Bekendtgørelse om skovfrø og -planter

Bekendtgørelse om skovfrø og -planter 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale, EF-Tidende 2000, nr. L 11, side 17, og Rådets beslutning 2008/971/EF af 16. december 2008 om ligestilling af forstligt formeringsmateriale produceret i tredjelande, EF-Tidende 2008, nr. L 345, side 83, som senest ændret ved Rådets forordning 2013/517/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse forordninger, beslutninger og afgørelser vedrørende frie varebevægelser, frie personbevægelser, selskabsret, konkurrencepolitik, landbrug, fødevaresikkerhed og veterinær- og plantesundhedspolitik, transportpolitik, energi, beskatning, statistikker, transeuropæiske net, retsvæsen og grundlæggende rettigheder, retfærdighed, frihed og sikkerhed, miljø, toldunionen, eksterne forbindelser, udenrigspolitik og sikkerheds- og forsvarspolitik samt institutioner på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 1. I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 2002/2301/EF af 20. december 2002 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår definitionen af små mængder frø, EF-Tidende 2002, nr. L 348, side 75. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelse af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Bekendtgørelse om skovfrø og -planter Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale, EF-Tidende 2000, nr. L 11, side 17, og Rådets beslutning 2008/971/EF af 16. december 2008 om ligestilling af forstligt formeringsmateriale produceret i tredjelande, EF-Tidende 2008, nr. L 345, side 83, som senest ændret ved Rådets forordning 2013/517/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse forordninger, beslutninger og afgørelser vedrørende frie varebevægelser, frie personbevægelser, selskabsret, konkurrencepolitik, landbrug, fødevaresikkerhed og veterinær- og plantesundhedspolitik, transportpolitik, energi, beskatning, statistikker, transeuropæiske net, retsvæsen og grundlæggende rettigheder, retfærdighed, frihed og sikkerhed, miljø, toldunionen, eksterne forbindelser, udenrigspolitik og sikkerheds- og forsvarspolitik samt institutioner på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 1. I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 2002/2301/EF af 20. december 2002 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår definitionen af små mængder frø, EF-Tidende 2002, nr. L 348, side 75. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelse af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. I medfør af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, § 6, stk. 3, og § 24, stk. 2, i lov nr. 58 af 28. januar 2020 om planter og plantesundhed m.v., fastsættes efter bemyndigelse: Anvendelsesområde m.v. Anvendelsesområde Bekendtgørelsen finder anvendelse på markedsføring, produktion med henblik på markedsføring, import og eksport af forstligt formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på: Forstligt formeringsmateriale, som godtgøres at være bestemt til udførsel eller genudførsel til tredjelande, jf. dog

§ 15. Planter eller plantedele af de i bilag 2, del A, nævnte træarter, som markedsføres til andre formål end de i § 3, stk. 2, nævnte, og er tydeligt mærket med »Ikke til skovbrugsformål«. Frø af de i bilag 2, del A, nævnte træarter, hvis det klart godtgøres, at frøene ikke er bestemt til de i § 3, stk. 2, nævnte formål. Definitioner I denne bekendtgørelse forstås ved: Forstligt formeringsmateriale: Formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, og certificerede partier af de i bilag 1, del B, nævnte træarter til formålene nævnt i § 3, stk. 2. Certificeret materiale: Forstligt formeringsmateriale, hvor der er udstedt et officielt stamcertifikat, og hvor leverandører under produktion og markedsføring henviser til dette i mærkning og dokumentation. Formeringsmateriale: Frømateriale: Kogler, frugtstande, frugter og frø, som er bestemt til produktion af plantemateriale til udplantning. Plantedele: Stængelstiklinger, bladstiklinger og rodstiklinger, vævskultur eller kimplanter til mikroformering, knopper, aflæggere, rødder, podekviste, sættestænger og enhver del af en plante, som er bestemt til produktion af plantemateriale til udplantning. Plantemateriale bestemt til udplantning: Planter tiltrukket af frømateriale, plantedele eller fra planter fra selvforyngelse. Grundmateriale: Frøkilde: Træer indenfor et område, hvorfra der indsamles frø. Bevoksning: En afgrænset population af træer med tilstrækkeligt ensartet sammensætning. Frøplantage: En plantage bestående af udvalgte kloner eller familier, som er isoleret eller forvaltet således, at bestøvning fra eksterne kilder undgås eller mindskes, så den frembringer hyppige, rigelige og let høstede frøafgrøder. Familie-forældreplanter: Træer som anvendes til at opnå afkom ved kontrolleret eller åben bestøvning af en identificeret forældreplante, der anvendes som hunplante, med pollen fra en forældreplante (helsøskende) eller en række identificerede eller uidentificerede forældreplanter (halvsøskende). Klon: Gruppe af individer (rameter), som oprindelig er afledt af et enkelt individ (ortet) ved vegetativ formering, fx stiklinger, mikroformering, podning, aflæggere eller deling. Klonblanding: En blanding af identificerbare kloner i bestemt forhold. Autokton: Autokton bevoksning eller frøkilde: En autokton bevoksning eller frøkilde er en bevoksning eller frøkilde, som normalt til stadighed er blevet forynget ved selvforyngelse. Bevoksningen eller frøkilden kan være forynget kunstigt fra formeringsmateriale, som er indsamlet fra samme bevoksning eller frøkilde eller fra autoktone bevoksninger eller frøkilder i umiddelbar nærhed. Hjemmehørende bevoksning eller frøkilde: En hjemmehørende bevoksning eller frøkilde er en autokton bevoksning eller frøkilde, som er dyrket kunstigt ud fra frø, hvis oprindelse findes i samme proveniensregion. Oprindelse: For en autokton bevoksning eller frøkilde er oprindelsen det sted, hvor træerne vokser. For en ikke-autokton bevoksning eller frøkilde er oprindelsen det sted, hvorfra frø eller planter oprindelig blev indført. Oprindelsen for en bevoksning eller frøkilde kan være ukendt. Proveniens: Det sted, hvor en given bevoksning af træer vokser. Proveniensregion: For en art eller underart er proveniensregionen det område eller den gruppe af områder, som er underkastet tilstrækkeligt ensartede økologiske betingelser, og hvor der findes bevoksninger eller frøkilder med ensartede fænotypiske eller genetiske egenskaber, eventuelt under hensyntagen til grænser betinget af højden over havet. Markedsføring: Fremvisning med henblik på salg, udbud til salg og salg eller levering til en anden person, herunder levering i henhold til kontrakt om tjenesteydelse. Produktion: Produktion indbefatter alle trin i frembringelsen af frømaterialet, omdannelse fra frømateriale til frø og dyrkning af plantemateriale, som er bestemt til udplantning, fra frø og plantedele. Leverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der som erhverv markedsfører eller importerer formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale af arter nævnt i bilag 2, del B. Kategorier af forstligt formeringmateriale: »Udvalgt«: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af en bevoksning beliggende inden for en proveniensregion, som hvad angår fænotype er udvalgt på populationsniveau, og som opfylder kravene i bilag 3, afsnit 1. »Kvalificeret«: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af frøplantager, familie-forældreplante, kloner eller klonblandinger, hvis komponenter med hensyn til fænotype er udvalgt på individplan, og som opfylder kravene i bilag 3, afsnit 2. Afprøvning behøver ikke nødvendigvis have været iværksat eller gennemført. »Afprøvet«: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af bevoksninger, frøplantager, familie-forældreplante, kloner eller klonblandinger. Det pågældende formeringsmateriales værdifuldhed skal være godtgjort ved sammenlignende afprøvning eller ved et skøn over formeringsmaterialets værdifuldhed, beregnet ud fra den genetiske vurdering af grundmaterialets komponenter. Materialet skal opfylde kravene i bilag 3, afsnit 3. »Lokalitetsbestemt«: Formeringsmateriale hidrørende fra grundmateriale, som kan være en frøkilde eller en bevoksning beliggende inden for én proveniensregion, og som opfylder mindstekrav svarende til de i bilag II i Rådets direktiv 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale anførte. Godkendelse og formålskåring Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning godkende en bevoksning, frøplantage eller et klonformeringskvarter med træarter nævnt i bilag 2, som grundmateriale til produktion af forstligt formeringsmateriale. Bevoksningen, frøplantagen eller klonformeringskvarteret kan godkendes som grundmateriale for produktion af certificeret formeringsmateriale i følgende kategorier: »Udvalgt«, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 1, er opfyldt. »Kvalificeret«, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 2, er opfyldt. »Afprøvet«, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 3, er opfyldt. Materiale nævnt i stk. 1 kan godkendes med henblik på markedsføring af formeringsmateriale til følgende formål: Vedproduktion, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 1, del B, er opfyldt. Værn- og læplantningsformål, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 1, del C, er opfyldt. Juletræ- og klippegrøntproduktion, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 1, del D, er opfyldt. Allé- og parkplantninger, hvis betingelserne i bilag 3, afsnit 1, del E, er opfyldt. Biomasseproduktion, hvis betingelser i bilag 3, afsnit 1, del F, er opfyldt. For de i stk. 2, nr. 3, 4 og 5, nævnte formål, tages der ved godkendelse af grundmaterialet hensyn til, at der kan være behov for materiale med en lille genetisk variation. Ansøgning om godkendelse efter stk. 1 og 2 kan indgives af ejere af bevoksninger, frøplantager eller klonformeringskvarterer. Ansøgning indgives til Landbrugsstyrelsen på et af styrelsen udarbejdet skema, som findes på styrelsens hjemmeside. Godkendelse af grundmateriale kan tilbagekaldes, hvis avlsværdien viser sig at være ringere end oprindeligt antaget, der opstår krydsningsfare fra nabobevoksninger, en afmærkning af den kårede bevoksnings afgrænsning, der er nødvendig for en korrekt indsamling, ikke foretages, avlsværdien forringes ved uhensigtsmæssig hugst, eller en efterkontrol viser, at en forbedret dyrkningsværdi ikke er opnået. Kåringslisten Landbrugsstyrelsen offentliggør en liste (Kåringslisten) over godkendte bevoksninger, jf. § 3, stk. 1. Kåringslisten indeholder de i bilag 4 anførte oplysninger. Registrering Virksomheder, der markedsfører formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter, eller som markedsfører certificeret materiale af de i bilag 2, del B, nævnte træarter med reference til et officielt stamcertifikat, skal være registreret i Landbrugsstyrelsen. Ejere af godkendt grundmateriale skal ikke registreres, hvis indsamlingen af forstligt formeringsmateriale er overdraget til en registreret virksomhed. Skifter en registreret virksomhed ejer, eller ophører virksomhedens registreringspligt efter § 6, stk. 1, skal Landbrugsstyrelsen underrettes skriftligt herom. Indsamling og stamcertifikater Indsamling af formeringsmateriale fra godkendt grundmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter må ikke påbegyndes, før Landbrugsstyrelsen har modtaget en skriftlig anmeldelse, jf. bilag 6. Tilsvarende gælder for formeringsmateriale af de i bilag 2, del B, nævnte træarter, som ønskes indsamlet og certificeret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Anmeldelsen skal ske på et skema udarbejdet af Landbrugsstyrelsen, som findes på styrelsens hjemmeside. Indsamlingen skal foretages efter retningslinjerne i bilag 6. Oplysninger om det indsamlede materiale sendes til Landbrugsstyrelsen, der på grundlag heraf udsteder stamcertifikat for partiet. Import Import fra tredjelande af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, er ikke tilladt. Det er dog tilladt at importere formeringsmateriale, som nævnt i bilag 8. Import af det i bilag 8 nævnte materiale skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen senest 48 timer forud for importen. Tilsvarende gælder for import af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del B, der ønskes importeret og certificeret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Anmeldelsen skal ske på et skema udarbejdet af Landbrugsstyrelsen, som findes på styrelsens hjemmeside. Landbrugsstyrelsen kontrollerer det importerede materiale med tilhørende dokumentation for oprindelse. Styrelsen kan på baggrund heraf udstede et stamcertifikat for partiet. Markedsføring og mærkning Formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, må kun markedsføres, hvis det er frembragt fra grundmateriale, der er godkendt her i landet, er godkendt i en anden medlemsstat af den Europæiske Union, eller er importeret, jf.

§ 9. Formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter og certificeret materiale fra træarter nævnt i bilag 2, del B, må kun markedsføres, hvis de relevante krav i bilag 7 er opfyldt. Hvert parti formeringsmateriale skal under indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning holdes tydeligt adskilt og mærket i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5. Partier af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale fra arter nævnt i bilag 2, del B, må kun markedsføres, hvis de er mærket i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5 og er ledsaget af en mærkeseddel eller andet dokument fra leverandøren (leverandørdokumentet), der indeholder de i bilag 5, afsnit 3, anførte oplysninger, jf. dog stk. 2 og 3. Partier af frømateriale kan markedsføres til første køber, uanset om oplysningerne om spireprocent og antal spiredygtigt frø pr. kg. endnu ikke foreligger. Det skal fremgå af følgedokumentet, hvis oplysningerne først fremkommer senere. Partier, som ved indsamlingen indeholder mindre end de i bilag 2 anførte vægtmængder, kan markedsføres uden information om spiringsresultater. Frømateriale må kun markedsføres i lukket emballage. Lukkeanordningen skal være således udført, at den bliver ubrugelig, når emballagen åbnes. Regnskab og indberetning af salg Registrerede virksomheder skal føre regnskab over indsamling, køb, lager og salg. Regnskabet skal for hvert parti indeholde oplysninger om stamcertifikatnummer, mængde samt navn og adresse på afsender og modtager af ind- og udgående partier. Regnskabet skal opbevares i mindst fem år. Findes der både certificeret og ikke-certificeret formeringsmateriale fra samme art i virksomheden, omfatter regnskabspligten hele virksomhedens beholdning og omsætning af frø og plantemateriale af denne art. Registrerede virksomheder skal senest den 15. i måneden efter et kvartals afslutning foretage indberetning af salg til Landbrugsstyrelsen. Indberetningen skal indeholde oplysninger, jf. bilag 9, om salg af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og af certificeret materiale af træarter nævnt i bilag 2, del B. Undtaget for kravet om indberetning er salg af herkomstpligtige planter, der alene omsættes i Danmark. Eksport Landbrugsstyrelsen udsteder efter anmodning et OECD-oprindelsesbevis for forstligt formeringsmateriale, jf. bilag 2, hvis materialet agtes eksporteret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Særlige bestemmelser Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning og på særlige vilkår tillade markedsføring af forstligt formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, der ikke opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse med henblik på forsøg, videnskabelige formål eller bevarelse af særlige genetiske ressourcer. Straffebestemmelser Med bøde straffes den, der overtræder § 6, stk. 1, § 8, § 9, stk. 1, §§ 10-13, og § 14, undlader at give oplysninger efter § 7, stk. 1, eller overtræder vilkår fastsat efter

§ 16. Selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020. Bekendtgørelse nr. 596 af 31. maj 2017 om skovfrø og -planter ophæves, jf. dog §§ 19 og 20. Frømateriale af arter, der er nævnt i bilag 2, del B, og som er dyrket i og importeret til Danmark fra lande, der ikke har implementeret OECD-reglerne for disse arter, kan certificeres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 250 af 19. marts 2010 om skovfrø og -planter, såfremt importen er sket inden den 1. juli 2014. Formeringsmateriale, der enten er, eller er frembragt af materiale nævnt i stk. 1, kan markedsføres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 250 af 19. marts 2010 om skovfrø og -planter. Lagre af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 985 af 22. november 1996 om skovfrø og -planter, der enten er, eller er frembragt af materiale indsamlet inden den 1. januar 2003, kan markedsføres, såfremt det klart angives på mærkeseddel eller leverandørdokument, at indsamlingen er sket inden den 1. januar 2003. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilagsfortegnelse Bilag 2: Træarter og kunstige hybrider omfattet af bekendtgørelsen A. Formeringsmateriale »EU- og OECD-regulerede træarter« B. Formeringsmateriale »Øvrige OECD-regulerede træarter« Bilag 3: Mindstekrav for godkendelse af grundmateriale (kåringskriterier) 1. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »udvalgt« 2. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »kvalificeret« 3. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »afprøvet« Bilag 4: Liste over kårede bevoksninger (Kåringslisten) Bilag 5: Mærkning og følgedokumentation knyttet til certificerede partier 1. Almindelige bestemmelser 2. Kategorier, under hvilke formeringsmateriale fra forskellige typer grundmateriale kan markedsføres 3. Indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning 4. Markedsføring Bilag 6: Retningslinjer for indsamling og forarbejdning af certificeret formeringsmateriale 1. Afgrænsning af indsamlingsområde 2. Indsamling 3. Forarbejdning Bilag 7: Kvalitetskrav til vegetativt formeringsmateriale 1. Krav som skal være opfyldt for partier af frugter og frø 2. Krav som skal være opfyldt for plantedele 3. Krav som skal være opfyldt for plantemateriale bestemt til udplantning 4. Krav til normer for ydre beskaffenhed af Populus spp. formeret ved stængelstiklinger eller sættestænger 5. Krav til hybridprocent i Larix x eurolepis (hybridlærk) som certificeres i Danmark og til markedsføring i Danmark Bilag 8: Import af forstligt formeringsmateriale fra tredjelande 1. Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående anmeldelse 2. Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående tilladelse Bilag 9: Indberetning af salg Træarter og kunstige hybrider omfattet af bekendtgørelsen A. Formeringsmateriale »EU- og OECD-regulerede træarter« Botanisk navn Dansk navn Vægtmængde svarende til ca. 25.000 frø Abies alba Mill. Almindelig ædelgran 1.200 g Abies cephalonica Loud Græsk ædelgran 1.800 g Abies grandis Lind. Kæmpegran, grandis 500 g Abies pinsapo Boiss Spansk ædelgran 1.600 g Acer platanoides L . Spidsløn 3.500 g Acer pseudoplatanus L. Ahorn, ær 3.000 g Alnus glutinosa Gaertn. Rødel 40 g Alnus incana Moench Gråel, hvidel 20 g Betula pendula Roth Vortebirk 50 g Betula pubescens Ehrh Dunbirk 50 g Carpinus betulus L. Avnbøg 2.500 g Castanea sativa Mill Ægte kastanje 45.000 g Cedrus atlantica Carr Atlasceder 2.000 g Cedrus libani A. Richard Libanonceder 2.000 g Fagus sylvatica L. Bøg 6.000 g Fraxinus angustifolia Vahl Smalbladet ask 2.000 g Fraxinus excelsior L. Ask 2.000 g Larix decidua Mill. Europæisk lærk 170 g Larix kaempferi Carr. Japansk lærk 100 g Larix sibirica Ledeb Sibirisk lærk 100 g Larix x eurolepis Henry Hybridlærk 160 g Picea abies Karst. Rødgran 200 g Picea sitchensis Carr. Sitkagran 60 g Pinus brutia Ten. Calabrisk fyr 500 g Pinus canariensis C. Schmidt Kanarisk fyr 300 g Pinus cembra L Cembrafyr 7.000 g Pinus contorta Loud. Contortafyr, klitfyr 90 g Pinus halepensis Mill Aleppofyr 500 g Pinus leucodermis Antoine Panserfyr 600 g Pinus nigra Arnold Østrigsk fyr 500 g Pinus pinaster Ait. Strandfyr 1.200 g Pinus pinea L Pinje 10.000 g Pinus radiata D. Don Monterayfyr 850 g Pinus sylvestris L. Skovfyr 200 g Populus spp. og kunstige hybrider mellem disse arter Poppelarter 20 g Prunus avium L . Fuglekirsebær 4.500 g Pseudotsuga menziesii Franco Douglasgran 300 g Quercus cerris L. Frynseeg 40.000 g Quercus ilex L Steneg 40.000 g Quercus petraea Liebl. Vinter-eg 40.000 g Quercus pubescens Willd Duneg 40.000 g Quercus robur L. Almindelig eg, stilkeg 40.000 g Qercus rubra L. Rød-eg 40.000 g Quercus suber L. Korkeg 40.000 g Robina pseudoacaicia L. Robinie 500 g Tilia cordata Mill. Småbladet lind, skovlind 900 g Tilia platyphyllos Scop. Storbladet lind 2.500 g B. Formeringsmateriale »Øvrige OECD-regulerede træarter« Botanisk navn Dansk navn Vægtmængde svarende til ca. 25.000 frø Abies nordmanniana (Stev . ) Spach Nordmannsgran 3.000 g Abies procera Rehd. Nobilis, sølvgran 2.000 g Chamaecyparis lawsoniana (Murr. ) Parl. Ædelcypres 20 g Picea omorika (Pancic) Purkyne Serbisk gran, omorika-gran 20g Pinus peuce Griseb. Silke-fyr 100 g Thuja plicata D. Don Kæmpe-thuja 20 g Tsuga heterophylla (Raf. ) Sarg. Tsuga, skarntydegran 20 g Mindstekrav for godkendelse af grundmateriale (Kåringskriterier) 1. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »udvalgt« Bevoksninger, frøplantager og klonformeringskvarterer vurderes i henseende til det eller de konkrete angivne formål, som formeringsmaterialet er bestemt til, og der lægges tilbørlig vægt på kravene nedenfor, afhængigt af det konkrete formål. Bevoksninger A. Generelle krav: 1. Oprindelse: Det skal enten ved historisk dokumentation eller på anden passende måde kunne afgøres, om bevoksningen er auktokton/hjemmehørende, ikke auktokton/ikke hjemmehørende eller af ukendt oprindelse. For ikke auktokton/ikke hjemmehørende grundmateriale skal oprindelsen være angivet, hvis den kendes. 2. Isolering: Bevoksninger skal være beliggende i tilstrækkelig afstand fra mindreværdige bevoksninger af samme art eller fra bevoksninger af en beslægtet art eller sort, som kan hybridisere med den pågældende art. Især må man være opmærksom på dette krav, når de bevoksninger, som omgiver autoktone/hjemmehørende bevoksninger, er ikke autoktone/ikke hjemmehørende eller af ukendt oprindelse. 3. Populationens effektive størrelse: Bevoksninger skal bestå af en eller flere grupper af træer, som er godt fordelt og tilstrækkeligt talrige til at sikre tilstrækkelig gensidig bestøvning. For at undgå ugunstige indavlseffekter skal de udvalgte bevoksninger have et tilstrækkeligt stamtal og tilstrækkelig tæthed af individer på et givet areal. 4. Alder og udvikling: Bevoksningerne skal bestå af træer på et sådant alders- og udviklingsstade, at de angivne udvælgelseskriterier klart kan bedømmes. 5. Ensartethed: Bevoksningerne skal udvise en normal grad af individuel variation med hensyn til morfologiske kendetegn. Om nødvendigt bør dårlige træer fjernes. 6. Tilpassethed : Tilpasningen til de fremherskende økologiske forhold i proveniensregionen skal være påviselig. 7. Sundhed og modstandsdygtighed: Træerne i bevoksningen skal i almindelighed være fri for skadegørere og udvise modstandsdygtighed over for ugunstige forhold, herunder klimatiske og lokale forhold på voksestedet, dog ikke over for forureningsskader. B. Særlige krav til vedproduktion: Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til vedproduktion opfylde nedenstående særlige krav. 1. Vedproduktion: Vedproduktionen skal normalt være større end det accepterede gennemsnit under tilsvarende økologiske samt forvaltningsmæssige betingelser. 2. Veddets kvalitet: Vedkvaliteten skal tages i betragtning og kan i visse tilfælde være et afgørende kriterium. 3. Form eller vækstmønster: Træer i bevoksninger skal udvise særligt gode morfologiske karaktertræk, navnlig ret og cylindrisk stamme, gunstigt forgreningsmønster, grenenes finhed og god naturlig oprensning. Endvidere skal andelen af træer med tvegedannelse og snoet vækst være lav. C. Særlige krav til værn- og læplantningsformål: Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til værn- og læplantningsformål opfylde nedenstående særlige krav. Træerne i bevoksningen eller deres afkom skal under de vækstforhold, som gør sig gældende til de bestemte formål, på lokaliteten have udvist en høj grad af robusthed og stabilitet. 1. Egenskaber: Træerne i bevoksningen skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk) i relation til funktioner som skovbryn, læhegn og vildtplantninger, såsom veludviklethed i forgrening og vækstform og med stærke grene og grenvinkler, der kan modstå vindpres. Løvet skal være vindstærkt og velfordelt på planten og være overvejende grønt. 2. Klimatolerance: Bevoksningerne skal udvise vindførhed og hårdførhed over for lave vintertemperaturer, sen forårsnattefrost og andre ugunstige klimaforhold. Klimatolerancen skal angives i relation til tre typer vækstforhold: a) Vest- og Nordjylland. b) Kystnære danske lokaliteter. c) Danske ikke kystnære lokaliteter med undtagelse af Vest- og Nordjylland. D. Særlige krav til juletræer og klippegrønt Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til produktion af juletræer og klippegrønt opfylde nedenstående særlige krav. Grundmateriale til disse formål kan have en snæver genetisk variation. 1. Egenskaber : Træerne i bevoksningen skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk), såsom nålebesætning og -farve, kvistbygning, grenmængde og kronebygning. Træerne skal udvise en til formålet passende vækstkraft. 2. Særlige bestemmelser: Bevoksninger må ikke indeholde hybrider i væsentligt omfang. For udvalg til juletræsproduktion må bevoksningen ikke selv have været udnyttet til denne produktion, da der derved kan være sket en til dette formål negativ selektion. E. Særlige krav til allé- og parkplantninger Udover de under A nævnte generelle krav, skal bevoksninger kåret til allé- og parkplantning opfylde nedenstående særlige krav. Grundmateriale til disse formål kan have en snæver genetisk variation. 1. Egenskaber: Træerne skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk) til funktioner som parkanlæg og alléer, facadebeplantninger og anden bynær anvendelse. Træerne skal udvise egenskaber, herunder særlig ensartethed i ”formudtrykket” og væksten, passende til de specifikke formål. Derfor stilles særligt krav til træernes ensartede form (silhuet / opbygning), herunder ensartet kronebygning, forgrening, nåle- /bladfylde og –farve. Træerne skal have en veldefineret, begrænset formvariation. 2. Særlige betingelser: Da formeringsmaterialet kun tænkes anvendt i én omdrift, vil det være muligt at anvende et materiale med en snæver genetisk variation og med særlige egenskaber. Træerne eller deres afkom skal udvise en høj grad af robusthed og stabilitet. F. Særlige krav til biomasseproduktion Udover de under A nævnte generelle krav, skal grundmateriale kåret til biomasseproduktion opfylde nedenstående særlige krav. Grundmateriale til dette formål kan have en snæver genetisk variation. 1. Egenskaber: Biomasse- og tørstofproduktionen skal være signifikant overgennemsnitlig og skal på individniveau i frøanlægget være vurderet ud fra resultater fra sammenlignende forsøg i Danmark. Der stilles herudover ikke øvrige krav til vedkvalitet, stammeform eller vækstmønster (træers forgreningsmønster, grenes finkvistethed, grenvinkler, oprensning af stammen, tvegedannelse og snoet vækst). 2. Særlige betingelser: I tilfælde hvor formeringsmaterialet udelukkende tænkes anvendt til biomasseproduktion, er det muligt at anvende et materiale med en meget snæver genetisk variation på fx en klon. 3. Sundhed og modstandsdygtighed: Træerne og dets afkom/formeringsmateriale skal være sundt. 2. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »kvalificeret« 2.1 Frøplantager a) Frøplantagers type, formål, krydsningsmønster, arealudlægning, komponenter, isolering og beliggenhed, såvel som eventuelle ændringer heri, skal være godkendt og registreret af Landbrugsstyrelsen. b) De indgående kloner eller familier skal være udvalgt for deres fortrinlige egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under 1, A, nr. 3, 4, 6, og 7, nævnte krav. Endvidere kan der tages hensyn til krav, nævnt under 1, B, C, D, E og F, i det omfang de er relevante for kåringsformålet. c) De indgående kloner eller familier skal plantes eller være plantet efter en plan, som er godkendt af Landbrugsstyrelsen, og udarbejdet således, at hver indgående komponent kan identificeres. d) Udtyndingen i frøplantager skal beskrives tillige med de forædlingskriterier, der anvendes ved sådan udtynding, og skal registreres af Landbrugsstyrelsen. e) Frøplantager skal drives og frø høstes på en sådan måde, at plantagen opfylder sit formål. For frøplantager bestemt til produktion af en kunstig hybrid skal procentandelen af hybrider i formeringsmaterialet bestemmes ved en kontrolprøve. 2.2 Forældreplanter til familie(r) a) Forældreplanterne skal udvælges for deres særligt gode egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under 1. A, nr. 3, 4, 6 og 7, nævnte krav. Endvidere kan der tages hensyn til kravene, nævnt under 1, B, C, D, E og F, i det omfang de er relevante for kåringsformålet. b) Formål, krydsningsmønster og bestøvningssystem, komponenter, isolering og beliggenhed, samt eventuelle ændringer heri, skal være godkendt og registreret af Landbrugsstyrelsen. c) Identitet, antal og andel af forældreplanter i en blanding, skal være godkendt og registreret af Landbrugsstyrelsen. d) For forældreplanter bestemt til produktion af en kunstig hybrid skal procentandelen af hybrider i formeringsmaterialet bestemmes ved en kontrolprøve. 2.3 Kloner a) Kloner skal være identificerbare ved et sæt kendetegn, som er godkendt og registreret af Landbrugsstyrelsen. b) Værdifuldheden af de enkelte kloner skal være godtgjort gennem erfaring eller være påvist gennem tilstrækkeligt langvarige forsøg. c) Orteter, anvendt til produktion af kloner, skal være udvalgt for deres særligt gode egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under 1, A, nr. 3, 4, 6 og 7, nævnte krav. Endvidere kan der tages hensyn til krav, nævnt under 1, B, C, D, E og F, i det omfang de er relevante for kåringsformålet. d) Godkendelsen begrænses fra sag til sag til et maksimalt antal år eller et maksimalt antal producerede rameter. 2.4 Klonblandinger a) Klonblandinger skal opfylde kravene anført i nr. 2.3. b) Identitet, antal og andel af indgående kloner i en blanding samt udvælgelsesmetode, skal være godkendt og registreret af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Hver blanding skal indeholde tilstrækkelig genetisk diversitet. c) Godkendelsen begrænses fra sag til sag til et maksimalt antal år eller et maksimalt antal producerede rameter. 3. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »afprøvet« 3.1 Krav til alle afprøvninger A. Almindelige forhold: Grundmaterialet skal opfylde kravene i nr. 1 eller 2 ovenfor. Afprøvning, som iværksættes med henblik på godkendelse af grundmateriale, skal tilrettelægges, udformes, gennemføres og resultaterne fortolkes i overensstemmelse med internationalt anerkendte procedurer. Ved sammenlignende afprøvninger skal det afprøvede formeringsmateriale sammenlignes med én og helst flere godkendte på forhånd valgte standarder. B. Egenskaber, som skal undersøges: 1. Afprøvningerne skal være udformet således, at de giver mulighed for bedømmelse af nærmere beskrevne egenskaber, som skal være angivet for hvert grundmateriale. 2. Der skal lægges vægt på tilpasning, vækst samt biotiske og abiotiske faktorer af betydning. Desuden vurderes andre egenskaber, som anses for vigtige med henblik på det påtænkte konkrete formål, på baggrund af de økologiske betingelser i det område, hvor afprøvningen gennemføres. C. Dokumentation: Dokumentationen skal indeholde en beskrivelse af afprøvningsområdet, herunder beliggenhed, klima, jordbund, tidligere benyttelse, etablering, forvaltning og eventuel skade som følge af abiotiske/biotiske faktorer, og skal forelægges for Landbrugsstyrelsen. Materialets alder og resultaterne på bedømmelsestidspunktet skal registreres af Landbrugsstyrelsen. D. Tilrettelæggelse af afprøvningerne: 1. Hver afprøvning af formeringsmateriale skal dyrkes, plantes og forvaltes på identisk måde, i det omfang plantematerialets type gør det muligt. 2. Til hver afprøvning skal anvendes et validt statistisk design, med et tilstrækkeligt antal træer til at de individuelle egenskaber af hver undersøgt komponent kan bedømmes. E. Analyse og validitet af resultaterne: 1. De fremkomne forsøgsdata skal analyseres med internationalt anerkendte statistiske metoder, og resultaterne fremlægges for hver af de undersøgte egenskaber. 2. De anvendte prøvningsmetoder og detaljeret beskrivelse af de opnåede resultater skal gøres frit tilgængelige. 3. Desuden angives det område, hvor tilpasning må antages at kunne finde sted, i det land hvor afprøvningen blev udført, samt egenskaber som eventuelt kan begrænse prøvens anvendelighed. 4. Hvis det under afprøvningen påvises, at formeringsmaterialets egenskaber ikke i det mindste - svarer til grundmaterialet, eller - har en modstandskraft svarende til grundmaterialets over for økonomisk betydningsfulde skadegørere, skal sådant formeringsmateriale udelukkes. 3.2 Krav til genetisk vurdering af grundmaterialets komponenter A. Komponenterne: Komponenterne i følgende grundmaterialer kan vurderes genetisk: - Frøplantager. - Forældreplanter til familie(r). - Kloner og klonblandinger. B. Dokumentation: Til godkendelse af grundmateriale kræves følgende supplerende dokumentation: 1. Identitet, oprindelse og afstamning af de evaluerede komponenter. 2. Det krydsningsmønster, der er anvendt til at frembringe det formeringsmateriale, som er indgået i evalueringsprøven. C. Prøvningsprocedurer: Følgende betingelser skal være opfyldt: 1. Den genetiske værdi af hver komponent skal vurderes på to eller flere forsøgsarealer, hvoraf mindst det ene skal være i omgivelser, som er relevante for den foreslåede anvendelse af formeringsmaterialet. 2. Den skønnede værdi af det formeringsmateriale, som skal markedsføres, beregnes på grundlag af disse genetiske værdier og det konkrete krydsningsmønster. Evalueringsprøver og genetiske beregninger skal godkendes af Landbrugsstyrelsen. D. Fortolkning: 1. Formeringsmaterialets skønnede værdi beregnes i forhold til en referencebestand med hensyn til en egenskab eller et sæt egenskaber. 2. Det angives, om den skønnede genetiske værdi af formeringsmaterialet med hensyn til nogen vigtig egenskab er ringere end referencebestandens. 3.3 Krav til sammenlignende prøvning af formeringsmateriale A. Udtagning af prøver af formeringsmaterialet: 1. Prøven af formeringsmaterialet til sammenlignende afprøvning skal være reelt repræsentativ for det formeringsmateriale, som stammer fra det grundmateriale, der skal godkendes. 2. Generativt produceret formeringsmateriale til sammenlignende afprøvning skal være: - Høstet i år med god blomstring og god frugt-/frøproduktion; kunstig bestøvning kan anvendes. - Høstet ved metoder, som sikrer, at de indsamlede prøver er repræsentative. B. Standarder: 1. Ydeevnen af de standarder, som anvendes til sammenligning i afprøvningerne, bør så vidt muligt have været kendt tilstrækkelig længe i det område, hvor afprøvningen skal udføres. I princippet repræsenterer standarderne materiale, som er påvist at være nyttigt for skovdriften på det tidspunkt, hvor afprøvningen begynder, og under de økologiske forhold, som materialet agtes certificeret under. Standarderne bør i videst muligt omfang hidhøre fra bevoksninger, som er udvalgt efter kriterierne i A (ovenfor), eller fra grundmateriale som er officielt godkendt til produktion af afprøvet materiale. 2. Til sammenlignende afprøvning af kunstige hybrider skal begge forældreplanter om muligt indgå blandt standarderne. 3. Når det er muligt, bør der altid anvendes flere forskellige standarder. Når det er nødvendigt og berettiget, kan standarderne erstattes af det mest velegnede af det afprøvede materiale eller af et gennemsnit af de komponenter, der indgår i afprøvningen. 4. I alle afprøvninger anvendes samme standarder over så bredt et udsnit af voksestedsbetingelser som muligt. C. Fortolkning: 1. Det skal godtgøres, at der foreligger statistisk signifikant overlegenhed over standarderne med hensyn til mindst én vigtig egenskab. 2. Hvis resultaterne med hensyn til nogen økonomisk eller miljømæssigt betydningsfuld faktor er signifikant ringere end standardernes, skal dette klart rapporteres og virkningen heraf skal opvejes af gunstige egenskaber. 3.4 Betinget godkendelse På grundlag af en foreløbig vurdering af nye forsøg, kan der gives betinget godkendelse. Påstande om overlegenhed på grundlag af en tidlig vurdering skal efterprøves med et interval af højst 10 år. 3.5 Tidlige godkendelser Landbrugsstyrelsen kan godtage planteskole-, væksthus- og laboratorieafprøvninger med henblik på betinget eller endelig godkendelse, såfremt det kan godtgøres, at der er nøje sammenhæng mellem det målte karaktertræk og de egenskaber, som normalt vil blive vurderet ved afprøvninger på skovniveau. Andre egenskaber, som der skal prøves for, skal opfylde bestemmelserne i 3.3. Liste over kårede bevoksninger (Kåringslisten) Kåringslisten indeholder de nedenfor anførte oplysninger om hver kårede bevoksning 1) Botanisk betegnelse 2) Kategori 3) Formål 4) Type af grundmateriale 5) Proveniensregion 6) Bevoksningens beliggenhed a) for kategorien udvalgt: proveniensregion og geografisk beliggenhed, angivet ved bredde og længde, eller bredde- og længdeinterval, eventuelt ved UTM-koordinater, b) for kategorien kvalificeret: de(n) nøjagtige geografiske position(er), hvor grundmaterialet befinder sig, c) for kategorien afprøvet: de(n) nøjagtige geografiske position(er), hvor grundmaterialet befinder sig 7) Højde over havet, eller højdeinterval 8) Areal: Størrelse af frøkilde(r), bevoksning(er) eller frøplantage(r) 9) Oprindelse: Det skal angives, om grundmaterialet er autoktont/hjemmehørende eller ikke. For autoktont/hjemmehørende grundmateriale skal oprindelse angives, hvis den kendes 10) Om det er genetisk modificeret Mærkning og følgedokumentation knyttet til certificerede partier 1. Almindelige bestemmelser Mærkningen skal være let læselig, uden rettelser og må ikke kunne udviskes. Er partiet emballeret, kan mærkningen enten anføres direkte på emballagen eller på en mærkeseddel, der på forsvarlig måde er fastgjort til emballagen. Er partiet ikke emballeret, skal det være mærket således, at det tydeligt fremgår, hvad det omfatter. Farve på mærkesedler: Følgende farver på mærkesedler skal anvendes: Gul: »Lokalitetsbestemt formeringsmateriale« Grøn: »Udvalgt formeringsmateriale« Lyserød: »Kvalificeret formeringsmateriale« Blå: »Afprøvet formeringsmateriale« Der kan dog også anvendes hvid mærkeseddel til alle kategorier, såfremt kategorien tydeligt er anført. 2. Kategorier, under hvilke formeringsmateriale fra forskellige typer grundmateriale kan markedsføres Type grundmateriale Kategori forstligt formeringsmateriale (farve på mærkat, hvis mærkat eller dokument anvendes) Lokalitetsbestemt (gul) Udvalgt (grøn) Kvalificeret (lyserød) Afprøvet (blå) Frøkilde X Bevoksning X X X Frøplantage X X Familie-forældreplante X X Klon X X Klonblanding X X 3. Indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning Formeringsmateriale skal under indsamling løbende emballeres og mærkes. Mærkeseddel og indlægsseddel skal ledsage partiet under forarbejdningen. Hver pakningsenhed skal være forsynet med en ydre mærkeseddel og en indlægsseddel, der hver indeholder nedenstående oplysninger: 1) Stamcertifikat-nummer 2) Botanisk navn 3) Kategori: »udvalgt«, »kvalificeret«, »afprøvet« eller »lokalitetsbestemt« 4) Formål: vedproduktion, værn- og læplantningsformål, juletræ- og klippegrøntproduktion, allé- og parkplantninger, eller biomasseproduktion. 5) Typen af grundmaterialet: »Frø« eller »Vegetativt formeringsmateriale« 6) Kåringsnummer 7) For frø: Modningsår 8) For planter: Alder og type på plantemateriale, der er bestemt til udplantning 9) »Genetisk modificeret« hvis materialet hidrører fra grundmateriale, der består af en genetisk modificeret organisme 4. Markedsføring Ved markedsføring skal formeringsmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter og certificeret materiale af de i bilag 2, del B, nævnte træarter, udover de ovenfor under afsnit 3, nr. 1-9, nævnte oplysninger ledsages af en mærkeseddel eller anden dokumentation fra leverandøren (leverandørdokument) med følgende yderligere oplysninger: 1) Leverandørens navn og adresse 2) Mængde leveret 3) For formeringsmateriale, som er af kategorien »afprøvet«, kan der tilføjes »midlertidigt godkendt«, hvis Landbrugsstyrelsen har givet tilladelse hertil 4) For vegetativt formeringsmateriale angives som supplerende oplysning, hvis planterne er dannet ved vegetativ formering 5) For frø: Analyseresultater opnået ved brug af internationalt anerkendte analysemetoder: a) Renhed: vægtprocent rene frø, andre frø og affald i det produkt, som markedsføres som et parti frø b) Spireprocent af rent frø (eller evt. levedygtighedsprocent efter anden angiven metode) c) Vægten af 1000 rene frø d) Antal spiredygtige frø pr. kg (eller evt. antal levedygtige frø pr. kg) Udover de ovenfor anførte oplysninger kan der for plantedele af Populus spp., der opfylder de i bilag 6, afsnit 4, nævnte kvalitetskrav, anføres klassebetegnelse på mærkeseddel eller leverandørdokument. Hvis spireprocenten ikke kendes på leveringstidspunktet, skal det angives, at den efterfølgende vil blive oplyst. Udover de ovenfor anførte oplysninger skal danske partier med frø af Larix x eurolepis (hybridlærk) mærkes med oplysning om konstateret hybridprocent, jf. bilag 7, afsnit 5. Retningslinjer for indsamling og forarbejdning af certificeret formeringsmateriale Formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale af træarter nævnte i bilag 2, del B, må kun indsamles efter forudgående anmeldelse til Landbrugsstyrelsen. Anmeldelsen skal være styrelsen i hænde senest 10 arbejdsdage før indsamlingen agtes påbegyndt. 1. Afgrænsning af indsamlingsområde Den ansvarlige indsamlingsleder skal sikre, at 1) området er tydeligt afgrænset/afmærket, og 2) indsamling kun sker i dette område. 2. Indsamling Den ansvarlige indsamlingsleder skal sikre, at 1) indsamlerne kun samler formeringsmateriale af den kårede art på høstlokaliteten inden for den godkendte bevoksning/plantage, 2) der i formeringsmaterialet er en passende repræsentation fra grundmaterialet. Ved indsamling i bevoksninger kåret i kategorien »udvalgt« til formålene vedproduktion eller værn- og landskabsformål, skal der samles mindst 50 individer i den godkendte bevoksning, og 3) der løbende føres regnskab over de faktisk indsamlede mængder formeringsmateriale. 3. Forarbejdning Det skal sikres, at 1) partier holdes forsvarligt adskilt og at forarbejdnings- og sorteringsudstyr rengøres grundigt efter behandling af hvert parti, og 2) der foreligger dokumentation for oprindelse og mængde af de behandlede partier. Kvalitetskrav til formeringsmateriale Formeringsmateriale fra træarter og kunstige hybrider nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale fra arter nævnt i bilag 2, del B, skal opfylde nedenstående kvalitetskrav. 1. Krav, som skal være opfyldt for partier af frugter og frø a) Partier af frugter og frø må ikke markedsføres, medmindre partiet har en artsrenhed på mindst 99 %. b) Uanset litra a, skal frugt- eller frøpartiets artsrenhed oplyses for nært beslægtede arter, bortset fra kunstige hybrider, såfremt den ikke er på mindst 99 %. 2. Krav, som skal være opfyldt for plantedele Plantedele skal være af rimelig gængs kvalitet. Ved afgørelse, af hvad der skal forstås ved »rimelig gængs kvalitet«, tages almindelige egenskaber, sundhed og passende størrelse i betragtning. 3. Krav, som skal være opfyldt af plantemateriale bestemt til udplantning Plantemateriale skal være af rimelig gængs kvalitet. Ved afgørelse, af hvad der skal forstås ved »rimelig gængs kvalitet«, tages almindelige egenskaber, sundhed, levedygtighed og fysiologisk kvalitet i betragtning. 4. Krav til normer for ydre beskaffenhed af Populus spp. formeret ved stængelstiklinger eller sættestænger A. Stængelstiklinger: Stængelstiklinger af Populus spp. anses ikke for at være af rimelig gængs kvalitet, hvis de har nogen af følgende fejl: a) Deres ved er over to år gammelt. b) De har mindre end to veldannede knopper. c) De har nekroser eller udviser skade forårsaget af skadegørere. d) De viser tegn på udtørring, for høj temperatur, skimmel eller råd. Stiklingerne skal være - mindst 20 cm lange og - have en topdiameter på 8 mm (Klasse 1) eller 10 mm (Klasse 2). B. Sættestænger: Sættestænger anses ikke for at være af rimelig gængs kvalitet, hvis de har nogen af følgende fejl: a) Deres ved er over tre år gammelt. b) De har mindre end fem veldannede knopper. c) De har nekroser eller udviser skade forårsaget af skadegørere. d) De viser tegn på udtørring, for høj temperatur, skimmel eller råd. e) De har skader bortset fra snit fra beskæring. f) De er flerstammede. g) Stammen er stærkt krummet. Størrelsesklasser for sættestænger: Klasse Mindstediameter ved midthøjde (mm) Mindstehøjde (m) N 1 6 1,50 N 2 15 3,00 5. Krav til hybridprocent i Larix x eurolepis (hybridlærk) som certificeres i Danmark og til markedsføring i Danmark Danske partier af frø af hybridlærk må ikke markedsføres i Danmark, medmindre partiet har en hybridprocent på minimum 60. Der skal foreligge resultat af en analyse af hybridprocenten i alle markedsførte frøpartier. Analysen skal være foretaget på frø (testprøven) som er repræsentativ for høståret. Dette sikres ved at udtage testprøven repræsentativt fra hele frøpartiet fra et givent høstår, eller ved at analysere en testprøve af frø fra en prøvehøst. En prøvehøst skal være repræsentativ for hele høsten, foretaget ved indsamling af kogler fra mindst 10 frøtræer (rameter) fordelt over frøplantagen. Hybridprocenten bestemmes på testprøven med en DNA-baseret eller tilsvarende metode, som kan afgøre om hvert testet frø er hybrid. Analysen skal foretages på mindst 100 frø. Hvis analysen foretages på spirede frø, skal disse være repræsentative for spiredygtigt frø i testprøven. Især skal det undgås at de spirede frø kun repræsenterer de frø, der spirer hurtigst. Derfor skal andelen af testede frø svare til (eller være højere end) spireprocenten i hele testpartiet. Virksomheder, som indsamler og har ansvar for markedsføring af hybridlærken skal have en skriftlig procedure for test af hybridprocent. Import af forstligt formeringsmateriale fra tredjelande 1. Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående anmeldelse Frø, planter og plantemateriale, af arter opført i bilag 2, del A, med oprindelse i Canada, Schweiz, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA, må importeres, hvis materialet er certificeret efter OECD-reglerne i kategorien »lokalitetsbestemt«, »udvalgt« eller »kvalificeret«. A. Særlige krav ved import af frø produceret i Canada, Schweiz, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA 1. Frø skal være officielt certificeret som hidrørende fra godkendt grundmateriale, og emballagen skal være lukket i overensstemmelse med OECD-ordningen vedrørende skovfrø og -planter. En officiel OECD mærkeseddel skal være fastgjort til hvert parti frø og ledsages af enten en kopi af det officielle OECD-herkomstcertifikat eller et dokument fra leverandøren med alle de oplysninger, der er indeholdt i det officielle OECD-herkomstcertifikat, samt leverandørens navn. 2. OECD-mærkesedlen eller dokumentet fra leverandøren vedrørende frø skal desuden omfatte følgende supplerende oplysninger, så vidt muligt vurderet efter internationalt anerkendte teknikker: a) Renhed: vægtprocent rene frø, andre frø og affald i det produkt, der markedsføres som et parti frø. b) Spireprocenten for rene frø eller — hvis det er umuligt eller upraktisk at vurdere spireprocenten — levedygtighedsprocenten med henvisning til en nærmere angivet metode. c) Vægten af 1.000 rene frø. d) Antal spiredygtige frø pr. kg produkt markedsført som frø eller — hvis det er umuligt eller upraktisk at vurdere antallet af spiredygtige frø — antal levedygtige frø pr. kg. 3. Uanset punkt 2 kan de deri nævnte supplerende oplysninger vedrørende frøkontrolproceduren med anvendelse af internationalt anerkendte teknikker fremlægges af den leverandør, der importerer frø, forud for første markedsføring i Fællesskabet. 4. For at frø fra samme års høst hurtigt kan stilles til rådighed, kan frø markedsføres af den leverandør, der importerer det, indtil den første køber, uden at de i punkt 2, litra b) og d), fastsatte krav er opfyldt. Den leverandør, der importerer det pågældende produkt, skal snarest muligt erklære, at kravene i punkt 2, litra b) og d), er opfyldt. 5. Kravene i punkt 2, litra b) og d), gælder ikke for små mængder frø, jf. bilag 2. 6. Partier af frø skal have en artsrenhed på mindst 99 %. For nært beslægtede arter, bortset fra kunstige hybrider, skal frugt- eller frøpartiets artsrenhed dog oplyses på mærkesedlen eller dokumentet fra leverandøren, såfremt den ikke er på mindst 99 %. 7. Uanset punkt 1 kan passende mængder frø være fremstillet af ikke godkendt grundmateriale, såfremt a) frøene skal bruges til forsøg, videnskabelige formål eller genetisk bevarelse, b) det klart er godtgjort, at frømaterialet ikke er bestemt til skovbrugsformål. B. Særlige krav ved import af plantemateriale bestemt til udplantning produceret i Canada, Schweiz, Norge, Serbien, Tyrkiet eller USA 1. Plantemateriale bestemt til udplantning skal produceres på en planteskole, der er registreret hos myndighederne i de pågældende lande, eller er under disse myndigheders officielle tilsyn. En OECD-mærkeseddel skal være fastgjort til hver sending og ledsages af enten en kopi af det officielle OECD-herkomstcertifikat eller et dokument fra leverandøren med alle de oplysninger, der er indeholdt i det officielle OECD-herkomstcertifikat, samt leverandørens navn. 2. Plantemateriale bestemt til udplantning skal opfylde kravene i bilag 6, afsnit 3. 2. Formeringsmateriale som må importeres efter forudgående tilladelse Frø, planter og plantemateriale af arter opført i bilag 2, del A, af anden oprindelse, type eller kategori, end nævnt under afsnit 1, må importeres efter forudgående tilladelse fra Landbrugsstyrelsen. Oplysning om hvilke oprindelseslande, typer eller kategorier, der i medfør af de til enhver tid gældende EU-regler, aktuelt er omfattet af muligheden for import efter forudgående tilladelse, samt hvordan der ansøges, findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk. Indberetning af salg Registrerede virksomheder skal, ved salg af materiale omfattet af denne bekendtgørelse, indberette følgende oplysninger til Landbrugsstyrelsen, jf. § 14, stk. 2 og 3. 1) Botanisk navn 2) Stamcertifikat-nummer 3) Kategori 4) »Frø« eller »vegetativt formeringsmateriale« 5) For vegetativt formeringsmateriale angives som supplerende oplysning, hvis planterne er dannet ved vegetativ formering 6) Kåringsnummer 7) For frø: Modningsår 8) Alder og type på plantemateriale, der er bestemt til udplantning 9) Leverandørens navn og adresse 10) Mængde leveret 11) Modtagerens navn og adresse 12) Modtagerens CVR-nr. 13) Faktura nummer 14) Faktura dato