Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. I medfør af § 4, § 5, stk. 1, § 36, stk. 1, § 37, stk. 3, § 39, stk. 1, § 40, stk. 1, § 50, § 51, § 54, stk. 5, og § 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 2. juli 2018, og § 26, § 27, stk. 2, § 29, § 30, stk. 1, 2 og 3, § 33, stk. 1, § 34, stk. 1, § 34 d, stk. 2, § 36, § 53, stk. 1 og 2, § 58, stk. 1 og 2, § 61, stk. 1, § 62, og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 2. marts 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1 og 3, og § 10, stk. 1, nr. 1 og 5, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser: Område og definitioner Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om forholdsregler vedrørende salmonellose hos kvæg og alle andre husdyr end svin og fjerkræ og om kontrol af salmonella i kvæg. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere bestemmelser om overvågning og bekæmpelse af Salmonella Dublin i kvæg. Bekendtgørelsen omfatter primærproduktion samt overvågning, slagtning og slagtemæssig behandling af kød af de i stk. 1 nævnte husdyr. Bekendtgørelsen omhandler desuden krav til mejerier og slagterier i form af prøvetagning, laboratorieundersøgelse og indberetning af laboratoriefund. I denne bekendtgørelse forstås ved: Akkrediteret laboratorium: Et laboratorium, som er akkrediteret i henhold til gældende udgave af ISO/IEC 17025 - »Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence« af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation (EA) og (International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse). Bedrift: En eller flere besætninger, der er placeret på en eller flere ejendomme med samme ejer. Kødkvægsejendomme, jf. nr. 10, omfattes ikke af bedriften. Besætning: Ethvert hold af én af de i denne bekendtgørelse omhandlede dyrearter, som anvendes til et bestemt formål, er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person. Definitionen omfatter herudover samlinger af dyr på steder, hvor der midlertidigt samles levende eller døde dyr, herunder samlesteder, karantænefaciliteter, slagterier, forarbejdningsanlæg, køle- og fryseanlæg, afhentningspladser, fælles græsgange, græsningsarealer, dyrskuer, tyrestationer, individprøvestationer og dyrehospitaler m.m. Besætningsansvarlig: Den person, der i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) er registreret som bruger af besætningen. Er der ikke registreret en bruger, er det ejeren af besætningen. Ejendom: En bestemt geografisk beliggenhed, med én eller flere besætninger identificeret ved et unikt nummer i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Kalv: Et kvæg på indtil seks måneder. Kritisk resistent salmonella: Salmonellabakterier, der er resistente over for antibiotika, som er kritisk vigtige for behandling af mennesker, jf. bekendtgørelse om kritisk resistent salmonella hos fjerkræ, kvæg og svin. Kvie: Hundyr af kvæg over seks måneder og indtil første kælvning. Kvieejendom: Ejendomme med kvæg med mere end 30 årsdyr og hvor kvier af malkerace og krydsningsracer af malkekvægsrace udgør min. 60 % af alle årsdyr. Kødkvægsejendom: En ejendom, hvorfra der ikke leveres mælk, og hvor køer udgør mindst 20 % af alle årsdyr, og kødkvægsrace og krydsningsrace af malkekvægsrace udgør mindst 80 % af alle årsdyr. Ejendomme, hvor der også er slagtekalveproduktion eller malkekvægskvieopdræt anses ikke som en kødkvægsejendom. Mælkeleverende ejendom: En ejendom med kvæg, hvorfra minimum én besætning leverer mælk. ODC %: Optical Density Corrected. En værdi som angiver det relative indhold af antistoffer i prøven. Salmonellose: En smitsom sygdom hos ét eller flere dyr på en ejendom, hvor påvisning af salmonellabakterier ved bakteriologisk undersøgelse i materiale udtaget på ejendommen eller i dyr fra ejendommen gør det overvejende sandsynligt, at bakterien er årsag til et sygdomsbillede præget af ét eller flere af følgende symptomer: Nedstemthed, feber, diarré, luftvejslidelse, abort eller dødsfald. Slagtedyrsbesætninger: Besætninger, hvortil der indkøbes dyr til opfedning og slagtning, og hvor malkerace og krydsninger med malkerace udgør minimum 80% af alle årsdyr. Salmonellose hos kvæg m.m. Den, som i sin varetægt har dyr, som er eller kan mistænkes for at have salmonellose, skal tilkalde en dyrlæge, jf. § 27, stk. 1, i lov om hold af dyr. Dyrlægen som tilkaldes i henhold til stk. 1, skal søge mistanken om sygdommen be- eller afkræftet samt søge sygdommens art konstateret, jf. § 28, stk. 1, i lov om hold af dyr. Hvis en dyrlæge efter undersøgelse foretaget i henhold til stk. 2, eller i øvrigt i forbindelse med sit arbejde får mistanke om, at der foreligger sygdom som omfattet af stk. 1, skal dyrlægen indberette det til Fødevarestyrelsen, jf. § 28, stk. 3, i lov om hold af dyr. Er der ikke konstateret salmonellose på en ejendom inden for de seneste 6 måneder, eller er der tale om nyudbrud, skal dyrlægen udtage og indsende prøver af relevant materiale til undersøgelse for salmonellabakterier til et akkrediteret laboratorium. Ved nyudbrud forstås første gang der konstateres salmonellose på en ejendom, eller når der, efter at salmonellose er konstateret og efterfølgende ophørt, opstår symptomer hos samme eller andre dyr på ejendommen, der gør det overvejende sandsynligt, at der er salmonellose på ejendommen. Dyrlægen skal, efter at have modtaget resultatet af de laboratoriemæssige undersøgelser, underrette den besætningsansvarlige om resultatet. Fødevarestyrelsen kan pålægge den besætningsansvarlige at sikre, at der udtages og indsendes materiale til undersøgelse for salmonellabakterier fra kvægbesætninger, der som følge af kliniske symptomer mistænkes for at have salmonellose. Fødevarestyrelsen kan pålægge den eller de besætningsansvarlige at sikre, at der udtages prøver fra besætninger til undersøgelse af udbredelsen af infektion med salmonellabakterier i dyrepopulationer i et nærmere afgrænset geografisk område, hvor en eller flere ejendomme er sat under offentligt tilsyn på grund af salmonellose efter reglerne i denne bekendtgørelse. Fødevarestyrelsen kan lade prøver, der er udtaget som led i andre sygdomsbekæmpelses- eller overvågningsprogrammer, undersøge for salmonellaantistoffer eller salmonellabakterier. Den besætningsansvarlige skal sikre, at de i stk. 1 og 2, nævnte prøver udtages af en dyrlæge eller efter en dyrlæges anvisninger og under dennes ansvar. Hvis der ved laboratoriemæssig undersøgelse påvises salmonellabakterier ved bakteriologisk undersøgelse, og mistanken om salmonellose bekræftes efter reglerne i § 3, stk. 2, eller § 4, kan Fødevarestyrelsen sætte ejendommen under offentligt tilsyn i overensstemmelse med kapitel 5 i denne bekendtgørelse. Indplacering af kvæg efter Salmonella Dublin-niveau En ejendom med besætninger af kvæg ( Bos taurus ) placeres i Salmonella Dublin-niveau 1 eller 2. SEGES skal beregne ejendommens Salmonella Dublin-niveau, hver gang der foreligger resultater af prøver, som indgår i niveau-beregningen, jf. bilag 1, nr. 8-9, 16-19, 22 og 27 samt bilag 2, nr. 2, 4, 9, 11, 17 og 22. Undtaget efter stk. 1, om placering i Salmonella Dublin-niveau er følgende: Slagterier. Zoologiske haver. Cirkus. Kølelagre. Dyrehospitaler. SEGES skal, når ejendommen skifter Salmonella-Dublin niveau, oplyse dette til: Fødevarestyrelsen. Ejere af besætninger på den pågældende ejendom. Besætningsejeren skal give meddelelse til ejeren af ejendommen og til den besætningsansvarlige ved ændring af Salmonella Dublin-niveauet. Den besætningsansvarlige skal give meddelelse om ejendommens Salmonella Dublin-niveau til alle, der kommer i kontakt med besætningen. En ejendom placeres i Salmonella Dublin-niveau 1, når besætninger på ejendommen anses at være fri for smitte med Salmonella Dublin, jf. bilag 1, nr. 13, 20, 25 og/eller bilag 2, nr. 8, 16, 19, 25, jf. dog stk. 2-3, besætninger er flyttet, slagtet eller aflivet, og rengøring samt desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen, eller kvægstalde og opholdsområder har været tomme for dyr omfattet af denne bekendtgørelse i minimum 12 måneder. En ejendom i Salmonella Dublin-niveau 2 placeres i Salmonella Dublin-niveau 1, når alle dyregrupper på ejendommen kan anses som værende fri for smitte med Salmonella Dublin, jf. bilag 1 og bilag 2, og den besætningsansvarlige har sendt dokumentation herom til SEGES, jf. dog stk. 3. I en bedrift med flere ejendomme i Salmonella Dublin-niveau 2, kan ejendommene først placeres i Salmonella Dublin-niveau 1, når alle dyregrupper på bedriften anses som værende fri for smitte med Salmonella Dublin, jf. bilag 1 og 2, og den besætningsansvarlige har sendt dokumentation herom til SEGES. Karantænefaciliteter og samlesteder i Salmonella Dublin-niveau 2 placeres i Salmonella Dublin-niveau 1, når ejendommene kan anses som værende fri for smitte med Salmonella Dublin, jf. § 12 og bilag 2, nr. 22-25, og den besætningsansvarlig har sendt dokumentation herom til SEGES. En ejendom placeres i Salmonella Dublin-niveau 2, når en besætning på ejendommen anses at være smittet med Salmonella Dublin, jf. bilag 1, kapitel 3, nr. 14, 15, 21 eller 26, jf. dog bilag 1, kapitel 4, om verifikationsprøver, en ejendom ved handel, skuer, græsning eller på anden måde, har haft kontakt med en besætning på en ejendom i Salmonella Dublin-niveau 2, jf. dog stk. 6, der i materiale fra en besætning på en ejendom i Salmonella Dublin-niveau 1 påvises Salmonella Dublin-bakterier ved bakteriologisk undersøgelse, uanset det fundne antistofniveau i prøver fra besætningen, den besætningsansvarlige ikke har fået udtaget prøver i henhold til § 10, ejendommens smittestatus med Salmonella Dublin er ukendt, eller der sker flytning af dyr efter § 15, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4 til ejendommen. En ejendom omfattet af stk. 5, nr. 2, kan placeres tilbage i Salmonella Dublin-niveau 1, hvis den besætningsansvarlige udtager prøver af den gruppe af dyr, der har været udsat for kontakten i overensstemmelse med bilag 2, tabel 3, med tilfredsstillende resultater, og prøverne er udtaget tidligst 3 uger og senest 6 uger efter at kontakten er indledt. Fødevarestyrelsen sætter en ejendom i Salmonella Dublin-niveau 2 under offentligt tilsyn, jf.

§ 15. Undtaget fra stk. 1, er karantænefaciliteter og samlesteder. Dyr fra ejendomme undtaget efter stk. 2, må kun flyttes fra ejendomme i Salmonella Dublin-niveau 2 med henblik på slagtning eller udførsel til samhandelslande eller tredjelande. Bekæmpelse af Salmonella Dublin hos kvæg Den besætningsansvarlige på en ejendom med kvæg i Salmonella Dublin-niveau 2 skal inden 3 uger efter niveauplaceringen have indgået aftale om salmonellabekæmpelse med en dyrlæge og i samarbejde med denne dyrlæge udarbejde en skriftlig handlingsplan for bekæmpelse af Salmonella Dublin, jf. bilag 5. Den besætningsansvarlige skal sikre, at alle relevante indsatsområder identificeres, og at handlingsplanen indeholder en veterinærfaglig vurdering fra en dyrlæge af punkterne i bilag 5, kapitel 1, nr. 1, litra a og c-g. Den besætningsansvarlige skal sikre, at foranstaltningerne i handlingsplanen gennemføres og påse, at de efterleves af ansatte og alle øvrige personer, som har fast eller lejlighedsvis adgang til besætningen. Den besætningsansvarlige skal sikre, at effekten af handlingsplanen vurderes minimum hver 6. måned i samarbejde med en dyrlæge, og at nye indsatsområder identificeres og handlingsplanen revideres som følge heraf. Den besætningsansvarlige skal opbevare handlingsplanen i minimum 2 år og skal på forlangende vise eller udlevere handlingsplanen til Fødevarestyrelsen. Undtaget fra stk. 1-5, er karantænefaciliteter og samlesteder. Udtagelse af blodprøver Den besætningsansvarlige på en kvieejendom placeret i Salmonella Dublin-niveau 1 skal sikre, at der udtages blodprøver i overensstemmelse med bilag 1. Den besætningsansvarlige på en ejendom placeret i Salmonella Dublin-niveau 2 skal sikre, at der udtages blodprøver i overensstemmelse med bilag 2, nr. 1-21. Den besætningsansvarlige på en karantænefacilitet eller et samlested i Salmonella Dublin-niveau 2 kan udtage blodprøver i overensstemmelse med bilag 2, nr. 22-25. Særlig Salmonella Dublin smitterisiko og påbudt rådgivning Ejendomme, som kontinuerligt har været placeret i Salmonella Dublin-niveau 2 i 2 år eller mere, og som ikke har haft tilfredsstillende resultater, jf. bilag 2, i prøver udtaget indenfor de seneste 6 måneder, anses for at udgøre en særlig Salmonella Dublin smitterisiko. Fødevarestyrelsen aflægger et gebyrbelagt kontrolbesøg på ejendomme, der udgør en særlig Salmonella Dublin smitterisiko, jf. stk. 1. Fødevarestyrelsen kan meddele påbud om veterinærfaglig rådgivning om bekæmpelse af Salmonella Dublin til den besætningsansvarlige, hvis ejendommen udgør en særlig Salmonella Dublin smitterisiko, jf. § 13, stk. 1, efter denne bekendtgørelse, og jf. § 34 d, stk. 1, i lov om hold af dyr. Den besætningsansvarlige skal sikre, at den påbudte veterinærfaglige rådgivning foretages af en dyrlæge, som er godkendt af Fødevarestyrelsen i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af dyrlæger til at foretage påbudt veterinærfaglig rådgivning med henblik på bekæmpelse af Salmonella Dublin på kvægejendomme. Den besætningsansvarlige skal sikre, at den påbudte veterinærfaglige rådgivning ikke foretages af besætningsdyrlægen, dennes stedfortræder eller andre dyrlæger, som har fælles økonomiske interesser med besætningsdyrlægen. Den besætningsansvarlige skal meddele Fødevarestyrelsen om, hvilken godkendt dyrlæge er valgt, jf. stk. 2, til at udføre den påbudte rådgivning, og hvornår den påbudte rådgivning forventes gennemført. Den besætningsansvarlige skal udarbejde en skriftlig handlingsplan i samarbejde med den rådgivende dyrlæge, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 2, jf. stk. 1. Handlingsplanen skal anvise konkrete tiltag til bekæmpelse af Salmonella Dublin på ejendommen og som minimum omfatte de elementer, som fremgår af bilag 5. Den besætningsansvarlige skal sikre, at handlingsplanen med den rådgivende dyrlæges underskrift foreligger i besætningen senest 10 arbejdsdage efter den påbudte veterinærfaglige rådgivning er gennemført. Den besætningsansvarlige skal opbevare handlingsplanen i minimum 2 år, og skal på forlangende vise eller udlevere handlingsplanen til Fødevarestyrelsen. Offentlig tilsyn for ejendomme i Salmonella Dublin-niveau 2 og ejendomme med salmonellose Den besætningsansvarlige på en ejendom under offentligt tilsyn, som følge af placering i Salmonella Dublin-niveau 2 eller fordi der er konstateret salmonellose, skal sikre, at syge dyr med salmonellose fra besætningen holdes isoleret, transport af raske dyr til slagteri sker efter retningslinjerne i § 19 og bilag 6, kapitel 2, dyr eller produkter heraf i øvrigt kun flyttes fra ejendommen efter forudgående tilladelse fra og under vilkår fastsat af Fødevarestyrelsen, kvæg ved transport afhentes som de sidste på ruten efter retningslinjerne i § 19, ekstern kontakt til besætningen begrænses, der opsættes hegn om dyrene, når de går på græs, således at alle dyr fra besætninger på ejendommen ikke kan komme i kontakt med dyr fra andre ejendomme, gødning fra besætningen behandles efter Fødevarestyrelsens anvisning, fjernelse af gødning, redskaber, maskiner og lignende, der anvendes i besætningen, kun sker efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen og på nærmere fastsatte vilkår, dyrs opholdssteder, redskaber, maskiner og lignende rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisninger, der iværksættes smittebegrænsende tiltag ved gødningshåndtering og anvendelse af redskaber, der også benyttes af andre besætninger, der iværksættes en effektiv skadedyrsbekæmpelse, og der straks gives meddelelse om det offentlige tilsyn til alle, der kommer i kontakt med besætningen. Undtaget fra stk. 1, nr. 3 er ejendomme i Salmonella Dublin-niveau 2, som ikke har salmonellose. For disse ejendomme kan følgende aktiviteter udføres udførsel af levende kvæg til samhandelslande eller tredjelande, flytning af levende kvæg til samlested eller karantænefaciliteter i forbindelse med udførsel af levende kvæg til samhandelslande eller tredjelande, flytning af levende kvæg mellem ejendomme med samme ejer, flytning af levende kvæg til en ejendom, hvor der kun opholder sig kvæg fra den ejendom, som de tilførte dyr kommer fra, flytning af raske dyr til slagtning, og afhentning af mælk til mejeri. Kontrol på ejendomme under offentligt tilsyn Fødevarestyrelsen gennemfører kontrol på alle ejendomme i Salmonella Dublin-niveau 2, som er under offentligt tilsyn, jf.

§ 8. Kontrol efter stk. 1 er gebyrbelagt. Kontrollen gennemføres første gang, når ejendommen har været under offentligt tilsyn i 6 måneder, og gentages med 6 måneders mellemrum indtil ejendommen placeres i Salmonella Dublin-niveau 1. Slagtemæssig behandling af raske dyr fra ejendomme under offentligt tilsyn Slagteriet skal sikre, at slagtemæssig behandling, herunder eventuel varmebehandling, sker efter reglerne i bilag 6 samt bilag 7, for dyr modtaget fra ejendomme under offentligt tilsyn som følge af konstateret salmonellose, jf.

§ 5. Såfremt de i stk. 1 nævnte dyr stammer fra en besætning på en ejendom, der er testet positiv for Salmonella Dublin, jf. § 5, skal dyrene efter slagtning tillige enkeltvis undersøges for salmonella efter retningslinjerne i bilag 4. Ved fund af Salmonella Dublin skal kødet varmebehandles eller destrueres. Ophævelse af offentligt tilsyn Fødevarestyrelsen ophæver det offentlige tilsyn på ejendomme placeret i Salmonella Dublin-niveau 2, når ejendommen kan placeres i Salmonella Dublin-niveau 1, jf. dog stk. 2. Fødevarestyrelsen ophæver det offentlige tilsyn på ejendomme, hvor der er konstateret salmonellose, jf. § 5, når der er gået 2 måneder siden kliniske tegn på salmonellose på ejendommen, eller besætninger på ejendommen er slagtet eller slået ned og rengøring samt desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen. Transport af kvæg Forud for flytning af kvæg skal den besætningsansvarlige oplyse transportøren om Salmonella Dublin-niveauet således, at kvæg fra ejendomme placeret i Salmonella Dublin-niveau 1 hentes før kvæg fra ejendomme placeret i Salmonella Dublin-niveau 2. Den besætningsansvarlige skal sikre, at transportøren til brug for fremvisning under transporten er forsynet med dokumentation for, at transporten gennemføres i overensstemmelse med stk. 1. Ved flytning af kvæg skal chaufføren for transporten sikre, at kvæg fra ejendomme placeret i niveau 1 hentes før kvæg fra ejendomme placeret i niveau 2. Kriterier for deltagelse i dyrskue Kvæg kan deltage i dyrskue, hvis de har opholdt sig vedvarende på en ejendom i Salmonella Dublin-niveau 1 de seneste 7 måneder forud for flytningen. For mælkeleverende ejendomme skal seneste tankmælksprøve være udtaget højst 1 måned før dyrskuet. Ferskkødsovervågning Virksomheder, der foretager slagtning eller slagtemæssig behandling af kvæg, skal udtage og indsende svaberprøver fra slagtekroppe (ferskkødsovervågningen) til undersøgelse for salmonella efter reglerne i bilag 3. De i stk. 1 nævnte virksomheder er ansvarlige for, at indsendelse og bakteriologisk undersøgelse af svaberprøver fra slagtekroppe sker efter reglerne i bilag 3, kapitel 3, 4 og 7. Bedømmelse af resultatet af den i stk. 1 og 2, nævnte ferskkødsovervågning skal foretages af den virksomhedsansvarlige efter reglerne i bilag 3, kapitel 5. Opfølgning i forbindelse med den i stk. 3 nævnte bedømmelse skal foretages af den virksomhedsansvarlige efter reglerne i bilag 3, kapitel 6. Den virksomhedsansvarlige skal sikre, at resultatet af overvågningen for den pågældende måned indberettes til Fødevarestyrelsen senest 14 dage inde i den efterfølgende måned på virk.dk eller så snart resultatet foreligger. Oplysningerne, som skal indgå, fremgår af bilag 3, kapitel 7. Håndtering og indsendelse af prøver Mejeriet skal sikre, at prøver af leverandørmælk (tankmælksprøver) udtages fra ejendomme, som er udpeget af SEGES i overensstemmelse med bilag 1, nr. 8, 9 og 16, samt at de undersøges for antistoffer mod Salmonella Dublin efter de i bilag 1 anførte retningslinjer. Slagteriet skal sikre, at blodprøver udtages på slagteriet af dyr som er udpeget i overensstemmelse med bilag 1, nr. 22-24 og 27, samt at de indsendes og undersøges for antistoffer mod Salmonella Dublin efter de i bilag 1 anførte retningslinjer. Slagteriet skal sikre, at de i stk. 2 nævnte prøver sendes til laboratoriet inden 4 hverdage, således at de er modtaget på laboratoriet senest 8 dage efter udtagelsen. Den besætningsansvarlige, som alene leverer mælk eller slagtedyr til samhandelslande eller tredjelande, skal sikre, at leverandørmælk (tankmælksprøver) eller blodprøver undersøges for antistoffer mod Salmonella Dublin efter de i bilag 1, anførte retningslinjer. Krav til undersøgelser af prøver Prøver udtaget til analyse for Salmonella Dublin antistoffer efter reglerne i bilag 1 og 2, skal indsendes til et laboratorium, der er udpeget af Fødevarestyrelsen som et officielt laboratorium i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017. Prøver udtaget til bakteriologisk undersøgelse, jf. § 3, stk. 4, § 4, stk. 1 og 2, og § 21, stk. 1 og 3, skal indsendes og undersøges efter følgende regler: Prøverne skal indsendes til et laboratorium, der er udpeget af Fødevarestyrelsen som et officielt laboratorium i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017. Analysen skal ske efter den seneste version af EN/ISO 6579, NMKL nr. 71 eller efter en alternativ valideret metode. Ved en valideret metode forstås en analysemetode valideret mod referencemetoden (EN/ISO 6579) i henhold til seneste udgave af standarden ISO 16140, om mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer, protokol til validering af alternative metoder, eller en anden internationalt anerkendt protokol. Valideringen efter stk. 1, nr. 2, skal foretages af et internationalt anerkendt valideringsorgan, og metoden skal som minimum findes ligeværdig med referencemetoden. Salmonellaisolater efter denne bekendtgørelse skal undersøges med henblik på serotypning og resistensbestemmelse. Resistensbestemmelse skal foretages med de antimikrobielle stoffer, der fremgår af Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 17. november 2020, om overvågning og rapportering af antimikrobiel resistens hos zoonotiske og kommensale bakterier og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/652/EU. Undtaget fra stk. 2 og 3, er isolater udtaget efter reglerne i § 3, stk. 4, og § 4, stk. 1 og 2. Her skal kun ét salmonellaisolat pr. indsendelse serotypes og resistensbestemmes. Serotypning skal foretages efter White-Kaufmann-Le Minor skemaet. Ved fund af kritisk resistent salmonella skal der ske opfølgning efter reglerne i bekendtgørelse om kritisk resistent salmonella hos fjerkræ, kvæg og svin. Meddelelse om og indberetning af resultater af prøver Den besætningsansvarlige skal sikre, at laboratoriet meddeler resultatet af de laboratoriemæssige undersøgelser af prøver til den, der har indsendt prøven. Den besætningsansvarlige skal sikre, at laboratoriet overfører resultatet af undersøgelser af prøver udtaget efter reglerne i § 3, stk. 4, og § 4, stk. 1 efter Fødevarestyrelsens anvisning. Den besætningsansvarlige skal sikre, at resultater af undersøgelser af prøver udtaget efter denne bekendtgørelse opbevares i 2 år fra resultatet foreligger. Den besætningsansvarlige skal sikre, at laboratoriet straks indberetter enhver bakteriologisk påvisning af salmonellabakterier i prøver udtaget efter reglerne i § 3, stk. 2 og 4, og § 4 til Fødevarestyrelsen. Resistensbestemmelse indberettes straks efter, at resultatet foreligger. Den besætningsansvarlige skal sikre, at laboratoriet indberetter både positive og negative bakteriologiske salmonellaresultater fra besætninger af kvæg til SEGES senest den førstkommende arbejdsdag efter, at resultatet af dyrkning og serotype foreligger. Resistensbestemmelse indberettes straks efter, at resultatet foreligger. Den besætningsansvarlige skal sikre, at laboratoriet indberetter resultatet af de i § 6, stk. 2, § 10, § 11, § 12 og § 22, nævnte salmonellaundersøgelser til SEGES senest den førstkommende arbejdsdag efter, at resultatet foreligger med angivelse af de i bilag 8 nævnte oplysninger. Afholdelse af undersøgelsesudgifter Udgifter til bakteriologiske undersøgelser af prøver udtaget efter reglerne i § 3, stk. 4, afholdes af Fødevarestyrelsen. Alle øvrige udgifter, der afholdes i forbindelse med denne bekendtgørelse, er Fødevarestyrelsen uvedkommende. Dispensation Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning give dispensation fra kravene i § 7, stk. 3, § 7, stk. 5, nr. 4-5, § 8, stk. 3, og § 11, samt fra tidsfristerne for prøveudtagning efter bilag 2, nr. 3, 10 og 18. Dispensation kan gives, hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at formålet med og hensynet bag bestemmelserne ikke tilsidesættes. Fødevarestyrelsen fastsætter vilkår for dispensationen. Straffebestemmelser og ikrafttræden Med bøde straffes den, der overtræder § 3, stk. 1-4, § 4, stk. 4, §§ 9-11, § 14, stk. 2-7, § 15, stk. 1, § 17, § 19, § 20, stk. 2, § 21, § 22, eller §§ 23-26, eller undlader at efterkomme påbud, forbud eller vilkår udstedt efter § 4, stk. 1-2, § 14, stk. 1-2, § 15, stk. 1, § 28, stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021. Bekendtgørelse nr. 1791 af 2. december 2020 om salmonella hos kvæg m.m. ophæves. Ejendomme, der er i Salmonella Dublin-niveau 2 og 3 før den 1. juli 2021, anses for at være i Salmonella Dublin-niveau 2 efter denne bekendtgørelse. Handlingsplanen for disse ejendomme skal være revideret i overensstemmelse med § 9, stk. 1-2, senest den 1. oktober 2021, og kontrollen efter § 16 gennemføres på disse ejendomme første gang fra den 1. januar 2022. Hvis der er prøver udtaget efter § 13, stk. 1, før den 1. juli 2021 efter den hidtil gældende bekendtgørelse nr. 1791 af 2. december 2020, som skal indgå i vurderingen af, om ejendomme udgør en særlig Salmonella Dublin-smitterisiko efter denne bekendtgørelse, skal prøveresultaterne for prøver udtaget før den 1. juli 2021 bedømmes efter § 13, stk. 1, efter den hidtil gældende bekendtgørelse nr. 1791 af 2. december 2020. Overvågning af Salmonella Dublin i kvægbesætninger Kapitel 1 Opgaver og forpligtelser 1) Overvågningsprogrammet placerer ejendomme med kvægbesætninger i Salmonella Dublin-niveauer, der beskriver sandsynligheden for, at der er smitte med Salmonella Dublin blandt ejendommens kvæg. 2) SEGES varetager administrationen af overvågningsprogrammet. Overvågningsprogrammet indebærer udtagning af mælke- og blodprøver til undersøgelse, registrering af laboratorieresultater, beregning af Salmonella Dublin-niveau, underretning af besætningsejeren om ejendommens Salmonella Dublin-niveau, samt overførsel af oplysninger om Salmonella Dublin-niveau til CHR. 3) En dyrlæge skal rekvireres til at udtage blodprøver fra tilfældigt udvalgte levende dyr i overensstemmelse med reglerne i nr. 17-19, jf.

§ 10. 4) Laboratoriet overfører analyseresultater på vegne af den besætningsansvarlige til SEGES. Kapitel 2 Grænseværdier 5) Ved undersøgelse af prøver for Salmonella Dublin-antistoffer angives værdien som ODC %. 6) Tankmælksprøver er positive, når gennemsnittet af ODC % er 25 eller derover. 7) En blodprøve er positiv, når ODC % er 50 eller derover. Kapitel 3 Mælkeleverende ejendomme 8) SEGES udpeger 4 gange om året alle mælkeleverende ejendomme til prøvetagning af tankmælk, som leverer til mejerier i Danmark. 9) Den besætningsansvarlige kan derudover rekvirere supplerende mælkeprøver udtaget og undersøgt på laboratoriet. 10) Salmonella Dublin-niveauet beregnes hver gang, der foreligger et resultat af en tankmælksprøve, jf. § 6, stk. 2. Der skal være mindst 3 uger mellem hver prøve. 11) Ved Salmonella Dublin-niveauberegning for en mælkeleverende ejendom anvendes resultaterne fra de seneste fire tankmælksprøver. Disse fire prøver skal være udtaget inden for en periode på 18 måneder. Hvis der ikke er fire tankmælksprøver skal gennemsnittet tages af resultaterne fra de tankmælksresultater der findes fra de seneste 18 måneder. . 12) Hvis en mælkeleverende ejendom skifter fra Salmonella Dublin-niveau 1 til 2, indgår resultater af tidligere tankmælksprøver ikke i den fremtidige niveauberegning. 13) Besætninger på en mælkeleverende ejendom anses som fri for smitte med Salmonella Dublin i følgende tilfælde: a) Ejendommen er i Salmonella Dublin-niveau 1, og gennemsnittet af de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken er under grænseværdien for positiv reaktion (ODC % 25). b) Ejendommen er i Salmonella Dublin-niveau 2, og gennemsnittet af de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken er under grænseværdien for positiv reaktion (ODC % 25), og resultaterne af prøver udtaget efter bilag 2 er tilfredsstillende. 14) Besætninger på en mælkeleverende ejendom anses at være smittet med Salmonella Dublin, hvis der i tankmælksprøver påvises antistofniveau over grænseværdien. 15) Der må samtidig ikke være en stigning i antistofniveauet i den seneste tankmælksprøve på over ODC % 20 i forhold til gennemsnittet af de foregående tre målinger. 16) Hvis en tankmælksprøve udløser et Salmonella Dublin-niveauskift til Salmonella Dublin-niveau 2, udtages der inden for 3 uger en ny prøve med henblik på at bekræfte resultatet. Resultatet af den sidste prøve anvendes ved genberegningen af Salmonella Dublin-niveauplaceringen i stedet for det første resultat. Kvieejendomme i Salmonella Dublin-niveau 1 17) Kvieejendomme i Salmonella Dublin-niveau 1, der kun modtager dyr fra én anden ejendom (kvieopdræt), skal udtage otte blodprøver én gang årligt, dvs. med højst 12 måneders mellemrum. Prøverne skal udtages af kvier, der har været på ejendommen i mindst 3 uger og højst 2 måneder. 18) Kvieejendomme i Salmonella Dublin-niveau 1, der modtager dyr fra flere forskellige ejendomme (kviehoteller), skal udtage otte blodprøver to gange årligt. Prøverne skal udtages af kvier, der har været på ejendommen i mindst 3 uger og højst 2 måneder. Blodprøverne skal tages med et interval på mindst 5 måneder og højst 8 måneder. 19) Hvis der senest er indsat mindre end 8 dyr, kan prøver udtages af tidligere indsatte dyr. 20) Kvieejendomme anses at være fri for smitte med Salmonella Dublin i følgende tilfælde: a) Ejendommen er i Salmonella Dublin-niveau 1, og antistofniveauet for Salmonella Dublin i blodprøver udtaget efter nr. 17-19, ligger under grænseværdien for blodprøver, jf. nr. 7. b) Ejendommen er i Salmonella Dublin-niveau 2, og antistofniveauet for Salmonella Dublin i blodprøver udtaget efter bilag 2 er tilfredsstillende. 21) Kvieejendomme anses at være smittet med Salmonella Dublin og placeres i Salmonella Dublin-niveau 2, når der i en blodprøve påvises antistofniveau for Salmonella Dublin over grænseværdien for blodprøver jf. nr. 7. Øvrige ikke-mælkeleverende ejendomme 22) Fra ejendomme, hvorfra der ikke leveres mælk, udpeger SEGES dyr til at få udtaget en blodprøve på slagteriet. 23) SEGES udpeger ikke dyr fra ejendommen jf. nr. 22, hvis der har været foretaget undersøgelse for Salmonella Dublin-antistoffer fra kvæg på ejendommen inden for de seneste 3 måneder. 24) Blodprøver udtages på slagteriet af de af SEGES udpegede dyr i forbindelse med slagtningen. 25) Besætninger på en ikke-mælkeleverende ejendom anses at være fri for smitte med Salmonella Dublin i følgende tilfælde: Ejendommen er i Salmonella Dublin-niveau 1, og antistofniveauet for Salmonella Dublin i blodprøver udtaget efter nr. 22-24, ligger under grænseværdien for blodprøver, jf. nr. 7. Ejendommen er i Salmonella Dublin-niveau 2, og antistofniveauet for Salmonella Dublin i blodprøver udtaget efter nr. 22-24, ligger under grænseværdien for blodprøver, jf. nr. 7, og resultaterne af prøver udtaget efter bilag 2 er tilfredsstillende. 26) Besætninger på en ikke-mælkeleverende ejendom anses at være smittet med Salmonella Dublin og placeres i Salmonella Dublin-niveau 2, når der i en blodprøve påvises antistofniveau for Salmonella Dublin over grænseværdien for blodprøver, jf. nr. 7. Kapitel 4 Verifikationsprøver 27) Enhver blodprøve fra en ejendom i Salmonella Dublin-niveau 1 med antistofniveau over grænseværdien medfører, at ejendommen placeres i Salmonella Dublin-niveau 2. Den besætningsansvarlige kan dog beslutte, at dyrlægen udtager nye blodprøver inden for 3 uger fra ejendommen med henblik på at bekræfte resultatet. Prøverne skal i så fald udtages efter følgende retningslinjer: Prøverne skal udtages samtidig af både kalve og kvier på ejendommen, jf. kravene i tabel 1 og tabel 2 i bilag 2. På ejendommen uden kalve eller kvier udtages prøver, jf. kravene i bilag 2, tabel 3. Resultatet af blodprøverne udtaget efter litra a)-b) anvendes ved niveauplaceringen i stedet for det første resultat. Udtagelse af blodprøver på ejendomme, der er placeret i Salmonella Dublin-niveau 2 1) Den besætningsansvarlige skal rekvirere en dyrlæge til at udtage blodprøver fra levende dyr i overensstemmelse med reglerne i nr. 2-6, 9-13, 17-20 og 22. Ejendomme med kalve (mælkeleverende ejendomme med kalve, kvieejendomme med kalve og ejendomme med slagtedyrsbesætninger med kalve) 2) På en mælkeleverende ejendom, en ejendom med slagtedyrsbesætning eller en kvieejendom, hvor der er kalve i alderen 3-6 måneder, skal der udtages blodprøver af kalve i overensstemmelse med tabel 1. 3) Prøver efter nr. 2 skal udtages 4 gange årligt i testintervaller på mindst 2 og maksimalt 4 måneder indtil ejendommen sættes i Salmonella Dublin-niveau 1. Tabel 1: Tabel over, hvor mange kalve der skal tages blodprøver af, afhængig af antallet af kalve på ejendommen på prøvedagen samt vurderingskriterier for tilfredsstillende testresultater for hvert testinterval for kalve. Antal kalve med en alder på mellem 3-6 måneder på ejendommen Antal kalve, der skal tages blodprøve fra pr. testinterval for kalve Maksimalt antal prøver med ODC% over grænseværdien, jf. bilag 1, nr. 7, for at resultatet i testintervallet for kalve anses som tilfredsstillende 1-15 kalve 8 (dog alle kalve ved 8 eller færre kalve til stede) 0 16-30 kalve 14 0 31-50 kalve 20 1 Over 50 kalve 25 1 4) Hvis der er under 8 kalve på ejendommen, udtages der blodprøver af samtlige kalve med en alder mellem 3-6 måneder. 5) Prøverne skal udtages af kalve med en alder på 3-6 måneder, som har opholdt sig på ejendommen i minimum 3 uger. 6) Prøverne fra kalve skal udtages tilfældigt og repræsentativt, så der bliver taget prøver af kalve i alle afsnit med kalve. 7) Der skal udtages blodprøver af kalve i overensstemmelse med tabel 1, indtil ejendommen er i niveau 1. 8) Kalve på en ejendom anses som værende fri for smitte med Salmonella Dublin, når der er opnået tilfredsstillende resultater i de to seneste testintervaller for kalve. Ejendomme med kvier (malkekvægskvieopdræt) 9) På kvieejendomme eller mælkeleverende ejendomme med kvier skal der udtages blodprøver af kvier i overensstemmelse med tabel 2. 10) Prøver efter nr. 9 skal udtages 2 gange årligt i testintervaller på mindst 5 og maksimalt 7 måneder indtil ejendommen placeres i Salmonella Dublin-niveau 1. Tabel 2: Tabel over, hvor mange kvier der skal tages blodprøver af afhængig af antallet af kvier på ejendommen på prøvedagen samt vurderingskriterier for tilfredsstillende testresultater for hvert testinterval for kvier. Antal kvier på ejendommen Antal kvier, der skal tages blodprøver fra pr. testinterval for kvier Maksimalt antal prøver med ODC% over grænseværdien, jf. bilag 1, nr. 7, for at testintervallet for kvier anses som tilfredsstillende 1-15 kvier 8 (dog alle kvier ved 8 eller færre antal kvier til stede) 0 16-30 kvier 14 0 31-50 kvier 20 1 Over 50 kvier 25 1 11) Hvis der er under 8 kvier på ejendommen, udtages der blodprøver af samtlige kvier på ejendommen. 12) Prøverne skal udtages af kvier som har opholdt sig på ejendomme i minimum 3 uger, mens de var over 6 måneder gamle. 13) Prøverne skal udtages tilfældigt og repræsentativt, så der bliver taget prøver af kvier fra alle afsnit med kvier. 14) Prøvetagningen af kvier skal gentages med minimum 5 og maksimalt 7 måneders mellemrum, indtil ejendommen er i niveau 1. 15) For ejendomme som er en del af en bedrift, hvor der både er kalve og kvier, samt for ejendomme, hvor der er både kalve og kvier, kan den besætningsansvarlige udskyde udtagelse af blodprøver fra kvier, jf. nr. 9, indtil kalvene kan anses som fri for smitte med Salmonella Dublin, jf. nr. 8. 16) Kvier på en ejendom anses som fri for smitte med Salmonella Dublin, når der er opnået tilfredsstillende resultater i et testinterval for kvier. Øvrige ikke-mælkeleverende ejendomme 17) På ikke-mælkeleverende ejendomme, som ikke er omfattet af reglerne i nr. 2-16, skal der udtages blodprøver af dyr i overensstemmelse med tabel 3. 18) Prøver efter nr. 17 skal udtages 2 gange årligt i testintervaller på mindst 5 og maksimalt 7 måneder indtil ejendommen placeres i Salmonella Dublin-niveau 1. Tabel 3: Tabel over, hvor mange dyr der skal tages blodprøver af afhængigt af antallet af dyr på ejendommen på prøvedagen, samt vurderingskriterier for tilfredsstillende testresultater for hvert testinterval for øvrige ikke-mælkeleverende ejendomme. Antal dyr på ejendommen Antal dyr, der skal tages blodprøver fra pr. testinterval for øvrige ikke-mælkeleverende ejendomme. Maksimalt antal prøver med ODC% over grænseværdien, jf. bilag 1, nr. 7, for at testintervallet for øvrige ikke mælkeleverende ejendomme anses som tilfredsstillende 1-15 dyr 8 (dog alle dyr ved 8 eller færre dyr til stede) 0 16-30 dyr 14 0 31-50 dyr 20 1 Over 50 dyr 25 1 19) Prøverne skal udtages af dyr, som har opholdt sig på ejendommen i minimum 3 uger med en alder på over 3 måneder. 20) Prøverne skal udtages tilfældigt og repræsentativt, så der bliver taget prøver af dyr fra alle afsnit med dyr. 21) Ikke-mælkeleverende ejendomme, som ikke er omfattet af reglerne om kvieejendomme eller ejendomme med slagtedyrsbesætninger, anses fri for smitte med Salmonella Dublin, når der er opnået tilfredsstillende resultater i et testinterval for øvrige ikke-mælkeleverende ejendomme. Karantænefaciliteter og samlesteder i Salmonella Dublin-niveau 2 22) Den besætningsansvarlige på en karantænefacilitet eller et samlested, kan beslutte at få udtaget blodprøver af samtlige dyr, som har opholdt sig på ejendommen i minimum 3 uger, for at komme i Salmonella Dublin-niveau 1 ved tilfredsstillende prøverunde. 23) Prøvetagning kan tidligst foretages 3 uger efter ejendommen er kommet i Salmonella Dublin-niveau 2, og kan tidligst gentages med 3 ugers mellemrum. 24) Resultaterne af blodprøver udtaget efter nr. 22 kan anses som tilfredsstillende, hvis der i de samtlige prøver ikke kan påvises antistofniveau for Salmonella Dublin over grænseværdien, jf. bilag 1, nr. 7. 25) Karantænefaciliteter og samlesteder anses fri for smitte med Salmonella Dublin, når der er opnået tilfredsstillende resultater i prøver udtaget efter nr. 22, jf. nr. 24. Ferskkødsovervågning Kapitel 1 Udvælgelse af slagtekroppe 1) Prøver til undersøgelse for salmonellabakterier skal udtages i kølerummet efter minimum 12 timers nedkøling. Udvælgelsen skal foregå tilfældigt over en dags slagtninger. 2) Såfremt der på virksomheden er flere slagtelinjer, eller såfremt der slagtes i flerholdsskift, skal slagtekroppe fra alle slagtelinjer og alle skiftehold have lige stor mulighed for at blive valgt. Udvælgelsen skal foregå, således at begge halvdele af slagtekroppen har lige stor mulighed for at blive valgt. Kapitel 2 Prøveudtagning 3) Prøveudtagningssteder: Der skal svabres fra fire udvalgte steder på slagtekroppen. Prøverne udtages fra slag, bryst, halestykke og hals. For hvert prøveudtagningssted svabres i et område på 10 gange 10 cm. 4) Prøveudtagningsfrekvens: a) Slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet 7500 eller flere kvæg, skal udtage prøver af fem slagtekroppe pr. slagtedag. Prøverne analyseres som én samleprøve. b) Slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet 2500 eller flere kvæg men færre end 7500 kvæg, skal udtage prøver af fem slagtekroppe hver anden måned. Prøverne udtages samme dag, hvis det er muligt, og ellers inden for en uge. De analyseres som enkeltprøver. c) Slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet 250 eller flere kvæg men færre end 2500 kvæg, skal udtage prøver af fem slagtekroppe pr. halvår. Prøverne udtages samme dag, hvis det er muligt, og ellers inden for en uge. De analyseres som enkeltprøver. d) Slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet færre end 250 kvæg, skal ikke udtage prøver. e) Slagterier, som har en begrundet forventning om at slagte væsentligt færre eller væsentligt flere kvæg end det foregående år, skal udtage prøver i forhold til det forventede slagtetal. 5) Prøveudtagning - afsvabring af slagtekroppe: a) Under afsvabringen skal der anvendes en skabelon. b) Afsvabringen af slagtekroppens fire steder skal foretages med en og samme sterile gazetampon, og afsvabringen skal startes på det sted, som forventes at være mindst kontamineret. c) Efter afsvabring og indtil analysen påbegyndes, skal prøverne opbevares ved en temperatur på højst 5 ºC. Kapitel 3 Forsendelse af prøver 6) Prøverne skal være mærket så de entydigt kan identificeres. 7) Yderemballagen, der anvendes ved forsendelse, skal være hel og fremstillet af isolerende materiale, så det sikres, at prøverne ved ankomst til laboratoriet stadig er nedkølede (0-10 ºC). Kapitel 4 Prøveundersøgelse m.v. 8) Prøverne skal analyseres hurtigst muligt efter prøveudtagningen. 9) Indberetning af analyseresultater skal ske til Fødevarestyrelsen. Ved indberetning kan prøveindsendelsesskemaet i kapitel 7 anvendes. Resultaterne kan dog også indberettes elektronisk efter aftale med Fødevarestyrelsen. Kapitel 5 Bedømmelse af resultater 10) På slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet 7.500 eller flere kvæg, skal evaluering af analyseresultater foretages løbende på baggrund af de seneste 16 prøvedages resultater, dvs. 16 samleprøver. Slagteriet skal dagligt følge resultaterne og vurdere disse i henhold til reaktionsgrænserne i nr. 11. 11) På slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet 7.500 eller flere kvæg, må der i perioden på 16 på hinanden følgende prøvedage højst forekomme én positiv samleprøve, uanset salmonellatype. Såfremt der findes to eller flere positive samleprøver, skal der reageres efter reglerne i kapitel 6. 12) På slagterier, der i det seneste kalenderår har slagtet færre end 7.500 kvæg, skal hvert analyseresultat evalueres for sig, og ethvert positivt resultat, uanset salmonellatype, skal udløse en reaktion efter reglerne i kapitel 6. Kapitel 6 Opfølgning på fund 13) Såfremt de i nr. 11 og 12, nævnte grænseværdier overskrides, skal der foretages en vurdering af forhold på virksomheden, som kan være medvirkende til overskridelsen. Denne vurdering skal omfatte tilbagesporing og gennemgang af oprindelsesbesætningers salmonellastatus, gennemgang af virksomhedens egenkontrolresultater for slagtehygiejnen, herunder evt. resultater af andre mikrobiologiske undersøgelser, og gennemgang af virksomhedens slagteprocesser og slagtehygiejne herunder HACCP plan. 14) Resultatet af vurderingen skal registreres og meddeles Fødevarestyrelsen hurtigst muligt, dog senest inden for 30 dage fra overskridelsen. 15) Såfremt der ved vurderingen findes en sandsynlig årsag til overskridelsen, skal der straks iværksættes korrigerende handlinger for at sikre fjernelse af årsagen. 16) Såfremt årsagen til overskridelsen ikke kan identificeres, eller såfremt det vurderes, at der kan være tale om en gentagen kontamination, kan der iværksættes udvidet prøvetagning for at afdække årsagen til problemet, således at a) det vurderes for hver enkelt situation, hvori en eventuel udvidet prøvetagning skal bestå, og b) virksomheden beskriver en procedure for udvidet prøveudtagning samt opfølgning ved overskridelse. Proceduren godkendes af Fødevarestyrelsen. 17) Den rutinemæssige overvågning fastholdes under den udvidede prøveudtagning. Kapitel 7 Oplysninger til indberetning– salmonellaovervågning af slagtekroppe 18) Indberetning skal indeholde følgende oplysninger: a) Slagteriets navn, autorisationsnummer og udtagningsdato. b) Slagtedato. c) CHR-nr. d) Analysedato dvs. den dato, hvor prøven tages i analyse på laboratoriet. Datoen fremgår af det analyseattest, som modtages fra laboratoriet. e) Prøvenummer. f) Resultat. g) Serotype. Svaberprøver – særslagtningsbesætninger med Salmonella Dublin Kapitel 1 Udvælgelse af prøveenheder 1) Dette bilag omhandler udtagning af svaberprøver af slagtekroppe af kvæg fra ejendomme, der på baggrund af klinisk sygdom og påvisning af salmonellabakterier, er fundet smittet med Salmonella Dublin. 2) Prøverne skal udtages i kølerummet efter minimum 12 timers nedkøling. Kapitel 2 Prøveudtagning 3) Prøveudtagningssteder: a) Både på udvendig og indvendig side af slagtekroppen skal der afsvabres en ca. 10 cm bred bane fra kanten af den halve slagtekrop og hele vejen rundt efter reglerne i kapitel 4. b) Afsvabring skal endvidere omfatte andre steder på slagtekroppen, som mistænkes for at være inficeret. Kapitel 3 Mærkning og opbevaring af prøver 4) Prøverne skal mærkes således at de slagtedyr, hvorfra prøverne er udtaget, entydigt kan identificeres. 5) Prøverne skal opbevares ved + 0-5 ºC indtil analyse. Kapitel 4 Afsvabring af slagtekroppe 6) Ved afsvabring inddrages bækkenindgangen til og med endetarmsåbningen. 7) Mellemgulvets tilhæftningssted og området omkring nyrerne inddrages også i afsvabringen. 8) Ligeledes afsvabres for- og bagskanke. Salmonella Dublin-handlingsplan Kapitel 1 Indhold af handlingsplan 1) Handlingsplanen efter § 9 skal indeholde følgende punkter: a) Målsætning for, hvornår ejendommen forventes at være i Salmonella Dublin-niveau 1, jf. nr. 2 og 3. Effekten af handlingsplanen skal vurderes minimum hver 6. måned, jf. nr. 8. b) Beskrivelse af bedriften og hvilke ejendomme og besætninger, der indgår i bedriften. c) Kortlægning af smitteveje på ejendommen med udgangspunkt i en besætningsgennemgang og vurdering af risiko for smittespredning, jf. nr. 4-5. d) Tiltag for hygiejniske og driftsmæssige forbedringer der kan hindre smitte og nysmitte via de smitteveje, som blev identificeret i kortlægningen efter litra c), jf. nr. 7. e) Tiltag for at reducere risikoen for smittespredning til andre ejendomme: Dyr på græs, gyllekørsel, transport mellem egne ejendomme, besøgene på ejendommen og maskinsamarbejde, jf. nr. 7. f) Smittebegrænsende strategi for tilførsel af dyr. g) Oversigt over allerede udtagne prøver efter denne bekendtgørelse og en fremadrettet plan for prøveudtagning, jf. nr. 6. Kapitel 2 Målsætning 2) Målsætningen skal sikre en kontinuerlig reduktion af salmonella forekomsten, der fører til at ejendommen kommer i niveau 1 og en minimering af risiko for smittespredning til andre kvægejendomme. 3) Målsætningen skal sikre at ejendomme hurtigst muligt ikke udgør en særlig Salmonella Dublin smitterisiko som angivet i

§ 13. Kapitel 3 Ejendomsgennemgang og vurdering af risici 4) Den besætningsansvarlige skal i samarbejde med en dyrlæge gennemgå hele ejendommen og vurdere risikoen for smittespredning med fokus på følgende punkter: a) Stalde: Der skal foretages en konkret vurdering af Opstaldning og flytningsrutiner af kalve. Flytningsrutiner af de øvrige dyr samt maskiner og redskaber mellem stalde. b) Hygiejne: Der skal foretages en konkret vurdering af Hygiejnen af dyrene på ejendommen. Hygiejnen ved kælvningsboksene og rengøring heraf. Hygiejnen omkring fodring, vand og opstaldning af dyrene. c) Management: Der skal foretages en konkret vurdering af Procedurer ved separation af ko og kalv efter kælvning. Opstaldning og pasningsrutiner af kalve. Risici ved flytning og/eller indkøb af dyr. Håndtering af dyr, som udviser tegn på sygdom. Håndtering af gylle og husdyrgødning på og udenfor ejendommen. Smittebeskyttelsestiltag, der sikrer mod smittespredning via personer eller maskinel adgang til ejendommen. Herudover skal der foretages en kortlægning af arealer, som anvendes til græsning inklusiv procedure for hvordan det sikres, at dyr på græs ikke kommer i kontakt med dyr fra andre besætninger. 5) På baggrund af ejendomsgennemgang og vurdering af risici, jf. nr. 1 litra c og nr. 4, samt blodprøveresultater, jf. nr. 1, litra g, identificeres smitteveje i besætningen. Kapitel 4 Prioriteret fremadrettet plan 6) Der skal i handlingsplanen indgå en fremadrettet plan for, hvorledes kalve, køer og evt. kvier skal testes. Planen skal beskrive: a) Et estimat for hvor mange dyr der skal have udtaget blodprøver pr. testinterval. b) Hvilke grupper af dyr der skal tages blodprøver fra. c) Hvilke intervaller der skal være mellem udtagelse af blodprøver. d) Vurdering af resultater og opfølgning på disse. 7) Der skal i handlingsplanen indgå en fremadrettet plan for håndtering af de fundne risici og smitteveje, jf. nr. 4-5 med henblik på at opnå målene, jf. nr. 2-3. Planen skal som minimum omfatte: a) Procedurer for ko-kalv separation. b) Hygiejne ved kælvningsboksene. c) Opstaldning og flytningsrutiner for kalve. d) Håndtering af gylle og husdyrgødning på og udenfor ejendommen. e) Smittebeskyttelsestiltag, der sikrer mod smittespredning via personer eller maskinel adgang til ejendommen. 8) Ved evalueringen af handlingsplanen hvert 6. måned som angivet i § 9, stk. 4, skal opfyldelsen af målene i nr. 2-3 vurderes og fremgå af en revideret version af handlingsplanen. Vurderingen skal minimum omfatte: a) En vurdering af om målene efter nr. 2 og 3 for reduktion i forekomst af salmonella er opnået. b) Udpegning af mulige årsager til, hvorfor mål efter nr. 2 og 3 ikke er opnået, hvis det er tilfældet, og hvordan disse årsager håndteres fremover. c) En vurdering af risikoen for smittespredning til naboejendomme inden for de seneste 6 måneder, og hvordan smitterisikoen håndteres fremover. Særslagtning af dyr fra ejendomme med salmonellose forårsaget af Salmonella Dublin Kapitel 1 Særslagtningsdyr 1) Dette bilag omhandler særslagtning af dyr fra ejendomme, hvor der på baggrund af klinisk sygdom og påvisning af salmonellabakterier er konstateret salmonellose. Kapitel 2 Transport til slagteri 2) Dyr fra ejendomme med salmonellose må i forbindelse med transport ikke komme i smittefarlig kontakt med andet kvæg. 3) Slagteriet skal over for vognmænd indskærpe ekstra omhyggelig rengøring og desinfektion med egnet desinfektionsmiddel af transportmidler og anvendt fodtøj efter transport af særslagtningsdyr. Kapitel 3 Modtagelse af slagtedyr 4) Særslagtningsdyr må kun slagtes på slagterier med permanent kødkontrol. 5) De enkelte særslagtningsdyr skal opstaldes særskilt, således at kontakt med dyr fra andre ejendomme undgås. 6) For at mindske smittespredningen under aflæsning og opstaldning, skal særslagtningsdyr indtransporteres, og modtages til slagtning så tæt på slagtetidspunktet som muligt. 7) Staldafsnit, der har været anvendt til opstaldning af særslagtningsdyr, skal rengøres og desinficeres, inden de tages i brug igen. Kapitel 4 Slagtning 8) Slagtning skal ske så sent på dagen som muligt og så vidt muligt sidst på ugen. Ingen af de omhandlede dyr må stå over til næste dag. 9) Dyr, der ønskes anvendt til fri omsætning efter reglerne i nr. 18 og 19, skal slagtes før andre særslagtningsdyr. 10) Dyr fra kvægbesætninger, der på baggrund af klinisk sygdom og påvisning af salmonellabakterier er fundet smittet med Salmonella Dublin, skal altid slagtes efter dyr fra ejendomme, som ikke er underlagt krav om særslagtning på grund af Salmonella Dublin. 11) Virksomheden skal sikre, at slagteprocessen udføres under skærpet hygiejneovervågning, således at a) slagtehastigheden afpasses på en sådan måde, at risici for hygiejnemæssig brist minimeres, og b) virksomhedens opmærksomhed især er rettet mod specielt kritiske punkter på slagtelinjen, eks. eksviceration, plucksudtagning og afhudning. 12) Slagtekroppene skal overvåges for forekomst af gødningsforurening. Gødningsforurenede slagtekroppe skal registreres og udtages til efterkontrollen, hvor forureningen skal fjernes. Såfremt det viser sig umuligt at fjerne forureningen, skal slagtekroppene kasseres. 13) Slagtekæde samt anvendt udstyr skal rengøres og desinficeres grundigt efter slagtningens afslutning. Kapitel 5 Disponering af slagtekroppe 14) Slagtekroppe og kød skal underkastes en behandling, der sikrer inaktivering af Salmonella. Dette kan enten ske ved varmebehandling, der sikrer en centrumtemperatur på minimum 75º eller ved anden kombination af tid og temperatur, der har tilsvarende effekt på salmonella. 15) Varmebehandlingen skal foretages på en autoriseret kødproduktvirksomhed. 16) Kødet kan endvidere anvendes til saltning efter reglerne i kapitel 7. Undtagelser for dyr fra ejendomme med Salmonella Dublin 17) Varmebehandling af slagtekroppe fra kvægbesætninger på ejendomme, der er sat under offentligt tilsyn på grund af Salmonella Dublin, kan undlades, såfremt: a) slagtekroppene underkastes enkeltvise mikrobiologiske undersøgelser, og findes fri for Salmonella spp. Udtagning, indsendelse og undersøgelse af svaberprøver skal foregå efter reglerne i bilag 4. b) slagtekroppene tilbageholdes indtil analyseresultatet foreligger, og skal holdes adskilt fra andre slagtekroppe og andet kød. Håndtering af slagtekroppe må endvidere ikke ske førend analyseresultatet af svaberprøverne foreligger. Undtagelser fra krav om varmebehandling eller saltning 18) Kravet om varmebehandling eller saltning efter reglerne i kapitel 7 kan fraviges, hvis a) slagtekroppene underkastes mikrobiologiske undersøgelser som beskrevet i bilag 7. Slagteriet vælger i den forbindelse, om en dagsleverance af kvæg til særslagtning skal kontrolleres samlet med henblik på disponering som fersk kød, opdeles i delleverancer, der kontrolleres hver for sig med henblik på disponering som fersk kød, eller opdeles i delleverancer, hvoraf en eller flere disponeres til varmebehandling eller saltning uden forudgående kontrol, og andre kontrolleres med henblik på disponering som fersk kød. b) analyseresultaterne opfylder kravene i bilag 7, kapitel 3, c) slagtekroppe og kød fra særslagtningsdyr opbevares og håndteres, herunder køles, lagres, udbenes og opskæres, adskilt fra andre kroppe og andet kød, indtil laboratorieresultatet foreligger, og d) virksomheden giver Fødevarestyrelsen meddelelse om disponering af kvæg til særslagtning senest dagen før slagtning. 19) Et slagteri, som over fem på hinanden følgende undersøgelsesdage, har kunnet frigive slagtekroppe fra kvægbesætninger fra ejendomme, der er sat under offentligt tilsyn på grund af salmonellose, der ikke er forårsaget af Salmonella Dublin, til fri omsætning efter reglerne i kapitel 5, nr. 18, litra b, kan af Fødevarestyrelsen meddeles skriftlig tilladelse til umiddelbar disponering af slagtekroppene til fri omsætning. 20) Såfremt kriterierne for umiddelbar disponering til fri omsætning af slagtekroppe ikke længere er opfyldt, skal samtlige slagtekroppe ved de efterfølgende særslagtninger afvente resultatet af undersøgelserne, jf. bilag 7, før de kan omsættes som fersk kød. Kapitel 6 Disponering af slagteaffald m.v. 21) Spiselige slagtebiprodukter fra de slagtede dyr skal kasseres (nedgraderes til animalsk biprodukt – ikke til konsum) eller a) underkastes en varmebehandling, der sikrer eliminering af salmonella, b) holdes adskilt fra andre spiselige slagtebiprodukter, c) stamme fra partier af slagtekroppe, der ikke har været udsat for hygiejnesvigt under slagtningen, og d) anbringes i specielle beholdere, der er placeret og indrettet således, at enhver krydskontamination af andre produkter undgås. 22) Plucks til konsum kan endvidere henvises til varmebehandling eller til tørsaltning i en periode på mindst 6 uger, såfremt de håndteres adskilt fra andre biprodukter. 23) Såfremt det besluttes, at ovenstående slagtebiprodukter er at betragte som animalske biprodukter, skal det bortskaffes eller anvendes i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter). Kapitel 7 Håndtering af slagtekroppe og kød, der er henvist til varmebehandling eller saltning 24) Slagtekroppe og kød, der er henvist til varmebehandling eller saltning, skal under opbevaring og håndtering, herunder køling, lagring, udbening, opskæring, pakning, emballering og videre forarbejdning, holdes adskilt fra andre kroppe og andet kød, der ikke er henvist til varmebehandling eller saltning. 25) Virksomheden skal sikre, at de anvendte lokaler rengøres og desinficeres umiddelbart efter produktionen er tilendebragt. 26) Slagtekroppe og kød samt plucks, der er henvist til saltning, må ikke anvendes til spiseklare produkter. Ved spiseklar forstås en fødevare, der fra producentens eller fabrikantens side er bestemt til konsum, uden at det er nødvendigt med yderligere tilberedning eller anden forarbejdning, som kan eliminere uønskede mikroorganismer eller reducere dem til et acceptabelt niveau. 27) Undtaget fra bestemmelsen i kapitel 7, nr. 26 er produkter, der har undergået én eller flere processer, som sikrer, at produktet er frit for Salmonella. Virksomheden skal dokumentere effekten af disse processer over for Fødevarestyrelsen. Kapitel 8 Transport og oplagring af slagtekroppe, der er henvist til varmebehandling 28) Under transport og oplagring skal slagtekroppe og kød, der er henvist til varmebehandling eller saltning, være tydeligt mærket og holdes adskilt fra andre kroppe og andet kød, der ikke er henvist til varmebehandling eller saltning. Endvidere skal kød, der er henvist til varmebehandling, være forsvarligt indpakket under transport og oplagring. 29) Slagtekroppe og kød skal ledsages af handelsdokument med samme påtegning som på mærkesedlerne. 30) Oplagring kan ske i et autoriseret frysehus efter aftale med Fødevarestyrelsen. Særslagtning af dyr fra ejendomme med salmonellose forårsaget af andre typer end Salmonella Dublin Kapitel 1 Særslagtningsdyr 1) Dette bilag omhandler udtagning og bedømmelse m.m. af svaberprøver af slagtekroppe af kvæg fra ejendomme, der er sat under offentligt tilsyn på grund af salmonellose, der ikke er forårsaget af Salmonella Dublin. Kapitel 2 Udvælgelse af prøveenheder 2) Virksomheden kan vælge at udtage stikprøver af slagtekroppene med henblik på en samlet bedømmelse af hele leverancen eller udtage prøver af samtlige slagtekroppe til enkeltvis bedømmelse af slagtekroppene. 3) Stikprøver til undersøgelse for salmonellabakterier skal udtages jævnt fordelt blandt slagtekroppe fra alle særslagtningsdyr i dagsleverancen eller den enkelte delleverance, således at undersøgelsen giver et retvisende billede af den pågældende leverance. 4) Virksomheden kan vælge enten at udtage alle prøverne før slagtekroppene nedkøles eller at udtage prøverne efter køling. Kapitel 3 Prøveudtagning 5) Ved udtagning af stikprøver før eller efter køling skal der udtages følgende antal svaberprøver afhængig af antallet af slagtekroppe i den pågældende leverance. Antal slagtekroppe i dags-/delleverancen. Antal prøver Max. antal positive Før køl: Op til 20 4 0 Før køl: Over 20 9 1 Efter køl: Op til 20 8 0 Efter køl: Over 20 19 1 6) Prøveudtagning, afsvabring, mærkning og opbevaring samt undersøgelse af prøverne skal ske efter reglerne i bilag 3. Kapitel 4 Bedømmelse af prøveresultater 7) Ved udtagning af stikprøverne før eller efter køl kan partiet godkendes til fri afsætning, hvis antallet af positive prøver ikke overskrider det i tabellen anførte maksimale antal, jf. kapitel 3, nr. 5. Ved fund af salmonella i en stikprøve kan virksomheden undersøge samtlige slagtekroppe i leverancen til enkeltvis bedømmelse af slagtekroppene. 8) Ved udtagning af prøver fra samtlige kroppe frigives de kroppe, hvor der ikke er påvist salmonella. Indberetninger til kvægdatabasen 1) Den besætningsansvarlige skal efter § 26, stk. 3, i forbindelse med undersøgelser af tankmælksprøver indberette følgende data til Kvægdatabasen: a) Mejeri- og Leverandørnummer. b) CHR-nummer. c) kode for tankmælksprøve. d) udtagningsdato. e) ODC % Salmonella Dublin. f) ODC % for andre salmonellatyper. g) ODC % for andre testmetoder. 2) Den besætningsansvarlige skal efter § 26, stk. 3, i forbindelse med undersøgelser af blodprøve indberette følgende data til Kvægdatabasen: a) CHR-nummer. b) CKR-nummer. c) Kode for blod. d) Udtagningsdato. e) ODC % Salmonella Dublin. f) ODC % for andre salmonellatyper. g) ODC % for andre testmetoder eller resultater af testmetoder såsom Salmonella multiplex-analyser m.m. h) Prøvetype: Det skal fremgå, om der er tale om blodprøver udtaget i overensstemmelse med bilag 1, bilag 2 eller om der er tale om andre prøver.