Lov om Den Danske Klimaskovfond

Lov om Den Danske Klimaskovfond Lov om Den Danske Klimaskovfond VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Etablering og formål m.v. Den Danske Klimaskovfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning. Den Danske Klimaskovfond har til formål at fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder primært inden for sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LU‍‌‌‌LUCF-sektoren) særlig med henblik på at opnå klimaeffekter i form af nettoreduktioner af drivhusga‍‌sudledninger, sikre dokumentation for de opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledninger, jf. nr. 1, og understøtte opnåelsen af Danmarks klimamål. Miljøministeren bemyndiges til at foretage kapita‍‌lindskud i fonden på 100 mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden. Fonden kan markedsføre sig selv og sit formål og modtage donationer ved arv eller gave og øremærkede bidrag og medfinansiering fra kommuner og regioner m.v. og fra private aktører til brug for sine aktiviteter, jf. § 1, stk. 2. Donationer, øremærkede bidrag og medfinansiering til fonden kan medgå til dækning af udgifter til fondens administration, herunder udgifter til fondens sekretariat og til dækning af udgifter forbundet med det rådgivende udvalgs mødeafholdelse, jf. §§ 12 og 13. Kommuner og regioner kan yde støtte til fonden, jf. stk. 2, og deltage i projekter, som er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, og §§ 5 og 6. Fondens dispositioner Fondens bestyrelse beslutter årligt de nærmere temaer og strategier inden for de i § 1, stk. 2, nævnte formål, som fonden skal virke og disponere inden for. Fonden kan for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2, og som tillæg til tilsvarende statslige indsatser anvende følgende former for støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, herunder kombinationer heraf: Iværksættelse af, deltagelse i og finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjord. Etablering af demonstrationsprojekter og projektering og facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere eller bistand dertil, jf. nr. 1. Betaling af engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtagning af lavbundsjord, jf. nr. 1, dækning af lodsejeres udgifter forbundet med tinglysning af byrder, rådighedsbegrænsninger m.v., der som projektstøttevilkår skal tinglyses på deres ejendom, og betaling til leverandører, entreprenører m.fl. for disse aktørers ydelser i de projekter, som støttes af fonden, jf. nr. 1 og 2. Salg af CO 2 -enheder. Miljøministeren kan på forslag fra bestyrelsen fastsætte regler om andre lignende og formålstjenlige former for støtteforanstaltninger eller forretningsdispositioner, jf. stk. 1. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fondens dispositioner, herunder om evaluering af effekten af støttede projekter, og om fremgangsmåden ved behov for statsstøttenotifikation af nye eller forlængede støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, jf. stk. 1 og 2. Tildeling af støtte fra fonden skal ske igennem en eller flere årlige ansøgningsrunder, hvor lodsejere kan søge om støtte fra fonden. Fonden offentliggør samtidig med ansøgningsrunden information om fondens udvælgelsesprocedure og de kriterier, som vil indgå i fondens vurdering af ansøgningerne. Fonden kan på ansøgerens anmodning udarbejde eller indhente en projektbeskrivelse med tilhørende tilplantnings-, drifts- og plejeplan eller tilsvarende grundlag, der redegør for, hvilken nettoreduktion af drivhusgasudledning projektet konkret forventes at bidrage med, om der er relevante syne‌rgieffekter, og hvordan projektets effekter kan planlægges valideret, moniteret af fonden og verificeret af uafhængig tredjepart, jf. § 14, stk. 1. Udarbejdelse af projektbeskrivelsen, projektering m.v. kan ske i samarbejde med en investor, en donor og den eller de lodsejere, der ansøger. På ansøgerens anmodning skal fonden indhente de nødvendige myndighedsafgørelser for en lovlig realisering af projektet, som søges støttet. Fonden skal som vilkår for tildeling af støtte fastsætte krav om tinglysning på ejendommen af servitutter om tilplantnings-, drifts- og plejeplaner m.v., om adgang til monitering og verifikation ved uafhængig tredjepart, om, at projektets CO 2 -enheder tilkommer fonden, om fredskovspligt ved skovrejsningsprojekter og om ny varig naturtilstand ved lavbundsprojekter. Fonden kan som vilkår for tildeling af støtte fastsætte supplerende krav om tinglysning af andre byrder, rådighedsbegrænsninger m.v., bl.a. for arealets videre begrænsede anvendelse, herunder til varetagelse af visse syne‍‌rgieffekter i forhold til natur, biodiversitet, miljø, friluftsliv, kulturarv m.v., ud over af projektets forventede klimaeffekt. Projekter, som fonden ved afgørelse tildeler støtte, jf. § 5, kan etableres på privatejet areal og på arealer, der ejes af kommuner eller regioner m.v., jf. dog stk. 2. Fonden kan midlertidigt erhverve og forvalte arealer med henblik på demonstrationsprojekter, jordfordeling, mageskifte el.lign. Fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til miljøministeren. Redegørelsen oversendes til Folketinget. Bestyrelse Den Danske Klimaskovfond ledes af en bestyrelse bestående af 1 formand og 7 andre medlemmer. Formanden og 6 bestyrelsesmedlemmer udpeges af miljøministeren. 1 bestyrelsesmedlem udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges på baggrund af deres faglige kvalifikationer og ekspertise og skal tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål. Bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode på 4 år. Bestyrelsesmedlemmer kan genudpeges én gang. Miljøministeren kan tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis bestyrelsesmedlemmet selv anmoder herom, eller hvis forudsætningerne for bestyrelsesmedlemmets udnævnelse bortfalder, eller hvis bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på fondens vegne i strid med fondens formål. Miljøministeren fastsætter et honorar til bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsen leder fonden og disponerer over fondens midler i overensstemmelse med denne lov. Beslutninger om disponering af fondens midler træffes med simpelt flertal i bestyrelsen. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsen er ansvarlig for bogføringen, regnskabsføringen og forvaltningen af fondens midler. Fondens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 4. Fondens afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger og regler fastsat i medfør heraf kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet behandler klage over fondens afgørelser om aktindsigt i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fondens regnskabsår er kalenderåret. Årsregnskabet aflægges årligt efter årsregnskabslovens regler. Fonden tegnes af bestyrelsesformanden. Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden. Miljøministeren skal godkende bestyrelsens fastsættelse af kriterier omfattet af § 5, stk. 1, og rammerne for fondens monitering og klimabogføring og for verifikation ved uafhængig tredjepart, jf. § 14, stk. 1. Sekretariat Bestyrelsen antager den fornødne sekretariatsbistand. Sekretariatet skal understøtte fondens aktiviteter og bl.a. yde bistand og rådgivning til fondens bestyrelse i forhold til forvaltning, rammevilkår og lovgivning. Rådgivende udvalg Miljøministeren nedsætter et rådgivende udvalg bestående af op til 15 medlemmer med henblik på at rådgive fonden om dens aktiviteter. Ministeren udpeger medlemmerne til det rådgivende udvalg. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Medlemmer af det rådgivende udvalg kan genudpeges én gang. Medlemmerne af det rådgivende udvalg skal repræsentere relevante aktører, herunder især fagpersoner fra landsdækkende foreninger og interesse- og erhvervsorganisati‌oner, som varetager interesser angående klima, nettoredukti‌on af drivhusgasudledning, bæredygtig grøn omstilling, arealanvendelse, gartneri og landbrug, skovbrug, naturbeskyttelse, biodiversitet, miljø, drikkevand, vandmiljø, friluftsliv og forbrugerinteresser, og forskningsmiljøer og universiteter, som bidrager fagligt og videnskabeligt underbygget til disse former for interessevaretagelse. Fondens klimabogføring m.v. Fonden skal beregne, opgøre og monitere klimaeffekten af de støttede projekter. Moniteringen af klimaeffekten skal verificeres ved en uafhængig tredjepart, som er bemyndiget hertil af fonden. Den uafhængige tredjepart, jf. stk. 1, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af støttemodtagere eller lodsejere, for at varetage hvervet med verifikation af klimaeffekten af de støttede projekter efter loven eller regler, som er fastsat i medfør af loven. På tilsvarende måde har den uafhængige tredjepart adgang til lodsejernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for verifikationsopgaver forbundet med det støttede projekt. Støttemodtageren eller lodsejeren og de personer, der er beskæftiget med projektet, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved verifikationens gennemførelse, og det i stk. 2 nævnte materiale skal udleveres efter begæring til den uafhængige tredjepart. Miljøministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om, at lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter skal gælde ved den uafhængige tredjeparts anvendelse af tvangsindgreb efter stk. 2. Fonden skal oprette og føre et register over de opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledningen forbundet med fondens projekter. Registeret er grundlaget for administration af fondens solgte CO 2 -enheder. Registeret offentligøres på fondens hjemmeside. Fonden skal registrere og monitere arten og omfanget af de realiserede synergieffekter. Fonden underretter løbende Miljøministeriet om de registrerede oplysninger i et af ministeriet fastlagt format. Oplysningspligt og kontrol Støttemodtagere eller lodsejere skal i hele støtteperioden på anmodning af fonden afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for de modtagne støtteforanstaltninger fortsat opfyldes. Støttemodtagere eller lodsejere skal i hele støtteperioden underrette fonden, hvis betingelserne for de modtagne støtteforanstaltninger ikke længere opfyldes. Fonden fører kontrol med projekter efter loven. Fonden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter, der ejes eller drives af støttemodtagere eller lodsejere, for at varetage hvervet med kontrol af de støttede projekter efter loven eller regler, som er fastsat i medfør af loven. På tilsvarende måde har fonden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, adgang til lodsejernes regnskaber, forretningsbøger m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver forbundet med det støttede projekt. Støttemodtageren eller lodsejeren og de personer, der er beskæftiget med projektet, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 2 nævnte materiale skal udleveres efter begæring til fonden eller til den særligt bemyndigede person. Fonden kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at kontrollere lovens overholdelse, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold, momsafregning m.v. Bortfald og tilbagebetaling af støtte Fonden kan bestemme, at en afgørelse om støtte kan tilbagekaldes, og at støtte efter loven bortfalder helt eller delvis i følgende tilfælde: Støttemodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Støttemodtageren eller lodsejeren, som ejer projektarealet, tilsidesætter sine pligter efter § 14, stk. 3, § 15 eller § 16, stk. 3. Vilkårene for tildeling af støtte, herunder tinglyste krav m.v., opfyldes ikke. Fonden kan i de i stk. 1 nævnte tilfælde bestemme, at støtte fra fonden helt eller delvis skal tilbagebetales. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, kan fonden tillægge beløbet renter efter forfaldsdagen med den rente, der er fastsat i § 5 i renteloven. Tilsyn med fonden Miljøministeren fører tilsyn med fonden. Miljøministeren kan afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig for at kunne udøve tilsyn, jf. stk. 1. Ministeren skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt. Bestyrelsesformanden holder ministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi eller aktiviteter. Opløsning af fonden Fonden kan opløses ved lov. Ved opløsning af fonden, jf. stk. 1, overtager staten fondens formue, anvender denne inden for fondens formål og indtræder i øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser. Ved opløsning indtræder miljøministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, i fondens sted som påtaleberettiget for tinglyste servitutter og rådighedsbegrænsninger m.v. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 31. december 2020. Miljøministeriet varetager fondens sekretaria‍‌tsfunktioner, indtil bestyrelsen er udpeget og den har antaget den fornødne sekretariatsbistand. Ved den første udnævnelse af medlemmer af bestyrelsen, jf. § 8, udpeges 4 af medlemmerne for en periode på op til 2 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år. De øvrige 4 medlemmer, herunder formanden, udpeges for en periode på op til 4 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år. Ændring i anden lovgivning Social - og Indenrigsministeriet I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018, som ændret ved § 31 i lov nr. 1518 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer: I § 5, stk. 1, nr. 6, ændres »og fysisk planlægning« til: », fysisk planlægning og klima«. I § 5, stk. 1, nr. 6, litra b, ændres »hertil samt« til: »hertil,«. I § 5, stk. 1, nr. 6, litra c, ændres »råstofplaner.« til: »råstofplaner samt«. I § 5, stk. 1, nr. 6, indsættes som litra d: visse opgaver vedrørende klimahensyn. Territorial gyldighed Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Under Vor Kongelige Hånd og Segl