Bekendtgørelse om eftersøgning og redning på luftfartsområdet i Grønland

Bekendtgørelse om eftersøgning og redning på luftfartsområdet i Grønland Bekendtgørelse om eftersøgning og redning på luftfartsområdet i Grønland I medfør af § 74, § 82, § 131, § 149, stk. 10, § 152 a og § 153, stk. 1, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober 2017, samt efter forhandling med transportministeren, erhvervsministeren og justitsministeren fastsættes: Definitioner I denne bekendtgørelse forstås ved: Bruger: Enhver, der med ejerens tilladelse anvender et luftfartøj. Eftersøgning: En aktion til at lokalisere personer i nød, der normalt koordineres af en redningscentral eller en redningsundercentral. Eftersøgnings- og redningsenhed: En mobil ressource bestående af uddannet personel og forsynet med udstyr beregnet til udførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer. Eftersøgnings- og redningsluftfartøj: Et luftfartøj, der er udstyret med specialiseret udstyr beregnet til udførelse af eftersøgnings- og redningsopgaver. Eftersøgnings- og redningstjeneste: Udførelsen af overvågning af nødsituationer, kommunikation, koordination og eftersøgnings- og redningsfunktioner, indledende lægelig assistance eller lægelig evakuering, gennem brugen af offentlige og private ressourcer, herunder medvirkende luftfartøjer, skibe og andre fartøjer og installationer. Eftersøgnings- og redningsregion (Search and Rescue Region, SRR): Et afgrænset område, associeret med en redningscentral, inden for hvilket der udføres eftersøgnings- og redningstjenester. Ejer: Enhver, der i det danske nationalitetsregister er registreret som ejer eller ejere af et luftfartøj. Luftfartøj: En indretning, der bæres oppe i atmosfæren ved luftens påvirkning, bortset fra indretninger, der bæres oppe alene ved direkte luftpåvirkning på jordens overflade. Luftfartøjschef: Den pilot, der er udpeget af operatøren eller, ved privatflyvning, af luftfartøjets ejer til at have kommandoen over flyvningen, og som er pålagt ansvaret for flyvningens sikre gennemførelse. Lufttrafiktjenesteenhed: En fællesbetegnelse for flyvekontrolenhed, flyveinformationscentral, meldekontor for lufttrafiktjeneste og AFIS-enhed. Nød: En situation, hvori man trues af alvorlig og overhængende fare, og som kræver øjeblikkelig hjælp. Redningscentral (Rescue Coordination Centre, RCC): Enheden, som inden for en eftersøgnings- og redningsregion er ansvarlig for organiseringen af eftersøgnings- og redningstjeneste og for samordningen af eftersøgnings- og redningsaktioner inden for denne region. Anvendelsesområde Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om eftersøgning og redning på luftfartsområdet, herunder drift af redningscentraler og tilrettelæggelse og udførelse af eftersøgnings- og redningstjeneste inden for det område, hvor Danmark i henhold til internationale aftaler er forpligtet til at udøve eftersøgnings- og redningstjeneste i Grønlands eftersøgnings- og redningsregion (SRR Greenland). Generelt Eftersøgnings- og redningstjeneste skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse samt bestemmelserne i seneste udgave af ”SAR Grønland” nævnt i pkt. 1.7 i bilag 1, vedrørende organisation, samarbejde, forberedende foranstaltninger, planlægning og træning samt operative procedurer, som er fastsat af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, medmindre andet følger af denne bekendtgørelse. Ansvar Den, der har opnået tilladelse til at etablere og drive en redningscentral efter § 8, har ansvaret for, at etablering og drift af redningscentralen og udførelse af eftersøgnings- og redningstjeneste sker i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 5 og 6. Ejeren eller brugeren af et luftfartøj er ansvarlig for at overholde de forpligtelser, der følger af §§ 21 og 22. Luftfartøjschefen er ansvarlig for at overholde de forpligtelser, der følger af §§ 23-34. Eftersøgnings- og redningsenheden er ansvarlig for at overholde de forpligtelser, der følger af §§ 14, 16 og 17. Etablering og drift af redningscentral og udførelse af eftersøgnings- og redningstjeneste Etablering og drift af redningscentral Forsvarskommandoen skal sikre, at der til en hver tid er etableret og drives en redningscentral. Redningscentralen skal etableres og drives i overensstemmelse med §§ 9-13. Redningscentralen skal etableres i henhold til det referencedokument, der er nævnt i pkt. 1.7 i bilag 1, således at kravene i det referencedokument, der er nævnt i pkt. 1.6 i bilag 1, opfyldes. Redningscentralen skal drive eftersøgnings- og redningstjeneste som et beredskab døgnet rundt. Redningscentralen skal være bemandet med personel, som er uddannet og trænet til at udføre opgaver i relation til eftersøgnings- og redningstjeneste, herunder radiotelefonikommunikation på såvel dansk som engelsk. Redningscentralen skal til enhver tid have opdaterede oplysninger til brug for udførelsen af eftersøgnings- og redningstjeneste i dens ansvarsområde vedrørende: eftersøgnings- og redningsenheder og underredningscentraler, lufttrafiktjenesteenheder, kommunikationsmidler til brug for eftersøgnings- og redningsoperationer, adresser og telefonnumre til alle eftersøgnings- og redningsoperatører, eller deres udpegede repræsentanter, og andre offentlige og private ressourcer relevante for eftersøgning og redning, herunder hospitaler og transportfaciliteter. Redningscentralen skal udarbejde detaljerede instrukser for udførelsen af tjenesten inden for dens ansvarsområde. Udførelse af eftersøgnings- og redningstjeneste Eftersøgnings- og redningsenheder, som indgår i beredskabet, skal være placeret og udstyret til at udføre eftersøgnings- og redningsoperationer efter retningslinjerne i pkt. 1.7 i bilag 1. Den, der udfører eftersøgnings- og redningstjeneste ved en redningscentral, er omfattet af § 74 i luftfartsloven. Den, der indgår i en eftersøgnings- og redningsoperation, skal samarbejde med den myndighed, som efter § 136 i luftfartsloven er ansvarlig for efterforskning og udredning af en ulykke, og de, som har ansvaret for behandling af ofre for ulykken. Den myndighed eller eftersøgnings- og redningsenhed, der har grund til at tro, at et luftfartøj er i nød, skal straks videregive alt tilgængelig information herom til den relevante redningscentral. Kommunikation Kommunikation mellem redningscentraler Redningscentralen skal kommunikere på engelsk med udenlandske redningscentraler. Krav til kommunikationsmidler Redningscentralen skal være udstyret med tovejs kommunikationsmidler til såvel jord til jord-kommunikation som jord til luft-kommunikation. Kommunikationsmidlerne, jf. § 19, skal være udstyret med automatisk rekordering af kommunikationen. Krav til ejeren eller brugeren af et luftfartøj Ejeren eller brugeren af et luftfartøj skal til hver en tid føre en oversigt over nød- og redningsudstyr om bord på luftfartøjet. Oversigten skal på forlangende udleveres øjeblikkeligt til redningscentralen. Ejeren eller brugeren af et luftfartøj skal sikre, at der om bord på luftfartøjet til rådighed for luftfartøjschefen forefindes alle oplysninger i AIP Grønland, nævnt i pkt. 1.8 i bilag 1, og udsendte Notice to Airmen (NOTAM) vedrørende eftersøgnings- og redningstjeneste i det område luftfartøjet skal overflyve. Krav til luftfartøjschefen Formodning om nødsituation Når en luftfartøjschef har begrundet formodning om, at et andet luftfartøj eller et overfladefartøj befinder sig i en nødsituation, skal luftfartøjschefen omgående underrette lufttrafiktjenesteenheden inden for det pågældende område. Observation af ulykkestilfælde Når en luftfartøjschef observerer, at et andet luftfartøj eller et overfladefartøj er i nød, skal luftfartøjschefen, medmindre denne ikke er i stand hertil eller det på grund af omstændighederne må anses for urimeligt eller overflødigt, foretage følgende: Holde det nødstedte fartøj i sigte, indtil luftfartøjschefens nærværelse ikke længere er påkrævet, eller indtil denne ikke længere er i stand til at forblive i nærheden af det nødstedte fartøj. Bestemme det nødstedte fartøjs position. Afgive følgende oplysninger til redningscentralen eller lufttrafiktjenesteenheden: Type af fartøj i nød, registrering og tilstand. Fartøjets position angivet i bredde og længde eller i afstand og retvisende pejling fra et fremtrædende mærke på land eller sø eller fra et navigationshjælpemiddel. Tidspunkt for observation, angivet i timer og minutter, UTC. Antal personer, der er observeret. Hvorvidt personer er set forlade det nødstedte fartøj. Vejrforhold på ulykkesstedet. De overlevendes tilsyneladende fysiske tilstand. Tilsyneladende bedste adgangsvej. Handle efter redningscentralens eller lufttrafiktjenesteenhedens instruktioner. Hvis det første luftfartøj, der ankommer til ulykkesstedet, ikke er et eftersøgnings- og redningsluftfartøj, skal luftfartøjschefen for det først ankomne luftfartøj påtage sig ledelsen af andre luftfartøjer i området, indtil et eftersøgnings- og redningsluftfartøj ankommer. Hvis luftfartøjschefen for det først ankomne luftfartøj ikke kan etablere forbindelse til redningscentralen eller lufttrafiktjenesteenheden, skal luftfartøjschefen efter aftale overlevere ledelsen til et andet luftfartøj, der kan etablere en sådan forbindelse. Luftfartøjschefer, som ikke er en del af eftersøgnings- og redningstjenesten, skal i videst muligt omfang samarbejde med redningscentralen og yde enhver mulig assistance til overlevende fra ulykker. Opfangelse af nødopkald eller nødmelding Når et nødopkald eller en nødmelding opfanges af et luftfartøj, skal luftfartøjschefen på det pågældende luftfartøj: bekræfte modtagelsen af nødmeldingen overfor det nødstedte fartøj, registrere det nødstedte fartøjs position, hvis denne er angivet, tage pejlinger af udsendelsen, hvis dette er muligt, informere den relevante redningscentral eller lufttrafiktjenesteenhed om nødmeldingen og give al nødvendig information herom, og efter sit bedste skøn under afventning af instruktioner begive sig til den position, der er angivet i nødmeldingen. Signaler til overfladefartøjer Når det er nødvendigt for et luftfartøj at dirigere et overfladefartøj til det sted, hvor et luftfartøj eller et overfladefartøj er i nød, skal luftfartøjschefen sørge for, at luftfartøjet med alle til rådighed stående midler afgiver præcise instruktioner. Hvis radiokommunikation ikke kan etableres, anvendes procedurerne i §§ 29 og 30. Når det er nødvendigt for et luftfartøj at dirigere et overfladefartøj til det sted, hvor et luftfartøj eller et overfladefartøj er i nød, skal luftfartøjschefen i nedenstående rækkefølge udføre følgende manøvrer: Cirkle over overfladefartøjet mindst én gang. Krydse foran overfladefartøjet i lav højde og vippe med vingerne, hæve og sænke motoromdrejningerne eller ændre propellernes indgangsvinkel (pitch). Flyve i den retning, som overfladefartøjet ønskes dirigeret. Luftfartøjsmanøvrer, hvor luftfartøjet krydser bagom overfladefartøjet i lav højde og vipper med vingerne, hæver og sænker motoromdrejningerne eller ændrer propellernes indgangsvinkel (pitch), betyder, at assistance fra overfladefartøjet ikke længere er påkrævet. Signaler fra luftfartøjer til nødstedte eller eftersøgningspatruljer på jorden Når det er nødvendigt for et luftfartøj at give oplysninger til nødstedte eller eftersøgningspatruljer på jorden, og tovejs radioforbindelse ikke står til rådighed, skal luftfartøjschefen så vidt muligt sørge for at afgive oplysningerne ved, at der fra luftfartøjet nedkastes en meddelelse eller kommunikationsudstyr, som vil gøre det muligt at etablere direkte forbindelse. Når et fra jorden afgivet signal er forstået, skal luftfartøjschefen forsøge at kvittere for dette ved at vippe med planerne eller i mørke ved at tænde og slukke luftfartøjets landings- eller navigationslys to gange. Når et fra jorden afgivet signal ikke er forstået, skal de nødstedte eller eftersøgningspatruljen underrettes herom ved en direkte meddelelse. Hvis denne fremgangsmåde ikke er mulig, skal manglende afgivelse af signaler efter § 32 tilkendegive, at meddelelsen ikke er forstået. Signaler fra nødstedte og redningspatruljer på jorden til luftfartøjer Luftfartøjschefen skal kunne forstå betydningen af signalerne i skema 1 og 2 i bilag 2. Klageadgang Afgørelser truffet af Forsvarskommandoen efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Kriminalretligt ansvar Medmindre en mere indgribende foranstaltning er forskyldt efter anden lovgivning, idømmes den, der overtræder § 14 og §§ 16-22 bøde. Efter § 149, stk. 8, i luftfartsloven idømmes den, der overtræder §§ 23-27, bøde eller anstaltsanbringelse i indtil to år. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) kriminalretligt ansvar efter reglerne i kriminallovens kapitel 5 om kriminalretligt ansvar for juridiske personer. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2021. Referencedokumenter 1.1 ICAO Annex 10, Aeronautical Telecommunications Volume I, II og III, seneste udgave. 1.2 ICAO Annex 12, Search and Rescue, seneste udgave. 1.3 ICAO Annex 19, Safety Management, seneste udgave. 1.4 ICAO Doc 9731-AN/958, International Aeronautical and Maritime Search and Rescue Manual (IAMSAR), Volume I, II og III, seneste udgave. 1.5 BL 7-10, Bestemmelser om definitioner vedrørende lufttrafiktjeneste. 1.6 ”Mål- og resultatkrav for redningstjenesten i Grønland”, seneste udgave. 1.7 ”SAR Grønland” udgivet af Skibs- og Luftfartens Redningsråd, seneste udgave. 1.8 AIP Danmark, AIP Færøerne og AIP Grønland, GEN 3.6. 1.9 Det dokument, der er nævnt i pkt. 1.5, findes på Retsinformations hjemmeside www.retsinformation.dk og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside www.tbst.dk. Det dokument, der er nævnt i pkt. 1.7, findes på Forsvarets hjemmeside www.forsvaret.dk. De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.8, kan findes på Naviairs hjemmeside www.aim.naviair.dk. De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.1 - 1.4 kan fås ved henvendelse til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Carsten Nierburhs gade 43 1577 København V Tel. : 7221 8800 E-post: info@tbst.dk Signaler Skema 1 Signaler fra nødstedte på jorden til luftfartøjer Nr. Meddelelse Signal 1 Behøver hjælp V 2 Behøver lægehjælp X 3 Nej eller benægtende N 4 Ja eller bekræftende Y 5 Forsætter i denne retning Skema 2 Signaler fra redningspatruljer på jorden til luftfartøjer Nr. Meddelelse Signal 1 Opgave udført LLL 2 Alle ombordværende fundet LL 3 Kun en del af ombordværende fundet ++ 4 Kan ikke fortsætte. Vender tilbage til basen XX 5 Vi har delt os op i 2 grupper, som fortsætter i de angivne retninger 6 Har fået oplysninger om, at luftfartøjet finders i denne retning 7 Ikke fundet noget. Fortsætter med at søge NN Når signalerne i skema 1 og 2 anvendes, har de den betydning, der er anført deri, og følgende anvisninger bør af nødstedte og redningspatruljer så vidt muligt følges ved anvendelsen af signalerne: a. Form signalerne med de til rådighed stående midler. Nogle af de metoder, der i almindelighed kan benyttes af de nødstedte, er anvendelse af tøjstrimler, faldskærmsstof, træstykker, sten og lignende, ligesom overfladen kan trampes til eller overhældes med olie, osv. b. Giv signalerne en størrelse af mindst 2,5 m. c. Sørg for, at signalerne udlægges nøjagtig som beskrevet for at undgå forveksling med andre signaler. d. Sørg for at danne så stor farvekontrast som muligt mellem det anvendte materiale og baggrunden. e. Udnyt enhver mulighed for at tiltrække opmærksomheden ved hjælp af andre midler, såsom radio, nødblus, røg eller lysreflekser.