Digitaliseringsstyrelsen may process certain personal data for operating the Digital Post solution, and the Minister for Finance may set rules for responsibilities, supervision, approval schemes, service obligations, requirements, compensation, and commencement.
§ 2. Digitaliseringsstyrelsen vil behandle personoplysninger i form af personnumre, cvr-numre, e-mail og telefonnumre el.lign. i forbindelse med drift, vedligeholdelse og forvaltning af postløsningen, herunder identifikation og advisering af fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttet Digital Post efter §§ 3 og 4. Bestemmelsen i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder ikke anvendelse for behandling af personnumre i medfør af stk. 1. Offentlige afsendere er dataansvarlige for indholdet af de meddelelser, de sender via Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen er databehandler for offentlige afsenderes forsendelse af meddelelser efter 1. pkt. Juridiske enheder er dataansvarlige for indholdet af de meddelelser, de sender via og opbevarer i Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen er databehandler for juridiske enheders forsendelse og opbevaring af meddelelser efter 1. pkt. Finansministeren kan fastsætte regler om ansvar, opgaver og tilsyn i forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens behandling af personoplysninger i postløsningen på vegne af de dataansvarlige, jf. stk. 3 og 4. I § 4, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »en digital signatur« til: »et elektronisk id«. § 4, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: Tilslutningen er bindende, medmindre den pågældende fritages herfor. § 4, stk. 3 og 4, ophæves. § 6, stk. 1, 2. pkt., affattes således: Tilladelse gives ved at anvende rettighedsstyring til at angive, hvem der skal have læseadgang. I § 7, stk. 2, indsættes efter »offentlige myndigheder m.v., der henregnes til den offentlige forvaltning«: », eller som er omfattet af forvaltningsloven eller lov om offentlighed i forvaltningen«. I § 7, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning«: », eller som ikke er omfattet af forvaltningsloven eller lov om offentlighed i forvaltningen«. I § 10, nr. 1, indsættes efter »postløsningen«: », herunder i en visningsklient«. Efter § 10 indsættes før overskriften før § 11: Digitaliseringsstyrelsen kan tillade offentlige myndigheder, der anmoder om at udbyde en offentlig visningsklient, at anvende postløsningen efter § 2, stk. 1, til at formidle digital post fra offentlige afsendere til fysiske personer og juridiske enheder. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen for offentlige myndigheder som udbydere af offentlige visningsklienter, jf. stk. 1. Digitaliseringsstyrelsen kan tillade private aktører, der anmoder om at udbyde en kommerciel visningsklient, at anvende postløsningen efter § 2, stk. 1, til at formidle digital post fra offentlige afsendere til fysiske personer og juridiske enheder. Fysiske personer og juridiske enheder kan vælge at anvende kommercielle visningsklienter til at tilgå deres meddelelser i postløsningen. Meddelelse af tilladelse til at udbyde en kommerciel visningsklient er betinget af, at ansøgeren opfylder de fastsatte forpligtelser til offentlig tjeneste, herunder at ansøgeren dokumenterer den kommercielle visningsklients overholdelse af sikkerhedsmæssige og tekniske krav. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen, og hvilke forpligtelser, jf. stk. 3, til offentlig tjeneste der kan pålægges private aktører, herunder sikkerhedsmæssige og tekniske krav, og om kompensation af de private aktører for forpligtelserne til offentlig tjeneste. Supplerende bestemmelser Finansministeren kan fastsætte regler om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post fra offentlige afsendere i postløsningen, herunder indholdsdata og administrationsdata, fra en leverandør til en anden leverandør, der herefter opbevarer den digitale post. Meddelelser sendt af en offentlig afsender i en periode, hvor denne ikke havde status af offentlig afsender, men hvor denne tidligere har været eller senere er blevet offentlig afsender, omfattes også af 1. pkt. Overskriften før § 11 ophæves. Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2. Finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1-3 og 6. Under Vor Kongelige Hånd og Segl