Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi

Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1010/2019/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193. 2) Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af § 1, stk. 3, i lov om Energinet besluttet at ændre navnet fra Energinet.dk til Energinet, jf. bemærkningerne til § 4 i lov nr. 1667 af 26. december 2017. Af lovtekniske grunde er navnet således ændret de relevante steder i lovbekendtgørelsen. Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1010/2019/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193. Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af § 1, stk. 3, i lov om Energinet besluttet at ændre navnet fra Energinet.dk til Energinet, jf. bemærkningerne til § 4 i lov nr. 1667 af 26. december 2017. Af lovtekniske grunde er navnet således ændret de relevante steder i lovbekendtgørelsen. Herved bekendtgøres lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, med de ændringer, der følger af § 1, nr. 12, 15, 17 og 19 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 1, nr. 4 (delvist) og nr. 8 i lov nr. 1532 af 18. december 2018, § 1, nr. 3 (delvist) i lov nr. 499 af 1. maj 2019, § 1, nr. 13, 23 og 26 i lov nr. 1566 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 546 af 28. april 2020, § 1 i lov nr. 738 af 30. maj 2020, § 1 i lov nr. 2065 af 21. december 2020, § 1 i lov nr. 883 af 12. maj 2021 og § 2, nr. 1 - 3, i lov nr. 923 af 18. maj 2021. De ændringer, der følger af § 1, nr. 11, 14, 16 og 18, i lov nr. 1705 af 23. december 2016 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak samt midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. , jf. § 3, stk. 5, i lov nr. 1705 af 23. december 2016. Den ændring, der vedrører § 35 e, og som følger af § 1, nr. 51 (delvist), i lov nr. 504 af 23. maj 2018 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet (Afholdelse af udbud af pris tillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 504 af 23. maj 2018. De ændringer, der følger af § 1, nr. 6 og 10 i lov nr. 1532 af 18. december 2018 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 4 i lov nr. 1566 af 27. december 2019. Ved en fejl er § 1, nr. 6 og 10 i lov nr. 1532 af 18. december 2018 sat i kraft ved § 2 i bekendtgørelse nr. 972 af 26. juni 2020. Den ændring, der vedrører § 35 e, og som følger af § 1, nr. 3 (delvist), og de ændringer som følger af § l, nr. 6, 8, 11 og 12, og § 2 i lov nr. 499 af 1. maj 2019 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Støtteordninger til forsøgsvindmøller, ophør af støtteordning for husstandsvindmøller i 2020 og udvidelse af den kommunale indsigelsesret m.v.) er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 499 af 1. maj 2019. Den ændring, der følger af § 2, nr. 4, i lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 10, stk. 6, i lov nr. 923 af 18. maj 2021. Formål, anvendelsesområde og definitioner Lovens formål er at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser. Loven skal særlig medvirke til at sikre opfyldelse af nationale og internationale målsætninger om at forøge andelen af energi, som produceres ved bæredygtig anvendelse af vedvarende energikilder. Loven finder inden for det i § 1 nævnte formål særlig anvendelse på pristillæg til vindmøller og andre elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder, foranstaltninger til fremme af udbygningen af vindmøller, adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet, tilslutning af og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller og regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller. Ved vedvarende energikilder forstås vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder, er tillige omfattet af lov om elforsyning. Loven finder ikke anvendelse på anlæg, som er omfattet af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg. Loven gælder på land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Klima-, energi- og forsyningsministeren orienterer i forbindelse med den energipolitiske redegørelse i henhold til lov om energipolitiske foranstaltninger Folketinget om status for udbygningen med vedvarende energi. I denne lov forstås ved følgende: Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald (affaldsdirektivet) med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition. Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse. Ved biogas i §§ 43 b-43 f og 43 h-43 j forstås dog gas, der dannes ved biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold. Biomasse: Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelige fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fra fiskeri, fra akvakultur og fra den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse. Ved biomasse i §§ 43 g, 43 h, 45 a, 45 b og 47 forstås dog den biomasse, der fremgår af bilag 1. Biomassebrændsler: Gasformige og faste brændsler produceret af biomasse. Elværksfinansieret anlæg: VE-elproduktionsanlæg, som er opført eller ombygget som følge af pålæg efter § 13 i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning som affattet ved lov nr. 486 af 12. juni 1996 eller efter særlig aftale med klima- , energi- og forsyningsministe­ ren, bortset fra anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald. Flydende biobrændsler: Flydende brændstof til energiformål bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse. Nettilslutningstidspunkt: Det tidspunkt, hvor et VE-el­ produktionsanlæg første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet. Produktion i fuldlasttime: Elproduktion svarende til produktionen i en time med vindmøllens installerede effekt. Projektets påbegyndelse: Enten påbegyndelse af arbej­ det på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre for­ pligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først. VE-elektricitet: Elektricitet, der fremstilles ved anven­ delse af vedvarende energikilder. VE-fællesskab: Juridisk person, der er baseret på åben og frivillig deltagelse, er uafhængig og faktisk kontrolleres af kapitalejere eller deltagere, der er beliggende i nærheden af de projekter for vedvarende energi, der ejes og udvikles af denne juridiske person, hvis kapitalejere eller deltagere er fysiske personer, SMV'er eller lokale myndigheder, herunder kommuner, og hvis hovedformål er at give sine kapitalejere eller deltagere eller de lokalområder, hvor den opererer, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele snarere end økonomisk fortjeneste. Årsnorm: Maksimal årlig mængde støtteberettiget bio­gas. Loven anvender herudover samme definitioner som i lov om elforsyning. Foranstaltninger til fremme af udbygning med vedvarende energi Værditab og salgsoption på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker Opstilleren skal betale for værditab på en beboelsesejendom, jf. dog stk. 4 og 5, som forårsages ved opstilling af følgende: En eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster. Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller derover. Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover. Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller. Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter § 50 d. Hybridanlæg. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til værditabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde. Ved en beboelsesejendom forstås fast ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlertidig beboelse, herunder udendørsarealer, som anvendes som en naturlig del af beboelsen. Taksationsmyndigheden, jf. § 7, tager stilling til, i hvilket omfang der er tale om en beboelsesejendom. Stk. 1 omfatter ikke vindmøller på under 25 m og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og

§ 23. Krav på betaling efter stk. 1 bortfalder, hvis værditabet udgør 1 pct. eller derunder af beboelsesejendommens værdi. Krav på betaling af værditab efter stk. 1 forfalder til betaling 8 uger efter taksationsmyndighedens afgørelse, jf. § 7, stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om værditabsordningen. Opstillere, der forårsager et værditab på en beboelsesejendom og skal betale herfor, jf. § 6, skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption, jf. dog stk. 2 og 3. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til værditabet, jf. § 6, stk. 2, kan salgsoptionen beløbsmæssigt nedsættes, eller salgsoptionen kan bortfalde. Retten til at få tilbudt en salgsoption fra en opstiller omfatter ejere af følgende beboelsesejendomme: Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange vindmøllehøjden fra en vindmølle, og som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tilkendt værditabsbetaling på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi. Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, og som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tilkendt værditabsbetaling på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi. Stk. 1 omfatter ikke opstillere af vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller. Krav på at få tilbudt en salgsoption efter stk. 1 bortfalder, hvis ejeren af beboelsesejendommen indgår aftale med opstilleren om værditabets størrelse efter § 7, stk. 1. Ejeren skal først meddele opstilleren, om ejeren ønsker at benytte den tilbudte salgsoption, efter taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse efter § 7, dog senest 1 år efter første producerede kilowatt-time. Tidsfristen er dog for landbrugsejendomme altid mindst 6 måneder og for øvrige ejendomme altid mindst 3 måneder fra det tidspunkt, hvor taksationsmyndighedens afgørelse efter § 7 foreligger. Opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen aftaler tidspunktet og vilkårene for indfrielsen af den tilbudte salgsoption, når ejeren har meddelt opstilleren, at ejeren ønsker at benytte salgsoptionen, jf. stk. 5. Allerede udbetalt værditab på beboelsesejendommen fraregnes ved indfrielse af salgsoptionen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om salgsoptionsordningen. Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. Taksationsmyndigheden foretager vurderingen og træffer afgørelsen efter vindmøllerne, solcelleanlægget, bølgekraftanlægget eller vandkraftværkets første producerede kilowatt-time. Opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen kan uanset 1. pkt. indgå aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse, jf. § 9, stk. 10. Opstilleren meddeler taksationsmyndigheden det forventede tidspunkt for første producerede kilowatt-time og aftaler tidspunktet for vurderingen efter stk. 1 med taksationsmyndigheden. Taksationsmyndigheden kan pålægge opstilleren at fremskaffe det nødvendige materiale til brug for vurderingen efter stk. 1. Ved opstilling af vindmøller i et område, der i en VVM-tilladelse er godkendt til opstilling af prototypevindmøller, skal taksationsmyndigheden i sin vurdering lægge til grund, at der opstilles det maksimale antal vindmøller af de maksimale dimensioner, som VVM-tilladelsen for området giver mulighed for. Dette skal endvidere fremgå af indkaldelsen og orienteringsmaterialet efter reglerne i

§ 9. Opstilling af nye vindmøller eller ændringer af eksisterende vindmøller inden for samme område giver kun mulighed for at pålægge opstilleren yderligere værditabsbetaling og krav om at tilbyde en salgsoption, hvis ændringerne sker på baggrund af en ny VVM-tilladelse. Tilsvarende gælder ved vurdering af værditab og salgsoption for prototypehavvindmøller, dog således, at det er etableringstilladelsen efter § 25, som fastsætter rammerne for opstillingen af vindmøller. Taksationsmyndigheden offentliggør myndighedens afgørelser om værditab og salgsoption. Taksationsmyndigheden består af 1 formand, der skal have en juridisk kandidateksamen, og 1 sagkyndig i vurdering af værdien af ejendomme. I tilfælde af uenighed er formandens stemme afgørende. Den sagkyndige kan i disse tilfælde anmode om, at dennes vurdering af ejendommens værditab og salgsoptionens størrelse fremgår af afgørelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren beskikker et antal taksationsformænd og sagkyndige. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige og taksationsmyndighedens virksomhed og honorering. Klima-, energi- og forsyningsministeren yder sekretariatsbistand til taksationsmyndigheden. Klima-, energi- og forsyningsministeren giver vejledning om værditabsordningen og salgsoptionsordningen, herunder om fremgangsmåden og det materiale, som skal anvendes til orientering af ejere, og om muligheden for at opnå betaling for værditab og få tilbudt salgsoption, jf. §§ 9 og 10. Den, der ønsker at opstille anlæg omfattet af § 6, stk. 1, skal afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen. Opstilleren aftaler tid og sted for mødet med klima-, energi- og forsyningsministeren. Mødet skal afholdes inden for følgende frister, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren dispenserer herfor: For vindmøller og solcelleanlæg, der kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, skal opstilleren afholde mødet i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten, jf. dog nr. 4. For vindmøller og solcelleanlæg, hvor kommunen efter miljøvurderingsloven træffer afgørelse om, at projektet ikke kræver VVM-tilladelse, skal opstilleren afholde mødet, inden 8 uger efter at kommunen har offentliggjort afgørelsen om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For solcelleanlæg, der ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, skal opstilleren afholde mødet, senest 8 uger efter at opstilleren har indgivet ansøgning om byggetilladelse. For havvindmøller skal opstilleren afholde mødet senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter

§ 25. For bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter § 50 d, skal opstilleren afholde mødet, inden 8 uger efter at der er indgået kontrakt om pristillæg. Opstilleren indkalder til det offentlige møde, jf. stk. 1, med rimeligt varsel. Indkaldelsen skal ske, ved at opstilleren ved brev giver individuel og skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af mødet og om fristen for anmeldelse af krav, jf. stk. 7, § 10 og regler udstedt i medfør af § 13, stk. 4. Indkaldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 7-10, oplysninger om salgsoptionsordningen, jf. § 6 a, og oplysninger om VE-bonusordningen, jf.

§ 13. Indkaldelsen skal sendes til ejere og beboere af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i nær- og mellemzonen fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, en afstand af op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker eller en afstand af op til 5 km fra de kyststrækninger, der ligger inden for en afstand af 20 km fra den eller de planlagte havvindmølleplaceringer. Brevet med den skriftlige meddelelse, jf. stk. 3, sendes af klima-, energi- og forsyningsministeren til ejere og beboere. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregiver en liste over adresser på bygninger omfattet af stk. 4, nr. 1-3, til opstilleren. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregiver endvidere en liste til opstilleren over beboelsesejendomme, som er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilleren afholder klima-, energi- og forsyningsministerens udgifter til udarbejdelse af listerne og udsendelse af den skriftlige meddelelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende den skriftlige meddelelses form og indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden den skriftlige meddelelse efter stk. 3 udsendes. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal tillige godkende det orienteringsmateriale om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, som opstilleren skal udlevere på det offentlige møde, jf. stk. 1, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal fremgå, hvilke beboelsesejendomme der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, jf. stk. 8. Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling eller opstilling af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling af værditab og salgsoption til klima-, energi- og forsyningsministeren inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige møde, jf. stk. 1. Er reglerne om orientering i stk. 3-6 ikke overholdt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse regler er opfyldt. Ejere betaler ikke sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 7 for værditab og salgsoption på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg. Andre ejere betaler samtidig med anmeldelsen af krav efter stk. 7 et gebyr på 4.000 kr. pr. beboelsesejendom til klima-, energi- og forsyningsministeren. Gebyret tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling eller sagen bortfalder. Overskrides fristen i stk. 7, eller indbetales gebyret efter stk. 8 ikke senest efter påkrav, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab eller tilbyde salgsoption efter denne lov, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf.

§ 10. Indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden. Ejeren skal anmelde aftalen til klima-, energi- og forsyningsministeren snarest muligt efter aftalens indgåelse. En aftale medfører, at anmeldte krav om betaling af værditab og salgsoption bortfalder. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvor oplysninger indhentes, og hvilke oplysninger der videregives til opstilleren. Ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen angivet i § 9, stk. 7, kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter første producerede kilowatt-time anmode taksationsmyndigheden om dispensation til at anmelde krav om betaling for værditab og salgsoption. Anmeldelsen af krav på værditabsbetaling og salgsoption indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren, senest 14 dage efter at ejeren har modtaget dispensationen efter stk. 1. Skal ejeren indbetale gebyr for anmeldelse af kravet, jf. § 9, stk. 8, skal dette indbetales samtidig med anmeldelse af kravet om betaling for værditab og salgsoption. Indbetales gebyret ikke senest efter påkrav, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab eller tilbyde salgsoption efter denne lov. I sager, hvor taksationsmyndigheden tilkender værditabsbetaling, eller hvor opstilleren skal tilbyde salgsoption, afholder opstilleren sagsomkostningerne til taksationsmyndigheden og dennes sekretariat. I sager, hvor der ikke tilkendes værditabsbetaling, anvendes indbetalte gebyrer efter § 9, stk. 8, og § 10, stk. 2, til dækning af taksationsmyndighedens og sekretariatets omkostninger. Øvrige sagsomkostninger afholdes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Taksationsmyndighedens afgørelse og klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse efter § 9, stk. 6, kan ikke indbringes for en administrativ myndighed. Taksationsmyndighedens afgørelse kan af ejeren eller af opstilleren indbringes for domstolene som et søgsmål mellem disse. Har opstilleren betalt for værditab eller indfriet en salgsoption i overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelse, eller er der tale om søgsmål om processuelle spørgsmål, herunder afvisning af anmeldelse, afslag på dispensation, genoptagelse el.lign., skal indbringelse for domstolene dog ske inden 3 måneder fra henholdsvis betalingstidspunktet eller taksationsmyndighedens afgørelse. Taksationsmyndighedens afgørelse om processuelle spørgsmål indbringes for domstolene som et søgsmål mod taksationsmyndigheden. Sager om betaling for værditab eller salgsoption kan først indbringes for domstolene, når taksationsmyndighedens afgørelse foreligger. VE-bonus til beboere, der er naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, grøn pulje og opstillerens oplysningspligt vedrørende gennemførelse og evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje Opstilleren skal tilbyde beboere, der er naboer til anlæg efter nr. 1-4, en årlig VE-bonus ved opstilling af følgende: En eller flere vindmøller. Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4. Bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d. Hybridanlæg. Stk. 1, nr. 1, omfatter ikke vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og

§ 23. VE-bonus, som er udbetalt eller udbetales af opstilleren efter regler fastsat i medfør af stk. 4, indgår ikke ved vurdering af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvem der er omfattet af pligten til at tilbyde VE-bonus, herunder om kredsen af berettigede modtagere, beregningsgrundlaget og størrelsen af VE-bonus, udbetalingstidspunkt, fastsættelse af sanktion, udbetalingsperiode, frister og renter. Opstilleren skal senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time indbetale et beløb efter stk. 4 til en kommunal grøn pulje ved opstilling af følgende: En eller flere vindmøller. Solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4. Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d. Hybridanlæg. Hvis et anlæg er opstillet i flere kommuner, skal beløbet efter stk. 4 fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til den kapacitet i megawatt, der opstilles i hver enkelt kommune. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse på havvindmøller, hvor en kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse efter § 22 b. Stk. 1, nr. 1, omfatter ikke vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og

§ 23. Kan flere kommunalbestyrelser gøre indsigelse efter § 22 b, skal opstilleren fordele og indbetale beløbet efter stk. 4 ligeligt mellem de berettigede kommuner. Der skal betales et beløb efter stk. 4 svarende til de VE-teknologier omfattet af stk. 1-3, som er omfattet af hybridanlægget efter stk. 1, nr. 4. Opstillere omfattet af stk. 1-3 skal betale et beløb, som svarer til 125.000 kr. pr. MW ved landvindmøller, 165.000 kr. pr. MW ved havvindmøller, 40.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og 92.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker. Kommunalbestyrelsen yder tilskud fra grøn pulje. Er midlerne i grøn pulje ikke allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, skal kommunalbestyrelsen overføre det af opstilleren indbetalte beløb til statskassen. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om grøn pulje, herunder om følgende: Kommunalbestyrelsens oprettelse og administration af grøn pulje. Ansøgningsprocedure for tilskud fra grøn pulje. Kredsen af ansøgningsberettigede. Tildeling af midler i prioriteret rækkefølge. Bagatelgrænse for overførsel til statskassen. Opstillere af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker skal efter anmodning meddele klima-, energi- og forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for administration af og tilsyn med værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningens gennemførelse og evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse. (Ophævet) Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier Klima-, energi- og forsyningsministeren opretter en grøn ordning, som kan yde tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller på land, som er nettilsluttet i perioden fra og med den 21. februar 2008 til og med den 20. februar 2018, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af

§ 41. Der ydes tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle som nævnt i 1. pkt. Tilsagn om tilskud kan alene gives til og med den 20. februar 2018. Udbetaling af tilskud er betinget af, at den pågældende vindmølle er blevet nettilsluttet, og at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om udbetaling af tilskud senest den 20. februar 2020. Havvindmøller etableret uden for udbud, som er nettilsluttet efter denne bestemmelses ikrafttræden, og som opstilles op til 8 km fra kysten, er omfattet af den grønne ordning, jf. stk. 1. Der ydes tilskud med et beløb som nævnt i stk. 1, 2. pkt. Udbetaling er betinget af, at den pågældende vindmølle er nettilsluttet. Er flere kommuner berettiget til tilskud efter stk. 2, skal tilskudsbeløbet fordeles ligeligt mellem de tilskudsberettigede kommuner. En kommunalbestyrelse kan ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen om tilskud kan indgives i forbindelse med behandlingen af ansøgning om opstillingen af vindmøller i medfør af lov om planlægning eller på et senere tidspunkt. For havvindmøller omfattet af stk. 2 kan ansøgningen om tilskud indgives fra det tidspunkt, hvor elproduktionstilladelse er givet efter § 29, stk. 1. På grundlag af ansøgningen kan klima-, energi- og forsyningsministeren give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan vælge at ansøge om tilsagn om tilskud for beløb som nævnt i stk. 1 og 2 for en eller flere vindmøller. Hvis der ikke gives tilladelse som nævnt i stk. 4 til opstilling af en vindmølle, eller hvis det efterfølgende vurderes, at vindmøllen ikke vil blive opstillet, fradrages tilskudsbeløbet for vindmøllen i tilsagnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren godkender udbetaling af tilskud fra den grønne ordning på grundlag af ansøgning fra kommunalbestyrelsen. Tilskud udbetales inden for en udbetalingsramme for hver kommune, som beregnes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Udbetalingsrammen udgøres af beløb som nævnt i § 18, stk. 1 og 2, for vindmøller, som er blevet nettilsluttet, med fradrag af allerede udbetalte tilskud. Hvis kommunens tilgodehavende ifølge en godkendt ansøgning om udbetaling overstiger indestående i udbetalingsrammen, udbetales forskellen, når udbetalingsrammen er forøget ved nettilslutning af vindmøller. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser om meddelelse af tilsagn om tilskud som nævnt i § 18, stk. 5, samt afgørelser om fordeling af tilskud truffet efter § 18, stk. 3, kan ikke indbringes for en administrativ myndighed. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgninger om tilsagn med ledsagende dokumentation og vilkår for tilsagn, støtteberettigede aktiviteter, behandling af ansøgninger om tilsagn og udbetaling og helt eller delvis bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud. Garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmølle- eller solcellelavs forundersøgelser m.v. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og solcellelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf.

§ 23. Ydelse af garanti er betinget af, at nedenstående krav er opfyldt på ansøgningstidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles: Vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen har mindst ti deltagere. Flertallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initiativgruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kommune, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højst 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet. Ved havvindmøller etableret uden for udbud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg. Deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i lavet eller i initiativgruppen. Lavets eller initiativgruppens gennemførelse af projektet vurderes som realistisk. Garantien omfatter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår til formål som nævnt i stk. 1. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af anlægget, ved møller dog senest 3 måneder efter at vingerne er opsat på møllen. Hvis et projekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre. Inden for en ramme på 10 mio. kr. træffer klima-, energi- og forsyningsministeren afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen. Der ydes garanti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt. Stk. 1-5 gælder også for bølgekrafts- og vandkraftslav, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstilles flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste bølgekraftanlæg. Bemyndigelser til fastsættelse af foranstaltninger til fremme af udbygning med vedvarende energi Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om VE-fællesskaber, som ejer anlæg, der producerer vedvarende energi, som ikke er elektricitet. Reglerne kan omfatte bestemmelser om VE-fællesskabers ret til bl.a. at producere, forbruge, lagre og sælge vedvarende energi. Adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelse til forundersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udpege områder, hvortil der ikke allerede er meddelt tilladelse, som reserveres til statslige udbud af arealer til: Store havvindmølleparker. Kystnære havvindmølleparker. Når et område udpeges efter stk. 3, eller når en udpegning ophæves, skal beslutningen herom offentliggøres. Når ministeren har udpeget et område efter stk. 3, kan der ikke indgives ansøgninger uden for udbud, der helt eller delvis omfatter det udpegede område. Klager over afslag på ansøgning om tilladelse til forundersøgelser, jf. stk. 7, er ikke til hinder for, at området sendes i udbud inden klagesagens afslutning. Tilladelse til forundersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om tilladelser efter stk. 2, 7 og 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår udnyttelse af energi kan være relevant, herunder fastsætte en mindsteafstand fra kysten, jf. stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet af stk. 8. (Ophævet) En kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse mod, at der gives tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår havvindmøller, der planlægges placeret op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelse skal indgives i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse. Kommunalbestyrelsen skal fremsætte indsigelsen over for klima-, energi- og forsyningsministeren. Et af Folketinget nedsat udvalg skal orienteres om kommunalbestyrelsens indsigelse, inden klima-, energi- og forsyningsministeren giver tilladelse til forundersøgelser efter § 23, stk. 4, jf.

§ 22. Ved udbud gives tilladelsen efter § 22 til den, som vinder udbuddet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan angive særlige forhold eller vilkår, der lægges vægt på ved stillingtagen til de indkomne bud. Vilkår efter stk. 1 kan vedrøre økonomiske forhold, herunder støtte til produktionen, udformningen og tekniske forhold vedrørende produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem. Der kan stilles krav om, at forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som parter i projektet, og at der betales bod, hvis vinderen af buddet ikke overholder betingelser fra sit bud eller aftalte betingelser, herunder tidsfrister. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at Energinet i nærmere angivet omfang gennemfører forundersøgelser vedrørende arealer, som er reserveret efter § 22, stk. 3. Resultaterne af forundersøgelserne gøres offentligt tilgængelige. Hvis der gives etableringstilladelse efter § 25 til havvindmøller i det område, forundersøgelserne vedrører, afholder modtageren af etableringstilladelsen Energinets omkostninger ved forundersøgelserne. Ved ansøgning uden for udbud kan klima-, energi- og forsyningsministeren give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne. Søger flere tilladelse for samme område, gives tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor. Gør en kommunalbestyrelse indsigelse efter § 22 b, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse, medmindre der foreligger klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende taler for udnyttelse af energi i det pågældende område. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2 og 3. Når forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en forundersøgelsesrapport til klima-, energi- og forsyningsministeren, som tager stilling til, om forundersøgelsesrapporten kan godkendes. Godkendes denne, har ansøgeren ret til udnyttelse af den godkendte forundersøgelsesrapport efter bestemmelserne i stk. 2-4. Inden 3 måneder efter godkendelse af forundersøgelsesrapporten skal ansøgeren meddele, om denne ønsker at opføre et produktionsanlæg på lokaliteten. Med klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse kan retten til at udnytte en forundersøgelsestilladelse inden for samme frist overdrages til en anden. Modtager klima-, energi- og forsyningsministeren et tilsagn som angivet i stk. 2, fastsættes en frist for modtagelse af ansøgning om etableringstilladelse efter

§ 25. Der kan endvidere stilles krav om sikkerhedsstillelse for gennemførelse af projektet. Modtager klima-, energi- og forsyningsministeren ikke rettidigt et tilsagn omfattet af stk. 2, eller overholdes en frist efter stk. 3 ikke, kan ministeren uden vederlag til ansøgeren stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre. Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Tilladelserne meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, herunder ophold og beboelse. Elproduktionsanlæg nævnt i stk. 1, som er fast forankret på samme sted på søterritoriet m.v., anses i tinglysningsmæssig henseende for fast ejendom. Tinglysning af rettigheder over sådanne anlæg sker efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt. (Ophævet) Med henblik på at undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægsprojekter efter § 25, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 4. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger for lokaliteten. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 25 til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b i lov om elforsyning og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b i lov om elforsyning opstille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet). Anlæg omfattet af § 25, stk. 1, må først tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 4. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum. For havvindmølleparker udbudt efter § 23 gives tilladelsen for 30 år, og tilladelsen kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum. Tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt. Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), om tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de nævnte forhold. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde give dispensation til, at et anlæg omfattet af § 25, stk. 1, midlertidigt drives uden den tilladelse, der kræves efter stk. 1. Tilladelser givet efter bestemmelserne i §§ 22-25 og 29 kan med klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse overdrages til andre. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tidsfrister for tilladelsesprocessen for ansøgninger om tilladelser efter §§ 25 og 29 for anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, herunder påbegyndelse og varighed og undtagelser fra tidsfristerne, og om, at ansøgninger om tilladelser efter §§ 25 og 29 for anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder skal behandles samtidig med ansøgninger efter anden lovgivning, og undtagelser herfra. Tilslutning af og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller, solcelleanlæg m.v. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om vindmøllers, solcelleanlægs, bølgekraftanlægs og vandkraftsværkers tilslutning til elforsyningsnettet, herunder regler om, hvilke kategorier af anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker og bølgekraftanlæg, som det påhviler henholdsvis vindmølleejeren, solcelleejeren, bølgekraftanlægsejeren, vandkraftværksejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre, vindmølleejerens og bølgekraftanlægsejerens adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som er etableret af den elforsyningsvirksomhed, som varetager ilandføringen, og om betaling herfor, hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem vindmølleejeren, solcelleejeren, bølgekraftanlægsejeren, vandkraftværksejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder, og hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling til dækning af net- eller transmissionsvirksomhedens omkostninger ved behandling af ansøgning om nettilslutning. Hvis elproducenten ikke etablerer en havvindmøllepark, uanset at elproducenten har forpligtet sig hertil i overensstemmelse med vilkår i et udbud efter § 23 i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, ifalder elproducenten objektivt erstatningsansvar for Energinets deraf følgende tab. Hvis Energinet ikke opfylder frister og betingelser for nettilslutning af havvindmølleparken ifølge vilkår i udbuddet, ifalder Energinet objektivt erstatningsansvar for elproducentens deraf følgende tab. Ydelse af erstatning efter stk. 1 og 2 skal ske i overensstemmelse med de betingelser og rammer, som er nævnt i udbudsvilkårene. Uenighed om adgangen til erstatning efter stk. 1 og 2 og uenighed om størrelsen af erstatningen afgøres af domstolene. Hvis staten ved dom bliver pålagt erstatningspligt, fordi den besluttede lokalisering af en havvindmøllepark etableret efter udbud medfører driftstab for ejere af tilstødende, allerede etablerede havvindmøller, afholdes den pålagte erstatningssum af Energinet. Nedennævnte indtægter og omkostninger indgår i Energinets prisfastsættelse efter § 71 i lov om elforsyning: Erstatningsbeløb, som elproducenten betaler efter stk. 1. Erstatningsbeløb, som Energinet betaler efter stk. 2 og 4. Nødvendige omkostninger for at opfylde udbudsvilkår om nettilslutning af havvindmølleparken i tilfælde, hvor havvindmølleparken ikke bliver etableret, og hvor omkostningerne ifølge udbudsvilkårene ikke bliver dækket af elproducenten. (Ophævet) Tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling, drift, vedligeholdelse og service samt om krav til certificering, godkendelse og prøvning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om suspension og tilbagekaldelse af godkendelser udstedt efter regler fastsat i medfør af 1. pkt. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at vindmølleejeren efter påbud fra ministeren har pligt til at standse og sikre vindmøllen, hvis denne er ulovligt opstillet eller ikke har fået udført vedligeholdelse og service, eller hvis vindmøllen vurderes farlig, herunder på grund af dårligt vedligehold eller skade, og regler om, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsikret. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende teknisk godkendelse af vindmøller og udføre tilsyn og kontrol med overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgning om certificering og godkendelse. Nedregulering af elproduktion for udbudte havvindmølleparker (Ophævet) Energinet yder betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering af elproduktion fra havvindmølleparker omfattet af § 37, som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf.

§ 29. Ved fastsættelse af betalingen opgøres indtægtstabet med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold ved en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor dette pristillæg ydes, og en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter § 37, stk. 4 og 6, eller fravalgt efter § 53, stk. 2. Der ydes ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure. Der ydes ikke betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, af havvindmølleparken Horns Rev 3 som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, af havvindmølleparken Vesterhav Syd som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 5, af havvindmølleparken Vesterhav Nord som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 6, eller af havvindmølleparken Kriegers Flak som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 7, i timer, hvor markedsprisen fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv og der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5. Uenighed om adgangen til betaling og dennes størrelse afgøres af domstolene. Energinet udarbejder forskrifter indeholdende metoder for, hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge af nedregulering beregnes, og hvorledes størrelsen af den mistede indtjening opgøres med henblik på at dække elproducentens tab. Forskrifterne efter stk. 5 skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem. Energinet skal efter høring af relevante parter anmelde de fastsatte forskrifter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af forskrifterne. Pristillæg m.v. Pristillæg m.v. til vindmøller Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018 bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og havvindmøller omfattet af §§ 35 b og 37. Der ydes pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 for summen af en elproduktion i 6.600 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en elproduktion på 5,6 MWh pr. kvadratmeter rotorareal. Pristillægget ydes fra tidspunktet for nettilslutning. Pristillægget efter stk. 2 udgør 25 øre pr. kWh, dog således at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 58 øre pr. kWh. Der ydes en godtgørelse på 0,9 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1. Godtgørelsen ydes i 20 år fra tidspunktet for nettilslutning. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter ansøgning yde pristillæg efter stk. 3-5 til havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter, som efter klima-, energi- og forsyningsministerens vurdering har fornøden udviklingshøjde, maksimalt består af otte møller og har behov for yderligere støtte for at blive realiseret. Tilsagn om pristillæg kan alene gives indtil udgangen af 2016 og inden for en pulje, som svarer til en samlet effekt på 50 MW. Der ydes pristillæg til havvindmøller, som har fået tilsagn efter stk. 2, for summen af en elproduktion i 15.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en elproduktion på 12,7 MWh pr. kvadratmeter rotorareal. Pristillægget ydes fra tidspunktet for nettilslutning. Pristillægget efter stk. 3 fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 70 øre pr. kWh. Der ydes ikke pristillæg efter stk. 3 og 4 i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling af pristillæg efter denne bestemmelse. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune og opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 100 mio. kr. (2017-priser). Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om loft for den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og vindmøller, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i 2019. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg, regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt. (Udelades) § 35 e, som affattet ved § 1, nr. 51, i lov nr. 504 af 23. maj 2018, er ikke sat i kraft. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller på land, der opfylder kriterierne i stk. 3 (særordning for mindre landvindprojekter), og som nettilsluttes senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf.

§ 41. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og senest den 31. december 2019 efter ansøgning give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 39 mio. kr. (2017-priser). Der kan alene ydes tilsagn om pristillæg til projekter, der opfylder følgende kriterier: Der skal i 2017 have været behandling af en klagesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet. En lokalplan for projektet skal være vedtaget inden den 1. januar 2017. Projektet udgør maksimalt seks vindmøller. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg, fastsætter regler om nærmere kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017 og fastsætter kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet i puljen. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet i perioden fra og med den 21. februar 2008 til og med den 31. december 2013 bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og havvindmøller omfattet af §§ 35 b og 37. Der ydes et pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 på 25 øre pr. kWh for en elproduktion, som svarer til produktionen i de første 22.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) efter vindmøllens nettilslutning. Der ydes en godtgørelse på 0,9 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1. Godtgørelsen ydes i 20 år fra tidspunktet for nettilslutning. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i § 23, jf. dog § 37 a. Pristillæg efter stk. 1 ydes således: Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2 udbudt den 7. juli 2004 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh. Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2 udbudt den 7. februar 2008 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh. Til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark udbudt den 30. april 2009 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 105,1 øre pr. kWh. Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 77 øre pr. kWh. Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Syd udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh. Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Nord udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh. Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Kriegers Flak udbudt den 6. maj 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 37,2 øre pr. kWh. Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif. Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, 20 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4, 8,5 TWh for havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, 9 TWh for havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 6, og 30 TWh for havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 7. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølle­ parkens nettilslutning. Der ydes ikke pristillæg for elproduktion fra de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3-7, i timer, hvor den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv. For den havvindmøllepark, der er nævnt i stk. 2, nr. 3, gælder dette dog højst i 300 timer pr. kalenderår. Hvis der ydes betaling som nævnt i § 35 for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udbetale støtte til og opkræve betaling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller, som er nettilsluttet senest den 20. februar 2008, bortset fra vindmøller, som modtager pristillæg efter §§ 39-41. Der ydes ikke pristillæg efter denne bestemmelse til elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet senest den 31. december 1999. Til elektricitet fra en vindmølle omfattet af stk. 1 ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet. Pristillæg efter stk. 2 til elektricitet fra vindmøller nettilsluttet før den 1. januar 2005 fastsættes således, at tillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 2 eller 3, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 36 øre pr. kWh. Endvidere ydes en godtgørelse på 0,9 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 bortset fra elværksfinansierede vindmøller. Godtgørelsen ydes i 20 år fra tidspunktet for nettilslutning. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet senest den 31. december 2002, som opfylder nedenstående betingelser. Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet fra vindmøller nettilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41 og elværksfinansierede vindmøller. Hvis vindmøllen opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg til elektriciteten efter stk. 3-5. Pristillægget ophører den 31. december 2012 uanset det i stk. 3-5 anførte om varigheden af pristillæg. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens oprindelige tilslutning til elforsyningsnettet, i det omfang leveringen af elektricitet svarer til en oprindelig elproduktion ved de i nr. 1-3 nævnte fuldlasttimer: For vindmøller med en installeret effekt på 200 kW eller derunder ydes pristillægget for 25.000 fuldlasttimer. For vindmøller med en installeret effekt fra 201 kW til og med 599 kW ydes pristillægget for 15.000 fuldlasttimer. For vindmøller med en installeret effekt på 600 kW og derover ydes pristillægget for 12.000 fuldlasttimer. Hvis den i stk. 3 nævnte mængde elektricitet er leveret inden 10 år fra nettilslutningen, ydes der et pristillæg for den fortsatte elproduktion i 10 år fra nettilslutningen. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 43 øre pr. kWh. Hvis hele den mængde elektricitet, som er nævnt i stk. 3, nr. 1-3, ikke er leveret inden 10 år fra vindmøllens nettilslutning, ydes der et pristillæg for den resterende del af den nævnte elproduktion. Pristillægget udgør 27 øre pr. kWh og fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh. Hvis vindmøllen ikke opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg under de i nr. 1 og 2 fastsatte betingelser. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh: For en vindmølle på land ydes pristillægget for en oprindelig elproduktion svarende til produktionen i 22.000 fuldlasttimer. For en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, som ikke er placeret i et udvalgt hovedområde for vindmølleudbygningen, ydes pristillægget for elproduktionen i 10 år fra vindmøllens nettilslutning. For elproduktion omfattet af stk. 6 ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke betingelser en vindmølle skal opfylde for at betragtes som eksisterende og dermed omfattet af stk. 2, og om afgrænsning af vindmøller på søterritoriet m.v. omfattet af stk. 6, nr. 2. (Ophævet) Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, og som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Der ydes et pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 nettilsluttet senest den 19. november 2012, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Der ydes et pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 nettilsluttet i perioden fra og med den 20. november 2012 til og med den 31. december 2015, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 250 øre pr. kWh for vindmøller med en installeret effekt på 10 kW eller derunder og tilsammen udgør 150 øre pr. kWh for vindmøller med en installeret effekt på over 10 kW. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningstidspunktet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for et projekts påbegyndelse yde tilsagn om pristillæg i perioden 2016-2019 for elektricitet fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Tilsagn om pristillæg efter 1. pkt. ydes for elektricitet fra følgende vindmøller med den nævnte støtte inden for en pulje på 1 MW pr. år: Vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 10 kW eller derunder. For elektricitet fremstillet på sådanne vindmøller ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 212 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således, at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 38 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. januar 2019. Pristillægget ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet eller klima-, energi- og forsyningsministeren gældende pristillæg. Vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør over 10 kW, dog højst 25 kW. For elektricitet fremstillet på sådanne vindmøller ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris udgør 132 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristillæg den 1. januar eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således, at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 18 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. januar 2019. Pristillægget ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet eller klima-, energi-og forsyningsministeren gældende pristillæg. Det er en betingelse for pristillæg efter stk. 4, at vindmøllen nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om pristillæg. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. For tilsagn ydet i 2016 og 2017 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg efter stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september 2020. For tilsagn ydet i 2018 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg efter stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september 2021. For tilsagn ydet i 2019 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg efter stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september 2022. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn om pristillæg efter stk. 4 og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis de samlede ansøgninger overstiger mængden af kilowatt i puljen i det pågældende år. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhøjelse af puljen efter stk. 4, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt udnyttet i de foregående år. Ekstra pristillæg ved skrotningsbeviser Denne bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til elektricitet produceret på en fabriksny vindmølle, hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for nedtagning af vindmøller. Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. april 2001 til og med den 1. januar 2004, på betingelse af at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er blevet udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 150 kW eller derunder i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31. december 2003. Pristillægget udgør 17 øre pr. kWh og ydes for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for den del af den producerede elektricitet, som er omfattet af skrotningsbeviset. Hvis der ydes pristillæg efter stk. 2 og efter § 39, stk. 6, fastsættes summen af pristillæggene således, at disse og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh. Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. januar 2005 til og med den 31. december 2011, på betingelse af at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 450 kW eller derunder fra den 15. december 2004 til og med den 15. december 2011. Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i vindmøller på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, eller vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af

§ 41. Skrotningsbeviser kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer til en samlet effekt i nedtagne vindmøller på 175 MW. Pristillægget efter stk. 4 ydes, jf. dog stk. 6, på følgende måde: For vindmøller nettilsluttet senest den 20. februar 2008 udgør pristillægget 12 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt. Pristillægget fastsættes således, at tillægget og summen af den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris og pristillæg efter § 38, stk. 2, ikke overstiger 48 øre pr. kWh. For vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere udgør pristillægget 8 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt. Ejeren af en vindmølle, som er nettilsluttet fra den 21. februar 2008 til og med den 31. december 2011, kan vælge at modtage pristillæg som nævnt i stk. 5, nr. 1, for skrotningsbeviser, som udnyttes i vindmøllen. Pristillægget fastsættes således, at pristillægget og summen af den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris ikke overstiger 38 øre pr. kWh. Tilvalg af pristillæg som nævnt i 1. pkt. er bindende i støtteperioden. Tilvalget er betinget af, at vindmølleejeren underretter klima-, energi- og forsyningsministeren herom senest ved nettilslutningen. En vindmølle, for hvilken der er udstedt skrotningsbevis, kan ikke på ny tilsluttes elforsyningsnettet eller en forbrugsinstallation, hvorfra elektriciteten kan leveres til elforsyningsnettet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse, omsætning og udnyttelse af skrotningsbeviser og om dokumentation af, at betingelserne for pristillægget er opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om beregning af puljen omtalt i stk. 4, 3. pkt. Fælles regler for pristillæg m.v. til vindmøller Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 f og 36, 37 og 38-42. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 f og 36, 37 og 38-42, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f og 41 skal opgøres. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at godtgørelse på 0,9 øre pr. kWh efter § 35 a, stk. 4, § 36, stk. 3, eller § 38, stk. 4, skal nedsættes eller bortfalde, og at pristillæg efter § 41 skal bortfalde. Pristillæg m.v. til biogas (Ophævet) Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om tilskud til salg af biogas til brug for transport, jf. stk. 2 og 3, hvis der senest den 1. januar 2020 er modtaget en ansøgning om tilsagn. Tilsagnet falder bort, hvis ikke det er udnyttet senest den 31. december 2022. Tilskud ydes på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 i. Der kan ydes tilskud for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor der første gang er modtaget tilskud til salg af biogas til brug for transport. Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. solgt gigajoule biogas til brug for transport. Ud over grundtilskuddet ydes et tilskud på 26 kr. pr. solgt gigajoule og et tilskud på 10 kr. pr. solgt gigajoule biogas til brug for transport. Tilskuddene reguleres efter § 43 e. Der ydes ikke tilskud efter stk. 2 og 3 til den mængde biogas, der indgår i opfyldelsen af virksomheders iblandingspligt efter § 3, stk. 1, i lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport. Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til den, der sælger biogassen til transport til en slutbruger. Tilskud efter stk. 2 og 3 er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, inden der indgås ubetinget aftale om køb af biogas til brug for salg til transport, eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas til brug for salg til transport. Et tilsagn om tilskud, som er meddelt efter den 1. januar 2019, og som ikke er udnyttet, inden 2 år efter at tilsagnet er meddelt, bortfalder. Ansøger skal for at modtage tilskud efter stk. 2 og 3 opfylde de krav, som fremgår af regler udstedt i medfør af § 50, stk. 5, og §§ 50 a, 56 d og 56 f og § 58, nr. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om tilskud til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder, jf. stk. 2 og 3, hvis der senest den 1. januar 2020 er modtaget en ansøgning om tilsagn. Tilsagnet falder bort, hvis ikke det er udnyttet senest den 31. december 2022. Tilskud ydes på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 i. Der kan ydes tilskud for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor der første gang er modtaget tilskud til anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder. Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. anvendt gigajoule biogas til procesformål i virksomheder. Ud over grundtilskuddet ydes et tilskud på 26 kr. pr. anvendt gigajoule og et tilskud på 10 kr. pr. anvendt gigajoule biogas til procesformål i virksomheder. Tilskuddene reguleres efter § 43 e. Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til ejeren af den virksomhed, der anvender biogassen til procesformål. Tilskud efter stk. 2 og 3 er betinget af klima-, energi- og forsyningsministeren tilsagn, inden der indgås ubetinget aftale om køb af biogas, eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas til procesformål i virksomheden. Et tilsagn om tilskud, som er meddelt efter den 1. januar 2019, og som ikke er udnyttet, inden 2 år efter at tilsagnet er meddelt, bortfalder. Ansøger skal for at modtage tilskud opfylde de krav, som fremgår af regler udstedt i medfør af § 50, stk. 5, § 50 a, § 56 c, stk. 2, nr. 7, § 56 f og § 58, nr. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om tilskud, jf. stk. 2, til anvendelse af biogas til varmeproduktion, herunder rumopvarmning, rumafkøling, varmt brugsvand og anden varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43 b, 43 c, 43 f eller 43 g eller af § 35 g i lov om gasforsyning, hvis der senest den 1. januar 2020 er modtaget en ansøgning om tilsagn. Tilsagnet falder bort, hvis ikke det er udnyttet senest den 31. december 2022. Tilskud ydes på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 i. Der kan ydes tilskud for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor der første gang er modtaget tilskud til anvendelse af biogas til varmeproduktion. Den, der anvender biogas til varmeproduktion omfattet af stk. 1, er berettiget til et tilskud på 26 kr. pr. gigajoule biogas og et tilskud på 10 kr. pr. gigajoule biogas. Tilskuddene reguleres efter § 43 e. Tilskud efter stk. 2 er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, inden der indgås ubetinget aftale om køb af biogas, eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas til varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43 b og 43 c eller af § 35 g i lov om gasforsyning. Et tilsagn om tilskud, som er meddelt efter den 1. januar 2019, og som ikke er udnyttet, inden 2 år efter at tilsagnet er meddelt, bortfalder. Ansøger skal for at modtage tilskud opfylde de krav, som fremgår af regler udstedt i medfør af § 50, stk. 5, § 50 a, § 56 c, stk. 2, nr. 7, § 56 f og § 58, nr. 3. Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 26 kr. pr. gigajoule (GJ) biogas nedsættes den 1. januar hvert år fra 2013 med det beløb i kroner pr. GJ, gasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,2 kr. pr. GJ, jf. stk. 5. Er gasprisen lavere end basisprisen, forøges tilskuddet tilsvarende. Pristillæg efter § 43 f, stk. 1 og 2, og § 43 g, stk. 1 og 2, indeksreguleres den 1. januar hvert år på grundlag af 60 pct. af udviklingen i nettoprisindekset i det foregående kalenderår. Pristillæg efter § 43 f, stk. 3, og § 43 g, stk. 3, reguleres den 1. januar hvert år med 1 øre pr. kWh for hver krone pr. GJ, tilskuddet i stk. 1 reguleres. Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 10 kr. pr. GJ biogas nedsættes årligt med 2 kr. pr. GJ fra den 1. januar 2016 og ophører med udgangen af 2019. Ved beregningen efter stk. 1 anvendes den gennemsnitlige markedspris på gas i kalenderåret. Ved markedspris forstås den daglige day ahead-slutpris i kroner pr. kubikmeter på den danske gasbørs, Nordpool Gas, omregnet til kroner pr. GJ med gassens nedre brændværdi. Priser, tilskud og pristillæg nævnt i stk. 1 og 2 beregnes med én decimal. Staten afholder udgifterne til tilskud til biogas efter bestemmelserne i §§ 43 b-43 e og omkostningerne forbundet med administration af ordningerne inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven. For elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen efter § 51, stk. 2, nr. 1, udgør 82,5 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4. Ejeren af anlægget nævnt i 1. pkt. kan med virkning fra et årsskifte vælge i stedet at modtage pristillæg efter stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter dette stykke. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden den 1. oktober for at få virkning fra det følgende årsskifte. For elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på 44,8 øre pr. kWh for den andel elektricitet, som er produceret ved anvendelse af biogas. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 1 yde et pristillæg på 18 øre pr. kWh og i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 2 et pristillæg på 26 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4. For elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet og senest den 1. januar 2020 leverer elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3. For elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes og begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3, når der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i etablering af elproduktionsanlægget, der er sikret leverance af biogas fra et eksisterende anlæg til produktion af biogas eller fra et planlagt anlæg til produktion af biogas, som senest den 1. juli 2019 er meddelt en tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang anlægget er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang anlægget er miljøgodkendelsespligtigt, og, såfremt det eksisterende eller planlagte biogasanlæg ikke har samme ejer som elproduktionsanlægget, der er indgået bindende aftale om køb af biogas til elproduktion fra biogasanlægget senest den 1. juli 2019. Tilsagn efter stk. 5 om pristillæg er betinget af, at elproduktionsanlægget senest den 31. december 2022 leverer elektricitet til elforsyningsnettet. Tilsagn efter stk. 4 eller 5 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4 eller 5 for hvert værk. De elproduktionsanlæg, der findes på en eller flere sammenhængende matrikler, anses for ét værk i forbindelse med meddelelse af tilsagn, herunder i forbindelse med fastsættelse af støtteperioden, jf. stk. 8, og fastsættelse af årsnormen efter § 43 h. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020. Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg efter stk. 1-3 meddeles for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor elproduktionsanlægget begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet. For anlæg omfattet af stk. 4, som leverer elektricitet fra anvendelse af biogas til elforsyningsnettet inden den 1. september 2012, kan der meddeles tilsagn om pristillæg for en periode på 20 år regnet fra den 1. september 2012. Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 h. For elektricitet produceret på anlæg, som anvender forgasningsgas fremstillet ved biomasse, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen efter § 51, stk. 2, nr. 1, udgør 82,5 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4. Ejeren af anlægget nævnt i 1. pkt. kan med virkning fra et årsskifte vælge i stedet at modtage pristillæg efter stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter dette stykke. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden den 1. oktober for at få virkning fra det følgende årsskifte. For elektricitet produceret på anlæg, som anvender forgasningsgas fremstillet ved biomasse, eventuelt sammen med andre brændsler, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på 44,8 øre pr. kWh for den andel elektricitet, som er produceret ved anvendelse af forgasningsgas. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 1 yde et pristillæg på 18 øre pr. kWh og i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 2 et pristillæg på 26 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4. For elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet og senest den 1. januar 2020 leverer elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3. For elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes og begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3, når der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i elproduktionsanlægget. Tilsagn efter stk. 5 om pristillæg betinges af, at elproduktionsanlægget senest den 31. december 2022 begynder at levere elektricitet til elforsyningsnettet. Tilsagn efter stk. 4 eller 5 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4 eller 5 for hvert værk. De elproduktionsanlæg, der findes på en eller flere sammenhængende matrikler, anses for ét værk i forbindelse med meddelelse af tilsagn, herunder i forbindelse med fastsættelse af støtteperioden, jf. stk. 8, og fastsættelse af årsnormen efter § 43 h. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020. Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor anlægget begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet. For anlæg omfattet af stk. 4, som leverer elektricitet fra anvendelse af forgasningsgas til elforsyningsnettet inden den 1. september 2012, kan der meddeles tilsagn om pristillæg for en periode på 20 år regnet fra den 1. september 2012. Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 h. Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4, eller § 43 g, stk. 4, som senest den 1. januar 2018 leverer elektricitet til elforsyningsnettet, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller af forgasningsgas fremstillet ved biomasse i 2018. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget i hele 2018 havde en atypisk produktion, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i et tidligere år. Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4, eller § 43 g, stk. 4, som efter den 1. januar 2018 har leveret elektricitet til elforsyningsnettet, og for anlæg omfattet af § 43 f, stk. 5, eller § 43 g, stk. 5, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller af forgasningsgas fremstillet ved biomasse i de første 12 måneder, anlægget har leveret elektricitet til elforsyningsnettet fra anvendelse af biogas eller forgasningsgas. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i en senere 12-månedersperiode. Årsnormen for elektricitet fra anlæg omfattet af § 43 f, stk. 4 eller 5, eller § 43 g, stk. 4 eller 5, som efter den 1. januar 2018 har idriftsat udvidelser, fastlægges som 12 gange den maksimale månedlige elproduktion målt i kWh fra anvendelse af biogas eller af forgasningsgas fremstillet ved biomasse i de første 12 måneder, efter anlægget har idriftsat udvidelsen, jf. dog stk. 4. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige elproduktion i en senere 12-månedersperiode. For udvidelser af elproduktionsanlæg, som er sat i drift efter den 1. januar 2020, kan fastlæggelse af årsnorm efter stk. 3 kun ske, når der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i udvidelse af elproduktionsanlægget og, såfremt udvidelsen omfatter udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt en tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtig. Årsnormen efter stk. 1-3 fastlægges i det tilsagn, som meddeles i medfør af § 43 f, stk. 4 eller 5, eller § 43 g, stk. 4 eller 5, og gælder fra og med kalenderåret 2020 eller, hvis anlægget sættes i drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift. Årsnormen fastsættes senest på basis af perioden fra januar til december 2023. Modtagere af tilskud til salg af biogas til transport, anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder og anvendelse af biogas til varmeproduktion, jf. §§ 43 b-43 d, som har modtaget tilsagn om tilskud i medfør af § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, eller § 43 d, stk. 3, skal som betingelse for fortsat at kunne modtage tilskud til salg eller anvendelse af biogas inden den frist, der er angivet i stk. 6, indsende en ansøgning om fornyet tilsagn til klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles fornyet tilsagn, uanset at ansøgningen ikke er modtaget rettidigt, jf. stk. 6. Tilsagn bortfalder, hvis det ikke er udnyttet senest den 31. december 2022. Tilsagnsperiode, jf. § 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, og § 43 d, stk. 1, og årsnorm fastsættes i det fornyede tilsagn. Årsnormen gælder fra og med kalenderåret 2020 eller, hvis anlægget sættes i drift efter 2020, fra og med det kalenderår, hvor anlægget sættes i drift. Årsnormen fastlægges i tilfælde, hvor anlægsejeren har påbegyndt støtteberettiget salg eller anvendelse af biogas senest den 1. januar 2018, som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i gigajoule, som er solgt eller anvendt i 2018. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i hele 2018, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige mængde solgt eller anvendt biogas i et tidligere år. Årsnormen fastlægges i tilfælde, hvor anlægsejeren har påbegyndt støtteberettiget salg eller anvendelse af biogas efter den 1. januar 2018, som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i gigajoule, som er solgt eller anvendt i de første 12 måneder, hvor anlægsejeren har solgt eller anvendt biogas. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige mængde solgt eller anvendt biogas i en senere 12-månedersperiode. Årsnormen fastlægges i tilfælde, hvor der er idriftsat udvidelser efter den 1. januar 2018, som 12 gange den maksimale månedlige mængde biogas målt i gigajoule, som er solgt eller anvendt i de første 12 måneder, efter at anlægget har idriftsat udvidelsen, jf. dog stk. 5. Kan anlægsejeren dokumentere, at anlægget havde en atypisk produktion i de første 12 måneder, kan årsnormen efter ansøgning undtagelsesvis fastlægges på basis af den tilsvarende maksimale månedlige produktion i en senere 12-månedersperiode. For udvidelser idriftsat efter den 1. januar 2020 kan årsnormen fastlægges efter stk. 4, når der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i udvidelse af anlægget til salg eller anvendelse af biogas eller i udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, som skal anvendes til salg til transport, procesformål i virksomheder eller varmeproduktion, og, såfremt udvidelsen omfatter udvidelse af et anlæg til produktion af biogas, der for denne udvidelse senest den 1. juli 2019 er meddelt en tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang udvidelsen er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang udvidelsen er miljøgodkendelsespligtig. Ansøgning om fornyet tilsagn, jf. stk. 1, skal være modtaget af klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020. Den nye årsnorm gælder fra og med 2020 eller det kalenderår, hvor udvidelsen er sat i drift, hvis dette er sket efter 2020, og fastsættes senest på basis af perioden fra januar til december 2023. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020. Et tilsagn om tilskud eller pristillæg, jf. § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, § 43 d, stk. 3, § 43 f, stk. 1-3, og § 43 g, stk. 1-3, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan overdrages. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende overdragelsen. Et tilsagn om pristillæg, jf. § 43 f, stk. 4 og 5, og § 43 g, stk. 4 og 5, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan konverteres til et tilsagn om pristillæg efter § 35 g, stk. 1 og 2, i lov om gasforsyning, hvis betingelserne for at modtage tilsagn efter disse ordninger er opfyldt. Ansøgning om konvertering skal indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren, som træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for konvertering er opfyldt, og meddeler et nyt tilsagn for den resterende tilsagnsperiode med en konverteret årsnorm. Pristillæg m.v. til andre VE-elproduktionsanlæg (Ophævet) (Ophævet) For elektricitet produceret på anlæg, der fra den 1. april 2019 producerer elektricitet ved afbrænding af biomasse, jf. dog stk. 5, 3. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde pristillæg, jf. stk. 2-7. Pristillæg er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til og med den 31. marts 2019 meddele tilsagn om et pristillæg på 15 øre pr. kWh for elektricitet produceret på anlæg, der er ombygget til at producere elektricitet ved afbrænding af biomasse. Det er en betingelse for opnåelse af tilsagn om pristillæg, at anlægget er begyndt at levere elektricitet til elforsyningsnettet ved afbrænding af biomasse inden den 1. april 2019, jf. dog stk. 7. Der kan ydes pristillæg for elektricitet produceret fra og med den 1. april 2019, dog højst i en periode frem til 15 år fra det tidspunkt, hvor anlægget ved direkte, væsentlige investeringer er ombygget til afbrænding af biomasse og er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet, jf. dog stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til og med den 31. marts 2019 meddele tilsagn om et pristillæg på 15 øre pr. kWh. for elektricitet produceret på anlæg, der er etableret som biomasseanlæg eller multibrændselsanlæg. Det er en betingelse for opnåelse af tilsagn om pristillæg, at anlægget er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet inden den 1. april 2019, jf. dog stk. 7. Der kan ydes pristillæg for elektricitet produceret fra og med den 1. april 2019, dog højst i en periode frem til 20 år fra det tidspunkt, hvor anlægget ved direkte, væsentlige investeringer er etableret og er begyndt at levere elektricitet fra afbrænding af biomasse til elforsyningsnettet, jf. dog stk. 4. Ved reinvesteringer kan klima-, energi- og forsyningsministeren til og med den 31. marts 2019 meddele tilsagn om at forlænge de støtteperioder, som er nævnt i stk. 2 og 3, med op til 4 år. Forlængelsen af støtteperioden sker i hele måneder og fastlægges i overensstemmelse med formlen for beregning i bilag 2 som halvdelen af den ikke afskrevne del af samtlige reinvesteringer gennemført inden den 1. januar 2019 af relevans for bioenergianvendelsen divideret med støtten i en normalmåned. Normalmåneden defineres som gennemsnittet af den månedlige støtteberettigede elproduktion i årene 2017 og 2018 ganget med støttesatsen på 0,15 kroner pr. kWh. Værdien af hver reinvestering efter afskrivning beregnes ved en lineær afskrivning over 10 år. Endvidere kan alene investeringer, som enten forlænger levetiden for anlægget, øger kapaciteten af anlægget eller har betydet, at anlægget kan producere elektricitet ved afbrænding af yderligere typer biomassebrændsler, indgå i fastlæggelsen af støtteperioden. Der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, uanset om elektriciteten fremstilles på anlæg, som alene anvender biomasse, eller på anlæg, hvor biomasse anvendes sammen med andre brændsler. Der ydes kun pristillæg for den andel af elektriciteten, som er produceret ved afbrænding af biomasse. Der ydes dog ikke pristillæg efter stk. 2 og 3 til elektricitet produceret på anlæg, der helt eller delvist anvendes til afbrænding af forbrændingsegnet affald. Tilsagn efter stk. 2-4 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om tilsagn senest den 17. februar 2019. Der skal ansøges for hvert enkelt anlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dog beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at fyldestgørende ansøgning er modtaget efter den 17. februar 2019. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 2 og 3 om, at anlægget inden den 1. april 2019 skal være begyndt at levere elektricitet til elforsyningsnettet fra afbrænding af biomasse. Dispensationen kan ydes frem til den 1. januar 2020. Ansøgning om dispensation skal indgives samtidig med ansøgning om tilsagn om pristillæg, jf. stk. 2 og 3. Dispensationen er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget en fyldestgørende ansøgning om dispensation senest den 17. februar 2019. Der skal ansøges for hvert enkelt anlæg. For elektricitet, der er produceret på anlæg, der producerer elektricitet ved afbrænding af biomasse, og som ikke er berettiget til pristillæg efter § 45 a, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg pr. kWh, som svarer til meromkostningen ved at anvende biomasse til elproduktion i forhold til en sammenlignelig fossil reference, jf. regler udstedt i medfør af stk. 3. Pristillægget kan ikke overstige et loft på 11 øre pr. kWh, jf. dog stk. 3, 2. pkt. Det er en betingelse for at modtage pristillægget, at anlægget er begyndt at levere elektricitet til elforsyningsnettet fra afbrænding af biomasse inden den 1. april 2019. Pristillæg efter stk. 1 er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn. Der kan meddeles tilsagn for op til 4 år. Der kan efter ansøgning meddeles tilsagn for en yderligere periode på op til 4 år. Der kan alene ydes tilsagn om støtte i op til 10 år fra bestemmelsens ikrafttræden. Klima-, energi- og forsyningsministeren udsteder regler om, hvordan pristillægget i stk. 1 fastlægges. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere udstede regler, der ændrer det loft for pristillæg, der er fastsat i stk. 1, 2. pkt. (Ophævet) Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor der alene anvendes solenergi, bølgekraft eller vandkraft eller andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf. §§ 43 f, 43 g, 45 a og 45 b. For elektricitet fra anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004 ydes der et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningen, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004. For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet efter den 21. april 2004, dog senest den 19. november 2012, ydes der pristillæg på følgende måde: For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der efter klima-, energi- og forsyningsministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år. For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet. For elektricitet fra solcelleanlæg, som er nettilsluttet efter den 19. november 2012, dog senest den 19. marts 2013, ydes der pristillæg på følgende måde: For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, jf. dog nr. 2 og 3, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet. For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet. For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år. For elektricitet fra solcelleanlæg, som er nettilsluttet efter den 19. marts 2013, dog senest den 10. juni 2013, ydes der pristillæg på følgende måde: For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, jf. dog nr. 3, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet. For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, der ikke opfylder kravene i nr. 1, og som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, ydes pristillæg efter nr. 1, når den samlede installerede effekt fra solcelleanlæg tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 6 kW eller derunder pr. husstand. For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet. For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 3, og som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 90 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet. For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1-4, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år. For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som er nettilsluttet efter den 10. juni 2013, dog senest den 31. december 2015, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren har givet tilsagn om, at anlægget er omfattet af den pulje, som er nævnt i stk. 7 og 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for et projekts påbegyndelse give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW årligt i 4 år fra og med 2013. I 2016 kan klima-, energi- og forsyningsministeren alene give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW. Solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt fra solcelleanlæg tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 6 kW eller derunder pr. husstand, jf. dog nr. 2. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi- og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet gældende pristillæg efter 2. eller 3. pkt. Fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi- og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 17 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra klima-, energi- og forsyningsministeren gældende pristillæg. Fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 2, og som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 90 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi- og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 6 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Klima-, energi- og forsyningsministeren gældende pristillæg. Det er en betingelse for forhøjet pristillæg efter stk. 7, at anlægget nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om forhøjet pristillæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ansøgningsproceduren og om fordelingen af puljen efter stk. 7 på forskellige kategorier af anlæg og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Udbetaling af pristillæg efter stk. 7 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september 2020. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om forhøjelse af puljen, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt udnyttet i de foregående år. For elektricitet fra anlæg, som ikke er solcelleanlæg, og som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, ydes der pristillæg på følgende måde, jf. dog stk. 10: For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, som har en installeret effekt på 6 kW eller derunder, ydes efter klima-, energi- og forsyningsministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år. For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet. For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, ydes alene pristillæg efter stk. 9, hvis anlægget har en installeret effekt på under 500 kW. Pristillægget er endvidere betinget af Energinets eller klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Der kan alene gives tilsagn indtil udgangen af 2020. I perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 kan klima-, energi- og forsyningsministeren alene give tilsagn inden for en pulje, som for hver af ordningerne i stk. 9, nr. 1 og 2, udgør 1 MW. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til elproduktionen fra et anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004, når elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn efter stk. 10, 4. pkt., og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af kilowatt i puljen. (Ophævet) Pulje til små VE-teknologier Klima-, energi- og forsyningsministeren yder tilskud til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet, herunder solceller, bølgekraftanlæg og andre VE-anlæg, som anvender energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet. Tilskud ydes af en pulje, som klima-, energi- og forsyningsministeren etablerer og administrerer. Tilskudspuljen udgør 25 mio. kr. årligt til og med 2015. Der ydes tilskud med henblik på at fremme markedsintroduktionen af anlæg omfattet af stk. 1, herunder tilskud til pilotprojekter i mindre skala. Tilskud er betinget af, at anlægget er nettilsluttet. Tilskud kan ydes til etablering af anlæg, drift af anlæg i en nærmere angivet periode eller information om energimæssige egenskaber ved anlæg og lign. Tilskud til etablering og drift kan ydes sammen med pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 eller stk. 9, nr. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at en plan for anvendelsen af midlerne i puljen skal godkendes af ministeren, før udgifterne hertil kan pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud, herunder om tilskudsstørrelser, om hel eller delvis bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud og om regnskabsaflæggelse og afrapportering af aktiviteter. Fælles regler om pristillæg m.v. til biogas og andre VE-elproduktionsanlæg Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 43 b-43 g, 45 a-47 og 49. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at pristillæg og tilskud til nærmere angivne kategorier af anlæg eller energikilder som nævnt i §§ 43 b-43 g og 45 a-47 skal nedsættes eller bortfalde, samt fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller stk. 9, nr. 1, og hvilke solcelleanlæg der er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 2, stk. 5, nr. 1, 3 og 4, og stk. 7, nr. 2 og 3. Der ydes ikke pristillæg efter §§ 45 a og 47 for elektricitet fremstillet ved afbrænding af forbrændingsegnet affald. Der ydes endvidere ikke pristillæg eller andre ydelser efter §§ 43 b-43 g og 45 a-47, hvis der ydes støtte efter § 3, stk. 3, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. 2. pkt. gælder dog ikke pristillæg efter § 45 b, når elektricitet er produceret af et kraft-varme-værk, som ydes støtte efter § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet som nævnt i § 43 f, stk. 2, § 43 g, stk. 2, og § 45 a. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 b i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i § 45 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til og den nødvendige dokumentation for at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 43 b-43 g, 45 a-47 og 49. Ministeren kan herudover fastsætte nærmere regler om, hvordan pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler. Ministeren fastsætter endvidere regler om krav til installation, tilsyn, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr for elproduktionsanlæg og andre anlæg til anvendelse af biogas og forgasningsgas omfattet af §§ 43 b-43 g, 45 a og 45 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 b-43 g, 44, 45 a og 47 skal opgøres. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan omkostninger ved brug og produktion af den biogas, hvortil der ydes tilskud i henhold til §§ 43 b-43 d skal opgøres. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at enhver, der modtager tilskud efter §§ 43 b-43 d, og producenter af biogas skal meddele klima-, energi- og forsyningsministeren oplysninger, der er nødvendige for at opgøre omkostningerne efter 1. pkt. Denne bestemmelse indeholder fælles regler for tilskud efter §§ 43 b-43 g. Klima-, energi- og forsyningsministeren varetager administration af tilskud til biogas efter §§ 43 b-43 g, herunder beregning og udbetaling af disse. Der ydes ikke pristillæg efter §§ 45 a og 47 for elektricitet fremstillet ved afbrænding af forbrændingsegnet affald. Der ydes endvidere ikke pristillæg eller andre ydelser efter §§ 43 b-43 g og 45 a-47, hvis der ydes støtte efter § 3, stk. 3, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. 2. pkt. gælder dog ikke pristillæg efter § 45 b, når elektricitet er produceret af et kraft-varme-værk, som ydes støtte efter § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om retten til og størrelsen af tilskuddet samt udbetaling m.v. heraf. Der kan kun ydes støtte for den samme mængde biogas efter enten §§ 43 b-43 d, § 43 f eller § 43 g. Er der ydet støtte efter en af bestemmelserne i §§ 43 b-43 g, er støttemodtageren eller eventuelle andre ansøgere ikke berettiget til støtte for samme mængde biogas efter andre bestemmelser i denne lov. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at producenter af biogas skal indberette de måledata til klima-, energi- og forsyningsministeren, som er nødvendige for at foretage en korrekt beregning af tilskud efter §§ 43 b-43 g. Det kan fastsættes, at målingerne skal omfatte forhold vedrørende biogasproduktionen eller leveret biogas, og at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afslå at udbetale tilskud efter §§ 43 b-43 g, såfremt de nødvendige data ikke indberettes. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at omkostninger ved indberetning og måling skal afholdes af tilskudsmodtager, og at målingen for tilskudsmodtagerens regning skal attesteres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer for ansøgning og registrering efter stk. 3 og for installation, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte retningslinjer for, hvorledes den solgte eller anvendte biogas efter §§ 43 b-43 g skal måles og indberettes til ministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for ansøgning om valg af pristillæg, jf. § 43 f, stk. 1, og § 43 g, stk. 1, og konvertering og overdragelse af tilsagn om pristillæg og tilskud, jf. § 43 j, stk. 2, herunder om ansøgning, dokumentationskrav, betingelser og beregning af årsnorm, jf. §§ 43 h og 43 i. Udbud af pristillæg Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 1 MW bortset fra anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Klima-, energi- og forsyningsministeren afholder et udbud i 2018 eller 2019. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg for elektricitet produceret på havvindmøller omfattet af § 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller og solcelleanlæg bortset fra anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Klima-, energi- og forsyningsministeren afholder maksimalt to udbud i perioden 2018-2019. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg for elektricitet produceret på havvindmøller omfattet af § 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker bortset fra anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2020-2024. Generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af VE-elproduktion m.v. Netvirksomhederne indberetter på timebasis til Energinet mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 f, 43 g, 45 a-47, 49 og 50. Energinet fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen. Energinet fastsætter markedsprisen for elektricitet produceret på anlæggene nævnt i stk. 1 som følger: Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b-35 f, 37 og 39-41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område. Markedsprisen for elektricitet fra vindmøller omfattet af §§ 35 a og 38 bortset fra de i nr. 3 nævnte fastsættes på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmøller i pågældende område ved spotprisen, jf. stk. 3. Markedsprisen for elektricitet produceret på vindmøller som nævnt i § 38, som er beliggende på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, og er nettilsluttet efter den 31. december 2002, fastsættes på årsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af elproduktionen ved spotprisen, jf. stk. 3. Med spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for pågældende område. Betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b, 39 og 41, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, i 1 time kan ikke overstige de samlede beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i disse bestemmelser. Hvis markedsprisen i 1 time overstiger det samlede beløb, modregner Energinet det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg. Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 37 overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner Energinet et negativt pristillæg. Energinet skal sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren. Energinet skal endvidere afholde de i § 27 c, stk. 4, 3. pkt., i lov om elforsyning nævnte omkostninger vedrørende ubalancer for elproduktionen. Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt. Når pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele Energinet, at producenten har indgået aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds varsel til den første dag i den måned, hvor pristillægget ophører. Energinet skal varetage balanceringen af elproduktion på en vindmølle omfattet af § 38, som er nettilsluttet senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og på et solcelleanlæg med en installeret effekt på 50 kW eller derunder, som er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 1 eller 2, stk. 5, nr. 1-4, eller stk. 7, og sælge elektriciteten på Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og salget er betinget af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som Energinet afholder i forbindelse hermed. Indtægter og omkostninger ved opgaverne nævnt i stk. 1 og 4 skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra Energinets øvrige opgaver. Energinet fastsætter retningslinjer om frister og betingelser for varetagelsen af balancering og salg som nævnt i stk. 4. Fravalg af pristillæg Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b, 36, 37, 38-43, 43 f, 43 g 45 a-47, 49, 50 og § 52, stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de nævnte pristillæg m.v. Pristillæg efter § 37 kan ikke genoptages efter fravalget. Udbetaling af pristillæg m.v. For vindmøller omfattet af værditabs- og salgsoptionsordningen i §§ 6-12 og VE-bonusordningen i § 13 kan udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter denne lov kun finde sted, hvis klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt den skriftlige meddelelse og materialet til brug for det offentlige møde om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen efter § 9, stk. 6, og opstilleren har gennemført det offentlige møde om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, jf. § 9, stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 1 for at modtage pristillæg og andre ydelser er opfyldt. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at mindre væsentlige overtrædelser af reglerne ikke skal medføre bortfald af pristillæg og andre ydelser. Udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 f, 43 g, 45 a-47,49 og 50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet. Udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten eller tilskudsmodtageren uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen. Udbetalingen genoptages, når elproducenten eller tilskudsmodtageren har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af pristillæg og andre ydelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og anvendelse af biogas, hvortil der ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse. Ejerskab til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes pristillæg eller andre ydelser som nævnt i stk. 1, og ændringer i ejerskabet skal anmeldes til klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan med frigørende virkning udbetale pristillæg og andre ydelser og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til den, der er anmeldt som ejer af elproduktionsanlægget i den periode, som udbetalingen vedrører, medmindre ejeren har anmeldt, at udbetaling skal ske til en anden. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse og udbetaling efter stk. 1-3, herunder til hvem Klima-, energi- og forsyningsministeren med frigørende virkning kan udbetale tilskud til efter §§ 43 b-43 g. Midlertidig suspension af visse støtteordninger Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte regler om, at der ikke kan træffes afgørelse om støtte eller udbetaling af støtte efter overgangsordningen i § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni 2015, medmindre overgangsordningen er gjort forenelig med EU’s statsstøtteregler, herunder at Europa-Kommissionen har godkendt overgangsordningen, i det omfang dette måtte være nødvendigt, eller indtil der træffes beslutning om at lukke overgangsordningen for tilgang af nye anlæg. (Ophævet) Bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner m.v. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om opfyldelse af de gældende bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler, der anvendes i anlæg til produktion af elektricitet, varme, køling eller brændsler, herunder opgraderet biogas leveret til gassystemet, jf. dog § 56 d. Ministeren kan herunder fastsætte regler om følgende: Bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner. Størrelser på anlæg omfattet af krav om opfyldelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner. Typer af biomassebrændsler og flydende biobrændsler omfattet af krav om opfyldelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner. Krav om, at biomassebrændsler, der anvendes til energiformål i virksomheder, skal opfylde bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner. Indberetning og offentliggørelse af oplysninger om og dokumentation for opfyldelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i medfør af nr. 1, herunder dokumentation for, at der er etableret en forudgående uafhængig kontrol af de oplysninger, der indberettes. Metoder for beregning af drivhusgasbesparelser af biomassebrændsler og flydende biobrændsler. Opfyldelse af de til enhver tid gældende bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner som betingelse for modtagelse af ydelser efter §§ 43 c, 43 d, 43 f, 43 g, 45 a eller 45 b. Myndighedskontrol og tilsyn med opfyldelse af krav og kriterier fastsat i medfør af dette stykke, herunder indhentelse af oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, og fastsættelse af krav til og kontrol af verifikatorer, der udfører kontrol af aktørernes dokumentation. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at træpiller, træbriketter eller brænde, der er importeret, eller som er produceret nationalt, skal opfylde de gældende bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i medfør af stk. 2, herunder krav til kontrol og dokumentation m.v., medmindre importøren eller producenten kan dokumentere, at træpillerne, træbriketterne eller brændet ikke skal anvendes til at producere elektricitet eller varme. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2, nr. 8, at føre kontrol og tilsyn med opfyldelse af de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og 2. Biomassebrændsler, herunder biogas, der anvendes i transportsektoren, er ikke omfattet af § 56 c om fastsættelse af regler om opfyldelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dog fastsætte regler om opfyldelse af de gældende bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner som betingelse for modtagelse af tilskud efter § 43 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at modtagelse af pristillæg eller andre ydelser efter §§ 47 og 49 er betinget af opfyldelsen af de gældende kriterier for bæredygtighed og for besparelse af drivhusgasemissioner. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af og tilsyn og kontrol med udslip af drivhusgasser fra anlæg, der producerer, opgraderer, renser eller anvender biogas. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at modtagelse af pristillæg eller tilskud efter §§ 43 b-43 g er betinget af overholdelse af regler fastsat af ministeren om begrænsning af og tilsyn og kontrol med udslip af drivhusgasser fra anlæg, der producerer, opgraderer, renser, anvender eller sælger biogas. Administrative bestemmelser m.v. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af §§ 30, 33, 35 a, 35 b, 36, 37 38-43, 43 f, 43 g, 45 a-47, 49, 50, 51-53, 55 og 56 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører administrative opgaver i medfør af disse bestemmelser. Afgørelser, som er truffet af kollektive elforsyningsvirksomheder i medfør af regler fastsat efter stk. 1, kan påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren, medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af § 61 eller § 68, nr. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 22, stk. 1, § 25, stk. 1, og § 29, stk. 1, tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser, og tilsyn og kontrol i henhold til regler udstedt i medfør af § 56 c, stk. 2, nr. 8, og § 56 f. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af gebyr til dækning af klima-, energi- og forsyningsministerens omkostninger til administration af tilskud efter §§ 43 b-43 g, herunder afgørelser om udbetaling af tilskud og drift af registeret, jf. § 50 a, stk. 3 og 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden. Klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos Energinet, andre elproduktionsvirksomheder samt disses koncernforbundne virksomheder og berørte forbrugere indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer efter stk. 1 skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås. Forsyningstilsynet Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal varetage. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at tilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren. Forsyningstilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage. Forsyningstilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven få adgang til et selskabs lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver nødvendig oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1. Forsyningstilsynet gør klima-, energi- og forsyningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne efter denne lov. Omkostninger, som er forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, betales af de virksomheder, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1. Afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Forsyningstilsynets behandling af klager og om, hvorvidt klager over Forsyningstilsynets afgørelser kan tillægges opsættende virkning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om frister for klage til Forsyningstilsynet. Klager, Energiklagenævn m.m Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven. Klima-, energi- og forsyningsministerens og Forsyningstilsynets afgørelser efter loven eller regler fastsat i medfør af loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 25, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, kan klage over afgørelserne nævnt i stk. 1. Det samme gælder for lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser. Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder kravene i stk. 2. Klage i henhold til stk. 1 og 2 skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 1 har ikke opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler fastsat i medfør af loven træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, og at afgørelser truffet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 57, stk. 1, eller en institution under Klima-, energi- og forsyningsministeriet eller anden myndighed, som ministeren i henhold til § 70 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, og betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet. Ved afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven sammensættes Energiklagenævnet på samme måde, som når nævnet afgør klager efter lov om elforsyning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Påbud og sanktionsbestemmelser Klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i henhold til loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at betale for værditab efter § 6, stk. 1, jf. stk. 6, undlader at tilbyde salgsoption efter § 6 a, stk. 1, undlader at afholde møde efter § 9, stk. 1, etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 eller 29 uden tilladelse, tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse efter de i nr. 4 nævnte bestemmelser, undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 59 eller meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger. I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne eller vilkår og påbud fastsat i medfør af reglerne. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden m.v. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af §§ 18-20 og kapitlerne 3-6 og 12 fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren kan beslutte, at bestemmelser eller dele heraf træder i kraft på forskellige tidspunkter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte, at dele af loven får virkning på forskellige tidspunkter, herunder tidspunkter forud for ikrafttrædelsen. §§ 6-17 har virkning for vindmøller, der tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. §§ 6-17 og 54 finder ikke anvendelse på møller, hvor kommunen inden den 1. marts 2009 har offentliggjort forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for møllen på land og møllen nettilsluttes inden den 1. september 2010, kommunen inden den 1. marts 2009 har offentliggjort afgørelse om, at møllen på land ikke er VVM-pligtig og møllen nettilsluttes inden den 1. september 2010, eller opstilleren af en mølle på havet inden den 1. marts 2009 har modtaget forundersøgelsestilladelse efter lov om elforsyning eller § 22 i denne lov og møllen nettilsluttes inden den 1. september 2010. Klima-, energi- og forsyningsministeren afgør, om betingelserne i stk. 2 for fritagelse for betaling af værditab og udbud af vindmølleandele er opfyldt. Afgørelsen kan indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte overgangsregler. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler i lov om elforsyning, som videreføres i lov om fremme af vedvarende energi, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ændringsbestemmelser (Udelades) Lov nr. 900 af 4. juli 2013 (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg) Lovændringen vedrører § 43 a-e, § 44, stk. 5, § 47, stk. 3-9, § 49 stk. 4, § 50, stk. 2, § 51, stk. 4, og § 52, stk. 4, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af

§ 1. Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for Energiklagenævnet overført fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til Miljøministeriet. Energiklagenævnet er herefter ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blevet ressortoverført til Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2017. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af § 1 træder i kraft på forskellige tidspunkter Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte, at dele af § 1 får virkning på forskellige tidspunkter, dog tidligst den 20. november 2012, og, for så vidt angår § 47, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi som indsat ved denne lovs § 1, nr. 3, tidligst den 20. marts 2013, og endelig, for så vidt angår § 47, stk. 6, i lov om fremme af vedvarende energi som indsat ved denne lovs § 1, nr. 3, tidligst den 11. juni 2013. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte, at dele af § 1, nr. 1, får virkning på forskellige tidspunkter, dog tidligst den 8. juni 2012. Der ydes pristillæg efter § 47, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 11. november 2011, i stedet for efter § 47, stk. 4, nr. 1 og 2, stk. 5, nr. 1-4, stk. 6 og 7 og stk. 9, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, til elektricitet fremstillet på elproduktionsanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, hvis ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012, netvirksomheden senest den 20. december 2012 har modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering i et register oprettet efter § 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning og anlægget er nettilsluttet senest den 31. december 2013. Ejere af elproduktionsanlæg kan ikke vælge pristillæg efter § 43 a, stk. 7, og § 44, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, selv om elproduktionsanlægget er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, hvis de i stk. 4, nr. 1-3, anførte forhold er til stede. Ejere af elproduktionsanlæg, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, men inden ikrafttrædelsen af § 43 a, stk. 7, og § 44, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, skal anmode om at modtage det i bestemmelserne fastsatte pristillæg senest 30 dage efter de nævnte bestemmelsers ikrafttræden. Der ydes pristillæg efter § 47, stk. 5, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, i stedet for efter § 47, stk. 5, nr. 5, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, som ikke opfylder kravene i § 47, stk. 5, nr. 1 eller 2, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og som ikke er omfattet af stk. 4. Dette forudsætter, at ejeren har indgået bindende og ubetinget aftale om køb af solcelleanlægget senest den 20. marts 2013, dog må der gerne være taget forbehold for tilladelse efter nr. 1 og 2 nedenfor. Herudover skal mindst en af følgende handlinger være foretaget senest den 20. marts 2013 og må ikke efterfølgende være trukket tilbage: Kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgning efter lov om planlægning. Kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgning om byggetilladelse efter byggeloven eller regler udstedt i medfør heraf. Netvirksomheden har modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering i et register oprettet efter § 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning. Netvirksomheden har modtaget anmodning om nettilslutning af anlægget. Der ydes pristillæg efter § 47, stk. 5, nr. 3, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, i stedet for efter § 47, stk. 5, nr. 2 eller 4, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, for elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg, hvis ejeren har indgået bindende og ubetinget aftale om køb af solcelleanlægget senest den 20. marts 2013 og mindst en af de i stk. 7, nr. 1-4, nævnte handlinger er foretaget senest den 20. marts 2013 og ikke efterfølgende er trukket tilbage. I aftalen om køb af solcelleanlægget må der gerne være taget forbehold for tilladelse efter stk. 7, nr. 1 og 2. Herudover må betingelserne i stk. 4 ikke være opfyldt. Der ydes pristillæg efter § 47, stk. 5, nr. 1-4, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, i stedet for efter § 47, stk. 6-8, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg nettilsluttet i perioden fra og med den 11. juni 2013 til og med den 31. december 2017, dog således at de i § 47, stk. 5, nr. 1-4, fastsatte pristillæg årligt nedsættes, hvis anlæggene nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere. Den årlige nedsættelse sker fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1. januar 2018 og udgør 14 øre pr. kWh for anlæg omfattet af § 47, stk. 5, nr. 1 og 2, 17 øre pr. kWh for anlæg omfattet af § 47, stk. 5, nr. 3, og 6 øre pr. kWh for anlæg omfattet af § 47, stk. 5, nr. 4. Det på nettilslutningstidspunktet gældende pristillæg ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet. Ovenstående forudsætter, at anlæggene ikke er omfattet af stk. 4, og at ejeren har indgået bindende og ubetinget aftale om køb af solcelleanlægget senest den 11. juni 2013 og mindst en af de i stk. 7, nr. 1-4, nævnte handlinger er foretaget senest den 11. juni 2013 og ikke efterfølgende er trukket tilbage. I aftalen om køb af solcelleanlægget må der gerne være taget forbehold for tilladelse efter stk. 7, nr. 1 og 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren træffer afgørelse om pristillæg efter stk. 4-9. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan kræve, at dokumentation for opfyldelse af kravene i stk. 7-9 ledsages af en erklæring på tro og love om dokumentationens ægthed. Udbetaling af pristillæg efter stk. 7-9 er betinget af, at energi-, forsynings- og klimaministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 31. marts 2018. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Lov nr. 744 af 1. juni 2015 (Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for støtte til bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.) Lovændringen vedrører § 1, nr. 21, 27 og 33, § 2, nr. 6-9, § 5, stk. 1, nr. 5 og 6, § 35, stk. 3, 2. pkt., § 35 b, stk. 2, 2. pkt., § 37, stk. 2, nr. 4, stk. 4, 1. pkt. og stk. 5, § 41, stk. 4, § 43, stk. 1, 2 og 4, § 43 a, stk. 2, stk. 7, 4. pkt. og stk. 8 og 9, § 44, stk. 2, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, § 47, stk. 6, stk. 7 og stk. 8, 1., 2. og 4. pkt., og stk. 9-12, § 48, stk. 3, § 49, stk. 4, 2. pkt., § 50, stk. 2, stk. 3, 3. og 4. pkt., stk. 4, 1. pkt. og stk. 5-7, § 51, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., § 52, stk. 4., 1. pkt. og stk. 5, § 53, stk. 1, § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1, § 57, stk. 1, 1. pkt. § 66, stk. 2 samt indsættelse af ny overskrift før § 43 og

§ 50. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) Der kan ydes pristillæg efter § 41, stk. 3, § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, og § 47, stk. 6 og 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015, for elektricitet fremstillet på anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, hvis projektet er påbegyndt inden den 1. juli 2015, og hvis det forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016, ikke kan tilregnes ejeren af anlægget. Har et anlæg, som er omfattet af 1. pkt., en installeret effekt på 500 kW eller derover, er det endvidere en betingelse, at der er truffet afgørelse herom i 2015, og at ansøgning herom er modtaget af Energinet.dk senest den 31. oktober 2015. Elektricitet fra solcelleanlæg, hvor ejeren opfylder betingelserne i § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, er ikke omfattet af § 47, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, uanset om anlægget er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere. Har anlægget en installeret effekt på 500 kW eller derover, er det dog en betingelse, at der er truffet afgørelse om pristillæg i 2015, og at ansøgning herom er modtaget af Energinet.dk senest den 31. oktober 2015. Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg efter stk. 5 og 6. Sådanne afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger at afgørelsen er meddelt. Lov nr. 261 af 16. marts 2016 om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg Lovændringen vedrører § 2, stk. 6. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter. Lov nr. 1705 af 23. december 2016 (Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak samt midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg) Lovændringen vedrører § 15, stk. 1, 2 og 5, § 18, stk. 1-6, § 19, stk. 2, § 20, stk. 1, § 22 b, § 23, stk. 4, 3. pkt., § 35, stk. 3, 2. pkt., § 35 a, § 36, § 37, stk. 2, og stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., § 41, stk. 5, § 43 a, stk. 8, 2. pkt., § 44, stk. 6, 2. pkt., § 47, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, 3. pkt., samt kapitel 6 a. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 5. Lovforslaget kan stadfæstes 3 søgnedage efter dets vedtagelse. Regler udstedt i medfør af § 56 a i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved § 1, nr. 25, jf. § 47, stk. 6, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 med senere ændringer, kan træde i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven finder ikke anvendelse på afgørelser, der træffes efter § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni 2015, og som er meddelt før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 4-8, 11, 12 og 14-19. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter De ændringer, der følger af § 1, nr. 12, 15, 17 og 19 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, trådte i kraft 20. januar 2021, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar 2021. . § 22 b og § 23, stk. 4, 3. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi som indsat ved denne lovs § 1, nr. 9 og 10, finder ikke anvendelse for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse modtaget før den 1. januar 2017. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan gøre indsigelse mod, at der gives etableringstilladelse efter § 25 i lov om fremme af vedvarende energi på baggrund af en forundersøgelsesrapport, der er stillet til rådighed efter § 24, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, hvis ansøgningen om forundersøgelsestilladelse er modtaget før den 1. januar 2017 og ansøgningen om etableringstilladelse på baggrund af forundersøgelsesrapporten er modtaget efter den 1. januar 2017. § 22 b, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 4, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 10, finder tilsvarende anvendelse for indsigelse efter denne bestemmelse. Indsigelse skal indgives i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om etableringstilladelse. Lov nr. 1201 af 15. november 2017 (Indsættelse af frister for tilsagn om pristillæg samt puljer i visse støtteordninger, midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionsanlæg og ophævelse af solpuljen for 2017 m.v.) Lovændringen vedrører § 4, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, § 9, stk. 1, 1. pkt., § 14, stk. 2, 2. pkt., § 29, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4 og 5, § 43 a, stk. 7, 8 og 10, § 44, stk. 3-5, og § 47, stk. 3, stk. 4, nr. 1 og 2, stk. 5, nr. 1-5, stk. 6-8 og stk. 9, 10 og 12. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2 og 3. § 1, nr. 2, træder i kraft den 3. januar 2018. § 1, nr. 8 og 9, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lov nr. 1214 af 22. november 2017 (Indsættelse af frister for tilsagn om tilskud, nettilslutning og ansøgning om udbetaling af tilskud i den grønne ordning samt nedjustering af balancegodtgørelse) Lovændringen vedrører § 18, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 35 a, stk. 4, 1. pkt., § 36, stk. 3, 1. pkt., § 38, stk. 4, 1. pkt., og § 43, stk. 3, nr. 1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Lov nr. 1399 af 5. december 2017 (Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet) Lovændringen vedrører § 58 b og § 65, stk. 1 og 2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Lov nr. 1667 af 26. december 2017 (Overførsel af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren m.v.) Lovændringen vedrører § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1, 2., 4 og 5. pkt., stk. 2, 5., 6.-8. pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt., stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 4. pkt., stk. 7, 2. pkt., § 10, stk. 2, 1. pkt., § 11, stk. 2, 2. pkt., § 12, stk. 1, § 13, stk. 6, 3. pkt., stk. 7, 2. pkt., og stk. 8, 1. og 2. pkt., § 14, stk. 1, nr. 8, § 14 a, stk. 1 og 2, § 15, stk. 6, 1. og 2. pkt., stk. 8, 1. og 3. pkt., § 15 a, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., § 18, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 19, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 20, stk. 1, § 21, stk. 1 og stk. 5, 1. pkt., § 41, stk. 4, 1. pkt., stk. 4, nr. 1, litra a, 4. pkt. og litra b, 4. pkt.,, nr. 2, 3. pkt. § 42, stk. 6, 4. pkt., § 43, stk. 2, 2. pkt., § 43 a, stk. 4, 4. pkt. og stk. 8, § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, § 43 d, stk. 3, § 44, stk. 3 og 4, § 47, stk. 10, § 48, § 49, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 50, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6 og stk. 7, 1. og 2. pkt., § 50 a, stk. 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., stk. 4, stk. 6, 1. og 2. pkt. og stk. 8, 1. og 2. pkt., § 51, stk. 1, 1. pkt., § 53, stk. 1, 1. pkt., § 54, stk. 1, nr. 1 og 3, stk. 2, 1. og 2. pkt. og stk. 3, § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1-4, § 57, stk. 1, 1. pkt., § 58 a, § 66, stk. 2-6, og § 75 stk. 3, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2. (Udelades) § 66, stk. 2-6, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse 1288 af 27. oktober 2016, finder anvendelse på Energinets afgørelser, som er truffet før den 1. januar 2018, og som påklages efter den 1. januar 2018. (Udelades) Energinets afgørelser efter § 4, stk. 10, i lov nr. 900 af 4. juli 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi truffet før den 1. januar 2018 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Energinets afgørelser efter § 7, stk. 12, 1. pkt., i lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære havvindmøller og revision af værditabs- og køberetsordningerne m.v.) truffet før den 1. januar 2018 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. (Udelades) Lov nr. 504 af 23. maj 2018 (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg m.v.) Lovændringen vedrører § 5, stk. 1, nr. 6, § 6, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, § 8, stk. 2, § 9, stk. 1, stk. 2, 3. og 5. pkt., stk. 3, 3. pkt., stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. og 3. pkt., § 10, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt., § 13, stk. 1, stk. 3, 1. og 2. pkt., stk. 4, stk. 5, 1., 3. og 4. pkt., og stk. 6, § 14, stk. 1, stk. 3, 2. pkt. og stk. 4, 2. pkt., § 14 a, stk. 1, § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1.-3. pkt., stk. 3, stk. 5, 1. og 2. pkt. og stk. 8, 1. pkt., § 16, stk. 3, § 17, stk. 2, 1. pkt., § 18, stk. 4 og 5, § 21, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, 2 og 4, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, stk. 5, 1. pkt., § 30, stk. 1, nr. 1 og 3, §§ 35 c-f, § 43, stk. 1 og 2, § 50 c, § 51, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, nr. 1, § 54, stk. 1, § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1 samt overskriften til kapitel 2 og 4, og overskrifterne før § 6, § 13 og

§ 21. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 51-55, 57 og 58. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. § 1, nr. 49 og 50, og § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse for anlæg, hvor der er indgået en aftale om nettilslutning inden den 1. juli 2018. For sådanne anlæg finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 505 af 23. maj 2018 (Afholdelse af et udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg) Lovændringen vedrører § 50 b. , indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Lov nr. 690 af 8. juni 2018 om Forsyningstilsynet Lovændringen vedrører ændring af benævnelsen »Energitilsynet« til »Forsyningstilsynet«, og »Energitilsynets« til »Forsyningstilsynets«. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 704 af 8. juni 2018 (Styrkelse af rammerne for overvågning af elforsyningssikkerheden og klare regler for sikring af kapacitet, ændringer som følge af forordninger om EU-netregler, flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet og samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser m.v.) Lovændringen vedrører § 52, stk. 1, 2. pkt. , indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 1532 af 18. december 2018 (Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.) Lovændringen vedrører § 5, stk. 1, nr. 2, § 43 b, stk. 6, 2. pkt., § 43 c, stk. 5, 2. pkt., og § 43 d, stk. 3, 2. pkt., §§ 45 og 46, §§ 45 a og b, § 47, stk. 1, nr. 2, § 50, stk. 3, 1. og 3. pkt., stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, 4. pkt., stk. 6, § 51, stk. 2, nr. 1, stk. 5, 1. og 2. pkt., § 52, stk. 1, 1. pkt., § 57, stk. 2, § 58 b, § 72, nr. 5 og 6 samt indsættelse af bilag 1 og 2. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-3. § 1, nr. 3, 5, 7, 9, 12 og 14-17, og § 2, nr. 2, 3 og 4, træder i kraft den 1. april 2019. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 45 b i lov om fremme af vedvarende energi, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4 Den ændring, der følger af § 1, nr. 4 (delvist) og 8, i lov nr. 1532 af 18. december 2018, trådte i kraft den 29. juni 2020, jf. § 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 972 af 26. juni 2020. Ved en fejl er § 1, nr. 6 og 10, i lov nr. 1532 af 18. december 2018 sat i kraft ved § 2 i bekendtgørelse nr. 972 af 26. juni 2020. , og af denne lovs § 1, nr. 6, 8 og 10. For pristillæg ydet efter §§ 45 og 46, jf. lovbekendtgørelse nr. 1194 af 28. september 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, og § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018, finder de hidtil gældende regler om administration, herunder kontrol, af pristillæg ydet efter §§ 45 og 46, fortsat anvendelse efter lovens ikrafttræden. Der kan til og med den 31. juli 2019 ydes pristillæg til elproduktion fra afbrænding af biomasse fra anlæg, der den 31. marts 2019 modtager pristillæg for elproduktion fra afbrænding af biomasse i medfør af § 46 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1194 af 28. september 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, og § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018. Lov nr. 499 af 1. maj 2019 (Støtteordninger til forsøgsvindmøller, ophør af støtteordning for husstandsvindmøller i 2020 og udvidelse af den kommunale indsigelsesret m.v.) Lovændringen vedrører § 5, stk. 1, nr. 6, § 22 b stk. 1, 1. pkt., §§ 35 c-e, § 40, § 41, stk. 4, § 43, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., stk. 3, nr. 2, § 51, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, nr. 1, stk. 5, 1.-3. pkt., og § 56, stk. 1. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3 Den ændring, der følger af § 1, nr. 3 (delvist), i lov nr. 499 af 1. maj 2019, trådte i kraft den 11. december 2020, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1856 af 9. december 2020. , 6, 8, 11 og 12, og

§ 2. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for ansøgninger om forundersøgelsestilladelser modtaget før den 1. juli 2019. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Regler fastsat i medfør af § 35 c, stk. 3 og 4, § 35 d, stk. 3 og 4, og § 35 f, stk. 4 og 5, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 35 c, stk. 5 og 6, § 35 d, stk. 5 og 6, og § 35 e, stk. 4 og 5, i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3. Lov nr. 1293 af 5. december 2019 (Supplerende regler til forordning om det indre marked for elektricitet, ændrede regler for kabellægning m.v. af eltransmissionsnet samt udløb af støtteordning for elektricitet produceret på decentrale kraft-varme-anlæg med naturgas eller biogas m.v.) Lovændringen vedrører § 52, stk. 1, 2. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. For pristillæg ydet efter § 58, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 8, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 15. august 2019, finder de hidtil gældende regler om administration, herunder kontrol og eventuelle krav om tilbagebetaling, jf. bekendtgørelse nr. 760 af 24. juni 2013 om pristillæg til elektricitet produceret ved decentral kraftvarme m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 1741 af 26. december 2017, fortsat anvendelse efter lovens ikrafttræden. Regler fastsat i medfør af § 58, stk. 10 eller 11, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 15. august 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 58, stk. 9 eller 10, i lov om elforsyning, jf. denne lovs § 1, nr. 14. Lov nr. 1566 af 27. december 2019 (Ændring af støtteordninger til anvendelse af biogas) Lovændringen vedrører § 5, stk. 1, nr. 8, § 43 a, § 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, § 43 d, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 43 e, stk. 2-4 og stk. 6, §§ 43 f-j, § 44, § 47 stk. 1, nr. 2, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 10, 4. pkt., § 49, stk. 4, 2. pkt., § 50, stk. 1 og 2, stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4-6, § 50 a, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., stk. 5, 1. og 2. pkt., stk. 6, 1. og 2. pkt., stk. 8, 2. pkt., og stk. 9, § 51, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, nr. 1, og stk. 4. 1. pkt., § 52 stk. 1, 1. pkt., § 53, stk. 1, 1. pkt., § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1 og 4, § 57, stk. 1, 1. pkt., og § 58 a. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 47, stk. 1, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, § 50, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, og § 50, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26 De ændringer, der følger af § 1, nr. 13, 23 og 26 i lov nr. 1566 af 27. december 2019, trådte i kraft den 29. juni 2020, jf. bekendtgørelse nr. 972 af 26. juni 2020. . Lov nr. 546 af 28. april 2020 (Bemyndigelse til midlertidig fravigelse af frister og andre betingelser som følge af covid-19) Lovændringen vedrører kapitel 6 b. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Kapitel 6 b i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og kapitel 6 b i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, ophæves den 1. marts 2021. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forbindelse med ophævelsen af kapitel 6 b i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og af kapitel 6 b i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, jf. stk. 3, fastsætte overgangsregler om håndtering af genindtrædelsen af frister og andre betingelser, der efter regler fastsat i medfør af kapitel 6 b i lov om fremme af vedvarende energi og kapitel 6 b i lov om naturgasforsyning har været fraveget. Lov nr. 738 af 30. maj 2020 (Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning og oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn puljeordning m.v.) Lovændringen vedrører § 6, § 6 a, § 7, § 8 stk. 2, § 9, § 10, § 11, stk. 1 og 2, § 12, stk. 2 og 3, § 13, § 14, § 14 a, § 15, § 16, § 17, § 21, stk. 6, § 30, stk. 1 og 2, § 41, stk. 5, § 47, stk. 8, § 50 d, § 54, stk. 1 og 3, § 60, stk. 2, § 72, overskriften til kapitel 2, overskriften før § 6 og overskriften før

§ 13. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juni 2020, jf. dog stk. 2 og 3. § 1, nr. 21-29 og 33, og § 2 træder i kraft den 1. juli 2020. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 30. De projekter, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er nået så langt i planlægningsprocessen, at projektopstilleren ikke kan overholde fristerne for afholdelse af offentligt møde i § 1, nr. 9, skal afholde det offentlige møde senest 5 uger inden nettilslutning. § 1, nr. 22-25, og § 2 finder ikke anvendelse for bølgekraftanlæg og vandkraftværker, hvor der er indgået en aftale om nettilslutning inden den 1. juli 2020. For sådanne anlæg finder de hidtil gældende regler anvendelse. § 1, nr. 1-20, 31, 32, 34 og 35, om den reviderede værditabsordning, ophævelse af køberetsordning, salgsoptionsordning, VE-bonusordning og grøn pulje finder ikke anvendelse for projekter, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. juni 2020 eller for havvindmølleprojekter i et område udpeget til kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, eller havvindmøller uden for udbud efter § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, hvis Energistyrelsen har udstedt en forundersøgelsestilladelse efter § 23, stk. 1, eller § 23, stk. 4, før den 1. juni 2020. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler om værditab og køberet i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, anvendelse, jf. dog stk. 8. § 1, nr. 1-20, 31, 32, 34 og 35, om den reviderede værditabsordning, ophævelse af køberetsordning, salgsoptionsordning, VE-bonusordning og grøn pulje finder ikke anvendelse for projekter, der har opnået tilsagn om pristillæg i 2018 og 2019, jf. § 35 d i lov om fremme af vedvarende energi, og projekter, der har vundet ret til pristillæg efter solcelleudbud i 2018, jf. § 50 b i lov om fremme af vedvarende energi, og efter teknologineutrale udbud i 2018 og 2019, jf. § 50 c i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, anvendelse. Projekter, der efter stk. 6 er omfattet af de hidtil gældende regler om værditab og køberet i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, og som vinder ret til pristillæg efter teknologineutrale udbud i 2020-2024, jf. § 1, nr. 30, er også omfattet af denne lovs § 1, nr. 1, 2, 6-20, 31, 34 og 35, om salgsoption, VE-bonus og grøn pulje. Opstillere af disse projekter, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er nået så langt i planlægningsprocessen, at projektopstilleren ikke kan overholde fristerne for afholdelse af offentligt møde i § 1, nr. 9, for salgsoption og VE-bonus, skal afholde det offentlige møde senest 5 uger inden nettilslutning. § 1, nr. 1-5 og 7-15, om den reviderede værditabsordning finder ikke anvendelse for projekter, hvor taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditab efter §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, før den 1. juni 2020, eller hvor projektopstilleren og ejeren af beboelsesejendommen har indgået aftale om beløbets størrelse før den 1. juni 2020, og hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven den 1. juni 2020 eller senere, eller hvor Energistyrelsen har udstedt en etableringstilladelse den 1. juni 2020 eller senere. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler om værditab i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, anvendelse. For sådanne projekter finder § 1, nr. 1, 2, 6-20, 31, 32, 34 og 35, om salgsoption, dog ikke hvis der er indgået aftale om beløbets størrelse før den 1. juni 2020, ophævelse af køberetsordning, VE-bonus og grøn pulje også anvendelse. § 3, nr. 2-9, og § 4 har virkning for andele i vedvarende energi-anlæg, der udbydes den 1. juni 2020 eller senere. Dette gælder dog ikke projekter, der efter stk. 7 og 8 er omfattet af ordning om køberet efter §§ 13-17 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020. Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5, og §§ 33 og 60 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 7, stk. 5, og §§ 33 og 60 i lov om fremme af vedvarende energi. Lov nr. 2065 af 21. december 2020 (Udbud af Thor Havvindmøllepark og forhøjelse af beløbssats til grøn puljeordning) Lovændringen vedrører en ændring overalt i loven af »36-43« til: »36, 37, 38-43«, § 14, stk. 4, nr. 1-4, § 29, stk. 1, 2. pkt., § 29, stk. 2-6, overskriften til kapitel 5, § 34, § 35, stk. 1, § 35, stk. 5, 2. pkt., § 35, stk. 6, § 37, stk. 1, § 37 a og § 43, stk. 1 og 2, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1, 6, 7 og 13-15. § 1, nr. 2-5, finder ikke anvendelse for projekter, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. januar 2021 eller for havvindmølleprojekter i et område udpeget til kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, eller havvindmøller uden for udbud efter § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, hvis Energistyrelsen har udstedt en forundersøgelsestilladelse efter § 23, stk. 1 eller 4, i lov om fremme af vedvarende energi før den 1. januar 2021. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler om grøn pulje i lov om fremme af vedvarende energi anvendelse, jf. lov nr. 738 af 30. maj 2020. § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for havvindmølleparker, der er udbudt efter § 23 i lov om fremme af vedvarende energi før lovens ikrafttræden. For sådanne havvindmølleparker finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 883 af 12. maj 2021 (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 1, stk. 2, § 2, stk. 2 og 3, § 5, stk. 1, nr. 1 -2 , 6 og 11, overskriften til kapitel 2, § 21 a, § 29 a, § 43 b, stk. 7, § 43 c, stk. 6, § 43 d, stk. 4, § 43 h, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt., § 34, h stk. 2, 1. pkt., § 50, stk. 3, § 50, stk. 2, 2. og 3. punktum, § 56 c, § 56 d, § 56 e, § 56 f, § 58, § 58, nr. 1-3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 30. juni 2021, jf. dog stk. 2. (Udelades) Regler fastsat i medfør af § 2, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 738 af 30. maj 2020 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter. Regler fastsat i medfør af § 50, stk. 5, 2. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret senest ved lov nr. 2065 af 21. december 2020 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 56 c i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16. (Udelades) Lov nr. 923 af 18. maj 2021 (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet (power-to-x), justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet og sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.) Lovændringen vedrører § 43 d, stk. 1, 1. pkt., § 43 d, stk. 3, 1. pkt., § 43 j, stk. 2, 1. pkt., § 43 e, stk. 1, og § 43 e, stk. 5, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 30. juni 2021, jf. dog stk. 2-6. § 4, nr. 2 og 3, og § 9 gælder for elproduktionsanlæg, der nettilsluttes fra den 30. juni 2021 og frem. (Udelades) Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 76, og § 2, nr. 4. (Udelades) Biomassemateriale som er støtteberettiget efter denne lov 1. Råtræ, herunder grene, stød, rødder og andet rent vedmateriale, bark, skovflis og ubehandlet savværksflis. 2. Rent træ (herunder spåner og savsmuld) uden indhold af lim, lak, imprægnering, maling (ud over evt. savværksstempler o.l.), folie, laminat, søm, skruer, beslag etc. 3. Træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, med et indhold af lim (fenol-resorcinol-lim, polyvinylacetat-lim, urea-formaldehyd-lim, polyurethan-lim og melamin-urea-formaldehyd-lim), der ikke overstiger 1 %, målt som vægtprocent af tørstof. 4. Halm (herunder indbindingssnor fra halmballer). 5. Kerner og sten fra frugter og bær. 6. Frugtrester (tørre frugtdele). 7. Nødde- og frøskaller (herunder korn- og frøafharpning). 8. Ubehandlet kork. 9. Ubehandlet korn og ubehandlede frø. 10. Ubehandlet bomuld og hør. 11. Ispinde med et indhold af fødevaregodkendt paraffin, der ikke overstiger 1%, målt som vægtprocent af tørstof. 12. Grøntpiller. 13. Malt. 14. Stråtag. 15. Tobaksaffald i form af hele eller neddelte tobaksblade, -stilke m.v. 16. Brændselspiller og -briketter, der udelukkende er fremstillet af affald omfattet af dette bilag. Beregning af forlængelsen af støtteperioden ved reinvesteringer i et biomasseanlæg, jf. denne lovs § 45 a, stk. 4. Forlængelsen af støtteperioden jf. § 45 a, stk. 4, beregnes efter nedenstående formel: Her gælder følgende: F = det antal måneder, støtteperioden forlænges med som følge af reinvesteringer. n = fortløbende nummerering af reinvesteringerne. i = antallet af reinvesteringer, som ikke er afskrevet på tidspunktet for udløb af den oprindelige støtteperiode, jf. § 45 a, stk. 2 og 3 (15 eller 20 år, dog tidligst 1. april 2019) ved en lineær afskrivning over 10 år. In = størrelsen af reinvesteringen n i kroner. an = antal måneder, fra reinvesteringen n er taget i drift, til udløb af den oprindelige støtteperiode, jf. § 45 a, stk. 2 og 3. p = elproduktionen i en normalmåned i kWh, der defineres som gennemsnittet af den månedlige støtteberettigede elproduktion i 2017 og 2018.