Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi Herved bekendtgøres lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014, med de ændringer, der følger af § 30 i lov nr. 1711 af 27. december 2018 og lov nr. 1429 af 17. december 2019. Kirkekassen Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet. Menighedsrådet kan af kirkekassen afholde udgifter vedrørende sognets kirkelige virksomhed, sognets begravelsesvæsen, indtægtsdækket virksomhed, som udøves i tilknytning til sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen, jf. nr. 1 og 2, fremme af det kirkelige liv i provstiet, kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed, den kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer i udlandet, og personregistrering. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om menighedsrådets afholdelse af udgifter. (Ophævet) Til fremme af menighedsarbejdet forvalter menighedsrådet gennem kirkekassen, hvad der indkommer ved indsamlinger i kirken. Nærmere regler herom fastsættes af kirkeministeren. Kirkekassen oppebærer indtægter, herunder renter, udbytte m.v., af kirkens kapitaler samt betaling for brug af kirke og kirkegård. Renter, udbytte m.v. af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter for præsteembedets faste ejendomme indgår i kirkekassen. Den del af kirkens udgifter, der ikke kan afholdes af de i stk.1 og 2 nævnte indtægter, dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen. Budgetlægning for kirkekasserne Provstiudvalget fastsætter foreløbige driftsrammer for kirkekasserne i provstiet og meddeler disse til menighedsrådene. Provstiudvalget kan ved den foreløbige rammefastsættelse reservere et beløb til prioritering i forbindelse med fastlæggelse af de endelige driftsrammer og anlægsbevillinger. Menighedsrådene udarbejder på baggrund af de foreløbige driftsrammer budgetbidrag vedrørende driftsrammen samt eventuelle ønsker om yderligere driftsudgifter og bevillinger til anlæg. Budgetbidraget skal indeholde angivelse af de stillinger, som budgettet omfatter. Hvor der er flere menighedsråd i et pastorat, udarbejdes budgetbidraget og eventuelle ønsker om yderligere driftsudgifter og bevillinger til anlæg for præsteembedets faste ejendomme på et fællesmøde mellem menighedsrådene. Menighedsrådene indhenter til brug for fællesmødet en udtalelse fra præstegårdsudvalget. På fællesmødet træffes beslutning om budgetbidraget for præsteembedets faste ejendomme ved stemmeflertal. Budgetbidrag m.v. som nævnt i stk. 2 og 3 indsendes til provstiudvalget inden en af provstiudvalget fastsat frist. Provstiudvalget indkalder en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd i provstiet til budgetsamråd. Hvis provstiet består af to eller flere kommuner eller dele af flere kommuner, afholdes budgetsamrådet dog særskilt for sognene i den enkelte kommune. Der kan afholdes flere budgetsamråd. Budgetsamrådet er offentligt. Bekendtgørelse om afholdelse af budgetsamrådet sker efter provstiudvalgets bestemmelse på en måde, der sikrer, at offentligheden bliver bekendt med afholdelsen. I bekendtgørelsen angives, hvilke emner der skal behandles på budgetsamrådet. Budgetsamrådet har ikke besluttende myndighed, jf. dog stk. 4. Menighedsrådene kan på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd beslutte at flytte kompetence fra provstiudvalget til budgetsamrådet. Beslutningen er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode. Provstiudvalgets og budgetsamrådets kompetencer fastlægges i en vedtægt. Budgetsamrådet kan overtage provstiudvalgets kompetence til at: Fastsætte de overordnede målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv, jf. § 6, stk. 2. Fastsætte de i § 7, stk. 1-2, nævnte rammer og bevillinger. Fastsætte det i § 7 a, stk. 1-2, nævnte ligningsbeløb til kommunens kirkekasser, medmindre dette fastsættes af et budgetudvalg, jf. § 17 c. Ved det besluttende budgetsamråds fastsættelse af ligningsbeløbet finder § 7, stk. 5, 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Budgetsamrådet kan beslutte, at personalenormeringen fastlægges af provstiudvalget og i så fald fastlægge retningslinier for personalenormering. Beslutningen træffes på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd og er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode. Budgetsamrådet kan beslutte at iværksætte samarbejde efter § 43 a, stk. 1, i lov om menighedsråd. Når der på budgetsamrådet træffes beslutning om en ændret kompetencefordeling, jf. stk. 4-5, eller om etablering af samarbejde, jf. stk. 6, vægtes det enkelte menighedsråds stemme i forhold til antal af valgte medlemmer i det enkelte råd, og beslutningen træffes ved kvalificeret flertal på 2/3. Et samarbejde med provstiet som ramme, jf. stk. 6, ophører, hvis der på et efterfølgende budgetsamråd ikke er et kvalificeret flertal som nævnt i 1. pkt. for at fortsætte samarbejdet. Ved øvrige beslutninger vægtes stemmerne også som nævnt i 1. pkt., og beslutninger træffes ved stemmeflertal. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om afholdelse af budgetsamråd. På budgetsamrådet belyses de økonomiske forhold i provstiet, ligesom målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv skal drøftes. Endvidere skal menighedsrådenes ønsker om nye større udgiftskrævende opgaver drøftes. Den i 2. pkt. nævnte drøftelse skal ske med udgangspunkt i de fremsendte budgetbidrag, jf. § 4, stk. 2–3. På baggrund af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte drøftelse fastsætter provstiudvalget de overordnede målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv. Efter budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget rammebevilling for kirkekassens driftsudgifter og bevilling for kirkekassens anlægsudgifter. Provstiudvalget fastsætter rammebevillingen for driftsudgifter og bevilling for anlægsudgifter for præsteembedets faste ejendomme, hvor der er flere menighedsråd. Menighedsrådet fastsætter inden for den af provstiudvalget fastsatte rammebevilling og bevilling til anlægsudgifter, jf. stk. 1 og 2, budgettet for det kommende regnskabsår. Menighedsrådene fastsætter budgettet inden for den rammebevilling og bevillingen til anlægsudgifter for præsteembedets faste ejendomme, som provstiudvalget har fastsat, jf. stk. 2. Menighedsrådene indhenter til brug for fællesmødet en udtalelse fra præstegårdsudvalget. På fællesmødet træffes beslutning om budgetbidraget for præsteembedets faste ejendomme ved stemmeflertal. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren for fastsættelse af rammer som nævnt i stk. 1 og 2 og om fastsættelse og indsendelse til provstiudvalget af budgetter for kirkekasserne. Kirkeministeren kan ikke fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse. Ligningsbeløbet til kommunens kirkekasser fastsættes af provstiudvalget, jf. dog § 5, stk. 4, og §§ 17 c-17 d. Provstiudvalget har ved ligningsbeløbets fastsættelse adgang til at afsætte midler til en reserve på op til 5 % af ligningsbeløbet. Ved forbrug af reserven har provstiudvalget det følgende år mulighed for at forhøje ligningen med henblik på reservens reetablering. Reserven kan anvendes til dækning af uforudsete udgifter i ligningsområdet. Provstiudvalget kan af reserven yde et likviditetslån med en løbetid på maksimalt 12 måneder. Provstiudvalget fastsætter betingelserne for likviditetslånet. Provstiudvalget påser, at kirkekassernes budget for det kommende regnskabsår er i overensstemmelse med de af provstiudvalget fastsatte rammer og bevillinger, jf. § 7, stk. 1 og 2, ligesom provstiudvalget foretager legalitetskontrol af budgetterne. Regnskabsåret for kirkekassen er kalenderåret. Menighedsrådet aflægger årligt regnskab for kirkekassen. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnskabets aflæggelse, om revision og om provstiudvalgets godkendelse af regnskabet. Provstiudvalget kan tillade og under særlige omstændigheder bestemme, at der skal benyttes regnskabskyndig bistand til tilrettelæggelse og aflæggelse af kirkekassens regnskab samt til foretagelse af kasseeftersyn. Stiftsøvrighedens sammensætning Stiftsøvrigheden består af stiftets biskop og stiftamtmanden. Direktøren for Ankestyrelsen er stiftamtmanden. Direktøren kan delegere sin stiftsøvrighedskompetence til medarbejdere i Ankestyrelsen på ankechefsniveau eller derover. Direktøren kan bestemme, at en person, der varetager direktørens stiftsøvrighedskompetence efter delegation, kan oppebære titlen af stiftamtmand. Fællesfonden Fællesfonden er folkekirkens fælleskasse. Fællesfonden bestyres af biskopperne og af et administrativt fællesskab efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren og under ansvar over for kirkeministeren. Af fællesfonden afholdes folkekirkens udgifter, for så vidt de ikke er omfattet af § 2, § 17 g, stk. 3-6, eller § 20, herunder: Løn, godtgørelse m.v. til præster og provster. Udgifter vedrørende stiftsadministrationerne, herunder pensioner til tidligere tjenestemandsansatte medarbejdere. Pensioner til tidligere tjenestemandsansatte kirkefunktionærer. Udgifter til folkekirkens fælles IT-løsninger. Tilskud efter kirkeministerens bestemmelse til hel eller delvis dækning af udgifter til uddannelse af ansatte i folkekirken og af personer, der ønsker sådan ansættelse. Tilskud efter kirkeministerens bestemmelse til hel eller delvis dækning af udgifter til særlige menigheder. Udgifter til revision af de lokale kirkelige kasser. Udligning, jf. § 13, stk. 1. Generelt tilskud, jf. § 13, stk. 2. Af fællesfonden kan endvidere afholdes udgifter, der vedrører lokale kirkelige aktiviteter, herunder: Forsikrings- og skadesudgifter. Udgifter til de særlige sagkyndige, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 8, stk. 2. Udgifter til det særlige syn, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

§ 33. Udgifter til den sagkyndige medvirken samt registrering og afregistrering, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk. 2 og 3 og § 22 a, stk. 2 og 3. For udgifter efter stk. 2 kan fællesfonden efter kirkeministerens bestemmelse opkræve hel eller delvis refusion fra kirke- eller provstiudvalgskassen. I refusion efter stk. 3 af skadesudgifter, jf. stk. 2, nr. 1, kan kirkeministeren beslutte at indregne en henlæggelse, dog således at den samlede henlæggelse ikke kan udgøre et større beløb end den gennemsnitlige årlige skadesudgift. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde, herunder om finansiering af et centralt mellemkirkeligt råds virksomhed af fællesfonden, for så vidt denne virksomhed ikke dækkes af bevillinger på finansloven. Et centralt mellemkirkeligt råd kan have repræsentanter for kirken i Grønland. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om finansiering af lokalt mellemkirkeligt arbejde af kirkekassen, jf. § 2, stk. 1. (Ophævet) Der kan efter kirkeministerens bestemmelse af fællesfonden ydes et udligningstilskud til nedsættelse af det kirkelige ligningsbeløb i kommunen. Det samlede beløb, der anvendes på denne måde, må ikke overstige 120 mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt fra og med 2007 efter pris- og lønudviklingen. Kirkeministeren fastsætter bestemmelser om, hvordan beløbet fordeles blandt kommunerne. Der kan efter kirkeministerens bestemmelse ydes et generelt tilskud til nedsættelse af det kirkelige ligningsbeløb i kommunen. Beløbet fordeles mellem kommunerne efter samme principper, som anvendes ved fordeling af landskirkeskatten, jf. § 15, stk. 4. Fællesfonden oppebærer pensionsbidrag fra kirkekasserne for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af kirkeministeren. Den del af pensionsforpligtelsen, der ikke kan dækkes af de indbetalte pensionsbidrag fra kirkekasserne, finansieres af fællesfonden. Fællesfonden kan oppebære refusioner af udgifter, der er afholdt af fællesfonden, men vedrører lokale kirkelige aktiviteter. Fællesfonden kan oppebære leje- og driftsindtægter vedrørende fællesfondens aktiviteter. Den del af fællesfondens udgifter, der ikke kan afholdes af indtægterne efter stk. 1-3 eller af tilskud fra statskassen, jf. § 20, stk. 2, dækkes gennem en landskirkeskat, der pålignes folkekirkens medlemmer. Fællesfonden kan optage lån til investeringsformål. Fællesfonden kan i øvrigt ved kassekredit eller lignende optage lån på højst 100 mio. kr. Fællesfonden kan optage lån til finansiering af skadesudgifter, der ligger ud over det på fællesfondens budget fastsatte beløb til skadeserstatninger, inden for en ramme på 500 mio. kr. Myndigheder og institutioner, der helt eller delvist finansieres af fællesfonden, indsender forslag til budget for deres indtægter og udgifter på fællesfonden i det følgende regnskabsår. Forslagene indsendes til kirkeministeren inden en af denne fastsat frist. Kirkeministeren fastsætter fællesfondens budget. Der kan ikke budgetteres med samlede udgifter, der er større end indtægterne fra landskirkeskatten, andre indtægter samt eventuelt videreført overskud fra tidligere år. Landskirkeskattens størrelse fastsættes af kirkeministeren. Landskirkeskattens fordeling mellem kommunerne sker på grundlag af de skattepligtige indkomster i kommunerne for det på fordelingstidspunktet nærmest forudgående indkomstår for de i kildeskattelovens § 1 omhandlede skattepligtige personer, således som disse indkomster er opgjort med henblik på beregning af slutskat. Ved fordelingen ses bort fra indkomster, som vedrører medlemmer af en valgmenighed og personer, der ikke hører til folkekirken. Fællesfondens regnskabsår er kalenderåret. Kirkeministeren aflægger regnskab for fællesfonden. Kirkeministeren fastsætter regler om fællesfondens regnskabsvæsen og om anbringelse af fællesfondens likviditet, forsikringsreserve og pensionshensættelse m.v. Ved reglernes fastsættelse kan kirkeministeren ud over at tage hensyn til sikkerhed og orden inden for regnskabsområdet tage hensyn til mulighederne for at tilvejebringe oplysninger til brug for økonomisk planlægning, styring og kontrol. Biskopperne, det i § 10 nævnte administrative fællesskab samt de institutioner, der helt eller delvist finansieres af fællesfonden, meddeler kirkeministeren de oplysninger og tilvejebringer det regnskabsmæssige materiale, som kirkeministeren finder nødvendigt for at aflægge fællesfondens regnskab. Regnskabet revideres af rigsrevisionen. Provstiudvalg og budgetudvalg I hvert provsti vælges et provstiudvalg, der består af provsten, mindst 4 og højst 8 læge medlemmer og 1 repræsentant for provstiets præster. Valgret til provstiudvalgets læge medlemmer har medlemmerne af provstiets menighedsråd. Præster i pastorater, der omfatter flere menighedsrådskredse i samme provsti, har kun én stemme og kan selv vælge, i hvilket menighedsråd de vil afgive stemme. Omfatter pastoratet menighedsrådskredse i mere end ét provsti, har præsten en stemme i hvert provsti. En repræsentant i et menighedsråd for en valgmenighed har stemmeret ved valget, jf. § 4 i lov om menighedsråd. Valgbar som lægt medlem er enhver, der opfylder betingelserne for at kunne vælges til medlem af et menighedsråd i provstiet. En sognepræst, der er fastansat i provstiet, har valgret og er valgbar til provstiudvalget som repræsentant for præsterne. Ordinært valg til provstiudvalg skal foretages inden udgangen af oktober måned i året efter, at ordinært valg til menighedsråd har fundet sted. Valget gælder fra 1. november, og funktionsperioden er 4 år. Provstiudvalget vælger af sin midte en formand og en næstformand. Valget sker ved skriftlig afstemning på udvalgets konstituerende møde, som provsten indkalder til. Valget har virkning for udvalgets funktionsperiode. Medlemmerne af udvalget har pligt til at modtage valg som formand og næstformand. På det første provstiudvalgsmøde efter nyvalg afgiver de menighedsrepræsentanter, som ikke tidligere har afgivet en erklæring som foreskrevet i § 7 i lov om menighedsråd, en sådan erklæring. Provstiudvalget kan beslutte at tillægge formanden honorar. Honorar kan dog kun tillægges formanden, såfremt denne er valgt medlem af provstiudvalget. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om formandshonoraret. Provstiudvalgets beslutninger træffes i møder. Provstiudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Provsten virker som udvalgets forretningsførende medlem og drager omsorg for udførelsen af udvalgets beslutninger. Provstiudvalgets møder er offentlige. Provstiudvalget kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt eller ønskeligt på grund af sagens beskaffenhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis det bestemmes af provstiudvalget eller formanden. Provstiudvalget kan tillade personer, der er ansat af provstiudvalget, at overvære behandlingen af sager for lukkede døre. Provstiudvalget kan tilkalde andre personer til at overvære en sags behandling for lukkede døre, når det er ønskeligt af hensyn til sagens oplysning. Provstiudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Er der uenighed i provstiudvalget om forretningsgangen, kan spørgsmål herom forelægges biskoppen til afgørelse. De i lov om menighedsråd § 46, stk. 1, nævnte regler om annullation og suspension af beslutninger finder tilsvarende anvendelse over for et provstiudvalgs beslutninger, der strider mod lovgivningen. Endvidere finder de i lov om menighedsråd § 46, stk. 2-5, og § 48 nævnte regler om pålæggelse af tvangsbøder i forbindelse med ulovlige undladelser, anlæggelse af erstatningssager ved domstolene, frafald af erstatningsanlæg mod betaling af erstatningsretlig bod samt nedsættelse eller helt bortfald af en erstatning tilsvarende anvendelse over for medlemmer af provstiudvalg, der er ansvarlige for en undladelse eller for, at en kirkekasse eller provstiudvalgskassen er påført et tab. Stiftsøvrighedens afgørelser efter stk. 8, 1. pkt., kan af provstiudvalget indbringes for kirkeministeren. Stiftsøvrighedens afgørelser efter stk. 8, 2. pkt., kan af de pågældende medlemmer af provstiudvalget indbringes for kirkeministeren. Der skal nedsættes budgetudvalg hvis: kommunen omfatter to eller flere provstier, der hver har 50 % eller mere af deres folkekirkemedlemmer inden for kommunen, eller kommunen omfatter to eller flere provstier, hvoraf mindst ét har mere end 20 %, men mindre end 50 % af deres folkekirkemedlemmer inden for kommunen. Budgetudvalget, jf. stk. 1, nr. 1, består af provsterne som fødte medlemmer og lige mange valgte medlemmer fra hvert provstiudvalg. Budgetudvalget, jf. stk. 1, nr. 2, består af provsterne og mindst et valgt medlem fra hvert provsti eller del af et provsti. Det mindste provsti eller del af et provsti har mindst et valgt medlem, mens øvrige provstier er repræsenteret proportionalt hermed i forhold til antallet af folkekirkemedlemmer i provstiets sogne i kommunen. Det enkelte provstiudvalg kan dog ikke have flere valgte medlemmer end antallet af valgte medlemmer i pågældende provstiudvalg. Det konkrete antal medlemmer fra hvert provstiudvalg fastsættes i budgetudvalgets forretningsorden. De valgte medlemmer udpeges af provstiudvalgene i forbindelse med disses konstituering. En af provsterne udpeges som forretningsfører og drager omsorg for udførelsen af budgetudvalgets beslutninger. Bestemmelserne i § 17 b, stk. 1, stk. 3, 4 og stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse for budgetudvalgene. Hvis der i kommunen er sogne eller dele af sogne, som ikke ligger i de provstier, der er repræsenteret i budgetudvalget, har disse sognes provstiudvalg adgang til at sende en repræsentant til budgetudvalgets møder. Repræsentanten har tale- og forslagsret. Budgetudvalget fastsætter det samlede ligningsbeløb til kommunens kirkekasser og til provstiudvalgskasserne samt ligningsbeløbets fordeling mellem provstierne. I kommuner, der omfatter flere provstier eller dele af flere provstier, og hvor der ikke skal nedsættes budgetudvalg i medfør af § 17 c, fastsættes det samlede ligningsbeløb til kommunens kirkekasser og fordelingen mellem de enkelte kirkelige kasser af provstiudvalget for det provsti, hvor flest af kommunens folkekirkemedlemmer bor. Dette provsti benævnes ligningsprovstiet. Budgetsamrådet i ligningsprovstiet kan i medfør af § 5, stk. 4, beslutte at overtage den i 1. pkt. nævnte kompetence fra ligningsprovstiet. De menighedsråd i kommunen, som ikke ligger i ligningsprovstiet, har ret til at deltage i budgetsamrådet i ligningsprovstiet. Disse menighedsråd har samme rettigheder og pligter ved budgetsamrådets drøftelser og eventuelle beslutninger om målsætninger for udgifter og ligning, fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og ligningsbeløb i ligningsområdet som ligningsprovstiets menighedsråd. I en kommune, der består af to provstier, kan kirkeministeren godkende, at der i stedet for to provstiudvalg og et budgetudvalg vælges ét fælles provstiudvalg for provstierne i kommunen. Provstiudvalget består af provsterne, mindst 4 og højst 8 læge medlemmer og 1 repræsentant for præsterne i provstierne. Medlemmerne vælges for provstierne under ét. En af provsterne udpeges som forretningsfører og drager omsorg for udførelsen af udvalgets beslutninger. Det fælles provstiudvalg varetager samtlige opgaver, der er henlagt til provstiudvalg. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om valg til provstiudvalg, budgetudvalgets sammensætning samt om provstiudvalgets og budgetudvalgets virksomhed. Ved hvert provstiudvalg oprettes en provstiudvalgskasse, der bestyres af provstiudvalget. Udgifterne til valg af provstiudvalgene og til disses møder, herunder honorar til formanden, befordringsgodtgørelse og diæter til de valgte medlemmer samt udvalgenes udgifter til medhjælp, kontorartikler m.v., udredes af provstiudvalgskassen efter kirkeministerens nærmere bestemmelse. Udgifter til særlige revisionsarbejder vedrørende de lokale kirkelige kasser ud over dem, der dækkes efter § 11, stk. 1, nr. 7, udredes af provstiudvalgskassen. Udgifter til samarbejde, jf. § 43 a i lov om menighedsråd, udredes af provstiudvalgskassen. Udgifter til provstiudvalgsmedlemmers deltagelse i kurser m.v., der må anses af betydning for udøvelsen af hvervet som provstiudvalgsmedlem, afholdes af provstiudvalgskassen. Der vil endvidere efter kirkeministerens bestemmelse af provstiudvalgskassen kunne ydes valgte provstiudvalgsmedlemmer erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i sådanne kurser m.v. Udgifter til budgetudvalgets virksomhed afholdes af de deltagende provstiudvalg. Tilskud til krematoriedrift i og uden for provstiet kan ydes af provstiudvalgskassen efter kirkeministerens nærmere bestemmelse. Provstiudvalgskassens udgifter dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen. Omfatter provstiet flere kommuner eller dele af flere kommuner, dækkes udgifter til provstiudvalgskassen gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunerne. Provstiudvalget udarbejder årligt budget over provstiudvalgskassens indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår. Ligningsbeløbet til provstiudvalgskassen fastsættes af provstiudvalget, jf. dog § 17 c, stk. 8. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse af budget for provstiudvalgskassen. Regnskabsåret for provstiudvalgskassen er kalenderåret. Provstiudvalget aflægger årligt regnskab for provstiudvalgskassen. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnskabernes aflæggelse, om revision og om stiftsøvrighedens godkendelse af regnskaberne. Almindelige bestemmelser om den kirkelige ligning Ligningsbeløbet til kirkekasserne og provstiudvalgskasserne samt landskirkeskat pålignes folkekirkens medlemmer under ét efter samme regler, hvorefter kommunal indkomstskat svares til vedkommende kommune, dog at den kirkelige ligningsprocent fastsættes med 2 decimaler. Bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat om fordeling af kommunal indkomstskat mellem kommunerne finder tilsvarende anvendelse. Påligningen sker under ét for kommunen, uanset om denne omfatter flere sogne. Ved ligningen bortset fra medlemmer af valgmenigheder. En person fritages for kirkelige afgifter, når det dokumenteres, at den pågældende under ophold i udlandet har forpligtet sig til at yde bidrag af mindst samme størrelse til en derværende menighed under Dansk Kirke i Udlandet eller Dansk Sømandskirke i fremmede Havne. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Omfatter et sogn dele af forskellige kommuner, deles sognets ligningsbeløb imellem dem i samme forhold som det, hvori de svarer landskirkeskat, medmindre andet fastsættes af kirkeministeren. På samme måde forholdes med ligningsbeløbet til provstiudvalgskassen, for så vidt provstiet omfatter flere kommuner. Landskirkeskatten udbetales til det i § 10 nævnte administrative fællesskab og udbetales herfra til biskopperne og de institutioner, der helt eller delvist finansieres af fællesfonden. Ligningsbeløb til kirkekasserne bortset fra beløb til imødegåelse af uforudsete udgifter, jf. § 7 a, stk. 2, udbetales til vedkommende menighedsråd. Ligningsbeløb til provstiudvalgskassen og beløb til imødegåelse af uforudsete udgifter, jf. § 7 a, stk. 2, udbetales til vedkommende provstiudvalg. Et beløb, der står tilbage på mellemregningskontoen ved regnskabsårets slutning, anvendes af kommunalbestyrelsen til nedbringelse af det følgende års ligning. Kommunalbestyrelsen kan med provstiudvalgets tilslutning yde et menighedsråd eller provstiudvalget forskud på ligningsbeløbet for det nærmest følgende regnskabsår. Statstilskud Af folkekirkens udgifter afholder statskassen: Lønninger, pensioner og andre ydelser til biskopperne. Pensioner og efterindtægt i henhold til lov om tjenestemandspension vedrørende provster og præster. Udgifterne ved den kirkelige betjening af Christiansø og Hirsholmene. Statskassen yder endvidere et årligt tilskud til fællesfonden på 40 pct. af fællesfondens udgifter til lønninger til præster og provster svarende til 1.892,8 årsværk. Præstestillinger herudover finansieres fuldt ud af fællesfonden i henhold til § 11, stk. 1, nr. 1, eller lokalt i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1. Endvidere udreder statskassen tilskud, hvis størrelse fastsættes på finansloven, dog mindst 14 mill. kr. årligt, til restaurering af kirker og af kirkers historiske inventar samt særligt bevaringsværdige gravminder. Folkekirkens kapitaler Menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembedernes faste ejendomme efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om brug, indretning og vedligeholdelse af præsteembedernes faste ejendomme m.v. og om afholdelse af syn over dem. Biskopperne udpeger bygningskonsulenter vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter. Forbrug af kirkers og præsteembeders formue samt køb og salg af fast ejendom kan kun ske efter beslutning af menighedsrådet og med godkendelse af kirkeministeren eller efter dennes bemyndigelse af biskoppen, stiftsøvrigheden eller provstiudvalget. Præsteembedets kapitaler overføres til kirke- og præsteembedekapitalen i det pågældende sogn. Hvis et præsteembede omfatter flere sogne, fordeles præsteembedets kapital på kirke- og præsteembedekapitalen forholdsmæssigt efter antallet af medlemmer af folkekirken i de pågældende sogne. Den samme fordeling finder anvendelse ved salg af præsteembedets faste ejendom. Til kirke- og præsteembedekapitalen, jf. § 21 a, indbetales provenu, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder. Kirkeministeren kan fastsætte regler om udbetaling af kirke- og præsteembedekapitalen. Egner et præsteembedes jorder sig til landbrugsmæssig drift som selvstændigt brug, finder de i lov om landbrugsejendomme indeholdte bestemmelser om landbrugsejendommes opretholdelse og drift anvendelse. Kirkeministeren kan dog gøre undtagelse herfra. Forpagtningskontrakter godkendes af provstiudvalget. Stiftsråd I hvert stift nedsættes et stiftsråd. Stiftsrådet består af stiftets biskop, stiftets domprovst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter for stiftets præster samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert provsti. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. vælges i Lolland-Falster Stift 2 menighedsrepræsentanter fra hvert provsti. Valgbar til stiftsrådet som menighedsrepræsentant er enhver, der opfylder betingelserne for at kunne vælges til medlem af et menighedsråd i provstiet. Valgret har de samme, som har valgret til provstiudvalg, med undtagelse af repræsentanter for valgmenigheder. Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for provsterne er alle provster ansat i stiftet bortset fra domprovsten. Valgret har alle provster ansat i stiftet. Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for præsterne er alle præster ansat i stiftet. Valgret har alle præster ansat i stiftet. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om valg til stiftsrådet, herunder om valgets organisering, gennemførelse m.v. På det første stiftsrådsmøde efter nyvalg afgiver de menighedsrepræsentanter, som ikke tidligere har afgivet en erklæring som foreskrevet i § 7 i lov om menighedsråd, en sådan erklæring. Stiftsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Stiftsrådet vælger sin formand blandt menighedsrepræsentanterne. Biskoppen er forretningsfører for stiftsrådet. Stiftsadministrationen bistår stiftsrådet med varetagelsen af rådets opgaver. Stiftsrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stiftsrådet kan af hensyn til det kirkelige liv træffe beslutning om at udskrive et bindende bidrag fra kirkekasserne til finansiering af aktiviteter i stiftet. Bidraget kan ikke overstige 1 pct. af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet. Bidraget anvendes efter stiftsrådets beslutning og kan bruges til følgende aktiviteter: Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster. Formidling af kristendom. Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om det bindende bidrag for så vidt angår budget, regnskab m.v. Stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Gravstedskapitaler udbetales til kirkekasserne efter et serieprincip. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kapitalernes bestyrelse, herunder om stiftsrådets aflæggelse af regnskab m.v. Udgifterne til bestyrelse af kapitalerne afholdes efter kirkeministerens bestemmelse af de indtægter, der er forbundet med kapitalforvaltningen. Stiftsrådet fastlægger stiftets udvalgsstruktur og bestemmer herunder, hvorvidt der skal nedsættes et særskilt udvalg til varetagelse af det mellemkirkelige arbejde på stiftsniveau. Udveksling af data mellem it-systemer (Ophævet) Kirkeministeren kan fastsætte regler om fælles standarder for udveksling af data mellem de it-systemer, der anvendes i folkekirken. (Ophævet) Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. Loven træder i kraft den 1. januar 1986. Saldoen pr. 31. december 1985 i de hidtidige kirkekasser, menighedsrådskasser og præstelønningskasser overføres pr. 1. januar 1986 til vedkommende kirkekasse eller præstegårdskasse efter provstiudvalgets bestemmelse. Følgende bestemmelser ophæves: Lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 25. august 1980, bortset fra bestemmelserne i § 32, § 34 og § 35, stk. 3. § 5, § 7, stk. 1, §§ 10-11 og §§ 13-14 i lov om kirkers bestyrelse m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 26. juni 1970. § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 4, i den tidligere lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 15. april 1980. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Lov nr. 1711 af 27. december 2018 (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) Lovændringen vedrører § 9 a, stk. 2, 1. og 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.: Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) (Udelades) (Udelades) (Udelades) (Udelades) (Udelades) (Udelades) (Udelades) Lov nr. 1429 af 17. december 2019 Lovændringen vedrører § 14, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 17, stk. 2, 1. pkt. , indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v. Loven træder i kraft den 1. januar 2020. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.