Bekendtgørelse om Vækstfondens grønne matchfinansieringsordning

Bekendtgørelse om Vækstfondens grønne matchfinansieringsordning Bekendtgørelse om Vækstfondens grønne matchfinansieringsordning I medfør af § 9 i lov nr. 691 af 8. juni 2018 om Vækstfonden fastsættes: Bekendtgørelsen finder anvendelse for Vækstfondens grønne matchfinansieringsordning. Finansieringsrammen i den grønne matchfinansieringsordning består af en tabsramme samt en statsgaranteret låneramme. Vækstfonden hæfter for eventuelle tab, der ligger ud over den afsatte tabsramme. Formål Finansiering ved anvendelsen af midler under den grønne matchfinansieringsordning skal have til formål at fremme national og global grøn omstilling, herunder udvikling og udbredelse af nye teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse af energi mv. og fremme af global eksport af grøn teknologi, eksempelvis inden for vind og energieffektiviseringsløsninger. Finansieringen skal bidrage til opfyldelse af Parisaftalens temperaturmål samt realisering af nationale klimamål og dermed tiltag, der reducerer belastningen for klima, natur og miljø, herunder tiltag rettet mod vandknaphed, fødevaremangel og bæredygtig fødevareproduktion. Ved udvælgelsen af projekter og initiativer, der bidrager til den nationale og globale grønne omstilling, og som kan finansieres af Vækstfonden i medfør af denne bekendtgørelse, jf. stk. 1, foretager Vækstfonden en samlet vurdering af det kommercielle og det omstillingsmæssige potentiale af det enkelte projekt eller initiativ. Til brug for denne vurdering inddrager Vækstfonden dels EU’s klassificeringssystem (taksonomi) for bæredygtige økonomiske investeringer og dels andre vurderingsprincipper og kriterier af relevans for vurderingen af projektet eller initiativets potentiale til at bidrage til den grønne omstilling. De nærmere kriterier for vurderingen af det omstillingsmæssige potentiale skal følge Politik for finansiering/investering omfattet af Danmarks Grønne Fremtidsfond , idet anvendelsen heraf dog skal ske under hensyntagen til at målgruppen for den grønne matchfinansieringsordning er virksomheder i den tidlige udviklingsfase. Hvor der er tale om investeringer sammen med business angels, venturefonde mv., skal Vækstfonden som led i due diligenceprocessen betrygges i, at pågældende kan spille en central rolle i fremme af virksomheder og projekter i henhold til Politik for finansiering/investering omfattet af Danmarks Grønne Fremtidsfond, ligeledes under hensyntagen til udviklingsfasen for de virksomheder og projekter, som den pågældende investor påtænker at investere i. Rammer for den grønne matchfinansieringsordning Vækstfonden kan anvende finansieringsrammen til investeringer i form af lån, herunder lån med egenkapitallignende egenskaber og konvertible lån. Matchfinansieringsordningen kan anvendes på følgende måder: En matchlånefacilitet, hvor der ydes lån til virksomheder, som godkendte business angels selv investerer i. Vækstfonden godkender, hvilke business angels der kan få adgang til lånefaciliteten. Lånefaciliteten kan benyttes såfremt de godkendte business angels og den virksomhed, som den godkendte business angel investerer i, vælger dette, og kan således ydes uden godkendelse af den enkelte virksomhed i Vækstfonden. Et konvertibelt låneprodukt, der målrettes ventureegnede virksomheder med stort værdipotentiale, men som fortsat er i den tidlige udviklingsfase. Lånet skal bidrage til at modne danske ventureegnede virksomheder til senere stadie egenkapitalfinansiering. Vækstfonden matcher privat finansiering fra business angels, venturefonde mv. Et tidligt låneprodukt målrettet virksomheder i den tidlige udviklingsfase, som er kommercielt attraktive og som forventes at kunne komme til at udgøre en solid vækstvirksomhed, men som ikke har venturepotentiale. Vækstfonden matcher privat finansiering fra business angels, venturefonde mv. Der stilles følgende krav til virksomhederne, der får et af ovenstående lån: Matchlån ydes til videnbaserede iværksættervirksomheder. Ved iværksættervirksomheder forstås unoterede, små virksomheder i de første fem år efter deres registrering. Ved videnbaseret forstås, at virksomhedernes aktiviteter i høj grad er baseret på forskning, innovation eller udviklingsaktiviteter, som defineret i Frascati- eller Oslo-manualen. Virksomheden må ikke være dannet ved fusion og må ikke have udloddet overskud. Det stilles følgende krav i forbindelse med långivning: Matchlån matches med privat kapital fra fx business angels, venturefonde mv., så den samlede portefølje af matchlån som minimum matches 1:1 af privat kapital. Privat kapital er kapital fra private investorer, så som business angels, venturefonde mv. i form af egenkapital og lån med egenkapitallignende egenskaber samt lån, herunder konvertible lån, fra andre långivere end pengeinstitutter eller realkreditinstitutter. Den maksimale størrelse for Vækstfondens lån under den grønne matchfinansieringsordning er 7.500.000 kr. pr. selskab. Lånene skal have en løbetid på maksimalt 10 år. Lån under den grønne matchfinansieringsordning skal ydes inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler, herunder reglerne for etableringsstøtte i EU’s forordning om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108. Erhvervsministeriet forestår indberetningen af støtteordninger til EU-Kommissionen. Tilsyn og revision Erhvervsministeriet fører tilsyn med Vækstfondens grønne matchfinansieringsordning som del af det almindelige tilsyn med Vækstfonden. Vækstfondens grønne matchfinansieringsordning skal indgå i Vækstfondens årsrapport, der revideres. Vækstfonden skal i deres regnskabssystemer holde separat regnskab for Vækstfondens grønne matchfinansieringsordning, så der kan aflægges separat regnskab herfor, såfremt Erhvervsministeriet ønsker det. Vækstfonden har pligt til at holde erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold, herunder væsentlige afvigelser fra den forventede udvikling i den grønne matchfinansieringsordning. Rigsrevisor har, jf. Rigsrevisorlovens § 4, adgang til gennemgang af Vækstfondens regnskaber. Administration Vækstfondens administrationsomkostninger afholdes inden for rammerne af tabsrammen og afkastet på investeringerne. Vækstfonden skal løbende koordinere deres tidlige fase indsats med Innovationsfonden samt have en tæt kobling til de relevante vidensinstitutioner. Efterregulering Når finansieringsrammen til den grønne matchfinansieringsordning er opbrugt, skal der senest 6 måneder efter laves en delvis opgørelse over ordningen. En eventuel andel af tabsrammen, som ikke er anvendt eller deponeret til forventede fremtidige tab, tilbagebetales til staten. Der laves en endelig opgørelse over den grønne matchfinansieringsordning senest 10 år efter ordningens ophør. Tabsrammer, der ikke ender med at blive modsvaret af tilsvarende tab, tilbageføres til staten, når ordningen opgøres endeligt. Når tabsrammen til den grønne matchfinansieringsordning er opbrugt, kan der ikke optages yderligere statsgaranterede lån. Eksisterende statsgaranterede lån kan refinansieres i låneporteføljens løbetid. Den statsgaranterede låneramme skal nedskrives i takt med, at låneporteføljerne løbende afvikles, og ophører senest 10 år efter tabsrammen ophør. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. oktober 2021. Bekendtgørelse nr. 1685 af 25. november 2020 om Vækstfondens grønne matchfinansieringsordning ophæves.