Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Herved bekendtgøres lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 15. august 2019, med de ændringer, der følger af lov nr. 1560 af 27. december 2019. Den ændring, der følger af § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen træder i kraft den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017. Den ændring, der følger af § 1, nr. 12, i lov nr. 1737 af 27. december 2018 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen træder i kraft den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 1737 af 27. december 2018. Almindelige bestemmelser Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag varetager desuden administration af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Loven omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Undtaget fra loven er religiøse samfund, der er fritaget for afgiftspligt i medfør af § 2 a i lov om afgift af lønsum m.v. samt Julemærkefonden. Undtaget fra loven er endvidere diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer med udsendte medarbejdere og internationale organisationer. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven efter 1. pkt. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 16 andre medlemmer. Heraf udpeger Dansk Arbejdsgiverforening 5, Fagbevægelsens Hovedorganisation 6, staten 1, kommunerne 1, Danske Regioner 1, Forhandlingsfællesskabet 1 og Centralorganisationernes Fællesudvalg 1. Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 3 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Såfremt de i stk. 1 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 1 og 3, kan børne- og undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer. Bestyrelsen er ansvarlig for institutionens administration. Bestyrelsen kan overlade administrationen til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Lønrefusion Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser. For elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion med de takster, der gælder for elever under 25 år. For elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset om arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn eller almindelig elevløn. Refusion ydes ikke, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktikpladsen i henhold til anden lovgivning. Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter stk. 1, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervsuddannelser. Statens tilskud beregnes med en sats svarende til SU-stipendiesatsen for udeboende, der er fyldt 20 år, og udbetales kvartalsvis til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nærmere regler om ordningen, herunder om revisorattestation af oplysninger fra skolerne. Dækning af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det er en betingelse for dækning af udgifter efter 1. pkt., at der mellem arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at ordningen også finder anvendelse i forhold til udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, hvis eleverne har ophold på kostafdelinger som nævnt i regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse træffer afgørelse om, hvorvidt elevens ophold er nødvendigt eller aftalt. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse anmoder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om refusion for udgifter efter stk. 1 og 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for dækning af udgifter efter stk. 1 og 2 og om anden administration af ordningen, herunder at anmodning om refusion indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed (digital selvbetjening), og at anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, kan afvises af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilskud til befordringsudgifter m.v. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med elevens skoleophold. Beløbene ydes for elever i erhvervsuddannelser, herunder erhvervsuddannelser for voksne og for elever omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser på vilkår som nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., og i uddannelser, der efter § 4, stk. 1, er sidestillet med erhvervsuddannelser. Tilskuddet til befordringsudgifter, herunder befordringsudgifter, der afholdes for andre elever i medfør af § 12, kan højst udgøre 80 pct. af de af arbejdsgiveren afholdte udgifter. I uddannelsesområder eller dele af et uddannelsesområde vil der kunne indgås kollektive overenskomster mellem uddannelsesområdets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer vedrørende befordringsgodtgørelse til elever under erhvervsuddannelse, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med uddannelse af disse elever. Hvis sådanne overenskomster findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de heri fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden for området. Hvis en elev, herunder en elev under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, på grund af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald ikke har mulighed for at få udbetalt overenskomstmæssig befordringsudgift, jf. §§ 6 og 7, udbetaler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.

§ 15. Indtil anden uddannelsesaftale måtte blive indgået, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere i de i stk. 1 nævnte situationer elevers krav på refusionsberettiget løn, jf. § 4, stk. 1, og feriegodtgørelse under igangværende skoleophold ud over den periode, Lønmodtagernes Garantifond udbetaler erstatning for, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere retningslinjer for anmeldelse af krav i henhold til stk. 2, herunder frist for indgivelse af anmeldelse, samt for dokumentation af kravet og udbetaling af pengene. Mobilitetsfremmende ydelser m.v. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende erhvervsuddannelser yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag økonomisk støtte til elever i form af: Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads. Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads. Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse. Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende skolepraktik i erhvervsuddannelserne. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder økonomisk støtte til elever under erhvervsuddannelse, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser med henblik på praktikuddannelse i virksomheder i udlandet, jf. § 15, stk. 2. Støtten ydes i form af: Tilskud m.v. nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-3. Rejsehjælp til rejsen til Danmark ved praktikperiodens afslutning. Tilskud til boligudgifter. Tilskud til andre særlige udgifter, der er begrundet i udlandsopholdet. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte at yde tilskud til rejseudgifter til elever, der ønsker at indgå en aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse af en faglig grunduddannelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2. Reglerne i § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for støtte efter denne bestemmelse. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder hel eller delvis refusion af udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse med udstationering af elever med en erhvervsuddannelsesaftale i udlandet, jf. § 15, stk. 2, eller andre særlige udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af praktikpladser i udlandet. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan stille som vilkår for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i udstationeringsperioden ansætter en elev under skolepraktik i erhvervsuddannelserne. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder godtgørelse til elever i hovedforløbet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, når eleverne er optaget på grundlag af praktik i udlandet, jf. § 9, stk. 1. Godtgørelsen udgør samme beløb, som en arbejdsgiver efter § 5, stk. 1, er berettiget til at modtage som lønrefusion for den pågældende elev. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte at give tillæg til godtgørelsen efter stk. 1. Den samlede godtgørelse må dog højst udgøre et beløb, der svarer til fuld elevløn. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver for erhvervsuddannelseselever uden uddannelsesaftale, der er optaget til afsluttende skoleundervisning på grundlag af praktik i udlandet, jf. § 15, stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte, at bestemmelserne i §§ 6-10 finder tilsvarende anvendelse for andre elever end elever i erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til en eller flere institutioner eller en styrelse eller anden offentlig institution under Børne- og Undervisningsministeriet, som er bemyndiget til at varetage ordningens administration, eller personer, der varetager formidling af praktikpladser i udlandet, jf. også §§ 9 og 10. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever og praktikvirksomheder i erhvervsuddannelserne. Udvalgene samarbejder med institutionerne og de lokale og regionale interessenter herom. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder endvidere tilskud til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af svendeprøver for elever under erhvervsuddannelse for voksne, jf. § 67 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte. Staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik og beskæftigelsesmuligheder. Der ydes et tilskud pr. elev, der indgår uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale, eller som kommer i praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Der ydes dog ikke tilskud for elever inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet. Tilskud ydes på grundlag af et årligt måltal for antal registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende institution. Måltallet for den enkelte institution beregnes som en procentdel af antallet af tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det seneste kalenderår. Måltallet fastsættes til 100 pct. af antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler for institutionen i det seneste kalenderår. Tilskuddet forhøjes, når institutionen har opfyldt det årlige måltal. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Der ydes dog ikke tilskud for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om erhvervsuddannelser. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen eller praktikken i udlandet ikke får en varighed på mindst 3 måneder. Staten yder endvidere tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i de seneste 5 år. Stk. 1, 8.-10. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningerne i stk. 1 og 2 og fastsætter nærmere regler om udbetalingen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes regnskabsaflæggelse og revision. Børne- og undervisningsministeren udbetaler et foreløbigt beløb til dækning af udgiften til tilskud og administrationsudgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Beløbet udbetales kvartalsvis forud. Der gennemføres en efterfølgende regulering efter årets afslutning. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder et særligt regnskab for udbetalinger i løbet af året, jf.

§ 24. Regnskabet revideres efter bestemmelserne i

§ 25. Skolepraktikydelse m.v. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til skolepraktikydelse til elever i skolepraktik, jf. § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, herunder administrationsudgifter. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Beløbet efter 1. pkt. reguleres årligt med det generelle pris- og lønindeks. Administration af tilskudsordninger m.v. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af befordringstilskud og tilskud til værktøj, værnemidler og lign. til elever i skolepraktik samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af svendeprøver for elever i skolepraktik, jf. § 67 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere støtte efter § 8, stk. 2, til elever i skolepraktik samt skoleydelse til elever i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. De udgifter, der er forbundet med ordningerne nævnt i 1. og 2. pkt., herunder administrationsudgifter, afholdes af Børne- og Undervisningsministeriet. § 22, stk. 3, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere udbetalingen til skolerne af skolepraktikydelse, jf. § 12 d, til elever i skolepraktik, jf. § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. § 22, stk. 3, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. juli 2019, udbetaler staten en bonus på samlet op til 40.000 kr. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 30. juni 2022, udbetaler staten en bonus på samlet op til 40.000 kr. Praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus. Ansøgning om udbetaling af bonus efter stk. 1 og 2 skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningerne, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere udbetalingen af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse efter § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016, er ophævet ved § 30, stk. 5, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, men § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. er forblevet i kraft, jf. § 30, stk. 16, i lov nr. 745 af 8. juni 2018. De udgifter, der er forbundet med ordningerne efter stk. 1, 2 og 5, herunder administrationsudgifter, afholdes af staten. § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilrettelæggelsen af bonusordningerne, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter størrelsen af den økonomiske støtte efter §§ 6-10, § 11, stk. 4, og § 12 a samt betingelserne for ydelse og udbetaling af støtten. Bestyrelsen kan i regler, der fastsættes efter stk. 1, tillige fastsætte, at tilskud efter kapitel 4 ikke kan udbetales i forbindelse med praktik i bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder. (Ophævet) Godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. § 15 b, stk. 2, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, medmindre andet bestemmes ved lov. Bidraget efter § 18, stk. 2, tilpasses fremadrettet ved lov fra år til år efter aktiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Denne model indebærer, at arbejdsgivernes bidrag efter § 18, stk. 2, fremadrettet vil blive reguleret ved lov efter aktiviteten. Den fremadrettede regulering af bidraget efter § 18, stk. 2, indebærer, at arbejdsgiverne afholder udgiften til godtgørelse m.v. Overstiger de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag det efterfølgende år igen. Hvis de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. bliver lavere end prognosen, vil størrelsen på bidraget efter § 18, stk. 2, blive reduceret ved lov det efterfølgende år igen. § 15 b, stk. 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, medmindre andet bestemmes ved lov. Såfremt aktiviteten på kurser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres. (Ophævet) Statslig bonus for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder staten i overensstemmelse med stk. 2-6 og stk. 7, 1. pkt., og regler fastsat i medfør af stk. 7, 2. pkt., og stk. 8 samt administreret i medfør af § 15 f, stk. 1, 2. pkt., en bonus for 2017 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser. Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er omfattet af stk. 4. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i 2017 indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus. Der foretages i 2018 en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for 2017. Det er alene uddannelserne på listen over forventede fordelsuddannelser for 2017, som børne- og undervisningsministeren godkender og offentliggør, jf. stk. 6, der indgår i opgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt: Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter 3 måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i 2017. Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i 2017. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af den på finansloven fastsatte pulje, som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i 2017. Bonus kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev. Børne- og undervisningsministeren offentliggør i 2017 en liste over godkendte forventede fordelsuddannelser for 2017 på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Ministeren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for bonus. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregulering, afskæring, herunder af efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder staten i overensstemmelse med stk. 2-4 og stk. 5, 1. pkt., og regler fastsat i medfør af stk. 5, 2. pkt., og stk. 6 en bonus for 2017 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen. Bonus ydes for merbeskæftigelse målt i antal praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i 2014-2016. For en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2014, 2015 eller 2016, udregnes gennemsnittet som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret. Til en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2017, ydes der bonus for det antal praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i 2017 indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af den på finansloven fastsatte pulje, som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i 2017. Bonus kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Ministeren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for bonus. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemsnittets beregning, bonussens beregning, bonussens udbetaling, efterregulering, afskæring, herunder af efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser Kapitel 5 d nyaffattes den 1. januar 2022, jf. § 1, nr. 12, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 1737 af 27. december 2018. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. praktikårselev, jf. stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4. Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er omfattet af stk. 4. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus. Der foretages i året efter bonusåret en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonusåret. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddannelser for bonusåret, som børne- og undervisningsministeren godkender og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår i opgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt: Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter 3 måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i bonusåret. Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret. Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev. Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2-4 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4. Det er en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har en måluddannelsesratio i henhold til § 21 a. Det er endvidere en betingelse, at arbejdsgiverens uddannelsesratio i bonusåret er højere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio. Bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de foregående 3 år. For en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i et af de 3 foregående år, udregnes gennemsnittet som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret. Bonus udgør 25.000 kr. pr. praktikårselev. Børne- og undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser og hvilke uddannelser godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i det kommende kalenderår er fordelsuddannelser, på baggrund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer og på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft. Børne- og undervisningsministeren offentliggør årligt en revideret liste over godkendte fordelsuddannelser på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. (Ophævet) Begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever Det er med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå lønrefusion efter kapitel 2, refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det er med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Arbejdsgiverbidrag og praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4 og 4 a, herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c og 5 d og §§ 21 a­-21 i og 26 b. I 2015 udgør bidraget 2.276 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. I 2016 udgør bidraget 2.213 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og -lønniveau. I 2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. § 18, stk. 2, 1. pkt., nyaffattes den 1. januar 2022, jf. § 1, nr. 5, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 323 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2020-pris- og lønniveau. Bidraget efter 1. pkt. dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. De i stk. 1 og 2 nævnte bidrag opkræves samlet. Bidrag kan opkræves sammen med bidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Restancer for bidrag kan indgå i en fælles opkrævning. Overskydende midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1 og 2, overføres til efterfølgende år. Den del af bidragene, der ikke omgående viderebetales til ordningerne efter loven og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, skal anbringes som indestående i danske banker eller sparekasser eller eventuelt i obligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller af danske kommuner, i obligationer udstedt af danske realkreditinstitutioner, der er godkendt af staten, eller i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse hermed. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 2, i løbet af året. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut el.lign. til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i forbindelse med de ordninger, der dækkes af § 18, stk. 1 og 2, i løbet af året. Beløbet indregnes med tillæg af renter i bidraget for det følgende år, såfremt den samlede likviditet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter Børne- og Undervisningsministeriets vurdering nødvendiggør dette. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anvende opsparede midler vedrørende bidrag som nævnt i § 18, stk. 1, til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud som følge af forsinket indbetaling af ATP-bidrag for forsikrede og ikkeforsikrede personer, der modtager VEU-godtgørelse m.v. fra en offentlig myndighed i løbet af året. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere godkende, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan optage lån i et pengeinstitut el. lign. til dækning af et sådant midlertidigt likviditetsunderskud. Bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode. I det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for een lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører. Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2 betales ikke bidrag, hvis arbejdsgiveren ud over elever, som nævnt i stk. 4, har ansatte, hvis samlede beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsansat. Der betales ikke bidrag for følgende uddannelsessøgende, der har skriftlig aftale med arbejdsgiveren om gennemførelse af et uddannelsesforhold: Elever i erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, og erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse. Uddannelsessøgende i uddannelser, hvor både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov. Uddannelsessøgende i indtil 3 år i praktikuddannelse, der er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller vedkommende brancheorganisation eller er fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation el.lign. eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående uddannelse. Elever, der gennemgår uddannelsen til træningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om, hvilke uddannelser der berettiger til bidragsfritagelse. Bidrag efter § 18 indbetales til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fire gange årligt. Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med betalingen og eftergive bidrag og renter. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte særlige regler om beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d og § 21 c, jf. dog §§ 21 b og 21 i. Merbidraget beregnes i overensstemmelse med stk. 3-11. Merbidraget opkræves første gang i 2019. Er en arbejdsgivers uddannelsesratio, jf. stk. 4, lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. stk. 5, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen. Til brug for beregning af merbidraget opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår. Har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag. En arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør i 2018-2020 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev. En arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes af: En vægtet ratio bestående af summen af: En brancheratio (25 pct.), der beregnes som forholdet mellem antallet af praktikårselever for alle virksomheder inden for en given hovedbranche, jf. stk. 10, og antallet af erhvervsuddannede årsværk samlet set inden for branchen. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6. En uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (75 pct.), der beregnes som forholdet mellem det samlede antal praktikårselever og det samlede antal erhvervsuddannede årsværk. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6. Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalinger af bonus efter kapitel 5 d og tilskud i medfør af § 21 c. De forventede udbetalinger fordeles mellem henholdsvis den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 11, som summen af de budgetterede udgifter efter 1. pkt. i kalenderåret multipliceret med hver sektors andel af erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før kalenderåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de forventede sektorspecifikke udbetalinger efter 2. pkt. For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til effekten af et merbidrag for 900 praktikårselever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregående års faktor. De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, er fastsat i bilag 1, jf. dog 5. pkt. og stk. 8. Børne- og undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Har en arbejdsgiver ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter: En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register vedrørende uddannelsesniveau på baggrund af henvendelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet medarbejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de registrerede er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddannede. Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens arbejdsgiver er registreret i, jf. stk. 10, således at medarbejderen vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen. Ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7, nr. 1-3, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0. For så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0. Ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Undergruppen Bygge og Anlæg opdeles i to, hvor branchen Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det resterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen Bygge og Anlæg. Alle arbejdsgivere placeres på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag 2, som tilhørende en af de fire sektorer: Privat sektor. Kommunal sektor. Regional sektor. Statslig sektor. En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for den periode, hvor arbejdsgiveren har søgt en elev via et synligt og aktuelt opslag på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal uden at indgå en uddannelsesaftale, jf. stk. 2-5. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfatte et sådant antal elever. En arbejdsgiver kan ikke ansøge om at fritages for at betale merbidrag for en periode efter stk. 3 med en varighed af mindre end 3 måneder. Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været synligt og aktuelt på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal. Forlængelser af synlige og aktuelle opslag indgår i beregningen af opslagets længde. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for tiden indtil indgåelse af uddannelsesaftale. Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, jf. dog stk. 5, at et af følgende er opfyldt i hele perioden: Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke er på eller har gennemført et relevant grundforløb. Samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, og samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads. Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere. Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, for så vidt angår uddannelser med praktikpladskrav, at arbejdsgiveren har søgt en elev til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet, og at arbejdsgiveren ikke har modtaget ansøgere til stillingen. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, modtager et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 h, jf. dog stk. 3. I 2018 er tilskuddet 295 kr. årligt pr. erhvervsuddannet årsværk. Fra 2019 opgør bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilskuddets størrelse. Tilskudsgrundlaget opgøres som andelen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags samlede udgifter til skolepraktikydelse, der finansieres af bidrag efter § 18, stk. 1, og som kan henføres til indbetalinger for erhvervsuddannede årsværk i det foregående år. Tilskudsgrundlaget deles herefter med antallet af erhvervsuddannede årsværk i det forudgående år for at finde tilskuddet pr. erhvervsuddannet årsværk. Der udbetales ikke tilskud efter stk. 1 og 2, såfremt antallet af tilskudsberettigende erhvervsuddannede årsværk er identisk med det antal lønmodtagere, der i henhold til § 20, stk. 2, 1. og 2. pkt., fratrækkes arbejdsgiverens bidrag efter

§ 18. Er antallet af tilskudsberettigende erhvervsuddannede årsværk identisk med det samlede antal lønmodtagere, der betales bidrag for efter § 18, reduceres tilskuddet efter stk. 1 med tilskudsbeløbet for et erhvervsuddannet årsværk. Overstiger indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret. Opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11. Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret i sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har haft i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. praktikårselev beregnes ved at dividere overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Elever inden for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen. Ved opgørelsen af overskud anvendes det antal praktikårselever, der er i virksomheder, som har en måluddannelsesratio, jf. § 21 a, stk. 2. Overstiger udgifterne til bonus efter kapitel 5 d og tilskud efter § 21 c indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter § 21 b, opkræves underskuddet i overensstemmelse med stk. 2-4 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret. Opgørelsen af underskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11. Underskud opkræves blandt arbejdsgivere placeret i sektoren for hvert erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 h, som arbejdsgiveren har haft i det år, som underskuddet vedrører. Underskud pr. erhvervsuddannet årsværk beregnes ved at dividere underskuddet med antal erhvervsuddannede årsværk i bidragsåret i den pågældende sektor. Ved opgørelsen af underskud anvendes det antal erhvervsuddannede årsværk, der i henhold til § 21 c, stk. 1 og 2, modtager tilskud efter § 21 c. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til bonusordningerne efter kapitel 5 d, merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b og 21 i, tilskudsordningen efter § 21 c og over- og underskudsdelingsordningerne efter §§ 21 d og 21 e gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere. § 18, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 21, stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt. Sker indbetaling efter stk. 1 ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4, og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan herunder fastsættes regler om beregning af bonus efter § 15 g og gennemsnit efter § 15 h. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modregning og afskæring. Børne- og undervisningsministeren kan efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, bortset fra farmakonomuddannelsen kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter stk. 1 med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om betingelserne for godkendelse af uddannelser efter stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en særskilt opgørelse for indbetalinger efter §§ 21 a og 21 e og udbetalinger efter §§ 15 g, 15 h, 21 b, 21 c, 21 d og 21 i som en del af årsregnskabets noter, jf.

§ 24. Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag. Følgende arbejdsgivere, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for elever på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, som arbejdsgiveren uddanner efter skriftlig aftale med den offentlige myndighed, som har indgået uddannelsesaftale med eleven: Private leverandører, der udfører opgaver efter §§ 83, 83 a eller 86 i lov om social service, og private leverandører, der udfører opgaver efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og §§ 85, 107, 108 og 110 i lov om social service. Der kan alene ske merbidragsfritagelse for de kalenderdage, hvor eleven uddannes hos arbejdsgiveren. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation kan ske, ved at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love. Beløb til dækning af de ordninger, der administreres af institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, udbetales månedsvis af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til disse skoler. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og om revision og afgivelse af regnskab for institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser vedrørende de i stk. 1, nævnte udgifter, jf. dog stk. 3, 5. pkt. Børne- og Undervisningsministeriet dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til befordringstilskud, værktøj, værnemidler og lignende samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøve for skolepraktikelever samt mobilitetsfremmende ydelser, jf. § 13, herunder administrationsudgifter. Børne- og Undervisningsministeriet dækker endvidere Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til skoleydelse til elever i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender et budget til Børne- og Undervisningsministeriet over de forventede udgifter til ordningerne. Udbetalingen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker forskudsvis én gang i kvartalet med en efterfølgende årlig regulering på grundlag af et regnskab for det pågældende år. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse aflægger regnskab for disse udgifter til Børne- og Undervisningsministeriet som en del af skolernes årsregnskab. (Ophævet) Tilbagebetaling og udpantningsret Har den, der oppebærer ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i henhold til loven, givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetalingen af ydelsen, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at ydelsen bortfalder helt eller delvis, og at udbetalte ydelser skal tilbagebetales. Udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser i medfør af § 13, der er sket med urette, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kræve tilbagebetalt fra skolen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har udpantningsret for tilbagesøgning af de i stk. 1 nævnte ydelser samt for bidrag og renter, jf. kapitel 7. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af de i stk. 1 nævnte ydelser og af ydelser efter ordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer i henhold til anden lovgivning på Børne- og Undervisningsministeriets område, herunder om frist for tilbagebetalingen. Forskellige bestemmelser Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender et budget for de samlede udgifter efter denne lov til Børne- og Undervisningsministeriet. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed. Regnskabet følger kalenderåret. Det reviderede og godkendte årsregnskab sendes senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb til Børne- og Undervisningsministeriet. Årsregnskabet opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven. Årsregnskabet for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udnævner revisor, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Ved revisorskift skal bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og revisor give børne- og undervisningsministeren en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold. Revisionen foretages i overensstemmelse med § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revision eller aflæggelse af regnskabet. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem. Offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets organisationer skal i ansøgningen samt efter anmodning give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ved administrationen af sine sagsområder forlange at få nødvendige personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra eleven eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for administrationen af sine sagsområder i kontroløjemed foretage registersamkøring af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister

§ 7. Stk. 3 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, efter §§ 21 a, 21 c og 21 e indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. Data på individniveau omfattet af stk. 1 er fortrolige, i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser. Dette gælder dog ikke for den, hvem data vedrører. En arbejdsgiver kan ikke forlange at blive gjort bekendt med data på individniveau efter stk. 1, i det omfang disse data er imputerede eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er ikke berettiget til at gøre en arbejdsgiver bekendt med data omfattet af stk. 3, inden der træffes afgørelse. Dette gælder, uanset om arbejdsgiveren ikke kan antages at være bekendt med, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i besiddelse af data omfattet af stk. 3, og uanset om disse data er til ugunst for arbejdsgiveren og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Indholdet af en begrundelse i en afgørelse truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag begrænses, i det omfang data er undtaget fra partsaktindsigt, jf. stk. 3. Klager over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov kan, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn. Klage i henhold til stk. 1 indgives til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension. Myndigheden vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvis medhold. Giver myndigheden ikke klageren fuldt ud medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne om oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf.

§ 26. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag giver efter anmodning børne- og undervisningsministeren vederlagsfrit alle oplysninger af betydning for ordningerne efter denne lov, herunder oplysninger med henblik på en vurdering af de økonomiske forhold. Oplysningerne kan overføres i elektronisk form. (Udelades) Ikrafttrædelses- og overgangsregler Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992, ophæves, jf. dog § 34 og

§ 41. (Ophævet) Nyvalg til den i § 3 nævnte bestyrelse finder sted pr. den 1. januar 1993. Det i § 18 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992, nævnte ankenævn behandler klager, der er indgivet inden den 1. januar 1993. (Ophævet) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 523 af 6. juni 2007 (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.) Lovændringen vedrører

§ 30. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2008. Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter de hidtil gældende bestemmelser som efter de bestemmelser, der gælder efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 7. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden. Afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, har fortsat virkning som afbrydelse, selv om den ikke er sket på den efter lovens ikrafttræden foreskrevne måde. (Udelades) Lov nr. 634 af 16. juni 2014 (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) Lovændringen vedrører § 4, stk. 2 og 4, § 5, stk. 2, 1. pkt., § 6, stk. 1, 2. pkt., § 7 a, stk. 1, 1. pkt., § 9, stk. 1, § 11, stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. og 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-5. (Udelades) Lovens § 4, nr. 9, træder i kraft den 1. januar 2015. Lovens § 4, nr. 1-7 og 10, og §§ 6 og 9 træder i kraft den 1. august 2015. (Udelades) (Udelades) For perioden fra den 1. august 2015 til den 31. juli 2021 overfører Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et beløb til staten til dækning af udgifter for den overgangsordning for elever, der er nævnt i stk. 8, 3. pkt. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling beregner årligt beløbets størrelse og fastsætter betalingstidspunkterne. (Udelades) Lov nr. 1747 af 27. december 2016 (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.) Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, kapitel 5 c, § 17 b, og § 18, stk. 1 og 2. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2017. Ved beregning af bonusudløsende praktikårselever efter § 15 e som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, indgår alene uddannelsesaftaler påbegyndt den 1. januar 2017 eller senere. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for uddannelsesaftaler indgået før denne lovs ikrafttræden. Lov nr. 706 af 8. juni 2017 (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.) Lovændringen vedrører § 4, stk. 2, § 12 b, stk. 1, 1. pkt., § 12 c, overskriften til kapitel 4 a, § 12 d, stk. 2, § 15 e, stk. 1, 4, 7 og 8, § 15 f, stk. 1, 5 og 6, § 17 b, 2. pkt., overskriften til kapitel 7, § 18, stk. 1, § 21, stk. 1, 2. pkt., §§ 21 a-21 g, § 26 a og § 26 b, stk. 1. Ændringerne vedrørende lovens kapitel 5 d, § 21, stk. 2, og bilag 1 og 2, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 3 i lov nr. 1669 af 26. december 2017. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5. § 1, nr. 1, 9-15, 19 og 25, og §§ 15 i og 21 f i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16 og 22, træder i kraft den 1. juli 2017. (Udelades) § 1, nr. 2-8, 16-18, 20-24 og 26, og § 2, nr. 3-17, træder i kraft den 1. januar 2018. (Udelades) Regler fastsat i medfør af § 12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 30. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 c, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 5. Den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, som dækkes efter § 12 d, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, omfatter udgifter, der afholdes den 1. januar 2018 eller senere. Ved beregning af bonus pr. praktikårselev på fordelsuddannelser efter § 15 g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, indgår uddannelsesaftaler påbegyndt i 2017 for kalenderdage i bonusåret. § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. august 2015. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan foretage efterregulering af afgørelser om lønrefusion, der er truffet efter dette tidspunkt, og kan i nødvendigt omfang fastsætte regler herom. § 21 f, stk. 1-3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, har virkning fra den 1. januar 2018. Lov nr. 1669 af 26. december 2017 (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.) Lovændringen vedrører § 18, stk. 4, 1. pkt., § 21, stk. 2 og 3, 1. pkt., § 21 f, stk. 2, § 27, stk. 2, og bilag 1. Ændringen vedrørende lovens kapitel 5 d er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 4 i lov nr. 1693 af 26. december 2017. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Loven finder ikke anvendelse på klager indgivet før lovens ikrafttræden til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 1692 af 26. december 2017 (Øget søgning til erhvervsuddannelse for voksne m.v.) Lovændringen vedrører overskriften til kapitel 4, § 12 b, stk. 2 og 3, og § 13, stk. 1, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2. (Udelades) Regler fastsat i medfør af § 12 b, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. Lov nr. 1693 af 26. december 2017 (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.) Lovændringen vedrører § 15 b, stk. 2 og 3, kapitel 5 d, § 18, stk. 2, § 19, stk. 2, 1. pkt., og § 21 a, stk. 2, 3. pkt. Ændringen vedrørende § 18, stk. 2, 1. pkt., der træder i kraft den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse. Ændringen vedrørende kapitel 5 d er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den efterfølgende er blevet ophævet, jf. § 4, nr. 1, i lov nr. 1737 af 27. december 2018. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2. Lovens § 1, nr. 3 og 5, § 2, nr. 2 og 4, og § 3, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2022. § 15 b, stk. 2 og 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. januar 2022. (Udelades) Lov nr. 170 af 6. marts 2018 (Justering af skoleydelse og indsættelse af bilag 2 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) Lovændringen vedrører bilag 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lov nr. 170 af 6. marts 2018 er bekendtgjort i Lovtidende den 7. marts 2018. (Udelades) Lov nr. 745 af 8. juni 2018 (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.) Lovændringen vedrører § 13, stk. 1, 2. pkt., § 20, stk. 4, nr. 1, § 22, stk. 3, 2. pkt., og § 26 b, stk. 2-5. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, Lov nr. 745 af 8. juni 2018 er bekendtgjort i Lovtidende den 9. juni 2018. jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) § 1, § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 1, § 4, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1-3, §§ 7 og 8, § 9, nr. 1-4, §§ 10-12, § 13, nr. 1-3, § 14, nr. 2, § 15, nr. 2, §§ 16, 18 og 19, § 20, nr. 1, §§ 21-29 og stk. 8 træder i kraft den 1. august 2019. (Udelades) § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse i relation til elever i erhvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016. I relation til disse elever finder de hidtil gældende regler anvendelse. (Udelades) Lov nr. 1701 af 27. december 2018 (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) Lovændringen vedrører § 1, stk. 2 og 3, § 15 b, stk. 1, § 15 b, stk. 2, 1. pkt., § 15 b, stk. 3, § 18, stk. 2, § 19, stk. 1, og § 21 c, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 2, 13, 15, 19, 21, 26, 30-33, 35 og 36, § 2, nr. 16, § 3, nr. 1-9, § 4 bortset fra nr. 14, jf. stk. 2, og §§ 6, 12 og 13. Ved bekendtgørelse nr. 1740 af 27. december 2018 er det bestemt, at § 3, nr. 1-9 (dvs. ændringer af § 1, stk. 2 og 3, § 15 b, stk. 1, § 15 b, stk. 2, 1. pkt., § 15 b, stk. 3, § 18, stk. 2, og § 19, stk. 1), træder i kraft den 1. januar 2019. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte overgangsregler, herunder om indfasning af prøver i arbejdsmarkedsuddannelser, personkreds m.v., om udbudsrunder, geografiske dækningsområder m.v., om flytning af administrationen af VEU-godtgørelse og befordring og tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder i forhold til udgifter til godtgørelse i 2019 som følge af afløb, periodisering m.v., og om institutioners ibrugtagning af fælles informationssystemer og overgang fra tidligere systemer. (Udelades) Lov nr. 1737 af 27. december 2018 (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.) Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, 2. pkt., overskriften til kapitel 2 a, § 5 a, § 7 a, stk. 1, § 15 h, § 15 i, stk. 1, § 18, stk. 1, 2. pkt., § 18, stk. 2, 1. pkt., § 19, stk. 2 og 4, § 21 a, stk. 1, § 21 a, stk. 2, 2. pkt., § 21 a, stk. 5, nr. 1, litra a, § 21 a, stk. 5, nr. 2, 2. pkt., § 21 a, stk. 7, nr. 3, § 21 a, stk. 9, § 21 b, § 21 c, stk. 1, 1. pkt., § 21 d, stk. 2, § 21 e, stk. 2, § 21 e, stk. 3, 1. pkt., § 21 f, stk. 1, 1. pkt., §§ 21 g-21 i, § 23 a, stk. 3, § 26 b, stk. 1, og bilag 1. Ændringen vedrørende kapitel 5 d er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen træder i kraft den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 1737 af 27. december 2018. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-5. (Udelades) § 1, nr. 6-8, og § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 2019. § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. januar 2022. § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for ophold på kostafdelinger, der er påbegyndt før den 1. juli 2019. For sådanne ophold finder den hidtidige § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat anvendelse. § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, finder ikke anvendelse for overenskomstmæssige udgifter til ophold på kostafdelinger, som er påbegyndt før den 1. juli 2019. For sådanne udgifter finder den hidtidige § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat anvendelse. § 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, har virkning for stillingsopslag, som er opslået den 1. januar 2018 eller senere. § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder dog ikke anvendelse for stillingsopslag, som er opslået før den 1. januar 2019. For sådanne stillingsopslag er det en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i § 21 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, at et af følgende betingelser er opfyldt i hele perioden: Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i § 21 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke har gennemført et relevant grundforløb. Samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads. Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen. Regler fastsat i medfør af § 5 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 5 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7. Regler fastsat i medfør af § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 21 b, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23. Lov nr. 547 af 7. maj 2019 (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.) Lovændringen vedrører § 13, stk. 1, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) Lovens § 1, nr. 8, 19, 24, 27 og 29-33, og § 6 finder ikke anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt før den 1. august 2019. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. (Udelades) Lov nr. 562 af 7. maj 2019 (Videreførelse af igu-ordningen og egu-bonusordningen) Lovændringen vedrører § 13 og

§ 14. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2019. (Udelades) Lov nr. 1560 af 27. december 2019 (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2020 og justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag for 2020 m.v.) Lovændringen vedrører kapitel 5 b, § 17 b, 1. pkt., § 18, stk. 1, 1. pkt., § 18, stk. 2, 1. pkt., § 21 a, stk. 9, og bilag 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag Uddannelse Modelparameter Ambulancebehandler 1,26 Anlægsgartner 1,04 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 1,14 Autolakerer 1,00 Automatik- og procesuddannelsen 1,16 Bager og konditor 0,99 Beklædningshåndværker 0,64 Beslagsmed 1,00 Boligmontering 1,28 Buschauffør i kollektiv trafik 1,36 Bygningsmaler 0,96 Bygningssnedker 1,42 Bådmekaniker 1,00 Cnc-tekniker 1,00 Cykel- og motorcykelmekaniker 0,99 Data- og kommunikationsuddannelsen 1,13 Den pædagogiske assistentuddannelse 0,59 Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,98 Digital media-uddannelsen 0,99 Dyrepasser 0,87 Ejendomsservicetekniker 1,51 Elektriker 1,26 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 1,47 Elektronikoperatør 1,00 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 1,23 Ernæringsassistent 1,20 Eud uspecificeret 1,00 Eventkoordinator 1,00 Film- og tv-produktionsuddannelsen 1,07 Finansuddannelsen 1,30 Finmekaniker 1,12 Fitnessuddannelsen 1,36 Flytekniker 1,78 Forsyningsoperatør 1,00 Fotograf 1,18 Frisør 0,94 Gartner 1,19 Gastronom 1,06 Glarmester 1,17 Gourmetslagter 1,02 Grafisk tekniker 1,40 Greenkeeper 0,95 Guld- og sølvsmed 0,74 Handelsuddannelsen med specialer 1,44 Havne- og terminaluddannelsen 1,00 Hospitalsteknisk assistent 1,25 Industrioperatør 1,32 Industriteknikuddannelsen 1,17 Karrosseriteknikeruddannelsen 1,30 Kontoruddannelsen med specialer 1,13 Kosmetiker 0,98 Kranfører 1,00 Køletekniker 1,18 Lager- og terminaluddannelsen 0,95 Landbrugsuddannelsen 1,13 Lastvognsmekaniker 1,35 Lufthavnsuddannelsen 1,06 Maritime håndværksfag 1,17 Maskinsnedker 0,99 Mediegrafiker 0,97 Mejerist 1,00 Murer 1,15 Møbelsnedker og orgelbygger 1,24 Ortopædist 1,00 Overfladebehandler 0,91 Personvognsmekaniker 1,13 Plastmager 1,02 Procesoperatør 1,07 Produktions- og montageuddannelsen 1,05 Produktør 1,00 Receptionist 1,04 Serviceassistent 1,86 Sikkerhedsvagt 1,00 Skibsmekaniker 1,00 Skibsmontør 1,08 Skiltetekniker 0,94 Skorstensfejer 1,29 Skov- og naturtekniker 1,10 Slagter 0,78 Smed 1,07 Social- og sundhedsassistent 0,99 Social- og sundhedshjælper 1,07 Stenhugger og stentekniker 1,00 Stukkatør 1,00 Støberitekniker 1,00 Tagdækker 1,20 Tandklinikassistent 0,80 Tandtekniker 0,99 Tarmrenser 1,11 Teater-, event- og av-tekniker 1,20 Teknisk designer 1,35 Teknisk isolatør 0,92 Tjener 1,00 Togklargøringsuddannelsen 1,00 Træfagenes byggeuddannelse 1,15 Turistbuschauffør 1,00 Urmager 0,91 Vejgodstransportuddannelsen 1,23 Veterinærsygeplejerske 1,26 Vvs-energi 1,13 Værktøjsuddannelsen 1,17 Opdeling af sektorkoder på 4 sektorer Nr. Virksomhedsregistrering (Danmarks Statistik) Sektorkoder (Danmarks Statistik) Endelig sektorplacering 11 Statslige ikkefinansielle kvasiselskaber '05 Offentlige virksomheder' Stat 12 Kommunale ikkefinansielle kvasiselskaber '05 Offentlige virksomheder' Kommune 13 Regionernes ikkefinansielle kvasiselskaber '05 Offentlige virksomheder' Region 14 Statsligt ejede ikkefinansielle selskaber '05 Offentlige virksomheder' Stat 15 Kommunalt ejede ikkefinansielle selskaber '05 Offentlige virksomheder' Kommune 16 Regionsejede ikkefinansielle selskaber '05 Offentlige virksomheder' Region 18 Private ikkefinansielle selskaber '06 Private virksomheder' Privat 21 Centralbanken '05 Offentlige virksomheder' Stat 27 Offentlige penge- og realkreditinstitutter '05 Offentlige virksomheder' Stat 28 Private penge- og realkreditinstitutter '06 Private virksomheder' Privat 31 Offentlige pengemarkedsforeninger '05 Offentlige virksomheder' Stat 32 Private pengemarkedsforeninger '06 Private virksomheder' Privat 37 Offentlige investeringsforeninger '05 Offentlige virksomheder' Stat 38 Private investeringsforeninger '06 Private virksomheder' Privat 41 Andre offentlige finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser '05 Offentlige virksomheder' Stat 42 Andre private finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser '06 Private virksomheder' Privat 47 Offentlige finansielle hjælpeenheder '05 Offentlige virksomheder' Stat 48 Private finansielle hjælpeenheder '06 Private virksomheder' Privat 51 Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder '05 Offentlige virksomheder' Stat 52 Private koncerntilknyttede finansielle enheder '06 Private virksomheder' Privat 57 Offentlige forsikringsselskaber '05 Offentlige virksomheder' Stat 58 Private forsikringsselskaber '06 Private virksomheder' Privat 61 Offentlige pensionskasser '05 Offentlige virksomheder' Stat 62 Private pensionskasser '06 Private virksomheder' Privat 71 Statslig forvaltning og service – integrerede enheder '01 Staten' Stat 72 Statslig forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder '01 Staten' Stat 74 Regionernes forvaltning og service – integrerede enheder '02 Regioner' Region 75 Regionernes forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder '02 Regioner' Region 76 Kommunal forvaltning og service – integrerede enheder '03 Kommuner' Kommune 77 Kommunal forvaltning og service – ikkeintegrerede enheder '03 Kommuner' Kommune 79 Sociale kasser og fonde '04 Sociale kasser og fonde' Stat 81 Personligt ejede virksomheder '06 Private virksomheder' Privat 89 Nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger '07 Private nonprofitorganisationer' Privat 91 Internationale organisationer (internationale organisationer, f.eks. EU-institutioner og udenlandske ambassader i DK) '06 Private virksomheder' Privat 99 Ikke oplyst '08 Uoplyst' Privat