr. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, § 3, § 14, stk. 2 og 5, § 28 c, stk. 5, § 37 a, stk. 2, § 44, stk. 4, § 47, stk. 5, § 50 og § 52, nr. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, og § 2 a, § 22, stk. 2, § 23 c, stk. 4 og 5, § 23 d, stk. 3, § 26 a, nr. 1 og 2, § 28 a, stk. 3, § 28 b, stk. 2 og 9, og § 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020, fastsættes: Formål, anvendelsesområde og definitioner Denne bekendtgørelse har til formål at fremme net- og distributionsvirksomheders realisering af omkostningseffektive energibesparelser til gavn for energiforbrugerne og samfundet. Net- og distributionsvirksomhedernes indsats skal have fokus på realisering af energibesparelser i slutforbruget, som ikke ville være blevet realiseret uden net- og distributionsvirksomhedernes indsats. I denne bekendtgørelse forstås ved: Aktør: En virksomhed, som indgår aftale med en net- eller distributionsvirksomhed om aktiviteter efter kapitel 2 eller om gennemførelse af energispareaktiviteter som nævnt i kapitel 3. En aktør kan være en koncernforbunden virksomhed. Kvotebelagte brændsler: Brændsler til anvendelse i anlæg og virksomheder, som er omfattet af CO2-kvoteordningen, jf. lov om CO2-kvoter. Ikke-kvotebelagte brændsler: Brændsler, som anvendes i øvrige anlæg og virksomheder, der ikke er omfattet af CO2-kvoteordningen, jf. lov om CO2-kvoter. Deltagende part: En virksomhed eller et offentligt organ, der har forpligtet sig til at nå visse mål i henhold til en frivillig aftale eller er omfattet af et nationalt politisk lovgivningsinstrument. Distributionsvirksomhed: En naturgas- eller varmedistributionsvirksomhed, jf. nr. 18 og 23. Effektiv individuel opvarmning og køling: En forsyningsmulighed inden for individuel opvarmning og køling, som sammenlignet med effektiv fjernvarme og fjernkøling målbart reducerer den tilførsel af ikke-vedvarende primærenergi, der er påkrævet for at forsyne en enhed af leveret energi inden for en relevant systemgrænse, eller som kræver den samme tilførsel af ikke-vedvarende primærenergi men til en lavere pris, under hensyntagen til påkrævet energi i forbindelse med udvinding, omdannelse, transport og distribution. Effektiv opvarmning og køling: En mulighed for opvarmning og køling, som sammenlignet med et grundscenarie, der afspejler en business-as-usual-situation, målbart reducerer den tilførsel af primærenergi, der er påkrævet for på en omkostningseffektiv måde at forsyne en enhed af leveret energi inden for en relevant systemgrænse som vurderet i den cost-benefit-analyse, som er omhandlet i direktivet om energieffektivitet, under hensyntagen til påkrævet energi i forbindelse med udvinding, omdannelse, transport og distribution. Endeligt energiforbrug: Al energi leveret til industri, transport, husholdninger, tjenesteydelser og landbrug. Omfatter ikke leverancer til energiomdannelsessektoren og energiindustrien selv. Energi: Alle former for energiprodukter, brændsel, varme, vedvarende energi, elektricitet og andre former for energi som defineret i artikel 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik. Energiforbrug i transportsektoren: Energiforbrug som anvendes til al vejtransport med indregistrerede køretøjer, togdrift, herunder elforbrug til tog, signaler m.v. samt luft- og skibsfart. Intern transport inden for virksomheden, herunder brug af landbrugstraktorer, fiskerifartøjer, vandingsmaskiner m.v. er en del af erhvervenes procesenergiforbrug, og det er dermed ikke transport. Energispareaftalen: Aftale af 16. december 2016 om energiselskabernes energispareindsats mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsvirksomhederne inden for el, natur- gas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi, HMN GasNet, Dansk Gas Distribution, NGF Nature Energy, Dansk Fjernvarme, Foreningen Dansk Kraftvarmeværker samt Energi- og Olieforum med senere ændringer. Energisparedifferencer: Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem en netvirksomheds opkrævede indtægter til dækning af nettoomkostninger til realisering af energibesparelser og den midlertidige forhøjelse af dens indtægtsramme, jf. § 21, stk. 1. Højere indtægter end den midlertidige forhøjelse af indtægtsrammen udgør en energisparedifference i kundernes favør. Lavere indtægter end den midlertidige forhøjelse af indtægtsrammen udgør en energisparedifference i virksomhedens favør. Energispareprojekt: Et projekt, der søger at gennemføre en eller flere konkrete energispareaktiviteter, jf. stk. 2. Energitjeneste: Fysisk gavn, nytteværdi eller gode fremkommet ved at kombinere energi med energieffektiv teknik eller tiltag, der kan omfatte de drifts-, vedligeholdelses- og kontrolaktiviteter, der er nødvendige for at tilvejebringe tjenesten, som leveres på basis af en kontrakt, og som under normale omstændigheder har vist sig at medføre kontrollerbare forbedringer af energieffektiviteten eller primærenergibesparelser, der kan måles eller anslås. Et energispareprojekts tilbagebetalingstid: Forholdet mellem investeringen (fratrukket tilskud) og værdien af første års energibesparelse. Forpligtet part: En energidistributør, der er bundet af den nationale ordning for energispareforpligtelser, jf. nr. 5 og 20. Kollektivt produktionsanlæg: El- og varmeproduktionsanlæg, som leverer energi til et kollektivt forsyningsnet, dog for anlæg hos slutbrugere krav om min. årlig levering af varme til offentlige net over 10 TJ eller med en el-effekt over 5 MW. Naturgasdistributionsvirksomhed: Enhver virksomhed, der varetager transport af naturgas via lokale eller regionale ledningsnet med henblik på levering til forbrugere, jf. § 6, nr. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning. Nettab: Tabene i transmissions- og distributionsnettene, inklusiv tab i transformatorer, pumper, målere, regulatorer m.v. hele vejen fra el- og varmeproduktionsanlæg og gasbehandlingsanlæg til levering til forbrugerne. Netvirksomhed: En kollektiv elforsyningsvirksomhed, der udøver netvirksomhed med bevilling i medfør af bestemmelserne i § 19, stk. 2, i lov om elforsyning. Primærenergiforbrug: Indenlandsk bruttoforbrug, bortset fra ikke-energirelaterede anvendelser. Sikring af realiseringen af energibesparelser: Net- og distributionsvirksomhedernes gennemførelse eller medvirken til gennemførelse af energibesparelser hos slutbrugerne efter bestemmelserne i kapitel 3. Varmedistributionsvirksomhed: En virksomhed, som har til formål at levere energi i form af opvarmet vand, damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbrugere med henblik på bygningers opvarmning eller forsyning med varmt brugsvand, jf. § 28 a, stk. 2, i lov om varmeforsyning. Energispareaktiviteter: Energibesparelser i det endelige energiforbrug i alle sektorer i Danmark, samt afgrænsede energibesparelser i net og i forbindelse med energiproduktion jf. stk. 2, nr. 3-5. Energibesparelser som realiseres på Færøerne og i Grønland kan ikke medregnes. Følgende energispareaktiviteter kan medregnes i energispareaktiviteter efter stk. 1, nr. 24: Etablering af lokale VE-anlæg, som begrænser behovet for tilførsel af energi til den konkrete forbruger, kan medregnes som en besparelse, jf. dog stk. 3, nr. 4. Hvis en fremstillingsvirksomhed eller et rensningsanlæg etablerer et energianlæg, som f.eks. forbrændings- eller forgasningsanlæg, til udnyttelse af eget produceret affald, kan der ikke medregnes en energibesparelse, hvis der fra anlægget er mulighed for at eksportere el eller gas ud af virksomheden. Udnyttelse af overskudsvarme kan medregnes som en energibesparelse, hvis det reducerer virksomhedens nettoenergiforbrug. Der kan medregnes energibesparelser opnået ved reduktion af tabene i transmissions- og distributionsnettene, jf. § 8, stk. 1, nr. 3, selvom det ikke er en del af det endelige energiforbrug. Der kan medregnes energibesparelser opnået ved etablering af solfangere til fjernvarmeproduktion, som er godkendt senest den 30. juni 2018 og idriftsat senest 30. juni 2019. Fra 2017 kan der medregnes energibesparelser i forbindelse med etablering af nye el- eller gasdrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion. Følgende energispareaktiviteter kan ikke medregnes i energispareaktiviteter efter stk. 1, nr. 24: Energibesparelser i forbindelse med energiforbruget til international skibsfart kan ikke medregnes. Energibesparelser i forbindelse med national og international luftfart kan ikke medregnes. Der kan ikke medregnes en energibesparelse som følge af et projekt, der ikke overholder gældende regler og lovgivning, herunder bygningsreglementet. Der kan ikke medregnes energibesparelser i forbindelse med: Solvarmeanlæg på bygninger, som er tilsluttet fjernvarme, medmindre anlæggene indgår som en del af fjernvarmeværkets forsyningsstrategi. Solceller. Vindmøller, herunder også husstandsmøller. Vandkraftanlæg. Gårdbiogasanlæg og biogasfællesanlæg. Raffinaderiernes energiforbrug samt energiforbrug ved indvinding af olie og naturgas er ikke en del af det endelige energiforbrug, og besparelser i forbindelse med dette forbrug kan derfor ikke medregnes. Energiforbruget i kollektive produktionsanlæg, fjernvarmeværker, elværker, kraftvarmeværker m.v., er ikke en del af det endelige energiforbrug, og besparelser heri kan således ikke medregnes. Der kan heller ikke medregnes energibesparelser i eksisterende produktionsanlæg hos slutbrugere, hvorfra der leveres varme til offentlige net på over 10 TJ årligt, eller som har en installeret eleffekt på mindst 5 MW. Der kan dog medregnes energibesparelser ved etablering af nye solfangere og nye varmepumper til fjernvarmeproduktion, jf. stk. 2, nr. 4 og 5. Der kan ikke medregnes energibesparelser fra hulmursisolering. Information om energibesparelser til forbrugerne, kortlægning af energiforbrug Distributionsvirksomhederne kan give oplysning til alle forbrugerkategorier i forsyningsområdet om mulighederne for at opnå energibesparelser, herunder ved individuel rådgivning af forbrugerne, generel information, hjemmesider, informationsmateriale, undervisning og anden oplysningsvirksomhed. Net- og distributionsvirksomhederne skal kortlægge deres energilevering i deres forsyningsområde fordelt på forbrugerkategorier og kategorier af energianvendelse. Net- og distributionsvirksomhederne skal offentliggøre informationer om energiforbrug, som fremkommer ved kortlægningen, på en offentligt tilgængelig hjemmeside eller på anden tydelig måde eller meddele disse informationer efter anmodning. I anmodningen skal de informationer, som ønskes meddelt, være identificeret. Informationer, som muliggør identificering af energiforbrug hos en enkelt forbruger, må kun offentliggøres eller meddeles som nævnt i stk. 2 efter skriftligt samtykke fra den pågældende. Et sådant samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes. Net- og distributionsvirksomhederne kan udføre opgaverne efter dette kapitel selv, i fællesskab med andre net- og distributionsvirksomheder eller ved aftale med en eller flere aktører. Realisering af energibesparelser Net- og distributionsvirksomhederne skal sikre, at der realiseres dokumenterbare energibesparelser gennem energispareprojekter i et omfang, der opfylder de i bilag 1 nævnte energibesparelsesmål. Til opfyldelsen af energisparemålene kan net- og distributionsvirksomhederne medregne energibesparelser, der tilskrives som realiserede af virksomhederne efter § 7, og som opgøres efter

§ 8. Net- og distributionsvirksomhederne skal efter reglerne i denne bekendtgørelse og energispareaftalen opfylde deres energibesparelsesforpligtelse så omkostningseffektivt som muligt. Net- og distributionsvirksomhederne skal indberette energibesparelserne for det år, hvor realiseringen og dokumentationen af den konkrete energibesparelse er afsluttet, jf. dog stk. 5. Indberetningen skal ske i overensstemmelse med § 11, stk. 3, nr. 1. En net- eller distributionsvirksomhed kan dog aftale med aktører, som net- eller distributionsvirksomheden har indgået aftale om gennemførelse af energispareaktiviteter med, at overdragelsen af dokumenterede energibesparelser fra slutbrugeren til net- eller distributionsvirksomheden via aktøren udskydes til det følgende år. Net- eller distributionsvirksomhederne skal til Energistyrelsen indberette ændringer til allerede foretagne indberetninger af energibesparelser som korrektioner. Ændringerne kan indberettes til Energistyrelsen én gang årligt samtidig med indberetningen efter stk. 4. Ved opfyldelse af energisparemålene, jf. stk. 1, og opgørelse og indberetning af besparelserne anvendes de i bilag 4 oplyste energiindhold for specifikke brændsler. Der kan dog anvendes andre faktorer for energiindhold for specifikke brændsler, i det omfang disse er aftalt i energispareaftalen. Realiserede energibesparelser kan tilskrives net- og distributionsvirksomhederne, såfremt de opfylder betingelser i stk. 2-7. Net- og distributionsvirksomhederne kan tilskrives realiseringen af en energibesparelse, når virksomhederne har gennemført energispareaktiviteter eller har medvirket hertil, f.eks. ved sagkyndig bistand, ved organisering eller ved finansiel involvering, der medvirker til at reducere omkostningerne for slutbrugeren, jf. i øvrigt § 9, om indgåelse af aftale om gennemførelsen, gennem konkrete energispareaktiviteter hos en eller flere konkrete slutbrugere, jf. stk. 3, som enten kan opgøres specifikt eller efter standardiserede metoder, jf. § 8, stk. 1. Net- eller distributionsvirksomheden skal i alle energispareprojekter have en skriftlig dokumentation for net- eller distributionsvirksomhedens involvering forud for påbegyndelsen af realiseringen af besparelsen. Net- og distributionsvirksomhederne kan således ikke indberette besparelser, som kommer, uden at net- eller distributionsvirksomhederne er involverede, inden realiseringen påbegyndes. En aftale mellem en net- eller distributionsvirksomhed og en slutbruger kan eventuelt gå via et eller flere aktørled. Slutbrugeren har ret til at lade en net- eller distributionsvirksomhed tilskrive realiseringen af en energibesparelse. Slutbrugeren kan aftale at overdrage retten til en net- eller distributionsvirksomhed, eventuelt via en aktør. Lejer eller leaser slutbrugeren den bygning, anlæg, udstyr eller lignende, hvor energibesparelsen gennemføres, er det ejeren af den pågældende bygning, anlæg, udstyr eller lignende, som kan overdrage en ret til at tilskrive realiseringen af energibesparelsen til en bestemt net- eller distributionsvirksomhed. Hvis en tredjepart eller aktør afholder investeringen i forbindelse med realiseringen af en energibesparelse, kan det dog aftales, at vedkommende har ret til at overdrage retten til at lade energibesparelsen tilskrives en net- eller distributionsvirksomhedens opgørelse efter § 6, stk. 4. Net- og distributionsvirksomheder kan, foruden de aktiviteter, der fremgår af stk. 2-4, tilskrive sig den samlede energibesparelse, der følger af de gennemførte energispareaktiviteter, som opgøres efter § 8, i følgende tilfælde, jf. dog stk. 6: I forhold til nye bygninger, hvis aktiviteten konkret medvirker til, at en ny bygning har et lavere energiforbrug, end hvad der følger af de gældende krav for den pågældende bygning. For øvrige områder, hvor der i lovgivningen er fastsat krav om energieffektivisering, eller hvor en myndighed har indgået aftaler med berørte parter om energieffektivisering. I forhold til projekter, der modtager eller har modtaget tilskud eller tilsagn om tilskud fra tilskudsordningen for vedvarende energi til proces, jf. lov nr. 607 af 12. juni 2013 i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, kan net- og distributionsvirksomhederne kun medregne opnåede energibesparelser, i det omfang de på anden måde end ved tilskud udbetalt til slutforbrugeren medvirker til, at de relevante energieffektiviseringer gennemføres, jf. stk. 2-4. En gennemført energibesparelse kan kun tilskrives én net- eller distributionsvirksomhed efter opgørelsen i § 6, stk. 4. Retten til at lade en energibesparelse indgå i net- eller distributionsvirksomhedens opgørelse efter § 6, stk. 4, kan overdrages fra en net- eller distributionsvirksomhed til en anden, eventuelt via en mellemmand, som har en skriftlig fuldmagt fra den overdragende net- eller distributionsvirksomhed. En sådan overdragelse kan kun ske, inden besparelserne indberettes til Energistyrelsen. Net- og distributionsvirksomheder, der har indberettet energibesparelser svarende til mere end deres samlede mål frem til den 31. december 2020, kan dog sælge allerede indberettede energibesparelser på markedsmæssige vilkår. Der kan maksimalt frasælges den mængde energibesparelser, som bevirker, at net- og distributionsvirksomheden efter salg har en samlet overdækning på 10 % i forhold til dens mål i det sidste år. Indtægterne fra salget indgår i nettoomkostningerne, jf.

§ 20. Salgssummen skal bogføres som en særskilt indtægtspost. Dokumentationen for energibesparelser efter stk. 8 skal til enhver tid være tilgængelig for den virksomhed, som indberetter energibesparelsen til Energistyrelsen. Overdragelse fra én net- eller distributionsvirksomhed til den indberettende virksomhed skal være dokumenteret hos såvel den købende som den sælgende virksomhed. Energibesparelser, som ifølge § 7 anses for realiseret af net- og distributionsvirksomhederne, opgøres efter en af følgende metoder, som er i overensstemmelse med bilag 5: Ved en standardiseret energispareaktivitet hos en slutbruger opgøres energibesparelsen på grundlag af generelle standardværdier. Standardværdierne udarbejdes af parterne i energispareaftalen og fastsættes af Energistyrelsen. Standardværdierne offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Ved en konkret energispareaktivitet hos en slutbruger inden for områder, hvor der ikke findes en standardværdi, opgøres energibesparelsen specifikt. I forbindelse med aktiviteter, der reducerer nettabene, kan der ved renovering af net m.v., som er teknisk udtjent eller som af andre grunde renoveres, alene medregnes den besparelse, som fremkommer ved valg af løsninger, som er bedre end den gennemsnitlige energieffektivitet for nye anlæg. Ved optimering af ledningsnet, som ikke er teknisk udtjent, og som ikke er 40 år gamle, kan den fulde besparelse i forbindelse med optimeringen medregnes. Besparelserne opgøres specifikt og dokumenteres. Ved gennemførelse af energispareaktiviteter i form af reduktion af tab i egne net, kan der alene medregnes ekstra omkostninger, som er knyttet til valg af løsninger, som er bedre end dagens standard for nye anlæg. I det omfang disse ekstra omkostninger ikke kan opgøres, fastsættes de som forrige års gennemsnitlige omkostning pr. kWh for alle parter i energispareaftalen. Energistyrelsen kan træffe afgørelse overfor en net- eller distributionsvirksomhed om, hvorvidt en løsning, som omfattet af stk. 1, nr. 3, er bedre end dagens standard, herunder specificering af hvilke dele af løsningen, der ikke er i overensstemmelse med henholdsvis kravet om at være bedre end dagens standard eller at være en forbedring, som ellers ikke ville have været gennemført, samt hvor stor en energibesparelse i kWh, der er i overensstemmelse med kravet om at være bedre end dagens standard. For energibesparelser, hvor aftalen med slutbrugeren er indgået efter 1. januar 2017, vægtes første-års-besparelsen med de prioriterings- og konverteringsfaktorer, som fremgår af bilag 2. Net- og distributionsvirksomhederne kan ikke i forbindelse med opfyldelse af energispareforpligtelsen yde finansiel støtte til energispareaktiviteter, hvis den simple tilbagebetalingstid for projektet inklusiv tilskud derved bliver mindre end 1 år. Dog kan net- og distributionsvirksomhederne yde rådgivning m.v. til energispareaktiviteten i de tilfælde, hvor tilbagebetalingstiden for projektet er mindre end ét år. En net- eller distributionsvirksomhed, som vil sikre realiseringen af energibesparelser ved aktiviteter som nævnt i stk. 2 og 4, skal indgå aftale med en aktør om, at denne gennemfører aktiviteterne for net- eller distributionsvirksomheden. I forbindelse med energispareaktiviteter omfattet af § 2, stk. 2, nr. 4 og 5, i eget forsyningsområde og inden for egen energiart skal net- eller distributionsvirksomheden indgå aftale som nævnt i stk. 1, hvis virksomheden vil: gennemføre konkrete energibesparelsesaktiviteter hos slutbrugere, herunder installationsarbejder, energieffektivisering af udstyr og processer m.v. eller deltage i salg af energieffektivt udstyr eller forestå finansiering af energibesparelser. Net- og distributionsvirksomhederne kan selv: gennemføre aktiviteter omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, i det omfang de realiserer energibesparelser i egne net eller via målere inkl. aflæsnings- og overvågningsudstyr, etablere kollektive solvarmeanlæg, jf. § 2, stk. 2, nr. 4, og etablere varmepumper til fjernvarmeproduktion, jf. § 2, stk. 2, nr. 5, i det omfang det er en del af virksomhedens egen varmeproduktion, og gennemføre besparelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 24. I forbindelse med gennemførelse af energispareaktiviteter efter kapitel 3 af enhver art uden for eget forsyningsområde eller uden for egen energiart skal net- eller distributionsvirksomheden indgå aftale som nævnt i stk. 1. Dog kan net- og distributionsselskaber selv give generel information om selskabets energispareindsats og indgå kontrakter direkte med en forbruger om finansiel involvering, herunder køb af en besparelse, medmindre der er tale om en finansiering, der indeholder et låneelement. Net- og distributionsvirksomhedernes energisparemål, mængden af realiserede energibesparelser og disses procentuelle fordeling på sektorer samt liste med aktører, de samarbejder med, tilgængeliggøres over for aktører og slutbrugere på virksomhedernes hjemmesider. Net- og distributionsvirksomhederne skal dokumentere, at energibesparelserne overholder §§ 6-8, og at energisparemålene, jf. bilag 1, er opfyldt. Net- og distributionsvirksomhederne skal sikre, at dokumentationen i skriftlig form, herunder elektronisk, er tilgængelig og kan udleveres til Energistyrelsen, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet i forbindelse med disse myndigheders tilsyn eller behandling af klager i 5 år efter indberetningen af energibesparelsen. Når net- og distributionsvirksomhederne har indgået aftale med en aktør om varetagelse af energispareforpligtelsen, skal der foreligge en konkret aftale om, hvordan aktøren håndterer og opbevarer dokumentationen. Er dokumentationen for energibesparelser, som allerede er indberettet, ikke længere tilgængelig, f.eks. fordi dokumentationen lå hos en aktør, som er gået konkurs, skal energibesparelsen korrigeres i førstkommende indberetning. Net- og distributionsvirksomhederne skal sikre etablering af et kvalitetssikringssystem og gennemførelse af kvalitetssikring i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3. Kvalitetssikringssystemet skal sikre, at virksomhedens dokumentation og indberetning, herunder også dokumentationen for besparelser, som er udført af underleverandører eller tredjepart, der agerer på virksomhedens vegne, er retvisende og opfylder de fastsatte krav. Virksomhederne skal én gang om året gennemføre en kvalitetskontrol samt audit, jf. bilag 3. Ved mindst hver anden gennemførelse af kvalitetskontrol og audit skal denne gennemføres af en uafhængig tredjepart. Samarbejde om energispareaktiviteter mellem net- og distributionsvirksomheder Net- og distributionsvirksomhederne skal samarbejde i fornødent omfang om realiseringen af energibesparelser i medfør af denne bekendtgørelse og energispareaftalen, jf. dog kapitel 5. Net- og distributionsvirksomhederne skal udpege samarbejdsorganer for virksomheder inden for hver af energiarterne elektricitet, naturgas og fjernvarme. Virksomhederne kan oprette et fælles samarbejdsorgan for to eller alle energiarter. Samarbejdsorganerne skal udføre følgende opgaver: Hvert samarbejdsorgan skal hvert år udarbejde en rapport med en samlet opgørelse over de virksomheder, der deltager i samarbejdsorganets realiserede energibesparelser det forudgående år på grundlag af den dokumentation, som er nævnt i

§ 10. Rapporten indsendes til Energistyrelsen. Energistyrelsen udarbejder standardskemaer for rapporten og offentliggør skemaerne på Energistyrelsens hjemmeside. Samarbejdsorganerne skal årligt indberette resultater fra deltagende net- og distributionsvirksomheders kvalitetskontrol og audit til Energistyrelsen. De net- og distributionsvirksomheder, som deltager i samarbejdsorganet, dækker i fællesskab samarbejdsorganets omkostninger, der vedrører energispareaktiviteter eller administrationen heraf. Net- og distributionsvirksomhederne skal deltage i samarbejdsorganets aktiviteter efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse, som angivet herunder: Indberette realiserede energibesparelser som nævnt i kapitel 3 til samarbejdsorganet. Indberette resultater fra kvalitetskontrol og audit til samarbejdsorganet. Betale bidrag til samarbejdsorganet som nævnt i § 11, stk. 4. Deltage i net- eller distributionsvirksomhedernes opfyldelse af energisparemålet, jf. bilag 1. Net- og varmedistributionsvirksomheder, der misligholder energispareaftalen eller overtræder reglerne i denne bekendtgørelse, lov om elforsyning, lov om varmeforsyning eller regler udstedt i medfør heraf om energispareordningen, kan blive opsagt af det samarbejdsorgan, de indgår i. Samarbejdsorganets opsigelse skal ske senest 1. maj for at have virkning for det følgende år. Net- og distributionsvirksomhederne skal indgå en aftale med én fælles databehandler, der skal sikre, at oplysninger om deres realiserede energibesparelser én gang årligt samkøres med henblik på at kontrollere, om en energibesparelse tilskrives mere end en gang. Følgende oplysninger skal indgå i samkøringen: Navn og cvr-nummer på det net- eller distributionsselskab, som har tilskrevet sig energibesparelsen. Adresse på den slutbruger hos hvem energibesparelsen er gennemført. Samkøringen gennemføres senest 1. juli hvert år for realiserede energibesparelser tilskrevet året før. Forpligtelser for net- og distributionsvirksomheder, som ikke deltager i samarbejde omfattet af kapitel 4 En net- eller distributionsvirksomhed kan ved meddelelse til samarbejdsorganet afslå at deltage i samarbejdet som nævnt i kapitel 4. Meddelelsen kan gives ved oprettelsen af samarbejdsorganet. En net- eller distributionsvirksomhed kan desuden udtræde af samarbejdet nævnt i kapitel 4 ved udgangen af et kalenderår ved opsigelse til samarbejdsorganet senest ved udgangen af forrige kalenderår. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at en net- eller distributionsvirksomhed tildeles et individuelt, årligt energisparemål, såfremt net- eller distributionsvirksomheden væsentligt eller gentagne gange har tilsidesat sine forpligtelser inden for energispareområdet efter henholdsvis lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning eller lov om varmeforsyning eller efter regler udstedt i medfør heraf. Energistyrelsen kan herunder lægge vægt på, om net- eller distributionsvirksomheden overholder aftaler efter § 32, stk. 2. For naturgasdistributionsvirksomhederne anvendes det mål, som fremgår af bilag 1. Energistyrelsen kan ved afgørelsen desuden lægge vægt på, om net- eller distributionsvirksomheden væsentligt eller gentagne gange har tilsidesat sine forpligtelser efter energispareaftalen eller tidligere aftaler om energiselskabernes energispareindsats. Ved afgørelse efter stk. 1, finder § 16, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Såfremt en net- eller distributionsvirksomhed tildeles et energisparemål efter stk. 1, tæller virksomhedens realiserede energibesparelser ikke med i samarbejdsorganets opgørelse over den pågældende branches energibesparelser, jf. § 11, stk. 3, nr. 1. Energistyrelsen træffer afgørelse om, hvorledes net- og distributionsvirksomheder, som ikke deltager i et samarbejde som nævnt i kapitel 4, skal overholde bestemmelserne i kapitel 3 om realisering af energibesparelser. Energistyrelsen fastsætter i afgørelser efter stk. 1 vilkår om, at virksomheden skal: sikre realiseringen af en forholdsmæssig del af de i bilag 1 nævnte mål for energibesparelser, overholde krav til virksomhedens realisering af energibesparelser, til opgørelsesmetoder og prioriteringsfaktorer og gennemsigtighed samt til dokumentation og kvalitetssikring af energispareaktiviteterne, udarbejde en rapport hvert år om virksomhedens realiserede energibesparelser og indsende rapporten til Energistyrelsen, der indeholder de oplysninger, der fremgår af § 11, stk. 3, nr. 1, og efter anmodning meddele fornødne oplysninger til samarbejdsorganet til brug for dettes indsamling af data om energibesparelser. For netvirksomheder fastsættes energisparemålet på baggrund af netvirksomhedens forholdsmæssige andel af afregnede energimængder til slutbrugerne. Netvirksomhedens mål fastsættes årligt på baggrund af en gennemsnitlig historisk andel af afregnet energi. For varmedistributionsvirksomheder fastsættes energisparemålet på baggrund af varmedistributionsvirksomhedens forholdsmæssige andel af varmeleverancer til nettet. Økonomi, regnskabsførelse og rapportering m.v. I beregningen af nettoomkostninger indgår omkostninger omfattet af stk. 2-4. Omkostninger til følgende aktiviteter indgår i beregningen efter stk. 1, som omkostninger til energibesparelser: Indgåelse af aftaler med aktører vedrørende udførelse af energispareaktiviteter. Kampagner, information og rådgivning i forbindelse med en specifik indsats. Tilskud til slutkunder. Køb af ret til at lade en energibesparelse indgå i en net- eller distributionsvirksomheds opgørelse i forbindelse med en indberetning efter § 6, stk. 4, til Energistyrelsen. Interne projekter hos en net- eller distributionsvirksomhed. Energibesparelser i eget net. Kollektive solvarmeanlæg i forbindelse med fjernvarmeforsyning, som er godkendte og projekterede senest 30. juni 2018 til idriftsættelse senest 30. juni 2019. Etablering af nye el- og gasdrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion fra 1. januar 2017, jf. dog stk. 5. Omkostninger til vederlag til midlertidigt og fastansatte lønmodtagere, til vikarbureauer og anden betaling for arbejdskraft vedrørende aktiviteter, der er omtalt i nr. 1-8. Følgende administrationsomkostninger indgår i beregningen efter stk. 1: Omkostninger til varetagelse af ledelsesmæssige opgaver til udmøntning af energispareindsatsen. Omkostninger til opgørelse og indberetning af energibesparelser og nettoomkostninger. Omkostninger til intern kvalitetssikring af energibesparelser. Omkostninger til intern og ekstern audit og kvalitetskontrol. Omkostninger til deltagelse i myndighedernes stikprøvekontroller og tilsynsaktiviteter. Omkostninger til generelle kampagner og generel informationsindsats knyttet til virksomhedens energispareindsats. Omkostninger til medarbejderes deltagelse i kurser, forudsat, at den pågældende medarbejder direkte varetager mindst en af de aktiviteter, der er omtalt i nr. 1-6 eller stk. 2. Omkostninger til ekstern sagkyndig bistand ved opgørelse af energibesparelser. Omkostninger i medfør af § 11, stk. 4, til samarbejdsorganet, der vedrører energispareaktiviteter eller administrationen heraf. Omkostninger til gebyrer efter kapitel 7. Omkostninger til vederlag til midlertidigt og fastansatte lønmodtagere, til vikarbureauer og anden betaling for arbejdskraft vedrørende aktiviteter, der er omtalt i nr. 1-10. Omkostninger til overhead ud over vederlaget og anden betaling for arbejdskraft omfattet af nr. 11 eller af stk. 2, nr. 9, herunder omkostninger til lokaler, kontorudstyr, IT, stabsfunktioner m.v. Følgende øvrige omkostninger indgår i beregningen efter stk. 1 og 2: Omkostninger efter stk. 2 i forbindelse med realisering af energibesparelser omfattet af kapitel 3, som ikke gennemføres. Omkostninger til realisering af energibesparelser, som i henhold til en afgørelse i medfør af § 33, stk. 2, ikke tæller med i opgørelsen af realiserede energibesparelser. Regnskabsføringen i net- og distributionsvirksomheder skal muliggøre dokumentation af fordelingen af omkostninger efter henholdsvis stk. 2 og 3. Dette gælder dog ikke for regnskabsføringen af bogførte omkostninger i henhold til rammeaftaler indgået mellem net- og distributionsvirksomheden og en aktør, herunder de aftaler som aktøren indgår med andre aktører med henblik på opfyldelse af rammeaftalen, for den del, der vedrører leverance af energibesparelser. Nettoomkostningerne svarer til summen af de af net- eller distributionsvirksomhedens omkostninger, der er angivet i stk. 2-4 og opgjort efter § 19, fratrukket summen af de af net- eller distributionsvirksomhedens indtægter, der er angivet i

§ 20. Dokumentation af omkostninger og indtægter sker efter reglerne i § 22 for naturgasdistributionsvirksomheder eller § 27 for varmedistributionsvirksomheder. For elnetvirksomheder sker dokumentation af omkostninger efter de gældende regler i bekendtgørelse om netvirksomheders regnskabsaflæggelse. Ved energispareaftalens ophør kan de enkelte net- og distributionsvirksomheder maksimalt få dækket omkostninger til en overdækning på 10 % i forhold til sidste års sparemål. Net- og distributionsvirksomheder skal frem til Energispareaftalens udløb holde indtægter og omkostninger forbundet med realisering af energibesparelser regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger, jf. dog § 27, stk. 1 og 2, for så vidt angår varmedistributionsvirksomheder. Omkostninger til realisering af energibesparelser omfattet af kapitel 3 opgøres som de faktisk afholdte omkostninger, jf. dog stk. 2 og § 8, stk. 1, nr. 3, 4. pkt. Kan de faktiske omkostninger ved gennemførelse af energispareaktiviteter i form af etablering af kollektive solvarmeanlæg, jf. § 2, stk. 2, nr. 4, eller ved etablering af el- og gasdrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion, jf. § 2, stk. 2, nr. 5, eller ved reduktion af tabene i nettet, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, ikke opgøres, fastsættes omkostningerne pr. sparet kWh som forrige års gennemsnitlige omkostning pr. kWh for alle aftaleparter, som opgjort af Energistyrelsen. Kvalitetssikringssystemet, jf. § 10, stk. 3, skal sikre, at virksomhedens dokumentation for omkostninger til besparelser, herunder omkostninger til besparelser, som er udført af underleverandører eller tredjepart, der agerer på virksomhedens vegne, er retvisende og opfylder de fastsatte krav. Dokumentationen af omkostninger skal ikke være tilgængelig i forhold til de enkelte energisparesager. I opgørelsen af nettoomkostninger i medfør af § 17, stk. 1, indgår indtægter forbundet med realiseringen af energibesparelser fra overdragelse fra en net- eller distributionsvirksomhed til en anden af ret til at lade en energibesparelse indgå i en net- eller distributionsvirksomheds opgørelse i forbindelse med en indberetning efter § 6, stk. 4, til Energistyrelsen. Særlige regler på el- og naturgasområderne Forsyningstilsynet kan midlertidigt forhøje en netvirksomheds indtægtsramme eller en naturgasdistributionsvirksomheds indtægtsramme med et beløb, der svarer til de nettoomkostninger efter § 17, stk. 6, som virksomheden har afholdt i regnskabsåret, jf. dog stk. 3. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om midlertidig forhøjelse af et naturgasdistributionsselskabs indtægtsramme på baggrund af virksomhedens regnskabsoplysninger i medfør af § 22 for regnskabsåret samt eventuelle korrektioner til oplysningerne i overensstemmelse med §§ 24-25. Midlertidig forhøjelse af en netvirksomheds indtægtsramme på baggrund af virksomhedens regnskabsoplysninger samt eventuelle korrektioner til oplysninger sker i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om netvirksomheders regnskabsaflæggelse. En net- eller naturgasdistributionsvirksomhed kan vælge at fordele omkostninger, som virksomheden i et regnskabsår har afholdt til realisering af energibesparelser omfattet af kapitel 3, over flere på hinanden følgende år, dog ikke længere end 2021. Virksomheden giver Forsyningstilsynet meddelelse herom og om den ønskede fordeling samtidig med fremsendelse af sit reguleringsregnskab efter bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder, eller sit reguleringsregnskab i medfør af § 31, stk. 2, i bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. I tilfælde omfattet af stk. 2, beregner Forsyningstilsynet beløbet til dækning af virksomhedens nettoomkostninger i regnskabsåret, jf. stk. 1, ved at lægge den opdeling til grund, som virksomheden i regnskabsåret eller tidligere regnskabsår har valgt at foretage og har givet Forsyningstilsynet meddelelse om efter stk. 2, 2. pkt. En naturgasdistributionsvirksomhed skal i sit reguleringsmæssige regnskab efter § 31 i bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber redegøre for følgende: Det samlede beløb for regnskabsårets faktisk afholdte omkostninger, jf. § 19, og indtægter forbundet med realisering af energibesparelser omfattet af kapitel 3 fordelt på omkostninger til realisering af energibesparelser omfattet af § 17, stk. 2, omkostninger til administration, jf. § 17, stk. 3, og indtægter i året, jf.

§ 20. Hvorvidt de indberettede energibesparelser for året, jf. § 6, stk. 4, alene og fuldt ud er realiseret ved omkostningerne og indtægterne omfattet af nr. 1. Hvis dette ikke er tilfældet, oplyses det samlede beløb for omkostninger, jf. § 17, til årets indberettede energibesparelser, og indtægter, fordelt på omkostninger afholdt i året til realisering af energibesparelser, jf. § 17, stk. 2, som er forbundet med de indberettede energibesparelser i året, omkostninger afholdt i tidligere år til realisering af energibesparelser, jf. § 17, stk. 2, som er forbundet med de indberettede energibesparelser i året, omkostninger afholdt i året til administration, jf. § 17, stk. 3, og indtægter i året, jf.

§ 20. Beløbet for den del af de samlede omkostninger afholdt i året, som virksomheden ifølge meddelelsen efter § 21, stk. 2, har valgt at få dækning for i regnskabsåret. Beløbet for omkostninger afholdt i forudgående år, som virksomheden ifølge meddelelsen efter § 21, stk. 2, har valgt at få dækning for i regnskabsåret. Tarifindtægter opkrævet hos kunderne til dækning af virksomhedens samlede nettoomkostninger i regnskabsåret, jf. nr. 1, eller det beregnede beløb for regnskabsåret, jf. § 21, stk. 3, hvis der er givet meddelelse efter § 21, stk. 2. Afvikling af for meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb fra det forudgående regnskabsår. Hvis et beløb efter stk. 1, nr. 2, litra b, indeholder omkostninger, som er afholdt i forskellige år, skal fordelingen pr. år oplyses. For beløb efter stk. 1, nr. 3, skal tilsvarende oplyses om årstal for afholdelsen. Forsyningstilsynet udmelder en vejledende midlertidig forhøjelse af en net- eller naturgasdistributionsvirksomheds indtægtsramme for det kommende regnskabsår. Forsyningstilsynets vejledende udmelding baseres på: de gennemsnitlige omkostninger for den pågældende branche i de foregående år, som Forsyningstilsynet beregner i medfør af § 31, branchens eller for naturgasdistributionsvirksomhedernes vedkommende gasvirksomhedens energisparemål for det kommende år, jf. bilag 1, og den enkelte netvirksomheds andel af branchens energisparemål eller den enkelte gasvirksomheds energisparemål for det kommende år, som oplyst til Forsyningstilsynet af samarbejdsorganet eller den enkelte virksomhed, som ikke deltager i et samarbejde omfattet af kapitel 4. Forsyningstilsynet udmelder for naturgasdistributionsselskaber den vejledende midlertidige forhøjelse af indtægtsrammen samtidig med, at Forsyningstilsynet udmelder en indtægtsramme for de kommende år efter bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. Vejledende midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen og vejledende indtægtsramme for det kommende år udmeldes efter bekendtgørelse om indtægtsrammer. En naturgasdistributionsvirksomheds omkostninger, der er opført i virksomhedens regnskabsoplysninger omfattet af § 22, som revisorpåtegningen helt eller delvist tager forbehold for, anses som ikke dokumenteret og kan ikke medregnes ved beregningen af den midlertidige forhøjelse af et naturgasdistributionsselskabs indtægtsramme efter § 21 eller indgå i omkostningsstatistikken efter

§ 31. Kan virksomheden senere fremsende et regnskab med revisorpåtegning uden forbehold, eller hvor forbeholdet kun gælder et mindre beløb end tidligere, skal afgørelsen om forhøjelse af indtægtsrammen tilbagekaldes, og den seneste revisorpåtegning lægges til grund for en ny afgørelse om forhøjelse af indtægtsrammen. Tilsvarende skal oplysningerne i den seneste revisorpåtegning indgå i udarbejdelsen af omkostningsstatistikken efter

§ 31. Forsyningstilsynet skal i afgørelser efter § 21, stk. 1, alene inddrage korrektioner fra en naturgasdistributionsvirksomhed til indholdet af virksomhedens regnskabsoplysninger i medfør af § 22 for et givent regnskabsår, såfremt korrektionen: er indsendt senest 3 år efter den oprindelige indberetning for året, har betydning for den midlertidige forhøjelse af naturgasdistributionsselskabets indtægtsramme efter § 21, er revisorpåtegnet uden forbehold, og angår enten fejlagtige oplysninger eller berigtiger ulovlige forhold. Fremsender virksomheden en korrektion, efter Forsyningstilsynet har truffet afgørelse i medfør af § 21, stk. 1, skal afgørelsen alene tilbagekaldes, og de korrigerede oplysninger lægges til grund for en ny afgørelse om forhøjelse af indtægtsrammen, såfremt korrektionen er i overensstemmelse med stk. 1. Korrektioner i overensstemmelse med stk. 1 og 2 skal indgå i udarbejdelsen af omkostningsstatistikken efter

§ 31. Forsyningstilsynet træffer til og med for regnskabsåret 2020 årligt, samtidigt med sin afgørelse efter § 21, stk. 1, afgørelse om opgørelse af netvirksomhedens energisparedifferencer i reguleringsåret. Energisparedifferencer i kundernes favør skal afvikles i det følgende regnskabsår. Energisparedifferencer i netvirksomhedens favør skal afvikles senest inden for de følgende tre regnskabsår. Netvirksomhederne skal hvert år sammen med det årlige reguleringsregnskab efter bekendtgørelse om netvirksomheders regnskabsaflæggelse fremsende en redegørelse til Forsyningstilsynet om deres afvikling af for meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb til deres energibesparende aktiviteter i det foregående reguleringsår, jf. § 22, stk. 8, i lov om elforsyning. Særlige regler på fjernvarmeområdet Varmedistributionsvirksomhedernes omkostninger til realisering af energibesparelser omfattet af §§ 17-19 og indtægter omfattet af § 20 indregnes i tarifferne i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4 i lov om varmeforsyning. Ved anmeldelse af pris, budgetter og priseftervisning finder kapitel 4 i lov om varmeforsyning tilsvarende anvendelse. Varmedistributionsvirksomheder skal tilrettelægge regnskabsførelsen, så den muliggør dokumentation af fordelingen af omkostninger og indtægter omfattet af §§ 17-20 på kalenderår, uanset om virksomheden har kalenderåret som regnskabsår. Samarbejdsorganets rapport efter § 11, stk. 3, nr. 1, skal for hver af de omfattede virksomheder indeholde oplysninger om: Det samlede beløb for årets afholdte omkostninger, jf. § 19, og indtægter forbundet med realisering af energibesparelser omfattet af kapitel 3, fordelt på omkostninger til realisering af energibesparelser omfattet af § 17, stk. 2, omkostninger til administration, jf. § 17, stk. 3, og indtægter, jf.

§ 20. Hvorvidt de indberettede besparelser for året, jf. § 6, stk. 4, alene og fuldt ud er realiseret ved omkostningerne og indtægterne omfattet af nr. 1. Hvis dette ikke er tilfældet, oplyses om det samlede beløb for omkostninger, jf. § 19, til årets indberettede energibesparelser, og indtægter fordelt på omkostninger afholdt i året til realisering af energibesparelser, § 17, jf. stk. 2, som er forbundet med de indberettede besparelser i året, omkostninger afholdt i tidligere år til realisering af energibesparelser, § 17, jf. stk. 2, som er forbundet med de indberettede besparelser i året, omkostninger afholdt i året til administration, jf. § 17, stk. 3, omkostninger afholdt i året, som er omfattet af § 17, stk. 4, og indtægter i året, jf.

§ 20. Eventuelle omkostninger, der i tidligere år har været indberettet som omfattet af nr. 1, litra a eller b, men som i årets løb er blevet omfattet af § 17, stk. 4. Hvis et beløb efter stk. 4, nr. 2, litra b, indeholder omkostninger, som er afholdt i forskellige år, skal fordelingen pr. år oplyses. For beløb efter stk. 4, nr. 3, skal tilsvarende oplyses om årstal for afholdelsen. En varmedistributionsvirksomhed kan vælge at opfylde kravene i stk. 4 om oplysninger fra samarbejdsorganet ved i stedet at udarbejde et regnskab for kalenderårets energispareaktiviteter og andre aktiviteter omfattet af denne bekendtgørelse med de oplysninger, som ellers skulle fremgå af samarbejdsorganets rapport. Regnskabet skal være revisorpåtegnet og indsendes til Forsyningstilsynet senest 1. august året efter kalenderårets afslutning. Hvis revisorpåtegningen helt eller delvist tager forbehold for, om omkostningsbeløbet i regnskabet opfylder kravene i denne bekendtgørelse, skal Forsyningstilsynet inddrage denne oplysning i sit tilsyn med priser og vilkår efter § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning Hvis der er korrektioner til indberetninger efter stk. 4 eller 6 fra tidligere år, indberettes de samtidig med indberetning efter stk. 4 eller 6. Vedrører en korrektion oplysninger i et regnskab efter stk. 6, skal korrektionen være revisorpåtegnet. Hvis revisorpåtegningen helt eller delvist tager forbehold for, om omkostningsbeløbet i regnskabet opfylder kravene i denne bekendtgørelse, skal Forsyningstilsynet inddrage denne oplysning i sit tilsyn med priser og vilkår efter § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning. Omkostninger, som revisorpåtegningen helt eller delvist tager forbehold for, kan ikke indgå i udarbejdelsen af omkostningsstatistikken efter

§ 31. Varmedistributionsvirksomhederne skal opbevare dokumentationen for opfyldelse af kravene i §§ 17-20 i 5 år efter det år, som dokumentationen vedrører. Betaling af gebyrer Net- og distributionsvirksomhederne betaler hvert år fra 2021-2022 et gebyr til Energistyrelsen og til Forsyningstilsynet til dækning af Energistyrelsens og Forsyningstilsynets arbejde med den samlede energispareindsats. Netvirksomhederne betaler for 2021 samlet set 2.505.900 kr. og for 2022 0 kr. til Energistyrelsen. Netvirksomhederne betaler hvert år for 2021-2022 0 kr. til Forsyningstilsynet. Den enkelte netvirksomheds andel af betalingen opgøres som en forholdsmæssig andel af netvirksomhedens energispareforpligtelse i forhold til den samlede energispareforpligtelse for elnetvirksomhederne i året, jf. bilag 1. Evida Nord A/S (tidl. HMN Gasnet P/S), cvr. nr. 37270024, betaler for 2021 912.513 kr. og for 2022 0 kr. til Energistyrelsen og hvert år for 2021-2022 0 kr. til Forsyningstilsynet. Evida Syd A/S (tidl. Dansk Gas Distribution A/S), cvr. nr. 27210406, betaler for 2021 414.140 kr. og for 2022 0 kr. til Energistyrelsen og hvert år for 2021-2022 0 kr. til Forsyningstilsynet. Evida Fyn A/S (tidl. NGF Nature Energy Distribution A/S), cvr. nr. 29214824, betaler for 2021 105.290 kr. og for 2022 0 kr. til Energistyrelsen og hvert år for 2021-2022 0 kr. til Forsyningstilsynet. Varmedistributionsvirksomhederne betaler for 2021 samlet set 2.962.157 kr. og for 2022 0 kr. til Energistyrelsen og hvert år for 2021-2022 samlet set 0 kr. til Forsyningstilsynet. Den enkelte varmedistributionsvirksomheds andel af betalingen opgøres som en forholdsmæssig andel af varmedistributionsvirksomhedens energispareforpligtelse i forhold til den samlede energispareforpligtelse for varmedistributionsvirksomhederne i året, jf. bilag 1. Betaling efter stk. 2-6 opkræves årligt af henholdsvis Energistyrelsen og Forsyningstilsynet efter den 1. august. Energistyrelsen træffer afgørelse om størrelsen af den betaling, som den enkelte virksomhed skal betale til henholdsvis Energistyrelsen og Forsyningstilsynet efter stk. 2 og 6. Forsyningstilsynet lægger Energistyrelsens afgørelse til grund ved opkrævning af gebyrer til Forsyningstilsynet efter stk. 2 og 6. Når Energistyrelsen og Forsyningstilsynet har afsluttet deres tilsyn med energispareindsatsen, tilbageføres eventuelle uforbrugte gebyrindtægter til de gebyrpålagte selskaber. Tilsyn og påbud m.v. Net- og distributionsvirksomheder skal efter anmodning meddele Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet fornødne oplysninger til brug for myndighedernes tilsyn eller behandling af klager, som omfattes af denne bekendtgørelse, jf. § 84, stk. 1, i lov om elforsyning, og § 45, stk. 1, i lov om naturgasforsyning. Det samme gælder virksomheder, der er omfattet af lov om varmeforsyning. Når regnskabstallene efter § 22 og § 27, stk. 4-7, fra det forudgående kalenderår foreligger, oversender Forsyningstilsynet oplysningerne om omkostninger til Energistyrelsen. Ud fra regnskabstallene samt oplysninger om energibesparelser indhentet fra Energistyrelsen udarbejder Forsyningstilsynet en omkostningsstatistik, der offentliggøres af Forsyningstilsynet på Forsyningstilsynets hjemmeside senest 1. november. Omkostningsstatistikken skal indeholde: De enkelte virksomheders samlede omkostninger afholdt i året i forbindelse med besparelsesindsatsen, jf. § 22, stk. 1, nr. 1, § 24, stk. 1, og § 27, stk. 4, nr. 1, og stk. 6. De enkelte virksomheders samlede omkostninger i forbindelse med de energibesparelser, som er indberettet i året, uanset året for omkostningernes afholdelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 2, § 24 og § 27, stk. 4, nr. 2, og stk. 6. Omkostninger pr. sparet kWh indberettet i året beregnet med udgangspunkt i omkostningerne efter nr. 2. Ved hver offentliggørelse af årets omkostningsstatistik efter stk. 1 oplyser Forsyningstilsynet samtidig, om der foreligger oplysninger om korrektioner til omkostningsstatistikker fra tidligere år i form af nye oplysninger om omkostninger fra net- eller naturgasdistributionsvirksomheder efter § 25, fra samarbejdsorganet på fjernvarmeområdet for så vidt angår § 27, stk. 4, nr. 3, jf. stk. 5 og 7, fra varmedistributionsvirksomheder efter § 26, stk. 6, jf. stk. 7, afgørelser fra Forsyningstilsynet efter § 35, stk. 2, eller i form af nye oplysninger om energibesparelsernes omfang modtaget fra Energistyrelsen, herunder korrektioner efter § 6, stk. 6, og afgørelser efter § 33, stk. 2. På baggrund af den årlige omkostningsstatistik efter § 31 af virksomhedernes omkostninger kan Energistyrelsen anmode net- og distributionsvirksomheder med omkostninger, der ligger blandt de 5 pct. højeste omkostninger pr. indberettet kWh, dog altid op til 35 virksomheder, om at redegøre for, hvorledes de har sikret omkostningseffektiviteten, herunder deres indsatsområder, metoder og omkostninger. Energistyrelsen kan også anmode virksomheder med de laveste omkostninger om at redegøre for deres indsatsområder, metoder og opgørelse af omkostningerne. På baggrund af redegørelserne udarbejdet i henhold til stk. 1, kan Energistyrelsen indgå aftaler med de pågældende virksomheder om, hvorledes omkostningseffektive energibesparelser fremadrettet skal sikres til opfyldelse af virksomhedens energisparemål. Energistyrelsen udvælger hvert år et statistisk signifikant antal energispareprojekter til stikprøvekontrol af, hvorvidt net- og distributionsvirksomhedernes opgørelser af energibesparelser er korrekte og opfylder kravene i §§ 3-12, §§ 14-15, og hvorvidt aftaler efter § 32, stk. 2, og påbud udstedt i medfør af § 36 overholdes, som over perioden 2016-2020 udgør et statistisk signifikant grundlag. Energistyrelsen kan desuden uden for stikprøvekontrollen udtage sager til kontrol af, hvorvidt net- og distributionsvirksomhedernes opgørelser af energibesparelser er korrekte. Energistyrelsen kan efter en vurdering af, om en energibesparelse er i overensstemmelse med energispareaftalen og reglerne i denne bekendtgørelse, træffe afgørelse om, at energibesparelser i et energispareprojekt ikke kan indgå i net- og distributionsvirksomheders opgørelse over realiserede energibesparelser. Energistyrelsen giver meddelelse om afgørelser efter stk. 2 til Forsyningstilsynet i sager, hvor Energistyrelsen vurderer, at underkendelsen har betydning for Forsyningstilsynets tilsyn, og fremsender eventuelle oplysninger til identifikation af energispareprojektet. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidt en net- eller distributionsvirksomhed overholder krav til kvalitetssikring og audit i medfør af § 10, stk. 3. Er et krav til kvalitetssikring og audit i medfør af § 10, stk. 3, ikke overholdt, giver Energistyrelsen meddelelse til Forsyningstilsynet, såfremt der er risiko for, at manglen også har betydning for overholdelse af kravene i § 17, § 18, § 22, stk. 1-3, § 27, stk. 3-7, § 28 samt påbud udstedt i medfør af

§ 35. Forsyningstilsynet foretager kontrol af, hvorvidt net- og distributionsvirksomhedernes opgørelser af omkostninger er i overensstemmelse med §§ 17-19, § 21, stk. 2, § 27, stk. 3-7, og

§ 28. Forsyningstilsynet kan tilrettelægge sin kontrol af omkostningerne ud fra et hensyn til effektivitet og risikovurdering, så indsatsen så vidt muligt er målrettet efter væsentlighed. Forsyningstilsynet kan gennemføre kontrol af regnskabsbilag til energispareprojekter eller bilag for øvrige omkostninger omfattet af stk. 1, bortset fra omkostninger omfattet af § 17, stk. 5, 2. pkt. Omkostninger omfattet af § 17, stk. 5, 2. pkt., dokumenteres ved faktura med dertilhørende rammeaftale indgået mellem net- og distributionsvirksomheden og en aktør og liste over relevant mængde energibesparelser. Konstaterer Forsyningstilsynet markante overtrædelser af generel karakter blandt virksomhederne, underretter Forsyningstilsynet klima- energi- og forsyningsministeren herom. Forsyningstilsynet kan give påbud til en net- eller distributionsvirksomhed om, at virksomheden skal gennemføre nærmere angivne ændringer i sin regnskabsførelse, hvis virksomheden overtræder bestemmelserne i § 17, stk. 5, § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 2, sidste pkt., § 22, § 27, stk. 3 og 6, samt

§ 28. Forsyningstilsynet fører tilsyn med efterlevelsen af påbud efter 1. pkt. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, at mulighed for dækning af en omkostning, som nævnt i § 17, jf. dog stk. 3, bortfalder, hvis Forsyningstilsynet finder, at en opgørelse af en virksomheds omkostninger til energispareaktiviteter og andre aktiviteter i et regnskab, eller i en rapport fra samarbejdsorganet for fjernvarmedistributionsvirksomheder efter § 11, stk. 3, nr. 1, ikke er i overensstemmelse med reglerne i § 17, § 19, § 21, § 24, og § 27, stk. 4, fordi der er medtaget omkostninger ud over nettoomkostninger efter

§ 20. Træffes afgørelse i medfør af stk. 2 over for en net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, skal Forsyningstilsynet meddele annullation af de endelige afgørelser om midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen efter § 21, stk. 1, for de berørte år med henblik på at træffe nye afgørelser ud fra de nye oplysninger, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at der er grundlag for dette. Over for varmedistributionsvirksomheder skal Forsyningstilsynet inddrage afgørelser i medfør af stk. 2 i sit tilsyn med priser og vilkår efter § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning. Forsyningstilsynet giver Energistyrelsen meddelelse om alle afgørelser omfattet af stk. 2-3. Energistyrelsen kan give påbud til en net- eller distributionsvirksomhed om, at virksomheden skal udføre nærmere angivne energispareaktiviteter eller opfylde nærmere angivne betalingsforpligtelser i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, hvis virksomheden: Tilsidesætter Energistyrelsens afgørelse efter § 15 eller § 16 om hvilke forpligtelser, der påhviler en virksomhed, som ikke deltager i et samarbejde. Undlader at gennemføre samkøring efter

§ 13. Såfremt der ikke ved aftale kan opnås enighed om sikring af omkostningseffektivitet, jf. § 32, stk. 2, eller en indgået aftale herom ikke kan overholdes, kan Energistyrelsen ved påbud fastlægge vilkår for den pågældende net- eller distributionsvirksomheds udførelse af energispareindsatsen. Energistyrelsen fører tilsyn med efterlevelsen af påbud efter stk. 1-2. Energistyrelsen fører tilsyn med den overordnede overholdelse af formålsbestemmelsen i § 1 blandt net- og distributionsvirksomhederne, herunder omkostningseffektiviteten i udførelsen af energispareindsatsen. Klageadgang Afgørelser, som Energistyrelsen eller Forsyningstilsynet træffer efter denne bekendtgørelse, kan påklages til Energiklagenævnet. Klagen fremsendes til den myndighed, hvis afgørelse der klages over. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest efter modtagelsen af klagen videresende sagen og dens dokumenter til Energiklagenævnet. Klage som nævnt i stk. 1 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Straf Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den net- eller distributionsvirksomhed, som: Tilsidesætter Forsyningstilsynets påbud efter

§ 35. Tilsidesætter Energistyrelsens påbud efter

§ 36. Afgiver urigtige oplysninger eller undlader at afgive oplysninger om forhold, hvorom virksomheden er forpligtet til at give oplysninger til Energistyrelsen, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet efter bestemmelser i denne bekendtgørelse. Dette gælder uanset om oplysningerne er afgivet direkte over for til Energistyrelsen, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet eller til et samarbejdsorgan med henblik på videregivelse til Energistyrelsen, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet. Tilsidesætter pligten efter § 26, stk. 2, 1. pkt. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Bekendtgørelse nr. 864 af 26. august 2019 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder ophæves. Realiserede energibesparelser og afholdte omkostninger og indtægter behandles efter de hidtil gældende regler. Størrelsen af energibesparelser opgøres efter de krav, der var gældende på tidspunktet for indgåelse af en bindende aftale med slutbrugeren om net- eller distributionsvirksomhedens medvirken til realisering af energispareprojektet. Energistyrelsen træffer afgørelse i verserende sager i Energistyrelsen efter de regler, der var gældende på tidspunktet for indgåelse af en bindende aftale, jf. stk. 1. Forsyningstilsynet træffer afgørelse i verserende sager i Forsyningstilsynet efter de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 717 af 8. juli 2019. Dog finder § 17, stk. 4, og § 35, stk. 2, anvendelse på net- og distributionsselskabers indberettede energibesparelser, selvom disse indberetninger er foretaget forud for denne bekendtgørelses ikrafttræden. Forsyningstilsynets kompetence efter §§ 21, 27 og 34 gælder alene i forbindelse med en net- eller distributionsvirksomheds omkostninger afholdt og indtægter modtaget efter 30. juni 2017. § 23, stk. 1, finder første gang anvendelse i 2019 for 2020. Korrektioner af regnskabsoplysninger, der angår en omkostning afholdt eller en indtægt modtaget forud for ikrafttræden af bekendtgørelse nr. 840 af 28. juni 2017, behandles efter de hidtil gældende regler. Mål for net- og distributionsvirksomhedernes realisering af energibesparelser Ved udgangen af 2020 skal net- og distributionsvirksomhederne, jf. § 6, i gennemsnit mindst sikre realiseringen af følgende energibesparelser: Tabel 1: Fordeling af energisparemål i 2020 PJ Netvirksomheder 3,57 Varmedistributionsvirksomheder 4,22 HMN GasNet 1,30 Dansk Gas Distribution 0,59 NGF Nature Energy Distribution 0,15 I alt 9,83 Netvirksomhedernes og varmedistributionsvirksomhedernes årlige energisparemål fratrækkes den mængde energibesparelser, som virksomheder inden for sektoren individuelt har fået pålagt af Energistyrelsen at spare efter §§ 15-16. Over- og underdækning kan overføres mellem de enkelte år i perioden 2019-2020. Virksomhederne kan desuden overføre over- og underdækning fra før bekendtgørelsens ikrafttræden. Net- og distributionsvirksomhederne skal overholde nedenstående maksimale underdækning. Kravene til underdækning gælder for henholdsvis alle netvirksomheder, varmedistributionsvirksomheder samt Evida (tidl. henholdsvis HMN GasNet, Dansk Gas Distribution og NGF Nature Energy Distribution). Underdækningen kan i forhold til det seneste års energisparemål maksimalt udgøre: Ved udgangen af 2020: Max. 5 % Prioriterings- og konverteringsfaktorer I forbindelse med opgørelsen af besparelserne skal der, jf. § 8, stk. 2, anvendes følgende prioriterings- og konverteringsfaktorer i forbindelse med opgørelse af besparelserne: I forbindelse med opgørelse af besparelserne inden for en given energiart anvendes følgende prioriteringsfaktorer, i forhold til særligt fastlagte indsatsområder. Energistyrelsen offentliggør disse indsatsområder på hjemmesiden (tabel 1): Prioriteringsfaktor Levetid af energibesparelse Under 4 år 4 til 15 år Over 15 år Fjernvarme 0,5 1,0 1,5 El og individuel biomasse 0,5 1,0 1,0 Kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) 0,5 1,0 1,0 Ikke kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) 0,5 1,0 1,5 b) Konverteringsfaktorer ved konvertering mellem energiarter i slutforbrug (tabel 2) Konvertering Faktor der ganges på: Fra Til Den energimængde, der konverteres fra Den energimængde, der konverteres til - El - Fjernvarme - Kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) 1,8 1,0 - El - Ikke-kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) - Biomasse 1,0 1,0 - Fjernvarme - Kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) - El 1,0 1,8 - Biomasse - El 1,0 1,0 - Fjernvarme - Kvotebelagte brændsler 1,0 1,0 - Fjernvarme - Ikke-kvotebelagte brændsler - Biomasse 0,8 1,0 - Ikke-kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) - El 1,0 1,0 - Ikke-kvotebelagte brændsler Biomasse - Fjernvarme 1,0 0,8 - Kvote-belagte brændsler - Fjernvarme 1,0 1,0 - Kvote belagte brændsler - Ikke kvotebelagte brændsler - Biomasse - Kvotebelagte brændsler - Ikke kvotebelagte brændsler - Biomasse 1,0 1,0 Note: Biomasse omfatter biomasseanvendelse hos den enkelte slutbruger og ikke forbrug af biomasse i fjernvarme- og elproduktionen. I forbindelse med konvertering fra ikke-kvotebelagte brændsler (olie, naturgas og kul) til andre forsyningsformer, herunder også et andet ikke-kvotebelagt brændsel, som har en levetid på mere end 15 år, skal både faktorerne i tabel a og tabel b anvendes. I forbindelse med opgørelse af besparelser, hvor der både skal anvendes konverteringsfaktorer og prioriteringsfaktorer, anvendes konverteringsfaktorerne først. Derefter anvendes prioriteringsfaktorerne. Konverteringsfaktorerne er indregnet i standardværdierne. Ved installering af eldrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion ganges elforbruget med en faktor på 1,0. Ved installering af gasdrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion ganges gasforbruget med en faktor på 0,8. Kvalitetssikring Indhold af kvalitetssikring Alle net- og distributionsvirksomheder er ansvarlige for, at de energibesparelser, som indberettes, er retvisende og lever op til alle fastsatte krav. Med henblik på at sikre dette, skal de enkelte net- og distributionsvirksomheder: a) Etablere et kvalitetsstyringssystem og kvalitetsstyringsprocedurer for håndtering af energisparesager. b) Gennemføre kvalitetssikring, som består i en anvendelse af procedurerne i kvalitetssikringssystemet i forbindelse med de enkelte energisparesager. c) Gennemføre kvalitetskontrol på udvalgte energisparesager forud for indberetning. d) Gennemføre audits af kvalitetssikringssystemet. Net- og distributionsvirksomheder, som har indgået aftale med en aktør om at varetage energispa- reforpligtelsen helt eller delvist, skal sikre, at aktøren lever op til kravene i dette bilag. Kvalitetsstyringssystem Net- og distributionsvirksomhederne skal etablere procedurer for håndtering af energispareindsatsen, herunder indgåelse af aktøraftaler, administration og arkivering af de enkelte energisparesager, indberetning af besparelser til Energistyrelsen, opgørelse, indberetning og dokumentation af omkostninger, gennemførelse af kvalitetskontrol, gennemførelse af audit, opfølgning på stikprøvekontrol mv. Så længe kvalitetsstyringssystemet lever op til de stillede krav i dette bilag, kan net- og distributionsvirksomhederne frit vælge udformningen af systemet. Kvalitetsstyringssystemet skal være dokumenteret skriftligt. Net- og distributionsvirksomhedernes kvalitetsstyringssystem skal opdateres, i det omfang den løbende kvalitetssikring, kvalitetskontrollen (intern som ekstern) eller audits giver anledning til opdateringer/justeringer. Kvalitetssikring Net- og distributionsvirksomhederne skal ved anvendelse af de procedurer, der er fastlagt i kvalitets- sikringssystemet, sikre, at dokumentation og indberetning, herunder også dokumentationen for besparelser, som er udført af aktører, der agerer på net- eller distributionsvirksomhedens vegne, er retvisende og opfylder kravene i denne aftale. Procedurerne i kvalitetssikringssystemet skal anvendes løbende i forhold til alle sager. Kvalitetskontrol Alle net- eller distributionsvirksomheder skal som led i kvalitetssikringen en gang om året gennemføre kvalitetskontrol af udvalgte energisparesager forud for indberetning, med henblik på at sikre, at energisparesagerne lever op til bestemmelserne i aftalen og denne bekendtgørelse om opgørelse af besparelser og dokumentation. Kvalitetskontrollen skal sikre, at bestemmelserne om opgørelse af besparelser, og alle dokumentationskrav er anvendt korrekt og skal derfor have særlig fokus på tekniske og beregningsmæssige elementer. Kvalitetskontrollen skal omfatte et repræsentativt udsnit af net- eller distributionsvirksomhedens sager, herunder sager fra forskellige aktører, sager som net- eller distributionsvirksomheden selv gennemfører, sager af forskellig størrelse m.v. Dette krav gælder for alle net- eller distributionsvirksomheder, som indberetter besparelser for et givet år. Såfremt en net- eller distributionsvirksomhed ikke indberetter energibesparelser, skal der således ikke foretages kvalitetskontrol for det pågældende år. Mindst hver anden gang skal kvalitetskontrollen udføres af en uafhængig tredjepart. Når kvalitetskontrollen ikke udføres af en uafhængig tredjepart, skal alle net- og distributionsvirksomheder, bortset fra virksomheder med et årligt energisparemål på under 2 TJ, gennemføre kvalitetskontrollen af en eller flere personer, som er uafhængige af de konkrete sager, der kontrolleres og have tilstrækkelig kendskab til aftalens bestemmelser og tekniske kompetencer til at vurdere de konkrete projekter samt anvendt opgørelsesmetode og forudsætninger for beregninger. Det er net- eller distributionsvirksomhedens ansvar, at den interne kvalitetskontrol udføres af en eller flere personer, der efterlever disse krav. Hvis kvalitetskontrollen finder, at en konkret energisparesag ikke lever op til bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller aftalen, skal net- eller distributionsselskabet forholde sig til kvalitetskontrollens vurdering, og tage stilling til om besparelsen kan indberettes, før dokumentationen er ændret, så den overholder kravene i aftalen, herunder at evt. manglende dokumentation er tilvejebragt eller beregning af besparelsen er justeret. Net- eller distributionsvirksomheden eller kontrollanten udarbejder en rapport over den gennemførte kvalitetskontrol, herunder hvor mange sager og hvilke sager, der er udtaget til kontrol, resultaterne af kontrollen og anbefalinger til net- eller distributionsvirksomheden om evt. korrigerende handlinger. Rapporten skal opbevares i mindst 5 år og kunne stilles til rådighed for intern og ekstern audit samt i forbindelse med Energistyrelsens stikprøvekontrol. Kvalitetskontrollen kan gennemføres samtidig med audit, jf. pkt. 5. Kvalitetskontrollens fundne fejl, net- eller distributionsvirksomhedens vurdering heraf samt opfølgning skal årligt rapporteres til Energistyrelsen, jf. pkt. 6. Audit Som led i kvalitetssikringen skal alle net- og distributionsvirksomhederne én gang årligt have gennemført en audit med henblik på at sikre, at virksomheden har implementeret et kvalitetssikringssystem, der lever op til kravene i dette bilag kvalitetssikringssystemet efterleves ved at gennemføre stikprøvekontrol af indberettede besparelser. Audit omfatter kontrol af ovenstående via gennemførelse af stikprøvekontrol af udvalgte energisparesager. Minimum hver anden gang skal denne audit gennemføres af en uafhængig tredjepart. Det kan f.eks. ske som led i et certificeret kvalitetsstyringssystem. De år, hvor der ikke foretages ekstern audit, skal der gennemføres intern audit af net- eller distributionsvirksomheden selv. Dette krav gælder for alle net- og distributionsvirksomheder, som indberetter besparelser for et givet år. Såfremt en net- eller distributionsvirksomhed ikke indberetter energibesparelser, skal der således ikke udføres audit for det pågældende år. For såvel intern som ekstern audit udarbejdes der af auditoren en skriftlig auditrapport. Net- og distributionsvirksomhederne skal opbevare auditrapporterne for gennemførte audits i mindst 5 år og skal kunne stilles til rådighed ved Energistyrelsens årlige stikprøvekontrol og ved eventuel evaluering af energispareaftalen. Audit kan gennemføres samtidig med kvalitetskontrollen, jf. pkt. 4. Der skal årligt ske afrapportering af audit til Energistyrelsen, jf. pkt. 6. Afrapportering af audit i forhold til procedurer for opgørelse, indberetning og dokumentation af omkostninger og virksomhedens efterlevelse heraf, skal ske til Forsyningstilsynet, jf. pkt. 6. Afrapportering af resultater fra kvalitetskontrol og audit Net- og distributionsvirksomhederne skal hvert år senest den 1. juli indsende en sammenfatning af resultaterne fra kvalitetskontrollen og audit til Energistyrelsen i forbindelse med indberetning af besparelser. Net- og distributionsvirksomhederne sender hvert år, samtidig med indsendelse af resultater til Energistyrelsen, resultaterne fra audit til Forsyningstilsynet. Afrapporteringen indsendes til Energistyrelsen via samarbejdsorganet, hvis virksomheden er medlem af et samarbejdsorgan. Er virksomheden ikke medlem af et samarbejdsorgan, indsender virksomheden selv afrapporteringen til Energistyrelsen. Energiindholdet i udvalget brændsler til slutanvendelser - konverteringstabel Energiprodukt KJ (NCV) kg olieækv. (NCV) kWh (NCV) 1 kg koks 28 500 0,676 7,917 1 kg stenkul 17 200 — 30 700 0,411 — 0,733 4,778 — 8,528 1 kg brunkulsbriketter 20 000 0,478 5,556 1 kg brunkul med høj brændværdi 10 500 — 21 000 0,251 — 0,502 2,917 — 5,833 1 kg brunkul 5 600 — 10 500 0,134 — 0,251 1,556 — 2,917 1 kg olieskifer 8 000 — 9 000 0,191 — 0,215 2,222 — 2,500 1 kg tørv 7 800 — 13 800 0,186 — 0,330 2,167 — 3,833 1 kg tørvebriketter 16 000 — 16 800 0,382 — 0,401 4,444 — 4,667 1 kg restbrændselsolie (svær olie) 40 000 0,955 11,111 1 kg let brændselsolie 42 300 1,010 11,750 1 kg motorbrændstof (benzin) 44 000 1,051 12,222 1 kg paraffinolie 40 000 0,955 11,111 1 kg LPG 46 000 1,099 12,778 1 kg naturgas ( 1 ) 47 200 1,126 13,10 1 kg LNG 45 190 1,079 12,553 1 kg træ (25 % fugtighed) ( 2) 13 800 0,330 3,833 1 kg pellets/træbriketter 16 800 0,401 4,667 1 kg affald 7 400 — 10 700 0,177 — 0,256 2,056 — 2,972 1 MJ udvundet varme 1 000 0,024 0,278 1 kWh elektrisk energi 3 600 0,086 1 ( 3 ) Kilde: Eurostat. 93 % metan. Medlemsstaterne kan anvende andre værdier, alt efter hvilken træsort der er mest anvendt i den pågældende medlemsstat. Finder anvendelse, når energibesparelser er opgjort i primærenergi ved hjælp af en bottom-up-tilgang baseret på det endelige energiforbrug. For besparelser i kWh elektricitet kan medlemsstaterne anvende en standardkoefficient på 2,5. Medlemsstaterne kan anvende en anden koefficient, hvis de kan begrunde de Metoder til beregning af energibesparelser Direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet fastlægger, jf. artikel 7, stk. 6 og bilag V, at de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parter eller offentlige gennemførelsesmyndigheder kan benytte en eller flere af følgende metoder til beregning af energibesparelser: a) Antagne besparelser, med henvisning til resultaterne af tidligere uafhængigt overvågede energiforbedringer i lignende anlæg. Den generiske tilgang kaldes »ex-ante«. b) Målte besparelser, hvor besparelserne ved installationen af en foranstaltning eller pakke af foranstaltninger fastslås ved at registrere den faktiske reduktion i energiforbruget, hvor der skal tages behørigt hensyn til faktorer som additionalitet, beboelse, produktionsniveauer og vejret, der kan påvirke forbruget. Den generiske tilgang kaldes »ex-post«. c) Skalerede besparelser, hvor der anvendes tekniske vurderinger af besparelser. Denne tilgang kan kun anvendes, hvis det er vanskeligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå solide målte data for et specifikt an- læg, f.eks. udskiftning af en kompressor eller elektrisk motor med en anden kWh-ydelse end den, som uafhængige oplysninger om besparelse er blevet målt på, eller hvis de foretages på grundlag af nationalt fastsatte metoder og benchmarks af kvalificerede eller akkrediterede eksperter, der er uafhængige af de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parter, der er involveret. d) Undersøgte besparelser, hvor forbrugernes reaktion på rådgivning, oplysningskampagner, mærknings- eller certificeringsordninger eller intelligent måling fastslås. Denne tilgang må kun anvendes for besparelser, der skyldes ændringer i forbrugernes adfærd. Den må ikke anvendes for besparelser, der skyldes installation af fysiske foranstaltninger.