This provision sets the scope, definitions, registration steps, export notification rules, and deadlines for plant and plant-product exports handled through Landbrugsstyrelsen.
Bekendtgørelse om eksport og udførsel af planter og planteprodukter m.v. Bekendtgørelse om eksport og udførsel af planter og planteprodukter m.v. I medfør af § 3, § 4, stk. 2, § 5 og § 15, stk. 1, i lov nr. 58 af 28. januar 2020 om planter og plantesundhed m.v., fastsættes efter bemyndigelse: Anvendelsesområde m.v. Anvendelsesområde Bekendtgørelsen har til formål at beskytte lande og områder udenfor EU mod indslæbning af planteskadegørere og finder anvendelse ved: Eksport af planter (herunder frø) og planteprodukter m.v. til lande og områder udenfor EU, der kræver certifikat, som beskrevet i Den Internationale Plantebeskyttelseskonvention (IPPC) ved import i modtagerlandet. Udførsel af planter og planteprodukter m.v. til en EU-medlemsstat, som anmoder om udstedelse af et præeksportcertifikat i overensstemmelse med Plantesundhedsforordningens artikel 102, med henblik på videre eksport til lande og områder udenfor EU. Definitioner I denne bekendtgørelse forstås ved: Plantesundhedsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF. Eksport: Handel fra Danmark til lande og områder udenfor EU. Udførsel: Handel fra Danmark til andre EU-medlemsstater. Virksomhed: En professionel operatør, som defineret i Plantesundhedsforordningen artikel 2, nr. 9, der eksporterer eller udfører planter eller planteprodukter m.v. til erhvervsmæssig brug. Certifikat: Plantesundheds- og re-eksportcertifikat samt præeksportcertifikat. Registrering af virksomheder Registrering af virksomheder efter Plantesundhedsforordningens artikel 65, stk. 1, skal ske hos Landbrugsstyrelsen. Anmodning om registrering indsendes til Landbrugsstyrelsen og skal ske på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside. En registreret virksomhed skal skriftligt underrette Landbrugsstyrelsen om ændringer i forhold, der har betydning for registreringen. Anmeldelse til eksport Anmeldelse af eksport med henblik på Landbrugsstyrelsens udstedelse af certifikater efter Plantesundhedsforordningens artikel 100-102 skal indgives til styrelsen. Anmeldelsen skal ske på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside. Certifikater kan kun udstedes for planter og planteprodukter m.v., der befinder sig i Danmark. Uanset stk. 1 kan Landbrugsstyrelsen undtagelsesvis udstede et certifikat for forsendelser, der har forladt Danmark, hvis styrelsen, på baggrund af tilstrækkelige informationer om forsendelsen, skønner, at forsendelsen overholder modtagerlandets importbestemmelser vedrørende plantesundhed. Ved eksport af frø og vegetabilske konsumvarer m.v. er den almindelige behandlingstid to hverdage for anmeldelser modtaget indenfor styrelsens åbningstid. Ved eksport af planter og planteprodukter m.v., hvor eksportkontrol ønskes foretaget mandag-fredag, skal anmeldelsen ske senest samme dag kl. 9.00. Anmeldelse til eksportkontrol af juletræer og kævler skal dog ske inden kl. 14.00 to hverdage før ekspeditionsdagen. Eksportkontrol, der ønskes foretaget på lørdage, søndage og søgnehelligdage samt grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, skal anmeldes inden kl. 14.00 to hverdage før ekspeditionsdagen. Uanset stk. 1 skal eksportkontrol, der ønskes foretaget på ikke-brofaste øer, anmeldes inden kl. 14.00 dagen før ekspeditionsdagen. Tilstedeværelse på virksomheden Uanset kapitel 3 kan virksomheder anmode Landbrugsstyrelsen om at være tilstede på virksomheden i forbindelse med administrativ udstedelse af certifikater. Virksomhedens anmodning om tilstedeværelse skal indgives to hverdage før ekspeditionsdagen og skal indeholde oplysninger om den ønskede tilstedeværelsestid og oplysninger om typen af frø, vegetabilske konsumvarer, planter eller planteprodukt m.v., der forventes eksporteret, det forventede antal partier heraf samt modtagerland. En anmodning om tilstedeværelse på virksomheden tilsidesætter ikke Landbrugsstyrelsens mulighed for at foretage partikontrol efter