Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand

Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand I medfør af § 32, stk. 5, § 32 a, stk. 2 og 3, og § 32 b, stk. 6, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, som ændret ved lov nr. 2210 af 29. december 2020, og efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren fastsættes: Anvendelsesområde og definitioner Bekendtgørelsen finder anvendelse på kommunalbestyrelsens fastsættelse af serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand i spildevandsplanen. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på spildevandsforsyningsselskabers fastsættelse af serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand, hvis kommunalbestyrelsen har bestemt, at serviceniveau skal fastsættes af selskabet i medfør af § 4, eller kommunalbestyrelsen ikke har fastsat et serviceniveau i spildevandsplanen i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, jf. lovens § 32 b, stk. 2, 3. pkt . Ved serviceniveau forstås en angivelse af, hvor ofte vand fra henholdsvis regnvandskloakker og kloakker med en blanding af regn- og spildevand i gennemsnit må forekomme på terræn i mængder, der forvolder skade. Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner, hvis det ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller har en væsentlig anden sammensætning, jf. § 4, stk. 3, i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Ved kritiske sundhedsfunktioner forstås funktioner, hvor der er fare for tab af liv ved oversvømmelse af adgangsveje, f.eks. hospitaler og plejehjem. Ved et spildevandsforsyningsselskab forstås et selskab, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, og som udøver spildevandsforsyningsaktiviteter . Ved et oversvømmelseskort forstås et kort, der angiver områder, hvor der er sandsynlighed for oversvømmelse, som følge af overskridelse af kapaciteten i et nærmere angivet spildevandsanlægs separate regnvandsledninger og fællesledninger på arealer, der normalt ikke er dækket af vand. Fastsættelse af serviceniveau Kommunalbestyrelsen kan i spildevandsplanen fastsætte et bindende serviceniveau for et givent område. Serviceniveauet fastsættes for geografisk afgrænsede områder, der defineres og begrundes af kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen. Områdeinddelingen skal ske i overensstemmelse med bilag 1. Kommunalbestyrelsens fastlæggelse af bindende serviceniveau skal ske i overensstemmelse med den i bilag 1 angivne metode, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 3 finder ikke anvendelse, når det fastsatte serviceniveau ikke overstiger en 5-års regnhændelse i separatkloakerede områder og en 10-års regnhændelse i fælleskloakerede områder. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de kortlægninger, data, beregninger og vurderinger, som er lagt til grund for fastsættelsen af serviceniveauer, eller de væsentligste dele heraf på kommunens hjemmeside. Som minimum skal følgende offentliggøres: Det oversvømmelseskort, som er anvendt i de samfundsøkonomiske beregninger. Det værdikort, som er anvendt i de samfundsøkonomiske beregninger eller en oversigt over de anvendte typer af skadesklasser, og hvad de er prissat til. Beskrivelse af de løsningstiltag, der er anvendt i de samfundsøkonomiske beregninger, eller en oversigt over løsningstyper og enhedspriser, der er anvendt. Serviceniveau der fastsættes på baggrund af beregningerne. Redegørelse for omkostninger for de fastsatte serviceniveauer for adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner, hvis sådanne er fastsat af kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen vælger ikke at offentliggøre alle kortlægninger, data, beregninger og vurderinger, jf. stk. 5, skal det fremgå af hjemmesiden, hvor det resterende materiale kan rekvireres. Kommunalbestyrelsen kan i spildevandsplanen pålægge et spildevandsforsyningsselskab at fastsætte serviceniveauer for håndtering af tag- og overfladevand. Serviceniveauet fastsættes for geografisk afgrænsede områder, der defineres og begrundes af spildevandsforsyningsselskabet. Områdeinddelingen skal ske i overensstemmelse med bilag 1. Spildevandsforsyningsselskabets fastlæggelse af serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand skal ske under anvendelse af den i bilag 1 angivne metode. Kommunalbestyrelsen fastsætter i spildevandsplanen, hvis et spildevandsforsyningsselskab skal lægge lokale data for skadesværdier for bygninger og inventar til grund for beregning af serviceniveau i overensstemmelse med den i bilag 1 angivne metode. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, når det fastsatte serviceniveau ikke overstiger en 5-års regnhændelse i separatkloakerede områder og en 10-års regnhændelse i fælleskloakerede områder. Spildevandsforsyningsselskabet skal offentliggøre fastsatte serviceniveauer og de kortlægninger, data, beregninger og vurderinger, som er lagt til grund for fastsættelsen af serviceniveauer eller de væsentligste dele heraf, på selskabets hjemmeside. Som minimum skal følgende offentliggøres: Det oversvømmelseskort, som er anvendt i de samfundsøkonomiske beregninger. Det værdikort, som er anvendt i de samfundsøkonomiske beregninger og en oversigt over de anvendte typer af skadesklasser, og hvad de er prissat til. Beskrivelse af de løsningstiltag, der er anvendt i de samfundsøkonomiske beregninger og en oversigt over løsningstyper og enhedspriser, der er anvendt. Serviceniveau der fastsættes på baggrund af beregningerne. Hvis spildevandsforsyningsselskabet vælger ikke at offentliggøre alle kortlægninger, data, beregninger og vurderinger, jf. stk. 6, skal det fremgå af hjemmesiden, hvor det resterende materiale kan rekvireres. Data Kommunalbestyrelsen kan til brug for fastsættelse af serviceniveauer anmode den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, om inden en i anmodningen fastsat rimelig frist og for egen regning at udarbejde eller opdatere og udlevere et oversvømmelseskort og oplysninger om sandsynlighed for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer, herunder om forebyggende tiltag til afhjælpning og et overslag over de økonomiske udgifter hertil i henhold til bilag 1, jf. dog stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke anmode om udarbejdelse eller opdatering af de i stk. 1 nævnte kort i tilfælde, hvor selskabet allerede har udleveret et kort, der lever op til kravene i bilag 1. Genberegning Kommunalbestyrelsens pligt til at foretage ajourføring af spildevandsplanen i medfør af spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 4, omfatter også genberegning af et serviceniveau, når der sker ændringer i forudsætningerne herfor. Spildevandsforsyningsselskaberne er forpligtet til at foretage genberegning af et serviceniveau, når der sker ændringer i forudsætningerne herfor. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau for tag- og overfladevand Den samfundsøkonomiske metode 1. Indledning 1.1. Indholdet i bilag 1 omfatter de bindende dele af den samfundsøkonomiske metode. 1.2. Den samfundsøkonomiske metode består af seks beregningstrin, som skal følges i forbindelse med fastsættelse af serviceniveau. De seks beregningstrin gennemgås i dette bilag. 2. Oplandsinddeling 2.1. For at kunne beregne nettogevinsten for en hydraulisk sammenhængende løsning skal der ske en områdeinddeling således, at indsatser vurderes i den relevante hydrologiske sammenhæng. Som udgangspunkt skal inddelingen i oplande ske baseret på hydrologi og/eller kloakoplande, herefter kaldet vandoplande. 2.2. Såfremt vandoplandet skærer igennem et sammenhængende anvendelsesområde, kan kommunen vælge at indregne en mindre del af det sammenhængende anvendelsesområde, f.eks. et boligområde, i den oplandsafgrænsning, hvortil størstedelen af det sammenhængende anvendelsesområde henhører, under forudsætning af, at anvendelsesområdet uden for det pågældende opland ikke udgør mere end 25 pct. af det samlede anvendelsesområde. 2.3. Inden for et vandopland kan områder udtages til separate samfundsøkonomiske beregninger, hvis det kan begrundes med, at der inden for et opland er en så stor forskel på skadesværdierne, at serviceniveauet ændres med mere end en 5-årshændelse. Her kan denne del af oplandet udtages, og der kan foretages separate samfundsøkonomiske beregninger for de pågældende områder, hvorved serviceniveauerne kan blive forskellige i hver af de opdelte områder. 2.4. Når oplandsafgrænsningen er kendt kan beregningen af nettonutidsværdi af mulige klimatilpasningstiltag gennemføres. 3. Trin 1-4 Risikokortlægning 3.1. Der skal foretages en risikokortlægning. En risikokortlægning er en kombination af et oversvømmelseskort og et værdikort. Risikokortlægningen viser, hvor stor risikoen er ved forskellige regnhændelser, og de enkelte regnhændelsers bidrag til den årlige risiko (kan f.eks. illustreres i form af et risikokort). 3.2. Kommunalbestyrelsen kan i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 5, stk. 1, anmode spildevandsforsyningsselskabet om oplysninger om sandsynlighed for oversvømmelser som følge af overskridelse af kapaciteten i spildevandsanlæg eller i dele heraf i forbindelse med fastsættelse af serviceniveauer i spildevandsplanen, herunder: a) Oplysninger, der bidrager til forståelsen og anvendelsen af oversvømmelseskortet. b) Oplysninger vedrørende vedtagne men ikke gennemførte ændringer i spildevandsanlægget. c) Oplysninger vedrørende viden om konkrete oversvømmelseshændelser. 4. Trin 1: Udarbejdelse af oversvømmelseskort 4.1. Der skal udarbejdes et oversvømmelseskort jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 5 og

§ 5. Et oversvømmelseskort skal fastslå sandsynligheden for vand på terræn i form af udbredelse, dybde, og evt. varighed og strømning på overfladen, såfremt dette vurderes relevant. På den baggrund er det muligt at identificere, hvor oversvømmelseshændelser vil opstå, hvor omfattende de vil blive og deres sandsynlighed. 4.2. I kloakerede områder skal beregninger foretages med en dynamisk hydraulisk model, koblet med en hydrologisk tilpasset højdemodel. 4.3. Regnhændelser skal beskrives efter bedst tilgængelig viden. 4.4. Formålet er en beskrivelse af relevante hydrauliske forhold, som har indflydelse på skadesomkostningerne i oplandet og disses sandsynligheder for at optræde. Hydrauliske forhold er i form af udbredelse og dybde. Hertil kommer evt. varighed og strømning på overfladen, såfremt disse vurderes relevant. 4.5. Der skal inddrages tilstrækkelige regnhændelser til, at der kan tegnes et samlet risikobillede. Denne skal baseres på bedst tilgængelig viden. 4.6. Ved opstilling af en hydrodynamisk model, der ligger til grund for udarbejdelse af oversvømmelseskortet, skal det søges at tilpasse, verificere og kalibrere modellen, så den bedst muligt simulerer de faktiske forhold. 4.7. Ved udarbejdelse af oversvømmelseskort skal der anvendes en klimafaktor til fremskrivning af regnhændelser og oversvømmelsesforhold. Der vil være link her til på klimatilpasing.dk typisk med udgangspunkt i værdier fra Spildevandskomiteen. 4.8. Planlagte og kendte ændringer i overfladen skal indarbejdes i oversvømmelseskortlægningen. 5. Trin 1 fortsat: Udarbejdelse af værdikort 5.1. Der skal udarbejdes et værdikort. Et værdikort skal vise de forskellige værdier (bygninger, veje etc.), og hvor disse befinder sig, samt hvor stor en omkostning (skadesværdi), der vil være forbundet med, at den enkelte værdi oversvømmes. Skadesværdier skal tage udgangspunkt i forventede skadesomkostninger. Ved f.eks. bygninger skal der derfor ikke tages udgangspunkt i huspriser. 5.2. Der udarbejdes en vejledning med en række nationale standard skadesværdier, som skal lægges til grund for beregningerne. Hvis kommunalbestyrelsen eller spildevandsforsyningsselskabet har mere retvisende data skal disse anvendes, men med nedenstående begrænsning ift. bygninger og inventar i boligområder og for erhvervsområder, jf. pkt. 5.3 og 5.4. 5.3. Hvad angår boligområder skal de anvendte lokale værdier for skader på bygninger og inventar være ens i hele kommunen. 5.4. For erhvervsområder kan der for skader på bygninger og inventar vælges at differentiere på tværs af kommunen på baggrund af lokale data om overordnede typer af erhverv. 5.5. Kommunalbestyrelsen skal i spildevandsplanen fastsætte, hvis spildevandsforsyningsselskabet skal anvende lokale mere præcise tal for bygninger og inventar henholdsvis for boligområder og erhvervsområder. Hvis dette ikke fremgår af spildevandsplanen skal de statslige værdier anvendes jf. pkt. 5.2. 5.6. Nationale standard skadesværdier jf. pkt. 5.2 kan hentes på klimatilpasning.dk. 5.7. En skadesværditype er f.eks. skade på bolig med kælder, skade på bolig uden kælder og skade på erhvervsbygninger i forskellige overordnede typer af erhvervsområder. 5.8. Skadesværdityper, der kan indgå i beregningerne med den statslige model, skal være markedsomsatte. Skader på markedsomsatte værdier kan omfatte fysiske skader på f.eks. bygninger og infrastruktur samt udgifter til evakuering og oprydning (direkte skader) og f.eks. forstyrrelse af transport, som giver anledning til tabt arbejdstid og produktion og udgifter til genhusning (indirekte skader). Skader på ikke markedsomsatte værdier som f.eks. natur og miljø kan ikke anvendes i den statslige model til at bestemme forsyningens betalingsandel af klimatilpasningstiltag. Gevinster ved specifikke løsningstiltag som f.eks. reduktion af CO2-udledning kan heller ikke indgå i beregning af værdikortet eller i øvrigt medregnes som gevinster i den samfundsøkonomiske beregning. 5.9. Tabel med eksempler på skadesværdityper til beregning af skadesværdier opdelt efter markedsomsatte direkte og indirekte skader. Direkte markedsomsatte skadesværdityper (tab) Indirekte skadesværdityper (tab) Bygninger Infrastruktur Landbrugsjord Evakueringer og beredskabsindsatser Oprydning Transport (tabt arbejdstid) Produktionstab Midlertidig genhusning 5.10. Planlagte og kendte ændringer i overfladen og/eller arealanvendelsen skal så vidt muligt indarbejdes i værdikortlægningen ligesom udviklingen i klimaet også skal indarbejdes i værdikortlægningen. 6. Trin 2: Risikokortlægning 6.1. Trin 2 kombinerer oversvømmelseskortet og værdikortet. Resultatet heraf viser, hvor store skadesomkostninger, der forventes at være ved forskellige regnhændelser. I den forbindelse ses dels på de forventede skader ved forskellige regnhændelser, men også hvornår disse skader udløses som følge af en oversvømmelse. 6.2. Typisk er et hus ikke oversvømmet, blot der står vand på terræn. I mange tilfælde vil der kunne håndteres 5-10 cm. vand, uden at det giver anledning til skader på grund af sokkelhøjden på husene. På samme måde kan det også kræve en vis hastighed ved strømmende vand, før en skade udløses. 6.3. Der er i bekendtgørelsen ikke fastlagt specifikke niveauer af sårbarhed for forskellige skadesværdityper, idet disse varierer meget fra område til område, og kræver stort lokalkendskab. 7. Trin 3: Beregning af de forventede gennemsnitlige årlige skadesomkostninger, uden at der gennemføres klimatilpasning 7.1. De forventede gennemsnitlige årlige skadesomkostninger skal først beregnes for den situation, hvor der ikke foretages klimatilpasningstiltag inden for det opland, der gennemføres samfundsøkonomiske beregninger for (statusscenariet). 7.2. Da store regnhændelser medfører større skader, men også er mindre sandsynlige, vægtes alle skadesomkostninger ved en regnhændelse i forhold til sandsynligheden for, at denne regnhændelse indtræffer. Dette giver det samlede risikobillede i et område for et givent år udtrykt ved den forventede årlige omkostning. Dette kaldes på engelsk expected annual damage (EAD), og er en meget anvendt måde at beskrive den økonomiske risiko ved oversvømmelser i denne type af analyser. 7.3. Ved beregning af skadesomkostninger skal der tages højde for eksisterende og planlagte klimatilpasningstiltag og andre tiltag, der påvirker skadesomkostningerne i statusscenariet. Statusscenariet er scenariet, hvor der ikke gennemføres klimatilpasningsløsninger, bortset fra allerede besluttede tiltag. 8. Trin 4: Opgørelse af omkostninger ved forskellige mulige løsningstiltag og tilhørende serviceniveauer 8.1. Kommunalbestyrelsen kan i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 5, stk. 1, anmode spildevandsforsyningsselskabet om oplysninger om mulige forebyggende tiltag, der kan afhjælpe oversvømmelser, herunder økonomiske overslag over udgifter til forebyggende tiltag som spildevandsforsyningsselskabet kan gennemføre i forhold til selskabets opgaver, fx over for regnhændelser, fremskrevet til forventede nedbørsmængder i anlæggets levetid i forbindelse med fastsættelse af serviceniveauer i spildevandsplanen. 8.2. Opgørelse af omkostninger ved forskellige mulige serviceniveauer skal opgøres ved mindst to løsningstiltag for hvert delområde. Antallet af serviceniveauer, der skal analyseres følger trappemodellen beskrevet i 8.9. Effekten af klimatilpasningen måles ved reduktionen i den forventede årlige omkostning som følge af en given klimatilpasningsløsning. 8.3. For at beregne løsningsomkostninger i forbindelse med samfundsøkonomisberegninger skal relevante løsningstiltag analyseres, f.eks. underjordiske løsninger med større kloakrør m.v. og/eller løsninger, hvor vandet afledes over jorden, eller en kombination heraf. 8.4. Et løsningstiltag kan bestå af flere, fysisk adskilte delelementer, der tilsammen udgør det samlede løsningstiltag. 8.5. Løsningstiltag implementeres i den hydrauliske model, og effekten beregnes ved at gennemføre oversvømmelses- og risikokortlægning igen, denne gang med klimatilpasningstiltag. 8.6. Samfundsøkonomiberegningen (og dermed fastsættelsen af serviceniveau) tager udgangspunkt i den samlede løsning, som kan bestå af flere delelementer. Løsningen, der lægges til grund i samfundsøkonomiberegningen, er ikke bindende for selskabets valg af de konkrete projekter, der efterfølgende skal udføres til opnåelse af det valgte serviceniveau. 8.7. Beregningerne skal foretages for flere serviceniveauer for håndtering af tag- og overfladevand, dvs. f.eks. en 25-års regnhændelse og en 50-års regnhændelse. Løsningstiltag og serviceniveauer skal vælges, så de er egnede til at belyse, hvilket serviceniveau, der er det samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige. 8.8. Der er krav om inddragelse af flere løsningstiltag og serviceniveauer, jo større de forventede, samlede omkostninger til klimatilpasning i et område er. 8.9. Ved fastsættelse af niveauet for klimatilpasning, anvendes nedenstående trappemodel, hvor antal serviceniveauer, der skal analyseres for i forhold til hvert løsningstiltag, øges i takt med (de forventede) investeringer. Forventet investering Antal nødvendige analyser pr. løsningstiltag 0 – 10 mio. kr. 2 serviceniveauer 10 – 20 mio. kr. 3 serviceniveauer 20 – 50 mio. kr. 4 serviceniveauer > 50 mio. kr. 5 serviceniveauer 8.10. Når løsningsomkostninger skal indregnes, skal både drift, anlæg og reinvesteringer i hele planlægningsperioden medregnes, således at der tages højde for, at forskellige løsningstiltag kan have forskellig levetid, og for fordeling af omkostninger på anlæg og drift. 8.11. Staten stiller nationale tal for løsningsomkostninger til rådighed, men såfremt der findes mere retvisende lokale værdier, skal disse anvendes. 9. Trin 5-6: Gevinst ved klimatilpasning og beregning af nettonutidsværdi 9.1. For de analyserede tiltag beregnes gevinst ved klimatilpasningen som forskellen i EAD før og efter klimatilpasning. Gevinster beregnes for hele planlægningsperioden og tilbagediskonteres til startåret. 9.2. Med beregning af gevinster og tiltagsomkostninger er der brug for enheder, der kan sammenlignes. Her skal anvendes nettogevinst, hvor løsningernes omkostninger og gevinster, fordelt over løsningernes levetid, diskonteres til nutidsværdi og efterfølgende sammenlignes. Positiv nettonutidsværdi, også kaldet nettogevinst, er dermed et udtryk for graden af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed af et givent serviceniveau med givne klimatilpasningsløsninger for et opland. 9.3. Ved beregning af nettonutidsværdi skal den gældende diskonteringsrente fra finansministeriet anvendes. Øvrige samfundsfaglige parametre i den samfundsøkonomiske analyse, såsom skatteforvridning og nettoafgiftsfaktor, skal ligeledes fastlægges med udgangspunkt i finansministeriets anbefalinger, såfremt disse parametre er relevante for beregningen. 9.4. Ved gennemførelse af den samfundsøkonomiske analyse skal der anvendes sammenlignelige værdier; altså samme start-år, samme planlægningsperiode og alle omkostninger i denne planlægningsperiode, herunder f.eks. tidslig forskydning af investeringer ved adaptive løsninger (f.eks. at et dige forhøjes efter 30 år eller udvidelse af et bassin). 10. Fastsættelse af serviceniveauer 10.1. Serviceniveauet, der skal klimatilpasses til i et givent opland, skal fastsættes på baggrund af de samfundsøkonomiske beregninger. 10.2. Der kan kun fastsættes et serviceniveau ud over en 5-års regnhændelse for separatkloakerede og en 10-års regnhændelse for fælleskloakerede områder, hvis serviceniveauet i beregningerne har udvist samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed (positiv nettonutidsværdi, også kaldet nettogevinst). 10.3. Serviceniveauet fastsættes til det niveau, der på baggrund af beregningerne udviser den største nettogevinst blandt de niveauer, der er lavet beregninger for, jf. dog punkt 12.5. 10.4. Hvis der ikke er fundet et serviceniveau, som giver en nettogevinst, kan der ikke fastsættes et højere serviceniveau end en 5-års regnhændelse i separatkloakerede områder og en 10-års regnhændelse i fælleskloakerede områder. 11. Datakilder 11.1. For de seneste statslige nationale skadesværdier, løsningsomkostninger og andre relevante data til gennemførelse af samfundsøkonomisk analyse henvises der til www.klimatilpasning.dk/data 11.2. Ved anvendelse af statslige nationale værdier for skadesomkostninger og løsningsoverslag til ansøgning om tillæg, skal de senest offentliggjorte værdier anvendes. 11.3. Ved anvendelse og valg af datasæt og faktorer til udarbejdelse af den samfundsøkonomiske analyse, skal den bedste tilgængelige viden anvendes. 12. Følsomhedsberegning 12.1. Der skal foretages følsomhedsberegninger i forbindelse med de samfundsøkonomiske beregninger. 12.2. Ved følsomhedsberegninger forstås, at en eller flere parametre i de samfundsøkonomiske beregninger ændres for at se, hvilken effekt ændringen af den pågældende parameter har for det samfundsøkonomiske resultat. 12.3. Formålet med at foretage følsomhedsberegninger er at belyse de usikkerheder, der er ved de samfundsøkonomiske beregninger. 12.4. Resultatet af følsomhedsberegningerne vil som udgangspunkt ikke ændre på, hvilket serviceniveau, der skal fastsættes. Følsomhedsberegningerne kan dog være af betydning for den endelige beslutning om serviceniveauet i de tilfælde, hvor et eller flere scenarier udviser små forskelle i deres samfundsøkonomiske resultat, og der derfor kan være grund til at inddrage usikkerhederne ved det endelige valg. 12.5. Der kan vælges et andet serviceniveau, hvis spændet i nettogevinst højest er 5 pct. Det er muligt at vælge et andet serviceniveau med op til 10 pct. lavere nettogevinst, hvis det pågældende serviceniveau indebærer lavere løsningsomkostninger, end de løsningsomkostninger, der er forbundet med serviceniveauet med den højeste nettogevinst. 12.6. Der fastsættes ikke begrænsninger på, hvor mange parametre der må udføres følsomhedsberegninger på, men for samtlige projekter skal diskonteringsrenten, anlægspriser samt sandsynlighed for regnhændelserne (gentagelsesperioder) indgå som en fast del af følsomhedsanalysen. 13. Sikring af adgang til kritiske sundhedsfunktioner 13.1. Kravet om positiv samfundsøkonomi kan fraviges for visse oversvømmelsestruede strækninger på kommunale adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner i kloakerede områder. 13.2. Kritiske sundhedsfunktioner afgrænses i denne sammenhæng snævert til at omfatte funktioner, hvor der er fare for tab af liv ved oversvømmelse af adgangsveje. F.eks. skal redningskøretøjer kunne komme frem til en brugbar indgang til hospitaler, skadestuer og plejehjem. 13.3. Undtagelse af oversvømmelsestruede strækninger for kravet om positiv samfundsøkonomi skal tage udgangspunkt i strækninger, der er billigst at sikre uden at forsinke udrykningskørsel væsentligt. 13.4. Serviceniveauet for de afgrænsede adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner skal fremgå af spildevandsplanen og fastlægges ved inddragelse af relevant fagmyndighed. 13.5. Der skal endvidere på kommunens hjemmeside redegøres for omkostningerne for det fastsatte serviceniveau for disse strækninger. 13.6. Der skal endvidere redegøres for, at sikringen af adgangen til disse kritiske sundhedsfunktioner løses bedst og billigst af forsyningen.