Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Herved bekendtgøres lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 19. august 2019, med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 821 af 9. juni 2020 og lov nr. 971 af 26. juni 2020. Formål og målgruppe Formålet med uddannelse i dansk som andetsprog (danskuddannelse) er at bidrage til, at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Danskuddannelse skal bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at komme i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv. Danskuddannelse skal endvidere fremme voksne udlændinges aktive brug af det danske sprog samt bidrage til, at de opnår almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde og uddannelse samt livet som medborger i et demokratisk samfund. Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse, jf. § 3, til udlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen. Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 1, kan deltage i danskuddannelse, når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud, jf. dog § 2 b. Følgende grupper af danske statsborgere sidestilles med udlændinge, jf. stk. 1: Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund. Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet. Ud over de i § 2 nævnte tilfælde tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse til en udlænding, der er fyldt 18 år, har bopæl uden for Danmark og godtgør at have status her i landet af arbejdstager efter EF-Traktatens artikel 39 eller godtgør at have udnyttet retten efter EF-Traktatens artikel 43 til at etablere selvstændig virksomhed her i landet. En udlænding anses at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 1, hvis vedkommende fremlægger dokumentation for registrering hos skattemyndighederne og dokumentation for at være statsborger i et EU-land, EØS-land eller Schweiz. Betingelsen i stk. 1, nr. 2, anses for opfyldt, hvis udlændingen fremlægger dokumentation for registrering i Det Centrale Virksomhedsregister, eller, hvor en sådan ikke kan tilvejebringes, anden egnet dokumentation for at drive selvstændig virksomhed her i landet samt dokumentation for at være statsborger i et EU-land, EØS-land eller Schweiz. Danskuddannelsen til udlændinge omfattet af stk. 1, nr. 1, tilbydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældendes arbejdssted ligger. Danskuddannelsen til udlændinge omfattet af stk. 1, nr. 2, tilbydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende har etableret selvstændig virksomhed. Ved tilbud om danskuddannelse efter stk. 1 finder reglerne i § 2 f, stk. 2-4, § 6, stk. 1 og 2, § 8 og § 13, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om danskuddannelse til udlændinge omfattet af stk. 1. Udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at deltage i en grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse, jf. udlændingelovens § 9 i, er ikke omfattet af denne lov. Danskuddannelsernes struktur, indhold og tilrettelæggelse Ved en integrationskursist (I-kursist) forstås i denne lov en flygtning eller en familiesammenført udlænding til en flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i et selvforsørgelses- eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1, eller andre familiesammenførte udlændinge, der henvises til danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, herunder en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2, eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e. Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i denne lov en udlænding, der henvises til danskuddannelse som led i et introduktionsforløb efter integrationslovens § 24 c, herunder en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, jf. dog § 2 b, §§ 9 j-9 l eller 9 p, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på grund af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af nr. 3-5, eller med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n, en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 2, en udlænding, som uden at være omfattet af nr. 9 har fast, lovligt ophold her i landet i medfør af udlændingelovens § 1, eller en udlænding, som har ophold her i landet i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i denne lov desuden grænsependlere, der tilbydes danskuddannelse i medfør af § 2 a. Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i denne lov desuden følgende grupper af danske statsborgere: Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund. Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet. For I-kursister omfatter tilbud om danskuddannelse undervisning i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at I-kursister, som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for uddannelsesperioden, jf. stk. 1, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse. Kommunalbestyrelsen tilbyder I-kursister, som på grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse, undervisning i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt. til udlændinge, der er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud om danskuddannelse efter stk. 3. For S-kursister omfatter tilbud om danskuddannelse undervisning i op til 3½ år inden for en 5-årig periode, som regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen. Danskuddannelse efter 1. pkt. gives inden for rammerne af et klippekort, jf. § 6 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at S-kursister, som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for uddannelsesperioden, jf. stk. 1, eller ikke har påbegyndt eller har opbrugt klippekortet, jf. § 6 a, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse. Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse efter § 2 e, stk. 3, til S-kursister, der på grund af alvorlig og langvarig sygdom i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbudet om danskuddannelse. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud om danskuddannelse efter stk. 3. Danskuddannelsen skal indeholde undervisning i dansk sprog og kultur samt arbejdsmarkeds- og samfundsforhold i Danmark. I uddannelsen kan indgå praktik i privat eller offentlig virksomhed. Tilbuddet omfatter en af de følgende tre danskuddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog. Danskuddannelsen opdeles i moduler med klare mål. Optagelse på et modul, bortset fra optagelse på det første modul, forudsætter, at målene for det forrige modul er nået. Danskuddannelsens første og andet modul tilrettelægges med særlig vægt på opnåelse af mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundskaber. Danskuddannelsen kan tilrettelægges med fælles undervisningsforløb på tværs af de tre danskuddannelser og på tværs af moduler, når udbyderen af danskuddannelse skønner det fagligt eller pædagogisk hensigtsmæssigt. Uddannelserne tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering eller uddannelse. Danskuddannelserne skal tilrettelægges således, at det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om de i stk. 2 nævnte danskuddannelser. Hver af de tre danskuddannelser, jf. § 3, stk. 2, har et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsuddannelse. Danskuddannelsen tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på 3 år. Danskuddannelse for I-kursister udgør gennemsnitligt maksimalt 15 timer pr. uge beregnet inden for det igangværende modul. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om timeloftet, herunder om adgang til at fravige timeloftet og beregning af loftet. For udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal danskuddannelse kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende. For udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, skal danskuddannelse kunne påbegyndes senest en måned efter, at den pågældende har ansøgt kommunalbestyrelsen om deltagelse i danskuddannelse eller er blevet henvist til uddannelsen som led i aktivering. Kursisterne skal aktivt følge det planlagte uddannelsesforløb. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlændinges fravær fra undervisningen, herunder om registrering af deltagelse i undervisningen, om opbevaring af registreringer og om udelukkelse fra uddannelsen på grund af manglende aktiv deltagelse eller af andre grunde. Optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller jobcenteret. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal afholde udgifterne forbundet med deltagelse i danskuddannelse hos den valgte udbyder. Indplacering på danskuddannelse og modul foretages af udbyderen, jf. § 10, stk. 1, på grundlag af en pædagogisk vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddannelsen. Udlændinge- og integrationsministeren fører tilsyn med udbydernes indplacering af udlændinge på danskuddannelse og modul. Udbydere af danskuddannelse skal vejlede kursisterne om uddannelsernes gennemførelse. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 og 5 nævnte forhold. S-kursister tilbydes danskuddannelse inden for rammerne af et klippekort. Antallet af klip, som tildeles den enkelte kursist, fastsættes på baggrund af udbyders indplacering af kursisten på danskuddannelse og modul, jf. § 6, stk. 3. Der kan højst tildeles seks klip svarende til 3½ års danskuddannelse. Klippekortet er gyldigt i 5 år fra det tidspunkt, kursisten kan påbegynde undervisningen. Det første klip aktiveres samtidig hermed, dog tidligst når kursisten er indplaceret på danskuddannelse og modul, jf. § 6, stk. 3. Et klip løber frem til afslutningen af klippets gyldighedsperiode, uanset om kursisten deltager i undervisningen. Et klip udløber dog, når kursisten består modultesten for det modul, hvor den pågældende er indplaceret. Når et klip udløber, aktiveres i umiddelbar forlængelse heraf automatisk et nyt klip, jf. dog stk. 5. En S-kursist har ret til at udskyde starttidspunktet for danskundervisningen eller holde pause efter en bestået modultest, hvis kursisten hurtigst muligt og forud for undervisningens start har oplyst den udbyder af danskuddannelse, som kursisten er henvist til, herom. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om klippekortet, herunder om de enkelte klips gyldighedsperiode og om fremgangsmåden for at udsætte starttidspunktet for danskundervisningen eller holde pause efter en bestået modultest. Kommunalbestyrelsen følger løbende uddannelsens forløb og resultater for den enkelte kursist på baggrund af indberetninger fra udbyderne om den pågældendes dansksproglige udvikling og aktive deltagelse i uddannelsen. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at udlændinge, der er omfattet af denne lov og bosat i kommunen, orienteres om uddannelsestilbud efter § 2, stk. 1. Prøver Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med prøver på to niveauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3 og Studieprøven. Personer, der ikke har været tilmeldt undervisningen på et modul, der fører frem til en af de i stk. 1 nævnte prøver, kan indstille sig til prøven som selvstuderende. Udbyderne af danskuddannelse evaluerer kursisternes sprogtilegnelse undervejs i uddannelsesforløbet, herunder ved overgang mellem de enkelte moduler. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om prøver og anden evaluering, om hvilke udbydere der kan afholde prøver, om udstedelse af prøve- og kursusbeviser, om tilsynet med prøver, om honorering af og befordringsgodtgørelse til medlemmer af opgavekommissionen og beskikkede censorer og om afholdelse af prøver i udlandet eller på Færøerne og i Grønland, herunder om, at udgifterne ved afholdelse af prøver i udlandet eller på Færøerne og i Grønland helt eller delvist påhviler prøvedeltageren. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at udlændinge, der ikke er omfattet af danskuddannelseslovens personkreds, jf. § 2 og § 2 a, kan deltage i prøver i henhold til denne lov mod betaling af et gebyr. Udbydere af danskuddannelse Danskuddannelserne udbydes af kommunale sprogcentre, andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige, private sprogcentre og andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed. Et sprogcenter skal udbyde mindst to af de tre danskuddannelser, jf. § 3, stk. 2. Øvrige udbydere, jf. stk. 1, nr. 2 og 4, kan udbyde en eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler. Etablering som udbyder efter stk. 1, nr. 2-4, er betinget af, at der mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgået en driftsaftale om udbud af danskuddannelse efter denne lov. Indgår en kommunalbestyrelse driftsaftale om udbud af danskuddannelse efter denne lov med en udbyder, som ikke er en del af den offentlige forvaltning, gælder reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen i forhold til de opgaver, som udbyderen udfører i medfør af driftsaftalen. Når en gældende driftsaftale, jf. stk. 1, nr. 2-4, udløber, skal kommunalbestyrelsen sende opgaven i udbud, jf. udbudsloven, medmindre kommunalbestyrelsen selv udbyder danskuddannelsen, jf. stk. 1, nr. 1. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om udbuddet og udbyderne. En kommunalbestyrelse kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om at tilbyde danskuddannelse. Den kommunalbestyrelse, der har indgået en driftsaftale med en af de udbydere, der er nævnt i § 10, stk. 1, nr. 2-4, og den kommunalbestyrelse, der udbyder danskuddannelse på et kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal uddannelsesinstitution, fører tilsyn med udbyderens virksomhed efter denne lov. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet. En udbyder, som har indgået en driftsaftale med en kommune, jf. § 10, stk. 3, og en kommunal udbyder af danskuddannelse tilbyder danskuddannelse inden for kommunens grænser. Såfremt udbyderen ønsker at tilbyde danskuddannelse uden for kommunens grænser, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor undervisningen ønskes tilbudt, godkende, at undervisningen foregår der. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilbud om danskuddannelse, når undervisningen finder sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution og kun er for udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Kursisterne hos de enkelte udbydere har ret til at danne et kursistråd efter regler fastsat af udlændinge- og integrationsministeren. Finansiering m.v. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til danskuddannelse af udlændinge, der bor i kommunen. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul. Taksten pr. modul for hver af de tre danskuddannelser aftales mellem kommunalbestyrelsen og udbyderen af danskuddannelse, jf. § 10, stk. 1, nr. 1-4. Taksten opdeles i en start- og en sluttakst. Starttaksten udgør 30 pct. og sluttaksten udgør 70 pct. af den aftalte takst pr. modul, jf. dog stk. 4. Starttaksten udbetales, når kursisten påbegynder undervisningen på et modul. Sluttaksten udbetales, når kursisten har bestået den modultest, jf. § 9, stk. 3, der afslutter undervisningen på det pågældende modul. Taksterne kan kun udbetales én gang pr. modul, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. For aftaler indgået før den 1. juli 2016 udgør start- og sluttakst hver 50 procent indtil den 1. januar 2020. Kommunalbestyrelsen og udbyderen af danskuddannelse, jf. § 10, stk. 2-4, kan aftale differentierede modultakster, herunder for undervisning, der finder sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne i stk. 2 og 3 ikke skal finde anvendelse ved betaling for tilbud om danskuddannelse til udlændinge m.fl., som kommunalbestyrelsen henviser til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om afregning mellem kommunalbestyrelse og udbyder, om takster efter stk. 2-4, om udbetaling af takster og om betaling for tilbud om danskuddannelse efter stk. 5. Uddannelsen er vederlagsfri for udlændinge omfattet af denne lov. Kommunalbestyrelsen tilbyder danske statsborgere med mangelfulde danskkundskaber, som ikke er omfattet af reglerne i § 2, stk. 3, danskuddannelse mod betaling af udgifterne forbundet med uddannelsen. Kommunalbestyrelsen kan give fuldt eller delvist tilskud hertil. Efter regler fastsat af udlændinge- og integrationsministeren kan der opkræves et gebyr hos personer, der indstiller sig til en afsluttende prøve, jf. § 9, stk. 1, uden at være tilmeldt undervisningen på det modul, der fører frem til prøven. Udbydere af danskuddannelse opkræver S-kursister et depositum på 2.000 kr., når kursisten henvises til et modul på danskuddannelsen, jf. § 6, stk. 1. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling af depositum. Udbydere af danskuddannelse overfører indbetalt depositum, der ikke skal tilbagebetales til en S-kursist, til den henvisende kommunalbestyrelse. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om depositum efter stk. 4 og 5, herunder om opkrævning, tilbagebetaling og afregning med den henvisende kommunalbestyrelse. (Ophævet) Andre bestemmelser Lærere, der varetager danskuddannelse, skal have de nødvendige faglige og pædagogiske forudsætninger for at undervise voksne udlændinge. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om læreres kvalifikationer. Til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om godkendelse af læreres kvalifikationer opnået i udlandet, herunder om hvilke dokumenter der skal medsendes en ansøgning m.v. Sager vedrørende vurdering af læreres kvalifikationer opnået i udlandet behandles af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Styrelsen for Forskning og Uddannelses afgørelser efter stk. 4, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller vederlagsfrit et erhvervsrettet danskundervisningstilbud på internettet til rådighed for alle. (Ophævet) Udlændinge- og integrationsministeren kan fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for hensigtsmæssigt for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område. Kommunalbestyrelsen og udbyderne skal tilvejebringe og meddele udlændinge- og integrationsministeren de oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som denne måtte forlange om danskuddannelserne. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives. Kommunalbestyrelserne kan uden forudgående samtykke fra den, som oplysningen vedrører, indhente de oplysninger fra udbyderne, der er nødvendige for at varetage deres opgaver efter denne lov. Udbyderne kan uden forudgående samtykke fra den, som oplysningen vedrører, indhente de oplysninger fra en anden udbyder, der er nødvendige for at varetage deres opgaver efter denne lov. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om udbydernes indhentning, registrering og videregivelse af kursisternes og prøvedeltagernes personnumre, herunder om, i hvilken form oplysningerne skal gives. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om udlændingens tilknytning til arbejdsmarkedet efter lovens § 2 e, stk. 3 og § 2 a få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Oplysningerne i henhold til stk. 1 kan indhentes af kommunalbestyrelsen uden den pågældende udlændings samtykke. Udbyderne kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre integrationsopgaver end danskuddannelse efter denne lov, herunder formidling af praktikforløb og job til kursister. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om at udbydere af danskuddannelse kan tilbyde undervisning i andre fag end dansk som led i integrationsindsatsen. Kommunalbestyrelserne i hver region indgår mindst hvert fjerde år en rammeaftale om samarbejde og koordinering af tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge efter denne lov inden for regionen. Rammeaftalen skal offentliggøres og sendes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændinge- og Integrationsministeriet fastsætter nærmere regler om rammeaftalerne, herunder om krav til aftalernes indhold og om tidsfrister for indgåelse af aftalerne. Klage over lærers og censors afgørelser i forbindelse med prøver samt klage over forhold i forbindelse med prøveforløbet kan af prøvedeltageren indbringes for den prøveafholdende udbyder, der efter regler fastsat i medfør af § 9, stk. 4, er godkendt til at afholde prøver. Den prøveafholdende udbyders afgørelser efter stk. 1 kan indbringes for udlændinge- og integrationsministeren. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om klagefrister og klage over afgørelser i forbindelse med prøver, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. januar 2004. Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000, og lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. ophæves med virkning fra den 1. januar 2004. Udlændinge, som har modtaget undervisning indtil den 1. januar 2004, kan afslutte et påbegyndt uddannelsesforløb inden for en periode på højst 3 år fra den 1. januar 2004, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 705 af 8. juni 2017 (Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge, krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig boligplacering af flygtninge i en anden kommune m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, 14, 19 og 24, § 2, nr. 5 og 6, § 3, nr. 1, og § 2 f i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2018. Udlændinge, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indplaceret på et modul, færdiggør det igangværende modul i overensstemmelse med fagbeskrivelserne i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 981 af 28. juni 2016 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. udstedt i medfør af den hidtil gældende § 3, stk. 9, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Følgende S-kursister har ret til danskuddannelse i op til 3 år efter, at den pågældende første gang kunne påbegynde danskuddannelsen, jf. dog stk. 3 og 4: S-kursister, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden deltager i en danskuddannelse. S-kursister, som i perioden fra lovens ikrafttræden og frem til den 1. januar 2018 henvises til en danskuddannelse. S-kursister, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden modtager tilbud om 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i højst 1 år og 6 måneder, og som i forbindelse med lovens ikrafttræden indplaceres på en danskuddannelse. Kommunalbestyrelsen tilbyder S-kursister, jf. stk. 2, som på grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse, undervisning i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt. til udlændinge, der er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at S-kursister, jf. stk. 2, som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for uddannelsesperioden, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse. For S-kursister, som den 1. januar 2018 har påbegyndt en danskuddannelse, finder § 1, nr. 2, § 2 f i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. som affattet ved § 1, nr. 3, og § 1, nr. 14, anvendelse ved henvisning til et nyt modul. For flygtninge, som kommunen har anvist et midlertidigt opholdssted i en anden kommune inden den 1. juli 2017, har § 2, nr. 1, virkning fra og med den 1. januar 2018. Lov nr. 1735 af 27. december 2018 (Henlæggelse til kommunalbestyrelserne af grundlovsceremonier, forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation og fastsættelse af nærmere regler om udlændinges fravær i undervisning i dansk m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at anvise ceremonier i 2019 vil alene være anvisning af en ceremoni i anden halvdel af 2019. Lov nr. 821 af 9. juni 2020 (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præcisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 15. juni 2020, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2-13 (Udelades) Lov nr. 971 af 26. juni 2020 (Afskaffelse af deltagerbetaling og ændring af reglerne om depositum for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2020.