Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne Herved bekendtgøres lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 9. januar 2019, med de ændringer, der følger af bekendtgørelse nr. 1058 af 10. oktober 2019. Færøernes repræsentation i Folketinget På Færøerne vælges to medlemmer til Folketinget. Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den almindelige valgdag i den øvrige del af riget bortset fra Grønland. Valgret og valgbarhed Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens

§ 6. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have fast bopæl i riget: Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i riget. Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark eller Færøerne er medlem. Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en hjælpeorganisation i riget. Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed. Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde. Personer, der opholder sig udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2, jf. § 3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som kandidat til valget. Valgdistrikter. Valgbestyrelse Valgdistrikter Færøerne udgør eet valgområde. Færøerne er inddelt i valgdistrikter som angivet i den fortegnelse over valgdistrikterne, der er optaget som bilag til loven. Valgdistrikterne omfatter de byer og bygder, der er nævnt i fortegnelsen. Inden for hvert distrikt foregår afstemningen på det valgsted, der er nævnt i fortegnelsen. Efter indstilling fra landsstyret kan social- og indenrigsministeren ved bekendtgørelse foretage ændringer i fortegnelsen over valgdistrikterne. Valgbestyrelse Landsstyret udpeger for 4 år ad gangen en valgbestyrelse bestående af 13 medlemmer. For hvert medlem udpeges en stedfortræder. Fra hvert syssel udpeges mindst 1 medlem og 1 stedfortræder. Formanden for valgbestyrelsen udpeges af landsstyret blandt de i Thorshavn bosatte medlemmer. De af landsstyret udpegede personer har pligt til at påtage sig hvervet, medmindre de er fyldt 60 år eller forhindret ved et af landsstyret for lovligt anset forfald. Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan fungere som medlem af valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen modtager og godkender kandidat‌anmeldelser ‍‍‌‍samt tilvejebringer stemmesedler og opslag. Valgbestyrelsen forestår endvidere opgørelsen af valget. Valgbestyrelsen leder i øvrigt valget og skal i forbindelse hermed sørge for, at kommunalbestyrelserne og valgstyrerne, jf. § 19, er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget og i fornødent omfang vejledt herom. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen samt resultatet heraf. Valgbogen tilvejebringes af social- og indenrigsministeren. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen. Til de medlemmer af valgbestyrelsen, der er bosat uden for Thorshavn, ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i den endelige opgørelse af valget, jf. § 65, stk. 1. Valglister Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret, jf. dog

§ 13. Vælgere, der er omfattet af § 3, skal efter anmodning optages på valg‌listen i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen. Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse med attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og ikke er umyndiggjort, og med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har været optaget i kommunens folkeregister. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver anmodning om fornyet optagelse på valglis‌ten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af

§ 3. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 12 og 13. Såfremt kommunen er delt i flere valgdistrikter, skal der udarbejdes en valgliste for hvert valgdistrikt. På valglisten optages de vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen. Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl. Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl. Vælgere, der er omfattet af § 3, skal optages på valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før valgdagen. Valglisterne udfærdiges på grundlag af oplysningerne i kommunens folkeregister. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt løbenummer og en rubrik til afmærkning. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne og disses indretning. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og tilmeldt folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, om nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen. Senest 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen på sædvanlig måde bekendtgøre, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i § 17, og i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valg‌‌list‌en. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til udlandet, dødsfald, iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret. Valgstyrere og tilforordnede vælgere Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for hvert valgdistrikt mindst 3 og højst 5 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på valgstedet. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet. Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert valgdistrikt i kommunen. Formændene vælges ved forholdstalsvalg under eet. Valgstyrerne fører en afstemningsbog, der er autoriseret af kommunalbestyrelsen. I afstemningsbogen indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i valgdistriktet samt resultatet heraf. For valgdistrikter, der omfatter flere kommuner, fastsætter landsstyret, hvor mange valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. § 21, hver kommunalbestyrelse skal vælge. Landsstyret fastsætter endvidere, hvilken kommunalbestyrelse der skal udpege formanden for valgstyrerne. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen om fornødent et antal tilforordnede vælgere til at bistå valgstyrerne ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger. Hvis en valgstyrer eller en tilforordnet vælger har forfald, udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer henholdsvis tilforordnet vælger. Der ydes diæter til valgstyrerne og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der ydes valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere og tilforordnede vælgere i den øvrige del af riget bortset fra Grønland. Forberedelserne til valget Valgets udskrivelse Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det kan ved det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige del af riget. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse og underretter samtidig valgbestyrelsen herom. Valgbestyrelsen sørger for, at kommunalbestyrelserne bliver underrettet om valgets udskrivelse og gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde dag og tid for afstemningen. Rigsombudsmanden sørger for, at brevstemmestederne henholdsvis brevstemmemodtagerne bliver forsynet med det fornødne brevstemmemateriale. Kandidater til valget En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan enten opstille som kandidat for et parti, der ved det sidst afholdte lagtingsvalg har opnået repræsentation i Lagtinget og ved valgets udskrivelse fortsat er repræsenteret i dette, eller som kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og højst 200 vælgere på Færøerne som stillere. Ingen kan samtidig være kandidat på Færøerne og i den øvrige del af riget. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. Valg af en kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt. Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af kandidaterne. Kandidatanmeldelse og partiernes godkendelse Senest kl. 18 elleve dage før valgdagen skal anmeldelser om kandidater være indleveret til valgbestyrelsens formand. Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, fødselsdato, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn (slægtsnavn) samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Er en kandidat i videre kredse kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs- eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til at føre, kan dette navn anføres på stemmesedlerne i en parentes efter kandidatens fornavn eller slægtsnavn. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en vælger, som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til, hvis anmeldelsen er mangelfuld. Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette i anmeldelsen. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, fødselsdato, stilling og bopæl. Oplysningerne om stillernes navn, stilling og bopæl er offentligt tilgængelige. Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidat‌anmeldelse over for valgbestyrelsens formand senest kl. 18 elleve dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde anbefalingen, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret til valgbestyrelsens formand. Umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters anmeldelse skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal valgbestyrelsen straks meddele dette til kandidaten eller til den vælger, der er anført i anmeldelsen. Senest 24 timer efter afgivelsen af meddelelsen kan der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning af manglerne. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om anmeldelsens gyldighed. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til kandidaten. Senest kl. 18 otte dage før valgdagen skal partierne over for valgbestyrelsen meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende. Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til valget. Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet. Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde oplysning om kandidatens navn, fødselsdato og bopæl. Partier, der har opstillet kandidater til valget, opføres på stemmesedlerne med den bogstavbetegnelse, som de var tildelt ved det sidst afholdte lagtingsvalg. Bekendtgørelse om kandidater Valgbestyrelsen bekendtgør snarest muligt i de stedlige dagblade eller lokalaviser, hvilke kandidatanmeldelser der er godkendt for hvert parti, og de godkendte kandidatanmeldelser for kandidater uden for partierne. Af bekendtgørelsen skal fremgå, hvilken bogstavbetegnelse der er tildelt de enkelte partier. Valgbestyrelsen sender ligeledes meddelelse om godkendte kandidatanmeldelser til rigsombudsmanden og kommunalbestyrelserne. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde meddelelsen fra valgbestyrelsen. Stemmesedler Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler til brug ved afstemningen. Stemmesedlen skal indeholde navnene og bogstavbetegnelserne for samtlige partier, der har opstillet kandidater. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige kandidater, der er opstillet. Øverst på stemmesedlen anføres med fede typer og adskilt fra stemmesedlens øvrige tekst med en fed vandret streg ordet »Folketingsvalget« med tilføjelse af årstallet for valget. Stemmesedlen skal indeholde et særskilt felt for hvert parti, der har kandidater opstillet. Felterne for de enkelte partier anbringes under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter partiernes bogstavbetegnelse. Felterne skal adskilles fra hinanden ved en fed vandret streg. Det nederste felt på stemmesedlen skal ligeledes afsluttes med en fed vandret streg. I hvert felt anføres først med fede typer partiets bogstavbetegnelse efterfulgt af et punktum. Bogstavbetegnelsen skal anbringes umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant. Til højre for bogstavbetegnelsen anføres partiets navn ligeledes med fede typer. Der skal mellem partinavnet og stemmesedlens højre kant være rigelig plads til at sætte et kryds. Under bogstavbetegnelsen og partinavnet anføres adskilt ved en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de kandidater, som er opstillet for partiet. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde vandrette streger. Nederst på stemmesedlen anføres i et særskilt felt kandidater, der er opstillet uden for partierne. I feltet anføres først med fede typer ordene »Uden for partierne«. Herefter anføres adskilt ved en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de pågældende kandidater. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde vandrette streger. Kandidaternes navne, jf. § 26, stk. 2, anføres med fornavne eller forbogstaver først. Mellem kandidaternes navne og stemmesedlens højre kant skal være rigelig plads til at sætte et kryds. Alle de vandrette streger, der er nævnt i stk. 1-4, skal gå tværs over stemmesedlen fra kant til kant. I tilfælde, hvor valgbestyrelsen skønner, at der kan ske forveksling af kandidaternes navne, skal der i forlængelse af navnene anføres en kortfattet betegnelse på enten stilling eller bopæl for de pågældende kandidater. I andre tilfælde må kandidatens stilling eller bopæl ikke anføres. Ud over det, der er nævnt i §§ 32-34, må intet andet ord eller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen stemmeseddel ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 3. Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir. Stemmesedlerne skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således, at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekasserne, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning, herunder om adgang til at anføre kandidaternes navne i to eller flere kolonner ved siden af hinanden. Valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag, jf. § 37, stk. 3, er udbragt til valgstederne i god tid inden afstemningens begyndelse. Afstemning på valgdagen Stemmeafgivningen foregår i hvert valgdistrikt på valgstedet. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor valgstedet er beliggende, sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne. Valgbestyrelsen skal sørge for, at vedkommende kommunalbestyrelse har truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, og at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere har afgivet deres stemme. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal valgstyrere eller tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et partinavn eller et kandidatnavn. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en valgstyrer eller tilforordnet vælger. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 40, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv. Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker de stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning. Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med reglerne i §§ 61-64. Brevstemmeafgivning Brevstemmeafgivning på Færøerne Vælgere, der opholder sig på Færøerne, og som er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister. Søfolk og fiskere kan endvidere brevstemme hos landfogden (politimesteren) eller hos en sysselmand eller mønstringsbestyrer. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt valgdistrikt, kan brevstemme på øen. Blandt vælgerne på øen udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere stemmemodtagere. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner på Færøerne, kan brevstemme på sygehuset eller institutionen. Vælgere, der er under lægebehandling i hjemmet, kan brevstemme i hjemmet. Brevstemmer på de institutioner, der er nævnt i stk. 1, og i vælgernes hjem, jf. stk. 2, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget af valgstyrerne. Vælgere, der er indsat i arresthuset i Thorshavn, kan brevstemme hos landfogden (politimesteren). Brevstemmeafgivning på Færøerne kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen, jf. dog stk. 2. Søfolk og fiskere kan brevstemme de sidste 3 måneder før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. Brevstemmeafgivning i Danmark, i Grønland og i udlandet Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan brevstemme på et folkeregister eller et af de øvrige derværende steder for brevstemmeafgivning eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af social- og indenrigsministeren. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af social- og indenrigsministeren. Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen. Brevstemmeafgivning på skibe i udenrigsfart og på havanlæg Søfolk og passagerer på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i riget, og personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager. Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen, jf. dog stk. 3. Søfolk på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i riget, og deres medsejlende ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg. Når valg til Folketinget er udskrevet, underrettes skibsførere på færøske skibe i udenrigsfart herom. Så snart skibsføreren på et færøsk skib i udenrigsfart bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal skibsføreren sørge for, at der straks foretages brevstemmeafgivning om bord. Gennemførelse af brevstemmeafgivning kan dog undlades, hvis brevstemmerne selv ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme frem inden afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende eller uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor. Brevstemmematerialet Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning på Færøerne består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert. Social- og indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning. Social- og indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene og hos landfogden (politimesteren), sysselmændene og mønstringsbestyrerne. Brevstemmematerialet bør så vidt muligt altid findes om bord i færøske skibe i udenrigsfart. Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf.

§ 53. På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for et lagtingsparti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, som kandidaten er opstillet for. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Konvolutten med stemmeseddel og følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl. Stemmemodtageren må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. Stemmemodtageren må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme. Modtagelse og kontrol af brevstemmer Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der modtages, datoen for modtagelsen og det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om protokollens indhold og udformning. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til den pågældende kommune. Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets udskrivelse og senere anmeldt flytning til en anden kommune, bliver sendt til den nye bopælskommune. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for hvert valgdistrikt i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende valgdistrikt. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt afsenderen ikke er opført på valglisten, afsenderen er død inden valgdagen, yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut, der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som social- og indenrigsministeren har tilvejebragt, den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt eller brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 49, § 50, stk. 3, og § 51, stk. 2 og 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme, der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i betragtning. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen. Valgets opgørelse Stemmeoptælling på afstemningsstedet Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er nævnt i § 44, er optalt og pakket, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne. En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for det parti, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, der opstiller for et parti, anses stemmen for afgivet for partiet. En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, ud for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt den er blank, det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme, det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller der er givet stemmesedlen et særpræg. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den er blank, det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme, der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, der ikke er opstillet, eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der ikke har opstillet kandidater, en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel, det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af social- og indenrigsministeren, eller der er givet stemmesedlen et særpræg. Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige, og grundene hertil. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen. Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra samtlige valgdistrikter, sammentælles de indberettede stemmetal, og der foretages en foreløbig opgørelse af valget, jf. § 66, stk. 1 og 2. Straks herefter indberettes til rigsombudsmanden, hvor mange stemmer der i alt er afgivet for hvert parti og hver kandidat uden for partierne, og den foreløbige opgørelse af valget. Valgstyrerne sørger for, at de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet straks pakkes og snarest muligt sendes til valgbestyrelsen tillige med afstemningsbogen. Fintælling Senest ugedagen efter at afstemningen har fundet sted, samles valgbestyrelsen i Thorshavn til endelig opgørelse af valget på Færøerne (fintælling), jf. dog stk. 2. Fintællingen er offentlig. Rigsombudsmanden kan bestemme, at fintællingen skal foretages på et tidligere tidspunkt end anført i stk. 1. For hvert valgdistrikt foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 61 og 62. Resultatet af optællingerne indføres i valgbogen. Derefter opgøres, hvor mange stemmer der på Færøerne i alt er tilfaldet hvert parti og hver kandidat uden for partierne. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende. Der foretages samtidig en opgørelse af, hvorledes de afgivne stemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5 og 6. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for navnet på det parti, kandidaten er opstillet for, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, kandidaten er opstillet for. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller inden for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for partiet (partistemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti eller navnene på flere kandidater, der er opstillet for samme parti. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende. Mandaternes fordeling og kandidatudvælgelse For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet partiet i samtlige valgdistrikter. Ligeledes sammentælles de stemmer, der er tilfaldet hver kandidat uden for partierne. Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf. stk. 1, divideres med 1 og 2. Det parti eller den kandidat uden for partierne, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat. Er to eller flere kvotienter lige store, foretager valgbestyrelsen lodtrækning. De mandater, der er tilfaldet et parti, fordeles mellem partiets kandidater i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme parti i rækkefølge efter deres personlige stemmetal. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes de stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning, de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler, de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og brevstemmematerialet. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares som nævnt i

§ 86. Senest dagen efter valgets endelige opgørelse sender formanden for valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til rigsombudsmanden, der straks videresender kopien til social- og indenrigsministeren. Kopien skal være attesteret af formanden. Social- og indenrigsministeren sender valgbogen til Folketinget ved dets sammentræden. Valgbreve Valgbestyrelsen udfærdiger valgbreve for de kandidater, der er valgt, dog med forbehold af Folketingets godkendelse af valgene. Valgbrevene udfærdiges efter en af social- og indenrigsministeren foreskrevet form og underskrives af valgbestyrelsen. Valgbrevene udfærdiges snarest muligt efter, at valget er opgjort. Folketingets godkendelse af valget m.v. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg. Folketinget afgør, om valgbestyrelsens opgørelse af valget kan godkendes, eller om valgbestyrelsen skal foretage en ny opgørelse, herunder en fornyet gennemgang af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved valget. Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Rigsombudsmanden sender klagen til social- og indenrigsministeren. Social- og indenrigsministeren videresender klagen til Folketinget. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er ugyldig, afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt valgte. Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af omvalg. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme. Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden efter § 1, stk. 2. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf.

§ 67. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden. Hvis der ved mandatledighed ikke er nogen stedfortræder, afholdes udfyldningsvalg, jf.

§ 75. Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på den almindelige valgdag. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v. efter de regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget. Folkeafstemninger Folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88 afholdes på Færøerne. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne eller ved anordning kunne sættes i kraft på Færøerne. Folkeafstemninger på Færøerne finder sted samme dag som i de øvrige dele af riget. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med oplysning om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelse om folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 må tidligst ske 18 søgnedage og senest 12 søgnedage før afstemningsdagen. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger. Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg. Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør valgbestyrelsen dag og tid for afstemningen og udsendelsen af valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg. Folkeafstemningen foregår i de samme valgdistrikter som valg til Folketinget, jf.

§ 8. Folkeafstemningen ledes af valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen har de opgaver, der er nævnt i kapitel 3 for folketingsvalg, dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Senest, når dagen for folkeafstemningen er fastsat, vælges valgstyrere og tilforordnede vælgere i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 for folketingsvalg. Social- og indenrigsministeren tilvejebringer den valgbog og de afstemningsbøger (indberetningsskemaer), som valgbestyrelsen henholdsvis valgstyrerne skal benytte ved folkeafstemninger. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal ordene »Ja« og »Nej« være tydeligt trykt over hinanden og adskilt ved en trykt vandret streg. På stemmesedlerne skal endvidere være trykt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord og intet tal eller tegn må være påført nogen stemmeseddel enten ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, medens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne vejledning herom. Hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere lovforslag eller love, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal modtage en stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren skal tage samtlige stemmesedler med ind i stemmerummet og efter stemmeafgivning lægge dem i de pågældende stemmekasser. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3. På brevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt ordene »Ja« og »Nej«. Stemmeafgivningen foregår som angivet i § 82, stk. 2. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2. En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, såfremt den er blank, den ikke er afkrydset som nævnt i § 82, stk. 2, det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af social- og indenrigsministeren, en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een stemmeseddel eller der er givet stemmesedlen et særpræg. Enhver vælger kan klage over folkeafstemninger. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter afstemningen. Rigsombudsmanden sender klagen til social- og indenrigsministeren, der videre‌sender klagen til Folketinget. Forskellige bestemmelser Valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne og øvrigt valgmateriale i forbindelse med folketingsvalg eller folkeafstemninger opbevares af valgbestyrelsen. Hver kommunalbestyrelse opbevarer det valgmateriale, som kommunalbestyrelsen har modtaget, og som ikke er overgivet til valgbestyrelsen. Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmematerialet, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. § 71 og § 85, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares. Udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemninger afholdes af kommunen, jf. dog stk. 2-4. Landskassen afholder udgifterne til de foranstaltninger, der påhviler valgbestyrelsen, og til rejsegodtgørelse til valgbestyrelsens medlemmer, jf. § 11, stk. 5. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer. Ved folketingsvalg og folkeafstemninger yder statskassen kommunen et tilskud, der svarer til udgiften til diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. § 22, stk. 2. Dette tilskud kan dog højst ydes med et beløb svarende til een valgstyrer eller tilforordnet for hver fulde antal 200 vælgere, dog således at der ydes mindst et beløb svarende til tre valgstyrere eller tilforordnede for hvert valgdistrikt. Social- og indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetalingen af de tilskud, der er nævnt i stk. 1. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder § 43, § 52, stk. 2, og § 55 med bøde eller hæfte. Ikrafttræden Loven træder i kraft den 1. september 1993. Samtidig ophæves lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986, og de administrative forskrifter, der er udstedt i henhold til denne lov. Bekendtgørelse nr. 1058 af 10. oktober 2019 om ændring af den fortegnelse over valgdistrikterne, der indeholdes i lov om folketingsvalg på Færøerne Ændringen vedrører bilag 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2019. Fortegnelse over valgdistrikterne Syssel De til hvert distrikt hørende bygder Valgsted Norderøerne Árnafjørður (Arnefjord) Arnefjord Hattarvík (Hattervig) Hattervig Húsar (Husum), Syðradalur (Sydredal) Husum Hvannasund (Kvannesund), Múli (Mule), Norðdepli (Norddeble), Depli (Deble), Norðtoftir (Nordtofte) Fossanes Kirkja (Kirke) Kirke Klaksvík (Klaksvig), Norðoyri (Nordøre), Ánirnar (Åerne), Strond (Strand) Klaksvig Kunoy (Kunø), Haraldsund Kunø Mikladalur (Mygledal), Trøllanes (Trollenæs) Mygledal Svínoy (Svinø) Svinø Viðareiði (Viderejde) Viderejde Østerø Eiði (Ejde), Svináír (Svinåer), Ljósá (Lyså) Ejde Elduvík (Eldevig) Eldevig Fuglafjørður (Fuglefjord) Fuglefjord Funningur (Funding) Funding Funningsfjørður (Fundingsfjord) Fundingsfjord Gjógv (Gjov) Gjov Glyvrar (Glibre), Saltangará (Saltangerå), Runavík (Runevig), Lambi (Lambe), Rituvík (Ridevig), Søldarfjørður (Solmundefjord), Skipanes (Skibenæs), Æðuvík (Avevig) Runevig Norðragøta (Nordregøte), Syðrugøta (Sydregøte), Gøtugjógv (Gøtegjov), Gøtueiði (Gøteejde) Gøte Hellurnar (Hellerne) Hellerne Leirvík (Lervig) Lervig Oyndarfjørður (Andefjord) Andefjord Oyri (Øre), Oyrarbakki (Ørebakke), Norðskáli (Nordskåle) Ørebakke Skálabotnur (Skålebotn) Skålebotn Skáli (Skåle) Skåle Strendur (Strænder), Kolbeinagjógv (Koldbensgjov), Selatrað (Selletræ), Morskranes (Morskrenæs) Strænder Toftir (Tofte), Nes (Næs), Saltnes (Saltnæs) Tofte Nordstrømø Haldórsvík (Haldersvig), Langasandur (Langesand) Haldersvig Hósvík (Thorsvig) Thorsvig Hvalvík (Kvalvig), Streymnes (Strømnæs), Saksun (Saksen) Kvalvig Kollafjørður (Kollefjord) Kollefjord Kvívík (Kvivig), Stykkið (Stykket), Leynar (Leynum), Skæling (Skælling) Kvivig Tjørnuvík (Tjørnevig) Tjørnevig Vestmanna (Vestmanhavn), Válur (Vålen), Nes (Næsset) Vestmanhavn Sydstrømø Argir (Arge) Arge Hestur, (Hestø), Koltur (Kolter) Hestø Kaldbak (Kalbak), Kaldbaksbotnur (Kalbaksbotn) Kalbak Nólsoy (Nolsø) Nolsø Tórshavn (Thorshavn), Hoyvík (Højvig), Hvítanes (Hvidenæs), Sund (Sund), Mjørkadalur (Mørkedal), Nordradalur (Nordredal) Thorshavn Velbastaður (Velbestad), Kirkjubøur (Kirkebø), Sydradalur (Sydredal) Velbestad Vågø Miðvágur (Midvåg), Vatnsoyrar (Vatnsøre), Sandavágur (Sandevåg) Giljanes Mykines (Myggenæs) Myggenæs Sørvágur (Sørvåg), Bøur (Bø), Gásadalur (Gåsedal) Sørvåg Sandø Dalur (Dal) Dal Húsavík (Husevig), Skarvanes (Skarvenæs) Husevig Sand Sand Skálavík (Skålevig) Skålevig Skopun (Skopen) Skopen Skúvoy (Skuø), Stóra Dimun (Store Dimon) Skuø Suderø Fámjin (Famien) Famien Hov (Hove) Hove Hvalba (Kvalbø) Kvalbø Lopra, Akrar (Øgrum) Lopra Porkeri (Porkere) Porkere Sandvík (Sandvig) Sandvig Sumba (Sumbø), Víkarbyrgi (Vigerbirge) Sumbø Tvøroyri (Tverå), Froðba (Frodebø), Trongisvágur (Trangisvåg), Øravik (Ørdevig) Tverå Vágur (Våg) Våg