Bekendtgørelse om firmapensionskassers indberetning og følsomhedsanalyser

Bekendtgørelse om firmapensionskassers indberetning og følsomhedsanalyser 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2341/EU af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP’ers) aktiviteter og tilsynet hermed, EU-Tidende 2016, L 354, side 37. Bekendtgørelse om firmapensionskassers indberetning og følsomhedsanalyser Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2341/EU af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP’ers) aktiviteter og tilsynet hermed, EU-Tidende 2016, L 354, side 37. I medfør af § 49, stk. 5, § 102, stk. 4, og § 117, stk. 9, i lov om firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 355 af 2. april 2020, fastsættes: Anvendelsesområde Bekendtgørelsen finder anvendelse på firmapensionskasser omfattet af § 2, stk. 1, i lov om firmapensionskasser. Regelmæssig tilsynsindberetning Firmapensionskasser skal løbende indberette følgende oplysninger til Finanstilsynet: Solvensforhold, herunder i form af den opgjorte basiskapital, jf. § 53 i lov om firmapensionskasser, og det opgjorte kapitalkrav, jf. kapitel 9 i lov om firmapensionskasser. De opgjorte pensionshensættelser, jf. § 51 i lov om firmapensionskasser. Resultaterne af følsomhedsanalyserne, jf. §§ 3-5. Vurdering af egen risiko, jf. § 7 i bekendtgørelse om ledelse og styring af firmapensionskasser. Oplysninger om grænseoverskridende aktiviteter, jf. § 90, stk. 2, i lov om firmapensionskasser. Registrerede aktiver i henhold til bekendtgørelse om registrering af aktiver i forsikringsselskaber og firmapensionskasser. EIOPA-indberetninger, jf. stk. 3. Firmapensionskasser skal foretage de regelmæssige tilsynsindberetninger, jf. stk. 1, nr. 1-3, og de regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Finanstilsynet. Firmapensionskasser skal årligt og kvartalsvist foretage indberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA). Følsomhedsanalyser Metode Firmapensionskassen skal gennemføre følsomhedsanalyser for både et middel (rødt) og et hårdt scenarie (gult) for renterisiko, aktiekursrisiko, ejendomsrisiko, råvarerisiko, landespændsrisiko og valuta‐ kursrisiko med henblik på at opgøre effekter på basiskapitalen. Firmapensionskassen skal i videst muligt omfang opgøre følsomhedsanalyserne på grundlag af hvert af de underliggende aktiver i institutter for kollektive investeringer og andre investeringer pakket som fonde (gennemlysningsprincippet). Effekten fra risikomitigerende foranstaltninger skal indgå i følsomhedsanalysen. Firmapensionskassen skal anvende risikoscenarierne i stk. 1 på solvensforhold opgjort den sidste dag i hvert kvartal. Risikokategorier Firmapensionskassen skal gennemføre de følsomhedsanalyser, der er nævnt i § 3, for hver af følgende risikokategorier: Renterisiko. Aktiekursrisiko. Ejendomsrisiko. Råvarerisiko. Landespændsrisiko. Valutakursrisiko. Firmapensionskassen skal ved gennemførelse af følsomhedsanalyserne anvende følgende stress: For renterisici regnes en renteændring på 0,7 pct. i rødt scenarie og 1 pct. i gult scenarie. Stresset angives som et positivt antal procentpoint i et rentestigningsscenarie og som et negativt antal procent‐ point i et rentefaldsscenarie. Effekten måles på rentebærende fordringer og pensionshensættelser. For aktierisici udgør stresset et fald i aktiekursen på 12 pct. i rødt scenarie og 30 pct. i gult scenarie. For ejendomsrisici udgør stresset et fald i ejendomsværdierne på 8 pct. i rødt scenarie og 12 pct. i gult scenarie. For råvarerisici udgør stresset et fald i råvareprisen på 18 pct. i rødt scenarie og 45 pct. i gult scenarie. For landespændsrisici, udgør stresset et fald i pct. på hensættelser og obligationer på henholdsvis 0,144 pct. i rødt scenarie og 0,212 i gult scenarie. Landespændsrisici skal regnes som parallelforskydningen i de relevante risikofrie rentekurver målt i procentpoint op eller ned. For valutakursrisici udgør stresset henholdsvis Value-at-Risk 99 pct. og 99,5 pct. på 8 af Finanstilsynets udvalgte valutaer med en given kovariansmatrix i rødt og gult scenarie, mens øvrige valuta defineres som 8 pct. af nettobeholdningen i rødt scenarie og 12 pct. af nettobeholdningen i gult scenarie. Valutakursrisici skal kun regnes i tilfælde af, at nettovalutabeholdningen udgør over 10 pct. af den samlede balance. For finansielle instrumenter relateret til renter udgør stresset ændringen i markedsværdien forårsaget af de renteændringer, der er forudsat i stk. 2, nr. 1. For finansielle instrumenter relateret til aktiver udgør stresset ændringen i markedsværdien som følge af det aktiekursfald, der er forudsat i stk. 2, nr. 2. For finansielle instrumenter relateret til råvarer udgør stresset ændringen i markedsværdien som følge af det fald i råvareindeksobligationerne, der er forudsat i stk. 2, nr. 4. Beregningsmetode Firmapensionskassen skal opgøre den samlede effekt af de stress på basiskapitalen, der er nævnt i

§ 4. Firmapensionskassen skal opgøre effekterne på basiskapitalen for både det røde og det gule risikoscenarie, jf.

§ 4. Firmapensionskassen skal opgøre effekten ved både en rentestigning og et rentefald i både gult og rødt risikoscenarie. Det rentescenarie, der forårsager det største nettotab på aktiver og passiver af en rentestigning eller et rentefald, udgør det værste rentescenarie under trafiklysopgørelsen. Firmapensionskassens overdækning i trafiklysopgørelsen for både gult og rødt risikoscenarie opgøres ved, at basiskapitalen efter indregning af risikoscenariet ved værste rentescenarie fratrækkes forskellen mellem solvenskravet efter indregning af værste rentescenarie og et beløb svarende til tre procent af pensionshensættelserne efter indregning af værste rentescenarie. Hvis overdækningen er negativ i rødt risikoscenarie, er virksomheden i rødt lys. Hvis virksomheden har positiv overdækning i rødt risikoscenarie og negativ i gult risikoscenarie, er den i gult lys. Hvis overdækning er positiv i begge risikoscenarier, er virksomheden i grønt lys. En firmapensionskasses risikojusterede solvensgrad opgøres ved, at basiskapitalen opgjort før risikoscenariet divideres med summen af forskellen mellem solvenskravet med indregning af værste rente‐ scenarie og et beløb svarende til tre procent af pensionshensættelserne med indregning af værste rentescenarie og forskellen mellem basiskapitalen før indregning af et risikoscenarie og basiskapitalen med ind‐ regning af det værste rentescenarie. Frister Oplysninger om grænseoverskridende aktiviteter, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, skal indberettes til Finanstilsynet senest to uger efter regnskabsåret. Resultaterne af følsomhedsanalyserne, jf. kapitel 3, opgjort ultimo kvartalet skal indberettes til Finanstilsynet senest fire uger efter udgangen af hvert kvartal. Oplysninger om solvensforhold, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, oplysninger om og opgørelse af pensionshensættelserne, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, og de regelmæssige regnskabsindberetninger, jf. § 2, stk. 2, opgjort ultimo året skal indberettes til Finanstilsynet senest 14 uger efter regnskabsåret. Firmapensionskassens vurdering af egen risiko, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, skal indberettes til Finanstilsynet mindst hvert tredje år og efter enhver væsentlig ændring i firmapensionskassens risikoprofil. Vurderingen af egen risiko skal indberettes senest to uger efter bestyrelsens godkendelse, jf. § 7 i bekendtgørelse om ledelse og styring af firmapensionskasser. Firmapensionskassens kvartalsvise EIOPA-indberetninger, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 3, skal indberettes til Finanstilsynet inden for følgende frister: Syv uger og ti arbejdsdage efter hvert kvartal i 2020. Seks uger og ti arbejdsdage efter hvert kvartal i 2021. Fem uger og ti arbejdsdage efter hvert kvartal i 2022 og for alle efterfølgende regnskabsår. Firmapensionskassens årlige indberetninger, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 3, skal indberettes til Finanstilsynet inden for følgende frister: 18 uger og 20 arbejdsdage efter regnskabsåret 2020. 16 uger og 20 arbejdsdage efter regnskabsåret 2021. 14 uger og 20 arbejdsdage efter regnskabsåret 2022. 12 uger og 20 arbejdsdage efter regnskabsåret 2023. 10 uger og 20 arbejdsdage efter regnskabsåret 2024 og for alle efterfølgende regnskabsår. Straffebestemmelser Med bøde straffes den, der overtræder §§ 2 eller 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Ikrafttrædelse Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.