Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område

Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område I medfør af § 2, stk. 3, § 9, stk. 4, § 37 a, stk. 4, § 61, stk. 2, § 66, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 74, § 84, stk. 1, § 86 og § 87, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019, som ændret ved lov nr. 961 af 26. juni 2020, § 68 h i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, og § 29, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 16. januar 2019, og efter forhandling med beskæftigelsesministeren og sundheds- og ældreministeren fastsættes: Anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder, når kommunalbestyrelsen eller Ankestyrelsen, jf. dog § 3, stk. 2, men ikke Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, behandler og afgør sager efter: Lov om social pension. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Lov om individuel boligstøtte. Lov om sygedagpenge. Lov om aktiv socialpolitik. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lov om social service, jf. dog stk. 3. Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. Dagtilbudsloven. Lov om seniorjob. Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Lov om kontantydelse. Kapitel 2 i lov om friplejeboliger. Lov om forsøg med et socialt frikort. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder endvidere, når Familieretshuset træffer afgørelse efter § 131 i lov om social service. § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om handlekommune gælder ikke for forebyggende hjemmebesøg, jf. § 79 a i lov om social service. § 11, stk. 1, nr. 2, § 11 b, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, og § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder, når kommunerne udbetaler ydelser efter integrationsloven. § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder ved kommunalbestyrelsens behandling af de sager, der er nævnt i § 178 a i lov om almene boliger m.v. § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder ved kommunalbestyrelsens behandling af sager efter lov om ophævelse af lov om servicejob. §§ 3, 4 og 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4, og § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder tilsvarende anvendelse, når Udbetaling Danmark behandler og træffer afgørelse efter: Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Lov om opkrævning af underholdsbidrag. Lov om en børne- og ungeydelse. Barselsloven. Lov om social pension. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Lov om individuel boligstøtte. Lov om friplejeboliger. Lov om aktiv socialpolitik. Lov om delpension. Lov om fleksydelse. Sundhedsloven. Repatrieringsloven. Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere. §§ 10 og 11, § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, og § 12 samt kapitel 9, §§ 67-70 og § 72, stk. 1 og 7, og kapitel 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt denne bekendtgørelses kapitler 3, 5 og 6 gælder, når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter: Lov om almene boliger m.v. og lov om boliger for ældre og personer med handicap. § 53, stk. 2, 3. pkt., i integrationsloven. Repatrieringslovens § 12, stk. 2. Lov om folkeskolen (afgørelser om søskendemoderation og fripladser). § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4, og § 12 samt kapitel 9, §§ 66-70 og § 72 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt denne bekendtgørelses kapitler 3 og 5 gælder, når Ankestyrelsen behandler klager over afgørelser, som er truffet af Udbetaling Danmark efter § 2, nr. 1-9 og 13, i denne bekendtgørelse. §§ 10 og 11, § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, og § 12 samt kapitel 9, §§ 67-70 og § 72, stk. 1 og 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt denne bekendtgørelses kapitler 3, 5 og 6 gælder, når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter lov om tolkning til personer med hørehandicap. Kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder, når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter: Lov om arbejdsskadesikring. Lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Lov om erstatning til besættelsestidens ofre. Kapitlerne 1-7, 11 og 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt de bestemmelser, der er nævnt i § 59 a, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og denne bekendtgørelses kapitel 2, § 10, stk. 2 og 3, og kapitel 5-7 gælder, når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, træffer afgørelse efter de love, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4-6 og 10-12, og § 2, nr. 10, 11 og 14, i denne bekendtgørelse. De bestemmelser, der er nævnt i § 59 b, stk. 9, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt denne bekendtgørelses § 10, stk. 2 og 3, og § 20, gælder, når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse efter § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. De bestemmelser, der er nævnt i § 59 a, stk. 6, og kapitel 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt denne bekendtgørelses kapitel 2, § 10, stk. 2 og 3, og kapitel 5-7, gælder, når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler og afgør sager efter § 53, stk. 2, 1. pkt., i integrationsloven og efter § 19, stk. 2, i lov om børnepasningsorlov. § 59 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder for Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. lov om arbejdsmiljø. Opholdskommune for personer med bopæl i udlandet Opholdskommune i beskæftigelseskommunen En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og som udfører beskæftigelse på dansk område, har opholdskommune i den kommune, hvor beskæftigelsen udføres, jf. stk. 2-4. For lønmodtagere anses beskæftigelsen for at blive udført i den kommune, hvor arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant har hjemsted. Hvis arbejdsgiveren eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har lønmodtageren opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres. For selvstændige erhvervsdrivende anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted. Hvis virksomheden eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har den selvstændige erhvervsdrivende opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres. For sager om sygedagpenge gælder uanset stk. 1-3 de regler om handlekommune, der er fastsat i medfør af lov om sygedagpenge. Familiemedlemmer, som efter EU-retten eller efter konventioner indgået mellem Danmark og en anden stat har ret til sociale sikringsydelser som familiemedlemmer til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, har opholdskommune i arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes opholdskommune, jf.

§ 6. Opholdskommune ved anden tilknytning til dansk kommune En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter §§ 6 eller 7 eller efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har opholdskommune i den kommune, hvor personen sædvanligvis opholder sig under ophold i Danmark. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og for hvem der ikke kan udpeges en opholdskommune efter §§ 6-8, har opholdskommune i den kommune, som personen ud fra en samlet vurdering har stærkest tilknytning til. Indsendelse af klager, sager og genvurdering m.v. Inden en klage behandles, skal den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give borgeren helt eller delvist medhold, jf. § 66, stk. 1, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog

§ 11. Klagen skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, jf. § 66, stk. 1, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Er en afgørelse truffet efter bemyndigelse efter § 9, stk. 11, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal klagen dog, jf. § 66, stk. 1, 3. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, sendes til og vurderes af den kommunalbestyrelse, der efter § 9, stk. 7 eller 9, eller § 9 a, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har pligt til at yde hjælp efter lov om social service. Myndigheden skal i afgørelsen oply‌se, hvor klagen skal sendes til. Hvis klageren indgiver sin klage direkte til Ankestyrelsen, sendes klagen straks videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen med anmodning om genvurdering, medmindre klagefristen ikke er overholdt. Hvis en klage ikke er indgivet inden for fristen, skal myndigheden straks sende klagen til Ankestyrelsen med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt. Børn og unge-udvalgets afgørelser i sager om særlig støtte til børn og unge, jf. § 74, stk. 1, i lov om social service, skal ikke genvurderes, men straks sendes videre til Ankestyrelsen. Familieretshusets afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129, jf. § 131, i lov om social service, og afgørelser om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller særligt chikanerende adfærd efter § 129 a, jf. § 131 a, i lov om social service, skal ikke genvurderes, men straks sendes videre til Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsen, Udbetaling Danmark og lederen af boformer efter §§ 109 og 110 i lov om social service skal genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget, jf. dog stk. 3 og § 17, stk. 2. Hvis myndigheden ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen på 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal klageren have besked herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet. Ved klage over afgørelser omfattet af § 3 a i lov om social service skal genvurderingen ske inden 14 dage efter, at klagen er modtaget. Stk. 2 finder ikke anvendelse ved klager omfattet af 1. pkt. Hvis myndigheden efter genvurderingen giver klageren fuldt ud eller delvist medhold, sendes en ny afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget, jf. dog stk. 4. Hvis myndigheden kun delvist kan give klageren medhold, skal klageren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om den nye afgørelse, meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14 dage efter modtagelsen til Ankestyrelsen med genvurderingen. Kommunalbestyrelsen skal ved indsendelse af genvurdering benytte et ankeskema, der er udarbejdet af Ankestyrelsen. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget, jf. dog stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ved indsendelsen af genvurderingen til Ankestyrelsen benytte et ankeskema, der er udarbejdet af Ankestyrelsen. Myndigheden sender samtidig meddelelse om genvurderingen til klageren. Ved klage over afgørelser omfattet af § 3 a i lov om social service skal ny afgørelse efter stk. 1 og indsendelse af genvurdering efter stk. 3 dog ske inden 14 dage efter, at klagen er modtaget. Hvis en klage efter en konkret vurdering må anses for hastende, skal myndigheden straks genvurdere sagen og give klageren meddelelse om resultatet. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes sagen straks til Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal ved indsendelse af sager efter § 61 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om u‌‌enighed mellem kommuner benytte et skema, der er udarbejdet af Ankestyrelsen. Foreløbige afgørelser og frist for sagsbehandling i visse sager Foreløbige afgørelser Ankestyrelsen kan træffe en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkeligt opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er et særligt behov herfor, jf. § 52 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsen skal snarest muligt træffe en endelig afgørelse i sagen, jf. § 52 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Frist for sagsbehandling i visse sager Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse inden 4 uger, efter at klagen er modtaget i Ankestyrelsen, i følgende sager: Klager over jobcenterets afgørelse efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv be‌skæftigelsesindsats, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmar‌kedets behov. Klager over jobcenterets afgørelse om rådighedsafprø‌vende tilbud efter § 54 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæfti‌‌gelsesindsats. Klager over jobcenterets afgørelse om henvist arbejde efter § 11, stk. 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Klager over jobcenterets afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal varetages af en anden aktør. Klager over, at det ordinære arbejde, som personer i se‌niorjob er henvist til af jobcenteret, ikke har været ri‌meligt, jf. § 12, stk. 2, nr. 1, i lov om seniorjob. I sager efter stk. 1 modtager Ankestyrelsen klagen og ankeskemaet, jf. § 13, stk. 2 og 3, fra jobcenteret senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget i jobcenteret, medmindre jobcenteret ved genvurderingen fuldt ud har givet klageren medhold. I sager omfattet af § 72, stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 72, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Ankestyrelsen så vidt muligt træffe afgørelse inden 8 uger efter, at klagen er modtaget. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal sagens parter skriftligt have besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Ankestyrelsen skal ligeledes så vidt muligt inden 8 uger tage stilling til børn og unge-udvalgets indstilling om adoption uden samtykke, jf. § 68 f, stk. 1, i lov om social service. Hvis fristen ikke overholdes i en konkret sag, skal sagens parter og kommunen skriftligt have besked om, hvornår sagen forventes behandlet. Ankestyrelsens afgørelser skal, jf. § 73, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, foreligge inden 8 uger i følgende sager: Optagelse i særlige botilbud efter §§ 129 og 129 a i lov om social service. Afgørelser om børn og unge-udvalgets beslutninger ef‌ter § 169 i lov om social service. Udgifter ved sagernes behandling Kommunalbestyrelsen, Familieretshuset, Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen betaler nødvendige udgifter til lægeerklæringer, undersøgelser, behandlinger, transport og lignende, som myndigheden pålægger borgeren eller klageren, og som ikke afholdes efter anden lovgivning. Udgifter til lægeerklæringer efter § 22, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik til brug for ansøgning om tillæg til integrationsydelse betales dog af ansøgeren. Udgifter i forbindelse med behandling af sager efter § 168 i lov om social service dækkes efter § 168, stk. 5, i lov om social service. Ankestyrelsen udbetaler vederlag, befordringsgodtgørelse og godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation som f.eks. tegnsprogstolkning eller sekretærhjælp til de udpegede medlemmer af Ankestyrelsen, herunder Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Praksiskoordinering og vejledning Praksiskoordinering Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser og sager, som kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffes og behandles i overensstemmelse med lovgivningen, jf. § 76 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsen gennemgår som led i opgaven med at koordinere praksis en række ensartede typer af sager i forhold til gældende ret, som fastlagt ved lov, bekendtgørelser og landsdækkende praksis. Samarbejde og vejledning Hvis Ankestyrelsens undersøgelser viser, at praksis i en kommune ikke er i overensstemmelse med gældende ret, skal Ankestyrelsen drøfte problemer, som undersøgelsen har vist, med kommunen. Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis skal behandles på et møde i kommunalbestyrelsen, jf. § 79 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsen kan ikke som led i opgaven med at koordinere praksis tage førsteinstansernes afgørelser op af egen drift, jf. dog stk. 2. Ankestyrelsen kan i sager omfattet af § 65 i lov om social service tage sager op af egen drift. Ankestyrelsen udsender generel vejledning om praksis inden for Ankestyrelsens kompetenceområde og offentliggør i anonymiseret form afgørelser, som har principiel eller generel betydning. Ankestyrelsen vejleder af egen drift eller efter anmodning kommunerne om praksis samt om fortolkning af reglerne. Vejledningen kan også ske i forbindelse med praksiskoordinering. Det Rådgivende Praksisudvalg Ankestyrelsen nedsætter et rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis i afgørelserne, jf. § 80 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om koordineringen af praksis i kommunerne, herunder at rådgive Ankestyrelsen om visitationskriterier for udvælgelsen af sager, hvor afgørelsen skal træffes med medvirken af beskikkede medlemmer, jf. § 52 c, stk. 2, og § 59 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, behovet for opfølgning på baggrund af gennemførte undersøgelser af de kommunale afgørelser på områder, hvor Ankestyrelsen er ankeinstans, og generel formidling af og vejledning om Ankestyrelsens praksis. Direktøren for Ankestyrelsen er formand for udvalget, og Ankestyrelsen udpeger medlemmer efter indstilling fra de organisationer, kommuner, foreninger og myndigheder, der er nævnt i § 81 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsen er sekretariat for udvalget. Ankestyrelsen skal en gang årligt udarbejde en redegørelse til udvalget om sagsbehandlingen i klagesager over kommunalbestyrelsernes afgørelser, jf. § 52 a, stk. 1, og § 59 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Handicapråd Handicaprådets sammensætning Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd, jf. § 37 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Handicaprådet sammensættes, jf. § 37 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Et antal af de medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen, skal være medlem af kommunalbestyrelsen, jf. § 37 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. De øvrige repræsentanter for kommunalbestyrelsen udpeges blandt ansatte i kommunen, ansatte i selvejende institutioner eller ansatte hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald. Handicaprådet skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap. Danske Handicaporganisationer kan kun indstille personer, som har bopæl i kommunen. Hvis et medlem af handicaprådet flytter fra kommunen inden udløbet af handicaprådets funktionsperiode, indtræder stedfortræderen i handicaprådet, og der udpeges en ny stedfortræder. Kommunalbestyrelsen beslutter, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet blandt de 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Antallet af medlemmer, som repræsenterer lokale handicaporganisationer eller grupperinger, kan ikke overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Handicaprådet sammensættes således, at handica‌porganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode dog således, at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Handicaprådets opgaver Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål, jf. § 37 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Handicaprådet kan tage kontakt til andre, herunder andre handicapråd og Det Centrale Handicapråd, med henblik på at få belyst særlige temaer. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager. Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap, jf. § 37 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Handicaprådet kan inddrage erfaringer fra arbejdet i Det Centrale Handicapråd i dets arbejde. Handicaprådet kan i øvrigt beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om dets arbejde og forslag. Handicaprådets forretningsorden Handicaprådet udpeger selv sin formand og fastsætter sin forretningsorden. Indkaldelse til møde kan ske på formandens, to medlemmers eller kommunalbestyrelsens initiativ. Indkaldelse til første møde efter kommunalvalget sker på kommunalbestyrelsens initiativ. Kommunalbestyrelsen yder i fornødent omfang sekretariatsmæssig bistand til handicaprådet. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til handicapkompensation som f.eks. tegnsprogs‍tolkning. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet. Et medlem af et handicapråd er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 3. Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråds opgaver Social- og indenrigsministeren nedsætter et Centralt Handicapråd, der rådgiver i handicapspørgsmål, jf. § 87, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og som er forum for dialog mellem centrale aktører på handicapområdet. Handicaprådet er uafhængigt. Det påhviler Handicaprådet at drøfte og vurdere udviklingen i samfundet for personer med handicap på baggrund af FNs Konvention om rettigheder for personer med handicap, at arbejde for en bred inklusion i samfundet, herunder tilgængelighed, således at mennesker med handicap bliver en del af samfundet på lige fod med andre og sikres størst mulig frihed til selv at bestemme og tage ansvar og at formidle information med henblik på at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap og at fremme bevidstheden om evner hos og bidrag fra personer med handicap. Handicaprådet kan inddrage erfaringer fra arbejdet i de kommunale handicapråd i dets arbejde. Handicaprådet kan ikke tage konkrete klagesager op til behandling. Handicaprådet kan tage generelle temaer op til behandling og herunder anmode offentlige myndigheder om at redegøre for politiske beslutninger og administrativ praksis på områder, der ligger inden for temaerne. Handicaprådet kan iværksætte egne undersøgelser og projekter og nedsætte arbejdsudvalg med opgaver inden for rådets rammer, ligesom rådet kan iværksætte egne informationskampagner. Folketinget, ministre og centrale offentlige myndigheder kan rådføre sig med Handicaprådet i alle anliggender af mere generel karakter, der har betydning for vilkårene i samfundet for personer med handicap blandt andet for at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlægning. Handicaprådet kan selv tage initiativ til og fremsætte forslag til ændringer, der falder inden for rådets rammer. Rådets forslag gives til vedkommende centrale offentli‌ge myndighed. Det Centrale Handicapråds sammensætning Handicaprådet består af en formand og 16 medlemmer, der udpeges af social- og indenrigsministeren. Social- og indenrigsministeren udpeger følgende medlemmer: Fem medlemmer efter indstilling fra Danske Handi‌cap‍organisationer. Et medlem efter indstilling fra KL. Et medlem efter indstilling fra Danske Regioner. Et medlem efter indstilling fra Statens Byggeforskningsinstitut. Et medlem efter indstilling fra BL - Danmarks Al‌me‌ne Boliger. Et medlem efter indstilling fra Fagbevægelsens Ho‌ve‌dorganisation. Et medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. Et medlem efter indstilling fra DI Transport. Et medlem efter indstilling fra IT-Universitetet i Kø‌benhavn. Et medlem efter indstilling fra DPU. Social- og indenrigsministeren udpeger herudover to personlige medlemmer af rådet. For at sikre koordination mellem varetagelsen af overvågningsopgaven efter FNs konvention om rettigheder for personer med handicap i Institut for Menneskerettigheder og arbejdet i Handicaprådet deltager en observatør fra Institut for Menneskerettigheder fast i rådets møder. For at sikre koordination mellem Handicaprådet og social- og indenrigsministeren som handicapkoordinerende minister deltager en observatør fra Social- og Indenrigsministeriet fast i rådets møder. I det omfang, det skønnes fornødent, kan Handica‌prådet inddrage andre personer med særlig sagkundskab i sit arbejde. Handicaprådet virker for en 4-årig periode svarende til de kommunale råds valgperiode. Dog fungerer medlemmerne, indtil et nyt medlem udpeges. For samme periode vælger Handicaprådet blandt sine medlemmer en næstformand, der er stedfortræder for formanden. Det Centrale Handicapråds sekretariat Handicaprådet bistås af et sekretariat. Social- og indenrigsministeren ansætter sekretaria‌tslederen. Sekretariatslederen har det daglige ledelsesmæssi‌ge ansvar for sekretariatet under ansvar over for rådet. Sekretariatslederen skal sikre, at forvaltningen er i overensstemmelse med de regler, der gælder for statslige myndigheder. Det Centrale Handicapråds forretningsorden Social- og indenrigsministeren fastsætter Handica‌prådets forretningsorden. Formanden for Handicaprådet honoreres efter aftale med Social- og Indenrigsministeriet. Der ydes vederlag og udgiftsgodtgørelse, herunder godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation, til rådets medlemmer i forbindelse med møder i rådet, arbejdsudvalg m.v. efter statens regler. Statistik Kommunalbestyrelserne skal efter anmodning fra Social- og Indenrigsministeriet indberette oplysninger om afgørelser truffet efter § 64, stk. 3, i lov om social service til ministeriet. Kommunalbestyrelserne og Udbetaling Danmark skal foretage indberetning til Beskæftigelsesministeriet af følgende oplysninger om udbetaling af personligt tillæg og helbredstillæg efter lov om social pension: Beløbets størrelse. Antal modtagere inden for hver pensionistgruppe. Ydelsesart: Tandproteser og tandpleje, briller, fysioterapi, kiropraktorbehandling og fodpleje, medicintillæg, supplerende pension og andet. Udbetaling Danmark skal foretage indberetning til Beskæftigelsesministeriet af følgende oplysninger om udbetaling af varmetillæg og petroleumstillæg: Beløbets størrelse. Antal modtagere inden for hver pensionistgruppe. Oplysningerne kan afgives over det fælleskommunale system for social pension i KMD efter indberetning til KMD af kommunernes statistikkoder for personlige tillæg. Kommunalbestyrelserne skal indberette til Ankestyrelsen, når der er udtaget stævning mod kommunen i sager inden for det sociale eller beskæftigelsesmæssige område, herunder i sager om mellemkommunal uenighed. Kommunalbestyrelserne skal desuden underrette Ankestyrelsen, når dommen foreligger. Udbetaling Danmark skal indberette til Ankestyrelsen, når der er udtaget stævning mod Udbetaling Danmark i sager inden for det sociale eller beskæftigelsesmæssige område. Udbetaling Danmark skal desuden underrette Ankestyrelsen, når dommen foreligger. Undersøgelser Kommunalbestyrelserne, Udbetaling Danmark og regionsrådene har pligt til at medvirke med oplysninger til Ankestyrelsen og Socialstyrelsen ved særlige undersøgelser m.v. Der medtages oplysninger om private samt frivillige foreninger m.v., der udfører opgaver på det sociale område, som de særlige undersøgelser vedrører. Endvidere medtages i fornødent omfang vurderinger af og beslutninger om den fremtidige udvikling. Ankestyrelsen og Socialstyrelsen udsender tilbagemeldinger til Udbetaling Danmark, kommuner og regioner, i det omfang de har deltaget. I kommuner, hvor beslutningskompetencen for dele af det sociale område er lagt til særlige organer, herunder lokaludvalg, eller kommunale fællesskaber, jf. §§ 60 og 65 d i lov om kommunernes styrelse, medvirker disse organer efter reglerne i denne bekendtgørelse. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020. Bekendtgørelse nr. 1630 af 27. december 2019 om retssikkerhed og administration på det sociale område ophæves.