Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. Herved bekendtgøres lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 14. august 2019, med de ændringer, der følger af § 14 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020 og § 1 i lov nr. 2063 af 21. december 2020. Den ændring, der følger af § 1, nr. 4, i lov nr. 397 af 2. maj 2018, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. august 2029, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 397 af 2. maj 2018. Den ændring, der følger af § 1, nr. 16, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. august 2029, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 563 af 7. maj 2019. Undervisning Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne. Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin. § 11 a i lov om folkeskolen finder tilsvarende anvendelse for elever i børnehaveklassen på frie grundskoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år. § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., i lov om folkeskolen finder tilsvarende anvendelse for elever i 1.-9. klasse på frie grundskoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år. Undervisningen på 10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse. Tilbuddet skal stå mål med kravene til undervisningen i de obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Desuden skal eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens § 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i prøvefagene, der står mål med undervisningen i folkeskolen. Børne- og undervisningsministeren kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde 10.-klasseprøver. Skolens elever har ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fælles interesser vedrørende skolen, og skolens leder er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens overbevisning, men skal med passende mellemrum tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål). I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de kompetencemål og færdigheds- og vidensområder (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen. For en nyoprettet skole skal de i stk. 1-4 nævnte krav være opfyldt senest den 1. januar i det første skoleår. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. § 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, jf. § 1 a, og resultatet af evaluering og opfølgningsplan, jf. § 1 b, stk. 3, på skolens hjemmeside på internettet. En fri grundskole skal, jf. dog § 41, den 5. september i skoleåret med de begrænsninger, der følger af stk. 2, have mindst ni elever i alt på børnehaveklassetrin og 1. og 2. klassetrin, seks elever i alt på 3. og 4. klassetrin og ni elever i alt på 5.-7. klassetrin. En nyoprettet skole skal opfylde kravet i stk. 1, nr. 1, senest i skolens tredje skoleår, kravet i stk. 1, nr. 2, senest i skolens femte skoleår og kravet i stk. 1, nr. 3, senest i skolens ottende skoleår. Undervisningssproget i en fri grundskole er dansk. I de tyske mindretalsskoler er undervisningssproget dog tysk. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at undervisningssproget er et andet end dansk. En fri grundskole, der modtager tilskud i henhold til denne lov, kan omfatte en kostafdeling for 6.-10. klassetrin. Kravene i stk. 1 og 2 gælder ikke for de tyske mindretalsskoler, skoler, der i hele skoleåret 2009-10 var undtaget fra klassetrinskravet i den dagældende lovs § 2, stk. 1, skoler, der er omfattet af § 19, stk. 1, 6. pkt., skoler med kostafdeling, der i hele skoleåret 2009-10 opfyldte § 19, stk. 1, 3. pkt., og skoler, der er udspaltet af en privat institution for gymnasial uddannelse, som er overgået til at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren, give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkeskolen, jf. dog stk. 2, tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folkeskolen, yde personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, hvis der er behov herfor, jf. § 3 a, 2. pkt., i lov om folkeskolen, og sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen. Skolen kan henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i folkeskolen. Skolen henviser tosprogede elever til den undervisning i deres modersmål, som skal etableres for folkeskolens elever, medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning. Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning. Skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Vejledning af elever fra og med 7. klasse eller tilsvarende kan gives efter § 4, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3, stk. 2, og § 3 a i lov om folkeskolen, § 3, stk. 1, og § 3 a i efterskoler og frie fagskoler eller § 3, stk. 1, nr. 1-3, i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse. Børne- og undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 3, stk. 1, i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller nye uddannelse, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse. Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse. Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage. Skolen skal, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning af en elev, sikre, at eleven inddrages, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk alt efter elevens alder og modenhed. Dette skal ske ved samtale med eleven eller på anden måde, der ved inddragelse af eleven belyser elevens perspektiv. Elevens perspektiv og eventuelle synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med elevens alder og modenhed. Eleven kan ved samtale med skolen lade sig bistå af en eller flere bisiddere. Forpligtelsen til, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning, at inddrage eleven ved samtale gælder ikke, hvis det må antages at være til væsentlig skade for eleven. Skolen skal sikre skriftlig dokumentation for inddragelse efter stk. 1 eller for grundlaget for undladelse efter stk. 2. Skolerne Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal være selvejende institutioner. Skolens styrelse reguleres i vedtægterne. Vedtægterne skal indeholde regler om skolens styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse. Skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægter. Ved skolens oprettelse, sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform, jf. § 5 a, godkender børne- og undervisningsministeren skolens vedtægtsbestemmelser om styrelse og om fremgangsmåden ved nedlæggelse. Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, jf. dog § 17, stk. 4. Skolen kan ikke i vedtægterne fastsætte andre formål for skolen end formål i henhold til denne lov. Ved skolens nedlæggelse anvendes overskydende midler med børne- og undervisningsministerens godkendelse til skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven. Skolen kan ikke i vedtægterne fastsætte anden bestemmelse herom. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds el.lign. Skolens vedtægter skal offentliggøres på skolens hjemmeside på internettet sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse eller bestyrelsens og generalforsamlingens vedtagelse i fællesskab, børne- og undervisningsministerens godkendelse, jf. stk. 1, 5. pkt., og offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægterne kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen. Skolen skal tillige offentliggøre oplysninger om sit værdigrundlag på hjemmesiden. Skoler med kostafdeling, der ikke har modtaget tilskud i 1996, og skoler, der modtog tilskud i 1996, men ikke har modtaget tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre. Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden, jf. dog 2. pkt., § 5 b og kapitel 8 b og 8 c. Skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 3. pkt., kan give undervisning på dette sprog i filialer. Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for børne- og undervisningsministeren. Bestyrelsesmedlemmer skal beherske dansk i skrift og tale. Dette gælder dog kun for to bestyrelsesmedlemmer ved tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt. Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen: Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen. Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen. Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2. Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2. Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang finder stk. 8, nr. 1-4, ikke anvendelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen samt de tilsynsførende, der er nævnt i § 9 a, stk. 1. Frie grundskoler, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres hidtidige status. § 5, stk. 12, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. Bestyrelsesmedlemmer på skoler, der er godkendt efter § 7 a, skal ved deres tiltræden underskrive en erklæring om overholdelse af § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2, der skal offentliggøres på skolens hjemmeside. § 5, stk. 13, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af den erklæring, der er nævnt i stk. 12. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en institution omfattet af denne lov også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som efterskole, fri fagskole, privat institution for gymnasial uddannelse og folkehøjskole (kombineret institution). Godkendelse af en kombineret institution er betinget af, at institutionen opfylder betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan virksomhed, og at institutionens værdigrundlag kan berettige kombinationen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om kombinerede institutioner efter stk. 1, herunder om godkendelse til tilskud, krav vedrørende bygningsforhold, vedtægter og tilskud. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en fri grundskole (hovedskolen), der modtager statstilskud efter denne lov, uanset § 5, stk. 6, 1. pkt., kan oprette og drive en afdeling, hvor indskrevne elever på afdelingen gives undervisning efter

§ 1. Hovedskolen og dens afdelinger har den samme bestyrelse, jf. § 5, stk. 7, den samme leder, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., og den samme forældrekreds, jf.

§ 9. Børne- og undervisningsministerens godkendelse efter stk. 1 sker efter de regler, der gælder for oprettelse af nye skoler. Det er endvidere en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at den enkelte afdeling er beliggende i samme kommune (skolekommunen) som hovedskolen eller i en nabokommune til hovedskolens skolekommune, og at hovedskolen maksimalt har to afdelinger som nævnt i stk. 1 og § 2 c i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. En hovedskoles beslutning om at oprette en afdeling, jf. stk. 1, skal træffes i overensstemmelse med skolens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen er godkendt. Beslutning om nedlæggelse af en afdeling skal træffes i overensstemmelse med skolens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i skolens vedtægter. For undervisning på en afdeling, jf. stk. 1, gælder de samme krav som til en fri grundskole. Undervisningen i en afdeling kan dog uanset § 2, stk. 1 og 2, begrænses til at omfatte elever i børnehaveklassen til og med 4. klassetrin. For en afdeling omfattet af 2. pkt. gælder: For en nyoprettet afdeling skal kravet i § 2, stk. 1, nr. 1, være opfyldt i afdelingens tredje skoleår, og kravet i § 2, stk. 1, nr. 2, i afdelingens femte skoleår. Uanset elevtalskravene i § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., ydes tilskud i henhold til denne lov, hvis afdelingen har mindst 20 elever. Uanset elevtalskravene i § 19, stk. 1, 4. pkt., skal en nyoprettet afdeling i det første skoleår pr. 5. september have mindst 9 elever og i det andet skoleår pr. 5. september have mindst 15 elever. Eleverne i en afdeling, jf. stk. 1, tæller ikke med ved beregningen af klassetrinskrav som nævnt i § 2, stk. 1 og 2, for hovedskolen eller andre afdelinger af hovedskolen. Ved beregning af statslige tilskud efter kapitel 4 betragtes en hovedskole og afdelinger, jf. stk. 1, som en samlet skole, jf. dog stk. 5. Den kommune, hvori en afdeling er beliggende, anses for afdelingens skolekommune, jf. § 3, stk. 4, § 8, stk. 1, § 9 b, stk. 1, § 9 g, stk. 1, § 11 b, stk. 2, nr. 2, og

§ 23. En fri grundskole, der modtager statstilskud efter denne lov, kan i medfør af en skriftlig aftale mod vederlag varetage administrative opgaver for andre frie grundskoler omfattet af denne lov. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne for skolernes varetagelse af administrative opgaver for andre frie grundskoler, herunder om karakteren og omfanget af de administrative opgaver. Skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse af skolen. Lederen skal beherske dansk i skrift og tale. Dette gælder dog ikke ledere ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt. Skolens leder påser, at de undervisningspligtige elever deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune. Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale. Dette gælder dog ikke lærerne ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af skatteministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold. Skolen kan indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at institutionen tilrettelægger og varetager undervisning af skolens elever svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10. § 7 a ophæves den 31. juli 2029, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 397 af 2. maj 2018, medmindre andet bestemmes ved lov. En skole, der anmeldes efter § 8 med henblik på start af undervisningen inden den 1. august 2029, skal være godkendt af børne- og undervisningsministeren, før undervisning på skolen kan begynde. Ved godkendelse efter stk. 1 skal børne- og undervisningsministeren påse, om den nye skoles formål og virke må skønnes at ville være i overensstemmelse med § 1, stk. 2, 2. pkt., personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har eller har haft et virke, der ikke er foreneligt med § 1, stk. 2, 2. pkt., og som konkret må skønnes at kunne få betydning for den nye skoles opfyldelse af § 1, stk. 2, 2. pkt., der er gennemsigtighed i sammensætningen af en eventuel skolekreds el.lign. og den nye skole, hvis den ønsker statstilskud, vil kunne opfylde kravet i § 5, stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling af en ansøgning om godkendelse efter stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal indsendes til brug for behandlingen, om frister for indsendelse, om personlig underskrift på materialet, om personligt fremmøde ved underskriften og afleveringen af materialet og om offentliggørelse af visse dele af materialet på skolens hjemmeside senest ved starten af undervisningen. Oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for Børne- og Undervisningsministeriet. Anmeldelse af en ny skole, der ønsker statstilskud, indgives til Børne- og Undervisningsministeriet senest den 15. august året forud for skoleårets start. Ved anmeldelsen indbetales et depositum til Børne- og Undervisningsministeriet. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som ønsker tilskud efter denne lov, herunder om frister for indsendelse af materiale til brug for Børne- og Undervisningsministeriets sagsbehandling, anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum. Folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver Eleverne på en fri grundskole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. Eleverne på en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, skal ikke aflægge prøverne, hvis skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne for disse elever. Eleverne på en skole eller en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, og som har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, jf. stk. 1, kan aflægge folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver i dansk, hvis skolen i øvrigt for disse elever afholder en fremmed stats prøver, der svarer til folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver. Skolen skal meddele Børne- og Undervisningsministeriet, hvilke elever der skal deltage i prøverne. Eleverne på en skole, der har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok. En skole kan ved meddelelse herom til Børne- og Undervisningsministeriet beslutte, at dens elever ved udtræk af prøve i historie aflægger prøve i dette fag ved afslutningen af 8. klasse i stedet for ved afslutningen af 9. klasse. Den anden prøve, som eleverne skal aflægge ved afslutningen af 9. klasse, udtrækkes inden for både den humanistiske og den naturfaglige fagblok. Eleverne på en skole, der har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at afholdelse af 9.-klasseprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok. En fri grundskole skal for sine elever afholde folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. De regler om afgangseksamen, prøven på 8. klassetrin og 9.-klasseprøverne, der gælder for folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en fri grundskole og dens elever, jf. dog stk. 1-5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om skolernes meddelelser og indsendelse af dokumentation efter stk. 1-5, herunder om tidsfrister herfor. Skolen skal på sin hjemmeside på internettet offentliggøre, om den tilbyder prøver efter § 8 a, herunder om den delvist er fritaget for prøveafholdelse efter § 8 a, stk. 2-5, og i forbindelse med indmeldelsen af børn i skolen orientere forældrene herom. Børne- og undervisningsministeren kan fratage en fri grundskole adgangen til at afholde folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, hvis skolen ikke overholder bestemmelserne herom i § 8 a. Tilsyn Forældrekreds og bestyrelse Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves, jf. dog § 9 a. Forældrekredsen og bestyrelsen skal i fællesskab sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk og, hvis skolen er omfattet af § 8 a, stk. 5, historie, at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, at skolen opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 2, stk. 3, 1. pkt., og donationer til skolen. Forældrekredsen og skolens bestyrelse kan i stedet i fællesskab træffe beslutning om, at tilsynet med de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, skal føres af skolen ved selvevaluering efter en evalueringsmodel godkendt af børne- og undervisningsministeren, jf. § 9 e. Gennemføres en beslutning om selvevaluering, jf. stk. 2, ikke, finder stk. 1 anvendelse. Certificeret tilsynsførende Den eller de tilsynsførende, der er nævnt i § 9 a, stk. 1, vælges af forældrekredsen for højst 2 år ad gangen. Forældrekredsen kan dog i stedet anmode kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at udpege den eller de tilsynsførende. Skolen skal underrette Børne- og Undervisningsministeriet om, hvem der er valgt eller udpeget til at føre tilsyn. Den eller de tilsynsførende må ikke tilhøre forældrekredsen, være medlem af skolens bestyrelse, være ansat på skolen, være ansat eller bestyrelsesmedlem på en anden fri grundskole, hvis skolens ansatte eller bestyrelsesmedlemmer fører tilsyn med denne anden frie grundskole, være gift eller nært beslægtet med personer, der er omfattet af nr. 1-4, eller inden for de seneste 5 år før valget finder sted, jf. stk. 1, have været elev på skolen eller gift eller nært beslægtet med en elev på skolen eller have været omfattet af nr. 1-5. Den eller de tilsynsførende skal senest ved tiltrædelsen som tilsynsførende være certificeret i henhold til § 9 c. Den tilsynsførende kan genvælges. Den tilsynsførende kan inden for en periode på 11 år højst fungere i 6 år i alt på skolen. Børne- og undervisningsministeren kan dog i helt særlige tilfælde godkende en fravigelse af 2. pkt. Har en skole været underlagt skærpet tilsyn, som har ført til et påbud i forhold til kravet i § 1, stk. 2, 2. pkt., kan en tilsynsførende ikke være tilsynsførende på skolen, hvis pågældende inden for de seneste 2 år forud for det skærpede tilsyn har fungeret som tilsynsførende på skolen, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Den tilsynsførende kan dog, efter en periode på 5 år siden den pågældende har fungeret som tilsynsførende på skolen, på ny vælges som tilsynsførende. Den eller de tilsynsførende skal senest ved tiltrædelsen indberette skriftligt til Børne- og Undervisningsministeriet, hvilke skoler den eller de tilsynsførende fører tilsyn med. En tilsynsførende kan højst føre tilsyn med fem skoler ad gangen. Børne- og undervisningsministeren kan dog i helt særlige tilfælde godkende, at en tilsynsførende kan føre tilsyn med flere end fem skoler. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om valg af tilsynsførende. Skolen skal betale den eller de tilsynsførende en godtgørelse efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren, medmindre den eller de tilsynsførende har fraskrevet sig retten til godtgørelse. Børne- og undervisningsministeren kan udstede påbud til en certificeret tilsynsførende om inden for en nærmere bestemt frist at forbedre en mangelfuld tilsynsindsats. Opfylder den eller de tilsynsførende ikke kravene til tilsynet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan børne- og undervisningsministeren udstede påbud til forældrekredsen om inden for en nærmere angivet frist at vælge en eller flere nye tilsynsførende eller at anmode kommunalbestyrelsen om at udpege en eller flere nye tilsynsførende. Børne- og Undervisningsministeriet certificerer efter indstilling fra skoleforeningerne de tilsynsførende, der er nævnt i § 9 b, stk. 1. En tilsynsførende skal for at opnå certificering have sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at den pågældende er i stand til at varetage et tilsyn med undervisningen på grundskoleniveau, og beherske dansk i skrift og tale, medmindre tilsynet føres på de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, som har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3. De kvalifikationer, som er nævnt i stk. 2, nr. 1, kan erhverves ved at gennemføre et uddannelsesforløb, der giver indsigt i tilsynsopgaverne, tilsynets udførelse og afrapportering. Personer, der på anden måde kan dokumentere, at de opfylder kravene i stk. 2, nr. 1, kan tillige certificeres. Har en skole været underlagt et skærpet tilsyn, som har ført til et påbud i forhold til kravet i § 1, stk. 2, 2. pkt., skal den tilsynsførende gennemgå den del af det uddannelsesforløb, som er nævnt i stk. 3, der særlig vedrører kravet i § 1, stk. 2, 2. pkt., hvis den del ikke tidligere er erhvervet, eller hvis det er mere end 10 år siden, at den tilsynsførende har gennemført uddannelsesforløbet. Børne- og undervisningsministeren kan dog i helt særlige tilfælde fravige 1. pkt. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om certificeringsordningen. Den eller de tilsynsførende skal aflægge mindst ét årligt tilsynsbesøg på skolen, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet. Den eller de tilsynsførendes overværelse af skolens undervisning, jf. stk. 1, nr. 2, skal have et omfang svarende til mindst én hel skoledag. Skolen skal efter anmodning udlevere de oplysninger til den eller de tilsynsførende, som er nødvendige for tilsynets gennemførelse. Den eller de tilsynsførende afgiver hvert år en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om tilsynet efter § 9 a, stk. 1. Er der blandt flere tilsynsførende uenighed om affattelsen af tilsynserklæringen, skal dette fremgå af erklæringen. Enhver tilsynsførende har ret til at afgive sit særstandpunkt i tilsynserklæringen. Tilsynserklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside på internettet. Den eller de tilsynsførende skal i tilsynserklæringen, jf. stk. 4, oplyse, hvorvidt skolen i det foregående regnskabsår har modtaget en eller flere donationer fra samme donator, der tilsammen overstiger 20.000 kr. eksklusive moms. Er det tilfældet, skal donators navn og adresse og størrelsen af donationen eller donationerne oplyses. § 9 d, stk. 5, 3. pkt., nyaffattes den 1. august 2029, jf. § 1, nr. 4, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 397 af 2. maj 2018. Tilsynserklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af alle donationer. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet i og formen for afgivelse af den tilsynserklæring, der er nævnt i stk. 4, herunder regler om, at tilsynserklæringen skal afgives i elektronisk form, og om, i hvilket digitalt format tilsynserklæringen skal afgives. Skønner den eller de tilsynsførende, at elevernes standpunkt i et eller flere fag, jf. § 9 a, stk. 1, nr. 1, ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, eller at skolens undervisning ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2, 1. pkt., fastsættes en kort frist, dog på mindst 3 måneder, til forbedring af forholdene. Det samme gælder, hvis den eller de tilsynsførende skønner, at skolen ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. pkt., eller § 2, stk. 3, 1. pkt. Hvis den eller de tilsynsførende efter fristens udløb finder, at kravet om forbedring af forholdene fortsat ikke er opfyldt, udfærdiger den eller de tilsynsførende en erklæring herom, som sendes i høring hos forældrekredsen og skolens bestyrelse. Hvis den eller de tilsynsførende efter høringen herefter finder, at kravet om forbedring af forholdene fortsat ikke er opfyldt, sendes en begrundet indberetning herom med de eventuelt afgivne høringssvar til Børne- og Undervisningsministeriet. Selvevaluering Børne- og Undervisningsministeriet godkender efter indstilling fra de frie grundskolers skoleforeninger modeller for, hvordan frie grundskoler kan foretage selvevalueringer, jf. § 9 a, stk. 2. Skoler, der foretager selvevaluering efter en model godkendt i medfør af stk. 1, skal mindst hvert tredje år gennemføre en sådan evaluering. Skolen skal løbende offentliggøre resultatet af evalueringen og skolens plan for, hvordan der vil blive fulgt op herpå, på skolens hjemmeside på internettet. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om selvevaluering, herunder om kriterierne for godkendelse af evalueringsmodeller. Statens tilsyn med undervisningen m.v. Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie grundskoler overholder § 1, stk. 2-4, § 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt. § 9 f, stk. 2, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. Børne- og undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en skole pålægge bestyrelsesmedlemmer at underskrive en erklæring om overholdelse af § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2, der skal offentliggøres på skolens hjemmeside. § 9 f, stk. 3, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af den erklæring, der er nævnt i stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan føre et skærpet tilsyn med en skole. Børne- og undervisningsministeren kan i den forbindelse beslutte, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre dette tilsyn eller dele deraf. Som led i et skærpet tilsyn med fokus på, hvorvidt en skole lever op til kravet i § 1, stk. 2, 2. pkt., deltager Børne- og Undervisningsministeriet som observatør ved skolens bestyrelsesmøder og eventuelle generalforsamlinger og forældremøder. Børne- og Undervisningsministeriet kan udpege en observatør til at deltage i de nævnte møder på ministeriets vegne. Videregiver børne- og undervisningsministeren til brug for udøvelsen af tilsynet dokumenter, der ifølge lov om offentlighed i forvaltningen eller forvaltningsloven er interne, til en udpeget observatør, mister dokumenterne ikke som følge heraf deres interne karakter. Dokumenter, der er udarbejdet af observatøren og ikke afgivet til udenforstående, anses i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven for interne dokumenter, selv om de er videregivet fra observatøren til ministeren, hvis dette sker som led i udøvelsen af tilsynet. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om skærpet tilsyn, herunder om tilsynsprocessen, og hvilke redskaber der kan anvendes, herunder test. Finder børne- og undervisningsministeren på baggrund af et skærpet tilsyn, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skole opfylder kravene i § 1, stk. 2, 1. eller 2. pkt., kan ministeren træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven. Eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder vil herefter være omfattet af kapitel 8. § 9 h, stk. 2, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 397 af 2. maj 2018, medmindre andet bestemmes ved lov. Børne- og undervisningsministeren kan, selv om der ikke har været ført et skærpet tilsyn med en skole, i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at skolen ikke længere er omfattet af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven, hvis ministeren finder, at skolen åbenlyst ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. pkt. Eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder vil herefter være omfattet af kapitel 8. Tilskud Tilskud til generelle driftsudgifter Staten yder et generelt driftstilskud til de frie grundskoler ud fra antal årselever ved skolerne. Ved opgørelsen af antal årselever ved skolerne medregnes ikke børn af forældre, der ikke er bosat i Danmark. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger dette krav i tilfælde, hvor der foreligger en særlig tilknytning til Danmark, eller eleverne er i Danmark i forbindelse med et offentligt accepteret formål. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for at modtage tilskud. Antal årselever opgøres som 7/12 af antal elever opgjort pr. 5. september året før finansåret og 5/12 af antal elever opgjort pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved beregning af grundtilskud, fællesudgiftstilskud og undervisningstilskud, jf. § 11, stk. 5, og antal årselever ved kostafdelinger, jf. § 13, beregnes på samme måde. Dog opgøres antallet af årselever ved beregning af undervisningstilskud til elever på 10. klassetrin som 7/12 af antallet af elever opgjort pr. 5. september året før finansåret og 5/24 af antallet af elever opgjort pr. 5. februar i finansåret og 5/24 af antallet af elever opgjort pr. 5. september i finansåret. Antallet af årskostelever på 10. klassetrin opgøres på samme måde. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove med udgangspunkt i summen af den senest regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen eksklusive udgiften til pension og 15 pct. af den beregnede årlige pensionsgivende lønudgift på alle frie grundskoler til ledere, lærere og børnehaveklasseledere ansat den 5. september 1995 delt med det samlede elevtal pr. 5. september 1995. Dog indgår den pensionsgivende lønudgift i forbindelse med kostafdelinger og elever med svære handicap ikke i beregningen. Beløbene i stk. 3, nr. 1 og 2, pris- og lønreguleres frem til det pågældende finansår. Med virkning fra den 1. januar 2017 fradrages i forbindelse med fastsættelsen af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, jf. stk. 3, i 2017 et beløb til de frie grundskolers samlede bidrag til finansieringen af Børne- og Undervisningsministeriets omkostninger i forbindelse med varetagelsen af opgaverne efter § 9 b, stk. 6, og § 9 d, stk. 6. Beløbet opgøres som det samlede bidrag til Børne- og Undervisningsministeriet delt med antallet af årselever, der er budgetteret med på finansloven. Det samlede bidrag til Børne- og Undervisningsministeriet fastsættes på finansloven. En skole, der overtager samtlige elever eller hele klasser fra en fri grundskole, der ophører med sin virksomhed i løbet af skoleåret, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, kan fra overtagelsestidspunktet få indregnet den lukkede skoles elevtal henholdsvis klassens elevtal pr. den seneste 5. september ved beregning af tilskud efter § 11, stk. 5, bygningstilskud efter § 12, tilskud til skolefritidsordning efter § 15 og eventuelt tilskud til kostafdeling efter

§ 13. Af driftstilskudsbevillingen, jf. § 10, fastsættes på finansloven: Et særligt tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, til personlig assistance, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og til hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor. Et særligt tilskud til ekstraudgifter til befordring af elever med svære handicap. Et særligt tilskud til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever. Et særligt tilskud til supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3, stk. 1, nr. 2. Et særligt tilskud til vikarudgifter, sygeundervisning, lærernes kursusdeltagelse, herunder efteruddannelse, og særlige lærerlønudgifter. Et særligt tilskud til tyske mindretalsskoler. Et særligt tilskud til de frie grundskolers foreninger til varetagelse af fælles opgaver om tilsyn, jf. §§ 9 b-9 e. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administration af tilskuddet i stk. 1, nr. 1, herunder om skolernes ansøgning, frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne og tilbagebetaling fra skolerne. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddene efter stk. 1, nr. 2, 3 og 5, og § 17, stk. 1-3, fordeles mellem skolerne af den selvejende institution Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, hvis vedtægter godkendes af børne- og undervisningsministeren. Fordelingssekretariatet fordeler endvidere tilskuddet efter stk. 1, nr. 7, mellem skolernes foreninger. Fordeling af tilskud til lærernes efteruddannelse kan fordelingssekretariatet efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren, overlade til skoleorganisationer og lignende, der virker inden for lovens område. Børne- og undervisningsministeren kan tillægge fordelingssekretariatet yderligere opgaver af administrativ karakter på de frie grundskolers område. Fordelingssekretariatet kan fra skolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af dets opgaver i henhold til 1. og 3. pkt. Med forældrenes samtykke kan fordelingssekretariatet efter anmodning fra en fri grundskole elektronisk indhente de økonomiske oplysninger fra skattemyndighederne, der er nødvendige for varetagelsen af sekretariatets opgaver i henhold til § 17, stk. 1. Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for fordelingssekretariatets virksomhed. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af fordelingssekretariatets opgaver. Tilskud efter stk. 1, nr. 6, fordeles mellem skolerne af Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig. Børne- og undervisningsministeren kan tillægge Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig yderligere opgaver vedrørende administration af tilskud til tyske mindretalsskoler. Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig kan fra skolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige for tilskudsadministrationen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Ved behandlingen af opgaver, som Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig gennemfører efter 1. og 2. pkt. og § 14, gælder bestemmelserne i forvaltningsloven og offentlighedsloven for foreningen og dennes medarbejdere. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige tilskud, der er nævnt i stk. 1, opdeles i grundtilskud, fællesudgiftstilskud og undervisningstilskud. På de årlige finanslove fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen der afsættes til hver af de tre tilskudsformer. Grundtilskud fordeles til hver skole med samme beløb, idet der dog fastlægges et maksimalt beløb pr. årselev. Fællesudgiftstilskud fordeles med en takst pr. årselev for op til et på de årlige finanslove fastsat antal årselever (takst 1) og en anden lavere takst pr. årselev for øvrige årselever (takst 2). Undervisningstilskud fordeles med en takst pr. årselev for elever, der var under 13 år den 5. september året før finansåret (takst 1), en anden takst pr. årselev for elever på højst 9. klassetrin, der var over 13 år den 5. september året før finansåret (takst 2), og en tredje takst pr. årselev for elever på 10. klassetrin (takst 3). Beløbene og taksterne fastlægges på grundlag af skolens geografiske beliggenhed (regionaliseringsfaktoren). Beløbene og taksterne samt regionaliseringsfaktoren fastsættes på de årlige finanslove. Ved ændring i antallet af årselever til og med 9. klassetrin, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september året før finansåret afviger fra antallet af elever pr. 5. september i finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra taksterne pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. stk. 6, og afvigelsen i antallet af årselever. Ved ændring i antallet af årselever på 10. klassetrin, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september året før finansåret afviger fra antallet af elever pr. 5. februar og pr. 5. september i finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra taksterne pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. stk. 6, og afvigelsen i antallet af årselever. I det finansår, hvor en skole oprettes, tildeles skolen et driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3 og 4. Staten yder hver enkelt skole et tilskud til inklusion efter § 11, stk. 1, nr. 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 2. Taksterne for tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove for skoler med henholdsvis 0-149 elever, 150-299 elever, 300-449 elever og 450 elever og derover. Tilskuddet ydes på grundlag af skolens elevtal pr. 5. september i året før finansåret. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til inklusion, herunder om betingelser for og beregning af tilskud. Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, ydes med en takst for den første elev, der opfylder betingelserne i stk. 2, og en eller to lavere takster for efterfølgende elever, der opfylder betingelserne i stk. 2. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet beregnes på grundlag af antallet af skolens elever pr. 5. september i året før finansåret, der opfylder betingelserne i stk. 2. For skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, fastsætter børne- og undervisningsministeren beregningsgrundlaget individuelt. En elev indgår i skolens beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. stk. 1, når følgende betingelser er opfyldt: Eleven modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 1, nr. 1. Der foreligger på skolen en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i skolekommunen, jf. § 3, stk. 4, om, at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. For de tyske mindretalsskoler kan udtalelsen erstattes af en tilsvarende udtalelse fra Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig. Skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev. Til skoler, der har en særlig specialundervisningsprofil, ydes der herudover et særskilt tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, når skolen opfylder følgende betingelser: Det er offentliggjort på skolens hjemmeside, at skolen har en særlig specialundervisningsprofil. Skolen har i gennemsnit pr. 5. september de 3 forudgående år før finansåret haft mindst 13 elever, der opfylder betingelserne i stk. 2. Skolen opfylder særlige krav fastsat af børne- og undervisningsministeren til kvalitetssikring af skolens specialundervisning, jf. stk. 8. Skolen skal for elever, der opfylder betingelserne i stk. 2, systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven. Det er en betingelse for, at en skole kan modtage tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter stk. 1 og 3, at skolen i finansåret har en eller flere elever, der opfylder betingelserne i stk. 2, i samlet set mindst 50 skoledage. Skolen redegør særskilt for tilskuddets anvendelse i ledelsesberetningen i årsrapporten. Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i medfør af stk. 3 ydes som en tillægstakst pr. elev, der opfylder betingelserne i stk. 2, fra og med skolens 13. elev, der opfylder betingelserne i stk. 2. Beslutningen om, at skolen skal have en særlig specialundervisningsprofil, jf. stk. 3, skal være truffet i overensstemmelse med skolens procedure for vedtægtsændring. Senest den 1. oktober i året før finansåret skal skolen have opfyldt særlige krav til kvalitetssikring, jf. stk. 3, nr. 3, og offentliggjort dette på sin hjemmeside. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskuddene, herunder om ansøgning, frister, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for skoler, der er omfattet af stk. 1, 4. pkt., samt regler om særlige krav til kvalitetssikring af skolens specialundervisning, jf. stk. 3, nr. 3. Bygningstilskud Staten yder bygningstilskud ud fra antal elever pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud til kostafdelinger Staten yder tilskud til skoler med kostafdelinger ud fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Ved opgørelsen af antal årskostelever medregnes alene elever, der mindst er fyldt 11 år ved skoleårets begyndelse, og som ikke er børn af lærere og andre ansatte på skolen eller på andre skoler og uddannelsesinstitutioner, der har bygningsfællesskab med skolen. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal årselever. For at modtage tilskud til en kostafdeling skal skolen have mindst 18 årskostelever i året før finansåret. Der kan dog ydes tilskud til en kostafdeling fra skoleårets begyndelse, hvis antallet af kostelever pr. 5. september er mindst 18. Tilskud til tyske mindretalsskoler Staten yder supplerende tilskud til tyske mindretalsskoler inden for en årlig bevilling, der fastsættes på finansloven. Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig fordeler tilskuddet til skolerne. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og administrationen heraf. Tilskud til skolefritidsordninger Staten yder tilskud til skolefritidsordninger ud fra antal årselever, der er indskrevet i skolefritidsordningen fra skolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af antal årselever. Antallet af årselever kan ikke overstige antallet af elever pr. 5. september året før finansåret. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet ydes kun til skolefritidsordninger, hvor der opkræves forældrebetaling. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til skolefritidsordninger og om en mindstegrænse for forældrebetaling. (Ophævet) Specielle tilskud (Ophævet) Staten yder tilskud til nedbringelse af skolepenge, til nedbringelse af forældrebetalingen for skolefritidsordninger og til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud til nedbringelse af skolepenge og forældrebetaling for skolefritidsordning samt nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling fastsættes under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold og til, hvorvidt bopælskommunen yder tilskud til skolepengene, forældrebetalingen eller opholdet. Staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter mellem skole og hjem af syge elever inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter i forbindelse med introduktionskurser og brobygning inden for en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet fordeles til de enkelte skoler af fordelingssekretariatet, jf. § 11, stk. 3, som fastsætter kriterier for fordelingen, herunder om egendækning. Tilskuddet udbetales forud til fordelingssekretariatet. Fordelingssekretariatet skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Skolen kan af egne midler yde befordringstilskud, herunder til ordninger, der er fælles for skolens elever og andre frie grundskolers elever, f.eks. i form af en busrute. En kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov om folkeskolen har etableret befordring for folkeskoleelever med skolebus, kan beslutte, at elever ved frie grundskoler kan benytte denne. (Ophævet) Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt. En kombineret institution, jf. § 5 a, disponerer frit ved anvendelsen af det samlede tilskud i medfør af lovene for de enkelte skoleformer, idet formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. § 18, stk. 3, 2. pkt., ophæves den 31. juli 2029, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 397 af 2. maj 2018, medmindre andet bestemmes ved lov. En skole, der vil lade hovedparten af skole- og undervisningsvirksomheden overgå fra at foregå i bygninger eller lokaler, som skolen ejer, til at foregå i lejede bygninger eller lokaler, skal, forinden skolen indgår endelige salgs- og lejeaftaler, senest 4 uger før skriftligt orientere børne- og undervisningsministeren herom, herunder fremsende udkast til de påtænkte salgs- eller lejeaftaler. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 3. For skoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed. En skole kan kun anvende bygninger til skolens skole- og undervisningsformål, når bygningerne er godkendt hertil af de stedlige bygnings- og brandmyndigheder. Tilskud i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, der sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin har mindst 32 elever beregnet enten som elevtallet pr. 5. september året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtallene pr. 5. september året før finansåret og de 2 forudgående år. Der kan dog ydes tilskud til skoler fra skoleårets begyndelse svarende til de takster, der er fastsat på finansloven, jf. § 11, stk. 6, hvis antallet af elever sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin pr. 5. september er mindst 32. For skoler med kostafdeling, jf. § 2, stk. 4, gælder betingelserne i 1. og 2. pkt. dog for børnehaveklasse til og med 9. klassetrin. En nyoprettet skole skal i det første skoleår pr. 5. september have mindst 14 elever og i det andet skoleår pr. 5. september mindst 24 elever, jf. dog § 13, stk. 2, om kostafdelinger. Dette gælder dog ikke, hvis skolen oprettes med henblik på at varetage sin skole- og undervisningsvirksomhed i bygninger, som har tilhørt en fri grundskole, der er nedlagt umiddelbart forud for oprettelsen og med overvejende samme elever og personale som den nedlagte skole. Skoler, der hidtil har kunnet få dispensation fra elevtalskravene, skal ikke overholde elevtalskravene i 1. og 2. pkt., men det elevtalskrav, som den enkelte skoles dispensation har givet mulighed for. Tilskud til nyoprettede skoler kan kun ydes med virkning fra begyndelsen af et skoleår. Stk. 1, 1., 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse på filialer, jf. § 5, stk. 6, 2. pkt. Elever, der undervises i filialen, tæller ikke med ved hovedskolens opgørelse af sit elevtal. Skolen skal have andre indtægter end statstilskuddene. Børne- og undervsningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Skolens midler skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Likvide midler, der ikke er nødvendige til skolens daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder: Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn. I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant. I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3. Skolen kan uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, under størst mulig hensynstagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel. Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie grundskoler, der modtager statstilskud efter denne lov, overholder lovens bestemmelser om skolernes økonomisk-administrative forhold, herunder betingelserne for statstilskuddene. Børne- og undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne, herunder ved skolebesøg, om uddannelserne, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 5, stk. 8 og 9, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrapporter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Børne- og Undervisningsministeriet kan endvidere indkalde oplysninger fra det fordelingssekretariat, der er nævnt i § 11, stk. 3, og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig om økonomiske forhold, herunder regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler samt statistiske oplysninger. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. § 20 b, stk. 3, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 397 af 2. maj 2018, medmindre andet bestemmes ved lov. Børne- og undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en skoles overholdelse af kravet i § 5, stk. 2, beslutte, at Børne- og Undervisningsministeriet deltager som observatør ved skolens bestyrelsesmøder og eventuelle generalforsamlinger og forældremøder. Børne- og Undervisningsministeriet kan udpege en observatør til at deltage i de nævnte møder på ministeriets vegne. § 9 g, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolen og Børne- og Undervisningsministeriet, mellem skolen og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning samt mellem skolen og brugerne af skolen, herunder om anvendelse af digital signatur. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort. Børne- og undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 7, stk. 1, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller børne- og undervisningsministerens påbud, jf. § 24 a, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Børne- og undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller taget under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Børne- og undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 5, stk. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre, skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre, skolens midler anvendes til formål uden for skolen, skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen. Såfremt børne- og undervisningsministeren i medfør af § 21 a, jf. § 5, stk. 2, har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder, kan skolen generhverve tilskudsretten i overensstemmelse med reglerne for nye skoler, jf. § 8, stk. 2. I øvrige tilfælde kan skolen generhverve tilskudsretten, når de forhold, som har givet anledning til bortfald af tilskuddet efter § 21, stk. 2, er bragt i orden. Hvis en skoles tilskud er helt bortfaldet efter § 21, stk. 2, fordi skolen ikke opfylder kravet i § 2, stk. 3, om, at undervisningssproget er dansk, er den ikke længere en fri grundskole efter denne lov. Eventuel fortsat undervisning på skolen er herefter omfattet af bestemmelserne i kapitel 8, herunder bestemmelserne om kommunalbestyrelsens tilsyn med undervisningen. § 22 ophæves den 31. juli 2029, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 397 af 2. maj 2018, og § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov. Skolen må ikke modtage anonyme donationer. Skolen skal inden 30 dage efter modtagelse af en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2. Den skriftlige redegørelse underskrives af skolens bestyrelse. Modtager en skole donationer i strid med stk. 1 eller 2, skal skolen returnere donationen til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen. Donationer, der ikke kan returneres til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en konto hos Børne- og Undervisningsministeriet inden for samme frist. En donator, hvis donation er overført til en konto hos Børne- og Undervisningsministeriet, jf. stk. 3, kan, indtil 6 måneder efter at donationen er overført, kræve donationen tilbagebetalt fra Børne- og Undervisningsministeriet. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 4, tilfalder statskassen. Skolen må ikke modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf. dog stk. 3. Skolen må ikke indgå aftaler om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf. dog stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan efter ansøgning godkende, at en skole modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, og at en skole indgår aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, hvis der efter ministerens skøn er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1, stk. 2, og § 5, stk. 2. Skolen skal i sin ansøgning om godkendelse efter stk. 3 skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1, stk. 2, og § 5, stk. 2. Modtager en skole donationer i strid med stk. 1, skal skolen returnere donationen til donatoren inden 90 dage fra modtagelsen. Har skolen inden 90 dage efter modtagelsen af en donation ansøgt børne- og undervisningsministeren om godkendelse heraf, jf. stk. 3, og har ministeren afslået ansøgningen, skal skolen returnere donationen til donatoren inden 30 dage efter skolens modtagelse af børne- og undervisningsministerens afslag på skolens ansøgning. Donationer, der ikke kan returneres til donatoren inden fristerne i 1. og 2. pkt., skal overføres til en konto hos Børne- og Undervisningsministeriet inden for fristerne. En donator, hvis donation er overført til en konto hos Børne- og Undervisningsministeriet, jf. stk. 5, kan, indtil 6 måneder efter at donationen er overført, kræve donationen tilbagebetalt fra Børne- og Undervisningsministeriet. Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 6, tilfalder statskassen. Kommunale tilskud Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers bopælskommune, jf. § 25, kan yde følgende tilskud: Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af betaling for skolefritidsordninger og for ophold på en kostafdeling. Tilskuddet kan ydes under hensyn til elevernes og forældrenes indtægtsforhold, tilskud til driften af skolefritidsordninger, tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt til særlig støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og tilskud til anlægsudgifter eller lignende investeringsudgifter. Sociale klausuler Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til frie grundskoler stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Regnskab og revision Skolens regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan børne- og undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor. I forbindelse med indsendelse af årsrapporten til Børne- og Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 8 og 9. Bestyrelsen underretter Børne- og Undervisningsministeriet om valg af revisor og om revisorskift. Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud. Fordelingssekretariatet, der er nævnt i § 11, stk. 3, og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig fører regnskaber for tilskudsbevillingerne, som de fordeler efter § 11, stk. 3 og 4, § 14 og § 17, stk. 1-3. Regnskabsåret er kalenderåret. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Påbud Finder børne- og undervisningsministeren, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skoles virksomhed er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at foretage konkrete ændringer af den pågældende virksomhed. Et påbud om at overholde kravene i § 2, stk. 1 og 2, gives med frist til den førstkommende 5. september. For skoler, der i de fem forudgående skoleår pr. 5. september mindst har haft et antal elever på klassetrin svarende til de i § 2, stk. 1 og 2, nævnte, gives fristen dog til den næstkommende 5. september, såfremt antallet af elever, skolen mangler for at opfylde kravene, er blevet mindre den førstkommende 5. september. Opfylder skolen ikke et påbud efter stk. 2, er skolen med virkning fra det følgende skoleår ikke længere en fri grundskole efter denne lov. Eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder vil herefter være omfattet af kapitel 8. Kommunale bidrag m.v. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen). Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for det skoleår, der slutter i finansåret, ud fra antallet af elever pr. 5. september i året før finansåret. Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove som en andel af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev efter § 10, stk. 3, nr. 1, og stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag. Overtager en folkeskole samtlige elever eller hele klasser fra en fri grundskole, der ophører med sin virksomhed i løbet af skoleåret, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, betales der ikke bidrag til staten for disse elever fra overtagelsestidspunktet. (Ophævet) Til skolefritidsordninger ved frie grundskoler betaler elevens bopælskommune bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr. årselev, jf. § 15, stk. 1. (Ophævet) Elevens bopælskommune kan kræve refusion af bidraget i henhold til §§ 26 og 28 fra en anden kommune for elever, for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse. En kommune kan kræve undervisningsudgifter forbundet med henvisningen af elever til folkeskolen i henhold til § 3, stk. 2 og 3, godtgjort af elevens bopælskommune. Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne. Frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud Bestemmelserne i § 5, § 7, stk. 1, kapitel 4 bortset fra § 20 b, stk. 2, 1. pkt., § 22, § 22 a og § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra § 31 og § 37, stk. 4 og 5, gælder ikke for frie grundskoler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov. Hvis en skole, der ikke modtager tilskud efter denne lov, overtræder et påbud efter § 24 a, kan børne- og undervisningsministeren træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler. Eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder vil være omfattet af kapitel 8. Undervisning i hjemmet m.v. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene. Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre, som kommunalbestyrelsen har godkendt til at træne deres barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til § 32 a, stk. 1, i lov om social service, vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i hjemmet til børn omfattet af stk. 3, hvis barnets udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Tilbuddets omfang og indhold skal svare til, hvad der almindeligvis tilbydes elever i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen. Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver. Dagtilbud, heltidsskolefritidsordninger og klubtilbud fra 4. klassetrin Frie grundskoler kan for børn, der ikke er begyndt i børnehaveklassen, etablere og drive privatinstitutioner og private pasningsordninger efter dagtilbudslovens regler. Den overordnede ledelse af en fri grundskoles privatinstitution eller private pasningsordning påhviler skolens bestyrelse. Forældrebetaling, kommunale tilskud og eventuelle private tilskud skal samlet dække alle direkte driftsudgifter til en privatinstitution efter stk. 1, 1. pkt. Forældrebetaling og eventuelle private tilskud skal samlet dække alle direkte driftsudgifter til en privat pasningsordning efter stk. 1, 1. pkt. En fri grundskole, som driver privatinstitution eller privat pasningsordning, skal både lægge særskilt budget og føre særskilt regnskab herfor, og regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab. En fri grundskole kan optage børn i en heltidsskolefritidsordning i en periode, inden børnene skal i skolens børnehaveklasse. Perioden kan for det enkelte barn højst løbe fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune begynder overflytning af børn fra barnets kommunale dagtilbud til folkeskolens skolefritidsordninger, og indtil barnet begynder i den frie grundskoles børnehaveklasse. Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af ordningen. Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Tilskuddet betales direkte til skolen. Forældrebetaling skal sammen med eventuelle kommunale og private tilskud dække alle direkte driftsudgifter ved ordningen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab. Frie grundskoler kan for børn fra 4. klassetrin etablere og drive klubtilbud efter dagtilbudslovens regler. Den overordnede ledelse af en fri grundskoles klubtilbud for børn fra 4. klassetrin påhviler skolens bestyrelse. Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Forældrebetaling skal sammen med eventuelle kommunale og private tilskud dække alle direkte driftsudgifter til ordningen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab, jf.

§ 24. Frie grundskoler på småøer Bestemmelserne i dette kapitel omfatter følgende småøer: Agersø, Anholt, Askø inklusive Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en fri grundskole, der modtager statstilskud efter denne lov og ikke ligger på en småø, jf. § 36 c, uanset bestemmelsen i § 5, stk. 6, 1. pkt., kan oprette et skoletilbud på en af de i § 36 c nævnte småøer som en afdeling af den frie grundskole. For et skoletilbud oprettet efter 1. pkt. på en småø gælder klassetrinskrav i § 2, stk. 1 og 2, og elevtalskrav i § 19, stk. 1, ikke. En fri grundskoles beslutning om at oprette et skoletilbud efter stk. 1 skal være truffet i overensstemmelse med skolens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen er godkendt. Skolens ansøgning om oprettelse af et skoletilbud skal være modtaget af Børne- og Undervisningsministeriet senest den 15. august året forud for skoleårets start. Der indbetales ikke depositum efter § 8, stk. 2, 2. pkt., for oprettelse af et skoletilbud efter stk. 1. Det er en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at den frie grundskole, der ønsker at oprette en afdeling på en småø, ligger i den samme kommune som småøen, der ikke er en folkeskole eller en fri grundskole, der opfylder betingelserne for at oppebære statstilskud, på småøen og kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori småøen er beliggende, tilslutter sig oprettelsen af skoletilbuddet. En fri grundskole kan højst oprette skoletilbud på to småøer. Der kan højst oprettes ét skoletilbud som en afdeling af en fri grundskole pr. småø. Skoletilbuddet efter stk. 1 kan ikke oprettes som en kostafdeling. Eleverne i et skoletilbud på en småø tæller ikke med ved beregningen af klassetrinskrav, jf. § 2, stk. 1 og 2, eller elevtalskrav, jf. § 19, stk. 1, for den del af den frie grundskole, der ikke ligger på småøen. Der ydes kun ét grundtilskud, jf. § 11, stk. 6, til frie grundskoler, der opretter skoletilbud efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilskud efter § 23 yde tilskud til en fri grundskoles driftsudgifter ved et skoletilbud på en småø. Det bidrag efter § 26, som kommunen skal betale til staten ud fra antallet af elever pr. 5. september året før finansåret for et skoletilbud på en småø godkendt efter § 36 d, stk. 1, svarer til statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev og bygningstilskud for elever i frie grundskoler. En fri grundskole på en småø, som modtog statstilskud i skoleåret 2015-16 efter denne lov, kan uanset klassetrinskrav i § 2, stk. 1 og 2, og elevtalskrav i § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., modtage tilskud i henhold til denne lov, hvis skolen sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin har mindst 24 elever beregnet enten som elevtallet pr. 5. september året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtallene pr. 5. september året før finansåret og de 2 forudgående år. Særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse tosprogede elever En fri grundskole kan optage elever i et særligt tilbud om grundskoleundervisning for tosprogede elever i den undervisningspligtige alder. I sådan et tilbud optager skolen tillige elever, der er henvist efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og som er omfattet af stk. 2. Skolen giver tilbud efter stk. 1 til elever, når elevens bopælskommune vurderer, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og at det er pædagogisk påkrævet for eleven at deltage i tilbud efter stk. 1. En elevs deltagelse i et tilbud efter stk. 1 ophører, når elevens bopælskommune vurderer, at eleven kan deltage i almindelig grundskoleundervisning, dog senest efter 2 års forløb. Skolen og kommunalbestyrelsen indgår overenskomst om rammer for optagelse af elever med bopæl i kommunen i tilbud efter § 36 g og om kommunens tilskud til dækning af skolens udgifter hermed. Skolens udgifter ved tilbud efter § 36 g dækkes af kommunale tilskud eller andre indtægter bortset fra statslige tilskud efter kapitel 4 og forældrebetaling. Skolen fører et særskilt regnskab for ordningen. Dette er en del af skolens samlede regnskab, jf.

§ 24. Tilskudsbestemmelserne i kapitel 4 gælder ikke for statslige tilskud til elever i tilbud efter § 36 g. Elever omfattet af § 36 g indgår i opgørelsen af klassetrinskravet i § 2, stk. 1 og 2, og elevtalskravet i § 19, stk. 1. Tilbud efter § 36 g kan uanset bestemmelsen i § 5, stk. 6, 1. pkt., etableres som en filial. Forskellige bestemmelser Skolerne skal hvert år sende elevernes bopælskommuner en fortegnelse over alle børn fra kommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, samt over de elever, der samtidig er tilmeldt en skolefritidsordning ved skolerne. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes personnumre og om, hvorvidt eleverne er undervisningspligtige. Udmeldes en undervisningspligtig elev i skoleårets løb, skal skolens leder snarest muligt underrette elevens bopælskommune. Bopælskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever, som kommunen har godkendt som hjemmehørende i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen, en anden fri grundskole eller en efterskole. Skolerne skal hvert år sende en fortegnelse til Børne- og Undervisningsministeriet over alle elever på 10. klassetrin pr. 5. februar. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes personnumre. Børne- og undervisningsministeren indkalder oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af skolens revisor, og kan fastsætte regler om tidsfrister for indsendelse af disse oplysninger. Forældrenes rettigheder i medfør af denne lov tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Bortset fra spørgsmålet om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne. Dette gælder dog ikke elever optaget på en kostafdeling. Børne- og undervisningsministeren kan godkende afvigelser fra bestemmelser i § 9 a, stk. 1, for skoler, hvis undervisningssprog er et andet end dansk, eller som i øvrigt har særlig tilknytning til et fremmedsprog. Afgørelser, som efter bemyndigelse i denne lov er truffet af skolerne, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig samt det fordelingssekretariat, der er nævnt i § 11, stk. 3, kan ikke indbringes for børne- og undervisningsministeren. Det samme gælder afgørelser om anvendelse af bevillinger, der er afsat på finansloven. Afgørelser truffet af børne- og undervisningsministeren i henhold til § 11, stk. 1, nr. 1, litra b og c, kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, senest 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren. Lovens bestemmelser gælder også for en grundskoleafdeling ved en privat gymnasieskole. Grundskoleafdelingen skal dog uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, omfatte 8. og 9. klassetrin, og den kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin. Kommunalbestyrelserne kan for de frie grundskoler foretage adressering og udsendelse af breve til en nærmere afgrænset personkreds i CPR, dog ikke personer med adressebeskyttelse eller lokalvejviserbeskyttelse. Ved adressering og udsendelse efter stk. 1 må navne- og adresseoplysninger ikke udleveres til en fri grundskole, der anmoder om adressering og udsendelse, og det skal påses, at eventuelle uanbringelige breve returneres til kommunalbestyrelsen. Det skal fremgå af det udsendte materiale, at kommunalbestyrelsen alene forestår udsendelsen af materialet, at der ikke er udleveret navne og adresser på modtagerne af materialet til en fri grundskole, der har fået foretaget adressering og udsendelse, og at det står modtagerne frit for at reagere på henvendelsen. En fri grundskole, der anmoder om adressering og udsendelse efter stk. 1, skal dække kommunalbestyrelsens udgifter ved opgaven. § 41 b ophæves den 31. juli 2029, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 397 af 2. maj 2018, medmindre andet bestemmes ved lov. Børne- og Undervisningsministeriet skal have et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil enhver kan henvende sig om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en fri grundskole. Børne- og Undervisningsministeriet skal oplyse om ordningen på en hjemmeside på internettet. Myndigheder og personer, der modtager oplysninger efter stk. 1, og enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning omfattet af stk. 1, som de under deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse. Børne- og Undervisningsministeriet må ikke over for skolen eller andre oplyse, at ministeriet har modtaget en henvendelse omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 4. Den, der har henvendt sig til Børne- og Undervisningsministeriet gennem det telefonnummer eller den e-postadresse, som er nævnt i stk. 1, kan over for ministeriet samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre oplyser, at ministeriet har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller delvis samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre videregiver henvendelsens indhold. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. januar 1992. (Udelades) (Ophævet) (Ophævet) (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 290 af 29. marts 2010 (Filialer af internationale skoler) Lovændringen vedrører § 5, stk. 6 (var i 2010 § 5, stk. 4), og § 19, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. april 2010. Dispensation givet i medfør af den hidtil gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. har fortsat virkning efter denne lovs ikrafttræden. Lov nr. 271 af 27. marts 2012 (Forenkling af proceduren for godkendelse af vedtægtsændringer m.v.) Lovændringen vedrører § 5, § 19, stk. 3, og § 24, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Lovens §§ 1-3 finder ikke anvendelse på vedtægtsbestemmelser godkendt før den 1. august 2012 om anvendelse af overskydende midler ved nedlæggelse af en institution. Lov nr. 397 af 2. maj 2018 (Bedre rammer for tilsyn med frie grundskoler m.v.) Lovændringen vedrører § 5, stk. 2, § 7 a, § 9 d, stk. 5, 3. pkt., § 9 h, stk. 2, § 10, stk. 4, § 17, stk. 5, § 18, stk. 3, 2. pkt., § 20 b, § 21 a, § 22, § 33, stk. 1, § 34, stk. 3, og § 41 b. Ændringen vedrørende § 9 d, stk. 5, 3. pkt., der træder i kraft den 1. august 2029, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 397 af 2. maj 2018, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 15. maj 2018, jf. dog stk. 2 og 3. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2019. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. august 2029. § 7 a, § 9 h, stk. 2, § 18, stk. 3, 2. pkt., § 20 b, stk. 3, § 22 og § 41 b i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 2, 5, 8, 11, 13 og 16, ophæves den 31. juli 2029. § 7 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for frie grundskoler, der har indgivet anmeldelse inden den 1. maj 2018 med henblik på at starte skolevirksomhed senest fra starten af skoleåret 2018/19. Lov nr. 209 af 5. marts 2019 (Styrket praksisfaglighed m.v.) Lovændringen vedrører overskriften til kapitel 2 a, § 8 a, stk. 1, 2 og 6, og § 8 c. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2. (Udelades) § 1, nr. 1, 3-6 og 8-13, og §§ 3-5 finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet 7. klasse før lovens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse. (Udelades) Lov nr. 278 af 26. marts 2019 (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.) Lovændringen vedrører § 1 og § 9 f. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ved bekendtgørelse nr. 654 af 30. juni 2019 er det bestemt, at lov nr. 278 af 26. marts 2019 træder i kraft den den 1. august 2019. (Udelades) Undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22. Lov nr. 563 af 7. maj 2019 (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.) Lovændringen vedrører § 5, stk. 6, 12 og 13, § 5 b, § 5 c, § 7 a, stk. 3, § 9 f, stk. 2 og 3, § 20 b, stk. 2, 1. pkt., § 22, ophævelse af overskriften til § 22 a, § 22 a, overskriften til § 23 a, § 23 a, § 33, stk. 1, overskriften til kapitel 8 a, § 36 b, stk. 3 og 4, og

§ 37. Ændringen vedrørende § 33, stk. 1, der træder i kraft den 1. august 2029, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. august 2019. § 5, stk. 12 og 13, § 9 f, stk. 2 og 3, og § 22 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 6 og 8-12, § 5 d, § 7, stk. 7 og 8, § 10, stk. 1, 2. pkt., § 11 a, § 48, stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, § 52 a, stk. 2 og 3, og § 52 c i lov om efterskoler og frie fagskoler som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2-7, 9 og 10, og § 1 b, § 4, stk. 7 og 8, § 16, stk. 3, 2. pkt., § 19, § 24, stk. 3 og 4, § 26, stk. 4 og 5, og § 26 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, 7, 9, 10, 12, 15 og 16, ophæves den 31. juli 2029. § 1, nr. 16, træder i kraft den 1. august 2029. (Udelades) § 22 a, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 11 b, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler og § 20, stk. 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 10, finder ikke anvendelse for aftaler om leje af lokaler, bygninger og arealer indgået før den 1. august 2019. Lov nr. 1052 af 30. juni 2020 (Reform af udligningssystemet) Lovændringen vedrører

§ 30. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2020 og har virkning fra og med tilskudsåret 2021. (Udelades) Lov nr. 2063 af 21. december 2020 (Inddragelse af elever i forbindelse med udskrivning) Lovændringen vedrører § 4 a og § 21, stk. 2, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2021.