Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse Herved bekendtgøres lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1294 af 2. september 2020, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1561 af 27. december 2019, § 7 i lov nr. 363 af 9. marts 2021 og § 1 i lov nr. 426 af 16. marts 2021. Den ændring, der følger af § 2, nr. 2, i lov nr. 1562 af 27. december 2019, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. januar 2022, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1562 af 27. december 2019, som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020. Godkendelse af institutionerne Loven omfatter institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Institutionerne er selvejende og godkendt af børne- og undervisningsministeren til at give erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter aftale med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi, gennemføre erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, jf. kapitel 4 og 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a og 3 b i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Institutionerne kan i særlige tilfælde give erhvervsrettet uddannelse på niveauet for mellemlange videregående uddannelser. En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan udbyde adgangskurser, jf. lov om erhvervsuddannelser. En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at udbyde valgfag for elever på 7.-9. klassetrin og varetage visse valgfag, forløb og aktiviteter på folkeskolerne og om at varetage 10. ‌-klasseundervisning, jf. folkeskoleloven. En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan endvidere indgå overenskomst med en skole om at tilrettelægge og varetage undervisning af skolens elever svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en institution inden for den offentlige forvaltning også kan udbyde almengymnasial uddannelse. Institutioner godkendt efter denne lov eller andre institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser, kan godkendes af børne- og undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at etablere uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen eller at optage et bestemt antal elever. Institutionen skal i sit samlede virke under et og i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelserne, adgang til uddannelserne, kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen, kvalifikationskrav til lærere, klager til institutionen fra deltagere i uddannelse, herunder om klagefrist og om, at omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resultere i en lavere karakter. Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 4, nr. 1, kan børne- og undervisningsministeren bestemme, at uddannelsesaktiviteten ikke godkendes som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte. Børne- og undervisningsministeren kan godkende en institution efter § 1, hvis institutionen indgår som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende eller regional planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutionen, herunder i forhold til behovet for uddannelsesudbydere i en landsomfattende eller regional planlægning, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed. Børne- og undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en institution, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for institutionen, og kan fastsætte vilkårene for institutionens videreførelse. Institutionens styrelse reguleres i en vedtægt, som institutionens bestyrelse fastsætter. Ved institutionens oprettelse og ved etablering eller ophør af en institutions varetagelse af opgaven som voksenuddannelsescenter godkender børne- og undervisningsministeren institutionens vedtægtsbestemmelser. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder i en af ministeren udstedt standardvedtægt. Institutionens navn godkendes af børne- og undervisningsministeren og fastsættes i vedtægten. Institutionens vedtægt skal offentliggøres på institutionens hjemmeside på internettet sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse, børne- og undervisningsministerens godkendelse, jf. stk. 4, 2. pkt., og § 4, stk. 2, 2. pkt., og offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen. I tilfælde af institutionens ophør anvendes tiloversbleven formue til undervisnings- og uddannelsesformål efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse, jf. dog stk. 2. Hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes institutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket den 1. januar 1991 eller senere i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i den pr. 1. august 2012 gældende vedtægt. For institutioner, der på tidspunktet for overgang til denne lov er godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, er datoerne i 1. pkt. dog henholdsvis 31. december 1993 og 1. januar 1994. Formue hidrørende fra en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, der pr. 31. december 2006 var amtskommunal, jf. § 4 a, stk. 1, tilfalder statskassen ved institutionens ophør. For fusionerede uddannelsesinstitutioner, hvori indgår selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, opgøres de enkelte institutioners formueandel, jf. stk. 1 og 2, på fusionstidspunktet. Ved ophør tilfalder den del af nettoformuen, der hidrører fra de tidligere amtskommunale institutioners formue, statskassen. Øvrig nettoformue fordeles efter reglerne i stk. 1 og 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1 og 2. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere institutioner, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til almen studentereksamen, bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til hf-eksamen og hf-enkeltfag samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for almen voksenuddannelse m.v. godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Børne- og undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægning mellem en institution for almengymnasiale uddannelser, uddannelsen til hf-eksamen og hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse og en institution for erhvervsrettet uddannelse finder bestemmelsen i § 26 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. anvendelse for den del af den sammenlagte institution, der varetager uddannelsen til almen studentereksamen, hf-eksamen, hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsættende institution. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at en institution, der er godkendt efter loven, ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner. Ministeren godkender den sammenlagte eller spaltede institutions vedtægt. Det er en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen eller spaltningen. Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter kapitel 15 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der tidligere var amtskommunale, eller som er resultatet af en eller flere sammenlægninger eller spaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner, der tidligere var amtskommunale, er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Institutioner, der forud for den 1. januar 2007 var godkendt efter § 1, stk. 1, kan beslutte at være selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Dette skal fremgå af institutionens vedtægt. Institutionens bestyrelse Institutionen ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 6-12 medlemmer. Børne- og undervisningsministeren kan dog tillade, at bestyrelsen består af flere end 12 medlemmer, jf. stk. 10. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af stemmeberettigede medlemmer er udefrakommende, primært fra institutionens lokalområde. Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, der er udefrakommende. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme institutionens strategiske virke med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for uddannelserne. De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have relevant erhvervserfaring i forhold til institutionens virkefelt og erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. En eller flere kommunalbestyrelser i forening udpeger 1 medlem til bestyrelsen. De medlemmer, der udpeges af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, skal være ligeligt repræsenteret i bestyrelsen. 2 medlemmer udpeges af og blandt medarbejderne ved institutionen, hvoraf 1 har stemmeret. Elevrådet, jf. § 35, udpeger 2 medlemmer, hvoraf 1 har stemmeret. Eleven, der har stemmeret, skal være myndig. Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Institutionens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen: Personer der udlejer ejendomme m.m. til institutionen. Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til institutionen. Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, der er omfattet af nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der er omfattet af nr. 2. Ansatte i ledende stillinger hos personer, der er omfattet af nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der er omfattet af nr. 2. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 7, nr. 1-4, ikke anvendelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler herom. For bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved institutionen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v., jf. dog § 4 a, stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade fravigelse fra bestemmelserne i stk. 2 og 4, herunder i forbindelse med sammenlægning af institutioner. Udefrakommende bestyrelsesmedlemmer skal have gennemført en bestyrelsesuddannelse eller have forpligtet sig hertil eller på anden måde have opnået tilsvarende kompetencer som dem, bestyrelsesopgaven forudsætter. Bestyrelsesuddannelse skal være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden. Bestyrelsen giver medarbejder- og elevrepræsentanter mulighed for at gennemføre en bestyrelsesuddannelse. Institutionen afholder udgifterne til den bestyrelsesuddannelse eller del heraf, som et bestyrelsesmedlem deltager i under sin funktionsperiode. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om kompetencebeskrivelser for bestyrelsesuddannelsen. Institutionen kan yde bestyrelsen særskilt vederlag efter nærmere regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren efter forhandling med skatteministeren. Bestyrelsens opgaver Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke. Efter indstilling fra lederen fastlægger bestyrelsen det årlige program for institutionens virksomhed og godkender budget og regnskab. Bestyrelsen skal arbejde for, at institutionens udbud af erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, jf. § 1, i videst muligt omfang tilgodeser behovet for relevant uddannelse hos uddannelsessøgende og virksomheder. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om institutionens udbud af erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse og om iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter som indtægtsdækket virksomhed og anden relevant aktivitet. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde give institutionen påbud om at udbyde en bestemt uddannelse. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af institutionens øvrige personale. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til i et nærmere bestemt omfangat udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af institutionens bestyrelse. Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens revisor. Bestyrelsen underretter Børne- og Undervisningsministeriet om den valgte revisor og om revisorskift. Bestyrelsens ansvar Bestyrelsen er over for børne- og undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud, jf.

§ 11. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra børne- og undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte, at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan børne- og undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål. Institutionen er forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes byggevirksomhed. Institutionen skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder: I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant. I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn. Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). I værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1-3, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser. Institutionen kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den økonomiske fordel. Søgsmålskompetence Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af børne- og undervisningsministeren. Institutionens leder Institutionens daglige ledelse varetages af en leder, der påser, at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige, at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer. Lederen afgiver forslag til program for institutionens virksomhed i det kommende år til bestyrelsen. Tilskud En institution, der er godkendt efter loven, skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig, og institutionens midler må alene komme institutionens formål til gode. Børne- og undervisningsministeren yder tilskud eller lån til institutionerne efter stk. 2-9. Børne- og undervisningsministeren yder tilskud til fællesudgifter i form af grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, og taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser. Børne- og undervisningsministeren yder taxametertilskud til institutionernes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer ud fra den enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af årselever efter stk. 2 og 3. Udenlandske deltagere i erhvervsuddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk. 2 og 3 og § 19, stk. 4, hvis de er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 eller 2, eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 eller 2, er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 6, er udvekslet med danske deltagere efter aftale mellem institutionen og en institutionen i udlandet eller efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. En udenlandsk deltager er omfattet af stk. 5, nr. 3, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen. Institutionens udbud af erhvervsuddannelser til andre udenlandske deltagere end dem, der er nævnt i stk. 5 og 6, sker som indtægtsdækket virksomhed. Børne- og undervisningsministeren kan yde lån og tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at institutionen følger ministerens krav til omlægning af institutionens virksomhed med henblik på genopretning af institutionens økonomi. Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud og lån i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af institutioner. Uanset stk. 2 og 3 og § 19, stk. 1 og 2, kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning, herunder at der ved fjernundervisning ikke ydes tilskud til dækning af institutionernes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Udbetaling Danmark varetager administrative opgaver af finansiel og regnskabsmæssig karakter vedrørende lån efter stk. 8 og 9. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en institution driver kollegievirksomhed som indtægtsdækket virksomhed, hvis institutionen var en amtskommunal institution og drev kollegievirksomhed pr. 31. december 2006. Tilsvarende gælder for institutioner, der sammenlægges med en tidligere amtskommunal institution, hvori der indgår et kollegium. En institution skal som betingelse for at opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannelser sikre, at der fra den første opgørelse af klassekvotienter maksimalt er en gennemsnitlig klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder. En institution modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet til uddannelse af elever eller kursister, der er optaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotienten og opgørelsestidspunktet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en institution i særlige tilfælde uanset stk. 1 og 2 kan have en højere gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om vilkår for en højere gennemsnitlig klassekvotient. Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen for elever med nedsat psykisk funktionsevne. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet. Kommuner kan yde tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse til anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning. Kommuner kan ikke uden særlig lovhjemmel yde tilskud til institutionernes driftsudgifter eller lån til anlægsudgifter. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for institutionerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til kostafdelinger, hvis disse drives af en institution godkendt efter loven eller af en anden selvejende institution og er bolig for deltagere i tilskudsberettigede uddannelser. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi. Tilskud efter stk. 1 udgøres af taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte kostafdelings antal kostårselever og en takst pr. kostårselev. Taksterne pr. kostårselev fastsættes på de årlige finanslove for forskellige grupper af deltagere i uddannelse. Deltagere, der betaler fuld pris for benyttelse af kostafdelingen i henhold til regler fastsat efter stk. 2, indgår ikke i tilskudsberegningen. Der kan derudover ydes grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af kostårselever for forskellige grupper af deltagere efter stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever, kursister og studerende, der efter lov om erhvervsuddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. eller lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne skal have tilbud om specialpædagogisk bistand. Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter § 37 c, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom. Børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til specialpædagogisk bistand. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af de særlige tilskud efter stk. 1 og 2, herunder om ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne har afholdt i overensstemmelse med tildelingen. Ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand, jf. stk. 1 og 2, skal indgives til Børne- og Undervisningsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Uddannelsesinstitutionen skal på tilsvarende vis modtage afgørelser og meddelelser vedrørende ansøgningen digitalt. Elever og kursister skal modtage afgørelser og meddelelser m.v. vedrørende ansøgningen digitalt. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening, hvor særlige forhold gør sig gældende. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indretning og administration af den digitale løsning, jf. stk. 4 og 5, herunder om indhold og udformning af ansøgninger, frister for indgivelse af ansøgninger, frister for indgivelse af oplysninger og frister for udbetalinger af støtte. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation. Børne- og undervisningsministeren yder tilskud til pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, på grundlag af den enkelte institutions antal af årspædagogikumkandidater. Takster pr. årspædagogikumkandidat fastsættes på de årlige finanslove for en eller flere grupper af uddannelsesforløb. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger og om opgørelse af årspædagogikumkandidater. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antallet af årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove. Der kan på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning. Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Staten yder et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Staten kan yde særlige tilskud i forbindelse med uddannelsesforsøg for elever i enkeltfagsundervisning samt for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler efter stk. 1-4, herunder om betingelser for og beregning af det særlige tilskud efter stk. 2, om betingelser for og beregning af andelen af frafaldstruede elever efter stk. 3 og om særlige tilskud i forbindelse med uddannelsesforsøg og skoler med lille elevtilgang efter stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 18 a, stk. 1, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om erhvervsuddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. eller lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand. Elever, kursister og studerende, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til de direkte undervisningsudgifter til uddannelse ved institutionerne i tilfælde, hvor der ikke ydes tilskud til undervisningsudgifterne efter lovgivningen om uddannelserne, jf. dog § 15, stk. 10, eller § 18 c. Tilskuddet ydes som et taxametertilskud ud fra den enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af årselever. Staten kan yde et særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse, hvor der ikke ydes tilskud efter lovgivningen om uddannelserne. Taksten fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud. Staten kan yde et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever, hvor der ikke ydes tilskud efter lovgivningen om uddannelserne. Taksten fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever. Staten kan yde et særligt tilskud på baggrund af antal elever, der har afbrudt en gymnasial uddannelse i løbet af uddannelsens første år, og som 6 måneder efter er indskrevet på en erhvervsuddannelse. Taksten fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af henviste elever. Børne- og undervisningsministeren kan helt eller delvis yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål samt til iværksættelse af nye uddannelser ved institutionerne. Ydelse af tilskud efter §§ 15-19 er betinget af, at tilvækst i formuen hidrørende fra perioden den 1. januar 1991 eller senere, henholdsvis den 1. januar 1994, for institutioner, der på tidspunktet for overgang til denne lov er godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, i tilfælde af institutionens eller kostafdelingens ophør anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse. Dette gælder dog ikke de i § 3, stk. 2, nævnte gaver. Tilskud efter §§ 15, 18-20 og 37 c ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Børne- og undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter §§ 15, 18-20 og 37 c. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nær­me­re regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne. Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med transportministeren bemyndige Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af de bygninger, huslejekontrakter og leasingkontrakter, som Børne- og Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 overtager fra amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Bornholms Regionskommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 12 i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Institutionerne disponerer frit inden for deres formål ved anvendelsen af de samlede statslige tilskud efter §§ 15-21 og øvrige indtægter under ét, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser og formål, og gennemfører den uddannelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af. Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og undervisningsformål. Hvis tilskud efter § 20 er ydet under forudsætning af, at uforbrugte midler tilbagebetales, er dette tilskud ikke omfattet af stk. 1. Børne- og undervisningsministeren kan pålægge en institution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren offentliggør de flerårige investeringsrammer. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammen, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. stk. 3. Institutionerne skal følge de af skatteministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved institutionerne, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i tjenestemandsloven gælder for medlemmer af institutionernes bestyrelser. Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til institutionerne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende kontraktindgåelser klausuler om uddannelses- og praktikaftaler eller offentliggør senest ved kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside på internettet sin begrundelse for at undlade dette. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om, hvilke udbud der er omfattet af forpligtelsen. Institutionerne skal som betingelse for at opnå tilskud følge Finansministeriets regler om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver. Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om institutionernes budget- og bevillingssystem og om udbetaling af tilskud til institutionerne. Regnskab og revision Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og institutionens leder. Institutionernes årsregnskab indsendes til Børne- og Undervisningsministeriet. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Børne- og Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 7 og 8. Institutionerne skal efter anmodning fra børne- og undervisningsministeren indberette investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 22, stk. 3 og 4. Institutionernes regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for institutionen en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Børne- og Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor. Børne- og undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 3 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 3, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor. Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan børne- og undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor. Hvis det af revisionsprotokollen fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af institutionens midler, skal børne- og undervisningsministeren, hvis revisionen giver anledning hertil, snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis ministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold. Tilsyn og oplysningsforpligtelser Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne. Finder børne- og undervisningsministeren , at en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med lovgivningen eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til lovgivningen, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed. Børne- og undervisningsministeren kan for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, jf. § 23, stk. 1, eller ministerens påbud, jf. § 29, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Ministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for institutioner, som begæres erklæret konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fare for, at en institutions virksomhed må indstilles. Ministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger. Børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at kvaliteten i en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. Indsatsaftalen skal blandt andet fastsætte mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelse i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale. Børne- og undervisningsministeren kan fratage en institution eller en afdeling af en institution adgangen til at optage elever efter § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, hvis kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af dens uddannelser er utilstrækkelig og institutionen som følge heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og 2. Børne- og undervisningsministeren kan tilbagekalde en godkendelse af en institution, jf. § 2, stk. 2, hvis den ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den med ministeren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe afgørelse om sammenlægning eller spaltning af en institution. Ved sammenlægning eller spaltning af institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af

§ 4. Nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institution i medfør af stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte, sammenlagte eller spaltede institution. Børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at iværksætte og gennemføre en ekstern analyse af bestyrelsens arbejde. Når resultatet af analysen foreligger for bestyrelsen, sender bestyrelsen straks afrapporteringen herom til ministeren. Bestyrelsen sender tillige snarest derefter og senest inden en frist, som ministeren fastsætter, sine eventuelle supplerende oplysninger og bemærkninger hertil. Bestyrelsen offentliggør afrapporteringen og sine eventuelle supplerende oplysninger og bemærkninger hertil, når ministeren har besluttet dette. Indtil da er materialet fortroligt. Børne- og undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra institutionerne, herunder ved institutionsbesøg, om uddannelserne, deltagere i uddannelse, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler, institutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 5, stk. 7 og 8, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Børne- og undervisningsministeren kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer fastsætte krav hertil. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionen og Børne- og Undervisningsministeriet, mellem institutionen og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning samt mellem institutionen og brugerne af institutionen, herunder om anvendelsen af digital signatur. Institutionerne skal som betingelse for at opnå tilskud følge påbud, regler m.v. fra børne- og undervisningsministeren efter § 29, stk. 2, og

§ 31. Institutionerne skal sikre, at informationer om institutionerne efter børne- og undervisningsministeren nærmere bestemmelse på en lettilgængelig måde er oplyst på institutionernes hjemmeside på internettet. Samarbejde og rådgivning En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. For institutionens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 21 a tilsvarende anvendelse. (Ophævet) Institutionerne samarbejder med andre institutioner, der er godkendt efter loven, og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser. Som led i samarbejdet danner institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal. Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private institutioner for gymnasiale uddannelser. Med henblik på at understøtte regionens udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 5, bortset fra ungdomsuddannelser, som finder sted på private hf-kurser og private gymnasieskole, samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådet opgave dog af kommunalbestyrelsen. De institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere af de i stk. 5, nr. 3-5, nævnte ungdomsuddannelser i regionen, samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, om den i stk. 1 nævnte koordinering. Samarbejdet efter stk. 3 mellem de institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-2, nævnte uddannelser, og regionsrådet foregår dog gennem de forpligtende samarbejder, som er nævnt i § 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Koordineringen omfatter: Uddannelsen til almen studentereksamen. Uddannelsen til hf-eksamen. Uddannelsen til merkantil studentereksamen. Uddannelsen til teknisk studentereksamen. Grundforløbene i erhvervsuddannelserne. § 34 a, stk. 6, nyaffattes den 1. januar 2022, jf. § 2, nr. 2, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1562 af 27. december 2019, som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020. § 8, stk. 2, § 11, § 12 og § 12 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Regionsrådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen for de i § 34 a, stk. 5, nr. 3-5, nævnte uddannelser og for uddannelsen til international baccalaureate. Der nedsættes et råd for deltagere i uddannelse ved hver institution for erhvervsrettet uddannelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om valg af rådene og disses virksomhed. Rådet udpeger repræsentanter for deltagere i uddannelse til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for deltagerne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor deltagernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Ministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser på Bornholm. Forskellige bestemmelser Institutionerne skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed følge god markedsføringsskik og må ikke påføre andre ubillig priskonkurrence. Institutionerne kan udbyde tilskudsberettiget erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, når institutionen er godkendt hertil i overensstemmelse med reglerne for uddannelserne eller efter denne lovs

§ 19. For andre uddannelsesinstitutioner, private udbydere og virksomheder, der er godkendt til at udbyde bestemte uddannelser i overensstemmelse med reglerne for uddannelserne, finder reglerne i §§ 18 og 29-31 anvendelse, for så vidt angår de pågældende uddannelser. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at §§ 15 og 26-28 finder hel eller delvis anvendelse, og at § 33 finder anvendelse. For undervisning efter lov om gymnasiale uddannelser gælder § 46, stk. 1-8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Børne- og undervisningsministeren kan delegere sin beføjelse efter § 46, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Ophævet) Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at institutioner, der er godkendt til udbud af uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen, jf. § 1, kan udbyde International Baccalaureate (IB). Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet. Klage Efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klager over en institutions afgørelser indbringes for ministeren. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Afgørelser truffet af styrelsen om tildeling af tilskud til ekstraudgifter til elever, kursister og studerende med behov for specialpædagogisk bistand, jf. § 18 a, kan af eleven, kursisten eller den studerende indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog

§ 40. Følgende love ophæves: Lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 26. oktober 2000. Lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 26. juni 2000. Regler fastsat med hjemmel i de i stk. 2 nævnte love, bortset fra bekendtgørelse nr. 510 af 7. juni 2000 om standardvedtægt for arbejdsmarkedsuddannelsescentre og bekendtgørelse nr. 1155 af 19. december 1994 om ydelse og afvikling af statslån til selvejende arbejdsmarkedsuddannelsescentre til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov eller ophæves. (Udelades) Personale ansat ved et af statens AMU-centre pr. 31. december 1995, som var omfattet af reglerne om statens understøttelsesordning til ikkepensionssikret personale i statens tjeneste,bevarer retten til understøttelse efter reglerne. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. (Udelades) Lov nr. 289 af 15. april 2009 (Udvidelse af udbuddet af International Baccalaureate (IB)) Lovændringen vedrører § 18 a, stk. 2 og 3, § 21 a, stk. 1 og 2, og § 37 c. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. august 2009. Institutioner, der ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde International Baccalaureate (IB), opretholder denne godkendelse. Lov nr. 547 af 7. maj 2019 (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.) Lovændringen vedrører § 1, stk. 1, 4.-6. pkt., § 5, stk. 4, 1. pkt., § 5 a og § 30 b. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) § 5 e i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved § 1, nr. 9, § 1, nr. 11-14, 16-18 og 22, og § 4, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2020. (Udelades) (Udelades) § 4, nr. 5 Dvs. lovbekendtgørelsens § 5 a. , finder ikke anvendelse for medlemmer af bestyrelser, som i medfør af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er nedsat før den 1. august 2019. For sådanne bestyrelsesmedlemmer finder de hidtil gældende regler anvendelse. (Udelades) Lov nr. 1561 af 27. december 2019 (Ny udbudsmulighed på gymnasier, nyt henvisningstaxameter, afskaffelse af muligheden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier, optag på adgangskurser og grundforløb plus og sammensætning af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser) Lovændringen vedrører § 19, stk. 6. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) § 1, nr. 1, § 2 og § 6 træder i kraft den 1. januar 2021. § 1, nr. 1, og § 2 finder anvendelse for elever, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse i august 2020. (Udelades) Lov nr. 1562 af 27. december 2019 (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler) Lovændringen vedrører § 34 a, stk. 6. Ændringen vedrørende § 34 a, stk. 6, der træder i kraft den 1. januar 2022, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1562 af 27. december 2019, som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse. , som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2022. (Udelades) Lov nr. 363 af 9. marts 2021 (Adgangskurser til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, godkendelse af maritime ikkevideregående uddannelser m.v.) Lovændringen vedrører § 33 a, stk. 1, 1. pkt. , indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 15. marts 2021. (Udelades) Lov nr. 426 af 16. marts 2021 (Fritagelse for betalingskravet på erhvervsuddannelser for visse flygtninge og familiesammenførte m.fl.) Lovændringen vedrører § 15, stk. 5, 6 og 7. , indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. april 2021.