Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herved bekendtgøres lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019, med de ændringer, der følger af § 1, nr. 6, i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 7, nr. 1-14 og 17, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 4 i lov nr. 1557 af 27. december 2019, § 9 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 4 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og lov nr. 59 af 28. januar 2020. De ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. juli 2020, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 1430 af 5. december 2018. Den ændring, der følger af § 1, nr. 5, i lov nr. 701 af 8. juni 2018, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. september 2020, jf. § 9, stk. 4, i lov nr. 701 af 8. juni 2018. (Ophævet) (Ophævet) Arbejdsløshedsforsikring Anerkendte arbejdsløshedskasser Anerkendelse Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne. Beskæftigelsesministeren anerkender efter ansøgning arbejdsløshedskasser, der opfylder betingelserne i

§ 32. Beskæftigelsesministeren kan dog nægte at anerkende en ny fagligt afgrænset kasse, jf. § 32, med et fagområde, som allerede hører under en anerkendt fagligt afgrænset kasse. En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis den ifølge sin vedtægt er fagligt afgrænset for lønmodtagere, er fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, er tværfaglig for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende eller er tværfaglig for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, den har mindst 10.000 medlemmer, som opfylder betingelserne for optagelse, jf. § 41, og dens vedtægt er i overensstemmelse med

§ 34. En arbejdsløshedskasse optager personer med tilknytning til de fagområder, der er angivet i kassens vedtægt. Ansøgning om anerkendelse sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bilagt et eksemplar af kassens vedtægt, fortegnelse over medlemmer med angivelse af cpr. nummer, attestation fra statsautoriseret revisor for antallet af medlemmer, der på ansøgningstidspunktet opfylder betingelserne for optagelse i kassen, jf. § 41, dokumentation for, at beslutning om ansøgning om anerkendelse er vedtaget af kassens kompetente organ, og regnskabet for sidst afsluttede regnskabsår, hvis kassen ikke er nyoprettet. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering yder bistand ved oprettelse af en ny arbejdsløshedskasse. Vedtægter En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Vedtægten skal indeholde oplysninger om: Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område. Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om urafstemning. Medlemmernes rettigheder og pligter. Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens midler. Af kassens revisorer skal mindst én være statsautoriseret revisor. Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved anerkendelsens bortfald. Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når ændringen godkendes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bortfald af anerkendelse m.v. Anerkendelse af en kasse bortfalder, når beslutning herom træffes af kassens øverste myndighed med mindst 3/4 af de afgivne stemmer, og beslutningen derefter ligeledes med mindst 3/4 flertal af de afgivne stemmer godkendes ved almindelig afstemning (urafstemning) blandt alle kassens medlemmer. Hvis en kasse ikke mere opfylder betingelserne for at blive anerkendt, jf. § 32, bortfalder anerkendelsen med udgangen af vedkommende regnskabsår, medmindre beskæftigelsesministeren bestemmer, at der skal gives kassen en yderligere frist for bortfaldet. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statens refusion, jf. § 79, stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et regnskabsår, hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i denne lov eller bestemmelser, der er givet i henhold til loven, eller hvis kassens virksomhed ikke foregår under iagttagelse af fornøden påpasselighed og orden, eller hvis direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Beskæftigelsesrådet skønner, at kassen uden direkte at overtræde gældende regler dog i forholdet til medlemmerne eller til andre anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en for arbejdsløshedsforsikringen i dens helhed uheldig måde. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at statens refusion og forskud, jf. § 79, stk. 1 og 2, til en kasse helt eller delvis tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udstedt efter loven eller bestemmelser, der er fastsat efter denne. Bortfalder en kasses anerkendelse efter §§ 37 eller 38, kan beskæftigelsesministeren bestemme, at kassens medlemmer skal have ret til overflytning til anden anerkendt arbejdsløshedskasse. Bortfalder anerkendelsen efter § 36, kan tilsvarende bestemmelse træffes, når ganske særlige omstændigheder taler derfor. (Ophævet) Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser Ret til optagelse som medlem har personer, som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 6, og som er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, jf. dog § 44, stk. 2. Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18 år. Optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning til, jf. § 32, stk. 2. Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel 11. Ingen må være medlem af mere end én arbejdsløshedskasse. Beskæftigelsesministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til optagelse for personer, der har bopæl i udlandet, herunder på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1 og 4, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse. Et medlem, som tager erhvervsarbejde uden for arbejdsløshedskassens faglige område, skal lade sig overflytte til en anden kasse eller udtræde af kassen. Et medlem har ret til at blive overflyttet til en arbejdsløshedskasse, hvis betingelserne for optagelse i den pågældende kasse er opfyldt. Et medlem, som ikke har erhvervsarbejde, kan overflyttes til en anden arbejdsløshedskasse med mindst 1 måneds varsel til udløbet af en udbetalingsperiode. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om overflytning af medlemmer fra en arbejdsløshedskasse til en anden. Medlemskabet ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen efter lov om social pension, jf. dog § 44, stk. 1, eller ved medlemmets død. Særligt seniormedlemskab Et medlem, som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan overgå til et seniormedlemskab ved udgangen af den måned, hvor medlemmet har nået folkepensionsalderen. En person, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan optages som seniormedlem. Et seniormedlem har ikke ret til dagpenge eller andre ydelser efter denne lov. Et seniormedlem har ret til hjælp til jobsøgning af arbejdsløshedskassen. Et seniormedlem skal kun betale administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen, jf. § 77, stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om optagelse af seniormedlemmer og et særligt medlemskab for seniormedlemmer. (Ophævet) Beregning af dagpenge m.v. Dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede og for indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede efter reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker for 1 måned ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 1 måned. Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra forfaldsdagen, jf. dog stk. 3. Rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, stk. 2, udbetales ikke. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter artikel 64 og 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved efterbetaling af andre ydelser fra kassen og ved forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74 m. Dette gælder dog ikke godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden. Retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Retten til dagpenge bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have indberettet oplysningerne rettidigt. De udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem de af medlemmet indberettede oplysninger og indberetningerne om løntimer og indkomst til indkomstregisteret. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af dagpenge for den efterfølgende måned, jf. § 85 e. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om acontoudbetaling og tidspunktet m.v. for efterregulering af dagpenge og undtagelse fra opfølgning herpå under særlige omstændigheder, om dagpengenes disposition ved udgangen af måneden og om forrentning af ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter stk. 2-4. Dagpengenes højeste beløb udgør for 1 måned 18.113 kr. pr. 1. januar 2016. Beløbet reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering. Dagpengenes højeste beløb for 1 dag fastsættes, ved at beløbet efter stk. 1, 4. pkt., divideres med 160,33, som herefter ganges med 7,4. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 4. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb. (Ophævet) Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf.

§ 49. I indtægtsgrundlaget indgår: A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3. B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3. En selvstændig virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster samt A-indkomst, som er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, og som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter stk. 1. Er indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes denne indtægt ikke i opgørelsen efter 1. pkt. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige indtægtsgrundlag med samme procentsats. Der foretages en ny beregning efter stk. 1, når medlemmet bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode, jf. § 53, stk. 8 og 13, jf. dog § 49, stk. 5 og 6. Dagpengene kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt, jf. stk. 1, jf. dog § 48 a og § 49, stk. 5 og 6. Dagpenge efter 1. pkt., afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Dagpengene kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. dog stk. 2. Et medlem, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020, modtager uanset stk. 1 dagpenge med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer. Indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 1, opgøres på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 2. Indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 2 og 3, opgøres på grundlag af oplysninger på årsopgørelsen. B-indkomst, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. § 48, stk. 1, nr. 2, medregnes dog i den eller de måneder, arbejdet er udført i, og som medlemmet har oplyst på tro og love. Oplyser medlemmet ikke om tidspunktet for arbejdets udførelse, kan B-indkomsten ikke medregnes til indtægtsgrundlaget. Det er en forudsætning, at indkomst efter § 48, stk. 1, nr. 2, ikke indgår i en selvstændig virksomhed. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet. Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst, jf. stk. 1, inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, jf. dog stk. 4. For medlemmer, som opnår dagpengeret efter § 53, stk. 5 eller 11, beregnes dagpengenes størrelse som et gennemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til en ejer, som har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., indgår i opgørelsen. Beregningsperioderne, jf. stk. 2, kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17, hvis der i perioden på 24 måneder, jf. stk. 2, 1. pkt., eller perioden på 5 år, jf. stk. 2, 2. pkt., forekommer perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden den fornødne indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder. Til medlemmer, som har opnået ret til dagpenge efter § 54, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, til medlemmer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt. Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned. Hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning i mindst 3 måneder har fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette beløb, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf.

§ 54. Herefter beregnes medlemmets dagpenge efter

§ 48. Til et medlem, der har opnået ret til dagpenge efter § 53, stk. 14, nr. 1, på grundlag af aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge med 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt. Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned. Har medlemmet ret til en højere dagpengesats efter § 48, kan der udbetales dagpenge med en højere sats efter §§ 47 og 70. Har medlemmet efter afslutningen af værnepligten eller ansættelsen på værnepligtslignende vilkår i mindst 3 måneder fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten. Udbetaling af dagpenge til en forsørger efter stk. 5 og 6 er betinget af, at barnet opholder sig her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn opholder sig i et andet EU-/EØS-land. (Ophævet) Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal medlemmet straks underrette arbejdsløshedskassen herom, og dagpengene nedsættes, således at det samlede månedlige ydelsesbeløb, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter § 48, stk. 5, og § 49, stk. 5 og 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 49-51, herunder om fremgangsmåden ved og betingelserne for beregning af hidtidig indtægt og dagpengesats for det enkelte medlem, sammenlægning af indtægter som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, forholdsmæssig medregning af overskud, hvis årsregnskabet ikke dækker en hel måned, og om betydningen for satsberegningen af, at et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, og at lønmodtageraktiviteter og aktiviteter fra selvstændig virksomhed samlet ikke kan danne grundlag for en beregning, hvis der gives dagpengeret på grundlag af selvstændig virksomhed, jf. § 49, stk. 2, 2. pkt., samt betydningen af arbejde i udlandet og arbejdsfortjeneste for et medlem, der gør tjeneste på et skib indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), herunder regulering af den månedlige DIS-hyre. Kan et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. dog § 53, stk. 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. Særlige regler om dagpenge for unge under 25 år Et medlem under 25 år har ret til dagpenge beregnet efter § 48, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 2-4. Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1 og 2, modtager dagpenge, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, indtil medlemmet har haft 3.848 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 3.120 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1. Det gælder dog ikke et fuldtidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller et deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen af løntimekravet i 2. pkt. medregnes timer som følge af omregning, jf. § 53, stk. 12, af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a. Ved opgørelsen efter 2. pkt. finder § 53, stk. 9, nr. 2, og stk. 14 og 15, tilsvarende anvendelse. Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5. Et medlem, som har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt, jf. dog stk. 5. Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned. Udbetaling af dagpenge som forsørger efter 1. pkt. er betinget af, at barnet opholder sig her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn opholder sig i et andet EU-/EØS-land. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har en sammenhængende varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1. Når betingelserne for skift af sats efter stk. 2, 1. og 2. pkt., indtræder, sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned. Når betingelserne for skift af sats efter stk. 3 og 4 indtræder ved påbegyndelse eller ved ophør af deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned. Et medlem, der fylder 25 år, får beregnet dagpenge efter § 48, jf. §§ 47 og 70, fra den 1. i måneden efter det fyldte 25. år. (Ophævet) Et medlem under 25 år kan inden for de første 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1, deltage i højskole- og daghøjskoleforløb i 20 timer eller derover om ugen. Under højskole- og daghøjskoleforløbet har medlemmet ret til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47 og

§ 70. Medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter de almindelige regler. Når betingelserne for skift af sats efter stk. 1, 2. pkt., indtræder ved påbegyndelse eller afslutning af forløbet, sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned. Et medlem, der fylder 25 år, får beregnet dagpenge efter § 48, jf. §§ 47 og 70, fra den 1. i måneden efter det fyldte 25. år. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af §§ 52 a og 52 e. (Ophævet) Ret til dagpenge Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog

§ 54. Retten til at opnå dagpenge i de perioder, der er nævnt i § 55, stk. 1, er, jf. dog stk. 8, endvidere betinget af: At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på mindst 223.428 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned. At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på mindst 148.956 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan højst medregnes 12.413 kr. (2017) pr. måned. At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf.

§ 54. Indkomstkravet, jf. stk. 2, kan opfyldes med: A- og B-indkomst indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3. B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3. En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster samt A-indkomst, der er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, og som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3. Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf.

§ 54. 1 måneds uddannelse, jf. stk. 2, nr. 3, svarer til opfyldelse af indkomstloftet i 1 måned efter stk. 2, nr. 1 og 2. B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført, på baggrund af medlemmets oplysninger på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet. B-indkomst efter 1. pkt. kan medregnes for en periode svarende til optjeningsperioden i stk. 2. Medregnes B-indkomst, der ikke fremgår af årsopgørelsen, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst pr. måned for den periode, der ligger forud for optjeningsperioden i stk. 2. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 3, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet. Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 2, jf. stk. 3, er optjeningsperioden 5 år, jf. dog stk. 17 og 18. Ved opgørelsen af indkomstkravet i optjeningsperioden på 5 år kan alene medregnes indkomst efter stk. 3, nr. 3. Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt. Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 1, reguleres en gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet. Indkomstkravet for deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 2, fastsættes som 2/3 af det regulerede og afrundede beløb for fuldtidsforsikrede. Det beregnede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Indkomstloftet pr. måned for fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, fastsættes ved at dele det beregnede indkomstkrav med 12. For et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til dagpenge, jf. dog stk. 12, betinget af, at en af følgende betingelser er opfyldt: At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.924 løntimer. At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.258 løntimer. At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf.

§ 54. Beskæftigelseskravet i stk. 8 kan opfyldes på følgende måder: Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. stk. 6, kan medregnes. Timer som følge af omregning, jf. stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. dog nr. 3. Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3. Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf.

§ 54. 1 måneds uddannelse, jf. stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede. B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet. Foreligger der indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter 1. pkt., og ligger denne forud for optjeningsperioden i stk. 8, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med et omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr. måned. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 9, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet. Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 8, jf. stk. 9, er optjeningsperioden 5 år, jf. stk. 17. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan alene medregnes timer opgjort efter stk. 9, nr. 3. Kan et medlems arbejdstid, jf. stk. 9, ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017). Tilsvarende gælder, hvis medlemmet har B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud. 1. pkt. finder anvendelse, hvis medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed samt A-indkomst, der er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3. Ved omregning af indtægt til timer, kan der højst omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr. for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. for deltidsforsikrede (2017). Ved omregning finder stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse. Omregningssatsen reguleres én gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker. Genoptjening af retten til dagpenge sker efter stk. 2, jf. stk. 3, når retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, er udløbet, og der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a. Ved opgørelsen efter stk. 2, jf. stk. 3, og stk. 8, jf. stk. 9, medregnes forhold, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret eller, har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen. Kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke. Retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43, dog senest ved udgangen af den måned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Perioderne i stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10, hvor indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold: Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer, perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf.

§ 56. De i stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10, angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 17, med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om opgørelse af indkomst- og beskæftigelseskravet efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at indberettede løntimer eller perioder med drift af selvstændig virksomhed, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan endvidere fastsættes regler om ændring af periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetningsmåneden. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der fastsættes herudover regler om opgørelse og afrunding af de perioder, som kan forlænge den periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt. Der fastsættes endvidere regler om medregning af indkomst til opfyldelsen af indkomstkravet. (Ophævet) Personer, der i medfør af regler fastsat efter stk. 2 har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om betingelserne for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om, hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om, hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført uddannelse. Dagpengeperiode og forbrug Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 48, 48 a og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b Dagpengeperioden har været midlertidigt forlænget med op til ½ år for personer, hvis dagpengeret udløb i 2. halvår af 2012. Der henvises til § 1 i lov nr. 267 af 27. marts 2012, jf. note 24. . Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 8. Efter udløbet af perioden i stk. 1 kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år. Ved deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager medlemmet dagpenge efter stk. 1. Forbruget af perioden på 2 år eller på højst 1 år efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i timer. Ved forbruget af perioden medregnes perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge, perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden for medlemmets dagpengeperiode. Perioden på 3 år eller højst 1½ år efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i hele måneder, og der medregnes ikke sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af denne bestemmelse, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter stk. 4 og 5. Beskæftigelseskonto For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. § 53, stk. 15, kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, er udløbet. Registrerede timer på beskæftigelseskontoen bortfalder ved genoptjening af retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beskæftigelseskontoen efter denne bestemmelse, herunder om, hvilke løntimer der skal registreres på beskæftigelseskontoen, om, hvordan løntimer på beskæftigelseskontoen kan medregnes ved opfyldelse af et nyt beskæftigelseskrav, og om nedskrivning af timer på beskæftigelseskontoen ved reduktion af dagpengeperioden, jf. § 56 b. Fleksibel genoptjening Et medlem, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, er udløbet, har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a, stk. 1. Et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 er udløbet, har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode. Ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 og 2 giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, jf. dog § 55, stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder om arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, om, at beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det faktiske forbrug af dagpenge, og om, at den periode, inden for hvilken et medlem har ret til at modtage dagpenge, forlænges med hele måneder. Karens hver fjerde måned For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, nedsættes dagpengene hver fjerde måned, jf. dog stk. 2 og 4-7, med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet, jf. § 48, jf. §§ 47 og 70. 4-månedersperioderne regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1. Nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge for den fjerde måned. Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet for perioden på de 4 måneder, jf. dog stk. 5 og 7, som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen efter stk. 2 finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i den måned, hvor nedsættelsen skulle være sket, jf. dog stk. 5 og 7. Har medlemmet i måneden modtaget førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension, har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har afviklet karantæne, skal der dog ske nedsættelse i den førstkommende måned, hvor medlemmet modtager dagpenge. En nedsættelse efter 2. pkt., som ikke er afviklet, bortfalder, når der påbegyndes en ny dagpengeperiode efter § 55, stk. 1. De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet har modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Uanset stk. 5 kan der ikke ske forlængelse, hvis medlemmet i samme måned har modtaget dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt efter § 62, stk. 3. De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet i hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7. Der vil herunder blive fastsat regler om opgørelse og beregning af nedsættelsen efter stk. 1, om opgørelse af beskæftigelse, herunder om, at oplysninger om beskæftigelse, som ikke er indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet for beregningen af nedsættelsen, kan medregnes, og om eventuel efterregulering. Der kan derudover fastsættes regler om forhold, der kan have indflydelse på, hvornår opgørelsen af nedsættelsen skal ske. Afkortning af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet Har et medlem modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år inden for de seneste 8 år, afkortes den periode, som medlemmet kan modtage dagpenge, jf. § 55, stk. 1 og 2, med 1 måned. Perioder med dagpenge, som har ligget til grund for en afkortning efter 1. pkt., skal ikke medregnes ved opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for de seneste 8 år. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, herunder om, hvilke perioder der medregnes ved opgørelsen af dagpengeforbruget, om opgørelse af perioden på 8 år, om administrationen af afkortningen af dagpengeperioden, om nedskrivning af timer på beskæftigelseskontoen ved reduktion af dagpengeperioden og om bortfald af en udestående afkortning af dagpengeperioden efter 5 år. Udbetaling af dagpenge Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af beskæftigelsesministeren i medfør af § 84, stk. 10. Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge eller efterløn som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge eller efterløn i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge eller efterløn. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler. En selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 57 a, anses for ledig, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til jobcenteret, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser. En aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed og et eller flere af følgende forhold er opfyldt: Aktiviteten er registreret med cvr-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten beskattes som lønindkomst. Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed. Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse. Et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, hvis medlemmet eller medlemmets ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet. Aktiviteten er udført af medlemmet som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven. Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed. Et medlems selvstændige virksomhed, jf. stk. 1, anses ved medlemmets indplacering i dagpengeperioden som selvstændig bibeskæftigelse, når medlemmet i de seneste 6 måneder forud for ledigheden i gennemsnit pr. måned har fået indberettet mindst 80 løntimer som fuldtidsforsikret eller 53 løntimer som deltidsforsikret til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. stk. 3, og har fået indberettet mindst 1 løntime til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i 5 af de seneste 6 måneder forud for ledigheden, jf. dog stk. 4. Ved opgørelsen efter stk. 2 medregnes perioder, hvor medlemmet har været under uddannelse, og hvor uddannelsen har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår, jf.

§ 54. Kan et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller medlemmet har modtaget B-indkomst som lønmodtager, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnes indkomsten til arbejdstimer med den omregningssats, som fremgår af § 53, stk. 12. Et medlems aktivitet efter stk. 1 anses som selvstændig hovedbeskæftigelse, når aktiviteten ikke er omfattet af stk. 2. Et medlems aktivitet efter stk. 1 anses for formueforvaltning, når der ikke eller kun i meget begrænset omfang er personlig beskæftigelse forbundet med aktiviteten. Formueforvaltning kan ikke give rettigheder efter loven. Et medlems aktivitet anses som fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken er lønmodtageraktivitet eller aktiviteter omfattet af stk. 1, 2, 5 eller 6. Fritidsbeskæftigelse kan ikke give rettigheder efter loven. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7, herunder om definitionen af selvstændig virksomhed, om sondringen af, om en aktivitet er selvstændig hoved- eller bibeskæftigelse, og hvilke aktiviteter der anses for formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse. Der kan endvidere fastsættes regler om, under hvilke betingelser en aktivitet kan skifte karakter i optjeningsperioden, jf. § 53, og i dagpengeperioden, jf. § 55, og ændringens betydning for medlemmets rettigheder. Ophør med drift af selvstændig virksomhed og jobsøgningsperiode Dagpenge til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, kan kun udbetales, hvis medlemmet er ophørt med at drive virksomhed. Et medlem anses for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af følgende forhold er opfyldt: Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget. Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer. Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og medlemmet har ikke længere afgørende indflydelse i selskabet, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning. Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion. Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidigt uopsigelig kontrakt i mindst 3 år. Medlemmet erklærer som medarbejdende ægtefælle på tro og love at være udtrådt af ægtefællens virksomhed. Medlemmet har som medejende ægtefælle dokumenteret, at medlemmet ikke længere er registreret som ejer, jf. nr. 3. Et medlem, der er ophørt med at drive virksomhed efter stk. 1, mister retten til dagpenge i en jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvis medlemmet i denne periode påbegynder ny selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, eller indtræder i en virksomhed eller et selskab. Perioden løber fra det tidspunkt, hvor medlemmet anses for ophørt med virksomheden, jf. stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdende og medejende ægtefæller, der genindtræder i ægtefællens virksomhed. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den virksomhed, medlemmet er ophørt fra, er gået konkurs. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om stk. 1-3, herunder om, hvornår et medlem anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed, dokumentation for ophør, hvad der forstås ved registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen, tidspunktet for ophør, jobsøgningsperioden og opstart af ny virksomhed. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage, retten til dagpenge for et medlem, som under ledighed har beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere, hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for størrelsen af dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55, samt ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed eller driver selvstændig virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage dagpenge under opstart af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid, herunder timer oplyst på tro og love, som er anvendt på selvstændig virksomhed i den pågældende periode, og 160,33 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen, ved at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf.

§ 52. Særregler om supplerende dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge, jf. dog stk. 3. Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter 1. pkt., uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige virksomhed. Starter et medlem en ny virksomhed op på et tidspunkt i løbet af en måned, indgår hele måneden i opgørelsen efter 1. pkt. Måneder, hvori der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen efter 1. pkt. Måneden opgøres i uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvori ugen afsluttes. Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 1 udbetales supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, for 1 måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører 1 uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden. Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, har ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af: Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 7, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1. Forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 3 kan ikke ske som en kombination af løntimer og B-indkomst efter stk. 3, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig virksomhed efter stk. 3, nr. 2. Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 3 er udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 3, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 3, jf. stk. 4, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge. Et medlem er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge, efter stk. 1 og 3, hvis medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse eller som brandmand. Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem som lønmodtager har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. § 53, stk. 12, i henhold til lov om et indkomstregister inden for 12 sammenhængende måneder eller har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017) og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, sammenlægning af forbrug af perioder som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende og om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. § 53, stk. 3, nr. 2, og stk. 9, nr. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at han er omfattet af strejke eller lockout (konflikt). Som omfattet af konflikt anses: et medlem af en kasse inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, og hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald. Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for omfattet af en ikke overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge til arbejdsløshedskassens medlemmer. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-3. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3 og 4. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog, kan og vil overtage arbejde med dags varsel, kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen, kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og har bopæl og opholder sig i Danmark. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som er sygt, jf. dog stk. 3, eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse, som forsørges på institution, eller som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Uanset stk. 2 kan der udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom til et medlem, som er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud herfor, jf. § 57, stk. 4. Medlemmet skal melde sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Udbetaling er betinget af, at medlemmet ikke arbejder på nedsat tid og ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var sygt. I perioden med sygdom skal medlemmet ikke være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret efter § 57, stk. 4, og medlemmet skal ikke være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats efter stk. 1. Ydelsen udbetales for hele dage. Et medlem, som har ret til at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, og som efter repatrieringslovens § 6 har fået tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering, anses for at opfylde rådighedsbetingelserne i stk. 1 under sin deltagelse heri. Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for et medlem, som politiet har formodning om modtager dagpenge eller feriedagpenge, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Politiet skal endvidere underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget dagpenge eller feriedagpenge. Kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et medlem, der modtager dagpenge, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når myndigheden får formodning om, at et medlem modtager dagpenge, hvis medlemmet bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er varetægtsfængslet, politiet eftersøger medlemmet med henblik på varetægtsfængsling eller der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller medlemmet bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 5-7, til medlemmets arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskassen skal som følge af en dom, jf. stk. 5, 3. pkt., træffe afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge, som medlemmet har modtaget under ophold i udlandet, for den periode, som dommen omfatter. Dette gælder, uanset om arbejdsløshedskassen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge for samme periode. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-3. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret og dagpengemæssige konsekvenser af medlemmets manglende sygemelding på første sygedag efter stk. 3, og i hvilke tilfælde dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, om registreringer i forbindelse med sygemeldingen og om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på ph.d.-uddannelser, akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser og erhvervskandidatuddannelser omfattet af lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Dagpengeretten bevares endvidere under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette jobcenteret om deltagelse i undervisningen. Uanset bestemmelsen i § 62 a, stk. 1, kan et medlem, som er fyldt 25 år, få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse på betingelse af, at medlemmet umiddelbart før ledigheden har deltaget i uddannelsen i mindst 2 år, samtidig med at medlemmet har været i beskæftigelse, at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, og at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. §§ 63 og 63 a. Dagpenge kan i resten af studietiden udbetales for en periode på sammenlagt 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes, at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3, jf. § 57 b, eller ved udtræden af medarbejdende ægtefæller med lønaftale. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret, dog før 1 uge ved konkurs eller tvangsauktion efter § 57 b, stk. 2, nr. 6. Ved ophør på tro og love efter § 57 b, stk. 2, nr. 2, er perioden 2 måneder. 2. og 3. pkt. finder ikke anvendelse på medlemmer, der ophører med selvstændig bibeskæftigelse, jf. § 57 a, stk. 2, eller er indplaceret i en dagpengeperiode uden aktuelt at modtage dagpenge og igen anmoder om at få dagpenge. Et medlem, som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57 b, kan maksimalt ophøre med en ny virksomhed én gang inden for hver dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1 og 2. Herefter er medlemmet udelukket fra at modtage dagpenge. Et medlem, som har genoptjent retten til dagpenge efter § 53, stk. 8, kan ophøre med en ny virksomhed med ret til dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne i § 60, stk. 7, nr. 1 eller 2, uden samtidig modtagelse af dagpenge. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Er medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder, ved månedsindberetninger eller 276 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger, ved uge- eller 14-dagesindberetninger, som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder, ved månedsindberetninger eller 138 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, eller har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017), og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. For et deltidsforsikret medlem skal beløbet udgøre mindst 148.956 kr. (2017). Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4. Der kan herunder fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 4. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. § 53, stk. 3, nr. 2, og stk. 9, nr. 2, om, at medlemmet kun kan ophøre med en selvstændig virksomhed én gang i hver dagpengeperiode, og om karensperioderne på henholdsvis 3 uger og 6 måneder. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en samtale eller aktivitet, som jobcenteret, en anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til. Når et medlem selv har booket en samtale, sidestilles medlemmets booking med en indkaldelse. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samtalen eller aktiviteten. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet igen deltager i tilbuddet. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1 og 2. (Ophævet) En arbejdsløshedskasse skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til medlemmer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens sagsområde, jf.

§ 30. Modtager en arbejdsløshedskasse en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette arbejdsløshedskasse eller forvaltningsmyndighed. Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63 a. Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed. Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-4. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-5 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om pligt til at yde vejledning og bistand, selv om medlemmet ikke har rettet henvendelse til arbejdsløshedskassen. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om arbejdsløshedskassens udveksling af information med jobcenteret eller anden aktør og om arbejdsløshedskassens pligt til at videregive oplysninger til jobcenteret eller til statistisk brug. Arbejdsløshedskassen skal sørge for, at sager, der behandles i kassen, er oplyst i tilstrækkeligt omfang, til at kassen kan træffe afgørelse. Et medlem, der søger om eller modtager ydelser fra arbejdsløshedskassen, skal efter kassens anmodning medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige, for at arbejdsløshedskassen kan afgøre, om medlemmet har ret til ydelserne. Medlemmet har pligt til at give arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til ydelser. Arbejdsløshedskassen skal høre medlemmet, hvis medlemmet ikke er bekendt med, at kassen er i besiddelse af, eller at kassen vil benytte bestemte oplysninger, som er til ugunst for medlemmet, og som vil indgå i kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser. Arbejdsløshedskassen skal oplyse medlemmet om baggrunden for høringen og om, at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning inden for en nærmere angivet frist. Hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen efter stk. 4, skal arbejdsløshedskassen fortsætte med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse, som er meddelt medlemmet. Ydelserne skal udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem. Kassen skal oplyse medlemmet om, at udbetalingen sker med dette forbehold, og at ydelserne skal tilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. § 86, stk. 1. Hvis medlemmet ikke medvirker til en sags oplysning, træffer arbejdsløshedskassen afgørelse på det foreliggende grundlag. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-6. Der kan endvidere fastsættes regler om krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser. Særregler for deltidsforsikrede Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i anerkendte arbejdsløshedskasser, som i henhold til deres vedtægter kan optage deltidsforsikrede medlemmer, jf. dog stk. 2. Medlemmer, der modtager delpension i henhold til lov om delpension, kan optages som deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. Et fuldtidsforsikret medlem, som overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage beskæftigelse uden for kassens faglige område. Fuldtidsforsikrede medlemmer, som efter overgang til efterløn alene har ret til efterløn efter § 74 l, stk. 2, kan efter anmodning overflyttes til deltidsforsikring ved overgangen til efterløn eller senere. Overflytningen får tidligst virkning fra den dag, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning. Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed for månedslønnede er højst 130 timer om måneden og for uge- og 14-dageslønnede højst 30 timer om ugen beregnet som et gennemsnit for 4 uger. Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse, og som skriftligt anmoder kassen om at blive overflyttet til deltidsforsikring, skal overflyttes til deltidsforsikring. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets anmodning. Et fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring. Et deltidsforsikret medlem skal overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mere end 390 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger eller mere end 360 løntimer i en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, jf. dog § 53, stk. 12, eller ikke er omfattet af nr. 1 og driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, hvis de samlede aktiviteter som lønmodtager eller selvstændig virksomhed efter § 53, stk. 9, nr. 1-3, jf. stk. 10, i perioderne nævnt i nr. 1 overstiger omfanget af beskæftigelsen i

§ 67. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 3, om omregning af overskud af selvstændig virksomhed eller B-indkomst til timer, jf. § 53, stk. 12, og om, at overflytning af medlemmer omfattet af stk. 3, nr. 2, finder sted, når der foreligger et afsluttet årsregnskab. (Ophævet) Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer er højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 4. pkt. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Alle afledte satser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 2. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb. (Ophævet) (Ophævet) Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang eller driver medlemmet selvstændig virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage dagpenge under opstart af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen, ved at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf.

§ 52. Når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 30 timer. En uge indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter 1. pkt., uanset om der har været fradrag i dagpenge for den selvstændige virksomhed. Når et medlem starter en ny virksomhed op i løbet af en måned, indgår hele måneden også i opgørelsen. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen. Måneden opgøres i uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i opgørelsen i den måned, hvor ugen afsluttes. Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 2 udbetales supplerende dagpenge efter stk. 1 for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden. Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af: Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Ikkeindberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 8, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Måneder, hvor et medlem omfattet af § 57 a om drift af selvstændig virksomhed ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for periodens udløb. Der kan i alt forlænges med 12 uger. Forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 4 kan ikke ske som en kombination af løntimer og B-indkomst efter stk. 4, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig virksomhed efter stk. 4, nr. 2. Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 4 er udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 4, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 4, jf. stk. 5, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge. Et medlem er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge, efter stk. 2 og 4, hvis medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse eller som brandmand. Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening er betinget af, at et medlem som lønmodtager har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 53, stk. 11, i henhold til lov om et indkomstregister inden for 12 sammenhængende måneder eller har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017), og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-8. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed og medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret. Efterløn Betingelser for ret til efterløn Efterlønsalderen er 60 år. Efterlønsalderen er dog 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954, 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954, 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955, 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955, 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, jf. dog stk. 3. For personer, der er født efter den 31. december 1962, er efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 74 o, som har nået efterlønsalderen, jf. § 74, har været medlem i mindst 30 år, jf. dog stk. 2-6, har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 30 år, jf. dog stk. 2-6, vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, jf. dog stk. 8-11, har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 j, stk. 3, 4, 8 og 9, og har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.

§ 74. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999. Medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.

§ 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.

§ 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal mindst udgøre 25 år. For medlemmer født før den 1. juli 1964, som har været uafbrudt medlem og betalt efterlønsbidrag siden den 1. juli 1999, er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Et medlem, der er omfattet af stk. 4, 1. og 2. pkt., skal højst indbetale efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis medlemmet inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag for perioder forud for det fyldte 35. år, får medlemmet et tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder, hvis et medlem fra det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007. Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 32 år. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2-4 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode. Et medlem, der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk. 1 og 2, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn på det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 8, og som på grund af sygdom ikke har kunnet overgå på den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, kan overgå på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 8. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen. Et medlem har ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende efter lov om social service modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Et medlem, der modtager dagpenge, jf. § 62, stk. 3, anses ikke for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 4. Tilsvarende gælder for et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bidragsfrie perioder efter stk. 5. Efterlønsbevis Arbejdsløshedskassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 5 og 6, udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3. Medlemmet har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 48, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning, hvis medlemmet senest 3 måneder efter at have modtaget efterlønsbeviset anmoder arbejdsløshedskassen herom. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Overgang til efterløn Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Et medlem, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i §§ 74 f og 74 g, kan først overgå til efterløn, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b, stk. 2. Ved bortforpagtning eller udlejning er det en betingelse, at dette sker ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt, der dækker medlemmets efterlønsperiode. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf.

§ 74. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5. Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke samtidig modtage efterløn. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension. Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen. Beskæftigelsesministeren kan dog efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om medlemmets indplacering i perioden efter § 55, stk. 1, efter udtræden af efterlønsordningen. Arbejde i efterlønsperioden En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle. Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge, jf. §§ 58 og 59 og § 73, stk. 1 og 8, jf. dog stk. 3. Inden for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår foretages fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52, for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til højeste dagpenge på timebasis, jf. § 47, ansættes den dog til dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000 kr. i et kalenderår foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer om måneden for fuldtidsforsikrede eller 104 timer om måneden for deltidsforsikrede. Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor medlemmet indtræder i eller udtræder af efterlønsordningen. Fradraget efter stk. 2 og 3 foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 j. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af indkomst- og beskæftigelseskravet, jf. § 53, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf.

§ 68. Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til og altid udgør 80,17 timer pr. måned. Det er en betingelse, at medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn har haft mindre end 30 løntimer. Ved opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse. Arbejdstidsnedsættelsen skal dokumenteres. Et medlem kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Det er en betingelse, at medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn har haft mindre end 30 løntimer. Ved opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse. Arbejdstiden i virksomheden skal nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår, og virksomhedens skattepligtige indkomst må ikke overstige halvdelen af et gennemsnit af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. En virksomhed efter stk. 2 kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid. I særlige tilfælde kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tillade, at et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat. Medlemmet skal over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt. Arbejde i en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 80,17 timer pr. måned. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen time for time, dog med mindst52 timer pr. måned. Der kan højst udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden. Medlemmet skal på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår, skattepligtige indkomst og eventuel ægtefælledeltagelse. Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer pr. måned eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår. Den skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må ikke overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige indkomst dette beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for krone. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år har været mindre end 80.755 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for indkomst, der overstiger den hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst har været mellem 80.755 og 161.511 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for skattepligtig indkomst ud over 80.755 kr. (2007-niveau). Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst, herunder om beregning af virksomhedens gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden overgangen til efterløn, og om modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang. Der fastsættes endvidere regler om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i løbet af et kalenderår, samt om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Et medlem kan efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 61.873 kr. pr. år (2007-niveau). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden. Arbejde i virksomheden fradrages i efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse arbejdsløshedskassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår og indtægt. Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår. Overstiger indtægten i virksomheden det efter stk. 1 tilladte omfang, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det tilladte omfang. Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om udførelse af en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, og om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om definition af indtægt og om, at der kan ske opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i et kalenderår. Der fastsættes endvidere regler om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. (Ophævet) Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for efterlønnens størrelse. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn. Fradrag for pension Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-13, jf. dog § 74 k. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-74 i. Reglerne i stk. 3-13 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f. Reglerne gælder også for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Et medlem skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger på tidspunktet, umiddelbart før medlemmet når efterlønsalderen, jf.

§ 74. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. og 2. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, af de i stk. 2, 3. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyses et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.

§ 74. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. og 2. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.

§ 74. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.

§ 74. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for indeholdelsen efter skatteindberetningsloven § 9 og § 11, stk. 1, jf. § 59, stk. 1, nr. 3, og kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Beskæftigelsesministeriet og eventuelt andre offentlige myndigheder. Beskæftigelsesministeriet videregiver oplysningerne til arbejdsløshedskasserne. Ved indberetning af depotet, jf. stk. 4, 3. pkt., af aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A skal pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. foretage en bruttoficering af depotet, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1979, og afkast, der vedrører tiden efter denne dag, bruttoficeres ved at dividere depotværdien af den del med 0,627, mens resten bruttoficeres ved at dividere med 0,767, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972, og afkastet heraf bruttoficeres ikke. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for LD-aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Fradraget foretages herefter med 80 pct. af det beregnede årlige pensionsbeløb, jf. dog stk. 10 og 12. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden. Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører uanset stk. 6 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 64 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 11 og 12. Et medlem, som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 6. Arbejdsløshedskassen har pligt til at foretage omberegningen efter stk. 6 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, der er omfattet af stk. 10. Ved indbetaling på en pensionsordning, som er omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, har pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Principperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet har en tilsvarende pligt til over for arbejdsløshedskassen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger. For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, foretages der fradrag for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, fratrækkes et bundfradrag i det samlede årlige pensionsbeløb på 14.200 kr. (2012-niveau). Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden. For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, medfører løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, uanset stk. 10 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 12. Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, og som tidligst overgår til efterløn, 2 år efter at efterlønsbeviset har virkning, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 11. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer. Ved opfyldelsen af løntimekravet finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen. Pensionsopgørelsen, jf. § 74 j, tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen, jf.

§ 74. Reglerne i § 74 j, stk. 2-12, finder tilsvarende anvendelse. Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang pensionen har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Efterlønnens størrelse Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og

§ 75. Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet efter § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og

§ 75. For medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højst et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. dog stk. 5-8, § 74 b, stk. 3, og

§ 75. Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, har ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1. Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer. Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 5-8 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt., forholdsmæssigt. For et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, beregnes efterlønnens størrelse på grundlag af lønindtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister for de indberetningsperioder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 11 og 12. Beregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf.

§ 74. For beregningsperioden skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320 løntimer og ved ugeindberetninger eller 14-dagesindberetninger mindst 296 løntimer for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer og ved ugeindberetninger eller 14-dagesindberetninger mindst 180 løntimer. Har et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, ikke indtægt, der kan benyttes til beregning af efterlønnens størrelse, og ikke inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74, fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med en tidligere beregnet sats, udgør efterlønnen et beløb, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 eller 70. Et medlem, der har været berettiget til seniorjob i mere end 5 år efter lov om seniorjob, får beregnet efterløn efter stk. 3 med udgangspunkt i den senest udbetalte dagpengesats, medmindre der i seniorjobperioden er beskæftigelse, der kan danne grundlag for en ny beregning, jf. stk. 10-12. Det er en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Beløbene i stk. 1-3 reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-14. Præmieordning Et medlem, som ikke er overgået til efterløn, kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning, jf. dog stk. 3-7. Et medlem kan alene optjene ret til skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer. Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 2-6 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt., forholdsmæssigt. Optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, har haft mindst 481 løntimer. Ved opfyldelsen af løntimekravet i 1. pkt. finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt. Det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet. Et medlem kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, indtil det tidspunkt, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden. For medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47, jf. dog

§ 75. For deltidsforsikrede medlemmer og fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70, jf. dog

§ 75. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer. Et medlem, som indtil optjeningsperiodens afslutning, jf. stk. 10, har været uafbrudt fuldtidsbeskæftiget, i 3 år efter at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, kan medregne 5.772 timer til optjening af skattefri præmie. Der kan højst medregnes 5.772 timer til optjening af præmie med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge. Timer med dagpenge, som medlemmet modtager, jf. § 62, stk. 3, fradrages ikke i de 5.772 timer, som er nævnt i 1. pkt. For medlemmer, der har fået omregnet arbejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk. 3, nedsættes antallet af timer med efterløn eller dagpenge med forskellen mellem den faktiske og den beregnede arbejdstid. Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet. Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender. For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-14. Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, og med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf.

§ 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling. Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 16, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 16. Bidraget udbetales af Beskæftigelsesministeriet. Reglerne i stk. 16 og 17 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde på Færøerne ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring Aftalen mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring af 1. november 1993 er afløst af aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring af 20. november 2014. , og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse, om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-13 og om udbetaling af præmien. Udbetaling af efterløn Efterløn udbetales bagud månedsvis. § 46, stk. 1 og 5 og stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på udbetaling af efterløn. Ved ophør på tro og love efter § 74 c, stk. 1, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 2, kan der ikke udbetales efterløn i indtil 2 måneder efter overgangen til efterløn. Er virksomheden ikke registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen inden for 6 måneder efter det angivne ophørstidspunkt, kan medlemmet ikke få udbetalt efterløn, før virksomheden er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der. Nærmere regler herom fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver. Efterløn kan ikke udbetales, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af et medlems pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Efterløn kan udbetales på ny, når medlemmet har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af efterlønnen, der ikke er udbetalt, jf. stk. 5, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af efterløn var opfyldt i perioden. Et medlem har ikke ret til at få udbetalt efterløn for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for et medlem, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager efterløn. Politiet skal endvidere underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget efterløn. Arbejdsløshedskassen skal som følge af en dom, jf. stk. 7, træffe afgørelse om tilbagebetaling af efterløn, som medlemmet har modtaget under ophold i udlandet, for den periode, som dommen omfatter. Dette gælder, uanset om arbejdsløshedskassen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af efterløn for samme periode. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Efterløn kan endvidere ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 11, ikke af en domfældelse, efterbetales efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Efterlønnen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen. Kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold. Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 11, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 12, samtidig modtager efterløn, skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering underrettes om unddragelsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 14 og 15, til medlemmets arbejdsløshedskasse. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt). Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fravigelse af medlemmets pligt til at indsende oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2. pkt. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, herunder om acontoudbetaling, efterlønnens disposition ved udgangen af måneden, tidspunktet m.v. for kvartalsvis efterregulering af efterløn og undtagelse fra opfølgning under særlige omstændigheder. Efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter dette kapitel. Det samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring Der henvises til note 2. . Efterlønsmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling m.v. af efterløn mod et bidrag til administration, der udbetales af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bidraget udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf.

§ 47. Efterlønnens størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf.

§ 47. Efterlønsmodtagere, der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet EØS-land efter stk. 1, og som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset bestemmelserne i § 41 optages i den arbejdsløshedskasse, som de var medlemmer af umiddelbart forud for overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne eller i et andet EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis efterlønsmodtageren fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet EØS-land og derfor er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen dér. Reglerne i kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner samt reglerne om klageadgang i kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere, der er omfattet af stk. 1. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5. Medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel for medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse. Fortrydelsesordning Et medlem, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i et sådant omfang, at medlemmet ikke vil kunne opfylde kravet om indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 3, kan få ret til efterløn efter bestemmelserne i §§ 74-74 n, jf. dog stk. 4 og 5, hvis den pågældende har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse senest fra det 24. år, hvis medlemmet er født den 1. januar 1973 eller senere, eller senest fra den 1. januar 1997, hvis medlemmet er født før den 1. januar 1973, har tilmeldt sig efterlønsordningen skriftligt senest 15 år før, medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, og har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år. Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1963 til den 31. december 1970, og som har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, kan tidligst tilmelde sig efterlønsordningen igen, jf. stk. 1, nr. 2, når der er forløbet mindst 2 år fra datoen for fravalget. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet efter fravalget har fået indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, jf. § 77 a. Et medlem, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., og som på fravalgstidspunktet havde ret til bidragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk. 5, kan tidligst genoptage indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, når der efter udløbet af perioden i stk. 2, 1. pkt., er forløbet en tid, der svarer til de bidragsfrie perioder. Efterlønnens størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l, dog således at efterlønnen nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Efterlønnen nedsættes med 2 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder. Den skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem efter § 74 m, dog således at præmien nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder. Der kan ikke efterbetales manglende bidrag. Et medlem, som i medfør af § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) eller lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit, kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Efterlønnens ophør Retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører, dog senest ved udgangen af den måned, hvor efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved den pågældendes død. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for efterlønsmodtagere, der er omfattet af § 74 o. (Ophævet) Feriedagpenge Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Udbetaling af efterløn og godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse giver dog ikke ret til feriedagpenge. Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferieafholdelsestidspunktet er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt, ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn. Uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i uddannelse og modtager dagpenge efter denne lov, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lignende. Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Der kan højst optjenes ret til 16,6 dage med feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019. Der optjenes ikke ret til feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. august 2020. I perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 kan der højst afholdes 16,6 dages ferie med feriedagpenge. Særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, har ikke betydning for retten til feriedagpenge, hvis dagene ikke afholdes. Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et medlem ikke ret til feriedagpenge, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Omgøres en afgørelse om inddragelse af medlemmets pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales de feriedagpenge, der er tilbagebetalt af medlemmet eller ikke er udbetalt, jf. stk. 7, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af feriedagpenge var opfyldt i perioden. Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et medlem ikke ret til feriedagpenge for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat efter § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til jobcenteret om tidspunktet for feriens afholdelse og Udbetaling Danmarks medvirken efter stk. 2, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft Et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, og medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct. Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 1 gælder ikke for medlemmer, der er omfattet af § 48 a, stk. 2. Et medlem, der ønsker at optage et lån efter § 75 i, skal ansøge arbejdsløshedskassen om lånet. Lånet kan tidligst udbetales fra ansøgningstidspunktet og forudsætter, at medlemmet og arbejdsløshedskassen underskriver et lånedokument, som angiver de nærmere betingelser for udbetaling og tilbagebetaling af lånet. Arbejdsløshedskassen godkender medlemmets låneansøgning og administrerer udbetalingen af lånet. Lånebeløbet udbetales sammen med dagpengene. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for lånets størrelse og udbetaling af lånet. Under deltagelse i tilbuddet om erhvervsuddannelsen forrentes lånet med 4 pct. årligt. Fra og med dagen efter ophør i tilbuddet forrentes lånet med diskontoen plus 1 pct. Hvis den officielle diskonto er mindre end minus 1 pct., forrentes gælden med 0,0 pct. Renten tilskrives månedligt. Udbetaling Danmark administrerer tilbagebetalingen af lånet efter ophør af tilbuddet om erhvervsuddannelsen. Tilbagebetaling af lånet skal normalt begynde 1 år efter udløb af det år, hvor tilbuddet er ophørt. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af lånet, herunder hvornår tilbagebetalingen senest skal påbegyndes og afsluttes. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af lånet. Hvis medlemmet ikke overholder vilkårene for lånet, jf. § 75 j og regler fastsat i medfør af § 75 l, stk. 3, herunder ikke betaler forfaldne ydelser, kan gælden efter påkrav opsiges til skadesløs betaling. Krav efter stk. 1 administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det inddrevet hos medlemmet. Der skal betales rente af misligholdte lån. Renten følger renten for misligholdte studielån som fastsat i medfør af § 36, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte. Økonomi Indbetaling af medlemsbidrag m.v. Arbejdsløshedskassen indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra seniormedlemmer, jf. § 44, og medlemmer, der fritages for at betale bidrag efter § 77, stk. 10, et beløb svarende til de bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-5. Kassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne. Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Sker indbetaling af beløbet efter stk. 1 ikke rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens

§ 5. Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, et frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, et administrationsbidrag, jf. stk. 7, samt et bidrag til finansiering af indbetalinger til ATP, jf. stk. 8. Medlemsbidraget for seniormedlemmer, jf. § 44, omfatter kun det administrationsbidrag, der fastsættes i medfør af stk. 7. Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen udgør på årsbasis 4,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 3. For medlemmer under 25 år, der modtager dagpenge efter § 52 a med 50 pct. af højeste dagpenge, fastsættes bidraget til arbejdsløshedsforsikringen på årsbasis til 1,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70. Bidrag til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5. Bidraget opkræves hos medlemmer, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at betale bidrag. For fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke inden folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, vil kunne opnå ret til efterløn efter § 74 l, stk. 1, udgør bidrag til efterlønsordningen på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf.

§ 70. Bidrag til efterlønsordningen indbetales ikke af følgende grupper: Medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år. Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis. Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn. Medlemmer, som midlertidigt ikke kan tilmelde sig efterlønsordningen, jf. § 75, stk. 2, 1. pkt. Medlemmer, som midlertidigt ikke kan indbetale efterlønsbidrag, jf. § 75, stk. 3. Medlemmer, som i medfør af § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) eller lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit. Kassen kan fastsætte bidrag til dækning af administrationsudgifter. Til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3, kan kassen opkræve et særligt bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere og af medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag efter stk.10. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-8, herunder om efterbetaling af bidrag til efterlønsordningen. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet ligeledes regler om, at medlemmer under 30 år og medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 54 nævnte art i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode på sammenlagt højst 5 år. Der kan endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af medlemmer kan fritages for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, når særlige omstændigheder taler herfor. Det skal fremgå af arbejdsløshedskassens bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikring, efterlønsordning, administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at gå på efterløn, har ret til at få det indbetalte bidrag tilbage, hvis medlemmet anmoder arbejdsløshedskassen om det, inden retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Bidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg, jf. dog stk. 2-4. Et medlem kan efter anmodning få indbetalte bidrag udbetalt kontant, hvis medlemmet får tilkendt førtidspension eller seniorpension på grund af nedsat erhvervsevne efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, og skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller efterløn, medlemmet emigrerer og skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47, og medlemmet skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som har nået folkepensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent præmie efter § 74 m, skal have det indbetalte bidrag udbetalt kontant. Hvis et medlem dør, inden retten til efterløn er ophørt, jf. § 75 a, har boet efter medlemmet ret til at få det indbetalte bidrag udbetalt kontant. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven. Beløbet efter stk. 5 fratrækkes 20 dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver måned, der er udbetalt efterløn til medlemmet. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilbagebetales. Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 77 til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode. Et medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf. dog stk. 3. Slettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen. Rykkerskrivelsen skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt. Hvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3, samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves slettelsen. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan bestemme, at fristen efter stk. 3, 1. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag. Undlader et medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det udtrykkeligt anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan medføre, at medlemmet mister retten til efterløn. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3 og 7, opkræve et restancegebyr. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. Refusion Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom. Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen. En kasse, hvis offentlige anerkendelse er bortfaldet efter den 1. april 1966, har først ret til refusion efter § 79, stk. 1, når der er forløbet fulde 4 regnskabsår efter meddelelse af ny anerkendelse, og der for denne tid er indbetalt beløb til staten efter § 76, stk. 1. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 37 som følge af, at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i § 32, nr. 2. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke finder anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 36 eller

§ 38. Hver kasse skal inden 15. marts tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår, beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, kapitel 11 a og b, § 75 i, og § 77 a, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77 samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kassens regnskabsår er kalenderåret, medmindre beskæftigelsesministeren tillader afvigelse herfra. Kassens indtægt og formue skal holdes afsondret fra andre foreningers midler og må hverken som lån eller gave tilflyde andre foreninger eller anvendes i andet uvedkommende øjemed. Finansiering af udgifterne til dagpenge (Ophævet) Bidrag fra arbejdsgivere Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af statens udgifter til arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler herom fastsættes ved lov. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Seniormedlemmer, jf. § 44, er ikke omfattet af 1. pkt. Dagpengegodtgørelsen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter § 47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 3. pkt. omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret, hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet, hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder Beskæftigelsesudvalget, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af Beskæftigelsesudvalget. Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Beskæftigelsesudvalgets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af sager efter stk. 7 og 8. Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og den obligatoriske pensionsordning Bidrag til den obligatoriske pensionsordning For medlemmer, som modtager dagpenge eller feriedagpenge, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger eller efterløn, indbetales et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 85 a, på grundlag af ydelsen til medlemmet efter fradrag for arbejde, indtægter og pensioner samt medlemmets eget ATP-bidrag efter § 85 c. Bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser: I 2020 med 0,3 pct. I 2021 med 0,6 pct. I 2022 med 0,9 pct. I 2023 med 1,2 pct. I 2024 med 1,5 pct. I 2025 med 1,8 pct. I 2026 med 2,1 pct. I 2027 med 2,4 pct. I 2028 med 2,7 pct. I 2029 med 3,0 pct. Fra 2030 med 3,3 pct. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag. Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension For medlemmer, som modtager dagpenge efter denne lov eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, indbetales der, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales dagpenge for. Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3, af arbejdsløshedskassen med 1/3 og af arbejdsgivere, som er omfattet af stk. 12, med 1/3, jf. dog stk. 5. ATP-bidraget for medlemmer, der modtager dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, betales af dagpengemodtageren med en tredjedel, arbejdsløshedskassen med en tredjedel og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med en tredjedel. Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3 og af staten med 2/3, når dagpengemodtageren deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11, 13 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hver bidragsandel efter stk. 3-5 for 1 måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af dagpengene med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Arbejdsløshedskassens andel af bidraget, jf. stk. 3 og 4, fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte regler. Statens andel af bidraget, jf. stk. 5, indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-9 og 14 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3 og 4, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 12. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidrag efter stk. 14 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 14, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 15, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag. Finansieringsbidraget fra arbejdsgivere fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse. De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 17 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdagen betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 13, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag. For medlemmer, som modtager efterløn, og som ønsker at betale bidrag til ATP, indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales efterløn for. Efterlønsmodtageren betaler bidraget. Bidraget for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsløshedskassen fratrækker bidraget ved udbetalingen af efterløn til medlemmet med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3 og 4 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indbetaler arbejdsløshedskassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse. For personer, som modtager efterløn i medfør af § 74 o, og som ikke er medlemmer af en dansk arbejdsløshedskasse, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse. Regulering af udbetalinger Sker der ændringer i et medlems indkomstregisteroplysninger efter tidspunktet for eventuel regulering, jf. § 46, stk. 6, som har betydning for medlemmets ret til ydelser for perioden, skal der ske en regulering af den udbetalte ydelse for perioden. Skal en ydelse reguleres, jf. stk. 1 eller § 46, stk. 6, skal arbejdsløshedskassen give meddelelse til medlemmet om den forventede regulering. Meddelelsen skal indeholde en begrundelse for reguleringen og en vejledning om adgangen til at gøre indsigelse inden for en nærmere angivet frist. Gør medlemmet ikke indsigelse inden for fristen, gennemfører arbejdsløshedskassen reguleringen. Når en regulering, jf. stk. 1 eller § 46, stk. 6, helt eller delvis skyldes, at medlemmet på tidspunktet for indberetningen har arbejdet flere timer, end medlemmet indberettede, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet med forsæt til at opnå en ydelse med urette har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser. Arbejdsløshedskassen skal i givet fald træffe afgørelse om tilbagebetaling efter reglerne i § 86, stk. 1, og

§ 87. Er det i 3 på hinanden følgende måneder ikke muligt at gennemføre en regulering, jf. stk. 1 eller § 46, stk. 6, skal arbejdsløshedskassen opkræve beløbet efter de regler, der er udstedt i medfør af § 86, stk. 10 og 11. Beløbet forrentes ikke. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 1-4. Tilbagebetaling og sanktioner Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, herunder ydelser, som er udbetalt med forbehold, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen. Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet. Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes. Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens

§ 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 20 gange dagpengesatsen, jf. § 47, stk. 2, på opgørelsestidspunktet. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 12, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, eller udbetalingen er sket med forbehold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og beskæftigelsesministeren kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold. Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb. Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Beskæftigelsesministeren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om kassernes opkrævning af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes. Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen. Modtageren af en skattefri præmie efter § 74 m, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette. Stk. 3-11 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse. (Ophævet) Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan kassen pålægge medlemmet en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan kassen slette den pågældende som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer. En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 5, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den. Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen høre medlemmet og træffe afgørelse i sagen, jf. § 65 a. Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3 og 4. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-6. Et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser: Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter denne lov. Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge. Dagpenge efter barselsloven. Pension efter lov om social pension. Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Fleksydelse efter lov om fleksydelse. Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis medlemmet idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1. Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbeløbet tilbage. Et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1. Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbeløbet tilbage. Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet m.v. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Direktøren er endvidere kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører et særligt tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed, jf. §§ 62, 63 og 63 a. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmernes rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om kassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision samt om tilsynet efter stk. 1 og 2, herunder om arbejdsløshedskassernes pligter og om direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings adgang til at udstede påbud til arbejdsløshedskasserne om ændring af deres administration. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om krav til arbejdsløshedskassernes it-systemer, herunder om udvikling og vedligeholdelse af kassernes it-systemer og om, at data stilles fuldstændigt og nøjagtigt til rådighed for det it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter de regler, der fastsættes herom, jf. § 100 a, stk. 3, og til beskrivelserne af kassernes forretningsgange. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke frister de nødvendige oplysninger til gennemførelse af tilsynet samt til fremskaffelse af oplysninger til statistik og analyse skal gives. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgiver to gange om året rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 26 c i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har som led i tilsynet med arbejdsløshedskassernes økonomi, regnskaber og revision ret til at gøre sig bekendt med alle dokumenter og oplysninger m.v., der vedrører disse forhold. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan foretage regnskabs- og kasseeftersyn i kasserne. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om, under hvilke betingelser en kasse kan administreres af eller sammen med en faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan godkende, at to eller flere arbejdsløshedskasser etablerer hel eller delvis fælles administration. Til godkendelsen kan der knyttes vilkår, herunder med henblik på at sikre direktørens tilsyn med de pågældende arbejdsløshedskasser, jf. stk. 1 og 2 og

§ 88. Når forholdene inden for en arbejdsløshedskasses område gør det påkrævet, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter forhandling med Beskæftigelsesrådet give kassen påbud om at iværksætte særlige foranstaltninger med henblik på at forhindre misbrug af reglerne om dagpenge m.v. En arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks. på lønsedlen, at give et medlem oplysninger om arbejdstimer, udbetalt løn m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet. En arbejdsgiver har pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der første gang i et kalenderår foretages udbetaling til medlemmet. Det skal herefter fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har udbetalt dagpengegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om grunden hertil. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2. Administrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for administrationen af forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen. Arbejdsløshedskasserne har, i det omfang det er nødvendigt til brug for administrationen af forsikringssystemet, uden samtykke terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister, terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser, terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen, terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen og adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister. Arbejdsløshedskassernes adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 3, nr. 2, er underlagt Økonomi- og Indenrigsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private. Oplysninger som nævnt i stk. 3 kan indhentes for arbejdsløshedskassens nuværende og tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor. Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan til brug for behandlingen af konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter denne lov få terminaladgang til de registre, som er nævnt i stk. 3. Arbejdsløshedskasserne kan til brug for administrationen af forsikringssystemet uden samtykke få adgang til oplysninger fra Feriekonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge vedrørende nuværende og tidligere medlemmer. Oplysningerne kan indhentes for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor. Adgangen til oplysningerne skal ske via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed. Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for tilsynet med arbejdsløshedskasserne uden indhentelse af samtykke få elektronisk adgang til oplysninger fra Feriekonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet, herunder om hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses beskæftigelsesperioder inden for dette tidsrum, hvorvidt han har beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum, hvilken løn der er udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum, årsagen til et medlems arbejdsophør og udbetaling af dagpengegodtgørelse i henhold til

§ 84. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og for så vidt angår nuværende og tidligere medlemmer vedkommende arbejdsløshedskasse. Oplysningerne kan indhentes for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om administrationen af reglerne i stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, med angivelse af cpr-nummer, samt hvilken løn den pågældende får, skal registreres hver dag fra beskæftigelsens start. Registreringen kan være papirbaseret eller digital. Registreringen efter stk. 4 skal til enhver tid på begæring forevises Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for administrationen af forsikringssystemet. Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på begæring af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering give oplysninger om bestemte dagpenge-, og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan uden samtykke forlange at få nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtageres hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet. Oplysninger kan indhentes, når der er en begrundet formodning for, at et medlem af en arbejdsløshedskasse i forbindelse med et udlandsophold uberettiget har modtaget dagpenge eller efterløn fra kassen, og oplysninger om et udlandsophold ikke kan indhentes på anden måde. Oplysningerne kan videregives til kassen, som kan sammenstille disse med øvrige oplysninger, som kassen er i besiddelse af, med henblik på kontrol af, om der er sket fejludbetaling. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan til brug for behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1, 6 og 7. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, moms-, ejer-, bopæls- og adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses nuværende og tidligere medlemmer. Oplysningerne kan videregives for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse. Reglerne i stk. 1, 2 og 6-9 finder anvendelse, i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret, jf. § 90 b, eller andre offentlige registre, som arbejdsløshedskasserne har adgang til. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation. Hvis det skønnes nødvendigt for at indhente de i § 91, stk. 1, nævnte oplysninger, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til enhver tid uden retskendelse foretage eftersyn i lokaler m.v. samt på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler, der benyttes af en virksomhed, og efterse virksomhedens registreringer om ansattes løn- og arbejdsforhold, uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Materiale af betydning for videre kontrol skal efter anmodning udleveres eller indsendes til styrelsen. Styrelsen kan ikke uden retskendelse foretage eftersyn i private hjem. Styrelsen skal forevise legitimation, inden eftersynet begynder. Virksomhedens indehavere og ansatte skal være styrelsen behjælpelige ved eftersynet. Personer, der træffes i beskæftigelse ved eftersynet efter stk. 1, skal efter anmodning oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesforhold, samt om de aktuelt modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse. Politiet yder styrelsen bistand. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan føre tilsyn på offentlige steder, hvor der er en formodning om at antræffe personer, som har været udrejst af Danmark. Formålet med tilsynet er at konstatere, om personer under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget dagpenge, jf.

§ 62. En person, der bliver kontrolleret i forbindelse med tilsynet, skal efter anmodning dokumentere navn, adresse og cpr-nummer. Kontrollen sker ved opslag i indkomstregisteret. Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med tilsynet får en formodning om overtrædelse af rådighedsreglerne, jf. § 62, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig kopi af personens pas og rejsedokumenter. Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at en person under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig kopi af personens pas og rejsedokumenter. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal snarest videregive kopierne til personens opholdskommune. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal i forbindelse med tilsyn bære synlig legitimation. Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen. Tilsynsrådet, der er nedsat efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren og direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige tilsyn. Andre bestemmelser (Ophævet) Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og personalet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og i jobcentrene må ikke være ansat eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tavshedspligt for oplysninger i sager om ret til dagpenge til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel. Fastsættes der efter stk. 1 regler om tavshedspligt, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge, feriedagpenge og efterløn for personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. (Ophævet) (Ophævet) Midlertidige aktiveringsordninger for ledige (Ophævet) (Ophævet) Fælles bestemmelser Klageadgang Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Nærmere regler udarbejdes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesudvalget, og klageren underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i henhold til denne lov, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 4. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesministeriet, og klageren underrettes samtidig herom. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser i anledning af klage over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Chefen for Ankestyrelsen og beskæftigelsesministeren kan se bort fra klagefristen i stk. 1 og 3, når der er særlig grund hertil. Afgørelser truffet af Udbetaling Danmark, jf. kapitel 11 c, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Oprettelse af registre Beskæftigelsesministeren opretter et eller flere registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling. Registrene har til formål at danne grundlag for gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de anerkendte arbejdsløshedskasser, udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik og arbejdsløshedskassernes og jobcentrenes administration af arbejdsmarkedslovgivningen. For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse med arbejdsløshedskassernes administration af dagpenge m.v., udgør et sammenhængende system og et grundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om følgende: Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og medlemmerne skal indberette til de registre, der er oprettet i medfør af stk. 2. Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal indberette til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilrettelæggelse af tilsynet med arbejdsløshedskassernes administration. På hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne efter nr. 1 og 2 skal indberettes. Hvilke oplysninger der skal vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer m.v. på Jobnet og i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, og om vilkår herfor. Arbejdsløshedskassernes forpligtelser og anvendelse af ensartede definitioner, fælles standarder og it-servicer. Digital kommunikation Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, herunder om, at medlemmet og arbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital kommunikation, når kassen har indført det. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Ydelsesmæssige konsekvenser ved manglende digital kommunikation med jobcenteret m.v. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpengemæssige konsekvenser for et medlem ved manglende digital kommunikation med jobcenteret og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats, når der er fastsat regler om pligt til at anvende digital kommunikation i medfør af § 184 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Forsøg Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler, som fraviger reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, med henblik på at gennemføre forsøg og udviklingsaktiviteter med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne. Der kan ikke gennemføres forsøg og udviklingsaktiviteter med medlemmernes rettigheder og pligter. Der kan dog gennemføres forsøg og udviklingsaktiviteter med arbejdsløshedskassernes administration af de pligter, der er fastsat i forhold til medlemmerne. Forsøg og udviklingsaktiviteter skal have til formål at understøtte, at arbejdsløshedskasserne kan yde en professionel service over for medlemmerne, herunder ved brug af nye metoder i opgaveløsningen, som kan være med til at hjælpe medlemmerne hurtigere ud af ledighed, og som kan være med til at fremme en fokuseret og mere enkel administration af reglerne. Ved gennemførelsen af forsøg og udviklingsaktiviteter skal der tages højde for medlemmernes retssikkerhed. (Ophævet) Straffebestemmelser Forsømmer en arbejdsgiver at opfylde de pligter, som påhviler ham efter § 91 eller § 91 a, straffes han med bøde. For overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at betale dagpengegodtgørelse efter § 84 eller de pligter, som påhviler ham efter § 90 a, straffes han med bøde. For overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. (Ophævet) (Ophævet) Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. Loven træder i kraft den 1. april 1970. Lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 28. april 1969, ophæves med den undtagelse, der følger af § 109, stk. 2. Lov nr. 249 af 13. juni 1968 om privat arbejdsanvisning m.v., bortset fra § 1, stk. 1, og § 7, stk. 3, ophæves. I § 1, stk. 1, ændres »arbejdsnævnet« til: »Landsarbejdsnævnet«. (Udelades) (Ophævet) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. (Udelades) Lov nr. 1365 af 28. december 2011 (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) Lovændringen vedrører § 66, stk. 3, § 74, § 74 h, § 74 j, § 74 k, stk. 1, § 74 l, § 74 m, § 75, stk. 1-3 og 7, § 77, stk. 3-6, og § 104 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 14, træder i kraft den 1. januar 2013 og finder anvendelse for personer, der tilmelder sig efterlønsordningen den 1. januar 2013 eller senere. For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes tidspunktet for tidligste udbetaling af ordningen efter de regler, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december 2006 om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven). §§ 3 og 4 finder anvendelse for tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, jf. dog stk. 5. For tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2007, finder de før den 1. juli 2009 gældende regler anvendelse. For tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, finder de før den 1. juli 2009 gældende regler fortsat anvendelse, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelse med ret til tjenestemandspension, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov om tjenestemandspension, og denne ansættelse er sket inden den 1. januar 2007. Lov nr. 922 af 18. september 2012 (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension) Lovændringen vedrører § 74 a, stk. 1, nr. 5, § 74 j, stk. 1, 2, 5-8 og 11-13, og § 74 k, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 19. september 2012. . Loven har virkning fra og med indkomstsåret 2013, jf. dog stk. 3 og 4. For skattepligtige med bagudforskudt indkomstår 2013 har §§ 1-9 virkning fra og med indkomståret 2014, jf. dog 2. pkt. De pågældende kan med virkning for indkomståret 2013 foretage indskud som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., fra og med den 1. januar 2013. For sådanne indskud har §§ 1-9 virkning fra og med indkomståret 2013. For indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, og som medregnes under beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, finder pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og § 29 A, stk. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010 fortsat anvendelse, i det omfang der er tale om obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012. 1. pkt. gælder til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016. Ved overførsel eller konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, og § 29 A, stk. 1, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 19, henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 24, jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 33, betales i 2013 en afgift på 37,3 pct. Ved beregning af afgift som nævnt i 1. pkt. for en ordning, hvortil der efter pensionsbeskatningslovens § 41 den 14. august 2012 eller senere er overført beløb fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, dog på den del af overførslen, der hidrører fra det fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond overførte beløb. Ved overførsler eller konverteringer i 2013 omfattet af pensionsbeskatningslovens § 26 A udgør afgiften i pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 1, 1. pkt., for den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december 1979 23,31 pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5. Ved udbetaling i 2013 fra kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 1-8, og § 27 og supplerende engangsydelser som nævnt i § 29 A, stk. 1, betales en afgift på 37,3 pct. Ved beregning af afgift som nævnt i 1. pkt. for en ordning, hvortil der efter pensionsbeskatningslovens § 41 den 14. august 2012 eller senere er overført beløb fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, dog på den del af udbetalingen, der hidrører fra det overførte beløb. Af den del af udbetalingen i 2013 af kapitalpension, der vedrører den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december 1979, udgør afgiften i pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 1, 1. pkt., 23,31 pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5. Ved udbetaling i 2013 fra kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af §§ 25 og 27, og af supplerende engangsydelse, der ikke omfattes af § 29 A, betales en afgift på 49,84 pct. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften som nævnt i 4. pkt. 37,3 pct. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant og ved andre dispositioner m.v. i 2013, der medfører, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, betales en afgift på 49,84 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice el.lign., jf. dog pensionsbeskatningslovens § 30 B. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2013 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2013, der følger af ændringen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 8 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2013, der foreligger pr. 1. maj 2015. Lov nr. 1569 af 15. december 2015 (Ændring af investeringsregler som følge af solvens II, undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.) Lovændringen vedrører § 52 p, stk. 7, og § 85 c, stk. 10, 12, 13, 15, 16 og 24. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2. (Udelades) §§ 4-8 har virkning for pligt til betaling af finansieringsbidrag, der er indtrådt den 1. juli 2014 eller senere. Det er en betingelse for, at der kan gives fritagelse for pligt til at betale finansieringsbidrag, jf. §§ 4-8, for perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016, at der er indgivet ansøgning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension inden den 30. september 2016. Indbetalte bidrag tilbagebetales med det indbetalte beløb. Lov nr. 624 af 8. juni 2016 (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) Lovændringen vedrører § 41, stk. 1, § 43, nyt kapitel 8 a, § 49, stk. 5-7, § 52, 1. pkt., § 52 a, stk. 4, § 53, stk. 5, § 54, ny overskrift efter § 54, § 55, stk. 1, 2 og 4-6, § 56, ny overskrift før § 57, § 63, stk. 1, 3 og 4, § 64, § 71, § 74 a, stk. 8, § 74 k, stk. 2, § 75 a, § 76, stk. 1, § 77, stk. 1, § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3, § 84, stk. 1, § 90 b, stk. 1-5, § 90 c, stk. 1, og § 91, stk. 2 og 9. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf. dog stk. 2-4. § 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33, 37, 38, 41-43, 50, 52-56, 62-65, 67-69, 71, 73-75, 77-84, 86, 87, 90, 91, 95, 98-103 og 109-112, og § 13 træder i kraft den 1. juli 2017. §§ 55 a, 56 a og 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som indsat ved denne lovs § 1, nr. 49, træder i kraft den 1. juli 2017. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 57, 70, 93, 97 og 104. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017. Efter bekendtgørelsen træder § 1, nr. 93, 97 og 104, i kraft den 1. juli 2017, og § 1, nr. 57 og 70, træder i kraft den 1. januar 2018. Efterfølgende er § 1, nr. 57 og 70 ophævet ved § 2 i lov nr. 1670 af 26. december 2017 (Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked). § 1, nr. 34, finder anvendelse for uddannelser, der afsluttes den 2. januar 2017 eller senere. § 1, nr. 39, og § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49, finder anvendelse for medlemmer, som har ret til dagpenge den 1. januar 2017 eller senere. § 1, nr. 59 og 66, finder ikke anvendelse for medlemmer, der afslår eller opsiger et arbejde eller tilbud forud for den 2. januar 2017. § 1, nr. 6, 7, 83 og 99, finder anvendelse for udbetaling af dagpenge og efterløn for ydelsesperioder fra den 1. juli 2017. § 1, nr. 9 og 10, finder ikke anvendelse for medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017. For medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017, foretages der ikke en genberegning af dagpengesatsen. § 1, nr. 14, finder ikke anvendelse for medlemmer, som er indplaceret i en dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017. § 1, nr. 23-28, finder anvendelse for medlemmer, som indplaceres i en ny dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere. § 1, nr. 30, finder anvendelse for medlemmer, som indplaceres i en ny dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere. § 2, nr. 3, finder ikke anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud, der er påbegyndt før den 2. januar 2017. For sådanne tilbud finder de hidtil gældende regler anvendelse. § 5, nr. 1-4, og § 6, nr. 1-4, finder ikke anvendelse for personer med første syge- eller barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere. § 10 har virkning for indberetninger til indkomstregisteret vedrørende januar 2017 og senere. For medlemmer, som den 1. juli 2017 har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder de hidtil gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog undtaget § 52 h, stk. 2, og § 52 l og de med hjemmel heri fastsatte regler, fortsat anvendelse. For personer, der er omfattet af 1. pkt., finder de hidtil gældende regler i § 74 a, stk. 11-13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse. For personer, der er omfattet af stk. 1, finder den hidtil gældende regel i § 74 l, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse. Et medlem, som forud for den 2. januar 2017 er indplaceret i en dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som var omfattet af de hidtil gældende regler om begrænset dagpengeret for medlemmer, som modtager pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, omfattes fra og med den 2. januar 2017 af de almindelige regler om dagpengeperiodens længde, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et medlem skal selv søge om dagpenge efter lovens ikrafttræden, hvis medlemmets begrænsede dagpengeret er udløbet før den 2. januar 2017. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter nærmere regler om opgørelsen af den udbetalingsperiode, som starter mandag den 19. juni 2017 og slutter fredag den 30. juni 2017. I denne periode ydes der dagpenge og efterløn for op til 37 timer pr. uge for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede ydes der dagpenge og efterløn for op til 30 timer pr. uge. Beskæftigelse lørdag den 1. juli eller søndag den 2. juli 2017 medfører fradrag i udbetalingen af dagpenge for juli måned 2017. For medlemmer, som den 1. juli 2017 har ret til dagpenge, skal uforbrugte uger med ret til dagpenge omregnes til timer til brug for anvendelsen af § 55, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 41. Omregningen sker, ved at uforbrugte uger pr. 3. juli 2017 ganges med 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Den periode, inden for hvilken dagpengeperioden skal være forbrugt, er ikke omfattet af omregningen i 1. og 2. pkt. For medlemmer, som den 1. juli 2017 er omfattet af § 52 a, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 og 4, og § 52 e, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omregnes uforbrugte uger af de angivne perioder efter 2. pkt. For medlemmer, der har påbegyndt en dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. før den 1. juli 2017, medregnes kun måneder og indberettede løntimer m.v. fra og med den 1. juli 2017 ved opgørelsen af, om der skal ske nedsættelse af medlemmets dagpenge, jf. § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49. Ved opgørelsen af, om den periode, hvor et medlem kan modtage dagpenge, skal afkortes, jf. § 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49, medregnes perioder med dagpenge forud for den 1. juli 2017, jf. den hidtil gældende regel i

§ 55. Opgørelsen af dagpengeforbruget forud for den 1. juli 2017 sker på baggrund af indberettede oplysninger om udbetaling af dagpenge m.v. fra arbejdsløshedskassen i henhold til lov om et indkomstregister og oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-baserede datagrundlag. Opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret sker, ved at det indberettede dagpengebeløb deles med satsen for højeste dagpenge for 1 time i det pågældende år, og opgørelsen af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-baserede datagrundlag sker, ved at antallet af uger ganges med 37 timer. Opgørelsen af et medlems dagpengeforbrug for den dagpengeperiode, medlemmet er indplaceret i den 1. juli 2017, jf. den hidtil gældende regel i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sker dog på baggrund af arbejdsløshedskassens opgørelse af det faktiske dagpengeforbrug. Overskydende timer opgjort efter de hidtil gældende regler i § 59, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, og § 73, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ikke er afviklet eller bortfaldet forud for den 1. juli 2017, bortfalder denne dato. For medlemmer, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge den 1. juli 2017, medregnes uger, hvor medlemmet har modtaget supplerende dagpenge efter de hidtil gældende regler, i opgørelsen af tidsbegrænsningen efter § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 55 og 67. For medlemmer, som skifter status som forsørger efter § 49, stk. 5 og 6, og § 52 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, 12 og 20, i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge. Til personer med første syge- eller barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere sker udbetalingen af sygedagpenge fra kommunen eller barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark indtil afslutningen af den igangværende fraværsperiode med den sats, der følger af de hidtil gældende regler i § 51, stk. 1 og 2, i lov om sygedagpenge eller de hidtil gældende regler i § 36, stk. 1 og 2, i barselsloven. Satsen kan ændres efter de regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren i medfør af § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4, eller § 36, stk. 4, i barselsloven som affattet ved denne lovs § 6, nr. 4. Lov nr. 1718 af 27. december 2016 (Tidspunkt for skift af dagpengesats for unge under 25 år og ph.d.-studerendes ret til arbejdsløshedsdagpenge) Lovændringen vedrører § 62 a, stk. 2. Ændringerne i § 52 a, stk. 6, og § 52 e, stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 1 og 2, er ikke indarbejdet, da de først træder i kraft den 1. juli 2017. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 2017. Lovens § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på medlemmer, som forud for den 2. januar 2017 modtager dagpenge under deltagelse i en ph.d.-uddannelse, hvis uddannelsen gennemføres som en deltidsuddannelse med et timetal på under 20 timer om ugen. For sådanne medlemmer finder de hidtil gældende regler i § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse. Lovens § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på medlemmer, som fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 overgår til at modtage dagpenge under deltagelse i en ph.d.-uddannelse, hvis uddannelsen gennemføres som en deltidsuddannelse med et timetal på under 20 timer om ugen. For sådanne medlemmer finder de hidtil gældende regler i § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017. 1. og 2. pkt. omfatter medlemmer, som er indplaceret i eller som indplaceres i en dagpengeperiode, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i den omtalte periode. Lov nr. 674 af 8. juni 2017 (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) Lovændringen vedrører §§ 62, 74 n, 75 h, og 87 a. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 9. juni 2017. . Lovens §§ 2-16 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikrafttræden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden. (Udelades) Lov nr. 1670 af 26. december 2017 (Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked) Lovændringen vedrører § 41, stk. 4, 2. pkt., § 48, stk. 1, § 48, stk. 3 og 4, § 49, stk. 1-4 og 6, § 50 (ophævet), § 51, § 51 a, § 52, 1. pkt., § 52 a, stk. 2, 3. pkt., § 53, stk. 2 og 3, § 53, stk. 4, 1. og 4. pkt., § 53, stk. 5, § 53, stk. 6-8 og 10-11, § 53, stk. 12, 2. pkt., § 55, stk. 1, 2. pkt., § 55, stk. 4, § 55 a, stk. 1, 2. pkt., § 55 a, stk. 2, § 56 a, stk. 1-3, 5 og 7, § 57, stk. 3 og 6, § 57 a og b, § 58, stk. 1, nr. 2, § 59, stk. 1, § 60, § 63, stk. 1-4, § 66, stk. 2, 1. pkt., § 67, § 68, stk. 1, 1. pkt., § 68, stk. 3 og 4, § 73, § 74 c, stk. 1, 2. pkt., § 74 e, stk. 2 og 6, § 74 f, stk. 1, 1. pkt., § 74 f, stk. 2, 1. pkt., § 74 f, stk. 5, 1. pkt. og 2. pkt., § 74 f, stk. 6, 1. pkt., § 74 f, stk. 8, § 74 g, stk. 5, § 74 j, stk. 12, 2. pkt., § 74 l, stk. 5, 2. pkt., § 74 l, stk. 6, 2. pkt., § 74 l, stk. 7, 2. pkt., § 74 l, stk. 8, 2. pkt., § 74 l, stk. 9, § 74 m, stk. 2, 2. pkt., § 74 m, stk. 3, 2. pkt., § 74 m, stk. 4, 2. pkt., § 74 m, stk. 5, 2. pkt., § 74 m, stk. 6, 2. pkt., § 74 m, stk. 7, § 74 m, stk. 8, 1. og 2. pkt., § 74 n, § 74 n, stk. 5, 8, 12 og 14-15, § 90 b, stk. 1 og 2, § 90 b, stk. 3 og 6, § 91, stk. 9, 1. pkt., § 91, stk. 10 og § 92 a, stk. 3, 3. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2 og 3. § 1, nr. 43 og 62, træder i kraft den 1. marts 2018. § 1, nr. 1-5, 7-14, 16-19, 21-28, 30-42, 46-48, 51-56, 60, 61 og 64-102, træder i kraft den 1. oktober 2018. Regler fastsat i medfør af § 53, stk. 12, § 56 a, stk. 7, § 57, stk. 6, § 59, stk. 3, § 60, stk. 4, § 63, stk. 4, og § 73, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 53, stk. 19, § 56 a, stk. 8, § 57 a, stk. 8, § 57 b, stk. 4, § 59, stk. 4, § 60, stk. 7, § 63, stk. 5, og § 73, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 1, nr. 9, finder ikke anvendelse for medlemmer, der er indplaceret forud for den 1. oktober 2018. § 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, om en ny omregningssats finder anvendelse på omregning af indtægt m.v. den 1. oktober 2018 eller senere, uanset om indtægten m.v. er indberettet til indkomstregisteret eller i øvrigt er erhvervet forud for denne dato. For medlemmer, som modtager dagpenge samtidig med drift af selvstændig bibeskæftigelse før uge 40 i 2018, indgår disse perioder ikke i opgørelsen af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge. Personer, der indtil den 1. oktober 2018 har drevet selvstændig virksomhed, kan medregne uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang til opfyldelse af udskydelsesreglerne i § 74 j, stk. 12, § 74 l, stk. 5-7, og § 74 m, stk. 2-6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 75-78 og 81-85, og til optjening af skattefri præmie, jf. § 74 m, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 87 og 88. Lov nr. 1555 af 19. december 2017 (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.) Lovændringen vedrører § 74 j, stk. 4, 5. pkt. , indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2019 og har virkning fra og med indkomståret 2018, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) (Udelades) Lovens § 1, nr. 2, 5 og 6, § 2, nr. 4 og 8, § 3, nr. 2, 5 og 6, § 4, nr. 6, 7, 12, 14-16 og 18, § 14, nr. 1-6, § 19, nr. 1, § 27, § 28, nr. 2, og §§ 29-33 finder ikke anvendelse på indberetninger vedrørende kalenderåret 2018 eller tidligere. For sådanne indberetninger finder den hidtil gældende skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer, og forskrifter udstedt i medfør heraf anvendelse. (Udelades) Lov nr. 701 af 8. juni 2018 (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.) Lovændringen vedrører § 75 h og § 85 c, stk. 18. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2-4. § 1, nr. 1-4, § 2, nr. 1 og 2, og §§ 5-7 træder i kraft den 1. januar 2019. § 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2020. § 1, nr. 5, og § 4, nr. 1-4, træder i kraft den 1. september 2020. Lov nr. 739 af 8. juni 2018 (Styrkede incitamenter til at repatriere samt systematisk kommunal vejledningspligt) Lovændringen vedrører § 62, stk. 1, 1. pkt., § 62, stk. 4, og § 62, stk. 8 og 9. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2018. Loven finder anvendelse for udlændinge, som repatrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven den 1. juli 2018 eller senere, jf. dog stk. 3. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse i sager, hvor ansøgning om hjælp til repatriering er indgivet før lovens ikrafttræden. §§ 3 og 4 finder ikke anvendelse for personer, der før den 1. juli 2018 efter repatrieringslovens § 6 har fået tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering. Lov nr. 745 af 8. juni 2018 (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.) Lovændringen vedrører § 41, stk. 2, og § 54, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3. § 1, § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 1, § 4, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1-3, §§ 7 og 8, § 9, nr. 1-4, §§ 10-12, § 13, nr. 1-3, § 14, nr. 2, § 15, nr. 2, §§ 16, 18 og 19, § 20, nr. 1, §§ 21-29 og stk. 8 træder i kraft den 1. august 2019. (Udelades) Lov nr. 1517 af 18. december 2018 (Dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem, periodisering af indkomst til opfyldelse af indkomstkravet, undtagelse fra opfølgning på visse sager efter samkøring af oplysning om løntimer m.m.) Lovændringen vedrører § 46, stk. 7, § 52 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 53, stk. 19, 4. pkt., § 60, stk. 2, § 60, stk. 3, nr. 1, 3. pkt., § 60, stk. 4-7, § 63, stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 3, § 73, stk. 4, nr. 1, 4. pkt., § 73, stk. 5-8, § 74 n, stk. 1, 2. pkt., og § 74 n, stk. 19. indeholder følgende ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 19. december 2018. . § 1, nr. 2-16, har virkning fra den 1. oktober 2018. Lov nr. 1526 af 18. december 2018 (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.) Lovændringen vedrører § 87 b. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Loven finder ikke anvendelse for domme efter straffelovens § 81 a, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden. (Udelades) Lov nr. 1710 af 27. december 2018 (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.) Lovændringen vedrører § 53, stk. 1, 2. pkt., § 53, stk. 8, 1. pkt., § 53 a, § 74 a, stk. 1, nr. 4, § 74 a, stk. 1, § 90 b, stk. 4-6. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2019. § 1, nr. 1-3, finder anvendelse på medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., den 1. januar 2019 eller senere, jf. dog stk. 2 og 3. For medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019, er opholdskravet i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, sammenlagt mindst 5 år inden for de seneste 12 år. For medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020, er opholdskravet i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, sammenlagt mindst 6 år inden for de seneste 12 år. Lov nr. 339 af 2. april 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) Lovændringen vedrører § 47, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 47 a, § 74 l, stk. 16, og §§ 85-85 b. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. Lov nr. 511 af 1. maj 2019 (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.) Lovændringen vedrører § 54, stk. 1, 1. pkt., og § 62 a, stk. 2, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2. § 4, nr. 2, og § 5, nr. 1, træder i kraft den 1. august 2019. (Udelades) Lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) Lovændringen vedrører § 48 a, stk. 1, § 52 a, stk. 3, § 52 a, stk. 4, 1. pkt., § 52 a, stk. 5, § 52 a, stk. 6, 2. pkt., § 55, stk. 3, § 55, stk. 4, nr. 2 og 3, § 56 a, stk. 7, § 57, stk. 4, § 62, stk. 1, nr. 4, § 62 a, stk., 2, 4. pkt., § 63, stk. 1, nr. 1, 4 og 5, § 74 c, stk. 5, § 75 i, stk. 1, 1. pkt., § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3, § 85 c, stk. 5, § 87 a, stk. 1, nr. 8, § 88, stk. 7, § 92 a og § 100 c. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2-5. (Udelades) § 2, nr. 11 og 52, § 7, nr. 6, § 26, nr. 21, og § 27 træder i kraft den 7. december 2019. § 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i kraft den 1. januar 2020. (Udelades) Lov nr. 1557 af 27. december 2019 (Obligatorisk pensionsordning for personer i fleksjobordningen m.v. og konsekvensændringer som følge af den forenklede beskæftigelsesindsats m.v.) Lovændringen vedrører § 48, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. Lov nr. 1558 af 27. december 2019 (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.) Lovændringen vedrører § 87 a, stk. 1, nr. 7. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 1559 af 27. december 2019 (Indførelse af seniorpension) Lovændringen vedrører § 56 a, stk. 4, 2. pkt., og § 77 a, stk. 2, nr. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. Lov nr. 59 af 28. januar 2020 (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge m.v.) Lovændringen vedrører § 53, stk. 1 og 8, § 53 a, § 74 a, stk. 1 og 11, og § 90 b, stk. 4-6. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. februar 2020. Et tidligere medlem af en arbejdsløshedskasse kan i perioden fra den 1. februar 2020 til og med den 31. juli 2020 genoprette medlemskabet fra tidspunktet for udmeldelse af en arbejdsløshedskasse, hvis vedkommende på grund af manglende opfyldelse af opholdskravet har meldt sig ud eller er blevet slettet som medlem som følge af manglende betaling af medlemsbidrag i perioden fra den 1. januar 2019 til den 1. februar 2020 og efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i perioden fra den 1. januar 2019 til den 1. februar 2020 ikke opfyldte opholdskravet efter § 53 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven. Det er en betingelse for genopretning af medlemsskabet, at vedkommende har meldt sig ud af en arbejdsløshedskasse fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 og har haft bopælsregistreringer her i riget i mindre end 5 år inden for de seneste 12 år i Det Centrale Personregister eller fra den 1. januar 2020 til den 1. februar 2020 og har haft bopælsregistreringer her i riget i mindre end 6 år inden for de seneste 12 år i Det Centrale Personregister, på tro og love erklærer, at vedkommende efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i perioden fra den 1. januar 2019 til den 1. februar 2020 ikke opfyldte opholdskravet efter § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, og efterbetaler medlemsbidrag efter § 77, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., herunder eventuelt bidrag til efterlønsordningen, for den periode, hvor vedkommende har været udmeldt. § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder ikke anvendelse for personer omfattet af stk. 1. For medlemmer, der har fået genoprettet deres medlemskab efter stk. 1, kan der udbetales dagpenge fra den 1. i den måned, hvor anmodning om genoprettelse af medlemskab er modtaget i arbejdsløshedskassen, når medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsløshedskassen skal vejlede tidligere medlemmer omfattet af stk. 1 om retten til genoprettelse af medlemskab. Ved genoprettelsen af et medlemsskab efter stk. 1 finder det hidtil gældende § 90 b, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.