Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) I medfør af § 8, stk. 1, og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, og § 11, stk. 2, § 14, stk. 4, § 15, stk. 5, og § 19, nr. 1, litra a, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, 5, 6 og 13, og § 8, nr. 9 og 24, bekendtgørelse nr. 1370 af 11. december 2019 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Forskning og Uddannelse: Uddannelsernes overordnede formål Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne. Uddannelserne har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område. En masteruddannelse skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer de studerende til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Den enkelte masteruddannelse tilrettelægges med henblik på at sikre, at de studerende efter gennemført uddannelse er i stand til at anvende fagområdets videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med: vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger, formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister, styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer, selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og egen faglige udvikling. Den enkelte masteruddannelses formål skal fremgå af uddannelsens studieordning. En masteruddannelse gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. En masteruddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb. Tilrettelæggelse m.v. Universitetet kan udbyde masteruddannelser efter denne bekendtgørelse efter godkendelse af Akkrediteringsrådet, jf. lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. En masteruddannelse giver ret til at anvende betegnelsen »master i« med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: »Master of« efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. Godkendelsen efter § 4 skal indeholde oplysninger om den betegnelse, som uddannelsen giver ret til at anvende på dansk og på engelsk. Betegnelserne samt en eventuel forkortelse heraf skal fremgå af studieordningen. En masteruddannelse udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS-point, der svarer til 1 års heltidsstudier, jf. dog stk. 4. Uddannelsen kan tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år, men kan også tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på 1 år, jf. dog stk. 4. Uddannelsen til Master of Public Health er normeret til 90 ECTS-point. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 4 ½ år. Det skal fremgå af studieordningen, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen. Uddannelsens tilrettelæggelse skal fremgå af studieordningen. Universitetet skal vejlede ansøgere i forbindelse med optagelse på masteruddannelser og skal tilbyde studievejledning til de studerende under uddannelsesforløbet. Adgangskrav m.v. Adgang til uddannelserne er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst: en relevant bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse, en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, eller en relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau. Universitetet fastsætter regler i studieordningen om krav til ansøgerens relevante uddannelsesmæssige faglige forudsætninger, jf. stk. 1. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Universitetet fastsætter regler i studieordningen om krav til ansøgerens erhvervserfaring. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren skal aflægge supplerende prøver inden en frist fastsat af universitetet, dog senest inden studiestarten. Universitetet bestemmer selv, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte uddannelse, medmindre Styrelsen for Forskning og Uddannelse har fastsat et årligt maksimumstal for optagelseskapaciteten. Universitetets udbud af masteruddannelser skal annonceres offentligt. Indhold m.v. Indholdet af den enkelte uddannelse skal fremgå af studieordningen. Dog skal den enkelte uddannelse omfatte følgende: Obligatoriske moduler svarende til mindst 30 ECTS-point. Modulerne skal være konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil. Et afsluttende masterprojekt, der dokumenterer, at niveauet for uddannelsen er opnået. Masterprojektet skal udgøre mindst 12 og højst 20 ECTS-point. Masterprojektet kan dog udgøre op til 30 ECTS-point på masteruddannelsen i Public Health. Emnet for masterprojektet skal på forhånd være godkendt af universitetet. Uddannelsen kan endvidere indeholde et antal valgfrie moduler eller egentlige specialiseringsmoduler. Hvis uddannelsen tilrettelægges med specialiseringer, skal masterprojektet udarbejdes inden for specialiseringen. Eksamen m.v. For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder: Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). En masteruddannelse skal normalt tilknyttes et censorkorps for en eksisterende kandidatuddannelse og have fælles censorkorps med ens eller sammenlignelige masteruddannelser. Studieordning Universitetet fastsætter nærmere regler om uddannelserne i en studieordning. Studieordningen for den enkelte uddannelse skal indeholde følgende: Uddannelsens betegnelse, herunder eventuel forkortelse, og den engelske oversættelse. Adgangsgivende uddannelser. Erhvervserfaring, herunder dennes omfang. Faglig profil, der beskriver: uddannelsens formål og uddannelsens mål for læringsudbytte. Regler om moduler, herunder fagelementer: Mål. Indhold. Omfang angivet i ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer. Tidsmæssig placering. Forudsætninger for deltagelse. Regler om skriftlige opgaver, herunder masterprojektet og dettes omfang. Regler om merit og forhåndsmerit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden masteruddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet. Regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne. Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter. Overgangsordninger. Masteruddannelsens studienævn og relevante censorkorpsskal fremgå af studieordningen. Studieordningen skal indeholde regler fastsat i medfør af eksamensbekendtgørelsen, karakterbekendtgørelsen og denne bekendtgørelse. Det skal fremgå af studieordningen, at universitetet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. Dispensation forudsætter, at der foreligger usædvanlige forhold. Når et universitet udarbejder nye studieordninger eller væsentligt ændrer en eksisterende studieordning, skal universitetet drøfte den nye eller reviderede studieordning med de relevante aftagerpaneler. Desuden indhenter universitetet en udtalelse fra censorformandskabet. Universitetet skal koordinere væsentlige ændringer af en studieordning med andre universiteter, der udbyder ens eller sammenlignelige masteruddannelser. Studieordninger træder i kraft ved et studieårs begyndelse, og de skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordninger skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Med henblik på at opnå en sammenhængende uddannelsesstruktur for masteruddannelser kan universitetet fastsætte fælles regler om uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. Andre bestemmelser I det enkelte tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet kan universitetet godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden masteruddannelse efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden godkendt dansk masteruddannelse eller tilsvarende udenlandsk uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse. Afgørelser efter stk. 1 træffes på grundlag af en faglig vurdering. Universitetets afgørelse efter § 16 kan indbringes for et meritankenævn eller Kvalifikationsnævnet i overensstemmelse med de gældende regler herom. I universitetets vedtægt kan der fastsættes særlige regler for styrelse af masteruddannelser. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan dispensere fra denne bekendtgørelse, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes Styrelsen for Forskning og Uddannelse af den, afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer. Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. januar 2020 og har virkning for studerende, der påbegynder en masteruddannelse den 1. september 2020 eller senere. Bekendtgørelse nr. 769 af 22. august 1996 om uddannelse til Master of Public Health (MPH) ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet ophæves. Bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) ophæves. Studerende har ret til at færdiggøre deres uddannelse efter reglerne i de hidtidige bekendtgørelser, hvis uddannelsen er påbegyndt før den 1. september 2020. Universitetet fastsætter, hvornår der sidste gang afholdes prøve efter disse bekendtgørelser. Universitetet fastsætter nærmere overgangsregler for studerende, der er omfattet af stk. 3.