Bekendtgørelse om forretningsorden for Udlændingenævnet

Bekendtgørelse om forretningsorden for Udlændingenævnet Bekendtgørelse om forretningsorden for Udlændingenævnet I medfør af § 52 a, stk. 10, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, fastsættes: Udlændingenævnets sammensætning og organisation samt beskikkelse af medlemmerne Sammensætning og organisation Udlændingenævnet består af en formand og næstformænd og andre medlemmer. Formanden skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer skal være advokater eller gøre tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Ved Udlændingenævnets behandling af en klage medvirker formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. dog §§ 13 og 40. Formanden og næstformændene udgør Udlændingenævnets formandskab. Formandskabets opgaver fremgår af §§ 14-17. Udlændingenævnets koordinationsudvalg sammensættes som anført i § 2 og består så vidt muligt af faste medlemmer. Koordinationsudvalgets opgaver fremgår af

§ 18. Beskikkelse og ophør af hvervet som medlem af Udlændingenævnet Udlændingenævnets medlemmer beskikkes af Udlændingenævnets formandskab. Dommerne beskikkes efter udpegning af vedkommende retspræsident. Advokaterne beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet. De medlemmer, der gør tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriet, beskikkes efter indstilling fra udlændinge- og integrationsministeren. Beskikkelsen besluttes på et møde i Udlændingenævnets formandskab (formandsmøde) eller ved skriftlig forelæggelse for de enkelte medlemmer af formandskabet. Udlændingenævnets sekretariat udarbejder til brug herfor en liste over udpegede og indstillede nævnsmedlemmer, som forelægges for formandskabet. Efter formandsmødet eller den skriftlige forelæggelse udarbejder sekretariatet en protokol vedrørende formandskabets godkendelse, hvori angives hvilke medlemmer, der er blevet beskikket, eventuelt ved henvisning til listen over udpegede og indstillede nævnsmedlemmer, der vedlægges, beskikkelsesperioden og særlige forhold, der har været drøftet vedrørende beskikkelserne. Udlændingenævnets medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Et nævnsmedlem har ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år. Udlændingenævnets formand har udover retten til genbeskikkelse nævnt i 1. pkt. ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år. Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted. Genbeskikkes Udlændingenævnets formand, fortsætter den pågældende som formand. Udlændingenævnets sekretariat hører forud for beskikkelsesperiodens udløb de nævnsmedlemmer, som kan genbeskikkes, om de ønsker genbeskikkelse. Ved genbeskikkelser følges fremgangsmåden i stk. 2. Et medlem udtræder af Udlændingenævnet, når betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt. Hvervet kan endvidere ophøre ved, at medlemmet fratræder efter eget ønske. Fritagelse for hvervet som medlem af Udlændingenævnet meddeles formanden. Formandskabet orienteres herom på et formandsmøde. Såfremt et medlem af Udlændingenævnet for en periode meddeles tjenestefrihed fra den stilling, som var en forudsætning for beskikkelsen, meddeler Udlændingenævnets formand tilsvarende medlemmet tjenestefrihed fra hvervet som medlem af Udlændingenævnet i den pågældende periode. Valg af formand Udlændingenævnets formandskab vælger en formand blandt de medlemmer, der er landsdommere eller højesteretsdommere. Valg af formand sker på et formandsmøde. Hvis mere end et medlem ønsker at blive valgt til formand, sker valget ved hemmelig afstemning blandt de deltagende medlemmer. Et medlem, som har forfald, kan afgive stemme ved skriftlig fuldmagt. Valget afgøres ved stemmeflerhed. Efter formandsmødet udarbejder Udlændingenævnets sekretariat en protokol vedrørende valget, hvori angives navnene på de medlemmer, der har ønsket valg som formand, navnene på de medlemmer, der har deltaget under afstemningen, og navnene på de medlemmer, der har afgivet stemme ved skriftlig fuldmagt, og navnet på det medlem, der vælges som formand. Ad hoc-beskikkelse og substitution Udlændingenævnets formand kan bemyndige én eller om nødvendigt flere af næstformændene til fast eller ad hoc at træde i formandens sted. Formanden eller den, formanden bemyndiger hertil, kan ad hoc-beskikke et medlem, der er udtrådt af nævnet, til at votere i en sag, som den pågældende tidligere har deltaget i behandlingen af. Når et medlem har forfald, kan formanden eller den, formanden bemyndiger hertil, udpege eller ad hoc-beskikke et andet medlem, der træder i det pågældende medlems sted under sagens fortsatte behandling (substitution). Substitution kan ikke anvendes i sager, der behandles mundtligt. Sager, hvor retssikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, behandles på et nyt nævnsmøde. Formanden kan i øvrigt bemyndige én eller om nødvendigt flere af næstformændene til fast eller ad hoc at træde i en næstformands sted, såfremt denne er forhindret. Udlændingenævnets kompetence For Udlændingenævnet kan indbringes klager over følgende afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet: Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, 9 d, 9 e, 9 f og 9 q. Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 9 e, § 9 f og § 9 q, jf. nr. 1 og 2, herunder afgørelser om lovligt forfald, jf. udlændingelovens § 9, stk. 34 og 35, afgørelser om fritagelse og lovligt forfald, jf. udlændingelovens § 9 f, stk. 6, og afgørelser om inddragelse af sådanne opholdstilladelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, og

§ 19. Afslag på ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 q, stk. 8, og

§ 11. Afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 25, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, og § 9 q, stk. 11 og 12, jf. nr. 1 og 2, samt afgørelser om afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 47 b. Afgørelser om udvisning efter udlændingelovens § 25, nr. 2, og §§ 25 a og 25 b. Afgørelser om afvisning efter udlændingelovens

§ 28. Afgørelser om fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person. Afgørelser om ophævelse af indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 8 og 11. Afgørelser om afslag på visum og afgørelser om annullering eller inddragelse af et allerede meddelt visum efter udlændingelovens §§ 4-4 c, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse som første instans. Afgørelser om betaling af gebyrer efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-3, 10-13 og 17-19. Afgørelser om identitetsfastlæggelse, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer, medmindre udlændingen tidligere har været asylansøger, har en verserende asylansøgning under behandling eller ansøger om asyl, inden Udlændingenævnet træffer afgørelse. Afgørelser efter udlændingelovens § 42 a, stk. 13-16. Afgørelser om fremmedpas. Afgørelser om bortfald af opholdstilladelse og opholdsret af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden, medmindre udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller stk. 2, jf. udlændingelovens § 21 b. Afslag på sletning af den liste, der er nævnt i udlændingelovens § 29 c, stk. 1, i forbindelse med genoptagelse efter udlændingelovens § 29 c, stk. 5. For Udlændingenævnet kan endvidere indbringes klager over følgende afgørelser, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet: Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, §§ 9 i-9 n og § 9 p. Afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 a, §§ 9 i-9 n og § 9 p og afgørelser om inddragelse af en sådan opholdstilladelse, jf. udlændingelovens

§ 19. Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5 og 6, § 9 i, stk. 4 og 5, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2 og 3, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 2 og 3, § 9 n, stk. 2 og 3, og § 9 p, stk. 2 og 3, samt afgørelser om afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 47 b. Afgørelser om udstedelse, forlængelse og inddragelse af registreringsbeviser og opholdskort til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. udlændingelovens

§ 6. Afgørelser om udvisning efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2, 3. pkt. Afslag på ansøgninger om certificering efter udlændingelovens § 9 a, stk. 17. Afslag på ansøgninger om forlængelse af certificering efter udlændingelovens § 9 a, stk. 20, jf. § 9 a, stk. 21, og afgørelser om inddragelse af en sådan certificering, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 21. Afgørelser om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, jf. udlændingelovens § 21 a. Afgørelser om betaling af gebyrer efter udlændingelovens§ 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 14 og 16. Afgørelser om identitetsfastlæggelse, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer, medmindre udlændingen tidligere har været asylansøger, har en verserende asylansøgning under behandling eller ansøger om asyl, inden Udlændingenævnet træffer afgørelse. Udlændingenævnet kan behandle klager over Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 9 e, § 9 f eller § 9 q er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, at en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9, § 9 c, stk. 1 eller § 9 e, jf. udlændingelovens § 17 a, er bortfaldet, og at en opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens

§ 18. Det samme gælder klager over afslag på ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 3, og § 17 a, stk. 2. Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 a, §§ 9 i-9 n eller § 9 p er bortfaldet, jf. udlændingelovens §§ 17 og 18. Det samme gælder klager over afslag på ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 3. Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations konstatering af, at en opholdsret efter udlændingelovens § 6 er ophørt. Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over politiets afgørelser om afvisning, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt. Udlændingenævnets virksomhed Udlændingenævnets formand Formanden repræsenterer Udlændingenævnet. Formanden underskriver på Udlændingenævnets vegne blandt andet bidrag til besvarelser af spørgsmål fra Folketinget, besvarelser af henvendelser fra mellemstatslige organer mv. samt udtalelser til Folketingets Ombudsmand. Formanden tilrettelægger med sekretariatets bistand Udlændingenævnets arbejde og fastlægger mødedagene, jf. nærmere §§ 22-26. Ad hoc-beskikkelser og substitution foretages efter formandens nærmere bestemmelse, jf.

§ 8. Formanden eller den, formanden bemyndiger hertil, kan på vegne af nævnet afvise en klage, som er indgivet efter udløb af klagefristen, eller beslutte at dispensere fra klagefristen, jf. § 27, afvise en klage, der ikke er omfattet af Udlændingenævnets kompetence, træffe afgørelse om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, jf. udlændingelovens § 33, stk. 3 og udlændingelovens § 33 c, behandle en klage, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, herunder omgøre eller hjemvise en sag til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration, og afslå en anmodning om genoptagelse af en afgørelse truffet af Udlændingenævnet, når der ikke er grund til at antage, at nævnet vil ændre sin afgørelse. Udlændingenævnets formandskab Formandskabet vælger Udlændingenævnets formand, jf.

§ 7. Formandskabet beskikker Udlændingenævnets medlemmer, jf.

§ 5. Formandskabet drøfter løbende spørgsmål af betydning for arbejdet i Udlændingenævnet. Formandskabet afgiver en årlig beretning om Udlændingenævnets virksomhed. Beretningen offentliggøres. Udlændingenævnets koordinationsudvalg Koordinationsudvalget drøfter spørgsmål om almindelige retningslinjer for Udlændingenævnets fremtidige behandling af sager, herunder retningslinjerne for, om en sagstype indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, jf. § 13, nr. 4, samt forhold af generel betydning for nævnets arbejde, herunder navnlig spørgsmål om mulige kriterier og faktiske forhold, som kan indgå i det enkelte nævns afgørelse af bestemte typer af sager, herunder spørgsmål om indhentelse af generelt baggrundsmateriale og spørgsmål om udsættelse eller iværksættelse af andre sagsbehandlingsskridt som følge heraf, betydningen af nye domme og lovgivning på området, besvarelse af høringer om ny lovgivning og behov for opfølgning på opgørelser over sagsbehandlingstider i nævnet. Møder i koordinationsudvalget afholdes med passende mellemrum på formandens initiativ eller efter anmodning fra et andet medlem af koordinationsudvalget. Sekretariatet indkalder til møderne efter formandens bemyndigelse. Sekretariatet deltager i møderne. Sekretariatet udarbejder et beslutningsreferat fra møderne, der efter deltagernes godkendelse sendes til Udlændingenævnets medlemmer. Koordinationsudvalgets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Udlændingenævnets sekretariat Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Udlændingenævnet. Sekretariatet bistår Udlændingenævnets formand med tilrettelæggelsen af nævnets arbejde og fastlæggelsen af mødedage. Når en afgørelse er indbragt for Udlændingenævnet, påser sekretariatet, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller politiet har fremsendt sagens akter. Sekretariatet anerkender endvidere modtagelsen af klagen og meddeler, hvorvidt klagen er tillagt opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Anerkendelsen kan ske ved alene at afsende et autogenereret svar, hvis klagen modtages pr. e-mail. Sekretariatet gennemgår sagerne og vurderer, om der skal indhentes en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller andre, og om klagen giver anledning til partshøring. Sekretariatet indstiller til Udlændingenævnets formand, om sagerne skal undergives mundtlig eller skriftlig behandling eller behandles af formanden eller en af næstformændene alene. Nævnets formand kan bemyndige sekretariatet til at forestå visiteringen af sagerne. Sekretariatet berammer det antal sager til det enkelte nævnsmøde, som det under hensyntagen til sagernes hurtige fremme, sagernes beskaffenhed og sagernes forsvarlige behandling er tidsmæssigt muligt at behandle. I sager, der undergives mundtlig behandling, indkalder sekretariatet ansøgeren eller andre parter (herefter ”part”) til nævnsmødet med normalt 14 dages varsel ved fremsendelse af meddelelse til partens digitale postkasse. Er parten fritaget for obligatorisk modtagelse af digital post, jf. § 5 i lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016 om Digital Post fra offentlige afsendere, fremsendes indkaldelsen ved almindeligt brev. Det samme gælder øvrige personer, som Udlændingenævnet måtte bestemme at indkalde, jf. § 31, stk. 2 og 3. Indkaldelse kan i særlige tilfælde ske på anden måde. Sekretariatet kan i tilfælde, hvor der er behov herfor, tilsige en tolk til nævnsmødet, der kan tolke til og fra ansøgerens modersmål eller, hvis det ikke er muligt, et andet sprog, som ansøgeren taler. Tolken sender efterfølgende en faktura, der for momsregistrerede tolkes vedkommende skal være elektronisk, til nævnet. Timeforbrug og transporttid samt godtgørelse for transportudlæg eller kørselsgodtgørelse godkendes af den, Udlændingenævnets formand bemyndiger hertil. Faktura for skriftlige oversættelser, som nævnet anmoder om, sendes som elektronisk faktura til Udlændingenævnets sekretariat. Linjeantal godkendes af den, Udlændingenævnets formand bemyndiger hertil. Sekretariatet opdaterer løbende Udlændingenævnets hjemmeside www.udln.dk med blandt andet udvalgte resuméer af nævnets afgørelser, oversigter over praksis og andre oplysninger af betydning for arbejdet i Udlændingenævnet. Sekretariatet bistår det enkelte nævn og det enkelte nævns formand med undersøgelser af juridiske problemstillinger, udarbejdelse af oversigter over praksis, udarbejdelse af sagsresuméer og beslutningsudkast, udarbejdelse af høringstemaer og høringsbreve mv. Klagefrist Klage over afgørelser, der kan indbringes for Udlændingenævnet, skal være indgivet inden 8 uger efter, at parten har fået meddelelse om afgørelsen. Klagefristen løber fra den dag, hvor afgørelsen er kommet frem til parten. Efter § 13, nr. 1, kan formanden eller den, formanden bemyndiger hertil, beslutte at dispensere fra klagefristen. I vurderingen af, om der kan ske dispensation, kan fristoverskridelsens længde, årsagen til fristoverskridelsen, afgørelsens betydning for sagens parter samt sandsynligheden for, at Udlændingenævnet giver klageren medhold, indgå. Klagegebyr For indgivelse af en klage over en afgørelse omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 860 kr. (2019-niveau), medmindre andet følger af EU-reglerne. Det samme gælder for indgivelse af en anmodning om genoptagelse af en klagesag omfattet af 1. pkt., jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 3. pkt. Gebyrets størrelse reguleres årligt, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 13. Gebyr efter stk. 1, 1. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold, og gebyr efter stk. 1, 2. pkt., tilbagebetales, hvis anmodningen om genoptagelse imødekommes, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 6, 2. og 3. pkt. Klagen eller anmodningen om genoptagelse afvises, hvis betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 12. Nævnsbehandling Udlændingenævnets afgørelser træffes ved møder i nævnet på skriftligt grundlag, jf. dog §§ 13, 31 og 40. Forhandlingerne foregår mundtligt. Formanden eller en af næstformændene leder møderne. Udlændingenævnets møder er ikke offentlige. Sagens parter har ikke adgang til møderne, jf. dog stk. 2. Hvor særlige grunde taler derfor, kan Udlændingenævnet dog bestemme, at parten indkaldes til et nævnsmøde. Det er ikke muligt at indkalde en part, der ikke opholder sig lovligt her i landet. Afgørelsen af, om en sag skal undergives mundtlig behandling, træffes ved visiteringen af sagerne, jf. § 24, stk. 2. Nævnet kan endvidere bestemme at indkalde andre til mundtlig behandling, såfremt det i særlige tilfælde skønnes, at der herved kan fremkomme oplysninger m.v., som ikke kan skaffes på skriftligt grundlag. En part, der indkaldes til mundtlig behandling, har ikke adgang til advokatbeskikkelse. Nævnet træffer bestemmelse om, hvorvidt udenforstående personer, herunder en støtteperson for eller et familiemedlem til ansøgeren, når helt særlige grunde taler derfor, kan være til stede under den mundtlige behandling. Det enkelte nævns formand underretter de mødende om, at det skriftlige materiale i sagen, herunder et eventuelt partsindlæg, er nævnet bekendt, og at nævnets mundtlige behandling af sagen således vil vedrøre den fornødne uddybning eller opklaring af sagens omstændigheder. Nævnet træffer bestemmelse om afhøring af parten og andre, jf. stk. 3, og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Formanden for det enkelte nævn kan som led i sin ledelse af nævnsmødet afskære spørgsmål og mundtlige indlæg fra parten eller dennes partsrepræsentant, der vedrører eller henviser til allerede kendte forhold eller forhold uden betydning for sagen. Udebliver en part fra et mundtligt nævnsmøde uden lovligt forfald, gennemføres sagen på det foreliggende grundlag. Har en part lovligt forfald, udsættes sagen. Er en sag blevet behandlet uden partens medvirken på det foreliggende grundlag, og viser det sig efterfølgende, at parten havde lovligt forfald, genoptages sagen til fornyet mundtlig behandling. Er parten ikke indkaldt behørigt til et mundtligt nævnsmøde, jf. § 24, stk. 4, og er parten ikke på anden måde blevet gjort bekendt med indkaldelsen, omberammes sagen, og parten indkaldes på ny. Er sagen behandlet i nævnet, og konstateres det efterfølgende, at parten ikke bærer ansvaret for, at indkaldelsen ikke er kommet frem til parten, genoptages sagen til fornyet mundtlig behandling. En meddelelse, der sendes i Digital Post, er tilgængelig, når adressaten vil kunne fremkalde meddelelsen på en almindeligt fungerende computer tilsluttet internettet med almindeligt tilgængelige programmer. Ved skriftlig behandling af sager træffer det enkelte nævn på et møde beslutning i sagen på grundlag af det skriftlige materiale, herunder en eventuel udtalelse fra Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller politiet, samt indlæg fra ansøgeren og andre. Under Udlændingenævnets behandling af en sag kan det enkelte nævns formand beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som kunne være fremlagt under Udlændingestyrelsens, Styrelsen for International Rekruttering og Integrations eller politiets behandling af sagen. Udlændingenævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Nævnets votering er fortrolig. Har et mindretal voteret for udsættelse af sagens afgørelse, men skal der ifølge flertallets bestemmelse træffes afgørelse i sagen, skal mindretallet deltage i afgørelsen. Umiddelbart efter voteringens afslutning gøres notat til sagen om resultatet af voteringen. Et dissentierende medlem kan kræve notatet tilført en kort begrundelse for sit standpunkt. Notatet sendes til Udlændingenævnets medlemmer til orientering. Notatet er fortroligt. En afgørelse meddeles parten snarest muligt efter voteringens afslutning, jf. stk. 3. Afgørelsen underskrives af formanden for det enkelte nævn eller den, formanden bemyndiger hertil. En kopi af afgørelsen sendes til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller den relevante politikreds med henblik på myndighedernes efterlevelse af Udlændingenævnets afgørelser, herunder fastsættelse af de nærmere vilkår for en opholdstilladelse m.v. eller vurdering af, om de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse m.v. er opfyldt. Omgør Udlændingenævnet en visumafgørelse truffet af Udlændingestyrelsen i første instans, sendes afgørelsen samt en visumbemyndigelse direkte til den danske repræsentation, hvor visumansøgningen er indgivet, og en kopi af afgørelsen sendes til Udlændingestyrelsen til orientering. Afgørelser, der pålægger ansøgeren at udrejse af landet, kan sendes i kopi til politiet med anmodning om foretagelse af udrejsekontrol, såfremt det vurderes, at en ansøger ikke vil overholde en fastsat udrejsefrist. Omgør eller udtaler Udlændingenævnet kritik af en afgørelse truffet af en politikreds sendes endvidere en kopi til Rigspolitiet, Nationalt Udlændingecenter. En afgørelse, som er truffet på et mundtligt nævnsmøde, skrives efter voteringens afslutning, og sendes dernæst snarest muligt til parten eller partsrepræsentanten. Udsættes behandlingen af en sag, træffer nævnet afgørelse ved et møde, eventuelt et telefonmøde, eller ved skriftlig votering uden afholdelse af et nævnsmøde. Skal en sag afgøres ved skriftlig votering, afgiver andre medlemmer end nævnets formand og næstformænd vota i sagen inden en af sekretariatet fastsat frist, der normalt ikke overstiger 14 dage. Overskrides fristen, bringer sekretariatet sagen i erindring. Der kan efter høring af medlemmet om årsagen ske indberetning om alvorlige fristoverskridelser til nævnets formand. Formanden for det enkelte nævn kan beslutte, at en sag skal omgøres eller hjemvises til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Genoptagelse Ved anmodninger om genoptagelse, som ikke er omfattet af § 13, nr. 5, træffer formanden eller den, som formanden bemyndiger hertil, bestemmelse om, at det nævn, der har afgjort sagen, tager stilling til, hvorvidt sagen skal genoptages, ved et møde, eventuelt et telefonmøde, eller ved skriftlig votering, sagen genoptages og behandles på et nævnsmøde af det nævn, der har afgjort sagen, eller sagen genoptages og behandles på et nævnsmøde af et nyt nævn. En anmodning om genoptagelse har ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre formanden eller den, formanden bemyndiger hertil, træffer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en anmodning om genoptagelse ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor. Under Udlændingenævnets behandling af en anmodning om genoptagelse kan det enkelte nævns formand beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som kunne være fremlagt under Udlændingestyrelsens, Styrelsen for International Rekruttering og Integrations, politiets eller nævnets tidligere behandling af sagen. Forskellige bestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. januar 2020. Bekendtgørelse nr. 1126 af 4. september 2018 om forretningsorden for Udlændingenævnet ophæves.