Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for stedbundne faste omkostninger fra og med den 1. marts 2021 for institutioner på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område i økonomisk krise som følge af COVID-19

Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for stedbundne faste omkostninger fra og med den 1. marts 2021 for institutioner på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for stedbundne faste omkostninger fra og med den 1. marts 2021 for institutioner på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område i økonomisk krise som følge af COVID-19 I medfør af akt nr. 138 af 12. januar 2021, akt nr. 149 af 28. januar 2021, akt nr. 167 af 25. februar 2021, akt nr. 179 af 18. marts 2021, akt nr. 215 af 22. april 2021 og akt nr. 275 af 3. juni 2021, fastsættes: Bekendtgørelsens anvendelsesområde Efter denne bekendtgørelse ydes kompensation som bidrag til dækning af stedbundne faste omkostninger for foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. på Kulturministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets område, hvor offentligt tilskud til drift udgør halvdelen eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter, med en forventet kommerciel omsætningsnedgang på minimum 30 pct. i institutionens kompensationsperiode i henhold til § 5, stk. 2, jf. dog stk. 2 og 3, som følge af det fortsatte udbrud af Coronavirussygdom (COVID-19). Institutioner, der ved lov eller forskrifter udstedt i medfør af lov har forbud mod at holde åbent, kan kompenseres efter reglerne i § 5, stk. 3 i det tidsrum forbuddet er gældende. Institutioner, hvor én eller flere af institutionens produktionsenheder har forbud mod at holde åbent, jf. stk. 2, og ingen kommerciel omsætning i perioden hvor forbuddet er gældende, samtidig med at institutionen i øvrigt har én eller flere produktionsenheder, der ikke er omfattet af forbuddet med at holde åbent, kompenseres efter reglerne i § 5, stk. 4. Organer inden for den offentlige forvaltning og institutioner, der primært har et uddannelses- eller undervisningsmæssigt formål, bortset fra højskoler, falder uden for bekendtgørelsens anvendelsesområde. Kompensationsordningen, jf. stk. 1, gælder fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. juni 2021. Retten til kompensation tilkommer institutioner, der senest den 1. november 2020 er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). En institution omfattet af § 1 hører i relation til denne bekendtgørelse under Kulturministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets område, hvis Kulturministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet eller deres underordnede myndigheder yder hovedparten af det statslige tilskud til institutionens ordinære driftsudgifter. Statslige driftstilskud efter stk. 1 omfatter tilskud til drift, der er udlagt i delegeret tilskudsforvaltning til statslige armslængdeorganer eller en selvejende institution, forening m.v. Modtager foreningen, den selvejende institution eller fonden m.v. kommunale eller regionale, men ikke statslige tilskud til dækning af institutionens ordinære driftsudgifter, fremgår det af en vejledning udstedt af Slots- og Kulturstyrelsen, hvordan institutionen kan få oplyst, til hvilken myndighed ansøgningen skal indgives. Slots- og Kulturstyrelsen administrerer kompensationsordningen efter denne bekendtgørelse. Definitioner I denne bekendtgørelse forstås ved: Institution: En juridisk person, der er organiseret som selvejende institution, fond, forening, selskab eller organisation, der inden den 1. november 2020 er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), jf. dog nr. 8. Ved beregning af de i denne bekendtgørelse omhandlede støttetærskler for kompensation under Temporary Framework skal alle enheder, som de jure eller de facto kontrolleres af én og samme enhed, betragtes som én institution. Tilskud til drift: Den andel af offentligt tilskud som institutionen anvender til at dække ordinære driftsudgifter. Tilskud til drift omfatter ikke offentlige køb af varer og ydelser samt anlægstilskud. Offentligt tilskud: Statsligt, regionalt eller kommunalt tilskud. Ordinære driftsudgifter: Alle udgifter, der ikke er ekstraordinære, f.eks. lønninger og personale- og rejseomkostninger, husleje m.v., af- og nedskrivninger, udgifter til vedligeholdelse af bygninger og andre anlægsaktiver, ejendomsskatter, udgifter til revision og telefoni samt renteomkostninger. Vedvarende dækker ordinære driftsudgifter: Tilskud til drift, der med forbehold for vedtagelsen af årlige bevillingslove m.v. i staten og årlige budgetgodkendelser i kommuner og regioner forventes ydet tidsubegrænset eller i en periode på mindst tre på hinanden følgende regnskabsår. Produktionsenhed: En geografisk adresse, der senest den 1. november 2020 er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), hvorfra en institution, jf. nr. 1, udøver sin aktivitet. Stedbundne faste omkostninger: Dokumenterbare og faktisk afholdte omkostninger til institutionens husleje, renter og bidrag på lån i ejendommen, forbrugsudgifter til el, vand og varme samt ejendomsforsikring og -skatter. Organer inden for den offentlige forvaltning: Statslige myndigheder og statsfinansierede selvejende institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v., kommuner og regioner, kommunale og regionale organisationer og selskaber m.v., som er oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse, samt institutioner, hvor statslige, regionale eller kommunale tilskud til drift udgør halvdelen eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter. Omsætning: Institutionens samlede indtægter, herunder salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., offentlige tilskud, frivillige bidrag, sponsorater, jf. dog nr. 13, indtægter fra indsamlinger m.v. Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. opgøres efter fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet. Omsætningen skal opgøres ud fra de samme principper som i det senest godkendte regnskab. Hvis institutionen ikke tidligere har udarbejdet et regnskab, opgøres omsætningen i overensstemmelse med den for institutionen gældende regnskabslovgivning. Institutionen kan alene medtage omsætning, der er skattepligtig i Danmark, for den del af institutionen, som er lokaliseret i Danmark, og for produktion i Danmark. Med tjenesteydelser og varer produceret i Danmark skal forstås alle produkter og tjenesteydelser m.v., som er solgt fra den danske institution, således at omsætningen kan henføres til institutionens danske CVR-nummer. Dette omfatter alt, der faktureres fra Danmark, uanset om produktet er produceret helt eller delvist i udlandet. Tjenesteydelser og varer produceret i Danmark til eksport kan medtages i opgørelsen. Kommerciel omsætning: Institutionens indtægter ved salg af produkter og tjenesteydelser m.v. efter fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet. Kommerciel omsætning omfatter også sponsorater, der er betinget af en ikke ubetydelig modydelse. Den kommercielle omsætning skal opgøres ud fra de samme principper som i det senest godkendte regnskab. Hvis institutionen ikke tidligere har udarbejdet et regnskab, opgøres den kommercielle omsætning i overensstemmelse med den for institutionen gældende regnskabslovgivning. Omsætningsnedgang: Forskellen mellem institutionens omsætning i referenceperioden og kompensationsperioden, der for institutioner beregnes som: I) samlet omsætning i referenceperioden minus samlet omsætning i kompensationsperioden, divideret med II) samlet omsætning i referenceperioden. For produktionsenheder omfattet af § 1, stk. 3, beregnes omsætningsnedgangen som: I) samlet omsætning for produktionsenheder i referenceperioden minus samlet omsætning for produktionsenheder i kompensationsperioden, divideret med II) samlet omsætning for produktionsenheder i referenceperioden. Kommerciel omsætningsnedgang: Omsætningsnedgang beregnet i forhold til institutionens kommercielle omsætningsandel af den samlede omsætning. Den kommercielle andel: Den kommercielle omsætnings forholdsmæssige andel af institutionens samlede omsætning. Kompensationsperioden: Perioden, for hvilken der ydes kompensation for institutionens stedbundne faste omkostninger. Der kan søges om kompensation for følgende periode: Fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. juni 2021. Referenceperiode: Den sammenligningsperiode, institutionens nedgang i kommerciel omsætning opgøres i forhold til. Referenceperioden kan ikke slutte senere end den 30. november 2020, og opgøres som følgende: Perioden fra og med den 1. marts 2019 til og med den 30. juni 2019. For institutioner, der ikke har haft kommerciel omsætning i perioden omtalt i litra a, danner perioden fra og med den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020 grundlag for opgørelsen, jf. dog litra c-e. For institutioner, der ikke er omfattet af litra a eller b, danner perioden fra og med den 1. september 2020 til og med den 30. november 2020 grundlag for opgørelsen, jf. dog litra d-e. For institutioner, hvor referenceperioden omtalt i litra a-c ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag for institutionens forventede kommercielle omsætning for kompensationsperioden grundet særlige omstændigheder, kan der søges om at anvende en anden periode på tre sammenhængende måneder, jf. dog litra e. Denne referenceperiode skal starte den 1. marts 2019 eller senere og slutte senest den 30. november 2020. For institutioner, der ikke har haft kommerciel omsætningen i hele perioden omtalt i litra a-c, danner perioden fra registreringstidspunktet frem til og med den 30. november 2020 grundlag for opgørelsen. Opgørelsen skal dog minimum være på 30 dage. Kompensationens størrelse og kompensationsberettigede omkostninger Der ydes kompensation for stedbundne faste omkostninger, som institutionen har anvendt og afholdt i Danmark. Omkostningen kan medtages, hvis den kan henføres til kompensationsperioden, uanset om den faktiske betaling for omkostningen falder i eller uden for kompensationsperioden. Institutioner, som har en samlet kommerciel omsætningsnedgang på minimum 30 pct., jf. § 1, stk. 1 kompenseres med 50 pct. af de stedbundne faste omkostninger. Institutioner, som har forbud mod at holde åbent i henhold til § 1, stk. 2, kompenseres med 100 pct. af institutionens stedbundne faste omkostninger, i det tidsrum forbuddet er gældende, hvis institutionen ikke har haft kommerciel omsætning i denne periode. Hvis institutionen har kommerciel omsætning i det tidsrum, hvor forbuddet er gældende, kompenseres den med 50 pct. af de stedbundne faste omkostninger. Produktionsenheder omfattet § 1, stk. 3, som ikke har haft kommerciel omsætning i perioden, hvor forbuddet mod at holde åbent er gældende, kompenseres med 100 pct. af produktionsenhedens stedbundne faste omkostninger. Den samlede kompensation efter stk. 2-4, kan maksimalt være på 150.000 kr. pr. måned pr. institution omfattet af § 1, stk. 1 og 2 eller pr. produktionsenhed omfattet af § 1, stk. 3. Kompensationen for stedbundne faste omkostninger kan ikke overstige den nominelle nedgang i den kommercielle omsætning fra referenceperioden til kompensationsperioden. For at modtage en samlet kompensation på mere end 60 mio. kr. efter ordningerne for faste omkostninger, jf. bekendtgørelse 890 af 17. juni 2020 om kompensation for faste omkostninger på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1647 af 4. november 2020 om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger på Kulturministeriets område med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 339 af 2. marts 2021 om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden november 2020 til februar 2021 med senere ændringer, bekendtgørelse nr.1294 af 8. juni 2021 om midlertidig kompensationsordning for faste omkostninger fra og med den 1. marts til juni 2021 på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering i økonomisk krise som følge af COVID-19 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 68 af 19. januar 2021 om kompensation for faste stedbundne omkostninger til restriktionsramte institutioner på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område som følge af COVID-19 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 626 af 11. april 2021 om kompensation for faste stedbundne omkostninger til restriktionsramte institutioner på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område som følge af COVID-19 med senere ændringer, samt denne bekendtgørelse, er det en betingelse, at institutionen ikke har kapitalafgang, herunder udbetaler udbytte eller foretager aktietilbagekøb, i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021, jf. § 9, stk. 4, medmindre aktietilbagekøbet sker som følge af individuel aftale med medarbejdere i institutionen eller institutionens datterselskab eller institutionens bestyrelsesmedlemmer indgået før den 9. marts 2020. Der ydes ikke kompensation til institutioner, hvis kommercielle omsætnings andel af de stedbundne faste omkostninger udgør mindre end 4.000 kr. pr. måned, for kompensationsperioden, jf. § 4, nr. 14. Der kan ikke ydes kompensation for stedbundne faste omkostninger i kompensationsperioden, som institutionen med rimelighed kunne have afværget. Der ydes ikke kompensation, i det omfang en nedgang i den kommercielle omsætning må anses at være forårsaget af, at institutionens uretmæssigt har undladt at henføre omsætning til kompensationsperioden. En institution, der modtager kompensationen efter reglerne i denne bekendtgørelse kan maksimalt opnå kompensation på et beløb svarende til 1,8 mio. EUR indtil den 31. december 2021. Beregningen af om loftet på 1,8 mio. EUR er overskredet, skal ske i henhold til reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak pkt. 22(a). Institutioner, der før den 31. december 2019 var kriseramt som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014, om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, er dog ikke berettiget til kompensation. Institutioner, der er mikro eller små institutioner, som defineret i Bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 er berettiget til kompensation efter 1. pkt. uanset om de allerede var kriseramte pr. 31. december 2019, forudsat at de ikke er underlagt konkursbehandling, og at de ikke har modtaget redningsstøtte eller omstruktureringsstøtte. Institutionen kan ikke modtage kompensation efter denne bekendtgørelse for samme periode, hvor institutionen på ansøgningstidspunktet efter denne bekendtgørelse, har modtaget kompensation efter bekendtgørelse nr. 1294 af 8. juni 2021 om midlertidig kompensationsordning for faste omkostninger fra og med den 1. marts til 30. juni 2021 på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering i økonomisk krise som følge af COVID-19 med senere ændringer. Der ydes ikke kompensation for omkostninger, som godtgøres institutionen på anden vis, herunder ved huslejenedsættelse, forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, tilskud m.v., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom (COVID-19). Retten til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse er betinget af, at institutionen for indkomståret 2021 har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at retten til kompensation er betinget af, at institutionen ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Retten til kompensation er endvidere betinget af, at en legal ejer, der har kontrol med institutionen, f.eks. som følge af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Betingelsen i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det øverste danske moderselskab i en eventuel dansk sambeskatning, hvori institutionen indgår. Såfremt institutionen indirekte kontrolleres af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, er retten til kompensation betinget af, at der ikke er blevet indsat mellemliggende selskaber i ejerskabsstrukturen mellem institutionen og den pågældende fysiske eller juridiske person med opfyldelse af betingelsen i stk. 3, som hovedformål eller et af hovedformålene. Ansøgning og dokumentation Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter frist for ansøgning om udbetaling af kompensation. Slots- og Kulturstyrelsen kan behandle en ansøgning, selvom tidsfristen i 1. pkt. er overoverskredet, hvis fristoverskridelsen skyldes, at ansøgeren ved en fejl har ansøgt kompensationsordningen under en anden bekendtgørelse. Ansøgningen skal udarbejdes i et særligt skema, der er tilgængeligt via slks.dk. Skemaet vedlægges de foreskrevne bilag samt dokumentation, jf.

§ 9. Institutioner, som har forbud mod at holde åbent, kan i ansøgningen særskilt anmode om kompensation for perioderne, hvor institutionen har forbud mod at holde åbent, jf. § 1, stk. 2. Institutionens kommercielle omsætningsnedgang vil skulle opgøres særskilt for denne periode. Institutionens ansøgning om kompensation, jf. § 8, skal indeholde følgende oplysninger: Erklæring på tro og love om at offentligt tilskud til drift i det senest afsluttede regnskabsår udgjorde halvdelen eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter. Har institutionen ikke afsluttet et regnskabsår, afgives erklæringen efter 1. pkt. på grundlag af perioden fra institutionens stiftelse til begyndelsen af kompensationsperioden, jf. § 4, nr. 14. Kompensationsperioden, som institutionen ansøger om kompensation inden for. En begrundelse for, hvorfor den forventede kommercielle omsætningsnedgang skyldes udbruddet af COVID-19, som dog for institutioner omfattet af § 1, stk. 2 skal være en begrundelse for, hvorfor den forventede kommercielle omsætningsnedgang skyldes forbud mod at holde åbent i henhold til § 1, stk. 2. Institutionens forventede omsætning samt kommercielle omsætning i kompensationsperioden. Institutionens realiserede omsætning samt kommercielle omsætning for referenceperioden. Hvis referenceperioden grundet særlige omstændigheder, jf. § 4, nr. 15, litra d, ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag for institutionens forventede kommercielle omsætning for kompensationsperioden, skal institutionen begrunde, hvilke særlige omstændigheder, der er årsag hertil, samt hvorfor det nødvendiggør en anden opgørelsesperiode end angivet i § 4, nr. 15, litra a-c. Institutionen skal samtidig oplyse den realiserede kommercielle omsætning for denne anden opgørelsesperiode. Stedbundne faste omkostninger, der ansøges om kompensation for, herunder dokumentation for betalingsforpligtelsen. Tilsvarende stedbundne faste omkostninger som omfattet af nr. 6, opgjort for referenceperioden. Hvis institutionen ansøger for produktionsenheder, skal oplysninger efter stk. 1, opgøres for den eller de ansøgte produktionsenheder. Institutionen skal på tro og love erklære, at de afgivne oplysninger efter stk. 1 eller 2 er korrekte. Erklæringen kan tilgås via den digitale løsning på slks.dk. Institutioner, der ansøger om kompensation efter denne bekendtgørelse, der i henhold til § 6, stk. 2, står til at modtage mere end 60 mio. kr., skal indsende en erklæring efter stk. 3 om, at institutionen ikke har kapitalafgang, herunder udbetaler udbytte eller foretager aktietilbagekøb i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021, jf. § 6, stk. 2. Institutionen skal i ansøgningen på tro og love erklære, at institutionen for indkomståret 2021 har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler, jf. § 7, stk. 3, og at ejerskabsstrukturen ikke er blevet tilrettelagt med opfyldelse af betingelsen i § 7, stk. 3, jf. § 7, stk. 4, som hovedformål eller et af hovedformålene. Slots- og Kulturstyrelsen kan til brug for behandlingen af ansøgninger indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt relevante offentlige registre m.v. Slots- og Kulturstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen af § 7, stk. 3 og 4 vedrørende skatteforhold, udbede sig den fornødne dokumentation. Slots- og Kulturstyrelsen kan udtage ansøgninger af særlig karakter, herunder hvor der ansøges om et højt kompensationsbeløb set i forhold til ansøgerens størrelse og omsætning, og ansøgninger, hvor der vurderes at være en særlig risiko for, at ansøger ikke er berettiget til den ansøgte kompensation, eksempelvis ved atypiske forhold omkring kompensationsgrundlaget, til udvidet sagsbehandling. Slots- og Kulturstyrelsen kan pålægge enhver, der i medfør af stk. 3 udtages til udvidet sagsbehandling, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug for afgørelsen. Slots- og Kulturstyrelsen kan i særlige tilfælde, herunder i særligt komplicerede sager eller hvor der i øvrigt er særligt behov for kvalitetssikring af dokumentationen, pålægge ansøgere, der i medfør af stk. 2, udtages til udvidet sagsbehandling at anvende bistand fra en uafhængig, godkendt revisor. Slots- og Kulturstyrelsen kan ved ansøgninger om kompensation for 1 mio. kr. eller mere akkumuleret pr. institution, stille krav om, at ansøgningen påtegnes af en uafhængig, godkendt revisor. Erklæringen kan bl.a. omfatte opgørelsen over institutionens realiserede kommercielle omsætning og realiserede stedbundne faste omkostninger i de efter § 9, stk. 1, nr. 5 og 7, angivne perioder. Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter i forbindelse med indhentelse af oplysninger efter stk. 4-6 en frist for indsendelse af oplysningerne. Der kan alene udbetales kompensation, når kompensationsgrundlaget er dokumenteret i fornødent omfang og inden for den af Slots- og Kulturstyrelsen fastsatte frist, jf. stk. 7. Udbetaling af kompensation Udbetaling af kompensation vil ske direkte til institutionen, når institutionens fremsendte oplysninger, jf. §§ 9 og 10, er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen. Der udbetales kompensation på baggrund af institutionens samlede kommercielle omsætningsnedgang fra referenceperioden til kompensationsperioden efter § 4, nr. 14 og 15. Slots- og Kulturstyrelsen omregner kommerciel omsætning for referenceperioden, så den modsvarer længden for kompensationsperioden. Slots- og Kulturstyrelsen kan nedsætte kompensationen helt eller delvist, hvis institutionen ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, jf. § 6, stk. 4. Udbetaling af kompensation sker direkte til institutionens NemKonto. Kontrol, tilsyn og sanktioner Slutafregning og tilbagebetaling af kompensation Institutionen skal indsende en opgørelse over institutionens faktiske omsætning og kommercielle omsætning samt institutionens faktiske afholdte stedbundne faste omkostninger i kompensationsperioden til Slots- og Kulturstyrelsen. Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter frist for indsendelse af opgørelse efter 1. pkt. Hvis institutionens faktiske omsætning og kommercielle omsætning i kompensationsperioden eller øvrige oplysninger angivet efter § 9, afviger fra det i ansøgningen anførte, træffer Slots- og Kulturstyrelsen på grundlag af den indsendte dokumentation afgørelse om efterregulering af den udbetalte kompensation. Efterreguleringen sker i opadgående eller nedgående retning, afhængigt af om institutionens oplysninger, jf. §§ 9 og 12, stk. 1, har resulteret i, at Slots- og Kulturstyrelsen har udbetalt en for lav eller for høj kompensation. Hvis efterreguleringen af institutionens samlede kompensation efter ordningerne for faste omkostninger, jf. bekendtgørelserne anført i § 6, stk. 2, resulterer i en opjustering, så det samlede kompensationsbeløb bliver på mere end 60 mio. kr., er det en betingelse for udbetaling af mere end 60 mio. kr., jf. § 6, stk. 1, at institutionen indsender en erklæring efter § 9, stk. 4. Institutioner der, jf. stk. 3, har fået udbetalt kompensation på mere end 60 mio. kr. og derved omfattes af betingelsen i § 6, stk. 2, kan vælge at tilbagebetale kompensation modtaget efter reglerne i denne bekendtgørelse, som er på mere end 60 mio. kr., og derved opnå at være undtaget fra betingelsen i § 6, stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen kan kræve den udbetalte kompensation helt eller delvist tilbagebetalt, hvis ikke den foreskrevne dokumentation indsendes inden for den i stk. 1, foreskrevne frist eller hvis dokumentationen i øvrigt vurderes utilstrækkelig. Opstår der flere krav om tilbagebetaling af kompensation efter dette kapitel fra samme modtager, kan disse lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelses- og forfaldstidspunkt for det samlede tilbagebetalingskrav er sammenfaldende med datoen for Slots- og Kulturstyrelsen seneste udbetaling til NemKonto af kompensation for den kompensationsperiode, tilbagebetalingskravet dækker over. Viser resultatet af efterreguleringen efter stk. 2-6, at institutionen skal tilbagebetale mindre end 200 kr. af den allerede udbetalte kompensation, vil Slots- og Kulturstyrelsen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling. Retten til kompensation bortfalder, hvis institutionen har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller har undladt at indsende dokumentation, jf. § 12, stk. 1. I de i stk. 1 nævnte tilfælde træffer Slots- og Kulturstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt kompensation. Slots- og Kulturstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen. Slots- og Kulturstyrelsen kan af institutionen eller dens ledelse forlange de oplysninger, som er nødvendige for at dokumentere, at kravene i denne bekendtgørelse er overholdt. Slots- og Kulturstyrelsen kan endvidere stille krav om, at de i medfør af § 12 indsendte oplysninger dokumenteres med bistand fra en uafhængig, godkendt revisor. Slots- og Kulturstyrelsen kan i forbindelse med den efterfølgende kontrol af § 7, stk. 3 og 4, vedrørende skatteforhold, udbede sig den fornødne dokumentation. Afgørelse om tilbagebetaling efter dette kapitel på mere end 10.000 kr. ledsages af et tilbud om en afdragsordning. Afdragsordningen løber i udgangspunktet op til et år, og afdrag betales i fire lige store rater, jf. dog stk. 3. Institutionen har til enhver tid ret til helt at indfri sine forpligtelser til tilbagebetaling. Slots- og Kulturstyrelsen skal forud for indgåelse af en aftale om afdragsordning efter stk. 1, oplyse institutionen om vilkår for aftalen, herunder det samlede beløb der skal betales, konsekvenser ved misligholdelse og mulighed for hel eller delvis indfrielse. Klageadgang og ikrafttræden Klageadgang Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan påklages til Kulturministeriet. Klagefristen er fire uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende ansøger. Klagen skal rettes til Slots- og Kulturstyrelsen, som videresender klagen med sagens materiale og en udtalelse til Kulturministeriet. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2021.