Bekendtgørelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser Bekendtgørelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser Herved bekendtgøres lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 14. august 2019, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1561 af 27. december 2019. Skolerne og kurserne Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at private opretter gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, der giver undervisning i uddannelsen til den almene studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen eller kurset ikke overholder fastsatte regler, herunder bestemmelserne i lov om de gymnasiale uddannelser eller meddelte påbud. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet i § 2, stk. 6, om uafhængighed og forvaltning af skolens eller kursets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om skolen eller kurset indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler eller kurser, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen eller kurset styres af andre, skolen eller kurset indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen eller kurset styres af andre, skolens eller kursets midler anvendes til formål uden for skolen eller kurset, skolens eller kursets ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller skolens elever eller kursets kursister udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde el.lign. på en måde, der er usædvanlig for skoleformen. I tilfælde af nedlæggelse af en skole eller et kursus har børne- og undervisningsministeren ansvaret for sikring af elev‍ernes eller kursisternes fortsatte skolegang. Skolen eller kurset skal efter sit formål og hele sit virke forberede eleverne eller kursisterne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes eller kursisternes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. § 1 b ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. Ved godkendelse efter § 1, stk. 1, 1. pkt., af en skole eller et kursus med henblik på start af undervisningen inden den 1. august 2029 skal børne- og undervisningsministeren påse, om den nye skoles eller det nye kursus' formål og virke må skønnes at ville være i overensstemmelse med § 1 a, personkredsen bag oprettelsen af den nye skole eller det nye kursus har eller har haft et virke, der ikke er foreneligt med § 1 a, og som konkret må skønnes at kunne få betydning for den nye skoles eller det nye kursus' opfyldelse af § 1 a, der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel skolekreds el.lign. og den nye skole eller det nye kursus vil kunne opfylde kravet i § 2, stk. 6, 1. pkt. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling af en ansøgning om godkendelse efter stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal indsendes til brug for behandlingen, om frister for indsendelse, om personlig underskrift på materialet, om personligt fremmøde ved underskriften og afleveringen af materialet og om offentliggørelse af visse dele af materialet på skolens eller kursets hjemmeside senest ved starten af undervisningen. Skolen eller kurset skal være en selvejende institution, jf. dog

§ 33. Skolens styrelse reguleres i en vedtægt. Skolens eller kursets bestyrelse har ansvaret for skolens eller kursets vedtægt, der skal indeholde bestemmelser om skolens eller kursets styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse. Ved skolens eller kursets oprettelse, sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform, jf. § 3, godkender børne- og undervisningsministeren skolens eller kursets vedtægtsbestemmelser. Skolen eller kurset kan ikke i vedtægten fastsætte andre formål for skolen eller kurset end formål i henhold til denne lov. Ved skolens eller kursets nedlæggelse anvendes overskydende midler med børne- og undervisningsministerens godkendelse til skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven. Skolen eller kurset kan ikke i vedtægten fastsætte anden bestemmelse herom. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægten kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds el.lign. Vedtægten skal offentliggøres på skolens eller kursets hjemmeside på internettet sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse eller bestyrelsens og generalforsamlingens vedtagelse i fællesskab, børne- og undervisningsministerens godkendelse, jf. stk. 1, 4. pkt., og offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen. Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden, jf. dog 2. pkt. og § 2 c. Skoler, der udbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, jf. 69, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, kan give denne undervisning i filialer. En skole med en grundskoleafdeling, der giver undervisning til elever, der samtidig modtager anden undervisning af en statslig institution, der ligger i skolekommunen eller en nabokommune, kan give undervisning i den statslige institutions bygninger. Skolen eller kurset skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens eller kursets midler må alene komme skolens eller kursets skole- eller kursus- og undervisningsvirksomhed til gode. Børne- og undervisningsministeren kan undlade at godkende en skole eller et kursus, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset opfylder kravet om uafhængighed og forvaltning af skolens eller kursets midler. Ministeren træffer sin beslutning navnlig på grundlag af en vurdering af de forhold, der er nævnt i § 1, stk. 3, nr. 1-5. Skoler og kurser med kostafdeling, der ikke modtog tilskud i 1996, og skoler og kurser, der ikke modtog tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens eller kursets bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre. En skole eller et kursus kan efter aftale med en eller flere andre skoler eller kurser omfattet af § 1, stk. 1, og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for forberedende grunduddannelse varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om varetagelsen af de administrative opgaver, der er nævnt i stk. 1. Institutionen kan samarbejde med institutioner for forberedende grunduddannelse om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb efter lov om forberedende grunduddannelse. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en skole eller et kursus (hovedinstitutionen), der modtager tilskud efter denne lov, uanset § 2, stk. 4, 1. pkt., kan oprette og drive en afdeling, hvor indskrevne elever eller kursister gives undervisning efter lov om de gymnasiale uddannelser. Hovedinstitutionen og afdelingerne har den samme bestyrelse, jf. § 4, stk. 1, og den samme rektor, jf.

§ 5. Børne- og undervisningsministerens godkendelse efter stk. 1 sker efter de regler, der gælder for oprettelse af nye skoler eller kurser. Det er endvidere en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at den enkelte afdeling er beliggende i samme kommune (skolekommunen) som hovedinstitutionen eller i en nabokommune til hovedinstitutionens skolekommune og hovedinstitutionen maksimalt har to afdelinger som nævnt i stk. 1 og § 5 b i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Hovedinstitutionens beslutning om at oprette en afdeling, jf. stk. 1, skal træffes i overensstemmelse med skolens eller kursets procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen er godkendt. Beslutning om nedlæggelse af en afdeling skal træffes i overensstemmelse med hovedinstitutionens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i skolens eller kursets vedtægt. I tilfælde af en afdelings nedlæggelse, hvor eleverne eller kursisterne ikke kan fortsætte deres skolegang på hovedinstitutionen, har børne- og undervisningsministeren ansvaret for sikring af elevernes eller kursisternes fortsatte skolegang. For undervisning på en afdeling, jf. stk. 1, gælder de samme krav som til en skole eller et kursus. For en afdeling gælder dog årselevtalskravet som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og regler om nyoprettede skolers eller kursers opfyldelse heraf fastsat i henhold til § 17, stk. 2. Elever og kursister i en afdeling, jf. stk. 1, tæller ikke med ved beregningen af årselevtallet, jf. § 17, stk. 1, nr. 1, for hovedinstitutionen eller andre afdelinger af hovedinstitutionen. Ved beregning af statslige tilskud efter kapitel 3 betragtes hovedinstitutionen og afdelinger, jf. stk. 1, som en samlet skole, jf. dog stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en institution omfattet af denne lov kan varetage flere former for skole- og undervisningsvirksomhed efter denne lov, kombineret institution. Ministeren kan endvidere godkende, at en institution omfattet af denne lov også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som fri kostskole og fri grundskole, kombineret institution. Godkendelse af en kombineret institution er betinget af, at institutionen opfylder betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan virksomhed, og at institutionens værdigrundlag kan berettige kombinationen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om kombinerede institutioner efter stk. 1, herunder om godkendelse til tilskud, krav vedrørende bygningsforhold, vedtægter og tilskud. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode godkende en institution til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne. Godkendelse til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne forudsætter, at der er indgået en partnerskabsaftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ligger i samme geografiske område, og som er godkendt til udbud af og har aktivitet på den pågældende uddannelse. I partnerskabsaftalen fastsættes, hvordan det lokale uddannelsesudvalg på den omfattede institution for erhvervsrettet uddannelse skal fungere for udbuddet. Regionsrådet afgiver indstilling om udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen af udbuddet, herunder partnerskabsaftalen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler. Ledelse m.v. Den overordnede ledelse af en skole eller et kursus varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for børne- og undervisningsministeren for skolens eller kursets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor. Ansættelsen skal godkendes af børne- og undervisningsministeren. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen for skolen eller kurset: Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kurset. Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kurset, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen eller kurset. Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2. Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2. Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 3, nr. 1-4, ikke anvendelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler herom. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for bestyrelsen, rektor og andre ansatte ved skolen eller kurset. Elevrådet eller kursistrådet, jf. § 7, udpeger en repræsentant til skolens eller kursets bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen, medmindre andet er fastsat i skolens vedtægt. § 4, stk. 7, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. Bestyrelsesmedlemmer på skoler eller kurser, der er godkendt efter § 1 b, skal ved deres tiltræden underskrive en erklæring om overholdelse af § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt., der skal offentliggøres på skolens eller kursets hjemmeside. § 4, stk. 8, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af den erklæring, der er nævnt i stk. 7. Rektor har den daglige ledelse af skolen eller kurset. Rektor er ansvarlig for skolens eller kursets virksomhed over for bestyrelsen. Rektor skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for fagrækken i uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen. Ved hver skole og kursus nedsættes et pædagogisk råd, der omfatter rektor og skolens eller kursets lærere. Rådet er rådgivende for rektor. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand. Ved hver skole og kursus har eleverne henholdsvis kursisterne ret til at danne et elevråd henholdsvis et kursi‌stråd. Rådet udpeger repræsentanter for eleverne og kursisterne til udvalg m.v., som skolen eller kurset har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne og kursisterne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes og kursisternes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd og kursistråd, om rådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for rådene. Tilskud Staten yder tilskud til skolerne og kurserne til delvis dækning af fællesudgifter i form af et eller flere grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove og taxametertilskud, der ydes ud fra skolens eller kursets antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove, som en andel af taksterne for de tilsvarende uddannelser på institutioner for almengymnasiale uddannelser inden for den offentlige forvaltning og på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For enkeltfag fastsættes særlige takster. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter. Tilskuddet ydes ud fra skolens eller kursets antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove som en andel af taksterne for de tilsvarende uddannelser på institutioner for almengymnasiale uddannelser inden for den offentlige forvaltning og på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For enkeltfag fastsættes særlige takster. Staten yder tilskud til delvis dækning af bygningsudgifter. Tilskuddet ydes ud fra skolens eller kursets antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Kursister med en videregående uddannelse indgår ikke i beregningen af taxametertilskud efter stk. 1-3 til hf-enkeltfag. Der kan på de årlige finanslove fastlægges særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af uddannelser. Staten kan yde tilskud til delvis dækning af udgifterne til undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-3, 5 og 6, herunder om aktivitetsindberetninger, opgørelser af antal årselever, udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, tilbagebetaling af tilskud og kontrol af udbetalte tilskud. Uanset stk. 1-3 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning, herunder at der ved fjernundervisning ikke ydes tilskud til dækning af institutionernes bygningsudgifter. En institution skal som betingelse for at opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannelser sikre, at der fra den første opgørelse af klassekvotienter maksimalt er en gennemsnitlig klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder. En institution modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet til uddannelse af elever eller kursister, der er optaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotienten og opgørelsestidspunktet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en institution i særlige tilfælde uanset stk. 1 og 2 kan have en højere gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om vilkår for en højere gennemsnitlig klassekvotient. Staten yder et særligt tilskud til delvis dækning af vikarudgifter, sygeundervisning og pædagogikum inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet fordeles mellem skolerne og kurserne af en vikarkasse, hvis vedtægt godkendes af børne- og undervisningsministeren. Tilskuddet kan udbetales til vikarkassen ved finansårets begyndelse. (Ophævet) (Ophævet) Tilskud til kostafdelinger Staten yder tilskud til kostafdelinger ved skolerne og kurserne ud fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Ved opgørelsen af antal årskostelever medregnes ikke børn af lærere og andre ansatte på skolen eller kurset eller på andre skoler eller kurser og uddannelsesinstitutioner, der har bygningsfællesskab med skolen eller kurset. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af antal årskostelever. Specielle tilskud Børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til støtte til elever og kursister, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 61 i lov om de gymnasiale uddannelser. Ansøgning om tilskud indgives af institutionen til børne- og undervisningsministeren, jf. § 13 a. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af særlige tilskud efter stk. 1, herunder om indhentning af sagkyndige udtalelser, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionen har afholdt i overensstemmelse med tildelingen. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever og kursister, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev eller kursist. Ansøgning om særlige tilskud, jf. § 13, indgives ved anvendelse af en digital løsning, som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Institutionen skal på tilsvarende vis modtage afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt. Eleven skal tilsvarende modtage afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgning om særlige tilskud til støtte og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indretning og administration af den digitale løsning og om anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og udformning af ansøgning og om frister for indgivelse af ansøgning, indgivelse af oplysninger og udbetalinger af støtte, herunder forskudsvis. Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 13, stk. 1, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om de gymnasiale uddannelser, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand. Elever og kursister, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf. Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen m.v. og til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for undervisningen m.v. administreres af en særlig kasse, hvis vedtægt godkendes af børne- og undervisningsministeren. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling ydes med en takst pr. årselev under 18 år. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af antal årselever. Skolen eller kurset træffer selv afgørelse om, hvorledes tilskuddet fordeles. Staten yder tilskud til introduktionskurser og brobygning, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, ud fra antallet af årselever og et tilskud pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om beregningen af årselever. Børne- og undervisningsministeren betaler undervisningsafgiften for elever og kursister, som er henvist til private gymnasieskoler og hf-kurser af fordelingsudvalget, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og for kursister på private studenterkurser, hvis der ikke er et studenterkursus inden for den offentlige forvaltning mindre end 20 km fra det private kursus. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om betalingen, herunder om et maksimalt beløb. Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v. Skolen eller kurset disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt. En kombineret institution, jf. § 3, disponerer frit ved anvendelsen af det samlede tilskud i medfør af lovene for de enkelte skoleformer, idet formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen eller kurset end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. § 16, stk. 3, 2. pkt., ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. En skole eller et kursus, der vil lade hovedparten af skole- eller kursus- og undervisningsvirksomheden overgå fra at foregå i bygninger eller lokaler, som skolen eller kurset ejer, til at foregå i lejede bygninger eller lokaler, skal, forinden skolen eller kurset indgår endelige salgs- og lejeaftaler, senest 4 uger før skriftligt orientere børne- og undervisningsministeren herom, herunder fremsende udkast til de påtænkte salgs- eller lejeaftaler. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 3. For skoler og kurser, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove. Skolerne og kurserne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole-, kursus- og undervisningsvirksomhed. Tilskud til skoler eller kurser i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler eller kurser, som opfylder følgende betingelser: Årselevtallet skal i året før finansåret eller som et gennemsnit af tallene af de 3 seneste år før finansåret for skoler være mindst 60 årselever og for kurser mindst 40 årselever. Har skolen eller kurset udbudt hf-kurser i skoleåret 2008-09, skal årselevtallet i året før finansåret eller som et gennemsnit af tallene de 3 seneste år før finansåret være mindst 30 for hf-kurset. Består institutionen af både en skole og et eller flere kurser eller af flere kurser, skal institutionen opfylde kravet til antal årselever for hver enkelt del af institutionen. For skolens eller kursets rektor og lærere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af skatteministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold. Skolens eller kursets bestyrelse opfylder habilitetskravene i § 4, stk. 3 og 4. Skolen eller kurset skal have andre indtægter end statstilskuddene. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om opkrævning af fuld deltagerbetaling for kursister med en videregående uddannelse på hf-enkeltfag samt om tilmelding til disse uddannelser. Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling. På de årlige finanslove fastsættes en minimumsgrænse for egendækning. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om nyoprettede skolers eller kursers opfyldelse af betingelserne i stk. 1, nr. 1. Hvis en skole eller et kursus ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, ophører statstilskuddet ved skoleårets slutning. Elever, der undervises i filialer jf. § 2, stk. 4, 2. pkt., eller i bygninger tilhørende en statslig institution, jf. § 2, stk. 5, indgår ikke i opgørelsen af antal elever efter stk. 1, nr. 1. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, at kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pension, og som ikke eller kun i mindre omfang har arbejdsmarkedstilknytning, og som deltager i hf-enkeltfag, skal betale en deltagerbetaling, der er højere end skolens eller kursets almindelige deltagerbetaling for det pågældende enkeltfag. Forhøjelsen af deltagerbetalingen fastsættes på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren skal for kursister omfattet af regler fastsat i henhold til stk. 1 nedsætte en eller flere takster pr. årselev, som er fastsat på de årlige finanslove, for de taxametertilskud, der ydes efter § 8, stk. 1-3, med det beløb, hvormed deltagerbetalingen er forhøjet for de pågældende kursister. Regler fastsat efter stk. 1 og takstnedsættelse efter stk. 2 kan tidligst have virkning for undervisningsforløb, der påbegyndes 1 måned efter bekendtgørelsens offentliggørelse i Lovtidende. Skolens eller kursets midler skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen eller kurset. Likvide midler, der ikke er nødvendige til skolens eller kursets daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder: Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn. I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant. I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3. Skolen eller kurset kan uanset bestemmelsen i stk. 2 under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel. § 19 ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. Skolen eller kurset må ikke modtage anonyme donationer. Skolen eller kurset skal inden 30 dage efter modtagelse af en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modtagelse af donationen opfylder kravene i § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt. Den skriftlige redegørelse underskrives af skolens eller kursets bestyrelse. Modtager en skole eller et kursus donationer i strid med stk. 1 eller 2, skal skolen eller kurset returnere donationen til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen. Donationer, der ikke kan returneres til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en konto hos Børne- og Undervisningsministeriet inden for samme frist. En donator, hvis donation er overført til en konto hos Børne- og Undervisningsministeriet, jf. stk. 3, 2. pkt., kan, indtil 6 måneder efter at donationen er overført, kræve donationen tilbagebetalt fra Børne- og Undervisningsministeriet. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 4, tilfalder statskassen. Skolen eller kurset må ikke modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf. dog stk. 3. Skolen eller kurset må ikke indgå aftaler om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf. dog stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan efter ansøgning godkende, at en skole eller et kursus modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, og at en skole eller et kursus indgår aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, hvis der efter ministerens skøn er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt. Skolen eller kurset skal i sin ansøgning om godkendelse efter stk. 3 skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen eller kurset ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt. Modtager en skole eller et kursus donationer i strid med stk. 1, skal skolen returnere donationen til donatoren inden 90 dage fra modtagelsen. Har skolen inden 90 dage efter modtagelsen af en donation ansøgt børne- og undervisningsministeren om godkendelse heraf, jf. stk. 3, og har ministeren afslået ansøgningen, skal skolen returnere donationen til donatoren inden 30 dage efter skolens modtagelse af børne- og undervisningsministerens afslag på skolens ansøgning. Donationer, der ikke kan returneres til donatoren inden fristerne i 1. og 2. pkt., skal overføres til en konto hos Børne- og Undervisningsministeriet inden for fristerne. En donator, hvis donation er overført til en konto hos Børne- og Undervisningsministeriet, jf. stk. 5, kan, indtil 6 måneder efter at donationen er overført, kræve donationen tilbagebetalt fra Børne- og Undervisningsministeriet. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 6, tilfalder statskassen. (Ophævet) Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål samt til iværksættelse af nye uddannelser ved skolerne og kurserne. Regnskab og revision Skolernes og kursernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen eller kurset anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan børne- og undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor. Bestyrelsen underretter Børne- og Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om revisorskift. I forbindelse med indsendelse af årsregnskabet til Børne- og Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf.

§ 4. Den i § 9 nævnte vikarkasse og den i § 14, stk. 1, nævnte særlige kasse fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 9 og

§ 14. Regnskabsåret er kalenderåret. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Sanktioner og oplysninger m.v. Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at skolerne og kurserne overholder lovens bestemmelser, herunder betingelserne for statstilskuddene. Finder børne- og undervisningsministeren, at en skoles eller et kursus’ virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til bestyrelsen om at ændre den pågældende virksomhed. § 24, stk. 3, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. Børne- og undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en skole eller et kursus pålægge bestyrelsesmedlemmer at underskrive en erklæring om overholdelse af § 1 a og § 2, stk. 6, 1. pkt., der skal offentliggøres på skolens eller kursets hjemmeside. § 24, stk. 4, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af den erklæring, der er nævnt i stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan for skoler eller kurser, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 17, stk. 1, nr. 2, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller børne- og undervisningsministerens påbud, jf. § 24, stk. 2 og 3, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder for skoler eller kurser, der ikke følger bestemmelserne i lov om de gymnasiale uddannelser eller regler fastsat i medfør heraf eller børne- og undervisningsministerens påbud efter § 70, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser. Børne- og undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler eller kurser, som begæres erklæret konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles eller et kursus’ virksomhed må indstilles. Børne- og undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskuds‍beregningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 1, tilfalder staten. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger. Børne- og undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne og kurserne, herunder ved besøg på skolerne og kurserne, om uddannelserne, elever, kursister, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler samt om skolernes og kursernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 4, stk. 3 og 4, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere indkalde oplysninger fra de kasser, der er nævnt i § 9 og § 14, stk. 1, om økonomiske forhold, herunder regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler samt statistiske oplysninger. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at skolerne og kurserne eller grupper af skoler eller kurser skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Børne- og undervisningsministeren kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer fastsætte krav hertil. § 26, stk. 4, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. Børne- og undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en skoles eller et kursus' overholdelse af denne lov eller lov om de gymnasiale uddannelser beslutte, at Børne- og Undervisningsministeriet deltager som observatør ved skolens eller kursets bestyrelsesmøder og eventuelle generalforsamlinger og forældremøder. Børne- og Undervisningsministeriet kan udpege en observatør til at deltage i de nævnte møder på ministeriets vegne. § 26, stk. 5, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. Videregiver børne- og undervisningsministeren til brug for udøvelsen af tilsynet dokumenter, der ifølge lov om offentlighed i forvaltningen eller forvaltningsloven er interne, til en udpeget observatør, mister dokumenterne ikke som følge heraf deres interne karakter. Dokumenter, der er udarbejdet af observatøren og ikke afgivet til udenforstående, anses i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven for interne dokumenter, selv om de er videregivet fra observatøren til ministeren, hvis dette sker som led i udøvelsen af tilsynet. § 26 a ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. Børne- og Undervisningsministeriet skal have et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil enhver kan henvende sig om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en skole eller et kursus omfattet af denne lov. Børne- og Undervisningsministeriet skal oplyse om ordningen på en hjemmeside på internettet. Myndigheder og personer, der modtager oplysninger efter stk. 1, og enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning omfattet af stk. 1, som de under deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse. Børne- og Undervisningsministeriet må ikke over for skolen, kurset eller andre oplyse, at ministeriet har modtaget en henvendelse omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 4. Den, der har henvendt sig til Børne- og Undervisningsministeriet gennem det telefonnummer eller den e-postadresse, som er nævnt i stk. 1, kan over for ministeriet samtykke i, at ministeriet over for skolen, kurset eller andre oplyser, at ministeriet har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan samtykke i, at ministeriet over for skolen, kurset eller andre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller delvis samtykke i, at ministeriet over for skolen, kurset eller andre videregiver henvendelsens indhold. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolerne, kurserne og Børne- og Undervisningsministeriet, samt mellem skolerne og kurserne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolerne og kurserne og brugerne af disse, herunder om anvendelse af digital signatur. Sociale klausuler Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til skolerne og kurserne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende kontraktindgåelser klausuler om uddannelses- og praktikaftaler eller offentliggør senest ved kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside på internettet sin begrundelse for at undlade dette. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om, hvilke udbud der er omfattet af forpligtelsen. Klageadgang m.v. Afgørelser, som er truffet i henhold til denne lov af skolerne og kurserne, den i § 9 nævnte vikarkasse og den i § 14, stk. 1, nævnte særlige kasse, kan ikke indbringes for børne- og undervisningsministeren. Afgørelser truffet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om fordeling af tilskud til ekstraudgifter til svært handicappede elever og kursister, jf. § 13, kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i denne lov i tilfælde, hvor en skole udbyder undervisning, der sigter mod en eksamen, som efter aftale mellem Danmark og en fremmed stat er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark og i den anden stat. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) (Udelades) Skoler og kurser, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres status. Regler, der er fastsat med hjemmel i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005, og lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 271 af 27. marts 2012 (Forenkling af proceduren for godkendelse af vedtægtsændringer m.v.) Lovændringen vedrører § 1, stk. 3, § 2, stk. 1-3, og § 17, stk. 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Lovens §§ 1-3 finder ikke anvendelse på vedtægtsbestemmelser godkendt før den 1. august 2012 om anvendelse af overskydende midler ved nedlæggelse af en institution. Lov nr. 563 af 7. maj 2019 (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.) Lovændringen vedrører § 1, stk. 3, § 1 a, § 1 b, § 2, stk. 4 og 6, § 2 c, § 4, stk. 7 og 8, § 5, 3. pkt., § 16, stk. 3, 2. pkt., § 19, § 20, § 24, § 25, stk. 1, § 26, stk. 1, 1. pkt., § 26, stk. 4 og 5, og § 26 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. august 2019. § 5, stk. 12 og 13, § 9 f, stk. 2 og 3, og § 22 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 6 og 8-12, § 5 d, § 7, stk. 7 og 8, § 10, stk. 1, 2. pkt., § 11 a, § 48, stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, § 52 a, stk. 2 og 3, og § 52 c i lov om efterskoler og frie fagskoler som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2-7, 9 og 10, og § 1 b, § 4, stk. 7 og 8, § 16, stk. 3, 2. pkt., § 19, § 24, stk. 3 og 4, § 26, stk. 4 og 5, og § 26 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, 7, 9, 10, 12, 15 og 16, ophæves den 31. juli 2029. (Udelades) § 1 b i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 5 d i lov om efterskoler og frie fagskoler som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse for private institutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler eller frie fagskoler, der har indgivet ansøgning om godkendelse inden den 1. august 2019 med henblik på at starte skolevirksomhed senest fra starten af skoleåret 2019/20. § 22 a, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 11 b, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler og § 20, stk. 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 10, finder ikke anvendelse for aftaler om leje af lokaler, bygninger og arealer indgået før den 1. august 2019. Lov nr. 1561 af 27. december 2019 (Ny udbudsmulighed på gymnasier, nyt henvisningstaxameter, afskaffelse af muligheden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier, optag på adgangskurser og grundforløb plus og sammensætning af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser) Lovændringen vedrører § 3 a og § 8, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades)