Bekendtgørelse om skovfrø og -planter

Bekendtgørelse om skovfrø og -planter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale, EF-Tidende 2000, nr. L 11, side 17, og Rådets beslutning 2008/971/EF af 16. december 2008 om ligestilling af forstligt formeringsmateriale produceret i tredjelande, EF-Tidende 2008, nr. L 345, side 83, som senest ændret ved Rådets forordning 2013/517/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse forordninger, beslutninger og afgørelser vedrørende frie varebevægelser, frie personbevægelser, selskabsret, konkurrencepolitik, landbrug, fødevaresikkerhed og veterinær- og plantesundhedspolitik, transportpolitik, energi, beskatning, statistikker, transeuropæiske net, retsvæsen og grundlæggende rettigheder, retfærdighed, frihed og sikkerhed, miljø, toldunionen, eksterne forbindelser, udenrigspolitik og sikkerheds- og forsvarspolitik samt institutioner på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 1. I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 2002/1597/EF af 6. september 2002 om fastsættelse af regler for anvendelse af Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår formatet af de nationale lister over grundmateriale af forstligt formeringsmateriale, EF-Tidende 2002, nr. L 240, side 34. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelse af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Bekendtgørelse om skovfrø og -planter Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale, EF-Tidende 2000, nr. L 11, side 17, og Rådets beslutning 2008/971/EF af 16. december 2008 om ligestilling af forstligt formeringsmateriale produceret i tredjelande, EF-Tidende 2008, nr. L 345, side 83, som senest ændret ved Rådets forordning 2013/517/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse forordninger, beslutninger og afgørelser vedrørende frie varebevægelser, frie personbevægelser, selskabsret, konkurrencepolitik, landbrug, fødevaresikkerhed og veterinær- og plantesundhedspolitik, transportpolitik, energi, beskatning, statistikker, transeuropæiske net, retsvæsen og grundlæggende rettigheder, retfærdighed, frihed og sikkerhed, miljø, toldunionen, eksterne forbindelser, udenrigspolitik og sikkerheds- og forsvarspolitik samt institutioner på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 1. I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 2002/1597/EF af 6. september 2002 om fastsættelse af regler for anvendelse af Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår formatet af de nationale lister over grundmateriale af forstligt formeringsmateriale, EF-Tidende 2002, nr. L 240, side 34. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelse af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. I medfør af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, § 6, stk. 3, § 15, stk. 2, og § 24, stk. 2, i lov nr. 58 af 28. januar 2020 om planter og plantesundhed m.v., fastsættes efter bemyndigelse: Anvendelsesområde m.v. Anvendelsesområde Bekendtgørelsen finder anvendelse på markedsføring, produktion med henblik på markedsføring, import og eksport af forstligt formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2 til de formål, der er angivet i § 3, stk. 2. Definitioner I denne bekendtgørelse forstås ved: Forstligt formeringsmateriale: Formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, og certificerede partier af de i bilag 1, del B, nævnte træarter til formålene nævnt i § 3, stk. 2. Certificeret materiale: Forstligt formeringsmateriale, hvor der er udstedt et officielt stamcertifikat, og hvor leverandører under produktion og markedsføring henviser til dette i mærkning og dokumentation. Formeringsmateriale: Frømateriale: Kogler, frugtstande, frugter og frø, som er bestemt til produktion af plantemateriale til udplantning. Plantedele: Stængelstiklinger, bladstiklinger og rodstiklinger, vævskultur eller kimplanter til mikroformering, knopper, aflæggere, rødder, podekviste, sættestænger og enhver del af en plante, som er bestemt til produktion af plantemateriale til udplantning. Plantemateriale bestemt til udplantning: Planter tiltrukket af frømateriale, plantedele eller fra planter fra selvforyngelse. Grundmateriale: Frøkilde: Træer indenfor et område, hvorfra der indsamles frø. Bevoksning: En afgrænset population af træer med tilstrækkeligt ensartet sammensætning. Frøplantage: En plantage bestående af udvalgte kloner eller familier, som er isoleret eller forvaltet således, at bestøvning fra eksterne kilder undgås eller mindskes, så den frembringer hyppige, rigelige og let høstede frøafgrøder. Familie-forældreplanter: Træer som anvendes til at opnå afkom ved kontrolleret eller åben bestøvning af en identificeret forældreplante, der anvendes som hunplante, med pollen fra en forældreplante (helsøskende) eller en række identificerede eller uidentificerede forældreplanter (halvsøskende). Klon: Gruppe af individer (rameter), som oprindelig er afledt af et enkelt individ (ortet) ved vegetativ formering, fx stiklinger, mikroformering, podning, aflæggere eller deling. Klonblanding: En blanding af identificerbare kloner i bestemt forhold. Autokton: Autokton bevoksning eller frøkilde: En autokton bevoksning eller frøkilde er en bevoksning eller frøkilde, som normalt til stadighed er blevet forynget ved selvforyngelse. Bevoksningen eller frøkilden kan være forynget kunstigt fra formeringsmateriale, som er indsamlet fra samme bevoksning eller frøkilde eller fra autoktone bevoksninger eller frøkilder i umiddelbar nærhed. Hjemmehørende bevoksning eller frøkilde: En hjemmehørende bevoksning eller frøkilde er en autokton bevoksning eller frøkilde, som er dyrket kunstigt ud fra frø, hvis oprindelse findes i samme proveniensregion. Oprindelse: For en autokton bevoksning eller frøkilde er oprindelsen det sted, hvor træerne vokser. For en ikke-autokton bevoksning eller frøkilde er oprindelsen det sted, hvorfra frø eller planter oprindelig blev indført. Oprindelsen for en bevoksning eller frøkilde kan være ukendt. Proveniens: Det sted, hvor en given bevoksning af træer vokser. Proveniensregion: For en art eller underart er proveniensregionen det område eller den gruppe af områder, som er underkastet tilstrækkeligt ensartede økologiske betingelser, og hvor der findes bevoksninger eller frøkilder med ensartede fænotypiske eller genetiske egenskaber, eventuelt under hensyntagen til grænser betinget af højden over havet. Markedsføring: Fremvisning med henblik på salg, udbud til salg og salg eller levering til en anden person, herunder levering i henhold til kontrakt om tjenesteydelse. Produktion: Produktion indbefatter alle trin i frembringelsen af frømaterialet, omdannelse fra frømateriale til frø og dyrkning af plantemateriale, som er bestemt til udplantning, fra frø og plantedele. Leverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der som erhverv markedsfører eller importerer formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale af arter nævnt i bilag 2, del B. Kategorier af forstligt formeringmateriale: »Udvalgt«: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af en bevoksning beliggende inden for en proveniensregion, som hvad angår fænotype er udvalgt på populationsniveau, og som opfylder kravene i bilag 3, afsnit 1. »Kvalificeret«: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af frøplantager, familie-forældreplante, kloner eller klonblandinger, hvis komponenter med hensyn til fænotype er udvalgt på individplan, og som opfylder kravene i bilag 3, afsnit 2. Afprøvning behøver ikke nødvendigvis have været iværksat eller gennemført. »Afprøvet«: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af bevoksninger, frøplantager, familie-forældreplante, kloner eller klonblandinger. Det pågældende formeringsmateriales værdifuldhed skal være godtgjort ved sammenlignende afprøvning eller ved et skøn over formeringsmaterialets værdifuldhed, beregnet ud fra den genetiske vurdering af grundmaterialets komponenter. Materialet skal opfylde kravene i bilag 3, afsnit 3. »Lokalitetsbestemt«: Formeringsmateriale hidrørende fra grundmateriale, som kan være en frøkilde eller en bevoksning beliggende inden for én proveniensregion. Materialet skal opfylde kravene i bilag 3, afsnit 4. Godkendelse og formålskåring Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning godkende en bevoksning, frøplantage eller et klonformeringskvarter med træarter nævnt i bilag 2, som grundmateriale til produktion af forstligt formeringsmateriale. Bevoksningen, frøplantagen eller klonformeringskvarteret kan godkendes som grundmateriale for produktion af certificeret formeringsmateriale i følgende kategorier: »Udvalgt«, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 1, er opfyldt. »Kvalificeret«, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 2, er opfyldt. »Afprøvet«, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 3, er opfyldt. Materiale nævnt i stk. 1 kan godkendes med henblik på markedsføring af formeringsmateriale til følgende formål: Vedproduktion, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 1, del B, er opfyldt. Værn- og læplantningsformål, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 1, del C, er opfyldt. Juletræ- og klippegrøntproduktion, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 1, del D, er opfyldt. Allé- og parkplantninger, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 1, del E, er opfyldt. Biomasseproduktion, hvis betingelser i bilag 3, afsnit 1, del F, er opfyldt. For de i stk. 2, nr. 3, 4 og 5, nævnte formål, tages der ved godkendelse af grundmaterialet hensyn til, at der kan være behov for materiale med en lille genetisk variation. Ansøgning om godkendelse efter stk. 1 og 2 kan indgives af ejere af bevoksninger, frøplantager eller klonformeringskvarterer. Ansøgning indgives til Landbrugsstyrelsen på et af styrelsen udarbejdet skema, som findes på styrelsens hjemmeside. Godkendelse af grundmateriale kan tilbagekaldes, hvis avlsværdien viser sig at være ringere end oprindeligt antaget, der opstår krydsningsfare fra nabobevoksninger, en afmærkning af den kårede bevoksnings afgrænsning, der er nødvendig for en korrekt indsamling, ikke foretages, avlsværdien forringes ved uhensigtsmæssig hugst, eller en efterkontrol viser, at en forbedret dyrkningsværdi ikke er opnået. Kåringslisten Landbrugsstyrelsen offentliggør en liste (Kåringslisten) over bevoksninger godkendt efter § 3, stk. 1. Kåringslisten fremgår af bilag 4. Registrering Virksomheder, der markedsfører formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter, eller som markedsfører certificeret materiale af de i bilag 2, del B, nævnte træarter med reference til et officielt stamcertifikat, skal være registreret i Landbrugsstyrelsen. Ejere af godkendt grundmateriale skal ikke registreres, hvis indsamlingen af forstligt formeringsmateriale er overdraget til en registreret virksomhed. Skifter en registreret virksomhed ejer, eller ophører virksomhedens registreringspligt efter § 6, stk. 1, skal Landbrugsstyrelsen underrettes skriftligt herom. Indsamling og stamcertifikater Indsamling af formeringsmateriale fra godkendt grundmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter må ikke påbegyndes, før Landbrugsstyrelsen har modtaget en skriftlig anmeldelse, jf. bilag 6. Tilsvarende gælder for formeringsmateriale af de i bilag 2, del B, nævnte træarter, som ønskes indsamlet og certificeret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Anmeldelsen skal ske på et skema udarbejdet af Landbrugsstyrelsen, som findes på styrelsens hjemmeside. Indsamlingen skal foretages efter retningslinjerne i bilag 6. Oplysninger om det indsamlede materiale sendes til Landbrugsstyrelsen, der på grundlag heraf udsteder stamcertifikat for partiet. Import Import fra tredjelande af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, er ikke tilladt. Det er dog tilladt at importere formeringsmateriale, som nævnt i bilag 8. Import af det i bilag 8 nævnte materiale skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen senest 48 timer forud for importen. Tilsvarende gælder for import af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del B, der ønskes importeret og certificeret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Anmeldelsen skal ske på et skema udarbejdet af Landbrugsstyrelsen, som findes på styrelsens hjemmeside. Landbrugsstyrelsen kontrollerer det importerede materiale med tilhørende dokumentation for oprindelse. Styrelsen kan på baggrund heraf udstede et stamcertifikat for partiet. Markedsføring og mærkning Formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, må kun markedsføres, hvis det er frembragt fra grundmateriale, der er godkendt her i landet, er godkendt i en anden medlemsstat af den Europæiske Union, eller er importeret, jf.

§ 9. Formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter og certificeret materiale fra træarter nævnt i bilag 2, del B, må kun markedsføres, hvis de relevante krav i bilag 7 er opfyldt. Hvert parti formeringsmateriale skal under indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning holdes tydeligt adskilt og mærket i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5. Partier af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale fra arter nævnt i bilag 2, del B, må kun markedsføres, hvis de er mærket i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5 og er ledsaget af en mærkeseddel eller andet dokument fra leverandøren (leverandørdokumentet), der indeholder de i bilag 5, afsnit 3, anførte oplysninger, jf. dog stk. 2 og 3. Partier af frømateriale kan markedsføres til første køber, uanset at oplysningerne nævnt i bilag 5, afsnit 4, nr. 5, litra b og d, endnu ikke foreligger. Det skal fremgå af følgedokumentet, hvis oplysningerne først fremkommer senere. For partier, som ved indsamlingen indeholder små mængder af frø, som defineret i Kommissionens forordning 2301/2002/EF af 20. december 2002 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår definitionen af små mængder frø, finder kravene i bilag 5, afsnit 4, nr. 5, litra b og d, ikke anvendelse. Frømateriale må kun markedsføres i lukket emballage. Lukkeanordningen skal være således udført, at den bliver ubrugelig, når emballagen åbnes. Regnskab og indberetning af salg Registrerede virksomheder skal føre regnskab over indsamling, køb, lager og salg. Regnskabet skal for hvert parti indeholde oplysninger om stamcertifikatnummer, mængde samt navn og adresse på afsender og modtager af ind- og udgående partier. Regnskabet skal opbevares i mindst fem år. Findes der både certificeret og ikke-certificeret formeringsmateriale fra samme art i virksomheden, omfatter regnskabspligten hele virksomhedens beholdning og omsætning af frø og plantemateriale af denne art. Registrerede virksomheder skal senest den 15. i måneden efter et kvartals afslutning foretage indberetning af salg til Landbrugsstyrelsen. Indberetningen skal indeholde oplysninger, jf. bilag 9, om salg af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og af certificeret materiale af træarter nævnt i bilag 2, del B. Undtaget for kravet om indberetning er salg af herkomstpligtige planter, der alene omsættes i Danmark. Eksport Landbrugsstyrelsen udsteder efter anmodning et OECD-oprindelsesbevis for forstligt formeringsmateriale, jf. bilag 2, hvis materialet agtes eksporteret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Særlige bestemmelser Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning og på særlige vilkår tillade markedsføring af forstligt formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, der ikke opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse med henblik på forsøg, videnskabelige formål eller bevarelse af særlige genetiske ressourcer. Straffebestemmelser Med bøde straffes den, der overtræder § 6, stk. 1, § 8, § 9, stk. 1, §§ 10-13, og § 14, undlader at give oplysninger efter § 7, stk. 1, eller overtræder vilkår fastsat efter

§ 16. Selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020. Bekendtgørelse nr. 82 af 29. januar 2020 om skovfrø og -planter ophæves. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilagsfortegnelse Bilag 2: Træarter og kunstige hybrider omfattet af bekendtgørelsen A. Formeringsmateriale »EU- og OECD-regulerede træarter« B. Formeringsmateriale »Øvrige OECD-regulerede træarter« Bilag 3: Mindstekrav for godkendelse af grundmateriale (kåringskriterier) 1. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »udvalgt« 2. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »kvalificeret« 3. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »afprøvet« Bilag 4: Kåringslisten Bilag 5: Mærkning og følgedokumentation knyttet til certificerede partier 1. Almindelige bestemmelser 2. Kategorier, under hvilke formeringsmateriale fra forskellige typer grundmateriale kan markedsføres 3. Indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning 4. Markedsføring Bilag 6: Retningslinjer for indsamling og forarbejdning af certificeret formeringsmateriale 1. Afgrænsning af indsamlingsområde 2. Indsamling 3. Forarbejdning Bilag 7: Kvalitetskrav til vegetativt formeringsmateriale 1. Krav som skal være opfyldt for partier af frugter og frø 2. Krav som skal være opfyldt for plantedele 3. Krav som skal være opfyldt for plantemateriale bestemt til udplantning 4. Krav til normer for ydre beskaffenhed af Populus spp. formeret ved stængelstiklinger eller sættestænger 5. Krav til hybridprocent i Larix x eurolepis (hybridlærk) som certificeres i Danmark og til markedsføring i Danmark Bilag 8: Import af forstligt formeringsmateriale fra tredjelande 1. Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående anmeldelse 2. Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående tilladelse Bilag 9: Indberetning af salg Træarter og kunstige hybrider omfattet af bekendtgørelsen A. Formeringsmateriale »EU- og OECD-regulerede træarter« Botanisk navn Dansk navn Vægtmængde svarende til ca. 25.000 frø Abies alba Mill. Almindelig ædelgran 1.200 g Abies cephalonica Loud Græsk ædelgran 1.800 g Abies grandis Lind. Kæmpegran, grandis 500 g Abies pinsapo Boiss Spansk ædelgran 1.600 g Acer platanoides L . Spidsløn 3.500 g Acer pseudoplatanus L. Ahorn, ær 3.000 g Alnus glutinosa Gaertn. Rødel 40 g Alnus incana Moench Gråel, hvidel 20 g Betula pendula Roth Vortebirk 50 g Betula pubescens Ehrh Dunbirk 50 g Carpinus betulus L. Avnbøg 2.500 g Castanea sativa Mill Ægte kastanje 45.000 g Cedrus atlantica Carr Atlasceder 2.000 g Cedrus libani A. Richard Libanonceder 2.000 g Fagus sylvatica L. Bøg 6.000 g Fraxinus angustifolia Vahl Smalbladet ask 2.000 g Fraxinus excelsior L. Ask 2.000 g Larix decidua Mill. Europæisk lærk 170 g Larix kaempferi Carr. Japansk lærk 100 g Larix sibirica Ledeb Sibirisk lærk 100 g Larix x eurolepis Henry Hybridlærk 160 g Picea abies Karst. Rødgran 200 g Picea sitchensis Carr. Sitkagran 60 g Pinus brutia Ten. Calabrisk fyr 500 g Pinus canariensis C. Schmidt Kanarisk fyr 300 g Pinus cembra L Cembrafyr 7.000 g Pinus contorta Loud. Contortafyr, klitfyr 90 g Pinus halepensis Mill Aleppofyr 500 g Pinus leucodermis Antoine Panserfyr 600 g Pinus nigra Arnold Østrigsk fyr 500 g Pinus pinaster Ait. Strandfyr 1.200 g Pinus pinea L Pinje 10.000 g Pinus radiata D. Don Monterayfyr 850 g Pinus sylvestris L. Skovfyr 200 g Populus spp. og kunstige hybrider mellem disse arter Poppelarter 20 g Prunus avium L . Fuglekirsebær 4.500 g Pseudotsuga menziesii Franco Douglasgran 300 g Quercus cerris L. Frynseeg 40.000 g Quercus ilex L Steneg 40.000 g Quercus petraea Liebl. Vinter-eg 40.000 g Quercus pubescens Willd Duneg 40.000 g Quercus robur L. Almindelig eg, stilkeg 40.000 g Qercus rubra L. Rød-eg 40.000 g Quercus suber L. Korkeg 40.000 g Robina pseudoacaicia L. Robinie 500 g Tilia cordata Mill. Småbladet lind, skovlind 900 g Tilia platyphyllos Scop. Storbladet lind 2.500 g B. Formeringsmateriale »Øvrige OECD-regulerede træarter« Botanisk navn Dansk navn Vægtmængde svarende til ca. 25.000 frø Abies nordmanniana (Stev . ) Spach Nordmannsgran 3.000 g Abies procera Rehd. Nobilis, sølvgran 2.000 g Chamaecyparis lawsoniana (Murr. ) Parl. Ædelcypres 20 g Picea omorika (Pancic) Purkyne Serbisk gran, omorika-gran 20g Pinus peuce Griseb. Silke-fyr 100 g Thuja plicata D. Don Kæmpe-thuja 20 g Tsuga heterophylla (Raf. ) Sarg. Tsuga, skarntydegran 20 g Mindstekrav for godkendelse af grundmateriale (Kåringskriterier) 1. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »udvalgt« Bevoksninger, frøplantager og klonformeringskvarterer vurderes i henseende til det eller de konkrete angivne formål, som formeringsmaterialet er bestemt til, og der lægges tilbørlig vægt på kravene nedenfor, afhængigt af det konkrete formål. Bevoksninger A. Generelle krav: 1. Oprindelse: Det skal enten ved historisk dokumentation eller på anden passende måde kunne afgøres, om bevoksningen er auktokton/hjemmehørende, ikke auktokton/ikke hjemmehørende eller af ukendt oprindelse. For ikke auktokton/ikke hjemmehørende grundmateriale skal oprindelsen være angivet, hvis den kendes. 2. Isolering: Bevoksninger skal være beliggende i tilstrækkelig afstand fra mindreværdige bevoksninger af samme art eller fra bevoksninger af en beslægtet art eller sort, som kan hybridisere med den pågældende art. Især må man være opmærksom på dette krav, når de bevoksninger, som omgiver autoktone/hjemmehørende bevoksninger, er ikke autoktone/ikke hjemmehørende eller af ukendt oprindelse. 3. Populationens effektive størrelse: Bevoksninger skal bestå af en eller flere grupper af træer, som er godt fordelt og tilstrækkeligt talrige til at sikre tilstrækkelig gensidig bestøvning. For at undgå ugunstige indavlseffekter skal de udvalgte bevoksninger have et tilstrækkeligt stamtal og tilstrækkelig tæthed af individer på et givet areal. 4. Alder og udvikling: Bevoksningerne skal bestå af træer på et sådant alders- og udviklingsstade, at de angivne udvælgelseskriterier klart kan bedømmes. 5. Ensartethed: Bevoksningerne skal udvise en normal grad af individuel variation med hensyn til morfologiske kendetegn. Om nødvendigt bør dårlige træer fjernes. 6. Tilpassethed : Tilpasningen til de fremherskende økologiske forhold i proveniensregionen skal være påviselig. 7. Sundhed og modstandsdygtighed: Træerne i bevoksningen skal i almindelighed være fri for skadegørere og udvise modstandsdygtighed over for ugunstige forhold, herunder klimatiske og lokale forhold på voksestedet, dog ikke over for forureningsskader. B. Særlige krav til vedproduktion: Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til vedproduktion opfylde nedenstående særlige krav. 1. Vedproduktion: Vedproduktionen skal normalt være større end det accepterede gennemsnit under tilsvarende økologiske samt forvaltningsmæssige betingelser. 2. Veddets kvalitet: Vedkvaliteten skal tages i betragtning og kan i visse tilfælde være et afgørende kriterium. 3. Form eller vækstmønster: Træer i bevoksninger skal udvise særligt gode morfologiske karaktertræk, navnlig ret og cylindrisk stamme, gunstigt forgreningsmønster, grenenes finhed og god naturlig oprensning. Endvidere skal andelen af træer med tvegedannelse og snoet vækst være lav. C. Særlige krav til værn- og læplantningsformål: Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til værn- og læplantningsformål opfylde nedenstående særlige krav. Træerne i bevoksningen eller deres afkom skal under de vækstforhold, som gør sig gældende til de bestemte formål, på lokaliteten have udvist en høj grad af robusthed og stabilitet. 1. Egenskaber: Træerne i bevoksningen skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk) i relation til funktioner som skovbryn, læhegn og vildtplantninger, såsom veludviklethed i forgrening og vækstform og med stærke grene og grenvinkler, der kan modstå vindpres. Løvet skal være vindstærkt og velfordelt på planten og være overvejende grønt. 2. Klimatolerance: Bevoksningerne skal udvise vindførhed og hårdførhed over for lave vintertemperaturer, sen forårsnattefrost og andre ugunstige klimaforhold. Klimatolerancen skal angives i relation til tre typer vækstforhold: a) Vest- og Nordjylland. b) Kystnære danske lokaliteter. c) Danske ikke kystnære lokaliteter med undtagelse af Vest- og Nordjylland. D. Særlige krav til juletræer og klippegrønt Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til produktion af juletræer og klippegrønt opfylde nedenstående særlige krav. Grundmateriale til disse formål kan have en snæver genetisk variation. 1. Egenskaber : Træerne i bevoksningen skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk), såsom nålebesætning og -farve, kvistbygning, grenmængde og kronebygning. Træerne skal udvise en til formålet passende vækstkraft. 2. Særlige bestemmelser: Bevoksninger må ikke indeholde hybrider i væsentligt omfang. For udvalg til juletræsproduktion må bevoksningen ikke selv have været udnyttet til denne produktion, da der derved kan være sket en til dette formål negativ selektion. E. Særlige krav til allé- og parkplantninger Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til allé- og parkplantning opfylde nedenstående særlige krav. Grundmateriale til disse formål kan have en snæver genetisk variation. 1. Egenskaber: Træerne skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk) til funktioner som parkanlæg og alléer, facadebeplantninger og anden bynær anvendelse. Træerne skal udvise egenskaber, herunder særlig ensartethed i ”formudtrykket” og væksten, passende til de specifikke formål. Derfor stilles særligt krav til træernes ensartede form (silhuet / opbygning), herunder ensartet kronebygning, forgrening, nåle- /bladfylde og –farve. Træerne skal have en veldefineret, begrænset formvariation. 2. Særlige betingelser: Da formeringsmaterialet kun tænkes anvendt i én omdrift, vil det være muligt at anvende et materiale med en snæver genetisk variation og med særlige egenskaber. Træerne eller deres afkom skal udvise en høj grad af robusthed og stabilitet. F. Særlige krav til biomasseproduktion Udover de under A nævnte generelle krav, skal grundmateriale kåret til biomasseproduktion opfylde nedenstående særlige krav. Grundmateriale til dette formål kan have en snæver genetisk variation. 1. Egenskaber: Biomasse- og tørstofproduktionen skal være signifikant overgennemsnitlig og skal på individniveau i frøanlægget være vurderet ud fra resultater fra sammenlignende forsøg i Danmark. Der stilles herudover ikke øvrige krav til vedkvalitet, stammeform eller vækstmønster (træers forgreningsmønster, grenes finkvistethed, grenvinkler, oprensning af stammen, tvegedannelse og snoet vækst). 2. Særlige betingelser: I tilfælde hvor formeringsmaterialet udelukkende tænkes anvendt til biomasseproduktion, er det muligt at anvende et materiale med en meget snæver genetisk variation på fx en klon. 3. Sundhed og modstandsdygtighed: Træerne og dets afkom/formeringsmateriale skal være sundt. 2. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »kvalificeret« 2.1 Frøplantager a) Frøplantagers type, formål, krydsningsmønster, arealudlægning, komponenter, isolering og beliggenhed, såvel som eventuelle ændringer heri, skal være godkendt og registreret af Landbrugsstyrelsen. b) De indgående kloner eller familier skal være udvalgt for deres fortrinlige egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under 1, A, nr. 3, 4, 6, og 7, nævnte krav. Endvidere kan der tages hensyn til krav, nævnt under 1, B, C, D, E og F, i det omfang de er relevante for kåringsformålet. c) De indgående kloner eller familier skal plantes eller være plantet efter en plan, som er godkendt af Landbrugsstyrelsen, og udarbejdet således, at hver indgående komponent kan identificeres. d) Udtyndingen i frøplantager skal beskrives tillige med de forædlingskriterier, der anvendes ved sådan udtynding, og skal registreres af Landbrugsstyrelsen. e) Frøplantager skal drives og frø høstes på en sådan måde, at plantagen opfylder sit formål. For frøplantager bestemt til produktion af en kunstig hybrid skal procentandelen af hybrider i formeringsmaterialet bestemmes ved en kontrolprøve. 2.2 Forældreplanter til familie(r) a) Forældreplanterne skal udvælges for deres særligt gode egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under 1. A, nr. 3, 4, 6 og 7, nævnte krav. Endvidere kan der tages hensyn til kravene, nævnt under 1, B, C, D, E og F, i det omfang de er relevante for kåringsformålet. b) Formål, krydsningsmønster og bestøvningssystem, komponenter, isolering og beliggenhed, samt eventuelle ændringer heri, skal være godkendt og registreret af Landbrugsstyrelsen. c) Identitet, antal og andel af forældreplanter i en blanding, skal være godkendt og registreret af Landbrugsstyrelsen. d) For forældreplanter bestemt til produktion af en kunstig hybrid skal procentandelen af hybrider i formeringsmaterialet bestemmes ved en kontrolprøve. 2.3 Kloner a) Kloner skal være identificerbare ved et sæt kendetegn, som er godkendt og registreret af Landbrugsstyrelsen. b) Værdifuldheden af de enkelte kloner skal være godtgjort gennem erfaring eller være påvist gennem tilstrækkeligt langvarige forsøg. c) Orteter, anvendt til produktion af kloner, skal være udvalgt for deres særligt gode egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under 1, A, nr. 3, 4, 6 og 7, nævnte krav. Endvidere kan der tages hensyn til krav, nævnt under 1, B, C, D, E og F, i det omfang de er relevante for kåringsformålet. d) Godkendelsen begrænses fra sag til sag til et maksimalt antal år eller et maksimalt antal producerede rameter. 2.4 Klonblandinger a) Klonblandinger skal opfylde kravene anført i nr. 2.3. b) Identitet, antal og andel af indgående kloner i en blanding samt udvælgelsesmetode, skal være godkendt og registreret af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hver blanding skal indeholde tilstrækkelig genetisk diversitet. c) Godkendelsen begrænses fra sag til sag til et maksimalt antal år eller et maksimalt antal producerede rameter. 3. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »afprøvet« 3.1 Krav til alle afprøvninger A. Almindelige forhold: Grundmaterialet skal opfylde kravene i nr. 1 eller 2 ovenfor. Afprøvning, som iværksættes med henblik på godkendelse af grundmateriale, skal tilrettelægges, udformes, gennemføres og resultaterne fortolkes i overensstemmelse med internationalt anerkendte procedurer. Ved sammenlignende afprøvninger skal det afprøvede formeringsmateriale sammenlignes med én og helst flere godkendte på forhånd valgte standarder. B. Egenskaber, som skal undersøges: 1. Afprøvningerne skal være udformet således, at de giver mulighed for bedømmelse af nærmere beskrevne egenskaber, som skal være angivet for hvert grundmateriale. 2. Der skal lægges vægt på tilpasning, vækst samt biotiske og abiotiske faktorer af betydning. Desuden vurderes andre egenskaber, som anses for vigtige med henblik på det påtænkte konkrete formål, på baggrund af de økologiske betingelser i det område, hvor afprøvningen gennemføres. C. Dokumentation: Dokumentationen skal indeholde en beskrivelse af afprøvningsområdet, herunder beliggenhed, klima, jordbund, tidligere benyttelse, etablering, forvaltning og eventuel skade som følge af abiotiske/biotiske faktorer, og skal forelægges for Landbrugsstyrelsen. Materialets alder og resultaterne på bedømmelsestidspunktet skal registreres af Landbrugsstyrelsen. D. Tilrettelæggelse af afprøvningerne: 1. Hver afprøvning af formeringsmateriale skal dyrkes, plantes og forvaltes på identisk måde, i det omfang plantematerialets type gør det muligt. 2. Til hver afprøvning skal anvendes et validt statistisk design, med et tilstrækkeligt antal træer til at de individuelle egenskaber af hver undersøgt komponent kan bedømmes. E. Analyse og validitet af resultaterne: 1. De fremkomne forsøgsdata skal analyseres med internationalt anerkendte statistiske metoder, og resultaterne fremlægges for hver af de undersøgte egenskaber. 2. De anvendte prøvningsmetoder og detaljeret beskrivelse af de opnåede resultater skal gøres frit tilgængelige. 3. Desuden angives det område, hvor tilpasning må antages at kunne finde sted, i det land hvor afprøvningen blev udført, samt egenskaber som eventuelt kan begrænse prøvens anvendelighed. 4. Hvis det under afprøvningen påvises, at formeringsmaterialets egenskaber ikke i det mindste - svarer til grundmaterialet, eller - har en modstandskraft svarende til grundmaterialets over for økonomisk betydningsfulde skadegørere, skal sådant formeringsmateriale udelukkes. 3.2 Krav til genetisk vurdering af grundmaterialets komponenter A. Komponenterne: Komponenterne i følgende grundmaterialer kan vurderes genetisk: - Frøplantager. - Forældreplanter til familie(r). - Kloner og klonblandinger. B. Dokumentation: Til godkendelse af grundmateriale kræves følgende supplerende dokumentation: 1. Identitet, oprindelse og afstamning af de evaluerede komponenter. 2. Det krydsningsmønster, der er anvendt til at frembringe det formeringsmateriale, som er indgået i evalueringsprøven. C. Prøvningsprocedurer: Følgende betingelser skal være opfyldt: 1. Den genetiske værdi af hver komponent skal vurderes på to eller flere forsøgsarealer, hvoraf mindst det ene skal være i omgivelser, som er relevante for den foreslåede anvendelse af formeringsmaterialet. 2. Den skønnede værdi af det formeringsmateriale, som skal markedsføres, beregnes på grundlag af disse genetiske værdier og det konkrete krydsningsmønster. Evalueringsprøver og genetiske beregninger skal godkendes af Landbrugsstyrelsen. D. Fortolkning: 1. Formeringsmaterialets skønnede værdi beregnes i forhold til en referencebestand med hensyn til en egenskab eller et sæt egenskaber. 2. Det angives, om den skønnede genetiske værdi af formeringsmaterialet med hensyn til nogen vigtig egenskab er ringere end referencebestandens. 3.3 Krav til sammenlignende prøvning af formeringsmateriale A. Udtagning af prøver af formeringsmaterialet: 1. Prøven af formeringsmaterialet til sammenlignende afprøvning skal være reelt repræsentativ for det formeringsmateriale, som stammer fra det grundmateriale, der skal godkendes. 2. Generativt produceret formeringsmateriale til sammenlignende afprøvning skal være: - Høstet i år med god blomstring og god frugt-/frøproduktion; kunstig bestøvning kan anvendes. - Høstet ved metoder, som sikrer, at de indsamlede prøver er repræsentative. B. Standarder: 1. Ydeevnen af de standarder, som anvendes til sammenligning i afprøvningerne, bør så vidt muligt have været kendt tilstrækkelig længe i det område, hvor afprøvningen skal udføres. I princippet repræsenterer standarderne materiale, som er påvist at være nyttigt for skovdriften på det tidspunkt, hvor afprøvningen begynder, og under de økologiske forhold, som materialet agtes certificeret under. Standarderne bør i videst muligt omfang hidhøre fra bevoksninger, som er udvalgt efter kriterierne i A (ovenfor), eller fra grundmateriale som er officielt godkendt til produktion af afprøvet materiale. 2. Til sammenlignende afprøvning af kunstige hybrider skal begge forældreplanter om muligt indgå blandt standarderne. 3. Når det er muligt, bør der altid anvendes flere forskellige standarder. Når det er nødvendigt og berettiget, kan standarderne erstattes af det mest velegnede af det afprøvede materiale eller af et gennemsnit af de komponenter, der indgår i afprøvningen. 4. I alle afprøvninger anvendes samme standarder over så bredt et udsnit af voksestedsbetingelser som muligt. C. Fortolkning: 1. Det skal godtgøres, at der foreligger statistisk signifikant overlegenhed over standarderne med hensyn til mindst én vigtig egenskab. 2. Hvis resultaterne med hensyn til nogen økonomisk eller miljømæssigt betydningsfuld faktor er signifikant ringere end standardernes, skal dette klart rapporteres og virkningen heraf skal opvejes af gunstige egenskaber. 3.4 Betinget godkendelse På grundlag af en foreløbig vurdering af nye forsøg, kan der gives betinget godkendelse. Påstande om overlegenhed på grundlag af en tidlig vurdering skal efterprøves med et interval af højst 10 år. 3.5 Tidlige godkendelser Landbrugsstyrelsen kan godtage planteskole-, væksthus- og laboratorieafprøvninger med henblik på betinget eller endelig godkendelse, såfremt det kan godtgøres, at der er nøje sammenhæng mellem det målte karaktertræk og de egenskaber, som normalt vil blive vurderet ved afprøvninger på skovniveau. Andre egenskaber, som der skal prøves for, skal opfylde bestemmelserne i 3.3. 4. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »lokalitetsbestemt« 1) Grundmaterialet skal være en frøkilde eller bevoksning beliggende inden for én enkelt proveniensregion. Det er op til medlemsstaterne i hver enkelt tilfælde at skønne, om en officiel inspektion er nødvendig, dog skal officiel inspektion finde sted, når materialet er bestemt til et konkret skovbrugsformål. 2) Frøkilden skal opfylde de kriterier, som er fastlagt af medlemsstaten. 3) Proveniensregionen samt beliggenhed og højde eller højdeinterval for de(t) sted(er), hvor formeringsmaterialet indsamles, skal angives. Det skal angives, om grundmaterialet er a) autoktont eller ikke autoktont, eller af ukendt oprindelse, eller b) oprindeligt hjemmehørende eller ikke hjemmehørende, eller af ukendt oprindelse. For ikke autoktont eller ikke hjemmehørende grundmateriale skal oprindelse angives, hvis den kendes. Kåringslisten Kåringslisten indeholder de nedenfor anførte oplysninger om hver kårede bevoksning 1) Medlemsstat: Forkortelse for EU-medlemsstaten. 2) Træarter og kunstige hybrider heraf: Forkortelser af det botaniske navn på træarter og kunstige hybrider heraf, som angivet i bilaget til Kommissionens forordning (EF) 1597/2002 af 6. september 2002 om fastsættelse af regler for anvendelse af Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår formatet af de nationale lister over grundmateriale af forstligt formeringsmateriale, del B. 5. Sorterne Pinus nigra og arterne Populus anføres under nr. 14. 3) Kategori: 1) Lokalitetsbestemt, 2) Udvalgt, 3) Kvalificeret, 4) Afprøvet ("genetisk vurderet", "sammenlignende afprøvet", "foreløbigt afprøvet" anføres under nr. 14). 4) Proveniensregion og/eller reference i nationalt register over grundmateriale: For frøkilder og bevoksninger: Kode for proveniensregion og/eller reference i det nationale register. For kvalificerede og afprøvede indføringer: Kun reference i det nationale register. 5) Lokalitetsnavn eller godkendt navn: Lokalitetsnavn for frøplanteage, bevoksning, familie-forældreplante eller, hvor dette ikke er relevant, fx for en klon eller en klonblanding, det godkendte navn. 6) Breddegrad: Udtrykt i pseudodecimalformat, nøjagtigt eller et interval. 7) Længdegrad: Udtrykt i pseudodecimalformat, nøjagtigt eller et interval. 8) Højde: Meter over havet. Nøjagtigt eller et interval. 9) Type af grundmateriale: 1) Frøkilde, 2) Bevoksning, 3) Frøplantage, 4) Familie-forældreplante, 5) Klon, 6) Klonblanding. 10) Areal: Ha. For blandede bevoksningeragngives det faktiske areal for de pågældende arter. Hvor dette ikke er relevant, anføres antallet af træer efterfulgt af T. 11) Oprindelse: 1) Autoktont/hjemmehørende, 2) Ikke autoktont/ikke hjemmehørende, 3) Vides ikke. 12) Oprindelse for autoktont/ikke autoktont materiale: Grundmaterialets oprindelse anføres, hvis det identificeres som ikke autoktont/ikke hjemmehørende under nr. 11. 13) Formål: 1) Multifunktionelt skovbrug, 2) Andre specifikke formål (anføres under nr. 14). 14) Andre oplysninger. Medlemsstat Træarter og kunstige hybrider heraf Kategori Proveniensregion og/eller reference i nationalt register over grundmateriale Lokalitetsnavn eller godkendt navn Breddegrad (N) Længdegrad (Ø) Højde moh Type grundmateriale Areal HA Oprindelse Oprindelse for autoktont / ikke autoktont materiale Formål Bemærkninger Skovdistrikt Plantage Afdeling DK ano 4 FP. 1000 Havefolden / Levinsen Lundbygaard I 111a 55°13' 11°90' 47,7 3 2.2 2 F. 526 Tversted og F. 527 Tversted G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK ano 4 FP. 1001 Mollylund / Levinsen Lundbygaard II 106a 55°13' 11°90' 41,2 3 2.0 2 F. 526 Tversted og F. 527 Tversted G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK ano 3 FP. 1100 Bredal skov Bredal skov 5.1 a, b,c 56°48' 10°02' ca 10 3 0.95 2 F. 526 og F. 527 G Juletræer og pyntegrønt DK ano 4 FP. 1101 Skovbjerggaard Smørhaverne 1a 55°20' 10°02' 14 3 1,00 2 F. 148 Taastrup & F. 693 Taastrup G Grøntproduktion DK leu 4 FP. 201 NST, Nordsjælland Fårefolden 728b 55°58' 12°31' 25 3 0.90 3 V Vedproduktion DK leu 4 FP. 203 NST, Nordsjælland, DSB Banen København-Holbæk-Kalundborg DSB 13 55°43' 11°41' 30 3 0.90 3 V Vedproduktion DK leu 4 FP. 205 NST, Nordsjælland, DSB Banen Holbæk-Kalundborg 55°43' 11°31' 40 3 0.40 3 V Vedproduktion DK pme 3 FP. 210 Sorø Akademi Sønderskoven 762 55°56' 11°34' 40 3 1.90 3 V Vedproduktion DK leu 4 FP. 211 Sorø Akademi Sorø, Sønderskoven 762 55°26' 11°34' 40 3 2.00 3 V Vedproduktion DK psy 3 FP. 227 NST, Nordsjælland Gurre Vang 487 f 56°01' 12°30' 25 3 1.80 2 Ballochbule, Skotland V Vedproduktion DK pme 4 FP. 228 NST, Nordsjælland Gurre Vang 4487c 40 3 3,0 2 F. 280 Hvidkilde V Vedproduktion DK leu 3 FP. 237 NST, Trekantsområdet Grund skov 260 55°41' 94°45' 3 2.00 3 V Vedproduktion DK pab 3 FP. 240 Stiftelsen Hofmansgave Hofmansgave, Timeglasmarken 55°32' 10°29' 0-10 3 6.00 3 V Vedproduktion DK pab 3 FP. 241 NST, Nordsjælland Snevret skov 254a 56°03' 12°21' 10 3 6.00 3 V Vedproduktion DK aal 3 FP. 242 NST, Kronjylland Bækkelund 1112 a 3 5,0 2 Calabrien, Italien V Vedproduktion DK psi 4 FP. 243 NST, Fyn Sdr. Skovgård 134 a 55°14' 10°10' 40 3 5.00 2 Kloner fra F. 379, oprindelse formentlig Washington V Vedproduktion DK ano 3 FP. 246 NST, Fyn Sønderskovgård 131a 0-100 3 5.0 2 Kloner fra F. 808 Vestermark og F. 824 Tveden begge med oprindelse i Abrolauri, Gerogien G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK pab 3 FP. 248 NST, Fyn Sønder Skovgård 132a 3 6.0 2 Jyske plantager V Vedproduktion DK psi 4 FP. 250 NST, Vestsjælland Mosemark skov 390 e 3 3,0 2 F. 299, Rye Nørskov V Vedproduktion DK ano 3 FP. 251 NST, Vestsjælland Mosemark Skov (Tuse Næs) - 0-100 3 3.5 2 67 plustræer fra F. 526 Tversted, F. 527 Lilleheden, 2.gen. af F. 525 Uggerby G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK apr 3 FP. 252 NST, Vestsjælland Mosemark Skov 3 2.0 2 FP. 623 C. E. Flensborg + PS serien G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK ano 3 FP. 254 NST, Trekantsområdet Vargårdslund 837b 3 2,0 2 F. 690 Saltbjerg G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK psi 4 FP. 256 NST, Søhøjlandet Bærmoseskov 425c 3 4,2 2 F. 405 Rønhede V Vedproduktion DK psy 3 FP. 257 NST, Vadehavet Toftlund Skov 602 b 0-100 3 2.20 3 Mostar, Norge V Vedproduktion DK psy 3 FP. 258 NST, Østsjælland Lystrup Skov 2034a 3 2,0 2 Longakär, Sverige V Vedproduktion DK ano 3 FP. 259 NST, Søhøjlandet Nordskoven 77 0-100 3 3.2 2 F. 526 Tversted og F. 527 Tversted G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK apr 3 FP. 261 NST, Himmerland Rold skov 4076b, 4077a,b,g 3 4,0 2 G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK pme 3 FP. 262 NST, Fyn Sønder Skovgård 132b 3 2.0 2 Afkom af plustræer fra FP. 228 Gurre Vang, FP. 229 Gurre Vang, FP. 210 Sorø og en række kårede bevoksninger. Seedling S. V Vedproduktion DK ano 3 FP. 265 NST, Trekantsområdet Ussinggård Sønderskov 221d, 222b 0-100 3 1.3 2 2. generation F. 20 Boller G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK ano 3 FP. 266 NST, Trekantsområdet Skibelund - 0-100 3 3.5 2 Kloner fra F. 808 Vestermark og F. 824 Tveden begge med oprindelse i Abrolauri, Georgien G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK anb 3 FP. 267 NST, Vestsjælland Kongsøre 2262, litra b øst, litra c 3 2.0 2 80 kloner fra Bolu-Kökes (A. bornmuelleriana) G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK pab 3 FP. 269 NST, Nordsjælland Himmerig Skov 852h 67,5 3 1,9 3 V Vedproduktion DK aal 3 FP. 270 NST, Nordsjælland Nørager Skov 581c 42,5 3 2,1 2 Lapos, Rumænien. 12 Kloner stammer fra FP621, 38 kloner stammer fra NST Thy, Vilsbøl afd. 710b V Vedproduktion DK apr 3 FP. 271 NST, Sønderjylland Rode Skov 364 0-100 3 3.5 2 18 kloner fra Pyntegrøntsektionens serie og 18 kloner fra C. E. Flensborg Plantage (FP. 623) G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK ano 3 FP. 272 NST, Himmerland Skelhusmarken, Hesselholt 253 3 9.7 2 25 kloner fra Tversted og 75 kloner fra F. 20 Boller. Alle kloner formodes at være Borshomi-oprindelse. G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK tco 3 FP. 275 NST, Storstrøm Udby skov 552c 3 1.0 2 Materiale fra Jylland - 12 lokaliteter L Læplantnings- og værneformål DK tco 3 FP. 276 NST, Storstrøm Udby skov, Møn 558b 3 1.0 2 Udvalgt på Sjælland/Øerne V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK pme 3 FP. 277 NST, Vestsjælland Mosemark Skov - 0-100 3 2.1 2 F. 618 Langesø, FP. 228 Kronborg, FP. 299 Kronborg, FP. 210 Sorø. Seedling - Seed Orchard. Paralleludgave af FP. 262 Sønderskovgård SNS Fyn V Vedproduktion DK pme 4 FP. 278 NST, Nordsjælland Sebberup Skov 453a 70 3 0,5 2 SSO med afkom af 48 plustræer af Darrington oprindelse V Vedproduktion DK bpe 3 FP. 279 NST, Vestsjælland Mosemark skov - 3 1.0 2 Sydsvensk, lettisk/litauisk V Vedproduktion DK psi 4 FP. 284 NST, Vestsjælland Høng Skov 988c 10 3 3,3 3 Danmark V Vedproduktion DK lka 3 FP. 285 NST, Nordsjælland Tisvilde Hegn 2153d, 2155d 56°03' 12°04' 30 3 2.10 3 V Vedproduktion DK qpe 3 FP. 286 NST, Søhøjlandet Randers Nordre Fælled 180a 68 3 5,0 1 L Læplantnings- og værneformål DK qro 3 FP. 287 NST, Søhøjlandet True Skov 902a 10°. 4' 56°11' 67 3 4,5 1 Petersgård Viemose, Vintersbølle Skov, Stenderup Nørreskov, Bregentved Grevindeskov, Tureby Dyrehave, Østerskov, Torp, Boholte, Børsted, Kværede V Vedproduktion DK qro 3 FP. 288 NST, Sønderjylland Vejbæk Skov 1614a 25 3 3,5 3 Danmark V Vedproduktion og Læplantnings- og værneformål DK fex 3 FP. 291 NST, Kronjylland Randers Nordre Fælled 182 51 3 1,2 3 Danmark V+L Vedproduktion og Læplantnings- og værneformål DK bpu 3 FP. 294 NST, Søjøjlandet Bærmose- Himmerige Skoven 851h 68 3 0,9 3 Danmark L Læplantnings- og værneformål DK bpu 3 FP. 295 NST, Himmerland Drastrup Skov 561b 44 3 0,52 3 Danmark L Læplantnings- og værneformål DK pav 3 FP. 414 NST, Midtsjælland Himmelev Skov 953a 12°. 6' 55°39' 51 3 1,0 2 SSO med afkom af 84 svenske plustræer v Vedproduktion DK lka 4 FP. 601 HedeDanmark A/S Skovfrø C. E. Flensborg 19 k 56°38' 92°24' 40 3 2.20 3 V Vedproduktion DK psi 3 FP. 608 HedeDanmark A/S Skovfrø C. E. Flensborg 68 56°38' 92°24' 40 3 2.00 3 V Vedproduktion DK lka 4 FP. 615 HedeDanmark A/S Skovfrø C. E. Flensborg 137 b 56°38' 92°24' 40 3 2.60 3 V Vedproduktion DK leu 4 FP. 618 HedeDanmark A/S Skovfrø C. E. Flensborg 30 56°38' 92°24' 40 3 0.84 3 V Vedproduktion DK apr 4 FP. 623 HedeDanmark A/S Skovfrø C. E. Flensborg 132 56°38' 92°24' 40 3 2.40 3 G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK psi 4 FP. 625 HedeDanmark A/S Skovfrø C. E. Flensborg 103 56°38' 92°25' 35 3 5.41 3 V Vedproduktion DK leu 3 FP. 626 HedeDanmark A/S Skovfrø C. E. Flensborg 98 0-100 3 1.38 3 V Vedproduktion DK pab 3 FP. 631 HedeDanmark A/S Skovfrø C. E. Flensborg pltg. 116c 3 2.5 3 V Vedproduktion DK pab 3 FP. 635 HedeDanmark A/S Skovfrø C. E. Flensborg pltg. 118 3 5.0 3 V Vedproduktion DK leu 3 FP. 636 HedeDanmark A/S Skovfrø Truust 731a 0-100 3 3.44 2 V Vedproduktion DK leu 3 FP. 638 HedeDanmark Mourier Petersens pltg. 6a 3 3.0 3 V Vedproduktion DK tpl 3 FP. 643 HedeDanmark Truust 401 3 0.70 2 Udvalgte plustræer i Danmark L Læplantnings- og værneformål DK bpe 4 FP. 644 HedeDanmark A/S Skovfrø Truust, Skovfrøcentralen mark 735c+g 0-100 3 0.41 3 A Alléer og parkanlæg DK bpu 3 FP. 645 HedeDanmark A/S Skovfrø Truust 720a 0-100 3 0.35 3 A Alléer og parkanlæg DK qpe 3 FP. 647 HedeDanmarki Skovfrø C E Flensborg 108c 56°63' 9. °40' 37 3 2,40 3 V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK pav 3 FP. 648 Ravnholt Skovbrug Bjørnemosen 7 3 1.5 2 Udvalgt i proveniensafkomstforsøg (dansk oprindelse i Årslev) V Vedproduktion DK apl 3 FP. 650 HedeDanmark Laugesen pltg. 1g 3 0.60 3 L Læplantnings- og værneformål DK leu 3 FP. 651 HedeDanmark Laugesen pltg. 2c 3 1.64 3 V Vedproduktion DK apl 3 FP. 653 HedeDanmark Tophøj 4 56°53' 9. °48' 62 m 3 1,40 2 Afkom fra Mosina National Park, Polen V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK psi 3 FP. 654 HedeDanmark C E Flensborg 45d,e 56°62' 9. °40' 40 3 2,33 3 V Vedproduktion DK bpe 3 FP. 655 HedeDanmark Tophøj 3 3 0.96 3 L Læplantnings- og værneformål DK pab 3 FP. 656 HedeDanmark Skovfrø Tophøj 22 56°52' 9. °48' 62 3 2,13 3 G Grøntproduktion DK agl 3 FP. 657 HedeDanmark Tophøj 5 3 0.75 3 L Læplantnings- og værneformål DK agl 3 FP. 658 HedeDanmark Laugesen pltg. 1e 3 0.84 3 V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK lde 3 FP. 661 HedeDanmark Tophøj 4 56°22' 9,°48' 62 3 3,19 2 Sycow, Polen V Vedproduktion DK pav 3 FP. 662 HedeDanmark Tophøj pltg. 8a 2 1.41 2 Afkom fra plustræer i F. 791 Truust. Oprindelse Forstamt Lensahn V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK leu 4 FP. 673 Christian Als Str. Lyngdal 2s 3 0.91 2 Europæisk lærk: 4 farkloner. Japansk lærk: 1 moderklon V Vedproduktion DK bpe 3 FP. 788 Knuthenborg/ Levinsen & Abies Knuthenborg, Strandtofte 701c 0-100 3 1.1 3 A Alléer og parkanlæg DK bpu 3 FP. 789 Dyrelund Dyrelund Dyrelund 0-100 3 0.8 3 A Alléer og parkanlæg DK qro 3 FP. 801 Bregentved Grevindeskoven Poggensten 1442 55°37' 12°04' 40 2 7,20 2 Danmark V Vedproduktion DK qro 3 FP. 802 Bregentved Grevindeskoven Ulstruplund 1451 55°38' 12°05' 40 2 2,32 2 Holland V Ved DK qro 2 F. 129 a Lundsgård Storskoven div. afd. 0-100 2 3.70 3 V Vedproduktion DK fsy 4 F. 13 NST, Trekantsområdet Midtskov 8782b 0-100 2 5.20 3 V Vedproduktion DK tpi 2 F. 146 Knuthenborg Parken Svanesøen 0-100 2 0.40 3 V Vedproduktion DK qro 4 F. 148 * NST, Vestsjælland Taastrup 1268a 0-100 2 3.30 2 Næppe Danmark eller Holland V Vedproduktion DK qpe 2 F. 212 Løvenholm Højholt 40-46 0-100 2 1.0 2 Danmark V Vedproduktion DK pni 2 F. 245 Rugaard Strandplantagen 104b,105c,d 0-100 2 2.00 3 V Vedproduktion DK pni 2 F. 246 NST, Vestsjælland Sonnerup 17b, 12a,j, 6a, 13d 0-100 2 7.50 3 V Vedproduktion DK qro 2 F. 250 NST, Trekantsområdet Kærskov 188, 189 0-100 2 6.20 2 Frø modtaget fra Darmstadt V Vedproduktion DK lde 2 F. 272 Vallø Stifts Skovbrug Skovhusvænge 52c 0-100 2 0.60 3 V Vedproduktion DK fsy 2 F. 277 Steensgård Stubbedam 39b 40a,f 42a 0-100 2 2.8 4.1 6.3 2 Danmark V Vedproduktion DK qro 4 F. 286 * NST, Trekantsområdet Midtskov 5770a 5771a 5772a, 5772b 0-100 2 5.9 10.9 6.5 2 Holland V Vedproduktion DK tpi 2 F. 290 Frijsenborg Borridsø 1010b 0-100 2 0.40 3 V Vedproduktion DK fsy 2 F. 336 Rathlousdal Tornsbjerg 637a 0-100 2 1.00 2 Danmark V Vedproduktion DK aps 2 F. 338 NST, Trekantsområdet Boller Nederskov 3 0-100 2 3.20 2 2. generation i Danmark V Vedproduktion DK qru 2 F. 359 NST, Nordsjælland Sonnerup 2371b 0-100 2 0.50 3 V Vedproduktion DK qro 4 F. 369 * Pederstrup Bøgeskoven 55 0-100 2 3.30 2 Holland V Vedproduktion DK qro 2 F. 370 c Fanefjord Fanefjord IIc 0-100 2 2.70 2 Holland V Vedproduktion DK lde 2 F. 374 NST, Østsjælland Ravnsholt 1119c (østdel) 0-100 2 1.80 3 V Vedproduktion DK fex 2 F. 375 Ravnholt Skovbrug Kohaven VIII,35 0-100 2 2.80 2 Pederstrup skovdistrikt, DK V Vedproduktion DK qro 2 F. 380 NST, Vestsjælland Annebjerg 86 0-100 2 10.50 3 V Vedproduktion DK aps 2 F. 382 Margaard Storskov; Tværskov 7k,8k+I 9f+g 0-100 2 3.50 2 2.-3. generation i Danmark V Vedproduktion DK cla 2 F. 394 Corselitze Hovedskov VII, 7f 0-100 2 0.90 3 V Vedproduktion DK lka 2 F. 40 a Sostrup Overskov 25 0-100 2 3.50 3 V Vedproduktion DK lka 2 F. 40 c Sostrup Overskov 12 0-100 2 0.70 2 F. 40a, Sostrup V Vedproduktion DK apr 4 F. 402 * Overgård Overgård 6 0-100 2 2.90 2 F. 240a, Frijsenborg G Juletræer og pyntegrønt DK apr 4 F. 404 * Linå Vesterskov Linå Vesterskov 6a 10c 16c 40c 41n 84c 87m 0-100 2 0.60 0.20 0.30 3.00 0.80 0.40 2 F. 240a, Frijsenborg F. 240a F. 240a F. 240a F. 240a F. 240a F. 240a G Juletræer og pyntegrønt DK lka 2 F. 410 NST, Sønderjylland Frøslev 3573a 0-100 2 2.10 2 F. 40d, Sostrup V Vedproduktion DK fsy 2 F. 413 NST, Sønderjylland Gråsten 3001-3202 skovp.ex. Buskmose 0-100 2 273.50 2 Danmark V Vedproduktion DK pni 2 F. 418 Rugaard Strandplantagen 108b,e 0-100 2 3.50 3 V Vedproduktion DK fsy 2 F. 419 Holstenshuus Pipstorn; Enemærket 29c 33h 0-100 2 2,95 ha 2 Danmark Danmark V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK cla 2 F. 420 Langesø Katshegne 25f 0-100 2 2.50 3 V Vedproduktion DK pme 2 F. 421 Langesø Blæsbjerg 90c 0-100 2 1.10 2 F. 58, Langesø V Vedproduktion DK pme 2 F. 424 Langesø Blæsbjerg 100e 0-100 2 3.80 2 F. 58, Langesø V Vedproduktion DK qro 2 F. 425 Tølløse skov Dyrehaven 3d (syd for spor), 3e, 6,7a,12a 0-100 2 16.10 2 Holland V Vedproduktion DK cla 2 F. 426 NST, Trekantsområdet Boller Nederskov 17d 0-100 2 0.50 3 V Vedproduktion DK psi 2 F. 446 Frijsenborg Gl. Dyrehave 2408a 2408b 0-100 2 1.00 2 F. 235a Røgen skov afd. 11 Frijsenborg V Vedproduktion DK apr 4 F. 480 * Frijsenborg Hagsholm 1119a 0-100 2 3.50 2 F. 240a, Frijsenborg G Juletræer og pyntegrønt DK qro 2 F. 484 Stensballegård Stensballe skov 11b,23a 0-100 2 4.00 2 Holland V Vedproduktion DK fsy 2 F. 496 NST, Nordsjælland Gribskov 335a 0-100 2 4.00 2 Tjekkoslovakiet V Vedproduktion DK fsy 2 F. 497 NST, Nordsjælland Harager Hegn 192d, 198b 0-100 2 3.00 3 V Vedproduktion DK fsy 2 F. 498 Petersgård Viemose 124b, 124c 0-100 2 4.20 2 Holland, Tjekkoslovakiet V Vedproduktion DK fsy 2 F. 498 Petersgård Viemose 124b, 124c 0-100 2 4.20 2 Holland, Tjekkoslovakiet V Vedproduktion DK qro 2 F. 499 Petersgård Viemose 28a 0-100 2 1.70 2 Holland V Vedproduktion DK qro 2 F. 499 Petersgård Viemose 28a 0-100 2 1.70 2 Holland V Vedproduktion DK qro 2 F. 503 Bregentved Sofiendal Hestehave 1243 0-100 2 6.20 2 Holland V Vedproduktion DK qro 2 F. 504 Bregentved Sonnerup Byskov 1461 0-100 2 2.10 2 Holland V Vedproduktion DK qro 2 F. 505 Bregentved Østerskov 1627 0-100 2 7.30 2 Holland V Vedproduktion DK qro 2 F. 506 Bregentved Ganneskov 1838 55°29' 12°15' 0-100 2 8.50 2 Holland V Vedproduktion DK qro 2 F. 507 Bregentved Ganneskov 1835 55°29' 12°15' 0-100 2 10.60 2 Holland V Vedproduktion DK fsy 2 F. 509 Bregentved Grevindeskoven 1401a 0-100 2 4.00 2 Tjekkoslovakiet V Vedproduktion DK aps 2 F. 511 Bregentved Kæderup Tykke 1580e 0-100 2 1.20 2 Bregentved,¬ Nyskov afd. 22 V Vedproduktion DK qro 2 F. 512 Gjorslev Magleby Skov 71a 0-100 2 3.40 2 Holland V Vedproduktion DK pab 2 F. 523 NST, Himmerland Vedsted 21a 0-100 2 4.10 2 Buderupholm V Vedproduktion DK ano 2 F. 526 NST, Vendsyssel Tversted klitpltg. 599d 0-100 2 0.70 3 G Juletræer og pyntegrønt DK ano 2 F. 527 NST, Vendsyssel Tversted klitpltg. 623c 0-100 2 1.90 3 G Juletræer og pyntegrønt DK fsy 2 F. 529 Bregentved Haslev Orned 1049a 55°34' 11°96' 0-100 2 3.40 2 Tjekkoslovakiet V Vedproduktion DK aps 2 F. 530 Bregentved Dyrehaven 1193a 0-100 2 0.70 2 Nyskov afd. 22¬ Bregentved V Vedproduktion DK aps 2 F. 531 Bregentved Boholte 1310a 55°37' 12°02' 0-100 2 1.60 2 Nyskov afd. 22¬ Bregentved V Vedproduktion DK apr 2 F. 545 Bidstrup; (Jylland) Volstrup 182a 0-100 2 1.60 3 G Juletræer og pyntegrønt DK qro 2 F. 546 Erholm Søndergårde 410a 0-100 2 1.60 2 Næppe Danmark V Vedproduktion DK fsy 2 F. 547 NST, Fyn Vestre Stigtehave 710a 0-100 2 2.40 2 Næppe Danmark V Vedproduktion DK qro 2 F. 548 NST, Fyn Østre Stigtehave 730b 0-100 2 1.80 2 Næppe Danmark V Vedproduktion DK qro 2 F. 549 NST, Fyn Østre Stigtehave 722b,725b 0-100 2 3.20 2 Næppe Danmark V Vedproduktion DK qro 2 F. 550 NST, Fyn Bræmlevænge 742a 0-100 2 2.00 2 Næppe Danmark V Vedproduktion DK qro 2 F. 551 NST, Fyn Bræmlevænge 747a 0-100 2 2.20 2 Næppe Danmark V Vedproduktion DK qro 2 F. 552 Øllingsøe Løjet 46a 0-100 2 2.60 2 Næppe Danmark V Vedproduktion DK qro 2 F. 553 Øllingsøe Løjet 47a 0-100 2 3.50 2 Næppe Danmark V Vedproduktion DK psi 2 F. 556 Frijsenborg Fajstrup 3708h 0-100 2 0.70 2 F. 25e, Meilgård V Vedproduktion DK aps 2 F. 566 Selsø-Lindholm Overdrevskov 27b 0-100 2 2.50 3 V Vedproduktion DK cbe 2 F. 567 Bregentved Kæderup Tykke 1585a 0-100 2 3.10 3 V Vedproduktion DK qro 2 F. 569 Frijsenborg Tinning 3207a 0-100 2 4.90 2 Holland V Vedproduktion DK qro 2 F. 570 Frijsenborg Houlbjerg 1332e 1350a 0-100 2 5.40 2 Holland V Vedproduktion DK qro 2 F. 574 NST, Sønderjylland Drenderup 890a 0-100 2 6.40 2 Holland V Vedproduktion DK qro 2 F. 575 NST, Sønderjylland Fovslet 871a 0-100 2 8.10 2 Holland V Vedproduktion DK qro 2 F. 577 NST, Trekantsområdet Stenderup; Sønderskov 4816,4820c 816b 0-100 2 11.10 2 Næppe Danmark formodentlig Holland V Vedproduktion DK qro 2 F. 578 NST, Trekantsområdet Stenderup; Nørreskov 722a 0-100 2 3.10 2 Holland V Vedproduktion DK fsy 2 F. 579 NST, Trekantsområdet Stenderup; Nørreskov 733a, 734a 0-100 2 10.00 3 V Vedproduktion DK pme 2 F. 580 Linå Vesterskov Linå Vesterskov 130a 0-100 2 0.70 2 F. 41b, Linå Vesterskov V Vedproduktion DK pme 2 F. 581 Linå Vesterskov Linå Vesterskov 24g 0-100 2 1.10 2 F. 41a og F. 41b, Linå Vesterskov V Vedproduktion DK pme 2 F. 582 Linå Vesterskov Linå Vesterskov 60c,g 0-100 2 1.20 2 F. 41a og F. 41b, Linå Vesterskov V Vedproduktion DK the 2 F. 583 Linå Vesterskov Linå Vesterskov 22c 0-100 2 0.60 2 F. 42, Linå Vesterskov V Vedproduktion DK the 2 F. 584 Linå Vesterskov Linå Vesterskov 81f 0-100 2 0.50 2 F. 42, Linå Vesterskov V Vedproduktion DK the 2 F. 585 Linå Vesterskov Linå Vesterskov 101f 0-100 2 0.50 2 F. 42, Linå Vesterskov V Vedproduktion DK psy 2 F. 586 NST, Midtjylland Hastrup 764b 764f 0-100 2 2.50 2 Sæverås, Norge V Vedproduktion DK apr 2 F. 587 NST, Vestjylland Fejsø 1514a 0-100 2 12.50 2 Boller G Juletræer og pyntegrønt DK qro 2 F. 590 Barritskov Sønderskov 3f 0-100 2 2.0 2 Ikke Danmark V Vedproduktion DK qro 2 F. 591 Barritskov Barrittykke 43a 0-100 2 4.1 2 Holland V Vedproduktion DK pme 2 F. 594 Løvenholm Højholt 51-i-2 0-100 2 1.20 2 Udvalgte træer i Linå Vesterskov V Vedproduktion DK fsy 4 F. 596 NST, Nordsjælland; DTU Lyngby Avenuen 0-100 2 5.20 2 Sihlwald, Schweiz V Vedproduktion DK fsy 2 F. 599 Holsteinborg Ludvigskoven VII, 15a 0-100 2 2.30 2 Tjekkoslovakiet V Vedproduktion DK qro 2 F. 600 Orenæs Nr. Alslev 219a 0-100 2 2.40 3 V Vedproduktion DK fsy 2 F. 601 Sorø Akademi Grydebjerg 501,512 0-100 2 16.40 2 V Vedproduktion DK qro 2 F. 611 Sorø Akademi Alsted 902c 0-100 2 5.00 3 V Vedproduktion DK tco 2 F. 613 NST, Sønderjylland Stenderup; Sønderskov 809c 0-100 2 1.90 2 Vindeholme (ca. 10% Draved) V Vedproduktion DK pme 2 F. 617 Langesø Sjormarken 47 0-100 2 3.00 2 F. 58 og F. 321, Langesø V Vedproduktion DK pme 2 F. 618 Langesø Ruehed 37 0-100 2 2.70 2 F. 58, Langesø V Vedproduktion DK apr 4 F. 621 * Løvenholm Højholt 10-p-1 0-100 2 0.5 2 Hagsholm afd. 16, Frijsenborg V Vedproduktion DK fsy 2 F. 625 Bregentved Grevindeskoven 1414a 0-100 2 2.30 2 Holsten V Vedproduktion DK qro 2 F. 627 Bregentved Haslev Orned 1067a 55°34' 11°96' 0-100 2 4.50 2 Holland V Vedproduktion DK tpi 2 F. 63 a Langesø Katshegne 29f, 1 0-100 2 1.10 3 V Vedproduktion DK qro 2 F. 631 Bregentved Boholte 1322a 55°37' 12°02' 0-100 2 4.20 2 Danmark V Vedproduktion DK qro 2 F. 637 Knuthenlund Ugleholt 16g 0-100 2 2.30 2 Holland V Vedproduktion DK aps 2 F. 640 NST, Østsjælland Ganløse Ore 218c 0-100 2 1.70 2 3. generation fra von Langens plantage. Fra Ganløse Ore. V Vedproduktion DK qro 2 F. 641 NST, Trekantsområdet Stagsrode 298 a 0-100 2 4.50 2 Næppe Danmark V Vedproduktion DK qro 2 F. 646 Knuthenborg Havløkkerne 92 c,d 0-100 2 5.30 2 Næppe Danmark V Vedproduktion DK qro 2 F. 647 Knuthenborg Merritskov 27 a 0-100 2 1.50 2 Næppe Danmark V Vedproduktion DK aps 2 F. 648 Bregentved Bregnemade 1104f 0-100 2 1.00 2 Gjorslev og Nyskov afd. 22, Bregentved V Vedproduktion DK qro 2 F. 649 Bregentved Torp 1278a 0-100 2 2.60 2 Bregentved, Danmark V Vedproduktion DK qro 2 F. 653 Bregentved Ganneskov 1848a 55°29' 12°15' 0-100 2 9.70 2 Holland V Vedproduktion DK qro 2 F. 655 Bregentved Boelskov 1933 a,b,c 0-100 2 6.20 3 V Vedproduktion DK qro 2 F. 658 Bregentved Grevindeskoven 1421a 0-100 2 7.00 2 Danmark V Vedproduktion DK qro 2 F. 664 Aalholm Storskov 279 a 0-100 2 6.30 2 Holland V Vedproduktion DK ano 2 F. 665 Berritzgaard Hildesvig 217a 0-100 2 2.40 2 Ambrolauri Georgien G Juletræer og pyntegrønt DK qro 2 F. 666 Aalholm Hildesvig 204 a 0-100 2 4.30 3 V Vedproduktion DK ano 2 F. 668 Langesø Mørkemose; Blæsbjerg 88 92 0-100 2 0.50 2 Langesø F. 59 G Juletræer og pyntegrønt DK qru 2 F. 671 Langesø Dyrehaven 73 0-100 2 2.10 2 Holland V Vedproduktion DK agl 2 F. 677 NST, Fyn Sønderskovgård 130 a 0-100 2 1.0 2 F. 414, Forskningscentret V Vedproduktion DK qru 2 F. 678 Bregentved Bregentved Dyrehave 1204 d 0-100 2 1.00 2 Holland V Vedproduktion DK aps 2 F. 679 Gjorslev Magleby 93a,94a, 94c 0-100 2 6.50 2 Gjorslev V Vedproduktion DK fsy 2 F. 680 Gjorslev Magleby 80 b 0-100 2 1.30 2 Tjekkoslovakiet V Vedproduktion DK apr 2 F. 681 Mølleskov Mølleskoven 1p,2e,g,3g, 31d,e,f,m, 4k,n,5b,p,q,s,7b,g,h,9o,11b,c,12b,f,14f 0-100 2 7.80 2 Mølleskoven G Juletræer og pyntegrønt DK qro 2 F. 682 Rugaard Sønderskov 616 b 0-100 2 3.20 2 Ukendt, næppe Danmark V Vedproduktion DK qro 2 F. 686 Palsgaard gods A/S Lottrup 2 0-100 2 6.40 2 Sået med hollandske agern V Vedproduktion DK fsy 2 F. 692 NST, Trekantsområdet Stenderup Midtskov 5769a,5783a,5784a,5785a,5786a,5787b, 5789a,5791b,5796a,5798a, 5765c 0-100 2 46.90 2 Stenderup V Vedproduktion DK qro 2 F. 693 NST, Vestsjælland Tåstrup 1269 b 0-100 2 1.10 2 F. 148 Tåstrup skov afd. 268 V Vedproduktion DK qpe 2 F. 694 Salten Langsø Skærbæk 3d, nord og vest for ltr. e 0-100 2 1.80 3 Ukendt V Vedproduktion DK qpe 2 F. 695 Løndal Skovbrug I/S Ulstrup 46 E 0-100 2 2.00 2 Lokal V Vedproduktion DK tco 2 F. 699 Christianssæde Christianssæde 283 d 0-100 2 1.20 2 Vindeholme V Vedproduktion DK tco 2 F. 700 Christianssæde Christianssæde 124 c 0-100 2 0.60 2 Vindeholme V Vedproduktion DK qro 2 F. 701 Corselitze Corselitze 305 A 0-100 2 5.00 2 Holland V Vedproduktion DK qro 2 F. 702 Corselitze Corselitze 817 D 0-100 2 3.40 2 Holland V Vedproduktion DK fsy 2 F. 703 NST, Himmerland Ritmesterskov 155a 0-100 2 3.20 2 Formentlig Karpaterne V Vedproduktion DK fsy 2 F. 704 NST, Fyn Vestre Stigtehave 705 a 0-100 2 3.10 2 Formentlig Langeland V Vedproduktion DK fsy 2 F. 705 NST, Fyn Vestre Stigtehave 711 a 0-100 2 2.50 2 Formentlig Langeland V Vedproduktion DK qpe 2 F. 706 Ormstrup & Borreskov Borreskov 41 a 0-100 2 2.80 3 V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK qro 2 F. 716 NST, Trekantsområdet Bjerge Skov 3093a 0-100 2 7.60 3 V Vedproduktion DK aps 2 F. 718 NST, Trekantsområdet Rold Skov 4079a 0-100 2 2.50 3 V Vedproduktion DK qro 2 F. 720 NST, Trekantsområdet Bjerge Skov 3119a, 3119b 0-100 2 1.5¬ 1.3 3 V Vedproduktion DK ano 2 F. 721 NST, Trekantsområdet Ussinggård Sønderskov 221a,222j 0-100 2 1.40 2 F. 20, Boller G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK ano 2 F. 722 NST, Trekantsområdet Dallerup skov 4172d 0-100 2 0.50 2 F. 20, Boller G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK ano 2 F. 723 NST, Trekantsområdet Bjerge skov 3130a 0-100 2 0.90 2 F. 20, Boller G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK tpi 2 F. 725 Sorø Akademi Stenlille Nordskov 323b 0-100 2 1.00 3 V Vedproduktion DK qro 2 F. 726 Bramsløkke Vesterkobbel 11 0-100 2 1.35 3 V Vedproduktion DK qro 2 F. 727 Knuthenborg Indtægten 122a 0-100 2 2.61 3 V Vedproduktion DK fsy 2 F. 728 Munkebjerg Ørre Skov 21d 23a 0-100 2 0.26 1.69 2 Brahetrolleborg V Vedproduktion DK qro 2 F. 731 Ravnholt Skovbrug Kohaven; Eliselund 25 1a 0-100 2 3.61 2 Belgien V Vedproduktion DK aps 2 F. 733 Ravnholt Skovbrug Lykkesholm, Nymølle 12l og 12m vestlige del, vest for litra I 0-100 2 0.90 2 Ravnholt V Vedproduktion DK qpe 2 F. 735 NST, Søhøjlandet Nordskoven 134 a 0-100 2 3.80 2 Lokal V Vedproduktion DK pme 2 F. 736 NST, Søhøjlandet Nordskoven 123a+b 0-100 2 5.50 2 Langesø V Vedproduktion DK agr 2 F. 737 NST, Søhøjlandet Vesterskov 337 e 0-100 2 0.90 3 V Vedproduktion DK fsy 2 F. 739 Knuthenborg Merrit 38a 0-100 2 6.34 2 Knuthenborg, dansk V Vedproduktion DK qro 2 F. 741 Knuthenborg Knuthenborg Park 0-100 2 25.0 2 Dansk formodentlig Knuthenborg L Læplantnings- og værneformål Solitærtræer DK qro 2 F. 742 Brahetrolleborg Frydenborg 369,373 0-100 2 10.10 3 V Vedproduktion DK fsy 2 F. 743 Brahetrolleborg Galteløkke 275 0-100 2 3.15 2 Ukendt, formentlig udenlandsk V Vedproduktion DK aps 2 F. 745 Lundsgård Storskoven III 4 0-100 2 4.15 2 F. 269 Gjorslev V Vedproduktion DK qro 2 F. 746 Lundsgård Storskoven III 25-26 0-100 2 4.60 2 Ukendt, formentlig Hollandsk V Vedproduktion DK qru 2 F. 747 Herlufsholm Kalbyris 4j 0-100 2 1.30 3 V Vedproduktion DK qro 2 F. 748 Herlufsholm Kalbyris 1a, 4f 0-100 2 3.30 3 V Vedproduktion DK qro 2 F. 749 Herlufsholm Friheden 225d 0-100 2 3.09 3 V Vedproduktion DK qpe 4 F. 750(a) HedeDanmark A/S Skovfrø Stenholt Skov Camping- pladsen 0-100 2 1.33 1 L Læplantnings- og værneformål DK qpe 4 F. 750(b) HedeDanmark A/S Skovfrø Stenholt Skov 3a og 10 0-100 2 17.0 1 L Læplantnings- og værneformål DK qpe 4 F. 750(c) HedeDanmark A/S Skovfrø Stenholt Skov Matr. nr. 16 2 10.0 1 L Læplantnings- og værneformål DK qpe 4 F. 754 HedeDanmark A/S Skovfrø Hørbylunde; Den Jessen- Bushske Plantage 5b,6k,8d,10c,11g,19b, 22a, 23c, 33a, 34a 0-100 2 25.00-30.00 2 Naturbevoksning L Læplantnings- og værneformål DK qpe 4 F. 755(a) HedeDanmark A/S Skovfrø Linnebjerg Bakkeø St. Linnebjerg Matr. nr. 1a Tulstrup by 1 20,0 1 V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK qpe 4 F. 755(b) HedeDanmark A/S Skovfrø Linnebjerg Bakkeø Vester Linnebjerg 1 25,0 1 V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK qro 2 F. 759 A/S Plantningsselskabet Sønderjylland Fårhus plantage 15 2 4.00 2 Naturligt egekrat L Læplantnings- og værneformål DK qro 2 F. 761 Gunderslevholm Castrup Overdrev 231 b1 2 5.50 2 Dansk V Vedproduktion DK fsy 2 F. 762 Gunderslevholm Castrup Overdrev 226 a1 0-100 2 4.23 2 Dansk V Vedproduktion DK fsy 2 F. 763 Gunderslevholm Tvedevænget 139 a3 0-100 2 4.14 2 Dansk V Vedproduktion DK qro 2 F. 765 Løvenborg Østrup skov 132b og,133a 0-100 2 3.00 2 Hollandsk V Vedproduktion DK qro 2 F. 766 Løvenborg Nyrup og Fledskov 184a 0-100 2 2.20 2 Ukendt, men næppe dansk V Vedproduktion DK agr 2 F. 768 HedeDanmark A/S Skovfrø C. E. Flensborg 45a,b,c+46a 0-100 2 5.44 2 Courtenay Vancouver Island, BC V Vedproduktion DK qpe 2 F. 771 Nørlund Nørlund 37g 2 1.70 2 Agder, Norge V Vedproduktion DK qpe 2 F. 773 Nørlund Nørlund 50a og 210a 2 2.03 2 Agder, Norge V Vedproduktion DK qro 2 F. 776 Knuthenborg Skifterne 380e 0-100 2 1.92 3 V Vedproduktion DK qro 2 F. 777 Knuthenborg Indtægten 131a 2 1.59 2 Formentlig hollandsk. V Vedproduktion DK aps 2 F. 778 Orenæs Resle 422f 0-100 2 0.60 2 Nr. Alslev skov afd. 206, lokal dansk V Vedproduktion DK qro 2 F. 780 Ravnholt Skovbrug Sønderskov 27a 0-100 2 5.00 2 Dansk V Vedproduktion DK agl 2 F. 782 HedeDanmark A/S Skovfrø Tvilum Skovgård 726b og c 2 1.28 2 F. 667, Sønder Skovgaard V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål; Egnet til ammetræer DK lka 2 F. 783 Mellemskov Sostrup Overskoven 81a,88b,101a,101b 2 7.34 2 F. 40a. Sostrup afd. 25 V Vedproduktion DK cbe 2 F. 787 Knuthenborg Knuthenborg Parken 0-100 2 ca. 4 ha med¬ spredte træer 3 A+L Alléer og parkanlæg; Læplantnings- og værneformål DK tpl 2 F. 790 Petersgård Viemose skov 124c 0-100 2 0.13 3 V Vedproduktion DK tpl 2 F. 790 Petersgård Viemose skov 124c 0-100 2 0.13 3 V Vedproduktion DK pav 2 F. 791 HedeDanmark A/S Skovfrø Truust 723a 2 0.81 2 Tyskland, Lehnsahn V Vedproduktion DK qro 4 F. 792 HedeDanmark A/S Skovfrø Truust 977b 2 1.91 2 F. 148, Tåstrup V Vedproduktion DK bpu 2 F. 793 HedeDanmark A/S Skovfrø Truust 736a 2 0.19 2 Ukendt, formodentlig dansk. L Læplantnings- og værneformål DK apl 2 F. 794 Bregentved Grevindeskoven 1353b 0-100 2 0.68 2 V Vedproduktion DK pav 2 F. 795 Bodilsker Plantage Bodilsker Plantage matr. 124,208,240ay,240x 0-100 2 7.6 3 L Læplantnings- og værneformål DK qpe 4 F. 798 Løndal Skovbrug I/S Løndal Næs 7a og b 2 5.0 2 L Læplantnings- og værneformål DK qpe 2 F. 799 Banedanmark Tange 8 og 9 2 2.3 2 L Læplantnings- og værneformål DK pav 2 F. 800 Dyrelund Plantagen 2 0,45 2 V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK qro 4 F. 802 NST, Vestsjælland Tuse Næs 392a 2 8.00 2 F. 148 Tåstrup skov afd. 268 V Vedproduktion DK agl 2 F. 803 NST, Søhøjlandet True skov 929 c 2 2.0 2 Enghave skov afd. 350c. V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK aps 2 F. 804 NST, Østsjælland Vestskoven 743 e 2 1,5 2 V Vedproduktion DK pom 2 F. 805 NST, Østsjælland Vestskoven 666d 2 2.0 2 G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK psy 2 F. 806 NST, Midtjylland Guldforhoved 292b 2 2,0 2 F. 586 Hastrup med oprindelse Sæverås, Norge V Vedproduktion DK qro 4 F. 807 NST, Sønderjylland Gammelmosen 641a, 642a 2 10,0 2 F. 148 Taastrup V Vedproduktion DK ano 2 F. 808 NST, Sønderjylland Vestermark, Hjælm Skov 2289b, 2291c, 2296b, 2297a 2 5,1 2 Ambrolauri, Georgien G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK fsy 4 F. 809 NST, Vadehavet Lovrup Skov 247 c 2 1,0 2 Sihlwald, Schweiz V Vedproduktion DK lde 2 F. 81 NST, Hovedstaden Jægersborg Hegn 23 16 0-100 2 1.50¬ 3.00 2 F. 23, Boller F. 23, Boller V Vedproduktion DK pav 2 F. 810 Knuthenborg Binderiplantagen 634c 2 2.0 2 F. 670, Langesø V Vedproduktion DK pav 2 F. 811 NST, Søhøjlandet True Skov 938f 2 0.8 2 F. 670, Langesø (oprindelse Bornholm) V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK pme 2 F. 812 HedeDanmark A/S Skovfrø Valskov pltg. 11c 2 1.11 2 Afkom af Langesø F. 58 V Vedproduktion DK agr 2 F. 813 HedeDanmark A/S Skovfrø Valskov pltg. 31a + 32a + 32a 2 8.94 2 Courtenay/Melville, Vancouver Isl. Canada V Vedproduktion DK bpe 2 F. 814 NST, Kronjylland Randers Nørreskov 112c 2 1.0 2 Afkom af 40 plustræer fra F. 801, Jægerspris, der formodentlig er dansk V Vedproduktion DK qpe 4 F. 815 NST, Kronjylland Hald Ege 1131-1137, 1146, 1149-1150, 1163, 1176 2 176.0 1 L Læplantnings- og værneformål DK qro 4 F. 816 Valdemarskilde Valdemarskilde 1015 samt 1018-1022 2 0.7 2 F. 148 Bistrup, der næppe er dansk eller hollandsk V Vedproduktion DK bpe 2 F. 817 NST, Vestsjælland Høng Skov 4j 0-100 2 0.4 2 Afkom af 40 plustræer fra F. 801, Jægerspris, der formodentlig er dansk V Vedproduktion DK aps 2 F. 818 Damsbo skov Damsbo skov - 2 36.5 2 Lokal V Vedproduktion DK qro 4 F. 819 NST, Fyn Vigelsø Litra c,e,f,h,k,l 2 11.0 2 Afkom af F. 286, Stenderup Midtskov,SNS Trekantsområdet V Vedproduktion DK pni 2 F. 820 Grandhuus og Randers Flade Skov Grandhuus og Randers Flade Skov Djursland pltg. afd. 36a + 36ax 2 2.7 3 V+L Vedproduktion ¬ Læplantnings- og værneformål DK agr 2 F. 821 Meilgaard Overskoven 702g 2 0.5 2 Formodentlig Vancouver Island V Vedproduktion DK cla 2 F. 823 Hjedsbæk pltg. Hjedsbæk pltg. 22c 2 0.35 3 V Vedproduktion DK ano 2 F. 824 NST, Himmerland Mørkeskov 309b og 309d 2 3.5 2 Ambrolauri, Georgien G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK qro 2 F. 825 Christianssæde Christianssæde 175d 2 5.27 2 Formodentlige oprindelse F. 369 Pederstrup V Vedproduktion DK qpe 2 F. 826 Løvenholm Storskoven 769 a 2 4.05 2 F. 212 Løvenholm V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK tco 2 F. 827 Rudbjerggård Vindeholme 108b, 109b, 112a, 113a, 138a, 138c, 139a, 139b, 140a, 140e, 140g, 141a 2 ca. 25.0 2 Dansk V Vedproduktion DK agr 2 F. 828 NST, Vestsjælland Mosemark Skov Tuse Næs 2 2.0 2 Hornet pltg., afd. 468b V Vedproduktion DK agl 2 F. 829 Skjoldenæsholm Skovbrug Højbjerg skov 291 b 2 3.99 2 Klibbal Ignaberga S01/067, Sverige V Vedproduktion DK ano 2 F. 830 NST, Storstrøm Ovstrup Skov 12 2 4.9 2 Ambrolauri, Tlugi, Georgien G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK tpl 2 F. 832 Aage Jensen Fonden Rågø 1a 0-100 2 0.5 2 L Læplantnings- og værneformål. Vækstregion: b) Kystnære danske lokaliteter DK agr 2 F. 833 NST, Trekantsområdet Stenderup Nørreskov 5761 b 2 2.43 2 Canada, Vancouver Island V Vedproduktion DK agl 2 F. 834 Dyrelund Dyrelund 12 2 0.6 2 V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK apr 2 F. 835 Næsbyholm Gods Næsbyholm Storskov 94 2 5,02 2 Østre Palsgaard G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK bpe 2 F. 836 Dyerlund Dyrelund 24 2 0.35 2 L Læplantnings- og værneformål DK cbe 2 F. 838 NST, Trekantsområdet Stenderup Sønderskov 4809 d 2 1.0 3 V Vedproduktion DK leu 2 F. 839 NST, Vestsjælland Mosemark skov 390 f 2 2.8 2 F. 374 Ravnsholt V Vedproduktion DK agl 2 F. 840 NST, Vestsjælland Mosemark skov 391 j 2 0.82 2 F. 2 Gråsten V Vedproduktion DK fsy 4 F. 841 HedeDanmark Laugesen pltg. 998a 2 1.0 2 Sihlwald, Schweiz V Vedproduktion DK apr 2 F. 842 NST, Himmerland Vedsted 325 2 1.1 2 F. 240a Frijsenborg - provebniens F. 402 Overgård afd. 6 G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK ano 2 F. 843 Knuthenborg/ Levinsen & Abies Knuthenborg, Strandtofte 704j 2 1.21 2 Borjomi-Akaldaba afd. 16, Georgien G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt) DK ano 2 F. 844 Knuthenborg/ Levinsen & Abies Knuthenborg, Strandtofte 701d 2 2.07 2 Ambrolauri-Tlugi afd. 10, Georgien G Grøntproduktion (juletræer og klippegrønt DK leu 2 F. 845 NST, Fyn Sønderskovgård 134b 2 6.0 2 Sydlig del: 1 japansk mor-klon, 2 europæiske far-kloner. Nordlig nyere del er frøafkom af F. 374 Ravnsholt V Vedproduktion DK pni 2 F. 846 NST, Vadehavet Stnsbæk pltg. 276b 2 2.0 2 F. 246 Sonnerup V Vedproduktion DK qro 2 F. 847 Møllerup Gods Møllerup skov 13 y 2 0.49 3 V Vedproduktion DK fsy 2 F. 849 Meilgaard Gods Nederskov 26, 29, 31, 37, 38 2 22.0 3 V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK pco 2 F. 850 HedeDanmark C. E. Flensborg 53 a 2 1.5 2 Formentlig afkom af C. E. Flensborg afd. 50b, som er afkom af Wedelsborg, Ørslev afd. 21-22 V Vedproduktion DK agr 2 F. 852 Svenstrup Højbjerg Skov 1315a 2 0.45 3 V Vedproduktion DK tpi 2 F. 853 Svenstrup Vesterskoven 92b 2 0.32 3 V Vedproduktion DK pom 2 F. 854 HedeDanmark Valskov pltg. 42a 2 1.09 2 Hamburg, Ohlsdorf, Friedhof (D). Oprindelse Serbien V Vedproduktion DK agr 2 F. 855 Lindenborg Lindenborg 202 e, 204 e, 209 c 2 3.42 2 Poulsbo, Washington V Vedproduktion DK qpe 4 F. 856 HedeDanmark Laugesen pltg. 998b 2 1.05 2 F. 750 Stenholt L Læplantnings- og værneformål DK apr 4 F. 857 HedeDanmark C. E. Flensborg 19b 3 1,93 2 Afkom fra FP. 623 G Grøntproduktion DK qru 2 F. 858 Svenstrup Gammerød 386a 2 4.26 3 V Vedproduktion DK csa 2 F. 859 Svenstrup Ryttermosen 1273e 2 0.18 3 V Vedproduktion DK the 2 F. 860 Vesterskoven Vesterskoven 76f 2 0.25 3 V Vedproduktion DK qru 2 F. 861 HedeDanmark C. E. Flensborg 17b, 20b, 21b 2 1,53 2 2 nederlandske provinienser: Loenen og Delden. 5 danske provinienser: Silkeborg 1956 Knuthenborg 1956 Mariebjerg Kirkegård 1956 Hindsgavl 1956 Houlbjerg afd. 33 Frijsenborg 1956 V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK pom 2 F. 862 Rye Nørskov Rye Nørskov 312c 0-100 2 1,60 3 V Vedproduktion DK qro 2 F. 863 NST, Nordsjælland Høng Skov 984a, 985b, 988a 0-100 2 7,1 2 F. 148 Taastrup & F. 693 Taastrup v Vedproduktion DK cla 2 F. 864 HedeDanmark Den Jenssens - Buchske Plantage 7i 56°12' 9. °. 4' 121 2 0,28 2 Sandsynligvis afkom Langesø F64 V+G Vedproduktion ¬ Grøntproduktion DK psi 2 F. 865 HedeDanmark Den Jenssens - Buchske Plantage 28 56°12' 9. °39' 121 2 2,64 2 Afkom fra Queen Charlotte isl. V Vedproduktion DK fsy 2 F. 866 Bidstrup Gods Volstrup 185c, 186a 0-100 2 3,22 3 v DK pop 4 K. 3 HedeDanmark A/S Skovfrø Brønlundgaard planteskole 20, 23 5 0.63 2 Populus maximowiezii x Populus trichocarpa O. P. 42 V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK pop 4 K. 4 Akkerup planteskole, Haarby Akkerup planteskole TH 17-18,TH 25-26 samt 10-0-B1 55°23' 10°14' 5 383 m langt hegn + 0.92 ha 2 Populus maximowiezii x Populus trichocarpa O. P. 42 V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK pop 4 K. 5 Aarestrup planteskole Aarestrup planteskole Mark 61 Ø 5 0.55 2 Populus maximowiezii x Populus trichocarpa O. P. 42 V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK pop 4 K. 6 Højmoses planteskole Højmoses planteskole Mark 11, bed 25-31 5 0.6 2 Populus maximowiezii x Populus trichocarpa O. P. 42 V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK pop 4 K. 7 Johansens planteskole, Børkop Johansens planteskole afd. 38 5 0.6 ha + 1560 m hegn Populus maximowiezii x Populus trichocarpa O. P. 42 V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål DK pop 4 K. 8 HedeDanmark Laugesen Plantage 1j 0 5 0,47 2 V+L Vedproduktion Læplantnings- og værneformål Supplerende oplysninger Mærkning og følgedokumentation knyttet til certificerede partier 1. Almindelige bestemmelser Mærkningen skal være let læselig, uden rettelser og må ikke kunne udviskes. Er partiet emballeret, kan mærkningen enten anføres direkte på emballagen eller på en mærkeseddel, der på forsvarlig måde er fastgjort til emballagen. Er partiet ikke emballeret, skal det være mærket således, at det tydeligt fremgår, hvad det omfatter. Farve på mærkesedler: Følgende farver på mærkesedler skal anvendes: Gul: »Lokalitetsbestemt formeringsmateriale« Grøn: »Udvalgt formeringsmateriale« Lyserød: »Kvalificeret formeringsmateriale« Blå: »Afprøvet formeringsmateriale« Der kan dog også anvendes hvid mærkeseddel til alle kategorier, såfremt kategorien tydeligt er anført. 2. Kategorier, under hvilke formeringsmateriale fra forskellige typer grundmateriale kan markedsføres Type grundmateriale Kategori forstligt formeringsmateriale (farve på mærkat, hvis mærkat eller dokument anvendes) Lokalitetsbestemt (gul) Udvalgt (grøn) Kvalificeret (lyserød) Afprøvet (blå) Frøkilde X Bevoksning X X X Frøplantage X X Familie-forældreplante X X Klon X X Klonblanding X X 3. Indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning Formeringsmateriale skal under indsamling løbende emballeres og mærkes. Mærkeseddel og indlægsseddel skal ledsage partiet under forarbejdningen. Hver pakningsenhed skal være forsynet med en ydre mærkeseddel og en indlægsseddel, der hver indeholder nedenstående oplysninger: 1) Stamcertifikat-nummer 2) Botanisk navn 3) Kategori: »udvalgt«, »kvalificeret«, »afprøvet« eller »lokalitetsbestemt« 4) Formål: vedproduktion, værn- og læplantningsformål, juletræ- og klippegrøntproduktion, allé- og parkplantninger, eller biomasseproduktion. 5) Typen af grundmaterialet: »Frø« eller »Vegetativt formeringsmateriale« 6) Kåringsnummer 7) For frø: Modningsår 8) For planter: Alder og type på plantemateriale, der er bestemt til udplantning 9) »Genetisk modificeret« hvis materialet hidrører fra grundmateriale, der består af en genetisk modificeret organisme 4. Markedsføring Ved markedsføring skal formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter og certificeret materiale af de i bilag 2, del B, nævnte træarter, udover de ovenfor under afsnit 3, nr. 1-9, nævnte oplysninger ledsages af en mærkeseddel eller anden dokumentation fra leverandøren (leverandørdokument) med følgende yderligere oplysninger: 1) Leverandørens navn og adresse 2) Mængde leveret 3) For formeringsmateriale, som er af kategorien »afprøvet«, kan der tilføjes »midlertidigt godkendt«, hvis Landbrugsstyrelsen har givet tilladelse hertil 4) For vegetativt formeringsmateriale angives som supplerende oplysning, hvis planterne er dannet ved vegetativ formering 5) For frø: Analyseresultater opnået ved brug af internationalt anerkendte analysemetoder: a) Renhed: vægtprocent rene frø, andre frø og affald i det produkt, som markedsføres som et parti frø b) Spireprocent af rent frø (eller evt. levedygtighedsprocent efter anden angiven metode) c) Vægten af 1000 rene frø d) Antal spiredygtige frø pr. kg (eller evt. antal levedygtige frø pr. kg) Udover de ovenfor anførte oplysninger kan der for plantedele af Populus spp., der opfylder de i bilag 6, afsnit 4, nævnte kvalitetskrav, anføres klassebetegnelse på mærkeseddel eller leverandørdokument. Hvis spireprocenten ikke kendes på leveringstidspunktet, skal det angives, at den efterfølgende vil blive oplyst. Udover de ovenfor anførte oplysninger skal danske partier med frø af Larix x eurolepis (hybridlærk) mærkes med oplysning om konstateret hybridprocent, jf. bilag 7, afsnit 5. Retningslinjer for indsamling og forarbejdning af certificeret formeringsmateriale Formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale af træarter nævnte i bilag 2, del B, må kun indsamles efter forudgående anmeldelse til Landbrugsstyrelsen. Anmeldelsen skal være styrelsen i hænde senest 10 arbejdsdage før indsamlingen agtes påbegyndt. 1. Afgrænsning af indsamlingsområde Den ansvarlige indsamlingsleder skal sikre, at 1) området er tydeligt afgrænset/afmærket, og 2) indsamling kun sker i dette område. 2. Indsamling Den ansvarlige indsamlingsleder skal sikre, at 1) indsamlerne kun samler formeringsmateriale af den kårede art på høstlokaliteten inden for den godkendte bevoksning/plantage, 2) der i formeringsmaterialet er en passende repræsentation fra grundmaterialet. Ved indsamling i bevoksninger kåret i kategorien »udvalgt« til formålene vedproduktion eller værn- og landskabsformål, skal der samles mindst 50 individer i den godkendte bevoksning, og 3) der løbende føres regnskab over de faktisk indsamlede mængder formeringsmateriale. 3. Forarbejdning Det skal sikres, at 1) partier holdes forsvarligt adskilt og at forarbejdnings- og sorteringsudstyr rengøres grundigt efter behandling af hvert parti, og 2) der foreligger dokumentation for oprindelse og mængde af de behandlede partier. Kvalitetskrav til formeringsmateriale Formeringsmateriale fra træarter og kunstige hybrider nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale fra arter nævnt i bilag 2, del B, skal opfylde nedenstående kvalitetskrav. 1. Krav, som skal være opfyldt for partier af frugter og frø a) Partier af frugter og frø må ikke markedsføres, medmindre partiet har en artsrenhed på mindst 99 %. b) Uanset litra a, skal frugt- eller frøpartiets artsrenhed oplyses for nært beslægtede arter, bortset fra kunstige hybrider, såfremt den ikke er på mindst 99 %. 2. Krav, som skal være opfyldt for plantedele Plantedele skal være af rimelig gængs kvalitet. Ved afgørelse, af hvad der skal forstås ved »rimelig gængs kvalitet«, tages almindelige egenskaber, sundhed og passende størrelse i betragtning. 3. Krav, som skal være opfyldt af plantemateriale bestemt til udplantning Plantemateriale skal være af rimelig gængs kvalitet. Ved afgørelse, af hvad der skal forstås ved »rimelig gængs kvalitet«, tages almindelige egenskaber, sundhed, levedygtighed og fysiologisk kvalitet i betragtning. 4. Krav til normer for ydre beskaffenhed af Populus spp. formeret ved stængelstiklinger eller sættestænger A. Stængelstiklinger: Stængelstiklinger af Populus spp. anses ikke for at være af rimelig gængs kvalitet, hvis de har nogen af følgende fejl: a) Deres ved er over to år gammelt. b) De har mindre end to veldannede knopper. c) De har nekroser eller udviser skade forårsaget af skadegørere. d) De viser tegn på udtørring, for høj temperatur, skimmel eller råd. Stiklingerne skal være - mindst 20 cm lange og - have en topdiameter på 8 mm (Klasse 1) eller 10 mm (Klasse 2). B. Sættestænger: Sættestænger anses ikke for at være af rimelig gængs kvalitet, hvis de har nogen af følgende fejl: a) Deres ved er over tre år gammelt. b) De har mindre end fem veldannede knopper. c) De har nekroser eller udviser skade forårsaget af skadegørere. d) De viser tegn på udtørring, for høj temperatur, skimmel eller råd. e) De har skader bortset fra snit fra beskæring. f) De er flerstammede. g) Stammen er stærkt krummet. Størrelsesklasser for sættestænger: Klasse Mindstediameter ved midthøjde (mm) Mindstehøjde (m) N 1 6 1,50 N 2 15 3,00 5. Krav til hybridprocent i Larix x eurolepis (hybridlærk) som certificeres i Danmark og til markedsføring i Danmark Danske partier af frø af hybridlærk må ikke markedsføres i Danmark, medmindre partiet har en hybridprocent på minimum 60. Der skal foreligge resultat af en analyse af hybridprocenten i alle markedsførte frøpartier. Analysen skal være foretaget på frø (testprøven) som er repræsentativ for høståret. Dette sikres ved at udtage testprøven repræsentativt fra hele frøpartiet fra et givent høstår, eller ved at analysere en testprøve af frø fra en prøvehøst. En prøvehøst skal være repræsentativ for hele høsten, foretaget ved indsamling af kogler fra mindst 10 frøtræer (rameter) fordelt over frøplantagen. Hybridprocenten bestemmes på testprøven med en DNA-baseret eller tilsvarende metode, som kan afgøre om hvert testet frø er hybrid. Analysen skal foretages på mindst 90 frø. Hvis analysen foretages på spirede frø, skal disse være repræsentative for spiredygtigt frø i testprøven. Især skal det undgås at de spirede frø kun repræsenterer de frø, der spirer hurtigst. Derfor skal andelen af testede frø svare til (eller være højere end) spireprocenten i hele testpartiet. Virksomheder, som indsamler og har ansvar for markedsføring af hybridlærken skal have en skriftlig procedure for test af hybridprocent. Import af forstligt formeringsmateriale fra tredjelande 1. Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående anmeldelse Frø, planter og plantemateriale, af arter opført i bilag 2, del A, med oprindelse i Canada, Schweiz, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA, må importeres, hvis materialet er certificeret efter OECD-reglerne i kategorien »lokalitetsbestemt«, »udvalgt« eller »kvalificeret«. A. Særlige krav ved import af frø produceret i Canada, Schweiz, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA 1. Frø skal være officielt certificeret som hidrørende fra godkendt grundmateriale, og emballagen skal være lukket i overensstemmelse med OECD-ordningen vedrørende skovfrø og -planter. En officiel OECD mærkeseddel skal være fastgjort til hvert parti frø og ledsages af enten en kopi af det officielle OECD-herkomstcertifikat eller et dokument fra leverandøren med alle de oplysninger, der er indeholdt i det officielle OECD-herkomstcertifikat, samt leverandørens navn. 2. OECD-mærkesedlen eller dokumentet fra leverandøren vedrørende frø skal desuden omfatte følgende supplerende oplysninger, så vidt muligt vurderet efter internationalt anerkendte teknikker: a) Renhed: vægtprocent rene frø, andre frø og affald i det produkt, der markedsføres som et parti frø. b) Spireprocenten for rene frø eller — hvis det er umuligt eller upraktisk at vurdere spireprocenten — levedygtighedsprocenten med henvisning til en nærmere angivet metode. c) Vægten af 1.000 rene frø. d) Antal spiredygtige frø pr. kg produkt markedsført som frø eller — hvis det er umuligt eller upraktisk at vurdere antallet af spiredygtige frø — antal levedygtige frø pr. kg. 3. Uanset punkt 2 kan de deri nævnte supplerende oplysninger vedrørende frøkontrolproceduren med anvendelse af internationalt anerkendte teknikker fremlægges af den leverandør, der importerer frø, forud for første markedsføring i Fællesskabet. 4. For at frø fra samme års høst hurtigt kan stilles til rådighed, kan frø markedsføres af den leverandør, der importerer det, indtil den første køber, uden at de i punkt 2, litra b) og d), fastsatte krav er opfyldt. Den leverandør, der importerer det pågældende produkt, skal snarest muligt erklære, at kravene i punkt 2, litra b) og d), er opfyldt. 5. Kravene i punkt 2, litra b) og d), gælder ikke for små mængder frø, som defineret i Kommissionens forordning 2301/2002/EF af 20. december 2002 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår definitionen af små mængder frø. 6. Partier af frø skal have en artsrenhed på mindst 99 %. For nært beslægtede arter, bortset fra kunstige hybrider, skal frugt- eller frøpartiets artsrenhed dog oplyses på mærkesedlen eller dokumentet fra leverandøren, såfremt den ikke er på mindst 99 %. 7. Uanset punkt 1 kan passende mængder frø være fremstillet af ikke godkendt grundmateriale, såfremt a) frøene skal bruges til forsøg, videnskabelige formål eller genetisk bevarelse, b) det klart er godtgjort, at frømaterialet ikke er bestemt til skovbrugsformål. B. Særlige krav ved import af plantemateriale bestemt til udplantning produceret i Canada, Schweiz, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA 1. Plantemateriale bestemt til udplantning skal produceres på en planteskole, der er registreret hos myndighederne i de pågældende lande, eller er under disse myndigheders officielle tilsyn. En OECD-mærkeseddel skal være fastgjort til hver sending og ledsages af enten en kopi af det officielle OECD-herkomstcertifikat eller et dokument fra leverandøren med alle de oplysninger, der er indeholdt i det officielle OECD-herkomstcertifikat, samt leverandørens navn. 2. Plantemateriale bestemt til udplantning skal opfylde kravene i bilag 6, afsnit 3. 2. Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående tilladelse Frø, planter og plantemateriale af arter opført i bilag 2, del A, af anden oprindelse, type eller kategori, end nævnt under afsnit 1, må importeres efter forudgående tilladelse fra Landbrugsstyrelsen. Oplysning om hvilke oprindelseslande, typer eller kategorier, der i medfør af de til enhver tid gældende EU-regler, aktuelt er omfattet af muligheden for import efter forudgående tilladelse, samt hvordan der ansøges, findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk. Indberetning af salg Registrerede virksomheder skal, ved salg af materiale omfattet af denne bekendtgørelse, indberette følgende oplysninger til Landbrugsstyrelsen, jf. § 14, stk. 2 og 3. 1) Botanisk navn 2) Stamcertifikat-nummer 3) Kategori 4) »Frø« eller »vegetativt formeringsmateriale« 5) For vegetativt formeringsmateriale angives som supplerende oplysning, hvis planterne er dannet ved vegetativ formering 6) Kåringsnummer 7) For frø: Modningsår 8) Alder og type på plantemateriale, der er bestemt til udplantning 9) Leverandørens navn og adresse 10) Mængde leveret 11) Modtagerens navn og adresse 12) Modtagerens CVR-nr. 13) Faktura nummer 14) Faktura dato