Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af § 8, stk. 1-3 og 5, og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 og § 22, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 5, og § 8, nr. 9, 11, 12, 18 og 25, i bekendtgørelse nr. 1370 af 11. december 2019 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Forskning og Uddannelse: Bekendtgørelsen finder anvendelse for eksamen og censur ved bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og akademiske overbygningsuddannelser samt masteruddannelser og anden deltidsuddannelse efter universitetsloven, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for uddannelsen. Bortset fra Afsnit II om censur finder bekendtgørelsen tillige anvendelse for universiteternes udbud af professionsbacheloruddannelser som heltidsuddannelse, jf. universitetslovens

§ 7. De regler, som gælder for bacheloruddannelser, finder tilsvarende anvendelse for disse professionsbacheloruddannelser. Reglerne om tilmelding til prøver m.v. på bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og akademiske overbygningsuddannelser, jf. § 14, om studiestartsprøven, jf. § 16, om førsteårsprøven på bacheloruddannelsen, jf. §§ 17-19, og om studieaktivitetskrav, jf. § 20, gælder ikke for studerende, der er optaget på uddannelser efter reglerne om deltidsuddannelse, jf. bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Denne bekendtgørelse gælder ikke for uddannelsesforløb, der er omfattet af bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelsen om universiteternes internationale uddannelsesforløb. Eksamen Formål Formålet med eksamen er at bedømme, i hvilken grad den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat for uddannelsens fag eller fagelementer i studieordningen. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis, jf. § 31, stk. 1. Universitetet fastsætter i studieordningen for uddannelsen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag eller fagelementer, som afsluttes med en prøve, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen). Prøveformer m.v. Uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der skal afspejle undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformen skal tilgodese det enkelte fags eller fagelements formål og kan f.eks. være mundtlig, skriftlig, praktisk prøve og projektorienteret forløb samt kombinationer af de forskellige prøveformer. Universitetet fastsætter i studieordningen valg af fagets eller fagelementets prøveform. Universitetet kan fastsætte regler i studieordningen om: At et fag eller fagelement, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, helt eller delvis kan dokumenteres alene ved krav om deltagelse i undervisningen. At krav om deltagelse i undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet. At krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v. i løbet af undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet. At der forud for bedømmelsen af en skriftlig opgavebesvarelse skal afholdes mundtligt forsvar af besvarelsen. Bedømmelsen sker da på grundlag af en samlet vurdering af opgavebesvarelsen og den mundtlige præstation, jf. § 4, stk. 4. Universitetet kan tillige fastsætte regler i studieordningen om, at bedømmelsen af skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v. i løbet af undervisningsforløbet indgår som en del af karakterfastsættelsen sammen med den afsluttende prøve i et fag eller fagelement. Det skal fremgå af eventuelle regler, hvorledes bedømmelsen af de skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v. indgår i den samlede bedømmelse af faget eller fagelementet. Universitetet kan fastsætte, at den studerende ikke kan deltage i den afsluttende prøve, medmindre den studerende har bestået de skriftlige opgavebesvarelser og mundtlige fremlæggelser m.v., jf. § 13, stk. 2, som indgår i undervisningsforløbet. Klager over en bedømmelse, der er afgivet under et undervisningsforløb, indgives af den studerende til universitetet efter reglerne i kapitel 7. Ud fra faglige hensyn fastsætter universitetet i studieordningen, hvorvidt en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsætter universitetet samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer. Ved afsluttende opgaver kan den studerende vælge at udarbejde opgaven individuelt. Uanset om den afsluttende opgave er udarbejdet i en gruppe, kan den studerende, hvor der er mundtligt forsvar, vælge at blive eksamineret individuelt. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeprøve skal universitetet sikre, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses antallet af studerende, der deltager i prøven. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen. Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve. Afholdelse af prøver m.v. Mundtlige prøver er offentlige, jf. dog stk. 2-4, medmindre de er omfattet af en aftale efter § 45, stk. 2. Kliniske prøver med patientdeltagelse er kun offentlige med patientens tilladelse. Universitetet kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til den studerende taler herfor. Endvidere kan universitetet begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde, og enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvis det findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i forbindelse med prøven. Afholder universitetet en individuel, mundtlig prøve som opfølgning på en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, og som opfølgning på en eventuel mundtlig gruppeprøve, må disse studerende ikke være til stede i prøvelokalet, før de skal eksamineres i den individuelle, mundtlige prøve. Lyd- og billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved mundtlige prøver, jf.

§ 22. Universitetet kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer må overvære en votering. I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøver­ne på dansk, jf. dog stk. 2 og 3, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk. Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel. I uddannelser, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på det udbudte sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel. Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Universitetet kan afholde prøver som videokonferencer eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger. Universitetet skal sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af en sådan prøve svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af prøven. Universitetet udpeger eller godkender tilsynsførende, der skal være hos den studerende under prøven. Eksaminator og censor kan opholde sig andre steder end den studerende, men skal eksaminere og give bedømmelsen efter gældende regler i øvrigt. Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen. Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler om anvendelse af computere ved prøverne. Prøver i udlandet Universitetet kan afholde prøver på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i, at den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i universitetets prøver i Danmark, og når den studerende og vedkommende prøvested er indforstået hermed. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter bekendtgørelsens regler i øvrigt. Universitetet udpeger eller godkender tilsynsførende og andre personer, som skal forestå den praktiske afvikling af prøven i udlandet. Universitetet afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet. Ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet finder bekendtgørelsen om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten anvendelse. Universitetet kan lade den studerende helt eller delvist betale for de udgifter, som universitetet har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at den studerende forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter. Universitetet kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales. Antal prøveforsøg En bestået prøve kan ikke tages om, jf. karakterbekendtgørelsen. Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve m.v., jf. dog § 16, stk. 2, 3. pkt., og § 17, stk. 3, samt deltidsbekendtgørelsen. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studieegnethed kan ikke indgå i vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold. En studerende, der skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt på ny, jf. § 3, stk. 2, nr. 1 og 2, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Universitetet kan dog fastsætte i studieordningen, at dette ikke gælder for studiestartsprøven, jf. § 16, stk. 3. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan ikke erstattes af en prøve. En studerendes modtagelse af et tilbud om omprøve i henhold til § 21, stk. 3, § 36, stk. 1, nr. 2, eller § 41, stk. 1, nr. 2, betragtes ikke som et prøveforsøg efter stk. 2. Tilmelding til prøver m.v. Universitetet fastsætter interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære prøver (1. prøveforsøg) og til omprøver (2. og 3. prøveforsøg), jf. dog §§ 17-19. Universitetet fastsætter, om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister herfor, jf. dog stk. 3. Den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. § 13, stk. 2, hvis den studerende ikke foretager rettidig framelding. Universitetet kan i reglerne, jf. stk. 1, fastsætte krav om tilmelding til prøverne opgjort i ECTS-point. Ud over prøver fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet for prøver fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Når universitetet har fastsat en afleveringsfrist for kandidatspecialet, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, kan framelding ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 13, stk. 2, hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, medmindre universitetet har dispenseret i medfør af stk. 5 og 6. Hvis den studerende ikke opnår mindst karakteren 02, jf. karakterbekendtgørelsen, ved bedømmelsen af specialet, er der brugt et prøveforsøg. Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve, jf. § 3, stk. 1, og

§ 22. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet og kandidatspecialet. Universitetet kan dispensere fra reglerne, jf. stk. 1-3, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse. Universitetet kan fravige de fastsatte regler efter stk. 1-3, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetets internt fastsatte regler efter stk. 1 og 2, skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Studerende kan ikke deltage i prøver inden for uddannelsen, hvis vedkommende har meldt sig ud af uddannelsen i hele eller dele af det relevante semester. Inden for rammerne af bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) fastsætter universitetet, hvilke interne regler der gælder for tilmelding og framelding til prøver m.v. for studerende, der er optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse efter reglerne om deltidsuddannelse og for studerende, der er optaget på en masteruddannelse og anden deltidsuddannelse. Studiestartsprøve Universitetet kan bestemme, at studerende skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er intern, jf. § 22, stk. 2, og der gives bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«, jf. karakterbekendtgørelsen. Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Universitetet fastsætter eventuelle regler om studiestartsprøven i studieordningen, herunder prøvens form, indhold og tidsmæssige placering. Universitetet kan dispensere fra stk. 1 og 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Kapitel 7 finder ikke anvendelse for studiestarts­prøven. Hvis universitetet modtager en klage over studiestarts­­prøven, træffer universitetet en afgørelse, der kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål, jf.

§ 48. Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen Universitetet fastsætter i studieordningen for bacheloruddannelsen, hvilke prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Den studerende skal senest bestå de prøver, som indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, jf. dog stk. 2, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 prøveforsøg, jf. § 13, stk. 2. For bacheloruddannelser, der begyndes 1. september, skal resultatet af det første prøveforsøg, jf. § 17, være meddelt den studerende inden den 1. august det efterfølgende år. Hvis den ordinære prøve ikke er bestået, afholdes der omprøve for den studerende i samme eksamenstermin, dog senest i august, og resultatet heraf skal være meddelt den studerende inden udgangen af september. Regler om tilmelding og framelding til omprøven fastsættes af universitetet, jf. § 14, stk. 1. For bacheloruddannelser, der begyndes 1. februar, skal resultatet af det første prøveforsøg, jf. § 17, være meddelt den studerende inden den 1. februar det efterfølgende år. Universitetet kan dispensere fra de fastsatte tidsfrister i §§ 17-18, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studieaktivitetskrav Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende på bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og akademiske overbygningsuddannelser løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg, jf. § 13, stk. 2, i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav. Universitetet kan tillige fastsætte efter stk. 1, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen fastsætter universitetet interne regler for, hvilke studerende der er iværksættere, jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat efter stk. 1, hvis den studerende er eliteidræts­udøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse. Regler fastsat efter stk. 1 og 2 skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Universitetet kan fastsætte regler i studieordningen om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået en prøve i en sammenhænende periode på et år. Fejl og mangler ved prøven Bliver universitetet i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, træffer universitetet, eventuelt efter indhentet udtalelse fra den eller de for prøven ansvarlige, afgørelse om, hvordan fejlen eller manglen kan afhjælpes. Ved fejl eller mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær omprøve. Ved andre væsentlige fejl og mangler end de i stk. 2 nævnte kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær omprøve. Tilbuddet skal i så fald gives til alle studerende, hvis prøve lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstraordinære omprøve, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse. Bedømmelsen m.v. Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere eksaminatorer og af en eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse, jf. afsnit II om censur. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt. Mindst 1/3 af en uddannelses samlede ECTS-point (European Credit Transfer System) skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver, jf.

§ 32. Bedømmelsen af en studerendes undervisningsdeltagelse, jf. § 3, stk. 2, nr. 1 og 2, foretages af underviseren ved den pågældende undervisning. Censor og eksaminator skal under voteringen tage notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for behandling af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst et år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, medmindre prøven afbrydes på grund af sygdom, som berettiger til omprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Afbrydes en prøve på grund af bortvisning, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. § 13, stk. 2. Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering, jf. § 4, stk. 3, eller formkrav fastsat i studieordningen, kan universitetet afvise opgavebesvarelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. § 13, stk. 2. Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«, jf. karakterbekendtgørelsen. Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt bedømmes efter 7-trins-skalaen. For undervisningsdeltagelse m.v., jf. § 3, stk. 2, gives bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«. Bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt« kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver, jf.

§ 32. Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, jf.

§ 6. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, medmindre faget eller fagelementet er sprog eller fremmedsprog. Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal forsynes med et resume på et fremmedsprog. Resumeet kan skrives på dansk, hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk. I studieordningen fastsættes, hvorledes resumeet indgår i den samlede bedømmelse, og hvilke sprog resumeet kan eller skal skrives på. Universitetet kan dispensere fra stk. 1 for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Universitetet kan fastsætte regler om udskrivning og konvertering af prisopgaver. Universitetet kan for den enkelte uddannelse fastsætte, at en prisopgave kan konverteres til et speciale. En prisopgave, der har fået guldmedalje, konverteres til karakteren 12. Meddelelse af bedømmelsen Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter prøven, fastsætter universitetet en dato for, hvornår bedømmelsen vil blive meddelt den studerende. Datoen efter stk. 1 skal ligge inden for 4 uger efter prøvens afholdelse, jf. dog § 18, og skal meddeles den studerende samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse enten ved opslag eller på anden måde. I beregningen af de 4 uger indgår juli måned ikke. For bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal bedømmelsen dog være meddelt senest 6 uger efter, at projektet eller specialet er indleveret til bedømmelse. Universitetet kan fravige den i stk. 1-3 fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal universitetet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen bliver meddelt. Krav til studieordningen I studieordningen for den enkelte uddannelse fastsættes: Regler om prøveformer, deltagelse i undervisningen og aflevering af opgavebesvarelser m.v., jf.

§ 3. Regler om individuelle prøver og gruppeprøver, herunder om hvor mange studerende der højst kan deltage i en gruppeprøve, om den studerendes mulighed for at vælge en individuel prøve, jf. § 4, stk. 1, og om individualisering af skriftlige opgavebesvarelser, jf. § 4, stk. 3. Regler om eksamenssproget, jf.

§ 6. Eventuelle regler om særlige prøvevilkår for studerende, jf.

§ 7. Eventuelle regler om anvendelse af computer ved prøverne, jf.

§ 10. Eventuelle regler om omprøvers bedømmelsesform m.v., jf. § 14, stk. 4. Eventuelle regler om studiestartsprøven, jf. § 16, stk. 3. Regler om førsteårsprøven, herunder eventuelle regler om at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår, jf.

§ 17. Regler om, hvilke prøver der er eksterne, jf. § 22, stk. 4. Regler om, ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke prøver der gives bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller »Godkendt« eller »Ikke godkendt«, jf.

§ 25. Regler om, hvorledes den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. § 26, stk. 1. Regler om, hvorledes resuméet indgår i bedømmelsen, og hvilket sprog resuméet kan eller skal skrives på, jf. § 26, stk. 2. Regler om delprøver, beståkrav, eksamensresultat m.v., jf. karakterbekendtgørelsens kapitel 3. Det skal fremgå af studieordningen, hvilke interne regler universitetet har fastsat efter §§ 14-15 og 20. Det skal fremgå af studieordningen, at universitetet, hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. Orientering om eksamensregler Det påhviler universitetet at orientere og vejlede de studerende om de eksamensregler, som gælder for den enkelte uddannelse. Eksamensbevis m.v. Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse, jf. stk. 2. Beviset skal være afsendt til den færdiguddannede senest 2 måneder efter, at bedømmelsen af den afsluttende prøve er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke. Beviset udfærdiges på dansk, jf. dog stk. 4, og skal som minimum angive: Den færdiguddannedes navn og CPR-nummer eller anden tilsvarende entydig identifikation. Universitetets navn. Den betegnelse uddannelsen giver ret til på dansk/latin og engelsk. Uddannelsens normering angivet i ECTS-point, herunder eventuel propædeutisk undervisning. Hvilken bacheloruddannelse eller anden uddannelse der danner grundlag for kandidatuddannelsen eller den akademiske overbygningsuddannelse. De fagelementer, der indgår i uddannelsen, og som der er aflagt prøve i, eller som på anden måde er dokumenteret, med angivelse af omfanget af ECTS-point. Meritoverførte prøver, jf.

§ 32. Eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, jf.

§ 6. De opnåede bedømmelser, jf. § 25, stk. 1, og eventuelt gennemsnit af det samlede eksamensresultat, jf. karakterbekendtgørelsen. En kompetenceprofil, som beskriver uddannelsen. Når universitetet udsteder bevis for gennemført kandidatuddannelse rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser, skal beviset tillige indeholde oplysning om, hvorvidt de faglige mindstekrav er opfyldt. Den færdiguddannede kan forlange at få sit eksamensbevis udfærdiget på engelsk. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement i overensstemmelse med den model, der er udviklet på grundlag af Europa-Kommissionens, Europarådets og UNESCO/CEPES' standardmodel, og som beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. § 7 og § 26, stk. 3. Beviset indeholder ikke oplysninger om studiestartsprøven, jf.

§ 16. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere universiteter og eventuelt andre uddannelsesinstitutioner, udstedes af det universitet, hvor den studerende sidst er optaget og indskrevet til den pågældende uddannelse. Forlader den studerende uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder universitetet på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen angivet i ECTS-point. De regler, som er fastsat om eksamensbeviser i bekendtgørelse om talentinitiativer for videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen), gælder tillige for studerende, der har deltaget i ekstra uddannelsesinitiativer for talentfulde studerende. Har universitetet godkendt, at et bestået fag eller fag­element fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som »Bestået« eller »Godkendt«. Hvis det pågældende fagelement bedømmes efter 7-trins-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, overføres bedømmelsen med karakterer. Hvis et fag eller fagelement er gennemført ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, skal det fremgå af et bilag til eksamensbeviset, hvilken karakter der er opnået efter den karakterskala, som anvendes ved denne institution, samt en oversigt over den anvendte karakterskala. Universitetet opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Rigsarkivet. Efter anmodning fra en person, der fremlægger dokumentation for et juridisk kønsskifte, jf. lov om Det Centrale Personregister, udsteder institutionen ny dokumentation med de nye personoplysninger, jf. stk. 2 og 3. Hvis personen har gennemført uddannelsen, udsteder institutionen nyt eksamensbevis, jf. § 31, stk. 1 - 7 og stk. 9. Det oprindelige eksamensbevis destrueres og annulleres. Såfremt der ikke foreligger et oprindeligt bevis, udsteder institutionen dokumentation for bestået uddannelse. Hvis personen har forladt uddannelsen uden at have gennemført denne, udsteder institutionen dokumentation for gennemførte uddannelsesdele, jf. § 31, stk. 8. Klager over prøver m.v. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen af bedømmelsen, jf.

§ 28. Universitetet kan dispensere fra klagefristen i stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Der kan bl.a. klages over: Retlige spørgsmål. Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende). Prøveforløbet. Bedømmelsen. Hvis klagen vedrører bedømmelsen eller øvrige forhold, der vedrører bedømmerne, forelægger universitetet straks klagen for bedømmerne, der har en frist på 2 uger til at afgive en udtalelse om bedømmelsen m.v. i klagen. Universitetet kan bestemme, at bedømmerne får en længere frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. I beregningen af bedømmernes frist indgår juli måned ikke. Klageren skal have lejlighed til at kommentere bedømmernes udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet træffer afgørelse efter stk. 1, jf. stk. 2, på grundlag af bedømmernes udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. Bliver universitetet i forbindelse med behandlingen af en klage opmærksom på fejl eller mangler ved en prøve, finder reglerne i § 21 anvendelse. Universitetets afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, tilbud om ny prøve (omprøve), eller at klageren ikke får medhold i klagen. Universitetet skal hurtigst muligt give klageren og bedømmerne, jf. § 35, stk. 2, meddelelse om afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Klageren skal senest 2 uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt klageren, acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted hurtigst muligt. Hvis eksamensbeviset er udstedt, jf. § 31, stk. 1, skal universitetet inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis. Ved ombedømmelse og omprøve udpeges nye eksaminatorer af universitetet og eventuelle censorer, jf. § 61, stk. 1, nr. 4, af censorformanden. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelse, klagerens kommentarer og universitetets afgørelse. Bedømmelsen ved ombedømmelse og omprøve, som kan resultere i en lavere karakter, meddeles til universitetet af bedømmerne. Ved ombedømmelse af skriftlige prøver vedlægger bedømmerne en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Bedømmelsen efter ombedømmelse og omprøve kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 44, stk. 1. Ankenævn En klager, der ikke har fået medhold i klagen, jf. § 36, stk. 1, nr. 3, kan indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål, jf. § 35, stk. 1, nr. 2-4, for et af universitetet nedsat ankenævn, jf. § 39, der træffer afgørelse. Klageren indgiver anken til universitetet. Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt klageren. Universitetet kan dispensere fra fristen i stk. 3, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Universitetet nedsætter ankenævn hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget underviser og en studerende inden for fagområdet. Censorformanden, jf. § 51, stk. 1, udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand. Universitetet udpeger underviseren og den studerende. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse, og alle sagens akter være sendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling, jf. dog stk. 2. Drøftelsen skal ske på en sådan måde, at klagerens personoplysninger beskyttes (fortrolig kommunikation). Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme udslagsgivende. Ankenævnet træffer afgørelse efter stk. 1, jf. stk. 2, på grundlag af det materiale, som lå til grund for universitetets afgørelse og ud fra den begrundede anke. Bliver ankenævnet i forbindelse med behandlingen af en anke opmærksom på fejl eller mangler ved en prøve, orienterer nævnet universitetet herom med en faglig vurdering af fejlenes eller manglernes omfang, og reglerne i § 21 finder anvendelse. Ankenævnets afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse) ved nye bedømmere, dog ikke ved mundtlige prøver, tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere, eller at klageren ikke får medhold i klagen. Ombedømmelse og omprøve følger reglerne i § 37, og bedømmelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 44, stk. 1. Ankenævnets afgørelse meddeles universitetet snarest muligt og senest 2 måneder efter, at anken er indgivet. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke. Kan anken ikke behandles inden for den i stk. 1 fastsatte frist, skal universitetet hurtigst muligt underrette klageren herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. Universitetet giver hurtigst muligt klageren meddelelse om ankenævnets afgørelse. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 44, stk. 1. Klage over afgørelser, som er truffet i medfør af § 35, stk. 3, § 37, stk. 4, eller § 40, stk. 3, kan indbringes for universitetet, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal indgives til universitetet senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende. Universitetet kan dispensere fra stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Universitetets afgørelse i henhold til stk. 1 kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, jf.

§ 48. Andre regler Universitetet skal respektere den studerendes immaterielle rettigheder til resultater, produkter og lignende, der fremkommer i forbindelse med en prøve. Hvis prøveforløbet inddrager parter uden for universitetet, herunder virksomheder, institutioner m.v., aftales det mellem universitetet, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang universitetet, den studerende eller tredjeparten under respekt af gældende immaterialretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, produkter og lignende, der fremkommer under prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaven, må offentliggøres. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under universitetets behandling af en klage- eller ankesag efter kapitel 7. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan dispensere fra bekendtgørelsens regler i afsnit I om eksamen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Klager over universitetets afgørelser Universitetets endelige afgørelser efter afsnit I om eksamen i denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse af den, afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer. Censur Censorkorps Styrelsen for Forskning og Uddannelse beskikker landsdækkende korps af censorer (censorkorps med beskikkede censorer). Et censorkorps omfatter bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og akademiske overbygningsuddannelser samt masteruddannelser og anden deltidsuddannelse efter universitetsloven inden for samme faglige eller beslægtede område, som et eller flere universiteter er godkendt til at udbyde. For de humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelser, der består af et centralt fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, kan der dog oprettes et censorkorps for hvert fag. Inden en uddannelse eller et centralt fag godkendes af ministeren, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, fastlægger Styrelsen for Forskning og Uddannelse, hvilket censorkorps uddannelsen eller det centrale fag skal tilknyttes. En oversigt over censorkorps er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Censorkorpset skal sammensættes sådan, at det samlede korps dækker alle de fag eller fagelementer, der indgår i uddannelserne eller de centrale fag, og de ansættelsesområder, som uddannelserne sigter mod, at der indgår personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for universiteterne på et af de ansættelsesområder, uddannelserne sigter mod, at der tilstræbes en ligelig fordeling af kvindelige og mandlige censorer, og at der for de uddannelser eller centrale fag, hvor det er relevant, indgår censorer tilknyttet udenlandske universiteter. For hvert censorkorps vælges af og blandt censorerne, jf. kapitel 10, et formandskab bestående af en censorformand og en eller flere næstformænd. Det hidtidige censorformandskab afholder valget. Hvis hele det siddende formandskab genopstiller, og der samtidig er andre kandidater til formandskabet, forestås valget af den institution, som varetager sekretariatsfunktionen for det pågældende censorkorps’ formandskab. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for universiteterne og Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Det nye censorformandskab underretter universiteternes rektorer og Styrelsen for Forskning og Uddannelse om valget efter stk. 1. Ved beskikkelse af nye censorkorps, jf. § 49, stk. 1, varetages funktionen efter stk. 1, og § 58, stk. 1, første gang af universitetet eller universiteterne i fællesskab. Censorformandskabet fordeler efter samråd med universitetet eller universiteterne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset, jf. dog § 58, stk. 4. Censorformandskabet fordeler censoropgaverne, sådan at censorerne jævnligt og mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere universiteter, skal censorerne så vidt muligt tildeles censoropgaver ved mere end et universitet i beskikkelsesperioden, jf. § 58, stk. 3. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelsernes prøve- og eksamenssystem indstille censorer til beskikkelse, jf. § 58, stk. 1, rådgive universiteterne om prøvernes form og indhold, jf. § 61, stk. 1, nr. 2, afgive en årlig beretning til universiteterne på baggrund af censorernes indberetninger, jf. § 61, stk. 1, nr. 3, besvare høringer om studieordninger og væsentlige ændringer i uddannelsernes studieordninger, der berører prøve- og eksamenssystemet, og i øvrigt være til rådighed for universitetet, herunder aftagerpaneler, ved udvikling af nye prøveformer. Censorerne må ikke inden for de seneste 2 år have været ansat ved det universitet, hvor de skal virke som censorer. Medlemmer af universitetets bestyrelse kan ikke virke som censorer ved universitetet. En adjungeret professor, adjungeret lektor eller en emeritus kan ikke virke som censor ved det universitet, hvor vedkommende er adjungeret professor, adjungeret lektor eller emeritus. Det skal i videst muligt omfang undgås, at bedømmere varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur). Censorernes virke er omfattet af de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Efter indstilling fra censorformandskabet kan Styrelsen for Forskning og Uddannelse fravige stk. 1, 1. pkt., når der foreligger særlige omstændigheder. Ved en censors forfald, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, kan universitetet udpege en person som censor, som opfylder kravene i

§ 57. Universitetet orienterer hurtigst muligt censorformandskabet om udpegning efter stk. 1. Universitetet opretter hjemmesider, hvor censorkorpsets medlemmer har adgang til opdaterede oplysninger om de uddannelser eller centrale fag, der er relevante for dem, herunder denne bekendtgørelse, karakterbekendtgørelsen og uddannelsens studieordning, samt andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. Universitetet skal forud for de enkelte censuropgaver forsyne censorerne med det materiale, der er nødvendigt for, at censorerne kan varetage opgaverne. Universiteterne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke, jf. Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag. Universiteterne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand. Censorerne For at blive beskikket som censor skal personen have en relevant forskningsbaseret uddannelse på kandidatniveau, indgående og aktuelt kendskab til fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagets teori og metoder, specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen eller det centrale fag, og aktuel viden om uddannelsens eller det centrale fags anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Styrelsen for Forskning og Uddannelse beskikker censorerne efter indstilling fra censorformandskabet. Censorformandskabet rådfører sig med universiteterne inden indstillingen, der sker under hensyntagen til bestemmelserne i §§ 50 og 57. Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen, og beskikkelsen udløber automatisk, jf. dog stk. 4. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Det nye censorkorps skal således bestå af mindst en fjerdedel nybeskikkede censorer. Der kan inden for perioden beskikkes supplerende censorer, herunder i de tilfælde hvor nye godkendte uddannelser skal tilknyttes censorkorpset. Censorformandskabet kan i særlige tilfælde beskikke censorer til enkeltstående censuropgaver. Efter begrundet indstilling fra censorformandskabet eller et universitet kan Styrelsen for Forskning og Uddannelse bringe censorbeskikkelsen til ophør inden periodens udløb, hvis formandskabet eller universitetet finder, at en censors virke ikke er tilfredsstillende, herunder på baggrund af tilsynsoplysninger fra den relevante kompetente myndigheds autorisationsregister. Styrelsen kan sætte en censorbeskikkelse i bero, mens styrelsen undersøger, om der er grundlag for at bringe beskikkelsen til ophør. Censoremner findes ved forslag fra censorformandskab, censorkorps, universiteter og ved opslag i fagblade, tidsskrifter m.v. Censor skal påse, at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder i uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen, herunder regler fastsat herom i uddannelsens studieordning, og øvrige regler for uddannelsen. En censor skal virke som censor ved uddannelsens eller det centrale fags eksterne prøver, jf. § 22, stk. 3, rådgive om prøvesystemet, herunder dets form og indhold, og om det fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens eller det centrale fags og undervisningens mål, ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til universitetet og formandskabet, og medvirke ved behandling af klager og anker over prøver, jf. § 35, stk. 2, § 37, stk. 2, og § 39, stk. 2. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i § 60, ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til universitetet med kopi til censorformandskabet. Ikrafttræden Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. januar 2020. Bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) ophæves.