Bekendtgørelse om vedtægt for DR

Bekendtgørelse om vedtægt for DR 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), EU-Tidende 2010, nr. L 95, side 1, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-tidende 2018, nr. L 303, side 69. Bekendtgørelse om vedtægt for DR Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), EU-Tidende 2010, nr. L 95, side 1, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-tidende 2018, nr. L 303, side 69. I medfør af § 15, stk. 9, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 16. marts 2019, fastsættes: Navn og formål DR er en selvstændig offentlig institution, hvis vedtægt fastsættes af kulturministeren. DR har til formål at udøve radio- og fjernsynsvirksomhed samt online-virksomhed. Virksomheden kan foregå ved hjælp af radioanlæg, fællesantenneanlæg eller øvrige elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Virksomheden kan endvidere foregå som on-demand audiovisuel programvirksomhed omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 4. Radio- og fjernsynsprogrammer og andre indholdstjenester kan være produceret af DR eller indkøbt fra anden side. DR’s public service-virksomhed DR skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de i § 10 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. nævnte principper, jf. lovens § 12, stk. 1. DR’s udfyldelse af public service-forpligtelserne fastsættes i en public service-kontrakt mellem kulturministeren og DR, jf. lovens § 12, stk. 2. DR skal årligt udarbejde en redegørelse om opfyldelse af public service-kontrakten, jf. lovens § 12, stk. 3. Sponsorerede programmer kan indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne § 13 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og kulturministerens nærmere fastsatte regler. Skadeligt og ulovligt indhold i programvirksomheden DR skal sikre, at programmer, der kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, kun stilles til rådighed på en sådan måde, at mindreårige normalt ikke hører eller ser dem. Dette kan ske ved valg af sendetidspunkt, værktøjer til alderskontrol eller andre tekniske foranstaltninger. Foranstaltninger i henhold til stk. 1 skal stå i et rimeligt forhold til programmets mulige skadevirkninger. De mest skadelige programmer, herunder programmer, som indeholder umotiveret vold eller pornografi, skal underlægges de strengest mulige foranstaltninger såsom kryptering og forældrekontrolsystemer. Mindreåriges personoplysninger, som indsamles eller på anden måde genereres i henhold til de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1-3, må ikke behandles med henblik på kommercielle formål såsom direkte markedsføring, profilering og adfærdsbaseret reklame. DR er ansvarlig for at aldersvurdere programmer efter regler fastsat i medfør af lov om film og skal aldersmærke programmer, jf. dog stk. 2. Kravet om aldersvurdering og aldersmærkning i henhold til stk. 1 gælder ikke for følgende programtyper: Nyheds- og aktualitetsprogrammer. Undervisnings- og forskningsprogrammer. Informationsprogrammer om ideel, politisk eller religiøs virksomhed. Musikprogrammer. Idrætsprogrammer. Hobby-, instruktions- og fritidsprogrammer. Direkte udsendelser. Foromtale af programmer. DR skal på en tydelig og neutral måde informere om aldersgrænser, der er fastsat efter de regler, der er nævnt i

§ 6. DR skal som minimum oplyse om aldersmærkningen på følgende måde: DR skal sikre, at der for fjernsynsvirksomhed informeres mundtligt om aldersgrænsen før programmet starter eller ved tydelig mærkning af programmet med aldersgrænsen under hele sendetiden eller som minimum de første fem minutter af sendetiden, jf. dog stk. 4. DR skal desuden gøre aldersgrænsen tilgængelig i egne programoversigter. DR skal ved udbud af on demand audiovisuelle medietjenester informere om aldersgrænser i præsentation og omtale af de udbudte programmer. Medierådet for Børn og Unge fastsætter i dialog med DR og andre udbydere af fjernsynsvirksomhed og on demand audiovisuelle medietjenester m.fl. vejledende retningslinjer for mærkning af programmerne med aldersgrænserne. Oplysning om aldersmærkning for udsendelse af programmer på fjernsyn efter reglerne i stk. 2, nr. 1, 1. pkt., gælder ikke for programmer, som vurderes at være for alle. DR må ikke udsende programmer eller stille programmer til rådighed, som på nogen måde tilskynder til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en gruppe af nogen af de grunde, der er omhandlet i artikel 21 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. DR må desuden ikke udsende programmer eller stille programmer til rådighed, som på nogen måde fremmer terrorisme. Fremme af europæiske programmer DR skal tilstræbe: At over halvdelen af den sendetid i fjernsyn, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, afsættes til europæiske programmer, jf. bilag 1. At 10 pct. af den sendetid i fjernsyn, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, eller 10 pct. af programbudgettet, afsættes til europæiske programmer fra producenter, der er uafhængige af fjernsynsforetagender. En passende andel skal forbeholdes programmer af ny dato, dvs. programmer, der udsendes senest 5 år efter deres produktion. DR skal efter anmodning indsende oplysninger om overholdelsen af stk. 1 til Radio- og tv-nævnet. DR skal ved udbud af on demand audiovisuelle medietjenester sikre, at europæiske programmer, jf. bilag 1, udgør mindst 30 % af DR’s kataloger og får en tilpas fremtrædende plads. DR skal efter anmodning indsende oplysninger om overholdelsen af stk. 1 til Radio- og tv-nævnet. DR’s anden virksomhed DR kan udøve anden programvirksomhed efter reglerne i kapitel 8 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. DR kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab mv. DR kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder. DR’s samlede økonomiske risiko i forbindelse med sådanne engagementer skal begrænses gennem bestyrelsens fastlæggelse af de økonomiske rammer for DR’s deltagelse i hvert enkelt engagement. DR kan ikke anvende licensmidler eller tilskud fra staten, yde lån eller stille garanti for lån fra andre långivere til sådan anden virksomhed. DR’s anden virksomhed, jf. stk. 1-3, skal foregå på konkurrencemæssige vilkår, jf. kulturministerens nærmere fastsatte regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR’s public service-virksomhed og anden virksomhed. Bestemmelserne i §§ 5-10 finder tilsvarende anvendelse på anden programvirksomhed. Identifikation og information DR skal sikre, at seerne og brugerne i forbindelse med DR’s fjernsynsvirksomhed og on-demand audiovisuelle programvirksomhed har vedvarende og umiddelbar adgang til følgende oplysninger: DR’s navn. DR’s fysiske adresse. Detaljerede og lettilgængelige kontaktoplysninger om DR, herunder DR’s e-postadresse eller websted. Oplysninger om at DR hører under dansk myndighed og at Radio- og tv-nævnet er den kompetente tilsynsmyndighed. DR’s organisation mv. Bestyrelsen DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger tre medlemmer (herunder formanden), og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger to medlemmer og to suppleanter herfor. Folketingets seks største partier indstiller hver to kandidater, som kulturministeren og partierne i fællesskab skal vælge imellem med henblik på udpegning af de seks resterende medlemmer. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de seks medlemmer, der er udpeget af kulturministeren og partierne. Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. Bestyrelsen fastsætter regler for de fastansatte medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd eller Europa-Parlamentet kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Beskikkelserne gælder for 4 år. Der kan alene én gang ske genbeskikkelse af bestyrelsesmedlemmer, jf. stk. 1. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden. Bestyrelsen tegnes af formanden eller i dennes fravær af næstformanden. Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for DR’s virksomhed. Bestyrelsen ansætter og afskediger generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion. Bestyrelsen ansætter efter drøftelse med generaldirektøren endvidere lytternes og seernes redaktør. Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for direktionens lønforhold. Bestyrelsen skal opstille måltal for andelen, herunder antallet, af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen samt udarbejde en politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i DR’s øvrige ledelsesniveauer, jf. lov om ligestilling af kvinder og mænd. Bestyrelsen skal til kulturministeren indberette om det opstillede måltal og status for opfyldelsen af det opstillede måltal samt oplyse om den udarbejdede politik, der er nævnt i stk. 6, jf. lov om ligestilling af kvinder og mænd og regler fastsat i medfør heraf. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Kulturministeren fastsætter bestyrelsesmedlemmernes honorar. Udgifter – herunder bl.a. til rejser, fortæring og ophold – i institutionens tjeneste godtgøres bestyrelsens medlemmer efter regler fastsat af bestyrelsen. Bestyrelsens møder mv. Bestyrelsen træffer sine afgørelser i bestyrelsesmøderne. Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, hvis over halvdelen af medlemmerne er til stede. Er færre medlemmer til stede, kan der dog træffes afgørelse i sager, hvor beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe. I førstkommende møde giver formanden meddelelse om sagens udfald. En sag, der er udsat på grund af manglende beslutningsdygtighed, kan afgøres i næste møde, selvom bestyrelsen ikke er beslutningsdygtig i henhold til stk. 1. Formanden for bestyrelsen bestemmer tid og sted for bestyrelsesmøderne, fastsætter dagsordenen for møderne og leder disse. Hvis mindst fire bestyrelsesmedlemmer eller generaldirektøren kræver det, skal formanden indkalde til møde senest 14 dage efter det motiverede ønske om møde er fremsat. Hvis bestyrelsens formand er forhindret i at deltage i bestyrelsens møder, træder næstformanden i formandens sted. Bestyrelsens møder er lukkede. Generaldirektøren overværer bestyrelsens møder og har ret til at deltage i forhandlingerne. Andre medarbejdere i DR kan deltage efter aftale mellem formanden for bestyrelsen og generaldirektøren. Bestyrelsesmedlemmer og andre, der deltager i bestyrelsens møder, er undergivet reglerne om tavshedspligt, jf. forvaltningsloven. Formanden afgør, om en sag efter sin karakter er omfattet af reglerne om tavshedspligt. Bestyrelsesmedlemmer og andre, der deltager i bestyrelsens møder, er undergivet reglerne om inhabilitet, jf. forvaltningslovens kapitel 2. Bestyrelsen afgør, om et medlem eller en person, som deltager i bestyrelsens møder, er omfattet af reglerne om inhabilitet. Generaldirektøren Generaldirektøren har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR. Generaldirektøren skal sikre, at virksomheden ledes i overensstemmelse med lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og bestemmelser fastsat i medfør af loven samt de af bestyrelsen fastsatte retningslinjer for DR’s virksomhed. Generaldirektøren fastsætter de nærmere retningslinjer for DR’s daglige drift. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan dog fraviges ved en aftale efter § 35, stk. 1. Generaldirektøren ansætter og afskediger DR’s medarbejdere, bortset fra medlemmerne af DR’s direktion og lytternes og seernes redaktør, jf. § 14, stk. 3 og 4. Bestemmelsen i stk. 1 kan dog fraviges ved en aftale efter § 35, stk. 1. Generaldirektøren råder på bestyrelsens vegne over DR’s midler. Generaldirektøren tegner DR i forening med et andet medlem af DR’s direktion, herunder ved køb og salg af fast ejendom. Generaldirektøren fastsætter, hvem der på dennes vegne kan råde over DR’s beholdninger, og fastsætter regler for påtegning og godkendelse af bilag. Generaldirektøren afgiver forslag til bestyrelsens beslutning om: Fastsættelse af de almindelige retningslinjer for DR’s virksomhed, jf. § 14, stk. 2. Budget for det kommende regnskabsår, langtidsplaner (flerårige budgetoverslag), årsrapport og kapitalberedskab. Indgåelse og opsigelse af kollektive overenskomster for DR’s fastansatte medarbejdere samt reglement for de i DR ansatte tjenestemænd. Økonomiinstruks for DR, der fastlægger de overordnede retningslinjer for DR’s økonomiske styring og regnskabsaflæggelse. Ansættelse og afskedigelse af direktionen og lytternes og seernes redaktør, jf. § 14, stk. 3 og 4, og retningslinjer for direktionens lønforhold, jf. § 14, stk. 5, med undtagelse af sager, der vedrører ansættelse og afskedigelse af generaldirektøren og generaldirektørens lønforhold. Regler for medarbejdernes valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter, jf. § 13, stk. 3. Sager, som generaldirektøren anser for så væsentlige, at de bør afgøres af bestyrelsen. Generaldirektøren kan herudover afgive forslag til bestyrelsen i alle sager, der behandles af denne. Generaldirektøren forelægger til orientering i bestyrelsen sager, som generaldirektøren anser som så væsentlige, at bestyrelsen bør orienteres. Generaldirektøren kan ved sit forfald blandt medlemmerne af DR’s direktion udpege sin stedfortræder som fungerende generaldirektør i fraværsperioden. Klager mv. DR’s afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed – herunder klager over afvisning af programforslag og lign. – kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 27, stk. 1, og § 35, stk. 2. DR’s afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan uanset § 26 indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7. Klager over DR’s overtrædelse af medieansvarslovens bestemmelse om, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, skal indgives til DR senest 12 uger efter offentliggørelsen. DR’s afgørelser i disse sager kan, senest 12 uger efter afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. Anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til generaldirektøren senest 12 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 12 uger efter, at afslaget er kommet frem. Klage over et ufyldestgørende genmæle kan senest 12 uger efter dettes offentliggørelse indbringes for Pressenævnet. De nærmere regler om klager i henhold til stk. 1-3 – herunder genmæle – samt Pressenævnets virksomhed fremgår af medieansvarslovens kapitel 5-7. Det påhviler generaldirektøren at sikre, at der på forsvarlig måde opbevares en kopi af alle udsendelser i 6 måneder. Uanset at den i stk. 5 nævnte frist er udløbet, skal kopi af udsendelser, om hvis indhold, der er indgivet klage eller rejst sag, opbevares, indtil 6 måneder efter sagen er afgjort. Opbevaringspligten består, så længe en sag behandles ved Pressenævnet eller domstolene. Generaldirektøren er ansvarlig for, at klager behandles hurtigst muligt efter deres modtagelse, og normalt inden 4 uger efter at klagen er kommet frem til DR, medmindre andet følger af medieansvarsloven. DR skal offentliggøre retningslinjer for behandlingen af henvendelser fra lyttere, seere og brugere, herunder klager over programmer og tjenester. Lytternes og seernes redaktør skal overvåge DR’s behandling af henvendelser fra lyttere, seere og brugere, herunder klager over DR’s virksomhed, med henblik på at sikre en høj programetik og journalistisk standard i den samlede programvirksomhed. Lytternes og seernes redaktør kan som led i sin virksomhed fremsætte kritik, afgive henstillinger eller i øvrigt fremsætte sin opfattelse af konkrete sager eller redaktionel praksis. Lytternes og seernes redaktør skal endvidere bl.a.: fremme dialogen med seerne, lytterne og brugerne om DR’s programetik og behandling af klagesager, foretage en løbende registrering af henvendelser til DR, herunder klager over DR’s virksomhed, og halvårligt rapportere til bestyrelsen om sin virksomhed. Finansiering, budget og regnskab Finansiering DR’s virksomhed finansieres gennem tilskud fra staten, DR’s andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudsandele m.v., jf. § 15, stk. 2-6, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Bortset fra virksomhed i tilknytning til DR’s ensembler og entrébetaling i forbindelse med større arrangementer, kan DR ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser. Der foreligger ikke brugerbetaling, når DR opkræver betaling fra brugere for distributionsomkostninger i forbindelse med levering af ydelser, der sker on-demand eller på anden vis efter udtrykkelig anmodning fra sådanne brugere. Der foreligger heller ikke brugerbetaling, når DR oppebærer vederlag i henhold til ophavsretsloven. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet. Licensafgifterne opkræves af DR Licens. Driften af DR Licens finansieres af DR. DR er ikke omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regnskabsregler, og de statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår. Likvide midler skal anbringes som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). DR kan uanset bestemmelsen i stk. 6 under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i: Obligationer udstedt af den danske stat, danske realkreditinstitutter eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn. Værdipapirer, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, fra et EU-/EØS-medlemsland, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1. DR kan på almindelige markedsvilkår optage lån i danske kroner eller i euro i enten pengeinstitutter eller realkreditinstitutter, hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) til finansiering af anlægsinvesteringer. Det forudsættes i den forbindelse, at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren. Lån optaget til finansiering af DR’s sendenet samt statsgaranterede lån og genudlån af statslån optaget til finansiering af DR-Byen indgår ikke ved opgørelsen af den samlede lånoptagelse efter denne bestemmelse. DR kan ikke optage lån til finansiering af driften. Almindelige driftskreditter betragtes ikke som lån. Operationel leasing betragtes ikke som lån, forudsat at leasingperioden er væsentligt kortere end aktivets levetid. Kautions- og finansielle leasingforpligtelser sidestilles med lån. Overskud/underskud overføres til efterfølgende regnskabsår. Budget Bestyrelsen fastsætter for hvert regnskabsår budgettet for DR’s virksomhed. Budgettet sendes til kulturministeren og Folketinget til orientering. Regnskab og revision DR’s årsrapport udarbejdes efter årsregnskabslovens principper og skal bl.a. indeholde årsregnskab, ledelsesberetning for virksomheden samt ledelsens påtegning. DR’s regnskabsår er kalenderåret. Årsrapporten skal indeholde særskilte regnskaber for henholdsvis DR’s public service-virksomhed og DR’s anden virksomhed, jf. kulturministerens nærmere fastsatte regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem de to former for virksomhed. Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra generaldirektøren og forhandling med Rigsrevisionen DR’s regnskabspraksis. Generaldirektøren fastsætter de fornødne interne regnskabsinstrukser for DR inden for rammerne af de i henhold til stk. 2 og 3 fastsatte retningslinjer. Årsrapporten udarbejdes af bestyrelsen og direktionen. Årsrapporten underskrives af generaldirektøren, økonomidirektøren og bestyrelsen. DR afgiver inden 1. maj det følgende år årsrapporten til Rigsrevisionen. Rigsrevisionen reviderer og påtegner årsrapporten. Generaldirektøren forelægger den reviderede årsrapport for bestyrelsen bilagt revisionens bemærkninger samt generaldirektørens eventuelle bemærkninger hertil. Bestyrelsen forelægger inden 1. juli den reviderede årsrapport bilagt revisionens bemærkninger for kulturministeren til godkendelse, og årsrapporten sendes derefter til Folketinget til orientering. Andre bestemmelser Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af udgifterne ved dele af DR’s virksomhed. Aftale om vilkårene herfor træffes mellem kulturministeren, DR’s bestyrelse og den minister, hvis forretningsområde berøres af den pågældende del af virksomheden. Ved en aftale efter stk. 1 kan bestemmelserne i § 20, stk. 1 og 2, § 21, stk. 1, og § 26 fraviges. Sager og dokumenter vedrørende DR’s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen. Sager og dokumenter vedrørende DR’s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020. Bekendtgørelse nr. 1288 af 18. november 2015 om vedtægt for DR ophæves. § 31, stk. 8, 1. pkt., finder alene anvendelse på lån, der er optaget efter den 1. december 2015. Reglerne om aldersmærkning af programmer, jf. §§ 6 og 7, finder alene anvendelse på programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om produktion heraf efter den 1. september 2020 eller indkøb af sådanne programmer efter den 1. september 2020. Definition af europæiske programmer 1. Ved europæiske programmer forstås i denne bekendtgørelse: 1) programmer med oprindelse i EU-medlemsstater, 2) programmer med oprindelse i europæiske tredjelande, som er parter i den af Europarådet vedtagne europæiske konvention om grænseoverskridende fjernsyn, og som opfylder betingelserne i punkt 3, og 3) programmer, der er co-produceret som led i aftaler vedrørende den audiovisuelle sektor mellem Fællesskabet og tredjelande, og som opfylder de betingelser, der er fastsat i de enkelte aftaler. 2. Anvendelsen af bestemmelserne i punkt 1, nr. 2 og 3, er betinget af, at programmer med oprindelse i medlemsstaterne ikke udsættes for diskriminerende foranstaltninger i de pågældende tredjelande. 3. De programmer, der er nævnt i punkt 1, nr. 1 og 2, er programmer, der hovedsagelig er produceret under medvirken af ophavsmænd og medarbejdere bosiddende i en eller flere af de stater, der er nævnt i punkt 1, nr. 1 og 2, forudsat at en af følgende tre betingelser er opfyldt: 1) De er fremstillet af en eller flere producenter, der er etableret i en eller flere af disse stater. 2) Produktionen af programmerne overvåges og kontrolleres effektivt af en eller flere producenter, der er etableret i en eller flere af disse stater. 3) Co-producenterne i disse stater står for størstedelen af de samlede omkostninger ved co-produktionen, og denne kontrolleres ikke af en eller flere producenter, der er etableret uden for disse stater. 4. Endvidere anses som europæiske programmer i denne bekendtgørelse programmer, der ikke er europæiske programmer som defineret i punkt 1, jf. punkt 2 og 3, men som er produceret som led i bilaterale co-produktionsaftaler mellem medlemsstater og tredjelande, såfremt størstedelen af de samlede produktionsomkostninger afholdes af co-producenter fra Fællesskabet, og produktionen ikke kontrolleres af en eller flere producenter, der er etableret uden for medlemsstaternes område.