Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste 1) Bekendtgørelse nr. 1043 af 16. december 1999, som blev videreført ved bekendtgørelse nr. 607 af 25. juni 2009, som denne bekendtgørelse afløser for så vidt angår heste, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret senest ved direktiv 98/48/EF. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste Bekendtgørelse nr. 1043 af 16. december 1999, som blev videreført ved bekendtgørelse nr. 607 af 25. juni 2009, som denne bekendtgørelse afløser for så vidt angår heste, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret senest ved direktiv 98/48/EF. I medfør af § 9, stk. 4 og 5, § 11, stk. 1-3, §§ 12 og 13, § 15, stk. 2, § 19, stk. 1, § 20, § 25, stk. 2, § 26, stk. 1, § 27, stk. 3 og 5, § 35, § 47, stk. 1, § 52 og § 58, stk. 8, i lov nr. 133 af 25. februar 2020 om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven) fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser: Anvendelsesområde Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på ethvert hestehold, jf. dog stk. 4. For heste, der holdes til landbrugsmæssige formål, gælder endvidere bestemmelserne i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på heste, som anvendes i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet i henhold til dyreforsøgslovgivningen. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse er mindstekrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning. Definitioner I denne bekendtgørelse forstås ved: Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse. Hestehold: Ethvert hold af husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse. Heste, der holdes til landbrugsmæssigt formål: Heste, der opdrættes eller holdes med henblik på slagtning, heste i stutterier, hvor der drives avl med fire eller flere følhopper, eller heste, der holdes til andet landbrugsmæssigt formål. Stangmål: Afstanden fra jorden og til det højeste punkt på hestens manke. Gruppeopstaldning: Opstaldning af flere heste uden adskillelse i samme rum. Folingsboks: Særligt indrettet boks, hvor folingen finder sted. Spiltov: Opstaldning i bås, hvor hesten står opbundet, oftest op mod en væg. Fold: En udendørs indhegning. Strukturfoder: Hø, halm (hvede, byg, havre, frøgræs), græs, ensilage eller wraphø. Kontakt til artsfæller Enhver hest skal holdes i et hestehold, der består af mindst to husdyr enten af hestearten eller af æselarten eller af to krydsninger af disse. Uanset stk. 1 kan en hest holdes alene i højst 4 måneder, hvis den ene hest i et hestehold med to heste dør eller af anden årsag permanent forlader hesteholdet. Opbinding Heste må ikke opstaldes i spiltov. Heste kan dog opbindes i op til 2 timer under tilsyn, hvis formålet er at lære hesten at stå opbundet uden tilsyn. Heste, der har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan opbindes uden tilsyn i op til 2 timer. Ved stævner, dyrskuer m.v. kan opbinding ske i længere tid. Heste, der gruppeopstaldes hele døgnet, og som har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan ud over bestemmelsen i stk. 3 en gang i døgnet opbindes i op til 5 timer, hvis opbinding ud over 2 timer er nødvendig af sikkerhedsmæssige hensyn m.v. Opbindingsperioden som nævnt i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 kan fraviges, hvis veterinære hensyn taler herfor. Indretning af stald og opstaldning Loftshøjde Loftshøjden i stalden skal være mindst hestens stangmål plus 75 cm i frihøjde over eventuel strøelse. For en hest med et stangmål på 1,85 m og derover kan loftshøjden dog være 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse. Kravet i stk. 1 kan fraviges i op til 15 pct. af stalden, hvor loftshøjden er lavere på grund af spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, forudsat at hesten ikke derved kan komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Arealet med lavere loftshøjde som beskrevet i 1. pkt. må ikke overstige 15 pct. af den enkelte hests minimumsgulvareal, jf. §§ 6-8. Kravet i stk. 1 kan fraviges i op til 30 pct. af en stald med taghældning, forudsat at fravigelsen skyldes taghældningen, og der ikke er spærfødder, tværgående bjælker eller lignende konstruktioner, der begrunder en fravigelse, jf. stk. 2. Det er en forudsætning for fravigelse af kravet til loftshøjde i stk. 1, at hesten ikke derved kan komme til skade eller udsættes for væsentlig ulempe. Arealet med lavere loftshøjde som beskrevet i 1. pkt. må ikke overstige 30 pct. af den enkelte hests minimumsgulvareal, jf. §§ 6-8. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 må loftshøjden i stalden ikke være lavere end 2,10 m i frihøjde over eventuel strøelse. Gulvareal m.v. Ved opstaldning enkeltvis i boks skal gulvarealet være mindst (1,7 x hestens stangmål)², og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hestens stangmål. Ved gruppeopstaldning skal gulvarealet opfylde følgende arealkrav: For de første fire heste skal der være mindst (2,0 x hestens stangmål)² pr. hest. For hver yderligere hest skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål)² pr. hest. Gulvarealet i folingsboksen skal være mindst (2,0 x hoppens stangmål)², og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hoppens stangmål. Når hoppe og føl er på stald, skal de indtil tidspunktet for fravænning, dog maksimalt 6 måneder, opholde sig i folingsboksen eller en boks af tilsvarende størrelse, jf. stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis hoppe og føl opstaldes efter bestemmelserne om gruppeopstaldning, jf.

§ 7. Gulvet i stalden og boksen skal være jævnt og ikke glat. Gulvet skal være konstrueret således, at hestene ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. Lejearealet skal være bekvemt, rent og passende drænet, og der skal i passende omfang udlægges strøelse. Ved gruppeopstaldning skal hestene have adgang til et velstrøet, tørt leje på mindst 80 pct. af gulvarealet. Opstaldningsforhold Foling under opstaldning skal ske i folingsboks. Syge eller skadede heste skal kunne holdes adskilt fra de øvrige heste, jf.

§ 24. Rum, udstyr og inventar Rum og udstyr, som anvendes i forbindelse med opstaldning af heste, skal konstrueres, installeres og vedligeholdes på en sådan måde, at hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe. Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet, installeret og vedligeholdt på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand samt for, at hesten pådrager sig skader. Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for hestes sundhed og velfærd, skal monteres således, at hestene beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe. Udstyret skal efterses mindst en gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger med henblik på at beskytte hestenes sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret. Inventar, herunder låger, mekanisk udstyr m.v. skal være konstrueret og installeret med henblik på at opnå et så lavt støjniveau som muligt. Staldklima Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af luftarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for hestene. Stalden skal have mekanisk eller naturlig ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt luftskifte. Lys Der skal være tilstrækkeligt naturligt lys i stalden, om nødvendigt suppleret med kunstigt lys, til at opfylde hestes adfærdsmæssige og fysiologiske behov. Stalden skal indrettes således, at følgende krav er opfyldt: Belysningen skal være jævnt fordelt, så hestene kan se hinanden og få et visuelt overblik over deres omgivelser. Det skal tilstræbes, at belysningen følger en døgnrytme, dog skal der altid sikres passende sammenhængende perioder med lys og mørke. Der skal være kunstig belysning af tilstrækkelig styrke til, at hestene til enhver tid kan tilses. Lyskilderne skal placeres, så de ikke medfører ulempe for hestene. Adgang til fold m.v. For ethvert hestehold skal der være adgang til en fold. Folden skal have et areal på mindst 800 m², hvoraf den korteste side skal være mindst 20 m. Benyttes folden af mere end fire heste på samme tid, forøges det i 1. pkt. angivne arealkrav med 200 m² pr. hest. En fold af minimumsstørrelse, jf. 1. pkt., må ikke benyttes af mere end i alt 20 heste på et døgn. Folden må ikke indhegnes med pigtråd. Heste skal i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold. Når plage, der er fra 1 til 2 år gamle, er på fold, skal de på fold sammen med artsfæller. Føl og plage skal, indtil de er 1 år gamle, på fold sammen med artsfæller i mindst 2 timer 5 dage om ugen. Dette kan dog fraviges i kortere perioder med træning. Stk. 1-3 kan fraviges, hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold taler afgørende herfor. Der skal for ethvert hestehold være en plan for, hvornår de enkelte heste kommer på fold. Udegående heste Den ansvarlige for et hestehold skal sikre sig, at heste, som går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end 12 timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag og er ved godt huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje. I læskur eller bygning skal gulvarealet opfylde arealkravene i

§ 7. Læskur eller bygning skal placeres på et sted med tilstrækkelig afvanding. Islandske heste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer og shetlandsponyer, jf. stk. 2, kan uanset bestemmelsen i § 18 holdes ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr i mere end 12 timer i døgnet uden adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje, hvis de holdes på meget store arealer, hvor naturlige forhold, som tæt beplantning, lavninger eller lignende, yder hestene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, og hvor der findes et tørt, strøet lejeareal med en veldrænet bund som f.eks. et tykt lag grannåle. Stk. 1 finder anvendelse på islandske heste, konik-heste, przewalski-heste, exmoor ponyer og shetlandsponyer af rene racer med stambog, eller dyr som dokumenterbart er mindst 7/8-rene racedyr. Hestene skal endvidere have udviklet et kraftigt og tæt hårlag og være ved godt huld. Foder og vand Heste skal have et nærende foder, der passer til deres alder . Foder og vand må ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade. Hestes foderration skal indeholde tilstrækkeligt strukturfoder. Heste skal have fri adgang til frisk vand. Stk. 1 gælder ikke ved kortere ophold på fold indtil 4 timer. Personale Den ansvarlige for et hestehold skal sikre sig, at hestene passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden således, at hestene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt. Tilsyn samt syge og tilskadekomne heste m.v. Den ansvarlige for et hestehold skal sikre sig, at hestene tilses mindst én gang om dagen, jf. § 9, stk. 1, i dyrevelfærdsloven. Det daglige tilsyn gælder også heste på græs eller lignende. Enhver, der erhvervsmæssigt holder hest, skal sørge for, at hesteholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt. I dyrlægens tilsyn skal indgå en vurdering af, om hesteholdet er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse. I tilfælde af sygdom eller tilskadekomst skal den ansvarlige for hesteholdet sikre, at hesten om fornødent isoleres, og at pleje iværksættes. Ved alvorlig lidelse, eller hvis hesten ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks tilkaldes. Aflivning, herunder slagtning, af heste i hesteholdet Den, der vil aflive en hest, skal sikre sig, at hesten aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning af heste ved drukning må ikke finde sted, jf. § 25, stk. 1, i dyrevelfærdsloven. Aflivning, herunder slagtning af heste, må kun foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i aflivning, herunder slagtning. Børn under 15 år må ikke udføre bedøvelse eller aflivninger, herunder slagtninger. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges i fornødent omfang, når det drejer sig om heste, der på grund af sygdom eller tilskadekomst straks skal aflives. Aflivning, herunder slagtning, af drægtige hopper i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden er forbudt. Det i stk. 1 nævnte slagteforbud finder ikke anvendelse, hvis der er tale om nødslagtning, hvor hoppen aflives i hesteholdet, eller hvis hoppen er blevet transporteret til slagteri i modstrid med forbuddet om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, jf. Rådets forordning (EF) Nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter. Nødslagtning i hesteholdet i medfør af stk. 2 skal udføres i henhold til bestemmelserne i bilag III, afsnit I, kapitel VI i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Det i stk. 1 nævnte aflivningsforbud finder ikke anvendelse, hvis aflivningen sker ved intravenøs injektion af en for hoppen dødelig dosis af veterinært lægemiddel godkendt til aflivning af dyr. Når en drægtig hoppe i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden på grund af sygdom eller tilskadekomst skal aflives straks, kan den i stk. 4 nævnte fremgangsmåde fraviges i fornødent omfang. Håndtering og træning m.v. Enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten i en tidlig alder oplæres til at blive håndteret. Oplæring, træning og brug af heste skal være tilpasset hestenes alder og deres fysiske og psykiske kapacitet, så de beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Kravet i stk. 1 gælder ikke hestepopulationer, der lever delvis vildt i særligt afgrænsede områder. Udstyr, som anvendes som hjælpemidler på heste, skal være tilpasset den enkelte hest og må ikke påføre hesten skader eller anvendes som tvangsmidler. Enhver form for medicinering og behandling, herunder kirurgisk behandling, som har til formål at skjule sygdomssymptomer, så hesten kan træne og deltage i konkurrencer, er ikke tilladt. Brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat, der hæftes på hesten, og påfører hesten elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktiveres, er forbudt. Hovpleje Beskæring eller anlæggelse af beslag på heste skal ske efter behov. Operative og lignende indgreb Brændemærkning af heste er ikke tilladt. Heste må kun halekuperes, hvis det konkret er påkrævet af veterinære hensyn. Halekuperingen skal altid foretages af en dyrlæge, og hesten skal bedøves, inden kuperingen foretages. Hesten skal samtidig gives længerevarende smertebehandling. Heste må kun kastreres, hvis hesten er bedøvet, inden kastrationen foretages, og kastrationen skal altid foretages af en dyrlæge. Hesten skal samtidig gives længerevarende smertebehandling. Fjernelse af mælketænder hos heste er forbudt, medmindre den blivende tand er i frembrud og kan ses. I andre tilfælde, hvor fjernelse af tænder hos heste er nødvendig, må denne kun foretages af en dyrlæge, og hesten skal samtidig i fornødent omfang bedøves og gives længerevarende smertebehandling. Fjernelse af tandkød på heste må kun foretages af en dyrlæge, og hesten skal samtidig i fornødent omfang bedøves og gives længerevarende smertebehandling. Straf Med mindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der overtræder § 3, § 4, stk. 1-2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, §§ 5-7, § 8, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., §§ 9-15, § 16, stk. 1-2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 17-20, § 21, stk. 1, § 22, § 23, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 24, § 25, stk. 2, § 26, stk. 1 og 3, § 27, stk. 1-2, eller §§ 28-35, eller undlader at hindre overtrædelse af § 25, stk. 3. Ved udmåling af straf efter stk. 1 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, jf. § 58, stk. 12, 1. pkt., i dyrevelfærdsloven. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Uanset bestemmelsen i § 3 kan et husdyr af heste- eller æselarten eller en krydsning heraf, der er anskaffet inden den 1. januar 2021, og som er blevet holdt uden kontakt til artsfæller, fortsat holdes uden kontakt til artsfæller, indtil dyret afhændes eller dør. Følgende bekendtgørelser ophæves: Bekendtgørelse nr. 125 af 2. februar 2010 om forbud mod brændemærkning af heste. Bekendtgørelse nr. 979 af 16. august 2017 om udegående heste.