Bekendtgørelse af lov om afgift af svovl

Bekendtgørelse af lov om afgift af svovl Bekendtgørelse af lov om afgift af svovl Herved bekendtgøres lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 18. marts 2015, med de ændringer, der følger af § 8 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, § 9 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, § 7 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, § 7 i lov nr. 331 af 30. marts 2019 og § 26 i lov nr. 1126 af 19. november 2019. Den ændring, der følger af § 19 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 om ændring af tinglysningsloven og forskellige andre lov og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af skatteministeren, jf. § 26, stk. 2, i lov nr. 1728 af 27. december 2018. Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse Der betales afgift af svovlindholdet i følgende varer, såfremt varen indeholder over 0,05 pct. svovl: Gas- og dieselolie Fuelolie og bitumen Fyringstjære Petroleum Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus Jordoliekoks Brunkulsbriketter og brunkul Blyholdig benzin Blyfri benzin Autogas (LPG) Anden flaskegas (LPG) Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), samt som biprodukt i raffineringsprocesser Naturgas Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW. Afgiften udgør 23,0 kr. pr. kg svovl (2015-niveau) i varerne, der er nævnt i

§ 1. Registrerede virksomheder kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen betale afgift af udledningen af svovldioxid (SO 2 ) for de varer, der forbruges i virksomheden, i stedet for af det afgiftspligtige indhold af svovl i disse varer. Afgiften udgør 11,5 kr. pr. kg svovldioxid (SO 2 ) udledt til luften (2015-niveau). Virksomheden skal gennemføre målinger af den samlede mængde af svovl udledt til luften, jf. dog stk. 3. Såfremt registrerede virksomheder, som anvender varer omfattet af § 1, nr. 14, med et afgiftspligtigt svovlindhold, ikke foretager måling af den samlede mængde svovl udledt til luften, opgøres afgiften ud fra virksomhedens forbrug af disse varer. Afgiften udgør for: Træpiller med svovlholdigt bindemiddel 46,1 kr. pr. t (2015-niveau) Halm 26,5 kr. pr. t (2015-niveau) Affald 10,4 kr. pr. t (2015-niveau) For virksomheder, der ikke indkøber brændsler omfattet af stk. 3, kan afgiften opgøres til 81,0 øre pr. GJ nyttiggjort varme eller elproduktion (2015-niveau). (1) Satserne, der er nævnt i stk. 1-4, reguleres efter § 32 a i lov om mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne, der er nævnt i stk. 1-4, som angivet i bilag 1. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende målere og regler for måling mv. til opgørelse af den i stk. 2 nævnte udledning til luften. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere krav til oplysninger, dokumentation mv., som skal fremgå af den i stk. 2 nævnte ansøgning. Registrerede virksomheder Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer med et afgiftspligtigt svovlindhold omfattet af § 1, nr. 1-13, samt virksomheder, der forbruger varer med et afgiftspligtigt svovlindhold omfattet af § 1, nr. 14, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen, når virksomheden råder over en lagerkapacitet på mindst 1.000 t eller 1.000 m³ til opbevaring af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, bortset fra virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger varer omfattet af § 1, nr. 14. Andre virksomheder, der forbruger afgiftspligtige varer, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen, såfremt virksomheden gennemfører røgrensning, binder svovl i andre materialer eller gennemfører andre svovludledningsbegrænsende foranstaltninger. Registrerede virksomheder er berettigede til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført varer nævnt i § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold. Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde Afgiftsperioden er måneden. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der er udleveret fra virksomheden, jf. dog § 7, stk. 1. I opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, jf. dog § 8, stk. 4. Registrerede virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der i perioden er forbrugt i virksomheden eller fraført denne. For varer omfattet af § 1, nr. 1-4 og 8-12, opgøres den afgiftspligtige mængde i disse tilfælde som den mængde varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der i perioden er tilført virksomhedens anlæg, som er godkendt efter § 5 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., med tillæg af den formindskelse eller fradrag af den forøgelse, der i perioden er sket i lagerbeholdningen i disse anlæg. For registrerede virksomheder, der betaler afgift af den udledte mængde svovldioxid (SO 2 ) til luften, opgøres den afgiftspligtige mængde som mængden af svovldioxid udledt til luften fra virksomheden registreret på virksomhedens målere i afgiftsperioden. For registrerede virksomheder, der betaler afgift efter bestemmelserne i § 2, stk. 3, opgøres den afgiftspligtige mængde af varer nævnt i § 1, nr. 14, som den mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden. I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde det afgiftspligtige svovlindhold i varer omfattet af § 1, som en virksomhed eller person har erhvervet eller modtaget i hvert enkelt tilfælde. Registrerede virksomheder, som skal opgøre den afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2, kan vælge at beregne det afgiftspligtige svovlindhold i varer, som udleveres eller forbruges i virksomheden, efter et lagerbalancesystem. For lagerbeholdningen af varer nævnt i § 1, nr. 1-13, foretager virksomheden en opgørelse over svovlindholdet i procent af varens tørstofvægt for hver enkelt varekategori samt mængden af hver varekategori ved begyndelsen af den afgiftsperiode, hvor lagerbalancesystemet benyttes første gang. Der beregnes herefter det samlede svovlindhold i lageret i kg svovl. For varer, der tilføres lageret efter, at lagerbalancesystemet er indført, opgøres tilsvarende det samlede svovlindhold opgjort i kg svovl enten på baggrund af måling eller på baggrund af den leverende virksomheds opgørelse efter lagerbalancesystemet. Efter at der er tilført lageret varer, opgøres det samlede lagers samlede indhold af svovl og den samlede mængde af varer på lageret som summen af det beregnede svovlindhold i lageret før tilførslen og svovlindholdet i tilførslen og den samlede mængde varer som summen af mængden på lageret før tilførslen og tilførslen til lageret. Det beregnes herefter, hvor meget svovlindholdet er i varerne i procent af vægten af tørstoffet ved at dividere det samlede svovlindhold på det nye lager med den samlede mængde af varen på det nye lager. For varer, der fraføres lageret, beregnes svovlindholdet ved at gange den ovenfor opgjorte svovlprocent med mængden af varer, der fraføres lageret. Svovlprocenten ændres igen efter ovenstående system, når lageret igen tilføres varer. Det beregnede svovlindhold af lageret reduceres med de svovlmængder, der fraføres lageret enten opgjort efter dette lagerbalancesystem eller efter måling. Når virksomheden ikke længere ønsker at benytte lagerbalancesystemet, betales der afgift af det beregnede svovlindhold på lageret. Virksomheder kan opgøre svovlindholdet i lageret med udgangspunkt i, at kulprodukter indeholder 0,9 pct. svovl, fuelolie, spildolie samt fyringstjære 1 pct. svovl, gasolier 0,2 pct. svovl, jordoliekoks 1,3 pct. svovl og benzin samt gas 0,05 pct. svovl, medmindre virksomheden har dispensation til at bruge og oplagre brændsler med højere svovlindhold end det generelt fastsatte maksimum. Virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 1 eller 2, kan vælge at opgøre svovlindholdet i leverancer af varer, der afsættes, på grundlag af det maksimale svovlindhold, der kan forekomme i leverancerne. Virksomhederne skal anmelde maksimum til told- og skatteforvaltningen. Opgørelsen specificeres efter regler, som fastsættes af told- og skatteforvaltningen. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages varer, der tilføres en anden registreret virksomhed efter § 4, leveres til udlandet, fritages for afgift efter § 8, hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art, lækage eller lignende og returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften. Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse Fritaget for afgift er varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 9, stk. 6, til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. og de hertil knyttede personer. Fritaget for afgift er registrerede virksomheders leverancer af jetfuel med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, og varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer. Fritaget for afgift er benzin til anden teknisk brug end motordrift samt olieprodukter, som medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale brændstoftank eller reservedunk, jf. dog § 18, stk. 3. Fritaget for svovlafgift er et energiprodukt omfattet af § 1, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof. Godtgørelse af afgiften sker til registrerede virksomheder, der betaler afgift af det afgiftspligtige indhold af svovl i de i § 1 nævnte varer og begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem røgrensning eller binding af svovl til andre materialer mv. Godtgørelsen svarer til den mængde svovl, der i afgiftsperioden bortrenses eller bindes i andre materialer. Der ydes ikke godtgørelse, såfremt afgiften opgøres efter § 6, stk. 3. Godtgørelse skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. Såfremt der anvendes flere typer brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig, fordeles den bortrensede eller bundne mængde svovl for hvert brændsel for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig i forhold til mængden af svovl i de forskellige indfyrede brændsler. Den i stk. 1 nævnte mængde svovl, for hvilken der ydes godtgørelse, kan ikke overstige mængden af svovl i de indfyrede brændsler. Virksomheder kan vælge at få godtgjort afgift efter stk. 1 på grundlag af det minimum for svovl, der er bundet i materialer. Virksomhederne skal anmelde minimumsindholdet i de enkelte materialer til told- og skatteforvaltningen. Afgiften godtgøres af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes til færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i § 8, stk. 2, nr. 2, nævnte, bortset fra lystfartøjer. Afgiften godtgøres af andre varer end de i § 8, stk. 2, nr. 1, nævnte med et afgiftspligtigt svovlindhold, såfremt varerne anvendes til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt. Varerne kan i særlige tilfælde leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver. Fritaget for svovlafgift er et energiprodukt omfattet af § 1, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof. Virksomheder, der forbruger varer nævnt i § 1, nr. 5-7, og halm og træpiller med svovlholdigt bindemiddel som nævnt i § 1, nr. 14, der begrænser udledningen af svovldioxid til luften gennem røgrensning, binding af svovl i andre materialer m.v., og som ikke foretager måling af den bortrensede eller bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en standardsats. De satser, der er nævnt i nr. 1 og 2, reguleres efter § 32 a i lov om mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne, der er nævnt i nr. 1 og 2, som angivet i bilag 2. Standardsatsen udgør for: Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7: 23,1 kr. pr. ton indfyret brændsel (2015-niveau), der anvendes i risteanlæg eller fluid bed-anlæg, og 5,8 kr. pr. ton indfyret brændsel, der anvendes i andre anlæg (2015-niveau). Brændsel nævnt i § 1, nr. 14, jf. dog stk. 7: 9,2 kr. pr. ton for træpiller med svovlholdigt bindemiddel (2015-niveau) og 9,2 kr. pr. ton for halm (2015-niveau). Virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, kan af told- og skatteforvaltningen meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold i samme omfang som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-4. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der er leveret til udlandet, jf. dog 3. og 4. pkt., § 18, stk. 2, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberittigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret. Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret virksomhed, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for en og samme person. En udstedt bevilling bortfalder, hvis det i 3. pkt. nævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 1 og 6. Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere bestemmelser for beregningen af mængden af svovl, som der ydes godtgørelse for efter § 9, stk. 1. Regnskabsbestemmelser Registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden af varer nævnt i § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold. Registrerede virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer omfattet af § 1, nr. 1-4, 6 og 8-13, skal føre regnskab over tilgangen af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes til varefremstilling, og over udlevering, forbrug og svind i virksomheden af de fremstillede varer med et afgiftspligtigt svovlindhold. Virksomhederne skal endvidere føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der ikke er fremstillet i virksomheden. Registrerede virksomheder skal konstatere eller verificere det afgiftspligtige svovlindhold i varer omfattet af § 1 og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. I tilfælde omfattet af § 6, stk. 6, skal virksomheden føre regnskab over indkøb og forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold inden for hver brændselskategori og på dette grundlag beregne mængden af afgiftspligtigt svovl i varer nævnt i § 1 udleveret eller forbrugt i virksomheden. Mængden af svovl, der i afgiftsperioden bortrenses eller bindes i andre materialer mv., og som der ydes godtgørelse for efter § 9, stk. 1, beregnes som forskellen mellem den samlede mængde afgiftspligtigt svovl i varer nævnt i § 1 forbrugt i afgiftsperioden og mængden af svovl udledt til luften i afgiftsperioden. Virksomheder mv. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument, opgørelser mv. i 5 år efter regnskabsårets udløb. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse. Afregning af afgiften Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 6 og 7, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Bestemmelsen om skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret i § 5, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af, at størrelsen af det afgiftsbeløb, der påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens målere. For afgiftspligtige, der ikke er omfattet af stk. 1, sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., jf. dog § 18, stk. 2. Opgørelsen af det afgiftspligtige svovlindhold sker efter bestemmelsen i § 6, stk. 5. (Ophævet) (Ophævet) Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed. (Ophævet) (Ophævet) Afgift af varer, der modtages fra udlandet Der betales afgift af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er fritaget efter

§ 8. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 18 tilsvarende anvendelse. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i

§ 4. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5 år. Erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Der betales ikke afgift af brændstof i erhvervskøretøjers og specialcontaineres standardtanke. Ved standardtanke forstås standardtanke, som disse er defineret i artikel 24, nr. 2, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet. For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse. Bestemmelserne i lovens § 10, stk. 1 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Kontrolbestemmelser Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb og salg af varer med et afgiftspligtigt indhold af svovl til virksomheden. Told- og skatteforvaltningen har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder. I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 6 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven. Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter

§ 19. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse. Andre bestemmelser (Ophævet) (Ophævet) Foruden den personkreds, der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., hæfter de i § 18 nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter denne lov. Såfremt varer, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andre formål end det, hvortil de er bestemt, kan told- og skatteforvaltningen inddrage vedkommende virksomheds adgang til at indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer senest 14 dage efter påkrav. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse efter § 8, stk. 2, og § 9, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige afgiftsbeløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber eller målere, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidig betaling i de i stk. 1 eller 2 nævnte tilfælde. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn. (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) Straffebestemmelser Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, overtræder § 3, stk. 1, § 10, stk. 1-4 og 6, § 18, stk. 1, 2. pkt., § 19, stk. 2-4, og § 31, stk. 3 og 5. undlader at efterkomme et efter § 18, stk. 5, 1. pkt., meddelt pålæg, overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 14 og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens

§ 289. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, dog tidligst 1. januar 1996. Skatteministeren kan dog bestemme, at bestemmelserne i § 3, stk. 1, skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser. Loven finder anvendelse på varer nævnt i § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold, der efter lovens ikrafttræden leveres, udleveres eller forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. Loven finder samtidig anvendelse på svovl, som efter lovens ikrafttræden udledes fra virksomheder omfattet af § 2, stk. 2. Stk. 3-6. (Udeladt) (Udeladt) For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes af registrerede virksomheder til formål nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, og hvis ovn- eller kedelanlæg er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra den 1. januar 1976 til den 1. april 1995, ydes der et særligt bundfradrag, der svarer til forskellen mellem bundfradraget for det pågældende brændsel i 1996 og det for det aktuelle år gældende almindelige bundfradrag for det pågældende brændsel efter § 32, stk. 1. For år 2000 og frem udgør det for det pågældende år gældende almindelige bundfradrag 0. Fradraget i afgiften gælder indtil udgangen af år 2005, hvis ovn- eller kedelanlægget er bygget eller renoveret før den 1. januar 1986. Hvis ovn- eller kedelanlægget er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. mellem 1. januar 1986 og 1. april 1995, udløber fradraget i stk. 1 i det 20. år efter bygningen eller renoveringen. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1 og 2, skal det særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 opgøres for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag, efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse. Hvis det særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 i en afgiftsperiode for hvert enkelt brændsel i hvert enkelt ovn- eller kedelanlæg overstiger den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag, efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse, kan der ske overførsel af det uudnyttede særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 til andre brændsler omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, der benyttes samtidig i samme ovn- eller kedelanlæg. De særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 kan ikke overføres til andre brændsler eller andre afgiftsperioder. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 3, skal det særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 henregnes til hvert brændsel for hvert ovn- eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet almindeligt bundfradrag. Hvis det særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 overstiger den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet almindeligt bundfradrag, kan der ske overførsel af det uudnyttede særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 til andre brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg og til samme brændsel i andre ovn- eller kedelanlæg på samme geografiske sted, såfremt ovn- eller kedelanlæggene opfylder betingelserne for at kunne opnå særligt bundfradrag efter stk. 1 og 2. Det særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 kan ikke overføres til andre brændsler i andre ovn- eller kedelanlæg. De særlige bundfradrag efter stk. 1 og 2 kan overføres til andre afgiftsperioder inden for kalenderåret. For hver afgiftsperiode foretager virksomheden en acontoopgørelse af udledning af svovl, bundfradrag samt eventuelle uudnyttede særlige bundfradrag overført fra andre afgiftsperioder. Ved kalenderårets udløb foretages en endelig opgørelse af den samlede svovludledning fratrukket de akkumulerede særlige bundfradrag. Hvis anvendelsen af brændsler omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, samtidig sker til andre formål end dem, som er nævnt i proceslisten i lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter. (Ændring af reglerne for tilbagebetaling), ses bort herfra i beregningen af det særlige bundfradrag, hvis disse andre formål udgør under 20 pct. af de fremstillede energimængder. Til virksomheder, der fra kraft-varme-værker og hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme fra varer, som omfattes af § 1, stk. 1, nr. 5-7, og hvor den til virksomheden fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres at udgøre mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, når anvendelsen sker til formål nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Det er en betingelse, at den leverede varme hidrører fra ovn- eller kedelanlæg i kraft-varme-værker og hertil knyttede blokvarmecentraler, som er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra den 1. januar 1976 til den 1. april 1995. Godtgørelsen ydes for en periode svarende til perioden med fradrag efter stk. 2. Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt. For varer med et afgiftspligtigt svovlindhold omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, 3 eller 5-7, der anvendes af registrerede virksomheder til formål nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, ydes et særligt bundfradrag på 50 g svovldioxid (SO 2 ) pr. anvendt GJ brændsel. For registrerede virksomheder, der ikke måler udledningen, er fradraget på 25 g svovl (S) pr. GJ brændsel, når anvendelsen sker til formål nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Fradraget gælder for virksomheder med et brændselsforbrug på mindst 0,1 PJ pr. kalenderår. Fradraget i afgiften gælder indtil udgangen af 2020. Hvis anvendelsen af brændsler omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, 3 eller 5-7, samtidig sker til andre formål end dem, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, ses bort herfra i beregningen af det særlige bundfradrag, hvis disse andre formål udgør under 20 pct. af de fremstillede energimængder. Der kan ske overførsel mellem forskellige afgiftsperioder i kalenderåret. For hver afgiftsperiode foretager virksomheden en acontoopgørelse af udledning af svovl, bundfradrag og eventuelle uudnyttede bundfradrag overført fra andre afgiftsperioder. Ved kalenderårets udløb foretages en endelig opgørelse af den samlede svovludledning fratrukket de akkumulerede bundfradrag. Der kan ske overførsel mellem virksomhedens forskellige ovne, kedler m.v. og mellem brændsler omfattet af bundfradrag inden for virksomhedens samme geografiske sted. Til virksomheder, der fra kraft-varme-værker og hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme fra varer, som omfattes af § 1, stk. 1, nr. 2, 3 eller 5-7, og hvor den til virksomheden fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for leverancen medgående mængde brændsel kan dokumenteres at udgøre mindst 100.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 7 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, 3 eller 5-7, når anvendelsen sker til formål nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes grænsen på 100.000 kr. forholdsmæssigt. Registrerede virksomheder kan vælge mellem fradrag efter stk. 7 eller fradrag efter stk. 1 og 2, indtil reglerne om fradrag efter stk. 1 og 2 udløber for deres vedkommende senest den 1. april 2015. Valget gælder for en periode på 1 kalenderår. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1-9, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 10 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 3 og 4, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte. (Udeladt) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Satser for svovlafgiftslovens § 2, stk. 1-4 1. jan. - 31. dec. 2010 1. jan. - 31. dec. 2011 1. jan. - 31. dec. 2012 1. jan. - 31. dec. 2013 1. jan. - 31. dec. 2014 Afgift/kg svovl i de i § 1 nævnte varer kr./kg 21,0 21,4 21,8 22,2 22,6 Afgift/kg svovldioxid udledt til luften kr./kg 10,5 10,7 10,9 11,1 11,3 Afgift opgjort ud fra forbrug af varer 1) Træpiller med svovlholdigt bindemiddel kr./t 42,2 43,0 43,7 44,5 45,3 2) Halm kr./t 24,3 24,7 25,1 25,6 26,1 3) Affald kr./t 9,5 9,7 9,8 10,0 10,2 For andre brændsler end i § 2, stk. 3 øre/ GJ nyttiggjort varme- eller elproduktion 74 75 77 78 79 Satser for svovlafgiftslovens § 9, stk. 6 Godtgørelse for begrænsning af udledning af svovldioxid 1. jan. - 31. dec. 2010 1. jan. - 31. dec. 2011 1. jan. - 31. dec. 2012 1. jan. - 31. dec. 2013 1. jan. - 31. dec. 2014 For brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7 Brændsel anvendt i risteanlæg eller »fluid bed«-anlæg kr./t 21,1 21,5 21,9 22,3 22,7 Brændsel anvendt i andre anlæg. kr./t 5,3 5,4 5,5 5,6 5,7 For brændsel nævnt i § 1, nr. 14 Træpiller med svovlholdigt bindemiddel. kr./t 8,4 8,6 8,8 8,9 9,1 Halm kr./t 8,4 8,6 8,8 8,9 9,1