Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige I bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige, som ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 10. juni 2020 og bekendtgørelse nr. 1600 af 10. november 2020, foretages følgende ændringer: Indledningen affattes således: I medfør af § 4, stk. 1, i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 16. februar 2015, § 91, stk. 3, og § 92, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, § 5, stk. 2, i lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden, som ændret ved lov nr. 739 af 25. juni 2014, § 997, stk. 2, 2. pkt., § 1013, stk. 4, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, § 1, stk. 1, 2. pkt., § 2, stk. 1, 1. pkt., og stk. 13, § 3, stk. 8, 1. og 3. pkt., § 4, stk. 13, § 5, stk. 2 og 3, § 6, 3. pkt., § 6 a, stk. 4, § 7, stk. 4, § 9 a, stk. 7, § 9 b, stk. 2, § 10, stk. 3, 5. og 6. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 10 a, stk. 2, § 12, stk. 3, § 14, stk. 2, § 16, stk. 6, § 17, stk. 3, §§ 18 b og 18 c, § 18 j, stk. 7, og § 18 l, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 1332 af 16. juni 2021, som ændret ved lov nr. 1239 af 11. juni 2021, § 5, stk. 4, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 332 af 1. marts 2021, og § 35, stk. 3, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes: I § 7, stk. 1, 5. pkt., indsættes efter »opskrives«: », jf. dog 6. pkt«, og efter 5. pkt. indsættes som nyt punktum: Hvis en opskrivning har til formål at annullere en nedskrivning, der blev foretaget, mens fordringen var registreret i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, og opskrivningen foretages efter overførslen af fordringen fra det andet inddrivelsessystem, anses opskrivningsfordringen i alle tilfælde for at være modtaget ved registreringen i modtagelsessystemet, jf. 3. pkt. I § 7, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »restanceinddrivelsesmyndigheden«: », jf. dog 2. og 3. pkt«, og som 3. pkt. indsættes: Er opskrivningen sket i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer end det, hvor fordringen er registreret ved modtagelsen af meddelelsen om nedskrivningen, sker nedskrivningen først på den del af fordringen, som først er overført til det system, hvor fordringen er registreret, og dernæst på eventuelle opskrivningsfordringer og med den virkningsdato, der er oplyst af fordringshaveren eller den, der på vegne af denne opkræver fordringen, medmindre restanceinddrivelsesmyndigheden har valgt at tillægge nedskrivningen virkning fra dagen for modtagelsen af meddelelsen om nedskrivning eller en dag i umiddelbar forlængelse heraf. § 7, stk. 4, affattes således: § 4, stk. 5 og 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige anvendes alene på et overskydende beløb, når hele den fordring, som det overskydende beløb vedrører, inklusive renter, der er beregnet af restanceinddrivelsesmyndigheden, mens hovedfordringen aktuelt er under inddrivelse, er blevet dækket. Er hele fordringen inklusive renter som nævnt i 1. pkt. på tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens anvendelse af et overskydende beløb ikke dækket, anvendes det overskydende beløb først til dækning på den resterende del af fordringen inklusive renter som nævnt i 1. pkt. I § 7 indsættes som stk. 6: Renter af en udbetaling, som er blevet anvendt til modregning sammen med udbetalingen, anses ved dækningen af de fordringer, der blev dækket ved denne modregning, at være anvendt forholdsmæssigt, hvis udbetalingen senere genopstår som et overskydende beløb, og der i den forbindelse skal beregnes rente af det overskydende beløb i medfør af § 4, stk. 7, nr. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I § 41, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: Det samme skal en klage over Skatteforvaltningens afgørelser om modregning med fordringer under opkrævning, når modregningen gennemføres på baggrund af en beslutning, der træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden. I § 42, stk. 1. 1. pkt., indsættes efter »klage«: », jf. § 41, stk. 1, 1. og 2. pkt.,«. I § 44 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Restanceinddrivelsesmyndigheden er i forbindelse med meddelelsen om en afgørelse eller beslutning om modregning ikke forpligtet til at oplyse skyldneren om, at der ved modregningen kan være sket en fravigelse af rækkefølgen for dækning af fordringer, eller at der efter modregningen vil kunne blive foretaget en ompostering af renter og hovedkrav, i tilfælde af at hovedstolen skal nedjusteres, eller at der i gældsopgørelsen kan være udækkede renter vedrørende hovedkravet, selv om hovedkravet er blevet dækket ved modregningen. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. Efter § 46 indsættes før overskriften før § 47: Hvis automatisk modregning i en bestemt type af udbetaling ikke fuldt ud understøttes af et inddrivelsessystem, kan restanceinddrivelsesmyndigheden undlade at anvende en udbetaling af denne type til modregning i det pågældende system. Restanceinddrivelsesmyndigheden offentliggør kvartalsvist en liste over de udbetalingstyper, for hvilke automatisk modregning fuldt ud understøttes af det enkelte inddrivelsessystem. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at der helt eller delvist ikke skal ske modregning i en udbetaling, selv om den er af en type, der er omfattet af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte liste, hvis modregningen ikke kan gennemføres uden manuel sagsbehandling, og det under hensyntagen til tilrettelæggelsen af restanceinddrivelsesmyndighedens drift, udbetalingsfristen, fordringernes beløb eller kompleksiteten af den nødvendige sagsbehandling findes hensigtsmæssigt. § 47, nr. 2, 4. og 5. pkt., ophæves , og i 11. pkt., der bliver 9. pkt., ændres »bekendtgørelsens § 49, nr. 1« til: »§ 18 j, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige«. § 48 ophæves. § 49, nr. 1, affattes således: Opstår der i forbindelse med inddrivelsen af en fordring, der er registreret i DMI, et overskydende beløb, herunder ved nedskrivning eller annullation af overdragelsen af en allerede helt eller delvis dækket fordring, overføres det overskydende beløb til en korrektionspulje. Beløbet i korrektionspuljen udlignes senest ved udløbet af hver kalendermåned ved modregning med fordringer, der er under inddrivelse i DMI, eller fordringer under opkrævning, hvis det efter gældende regler er muligt. Er beløbet i korrektionspuljen under 50 kr., udlignes dog kun én gang om året. Hvis der efter modregning i medfør af 2. pkt. fortsat er et overskydende beløb, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, om beløbet skal udbetales eller anvendes til modregning med fordringer i andre systemer. I § 50, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum: Er den anden gæld, jf. 2. pkt., registreret i DMI, gælder dog § 18 j, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I § 50, stk. 4, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »denne rækkefølge« til: »den i 1. pkt. nævnte rækkefølge«. I § 50, stk. 5, 1. pkt., ændres »rækkefølgen for dækning af fordringer, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige« til: »rækkefølgen, der efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige eller efter regler i anden lovgivning skal anvendes ved dækning af fordringer«. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2021.