Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer

Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF, EU-Tidende 2014, L 127, side 51. Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF, EU-Tidende 2014, L 127, side 51. I medfør af § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 2, § 1 e, § 2, stk. 1, § 4, stk. 1, 2 og 4 og § 13, stk. 4, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012, som ændret ved lov nr. 385 af 27. april 2016, lov nr. 1437 af 17. december 2019, lov nr. 1063 af 30. juni 2020 og lov nr. 2097 af 25. november 2021, og § 70, stk. 3, 1. pkt., § 118, stk. 13, 1. pkt., og § 124 q i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, og § 5 i bekendtgørelse nr. 1520 af 13. december 2019 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang: Almindelige bestemmelser Godkendelsespligt m.v. Bil, motorcykel og knallert skal være typegodkendt eller godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Det samme gælder påhængs- og sættevogn til bil og motorcykel samt campingvogn. Bil og påhængskøretøj til bil kan endvidere individuelt EU-godkendes. Traktor, bortset fra dem, der er nævnt i § 3 i lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020, registreringspligtigt motorredskab og registreringspligtigt påhængskøretøj til disse samt andet registreringspligtigt påhængsredskab og blokvogn skal være typegodkendt eller godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Bekendtgørelsens regler om registreringspligtige og registrerede køretøjer gælder også for godkendelsespligtige og godkendte traktorer, jf. § 4 i lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020. Ved typegodkendelsen eller godkendelsen attesteres, at køretøjet opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858. Myndigheder m.v. Færdselsstyrelsen Færdselsstyrelsen fører tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder i relation til reglerne om syn af køretøjer og fungerer som klageinstans for afgørelser truffet af disse virksomheder. Færdselsstyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om gennemførelse og administration af reglerne i denne bekendtgørelse. Synsvirksomheder Synsvirksomhederne foretager syn af køretøjer. Synsvirksomhederne undersøger, om køretøjerne er i forskriftsmæssig stand og opfylder lovgivningens krav. Undersøgelsernes formål er især kontrol af de dele af køretøjet, der har væsentlig betydning for færdselssikkerheden og miljøet. Synsvirksomhederne kan tillige foretage omsyn af køretøjer, jf.

§ 4. Det kræver tilladelse fra Færdselsstyrelsen at foretage syn af køretøjer, jf. § 5, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer. Omsynsvirksomheder Omsynsvirksomhederne foretager omsyn af køretøjer. Ved omsyn forstås en teknisk kontrol af, om de ved syn konstaterede fejl ved et køretøj er udbedret. Det kræver tilladelse fra Færdselsstyrelsen at foretage omsyn af køretøjer, jf. § 5, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer. Køretøjsregisteret Registrering af køretøjer sker i et for hele landet fælles register (Køretøjsregisteret), der indeholder oplysninger om hvert enkelt køretøj, herunder om indkaldelse til syn og godkendelse ved syn. Motorstyrelsen forvalter Køretøjsregisteret. Motorstyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om gennemførelse og administration af reglerne i §§ 65 og 67. Forsvarets køretøjer Forsvarsministeren fastsætter regler om kontrol af forsvarets køretøjer, jf. § 4, stk. 5, i lov om godkendelse og syn af køretøjer. Typegodkendelse m.v. Godkendelsesarter m.v. Færdselsstyrelsen udsteder EU-typegodkendelser af ubegrænsede og små serier af nye køretøjer, national typegodkendelse af små serier af nye køretøjer og individuelle EU-godkendelser af visse nye køretøjer i henhold til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse om godkendelse af nye motorkøretøjer m.v. Bekendtgørelse om godkendelse af nye to- eller trehjulede køretøjer m.v. Bekendtgørelse om godkendelse af nye landbrugs- og skovbrugstraktorer m.v. Et nyt registreringspligtigt køretøj kan tages i brug uden syn på grundlag af den tilhørende EU-typeattest, EF-typegodkendelsesattest eller national typeattest for komplet eller færdiggjort komplet køretøj eller den individuelle EU-godkendelse. Stk. 2 gælder dog ikke for et nyt registreringspligtigt køretøj produceret efter en national godkendelsesordning fra et andet land end Danmark. Færdselsstyrelsen udsteder desuden godkendelseserklæringer, der omfatter et enkelt køretøj eller chassis, hvor det færdigopbyggede køretøj skal synes inden ibrugtagning. Syn og ibrugtagning uden typegodkendelse Følgende registreringspligtige køretøjer kan synes og tages i brug uden forudgående godkendelse: Personbiler til højst 9 personer, føreren medregnet. Varebiler (tilladt totalvægt på højst 3.500 kg). Motorcykler. Stor knallert. Traktorer. Motorredskaber. Påhængs- og campingvogne, som er forsynet med påløbsbremser eller ikke er forsynet med bremser. Påhængsvogne til traktorer og motorredskaber. Andre påhængsredskaber end campingvogne. En lille knallert, der er EF-typegodkendt, kan synes uden anden forudgående godkendelse på grundlag af en gyldig EF-overensstemmelsesattest, der dokumenterer en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen. For knallert omfattet af stk. 1, der er taget i brug inden den 1. juli 2006, skal synsrapport, hvoraf det fremgår, at knallerten er ikke-registreringspligtig, medbringes under kørsel. Ibrugtagning uden syn En lille knallert, der er EF-typegodkendt og taget i brug inden den 1. juli 2006, kan fortsat anvendes uden forudgående syn, hvis den er EF-typegodkendt med en motoreffekt på højst 1 kW, en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 25 km i timen og pedaler. Godkendelsesgrundlag Godkendelser udstedes efter ansøgning. Færdselsstyrelsen kan efter anmeldelse udstede godkendelse af køretøjer, hvortil dele af køretøjet i forvejen er godkendt i henhold til nærmere bestemte ECE-regulativer eller EF-direktiver. Før godkendelse efter ansøgning kan køretøjet (chassiset) kræves indleveret til forudgående undersøgelse hos en synsvirksomhed, eventuelt belastet. På tilsvarende måde kan dele af et køretøj kræves undersøgt af en godkendt prøvningsinstans, jf. bekendtgørelse om godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område. Udgifterne hertil betales af ansøgeren. Godkendelse efter anmeldelse kan udstedes uden de i stk. 2 nævnte forudgående undersøgelser, medmindre der er grund til at antage, at køretøjet ikke opfylder kravene til køretøjers indretning og udstyr. Færdselsstyrelsen bestemmer, hvilke oplysninger der skal gives, samt hvilken dokumentation i form af tegninger, godkendelser, erklæringer m.v., der skal vedlægges en ansøgning eller anmeldelse efter stk. 1. Enhver ikke uvæsentlig ændring i et godkendt køretøjs (chassis) konstruktion, indretning eller udstyr, der medfører, at de pågældende køretøjer ikke længere er i overensstemmelse med godkendelsen, skal godkendes af Færdselsstyrelsen, som kan udstede en ny godkendelse, inden det ændrede køretøj (chassis) kan tages i brug. Kontrol Færdselsstyrelsen foretager stikprøvevis kontrol med køretøjer, der er godkendt uden forudgående undersøgelse, jf. § 11, stk. 2 og 3. Godkendelsesindehaveren kan tilsiges til at indlevere et eksemplar af køretøjstypen til Færdselsstyrelsen eller en synsvirksomhed, eventuelt belastet. Hvis der ikke indleveres et eksemplar til undersøgelse, efter at Færdselsstyrelsen har erindret godkendelsesindehaveren om tilsigelsen, kan Færdselsstyrelsen tilbagekalde godkendelsen. Hvis det ved kontrol som nævnt i stk. 1 konstateres, at køretøjstypen ikke er i overensstemmelse med godkendelsen med hensyn til konstruktion, indretning og udstyr eller i øvrigt ikke efter klargøring vil opfylde gældende krav til køretøjers indretning og udstyr, kan Færdselsstyrelsen tilbagekalde godkendelsen og bestemme, at godkendelsesindehaveren i en periode fra 2-6 måneder eller indtil videre ikke kan opnå godkendelse uden forudgående undersøgelse af køretøjstypen. Trykning af godkendelser Færdselsstyrelsen sørger for trykning af det nødvendige antal eksemplarer af godkendelsen eller offentliggør disse på styrelsens hjemmeside, www.fstyr.dk. Udgifterne til trykning betales af godkendelsesindehaveren. Færdselsstyrelsen kan tillade, at godkendelsesindehaveren sørger for trykning af typeattester. Typegodkendelse og godkendelseserklæring Tidligere udstedte typegodkendelser er gyldige indtil følgende datoer: Lastbiler: 29. oktober 2012. Påhængs- og sættevogne: 29. oktober 2012. Fra de i stk. 1 nævnte datoer kan de nævnte fabriksnye køretøjer ikke godkendes ved syn på grundlag af typegodkendelse. Følgende køretøjer skal godkendes ved udstedelse af en godkendelseserklæring, medmindre der køretøjet er EU-typegodkendt som komplet eller færdiggjort komplet køretøj eller individuelt EU-godkendt, jf. § 7, stk. 1: Personbiler til flere end 9 personer, føreren medregnet. Lastbiler (tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg). Påhængsvogne til biler, hvis påhængsvognene er forsynet med andre bremser end påløbsbremser. Sættevogne. Campingvogne, som er forsynet med andre bremser end påløbsbremser. Brugte køretøjer Brugte køretøjer, der ikke tidligere har været registreret her i landet, og som har været registreret i mindst 3 måneder i udlandet, kan dog synes og tages i brug uden godkendelseserklæring, hvis det pågældende køretøj er i nøje overensstemmelse med en tidligere udstedt standardtypegodkendelse, anmeldt EF-typegodkendelse, EU-typegodkendelse eller individuel EU-godkendelse. Det samme gælder for køretøjer, der tidligere har været registreret efter de særlige regler om forsvarets eller redningsberedskabets køretøjer. EF-typegodkendte køretøjer EF-typegodkendelse af registreringspligtige køretøjer, der ønskes taget i brug uden syn, skal anmeldes til Motorstyrelsen, jf. dog

§ 10. I øvrigt finder reglerne i §§ 13 og 31 om proceduren for ibrugtagning tilsvarende anvendelse ved EF-typegodkendte, registreringspligtige køretøjer. Anmeldelse til Motorstyrelsen foretages af fabrikanten eller dennes repræsentant i Køretøjsregisteret på grundlag af EF-overensstemmelsesattest. Med et EF-typegodkendt køretøj skal følge en gyldig EF-overensstemmelsesattest. Ved fremstilling til syn må fabrikantens erklæring på EF-overensstemmelsesattesten ikke være over 1 år gammel, medmindre attestens fortsatte gyldighed er bekræftet ved supplerende erklæring fra fabrikanten eller dennes repræsentant. Pligt til syn Køretøjer, der ikke tidligere har været registreret her i landet Ethvert registreringspligtigt køretøj, der ikke tidligere har været registreret her i landet, samt køretøjer, der har været registreret til forsvaret eller redningsberedskabet, skal fremstilles til syn og godkendes inden køretøjet tages i brug. Et fabriksnyt køretøj kræves ikke godkendt ved syn inden ibrugtagning, såfremt køretøjet er EU-typegodkendt komplet eller færdiggjort komplet eller individuelt EU-godkendt. Følgende køretøjer skal dog altid fremstilles til syn, medmindre godkendelsen omfatter køretøjets anvendelse: Køretøjer, som på ikke uvæsentlig måde afviger fra godkendelsen med hensyn til konstruktion, indretning og udstyr. Køretøjer, som ønskes anvendt til øvelseskørsel, slæbning, eller udrykningskørsel. Køretøjer, som ønskes anvendt til erhvervsmæssig persontransport i henhold til tilladelse efter taxiloven til taxikørsel, limousinekørsel, eller kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører med hjemmel i lov. Køretøjer, som ønskes anvendt til ambulancekørsel eller buskørsel, herunder rutekørsel. Køretøjer, der tidligere har været registreret her i landet Et registreringspligtigt køretøj, der har været afmeldt i mere end 1 år eller senest har været registreret i udlandet, skal fremstilles til syn og godkendes, inden det tages i brug. En afmeldt knallert skal dog kun synes og godkendes, inden den tages i brug, i de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 3-6. Et køretøj, der er underkastet periodisk syn, og som har været afmeldt i højst 1 år, skal synes, hvis det er omfattet af § 56, stk. 1, registreret første gang for mere end 1 år siden og senest synet og godkendt for mere end 1 år siden, § 56, stk. 2, registreret første gang for mere end 2 år siden og senest synet og godkendt for mere end 2 år siden, § 56, stk. 3, registreret første gang for mere end 4 år siden og senest synet og godkendt for mere end 2 år siden, eller § 56, stk. 4, registreret første gang for mere end 35 år siden og senest synet og godkendt for mere end 8 år siden. Et køretøj, der ikke er underkastet periodisk syn, og som har været afmeldt i højst 1 år, skal synes, hvis køretøjet er registreret første gang for mellem 5 og 10 år siden og senest synet og godkendt for mere end 2 år siden, køretøjet er registreret første gang for mere end 10 år siden og senest synet og godkendt for mere end 1 år siden, der på køretøjet er foretaget ændringer, der medfører synspligt for et registreret køretøj, jf. §§ 21-23, en synsvirksomhed har udstedt synsresultatet »Køretøjet er ikke godkendt«, jf. § 53, stk. 2, politiet ved en undersøgelse i medfør af færdselslovens § 77, stk. 1, har konstateret fejl ved køretøjet, der ville danne grundlag for indkaldelse til syn i medfør af § 2, stk. 2, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, eller køretøjets afmelding skyldes, at nummerpladerne er fjernet på grund af fejl ved køretøjet. Ved beregningen af de i stk. 2-3 nævnte frister lægges den seneste registreringsattests eller synsrapports oplysninger til grund. Køretøjet kræves ikke synet, hvis afmelding sker samtidig med anmeldelse til registrering for samme ejer (bruger). Ejerskifte (brugerskifte) Når et registreret køretøj skifter ejer (bruger), har den nye ejer (bruger) pligt til snarest muligt og senest inden 3 uger efter ejerskiftet (brugerskiftet) at fremstille køretøjet til syn og få det godkendt, når dette følger af stk. 2-5, medmindre køretøjet afmeldes forinden. Ejerskifte (brugerskifte) kan ikke finde sted, hvis fristen for et indkaldt periodisk syn af køretøjet er overskredet. Et køretøj, der er underkastet periodisk syn, skal synes og godkendes, hvis det er omfattet af § 56, stk. 1, registreret første gang for mere end 1 år siden og senest synet og godkendt for mere end 1 år siden, § 56, stk. 2, registreret første gang for mere end 2 år siden og senest synet og godkendt for mere end 2 år siden, § 56, stk. 3, registreret første gang for mere end 4 år siden og senest synet og godkendt for mere end 2 år siden, eller § 56, stk. 4, registreret første gang for mere end 35 år siden og senest synet og godkendt for mere end 8 år siden. Et køretøj, der ikke er underkastet periodisk syn, skal bortset fra knallert synes og godkendes, hvis køretøjet er registreret første gang for mellem 5 og 10 år siden og senest synet og godkendt for mere end 2 år siden, eller køretøjet er registreret første gang for mere end 10 år siden og senest synet og godkendt for mere end 1 år siden. De i stk. 4 nævnte køretøjer kræves ikke synet, hvis ejerskifte (brugerskifte) sker mellem ægtefæller eller registrerede partnere, en ægtefælle/registreret partner efter den anden ægtefælles/registrerede partners død eller i tilfælde af skilsmisse eller separation overtager et køretøj, der er registreret i den anden ægtefælles / registrerede partners navn, en person overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, hvis den fælles bopæl har bestået de sidste fem år, en person ved dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i afdødes navn, hvis vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år før dødsfaldet, eller en person ved ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes navn, hvis den fælles bopæl har bestået de sidste fem år før samlivsophævelsen. Ændret indretning og udstyr m.v. Hvis et registreringspligtigt køretøjs indretning og udstyr er ændret, har køretøjets ejer (bruger) pligt til at fremstille det ændrede køretøj til syn og få det godkendt, inden det tages i brug, ved konstruktive ændringer af køretøjets styreapparat, bremser, motor eller bærende konstruktion, ved montering eller ændring af tilkoblingsanordning, herunder til sidevogn til tohjulet motorcykel, jf. dog stk. 4, hvis køretøjets køreklare vægt eller egenvægt ændres med mere end 50 kg, eller ved andre ændringer af registrerede tekniske data. Det samme gælder, hvis ændringer i køretøjets køreklare vægt eller egenvægt på 50 kg eller derunder ønskes registreret, eller ved ændring af køretøjets tilladte vægte bortset fra nedsættelse af »påhængskøretøjs største totalvægt m/bremser«, jf. bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg. Hvis et køretøj er godkendelsespligtigt efter reglerne i § 15, og der er foretaget konstruktive ændringer af køretøjets styreapparat, bremser, motor, bærende konstruktion eller tilkoblingsanordning på påhængskøretøj, skal køretøjet inden fremstilling til syn være godkendt på ny ved udstedelse af en godkendelseserklæring, medmindre køretøjet er i nøje overensstemmelse med en tidligere udstedt standardtypegodkendelse, anmeldt EF-typegodkendelse eller typegodkendelse. Biler med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg, der monteres med tilkoblingsanordning, jf. bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg, skal dog ikke fremstilles til syn, hvis anmeldelsen til registrering foretages højst 8 år efter bilens første registrering. Ændret art og anvendelse Hvis et registreringspligtigt køretøjs art er ændret, har køretøjets ejer (bruger) pligt til at fremstille køretøjet til syn og få det godkendt, inden det tages i brug. Hvis køretøjets anvendelse er ændret, har køretøjets ejer (bruger) pligt til at fremstille køretøjet til syn og få det godkendt, inden det tages i brug til: Erhvervsmæssig persontransport i henhold til tilladelse efter taxiloven til taxikørsel, limousinekørsel, eller kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører med hjemmel i lov. Ambulancekørsel. Buskørsel, herunder rutekørsel. Udlejning uden fører. Øvelseskørsel. Slæbning (kun for bjærgningskøretøj). Udrykningskørsel, jf. dog stk. 3. Kravet om syn af udrykningskøretøjer gælder ikke for motorkøretøjer, der tilhører politiet og normalt anvendes til kontrolkørsel og lignende formål og kun undtagelsesvis til udrykningskørsel. Benyttelse til særlig transport Et køretøj skal, i det omfang det kræves i nedenstående bekendtgørelser, fremstilles til syn og godkendes, inden det benyttes til transport af farligt gods, jf. bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, eller dyr, jf. bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport. Sammenkobling af køretøjer Fælles bestemmelser Bil må kun sammenkobles med registreringspligtigt påhængskøretøj, som bilen er godkendt til at måtte sammenkobles med. Motorcykel må kun sammenkobles med sidevogne og/eller med registreringspligtigt påhængskøretøj, som motorcyklen er godkendt til at måtte sammenkobles med. Stor knallert må kun sammenkobles med registreringspligtig påhængsvogn, som knallerten er godkendt til at måtte sammenkobles med. Ubelæsset kørsel med uregistreret påhængskøretøj og/eller uregistreret trækkende køretøj forsynet med prøveskilt/prøvemærke er tilladt i de tilfælde, der er omfattet af lov om registrering af køretøjer, såfremt koblingsdelene passer til gensidig sammenkobling, og sammenkoblingen i øvrigt er forsvarlig, jf. færdselslovens § 67, stk. 3. Bestemte kombinationer En bil, der skal anvendes i forbindelse med et bestemt påhængskøretøj (fast kombination) eller flere bestemte påhængskøretøjer (variabel kombination), skal sammen med påhængskøretøjet(rne) fremstilles til syn og godkendes, jf. dog stk. 4-6. Motorcykel, der skal anvendes i forbindelse med en eller flere sidevogne eller et eller flere registreringspligtige påhængskøretøjer, skal sammen med disse køretøjer fremstilles til syn og godkendes. Stor knallert, der skal anvendes i forbindelse med en eller flere påhængsvogne, skal sammen med disse fremstilles til syn og godkendes. Et påhængskøretøj, der er standardtypegodkendt og fabriksnyt, skal dog ikke fremstilles til syn. Synsvirksomheden kan tillade, at kun det ene af de køretøjer, der skal indgå i et vogntog, fremstilles til syn, hvis der for det andet køretøj er udstedt koblingsspecifikation, jf. § 47, og synsvirksomheden finder det forsvarligt, at spørgsmålet om godkendelse af sammenkoblingen af køretøjerne afgøres, uden at begge køretøjer fremstilles til syn. Er der udstedt koblingsspecifikation for både det trækkende køretøj og påhængskøretøjet, kan synsvirksomheden tillade, at spørgsmålet om godkendelse af sammenkoblingen afgøres, uden at hverken det trækkende køretøj eller påhængskøretøjet fremstilles til syn. Synsfri sammenkobling En bil eller et påhængskøretøj, der skal anvendes til synsfri sammenkobling, skal godkendes hertil, jf. reglerne i bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg og bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af lastbil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. Kørsel med påhængskøretøjer, der er ensartede Synsvirksomheden kan under særlige omstændigheder tillade, at et trækkende køretøj godkendes til kørsel med et ubestemt antal påhængskøretøjer, der er ensartede. Køretøjet skal fremstilles til syn og godkendes hertil. Det afgøres af synsvirksomheden, om det er nødvendigt at kræve ét af påhængskøretøjerne fremstillet til syn sammen med det trækkende køretøj. Syn og omsyn Synsstedet Fremstilling til syn og omsyn kan ske hos en synsvirksomhed, der har tilladelse til at foretage den pågældende type syn af den pågældende køretøjskategori. For følgende køretøjskategorier kan fremstilling til omsyn tillige ske hos en omsynsvirksomhed, der har tilladelse til at foretage omsyn af den pågældende køretøjskategori: Biler til højst 9 personer, føreren medregnet, og med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg samt påhængskøretøjer til biler, hvor påhængskøretøjet har et samlet tilladt akseltryk på højst 3.500 kg. Traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer hertil. Motorcykler, knallerter, påhængskøretøjer til motorcykler og påhængsvogne til stor knallert. Fremstiller Såfremt køretøjet ikke fremstilles til syn eller omsyn af dets ejer (bruger), varetages ejerens (brugerens) interesse af den, der fremstiller køretøjet. Det samme gælder ved genfremstilling, jf.

§ 39. Fremstilling Ved fremstilling til syn af et køretøj skal fremstiller medbringe dokumentation for køretøjets mærke, model, variant og stelnummer, jf. dog kapitel 10-13. Fremstiller skal desuden give oplysninger om køretøjets art, anvendelse, drivkraft, om køretøjet er nyt eller brugt, og om der er foretaget konstruktive ændringer i forhold til det senest godkendte. Synsgrundlaget Ved fremstilling til syn af et køretøj, der ikke tidligere har været registreret her i landet, eller som senest har været registreret efter de særlige regler om forsvarets eller redningsberedskabets køretøjer, skal fremstilleren aflevere: Dokumentation, jf.

§ 30. Typeattest eller individuel EU-godkendelse, hvis køretøjet er typegodkendt eller individuelt EU-godkendt, men ikke kan tages i brug uden fremstilling til syn, jf. § 18, stk. 2. Hvis køretøjet afviger fra typegodkendelsen eller den individuelle EU-godkendelse, skal fabrikanten, dennes repræsentant eller forhandler på typeattesten eller ved erklæring som tillæg til den individuelle EU-godkendelse anføre, hvilke ændringer, der er foretaget. Den udenlandske registreringsattest eller anden dokumentation for køretøjets udenlandske registrering, hvis køretøjet er indført brugt fra udlandet. Toldattest kan ikke anses som dokumentation herfor. Hvis dokumentation ikke kan fremskaffes, skal der vedlægges tilladelse fra Motorstyrelsen til at syne køretøjet uden at fremlægge dokumentation for tidligere registrering. Typegodkendelse eller godkendelseserklæring, hvis køretøjet efter §§ 14 eller 15, skal typegodkendes eller godkendes ved udstedelse af en godkendelseserklæring. Hvis køretøjet er fabriksnyt, skal godkendelseserklæringen være forsynet med en erklæring fra den, som godkendelsen er udstedt til, om at køretøjet (chassiset) er i overensstemmelse med godkendelseserklæringen, samt at de dele af køretøjet (chassiset), som er omfattet af godkendelsen, opfylder gældende krav til køretøjers indretning og udstyr. Hvis køretøjet er typegodkendt som komplet eller færdiggjort komplet køretøj eller individuelt EU-godkendt, kan typeattesten eller den individuelle EU-godkendelse dog erstatte godkendelseserklæringen, medmindre køretøjet afviger fra godkendelsen med hensyn til styreapparat, bremser, motor, bærende konstruktion eller for påhængskøretøj tilkoblingsanordning. EF-overensstemmelsesattesten for lille knallert, der er omfattet af

§ 9. Vægtseddel fra vejning udført af en virksomhed akkrediteret til vejning. Synsvirksomheden kan dog frafalde kravet om aflevering af vægtseddel, hvis køretøjets køreklare vægt eller egenvægt kan bestemmes med fornøden sikkerhed på grundlag af anden vejning eller synsvirksomhedens kendskab til det pågældende køretøjs type og udstyr. Synsvirksomheden kan desuden kræve dokumentation til belysning af forhold, der ikke kan undersøges med synsvirksomhedens normale udstyr, herunder dokumentation for, at køretøjet opfylder gældende bestemmelser om køretøjers indretning og udstyr. Denne dokumentation kan fx bestå af en dataerklæring fra fabrikanten, dennes repræsentant eller en godkendt prøvningsinstans, jf. bekendtgørelse om godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område, eller af en gyldig EF-overensstemmelsesattest. Hvis et køretøj er indført brugt fra udlandet, og fremstilleren ønsker, at det aktuelle syn ikke skal omfatte kontrol af vedligeholdelse, jf. § 34, stk. 9, skal denne aflevere dokumentation for godkendelse ved periodisk syn i et EU- eller EØS-land inden for den periode, der fremgår af

§ 56. Ved første syn af motorkøretøjer med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg skal fremstilleren fremlægge dokumentation for, at køretøjet opfylder gældende regler i følgende tilfælde når køretøjet ikke er EF-typegodkendt, når køretøjet er konstruktivt ændret, eller når køretøjet ønskes godkendt som replicabil. Kopi af den i stk. 4 nævnte dokumentation skal afleveres til synsvirksomheden. Ved fremstilling til syn, bortset fra syn efter kapitel 10-13, af et køretøj, der er eller tidligere har været registreret her i landet, skal fremstilleren aflevere: Dokumentation, jf. § 30, hvis køretøjet ikke er registreret her i landet. Eventuelle supplerende attester. Registreringsattest eller tilladelse fra Motorstyrelsen til at syne uden registreringsattest skal kunne forevises på forlangende. Eventuel godkendelseserklæring efter

§ 15. Hvis der er foretaget synspligtige ændringer af køretøjet, jf. § 21-22, skal dette oplyses. Yderligere dokumentation kan kræves fremlagt i samme omfang som nævnt i § 31, stk. 2. Dokumenter De øvrige ved synet afleverede dokumenter samt eventuelle nye attester, jf. §§ 45-47, udleveres til fremstilleren efter synet. Ved indberetning til Motorstyrelsen af første registrering i Danmark, ændringer af art/anvendelse eller ændringer af tekniske data udleveres samtidig en udskrift af det indberettede registreringsgrundlag. Gennemførelse af syn og omsyn Undersøgelse af køretøjet Synsvirksomheden kontrollerer, om køretøjet er i forskriftsmæssig stand, jf. § 3, stk. 1. Et køretøj, der skal (om)synes, skal være i en sådan stand, herunder rengjort, at synet kan gennemføres uden vanskelighed. Et påhængskøretøj skal altid fremstilles tilkoblet et egnet trækkende køretøj, selv om det kun er påhængskøretøjet, der skal (om)synes. Køretøjet kan kræves adskilt eller belæsset, hvis dette er nødvendigt af hensyn til (om)synets gennemførelse eller for bedømmelsen af køretøjets egenskaber. Syn udføres ved hjælp af eksisterende teknikker og udstyr og for periodiske syn uden brug af værktøj til at afmontere eller fjerne nogen del af køretøjet. For hvert kontrolpunkt indeholder bilag 1 en liste over mulige mangler og deres alvorsgrad. De mangler, der konstateres under et periodisk syn, klassificeres i en af følgende grupper: Mindre mangler, som ikke har væsentlig indflydelse på køretøjets sikkerhed eller indvirkning på miljøet, og andre mindre uoverensstemmelser. Væsentlige mangler, som kan påvirke køretøjets sikkerhed eller have indvirkning på miljøet eller udsætte andre trafikanter for risiko, og andre mere alvorlige uoverensstemmelser. Farlige mangler, som udgør en direkte og umiddelbar risiko for trafiksikkerheden eller har indvirkning på miljøet, som berettiger et forbud mod anvendelse af køretøjet på offentlige veje. Under synet skal der som hovedregel foretages en prøvekørsel, hvor køretøjet føres af synsvirksomhedens personale. Fremstilleren kan deltage i prøvekørslen. Ved prøvekørsel med køretøj, der er registreret til transport af farligt gods, kan det kræves, at fremstilleren deltager i prøvekørslen. Hvis køretøjet er eller tidligere har været registreret her i landet, skal synsvirksomheden kontrollere, at det fremstillede køretøj er identisk med det senest registrerede. Hvis køretøjet er ombygget, skal det kontrolleres, om der herved er foretaget sådanne ændringer af køretøjet, at der indtræder registreringsafgiftspligt. Hvis dette er tilfældet, eller der er tvivl herom, skal køretøjet henvises til Motorstyrelsen. Hvis køretøjet godkendes, før Motorstyrelsen har truffet afgørelse, skal dette indberettes til Motorstyrelsen. Ved syn af en brugt lastbil eller en brugt personbil til flere end 9 personer (bus), som skal være forsynet med hastighedsbegrænser, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, og som ikke er synet og godkendt inden for de seneste 6 måneder, skal synsvirksomheden kontrollere hastighedsbegrænserens funktion, enten ved at modtage dokumentation for, at hastighedsbegrænseren er kontrolleret inden for 6 måneder før synsdatoen i form af en af Færdselsstyrelsen godkendt attest udstedt af et værksted, der er autoriseret til at installere, justere og plombere hastighedsbegrænsere, eller ved at afprøve hastighedsbegrænseren ved hjælp af et prøveapparat, der aflæser kontrolapparatets (fartskriverens) konstant og simulerer hastighedssignal. Hvis køretøjet er indført brugt fra udlandet, og der er dokumentation for, at køretøjet er godkendt ved syn, jf. § 31, stk. 3, skal synsvirksomheden alene kontrollere, at køretøjets konstruktion og udstyr opfylder gældende bestemmelser, men ikke køretøjets vedligeholdelsesstand. Synsrapport Synsvirksomheden udsteder i forbindelse med syn, omsyn og genfremstilling en synsrapport, på hvilken ét af følgende synsresultater noteres: Køretøjet er godkendt. Køretøjet er betinget godkendt. Køretøjet kan godkendes efter omsyn. Køretøjet er ikke godkendt. Ufuldstændigt syn. Synsresultatet »Køretøjet er betinget godkendt« må dog normalt ikke benyttes ved omsyn og genfremstilling. Synsresultatet »ufuldstændigt syn« anvendes, når et syn er påbegyndt, men ikke afsluttet. Synsresultatet indberettes til Færdselsstyrelsens synsdatabase, og der udstedes en synsrapport, når det er muligt, hvorpå der anføres »Ufuldstændigt syn«. Det ufuldstændige syn kan påklages til Færdselsstyrelsen, jf.

§ 75. Det skal fremgå af synsrapporten, om der er givet tilladelse til genfremstilling, om omsyn kun kan ske hos en synsvirksomhed, samt om der er stillet vilkår for kørsel eller er udstedt kørselsforbud. Hvis køretøjet er godkendt i henhold til § 34, stk. 9, skal dette anføres på synsrapporten. Alle konstaterede fejl ved køretøjet skal anføres i synsrapporten. Hvis køretøjet er i så dårlig stand, at en udtømmende opregning af samtlige konstaterede fejl vil være ekstraordinært tidskrævende, eller hvis en tilbundsgående undersøgelse vil kræve yderligere rengøring af køretøjet, skal dog kun de væsentligste og mest iøjnefaldende fejl anføres i synsrapporten. Synsrapporten skal i disse tilfælde indeholde oplysning om, at den ikke er udtømmende. Afgørelsen »Omsyn kan kun ske hos en synsvirksomhed« skal altid træffes for køretøjskategorier, der efter reglerne i § 28 kun kan omsynes hos en synsvirksomhed. Afgørelsen kan derudover kun træffes, hvis årsagen til, at køretøjet ikke kan godkendes, er manglende dokumenter, fejl, som medfører, at synet ikke kan gennemføres, eller fejl vedrørende regler, hvis opfyldelse er en forudsætning for køretøjets godkendelse med ændret indretning og udstyr m.v. med ændret art og anvendelse eller til særlig transport, jf. §§ 21-23. Synsrapporten skal udleveres til fremstilleren af køretøjet umiddelbart efter (om)synet eller genfremstillingen. Oplysningerne i synsrapporten skal indberettes til Færdselsstyrelsen umiddelbart efter (om)synet eller genfremstillingen. Synsvirksomheden, der har udført et syn af et køretøj, udsteder en synsrapport for dette køretøj, som mindst angiver de standardiserede elementer fra de respektive harmoniserede EU- koder, der er fastsat i bilag 2. Et køretøj, med mangler i mere end en gruppe af de i § 34, stk. 5 anførte mangler, klassificeres i den gruppe, der svarer til den alvorligste mangel. I tilfælde af omregistrering af et køretøj, der allerede er registreret i en anden EU-medlemsstat, anerkendes en synsrapport udstedt af denne anden medlemsstat på samme måde, som hvis synsrapporten havde været udstedt af en godkendt dansk (om)synsvirksomhed, forudsat at synsrapporten stadig er gyldig med hensyn til kontrolhyppigheden efter danske regler. Synsattest Synsvirksomheden, der har foretaget et periodisk syn af et køretøj, som er registreret i Danmark, skal fremlægge en attest, såsom en påtegning i registreringsattesten, en selvklæbende mærkat, et certifikat eller anden lettilgængelig oplysning, for ethvert køretøj, som er godkendt ved periodisk syn. På attesten angives den dato, hvor det næste periodiske syn skal finde sted. Omsyn og genfremstilling Er køretøjet ved synet behæftet med så væsentlige fejl, at det ikke straks kan godkendes betinget med påpegede fejl, kan synsvirksomheden tillade, at køretøjet inden for en frist på 33 kalenderdage (regnet fra og med synsdatoen) fremstilles til et eller flere omsyn. Der kan dog ikke gives tilladelse til omsyn, hvis synsrapporten ikke er udtømmende, jf. § 35, stk. 5. Hvis et køretøj kan godkendes efter omsyn hos en (om)synsvirksomhed, indberettes dette til Motorstyrelsen. Fristen i stk. 1 kan dog aldrig blive længere end en evt. frist givet som påbud af Færdselsstyrelsen i forbindelse med manglende syn eller godkendelse eller om afmelding. Er årsagen til, at køretøjet ikke kan godkendes, kun manglende dokumenter, hvis indhold ikke skal sammenholdes med køretøjets indretning og udstyr, kan synsvirksomheden tillade genfremstilling hos en synsvirksomhed inden for en frist på 33 kalenderdage (regnet fra og med synsdatoen), jf. § 38, stk. 1. Ved manglende godkendelse på grund af, at den aftagelige del af kuglekobling ikke er medtaget til syn, kan genfremstilling hos en synsvirksomhed tillades, jf. stk. 1. Ved omsyn og genfremstilling kan fristen fastsat af synsvirksomheden, jf. § 38, stk. 1, og § 39, ikke forlænges. Fremstilling til omsyn eller genfremstilling skal ske inden for fristen fastsat af synsvirksomheden ved det seneste (om)syn, jf. § 38, stk. 1, og

§ 39. Ved fremstilling til omsyn eller genfremstilling skal fremstilleren aflevere: Synsrapporten fra det seneste (om)syn. Eventuelle krævede dokumenter ifølge ovennævnte synsrapport. Ved genfremstilling kun som følge af manglende dokumenter, jf. § 39, stk. 1, skal køretøjet ikke medbringes. Ved fremstilling til omsyn hos en omsynsvirksomhed skal alle de ved det seneste (om)syn konstaterede fejl ved køretøjet være udbedret. Indtil dette er tilfældet, kan omsynsvirksomheden ikke afslutte omsynet og godkende køretøjet. Afslutning af omsynet og godkendelse af køretøjet kan dog ikke ske efter fristen for fremstilling til omsyn, jf. § 41, stk. 1. Tilladt kørsel Et køretøj, der er betinget godkendt med påpegede fejl, må, indtil det er bragt i forskriftsmæssig stand, kun benyttes til den kørsel, der er nødvendig i forbindelse med køretøjets reparation. Det samme gælder et køretøj, som har tilladelse til omsyn efter § 38, stk. 1. Synsvirksomheden kan fastsætte vilkår for kørsel til reparation, og kørsel kan helt forbydes. Køretøjet må kun benyttes til kørsel i overensstemmelse med de fastsatte vilkår. Afslutning af syn og omsyn Køretøjet godkendes Hvis køretøjet godkendes, indberettes dette til Motorstyrelsen, jf. dog kapitel 10-13. Godkendelsen er gyldig i 1 år til den anførte art og anvendelse m.v. Hvis køretøjet godkendes af en synsvirksomhed, anføres godkendelsen tillige på synsrapporten, jf. § 35, stk. 1. Hvis køretøjet godkendes af en omsynsvirksomhed, anføres godkendelsen tillige på synsrapporten fra det seneste (om)syn. Godkendelsespåtegningen skal dateres og underskrives af omsynsvirksomheden med angivelse af virksomhedens stempel og tilladelsesnummer. Oplysning om køretøjets godkendelse skal indberettes til Færdselsstyrelsen umiddelbart efter (om)synet eller genfremstillingen. Hvis køretøjet er betinget godkendt i henhold til § 34, stk. 9, indberettes dette samt datoen for det udenlandske syn til Motorstyrelsen. Når et køretøj er blevet godkendt af en omsynsvirksomhed, skal køretøjet forblive på virksomhedens område i mindst 5 minutter efter, at køretøjets godkendelse er blevet indberettet til Færdselsstyrelsen, jf. stk. 4. Hvis Færdselsstyrelsen inden for de nævnte 5 minutter meddeler, at køretøjet er udtaget til stikprøvekontrol, jf. bekendtgørelse om virksomheder, der foretager omsyn af køretøjer, skal køretøjet forblive på virksomhedens område indtil kontrollen er foretaget, dog maksimalt 1 time fra godkendelsen er indberettet til Færdselsstyrelsen. Supplerende attester Hvis et køretøj godkendes til speciel anvendelse eller med speciel indretning, skal synsvirksomheden udstede en eller flere supplerende attester, der angiver, hvad køretøjet er godkendt til. Det skal indberettes til Motorstyrelsen, hvilke supplerende attester, der er udstedt. Supplerende attest skal udstedes, når en motorcykel godkendes til sammenkobling med flere sidevogne, et trækkende køretøj godkendes til sammenkobling med flere bestemte påhængskøretøjer, et trækkende køretøj under særlige omstændigheder godkendes til sammenkobling med et ubestemt antal påhængskøretøjer, der er ensartede, eller et køretøj godkendes i flere udførelser. Den supplerende attest efter stk. 1, nr. 1-3, eller kopi heraf skal medbringes under kørsel med tilkoblet køretøj. Den supplerende attest efter stk. 1, nr. 4, eller kopi heraf skal medbringes under kørsel. Koblingsspecifikation I forbindelse med godkendelsen af et køretøj til kørsel med tilkoblet (trækkende) køretøj skal synsvirksomheden efter anmodning på grundlag af oplysninger, der skal tilvejebringes af anmelderen, udstede en koblingsspecifikation, der skal indeholde oplysninger om køretøjets og tilkoblingsanordningens art. Specifikationen skal indeholde sådanne oplysninger, at det er muligt at afgøre, om køretøjet uden fremstilling til syn vil kunne godkendes til kørsel med bestemte andre tilkoblede (trækkende) køretøjer, jf. § 25, stk. 4 og 5. Angivelse af fabrikationsår Hvis køretøjet er indført som brugt fra udlandet eller tidligere har været registreret efter de regler, der gælder for forsvarets og redningsberedskabets køretøjer, og datoen for den tidligere første registrering ikke fremgår af dokumentationen for den tidligere registrering, indberetter synsvirksomheden køretøjets fabrikationsår til Motorstyrelsen. For ikke-fabriksnye køretøjer, der ikke har været registreret her i landet eller i udlandet, indberettes køretøjets fabrikationsår, der fastslås af synsvirksomheden om fornødent på grundlag af et skøn. Det samme gælder køretøjer fremstillet ved genopbygning af et ældre køretøj eller under anvendelse af dele fra flere ældre køretøjer under sådanne omstændigheder, at fornyet registreringsafgift skal betales ved dets registrering. Midlertidig godkendelse af køretøj, der ikke opfylder de gældende forskrifter Hvis et køretøj på enkelte punkter ikke opfylder de gældende forskrifter for køretøjet, men synsvirksomheden skønner, at køretøjet uden fare kan benyttes midlertidigt, kan der undtagelsesvis meddeles en midlertidig godkendelse af køretøjet. Midlertidig godkendelse kan normalt ikke meddeles, hvis køretøjet afviger fra en typegodkendelse. Reglerne i §§ 44-47 finder tilsvarende anvendelse, dog må dokumenterne ikke udleveres til fremstilleren, før der til synsvirksomheden er afleveret en ansøgning om dispensation fra de ikke opfyldte forskrifter. Dispensationsansøgningen skal med synsvirksomhedens udtalelse indsendes til Færdselsstyrelsen til afgørelse. Hvis Færdselsstyrelsen giver afslag på ansøgning om dispensation i henhold til § 49, stk. 2, skal køretøjets ejer (bruger) inden 14 dage fra afslaget tage køretøjet ud af brug eller ændre køretøjet, så det opfylder forskrifterne og få det synet og godkendt. Hvis opholdet her i landet for ejeren (brugeren) af et fra udlandet indført køretøj, der er registreringspligtigt her i landet, må antages kun at vare kort tid ud over tidspunktet for registreringspligtens indtræden, kan køretøjet af synsvirksomheden godkendes midlertidigt. Dette gælder kun, hvis synsvirksomheden skønner, at køretøjet midlertidigt kan benyttes uden fare, selv om det på enkelte punkter ikke er i forskriftsmæssig stand. Hvis køretøjet godkendes til midlertidig anvendelse, indberettes det til Motorstyrelsen, at køretøjet er midlertidigt godkendt i medfør af stk. 1. Særlig godkendelse af veterankøretøj Hvis et køretøj, der er registreret første gang for mere end 30 år siden, og som udelukkende skal anvendes af teknisk-historiske grunde til lejlighedsvis kørsel med prøvemærker, ikke opfylder de i henhold til færdselsloven fastsatte krav til dets indretning og udstyr m.v., kan synsvirksomheden dog godkende køretøjet, hvis dette må anses for forsvarligt under hensyn til dets anvendelse som veterankøretøj. Ved godkendelsen kan synsvirksomheden fastsætte yderligere vilkår. Køretøjet må kun benyttes til kørsel i overensstemmelse med de fastsatte vilkår. Køretøjet godkendes ikke Hvis et registreret køretøj ved syn, bortset fra syn efter kapitel 10-11, har fået tilladelse til omsyn eller genfremstilling, indberettes dette til Motorstyrelsen. Hvis et registreret køretøj ved syn, bortset fra syn efter kapitel 10-11, har fået synsresultatet »Køretøjet er ikke godkendt«, jf. § 35, stk. 1, indberettes dette til Motorstyrelsen. Et køretøj, der er omfattet af stk. 2, må, indtil det er bragt i forskriftsmæssig stand, kun benyttes til den kørsel, der er nødvendig i forbindelse med køretøjets reparation. Synsvirksomheden kan fastsætte vilkår for kørsel til reparation, og kørsel kan helt forbydes. Køretøjet må kun benyttes til kørsel i overensstemmelse med de fastsatte vilkår. Godkendelsesbetingelser ikke opfyldt Hvis det efter godkendelsens foretagelse konstateres, at godkendelsesgrundlaget ikke har været i orden, kan Færdselsstyrelsen bestemme, at køretøjet skal indkaldes til syn, eller at dets godkendelse skal inddrages. Syn efter indkaldelse Et registreret eller godkendt køretøj skal fremstilles og godkendes ved syn efter indkaldelse, jf. § 3, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer. Politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis køretøjet efter indkaldelsen ikke fremstilles eller godkendes ved syn eller omsyn, jf. § 3, stk. 2, i lov om godkendelse og syn af køretøjer. Periodisk syn Synspligtige køretøjer Følgende køretøjer er underkastet periodisk syn, første gang 1 år efter første registrering og derefter med 1 års mellemrum: Lastbiler (tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg). Påhængs- og sættevogn til bil med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg. Køretøjer godkendt til transport af farligt gods. Udrykningskøretøjer, jf. dog § 22, stk. 3. Motorkøretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport i henhold til tilladelse efter taxiloven til taxikørsel, limousinekørsel, eller kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører med hjemmel i lov. Motorkøretøjer, der anvendes til ambulancekørsel eller buskørsel, herunder rutekørsel. Personbiler til flere end 9 personer, føreren medregnet. Følgende køretøjer er underkastet periodisk syn første gang 2 år efter første registrering, dog for registreringspligtige påhængskøretøjer til bil, der er godkendt til Tempo 100, 2 år efter første registrering til Tempo 100, og derefter med 2 års mellemrum: Varebiler (tilladt totalvægt på højst 3.500 kg) og motorcykler, der benyttes til udlejning uden fører eller til øvelseskørsel. Registreringspligtige påhængskøretøjer til bil med et samlet tilladt akseltryk på over 750 kg og højst 3.500 kg, som er godkendt til Tempo 100, jf. bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil, dog undtaget påhængskøretøjer til bil opbygget på sættevognschassis. Følgende køretøjer er underkastet periodisk syn første gang 4 år efter første registrering og derefter med 2 års mellemrum: Personbiler til højst 9 personer, føreren medregnet. Varebiler (tilladt totalvægt på højst 3.500 kg). Varebiler, der er registreret første gang før den 1. januar 1989, skal dog synes periodisk første gang 5 år efter første registrering. Køretøjer registreret til veterankørsel er underkastet periodisk syn første gang 35 år efter første registrering og derefter med 8 års mellemrum. Indkaldelse Færdselsstyrelsen indkalder det enkelte køretøj til syn. Indkaldelsen sendes til køretøjets ejer (bruger). Indkaldelsen indeholder oplysning om den seneste dato for fremstilling af køretøjet til syn og udsendes senest 1 måned før denne dato. Færdselsstyrelsen kan af hensyn til kapaciteten fastsætte den seneste frist for fremstilling af køretøjet til syn i tidsrummet fra 2 måneder før til 3 måneder efter datoen for første registrering. Indkaldelsen bortfalder, hvis et køretøj, der er indkaldt til periodisk syn, afmeldes. Hvis køretøjet registreres på ny uden syn, overføres synssagen til det nye registreringsnummer, og eventuel rykker og nummerpladeinddragelse fortsætter under dette registreringsnummer. Ejer (bruger) modtager meddelelse herom. Indkaldelsen bortfalder ikke, hvis et køretøj, der er indkaldt til periodisk syn, ejerskiftes (brugerskiftes), selv om køretøjet ejerskiftes (brugerskiftes) uden syn. Motorstyrelsen orienterer den nye ejer (bruger) herom. Eventuel rykker sendes til den nye ejer (bruger). Køretøjer registreret til veterankørsel indkaldes ikke med synsfrist i perioden 1. november til 31. marts. Ændring af synsfrist Når et køretøj, der er omfattet af § 56 om periodisk syn, godkendes ved syn, fastsættes den fremtidige synsfrist på grundlag af den dato, hvor køretøjet bliver godkendt af (om)synsvirksomheden. Indkaldelse til periodisk syn udsendes herefter på grundlag af den ændrede synsfrist, jf.

§ 56. Køretøjets synsfrist ændres dog ikke, hvis køretøjet er registreret og ikke er fremstillet og godkendt ved det seneste periodiske syn køretøjet har været indkaldt til, eller en person- eller varebil omfattet af § 56, stk. 3, er godkendt ved syn inden to år efter datoen for første registrering. Hvis køretøjet er godkendt i henhold til § 34, stk. 9, fastsættes synsfristen på grundlag af datoen for det udenlandske syn. Udsættelse af periodiske syn for køretøjer Færdselsstyrelsen kan efter ansøgning udsætte seneste frist for fremmøde til periodisk syn for køretøj, der er omfattet af § 56 om periodisk syn, hvis: Det relevante forsikringsselskab erklærer, at selskabet vil meddele Færdselsstyrelsen, når deponerede nummerplader atter udleveres til køretøjets ejer/bruger, eller at stilstandsforsikringen ophører, i tilfælde hvor køretøjet er betydeligt trafikskadet, udsat for hærværk, eller under omfattende restaurering. Ejeren (brugeren) fremlægger dokumentation for, at køretøjet er blevet stjålet eller tilsvarende, der umuliggør godkendelse ved syn, herunder at køretøjet er på værksted og nødvendige reservedele er i dokumenteret restordre. Ved dokumenterede force majeure-situationer, der er kendt fra forsikringspraksis, hvor ejeren/brugeren er uden skyld eller indflydelse. Ejeren på tilsvarende måde uden egen skyld ikke kan undgå at overskride synsfristen. Der kan ikke gives fristudsættelse, hvis seneste frist for fremmøde til periodisk syn er passeret på ansøgningstidspunktet. Ansøgning efter stk. 1 skal vedlægges følgende dokumentation ansøgers identitet, køretøjets identitet, stelnummer og registreringsnummer, begrundelse for ansøgningen, herunder dokumentation for det aktuelle forhold, som ligger til grund for ansøgningen, og angivelse af den periode i hvilken synet ønskes udsat. Synets gennemførelse m.v. Periodisk syn skal gennemføres under overholdelse af reglerne i EU-direktiv 2014/45/EU samt de skærpede krav til køretøjer fastsat i danske regler. For køretøjer, der er omfattet af stk. 1, med undtagelse af klasse L3e og L4e med en slagvolumen på over 125 cm 3 , skal synsvirksomheden sikre, at den tekniske kontrol mindst omfatter de områder, der er omhandlet i bilag 1, punkt 2. Ved fremstilling til periodisk syn skal fremstilleren aflevere eventuelle supplerende attester samt eventuel godkendelseserklæring efter

§ 15. I øvrigt finder reglerne i §§ 28-29, § 31, stk. 2, og §§ 33-43 om fremstilling til syn og synets gennemførelse tilsvarende anvendelse på periodisk syn. Hvis et køretøj fremstilles til syn efter den i indkaldelsen anførte dato for, hvornår køretøjet senest skal være fremstillet, kan det ikke afvises fra syn. Hvis det ved et periodisk syn konstateres, at der er foretaget synspligtige ændringer af køretøjet, jf. §§ 21-22, som ikke er godkendt ved syn, gennemfører synsvirksomheden synet i overensstemmelse med reglerne for registreringssyn, jf. kapitel 6-8. Det periodiske syn og registreringssynet anses som ét syn. Hvis køretøjet godkendes, indberetter (om)synsvirksomheden oplysning om godkendelsen til Færdselsstyrelsen umiddelbart efter (om)synet eller genfremstillingen. Færdselsstyrelsen videresender oplysningen til Motorstyrelsen. Hvis køretøjet godkendes af en synsvirksomhed, anføres godkendelsen tillige på synsrapporten, jf. § 35, stk. 1. Hvis køretøjet godkendes af en omsynsvirksomhed, anføres godkendelsen tillige på synsrapporten fra det seneste (om)syn. Godkendelsespåtegningen skal dateres og underskrives af omsynsvirksomheden med angivelse af virksomhedens stempel og tilladelsesnummer. Når et køretøj er blevet godkendt af en omsynsvirksomhed, skal køretøjet forblive på virksomhedens område i mindst 5 minutter efter, at køretøjets godkendelse er blevet indberettet til Færdselsstyrelsen, jf. stk. 1. Hvis Færdselsstyrelsen inden for de nævnte 5 minutter meddeler, at køretøjet er udtaget til stikprøvekontrol, jf. bekendtgørelse om virksomheder, der foretager omsyn af køretøjer, skal køretøjet forblive på virksomhedens område indtil kontrollen er foretaget, dog maksimalt 1 time fra godkendelsen er indberettet til Færdselsstyrelsen. Hvis køretøjet har fået synsresultatet »Køretøjet er ikke godkendt«, jf. § 35, stk. 1, indberettes dette til Færdselsstyrelsen, der videresender oplysningen til Motorstyrelsen. Et køretøj, der er omfattet af stk. 1, må, indtil det er bragt i forskriftsmæssig stand, kun benyttes til den kørsel, der er nødvendig i forbindelse med køretøjets reparation. Synsvirksomheden kan fastsætte vilkår for kørsel til reparation, og kørsel kan helt forbydes. Køretøjet må kun benyttes til kørsel i overensstemmelse med de fastsatte vilkår. Hvis et køretøj ikke fremstilles til periodisk syn inden den i indkaldelsen anførte seneste fremstillingsdato, erindrer Færdselsstyrelsen køretøjets ejer (bruger) om tilsigelsen. Kontrol Til brug for politiets kontrolindsats, jf. § 55, registrerer Motorstyrelsen, om køretøjer, der er indkaldt til periodisk syn, er fremstillet og godkendt. Syn i medfør af § 2, stk. 2, i lov om godkendelse og syn af køretøjer Beslutning om syn Hvis der ved undersøgelse af et registreret eller godkendt køretøj i medfør af færdselsloven § 77, stk. 1, er fundet fejl, som ikke har medført inddragelse af nummerpladerne, men som betyder, at køretøjet bør indkaldes til syn til konstatering af, om fejlene er udbedret, underrettes Motorstyrelsen. Politiet indkalder i medfør af § 2, stk. 2, i lov om godkendelse og syn af køretøjer med en kort frist køretøjet til syn hos en synsvirksomhed. Indkaldelsen sendes til køretøjets ejer (bruger). Hvis et køretøj i øvrigt på grund af brand, færdselsuheld eller anden årsag skal indkaldes til syn i medfør af § 2, stk. 2, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse. Synets gennemførelse Reglerne i §§ 61-63 finder tilsvarende anvendelse på gennemførelsen af disse syn. Fremstilleren skal tillige aflevere indkaldelsen til (om)synsvirksomheden. Motorstyrelsen kontrollerer, at køretøjet fremstilles og godkendes inden for den fastsatte frist. I forbindelse hermed kan Motorstyrelsen undtagelsesvis tillade en kort fristforlængelse. Hvis køretøjet ikke fremstilles og godkendes inden fristens udløb, skal Motorstyrelsen straks anmode politiet om at inddrage køretøjets nummerplader. Stikprøvekontrol med typegodkendte køretøjer m.v. Færdselsstyrelsen kan foretage stikprøvevis kontrol ved at indkalde køretøjer, der er taget i brug uden syn på grundlag af typeattest, samt køretøjer, der er taget i brug til synsfri sammenkobling uden syn, til syn hos en synsvirksomhed. Indkaldelsen sendes til køretøjets ejer (bruger). Meddelelse til Færdselsstyrelsen Synsvirksomheden meddeler resultatet af synet til Færdselsstyrelsen. Eventuel indkaldelse Hvis køretøjet ikke fremstilles til syn, afgøres det af Færdselsstyrelsen, om køretøjet eventuelt skal indkaldes til syn i medfør af § 2, stk. 2, i lov om godkendelse og syn af køretøjer. I så fald anmodes Motorstyrelsen om at indkalde køretøjet til syn efter reglerne i §§ 65-67. Godkendelsesindehavers og forhandlers ansvar m.v. Hvis det konstateres, at indehaveren af en typegodkendelse eller anmeldt EF-typegodkendelse gentagne gange har afgivet urigtig erklæring på typeattesten om, at det udleverede køretøj var i overensstemmelse med godkendelsen med hensyn til konstruktion, indretning og udstyr, samt at køretøjet efter klargøring opfyldte gældende krav til køretøjers indretning og udstyr, kan Færdselsstyrelsen tilbagekalde godkendelsen eller bestemme, at køretøjer leveret af den pågældende godkendelsesindehaver i en periode fra 2-6 måneder eller indtil videre ikke kan tages i brug uden forudgående syn og godkendelse. Hvis det konstateres, at fabrikanten eller dennes repræsentant gentagne gange har afgivet urigtig anmeldelse til Motorstyrelsen om EF-typegodkendelse på grundlag af EF-overensstemmelsesattest, kan Færdselsstyrelsen bestemme, at køretøjer leveret af den pågældende fabrikant eller repræsentant i en periode fra 2-6 måneder eller indtil videre ikke kan tages i brug uden forudgående syn og godkendelse. Hvis det konstateres, at en forhandler gentagne gange har afgivet urigtig erklæring om, at det udleverede køretøj var fabriksnyt, klargjort efter fabrikantens anvisning og i forskriftsmæssig stand, kan Færdselsstyrelsen bestemme, at køretøjer leveret af den pågældende forhandler i en periode fra 2-6 måneder eller indtil videre ikke kan tages i brug uden forudgående syn og godkendelse. Hvis det konstateres, at en forhandler eller et værksted gentagne gange har afgivet den i bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg nævnte erklæring med urigtige oplysninger, kan Færdselsstyrelsen bestemme, at køretøjer fra den pågældende forhandler eller det pågældende værksted i en periode fra 2-6 måneder eller indtil videre ikke kan tages i brug til synsfri sammenkobling uden forudgående syn og godkendelse. Frivillige syn Et registreret eller godkendt køretøj kan fremstilles til syn for en synsvirksomhed til frivillig kontrol af, om køretøjet er i forskriftsmæssig stand. Ved fremstillingen til syn skal fremstilleren aflevere eventuelle supplerende attester samt eventuel godkendelseserklæring efter

§ 15. Registreringsattest eller tilladelse fra Motorstyrelsen til at syne uden registreringsattest skal kunne forevises på forlangende. I øvrigt finder reglerne i §§ 28-31, § 32, stk. 2, §§ 33-44, §§ 49-50, §§ 52-53 og § 58 tilsvarende anvendelse på køretøjer, der fremstilles frivilligt til syn. Syn med henblik på registrering på danske grænsenummerplader m.v. Reglerne i §§ 18-19 samt §§ 28-53 finder tilsvarende anvendelse på syn af køretøjer, der ønskes registreret på danske grænsenummerplader. Et køretøj kan dog godkendes til registrering på danske grænsenummerplader, selv om det på enkelte punkter ikke er i forskriftsmæssig stand, hvis synsvirksomheden skønner, at køretøjet midlertidigt kan benyttes uden fare, og det opfylder de i den internationale færdselskonvention af 8. november 1968 indeholdte krav til køretøjers indretning og udstyr. Synsvirksomheden skal i så fald indberette til Motorstyrelsen, at køretøjet er godkendt i medfør af denne bestemmelse. Et køretøj, der er udført på danske grænsenummerplader, men på ny indføres her i landet efter at være blevet registreret i udlandet, skal, hvis det fortsat ønskes benyttet her i landet, jf. bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v., godkendes på ny efter reglerne for køretøjer, der ikke tidligere har været registreret her i landet. Et køretøj, der på ny indføres her til landet uden at være blevet registreret i udlandet, og et køretøj, der har været registreret på danske grænsenummerplader under en udlændings midlertidige ophold her i landet og eventuelt under feriekørsel i udlandet, skal, hvis det fortsat ønskes benyttet her i landet, godkendes på ny i samme omfang, som køretøjer, der tidligere har været registreret her i landet. Et køretøj, der er godkendt i medfør af § 73, stk. 2, skal dog fremstilles til syn og godkendes til registrering på almindelige nummerplader. Klageadgang Afgørelser truffet af en (om)synsvirksomhed eller af Motorstyrelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse, kan indbringes for Færdselsstyrelsen. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klage over en afgørelse fritager ikke klageren for at efterkomme denne. Færdselsstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed, jf. § 12 i lov om godkendelse og syn af køretøjer. Strafbestemmelser Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 1-2, § 9, stk. 2, § 10, § 11, stk. 5, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1-3, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1-2, § 24, § 43, § 46, stk. 2-3, § 50, § 52, § 53, stk. 3, og § 63, stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. Ikrafttrædelse m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. november 2021. Bekendtgørelse nr. 1684 af 23. november 2020 om godkendelse og syn af køretøjer ophæves. MINDSTEKRAV VEDRØRENDE PRØVNINGENS INDHOLD OG ANBEFALEDE METODER 1. GENERELT I dette bilag beskrives de køretøjssystemer og -komponenter, der skal kontrolleres, de metoder, der anbefales anvendt til at kontrollere dem, og de kriterier, der skal anvendes til at fastslå, om køretøjets tilstand kan godkendes. Prøvningen skal mindst omfatte de i skemaet i nedenstående punkt 3 anførte punkter, forudsat at disse vedrører udstyr, som findes i køretøjet, der prøves i den pågældende medlemsstat. Kontrollen kan også omfatte en verifikation af, om det relevante køretøjs dele og komponenter svarer til de respektive krav vedrørende sikkerheds- og miljømæssige karakteristika, som var gældende på tidspunktet for godkendelse eller, hvis relevant, på tidspunktet for eftermontering. Hvis køretøjets konstruktion betyder, at kontrolmetoderne fastsat i dette bilag ikke kan anvendes, udføres kontrollen i overensstemmelse med de anbefalede kontrolmetoder, som de kompetente myndigheder har accepteret. Den kompetente myndighed skal være overbevist om, at sikkerheds- og miljømæssige standarder overholdes. Kontrol af alle de nedenfor anførte punkter betragtes som obligatorisk i forbindelse med en periodisk teknisk kontrol, med undtagelse af de punkter, der er markeret med »X«, og som vedrører køretøjets tilstand og dets egnethed til brug på vejen, men som ikke betragtes som væsentlig i forbindelse med en teknisk kontrol. »Årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes« gælder ikke, når der henvises til krav, som ikke var foreskrevet i den gældende lovgivning om godkendelse af køretøjer på tidspunktet for den første registrering eller den første ibrugtagning, eller kravene til eftermontering. Hvis en prøvningsmetode angives som visuel, betyder det, at inspektøren foruden at se på punktet i givet fald også skal afprøve den pågældende anordning, vurdere støj herfra eller anvende andre passende metoder uden anvendelse af måleudstyr. 2. PRØVNINGENS OMFANG Prøvningen skal mindst omfatte følgende områder: 0) Identifikation af køretøjer 1) Bremseudstyr 2) Styreapparat 3) Udsyn 4) Lygteudstyr og dele af det elektriske system 5) Aksler, hjul, dæk og affjedring 6) Chassis og dele fastgjort til chassis 7) Forskelligt udstyr 8) Gener 9) Yderligere kontrolpunkter for køretøjer til personbefordring i klasse M 2 og M 3 3. PRØVNINGENS INDHOLD OG METODER, VURDERING AF MANGLER VED KØRETØJER Prøvningen skal mindst omfatte de punkter og benytte de minimumsstandarder og -metoder, der er anført i nedenstående tabel. Hvad angår de systemer og komponenter, der skal kontrolleres for hvert køretøj, foretages en individuel vurdering af manglerne i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tabellen. Punkt Metode Årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes Vurdering af mangler Mindre Væsent-lige Farlige 0. IDENTIFIKATION AF KØRETØJET 0.1. Nummerplader (hvis påbudt i henhold til kravene 1 ) Visuel inspektion. a) Nummerplade(r) mangler eller er så utilstrækkeligt fastgjort, at den/de kan forventes at falde af. X b) Påskrift mangler eller er ulæselig. X c) Ikke i overensstemmelse med køretøjets registreringspapirer. X 0.2. Køretøjets stel-/serienummer Visuel inspektion. a) Mangler eller forefindes ikke. X b) Ufuldstændigt, ulæseligt, tydeligvis forfalsket eller ikke i overensstemmelse med køretøjets registreringspapirer. X c) Køretøjets registreringspapirer ulæselige eller indeholder skrivefejl. X 1. BREMSEUDSTYR 1.1. Mekanisk tilstand og virkemåde 1.1.1. Pedalaksel til driftsbremse/håndbremseaksel Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. Bemærk: Køretøjer med servoforstærket bremseapparat bør undersøges med motoren slukket. a) Aksel for stram. X b) For stort slid eller slør. X 1.1.2. Pedalens/håndtagets tilstand og betjeningsanordningens vandring Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. Bemærk: Køretøjer med servoforstærket bremseapparat bør undersøges med motoren slukket. a) For stor eller for lille uudnyttet vandring. X b) Betjeningsanordningen returnerer ikke korrekt. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X c) Skridsikker belægning på bremsepedal mangler, sidder løst eller er slidt glat. X 1.1.3. Vakuumpumpe eller kompressor og beholdere Visuel inspektion af komponenterne under normalt arbejdstryk. Kontrollér, hvor lang tid det tager vakuummet eller lufttrykket at nå et sikkert arbejdstryk, og kontrollér funktionen af alarmanordningen, flervejssikkerhedsventilen og overtryksventilen. a) Utilstrækkeligt lufttryk/vakuum til at aktivere bremsen mindst fire gange, efter at alarmanordningen har givet signal (eller trykmåleren er uden for det sikre område). X Mindst to gange, efter at alarmanordningen har givet signal (eller trykmåleren er uden for det sikre område). X b) For lang tid til opnåelse af sikkert arbejdstryk i forhold til kravene 1 . X c) Flervejssikkerhedsventil eller overtryksventil virker ikke. X d) Lækager, der bevirker et mærkbart trykfald, eller hørlig luftudsivning. X e) Ydre beskadigelse, som kan forventes at påvirke bremseapparatets funktion. X Nødbremsevirkning ikke opfyldt. X 1.1.4. Trykmåler eller -indikator med alarmanordning ved for lavt tryk Funktionel kontrol. Trykmåler eller -indikator virker ikke korrekt eller er defekt. X Lavt tryk angives ikke. X 1.1.5. Håndaktiveret bremseventil Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. a) Betjeningsanordning revnet, beskadiget eller for slidt. X b) Betjeningsanordning utilstrækkeligt fastgjort på ventil eller ventil utilstrækkeligt fastgjort. X c) Løse tilslutninger eller utætheder i systemet. X d) Utilfredsstillende funktion. X 1.1.6. Parkeringsbremseudløser, betjeningsarm, parkeringsbremsetandkrans, elektronisk parkeringsbremser Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. a) Tandkransen spærrer ikke tilstrækkeligt. X b) Slid på betjeningsarmens aksel eller spærreanordningen. X For stort slid. X c) For stor vandring i betjeningsarmen som tegn på forkert justering. X d) Udløser mangler, er beskadiget eller virker ikke. X e) Virker ikke korrekt, alarmanordning giver signal om defekt. X 1.1.7. Ventiler (bremseventiler, styreventiler, regulatorer mv.) Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. a) Ventil beskadiget eller for stor luftudsivning. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X b) For stort olieforbrug i kompressoren. X c) Ventil utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X d) Udsivning af bremsevæske. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X 1.1.8. Koblinger til bremser på påhængskøretøj (elektriske og pneumatiske) Afbryd og genetablér bremsesystemkobling mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøjet. a) Tap eller selvlukkende ventil defekt. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X b) Tap eller ventil utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X c) For store utætheder. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X d) Virker ikke korrekt. X Bremseaktivering påvirkes. X 1.1.9. Ekstra trykluftbeholder Visuel inspektion. a) Beholder lettere beskadiget eller svagt tæret. X Beholder svært beskadiget, tæret eller utæt. X b) Aftapningsanordning påvirkes. X Aftapningsanordning virker ikke. X c) Beholder utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X 1.1.10. Servobremseaggregat, hovedcylinder (hydrauliske systemer) Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Servoforstærker defekt eller virker ikke. X Hvis den er ude af funktion. X b) Hovedcylinder defekt, men bremser kan stadig aktiveres X Hovedcylinder defekt eller utæt. X c) Hovedcylinder utilstrækkeligt fastgjort, men bremser kan stadig aktiveres X Hovedcylinder utilstrækkeligt fastgjort. X d) For lavt bremsevæskeniveau, under MIN-mærket. X For lavt bremsevæskeniveau, betydeligt under MIN-mærket. X Ingen bremsevæske synlig. X e) Dæksel på hovedcylinder mangler. X f) Kontrollampe for bremsevæske lyser eller er defekt. X g) Advarselsanordning for bremsevæskeniveau virker ikke korrekt. X 1.1.11. Faste bremserør Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Overhængende fare for svigt eller brud. X b) Utætheder i rør eller tilslutninger (trykluftsbremsesystemer). X Utætheder i rør eller tilslutninger (hydrauliske bremsesystemer) X c) Rør beskadigede eller stærkt tærede. X Bremsers funktion påvirkes i form af blokering eller overhængende risiko for udsivning. X d) Rør forkert monteret. X Risiko for beskadigelse. X 1.1.12. Bremseslanger Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Overhængende fare for svigt eller brud. X b) Slanger beskadigede, slidte, snoede eller for korte. X Slanger beskadigede eller slidte. X c) Utætheder i slanger eller tilslutninger (trykluftsbremsesystemer). X Utætheder i slanger eller tilslutninger (hydrauliske bremsesystemer). X d) Slanger spiles ud under tryk. X Indvendig fletforstærkning beskadiget X e) Slanger porøse. X 1.1.13. Bremsebakker og -klodser Visuel inspektion. a) Bakke eller klods for slidt (minimumsmærke nået). X Bakke eller klods for slidt (minimumsmærke ikke synligt). X b) Bakke eller klods tilsmudset (olie, fedt osv.). X Bremsevirkning påvirkes. X c) Bakke eller klods mangler eller er forkert monteret. X 1.1.14. Bremsetromler, bremseskiver Visuel inspektion. a) Tromle eller skive slidt. X Tromle eller skive stærkt slidt eller ridset, revnet, utilstrækkeligt fastgjort eller har brud. X b) Tromle eller skive tilsmudset (olie, fedt osv.). X Bremsevirkning påvirkes X c) Tromle eller skive mangler. X d) Ankerplade utilstrækkeligt fastgjort. X 1.1.15. Bremsekabler, stænger, arme, forbindelsesled Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Kabel beskadiget eller har knuder. X Bremsevirkning påvirkes. X b) Komponent stærkt slidt eller tæret. X Bremsevirkning påvirkes. X c) Løst kabel, stang eller forbindelsesled. X d) Kabelstyr defekt. X e) Bremsesystemets frie bevægelse begrænset. X f) Unormal bevægelse af arme/forbindelsesled som tegn på forkert justering eller stærkt slid. X 1.1.16. Bremseaktuatorer (herunder fjederbremser og hydrauliske cylindre) Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Aktuator revnet eller beskadiget. X Bremsevirkning påvirkes. X b) Aktuator utæt. X Bremsevirkning påvirkes. X c) Aktuator utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X Bremsevirkning påvirkes. X d) Aktuator stærkt tæret. X Kan forventes at revne. X e) For lille eller for stor vandring i arbejdsstempel eller membran. X Bremsevirkning påvirkes (manglende frigang). X f) Støvhætte beskadiget. X Støvhætte mangler eller er stærkt beskadiget. X 1.1.17. Automatisk ventil for lastafhængig bremsekraftregulering Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Forbindelse defekt. X b) Forbindelse forkert justeret. X c) Ventil har sat sig fast eller virker ikke (ABS virker). X Ventil har sat sig fast eller virker ikke. X d) Ventil mangler (hvis påkrævet). X e) Dataplade mangler. X f) Data ulæselige eller ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 1.1.18. Justeringsanordninger og indikatorer Visuel inspektion. a) Justeringsanordning beskadiget, har sat sig fast eller bevæger sig unormalt, har stærkt slid eller er forkert justeret. X b) Justeringsanordning defekt. X c) Monteret eller udskiftet forkert. X 1.1.19. Retarder-system (hvis monteret eller påbudt) Visuel inspektion. a) Løs forbindelse eller montering. X Hvis funktionsdueligheden påvirkes. X b) Systemet er tydeligvis defekt eller mangler. X 1.1.20. Automatisk aktivering af anhængerbremser Afbryd bremsekobling mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøjet. Påhængskøretøjets bremse virker ikke automatisk, når koblingen er afbrudt. X 1.1.21. Samlede bremseapparat Visuel inspektion. a) Andet bremseudstyr (f.eks. frostvæskepumpe, lufttørrer osv.) beskadiget udvendigt eller stærkt tæret på en måde, som påvirker bremseapparatet negativt. X Bremsevirkning påvirkes. X b) Udsivning af luft eller frostvæske. X Systemets funktionsduelighed påvirkes. X c) Enhver komponent, der er utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. X d) Uforsvarlig ændring af en given komponent 3 . X Bremsevirkning påvirkes. X 1.1.22. Prøvetilslutninger (hvis monteret eller påbudt) Visuel inspektion. a) Mangler. X b) Beskadigede. X Ubrugelige eller utætte. X 1.1.23. Påløbsbremse Visuel inspektion og aktivering. Utilstrækkelig effektivitet. X 1.2. Driftsbremse — præstationer og virkning 1.2.1. Præstationer Bremserne aktiveres gradvist op til maksimal bremsekraft under afprøvning på et bremsefelt, eller såfremt dette ikke er muligt under en testkørsel på vej. a) Utilstrækkelig bremsevirkning på et eller flere hjul. X Ingen bremsevirkning på et eller flere hjul. X b) Bremsevirkning på et hjul er mindre end 70 % af den højeste registrerede bremsevirkning på et andet hjul på samme aksel. Ved bremseprøve på vej afviger køretøjet stærkt fra sin kurs under opbremsningen. X Bremsevirkning på et hjul er mindre end 50 % af den højeste registrerede bremsevirkning på det andet hjul på samme aksel for styrende akslers vedkommende. X c) Bremsevirkning ikke gradvis (hug). X d) Funktionstid unormalt lang på et givet hjul. X e) Kraftige udsving i bremsevirkningen under hver hele hjulomdrejning. X 1.2.2. Bremsevirkning Prøvning på et bremsefelt, eller såfremt et sådant ikke kan anvendes af tekniske årsager under en prøvekørsel på vej ved anvendelse af en registrerende decelerationsmåler at fastlægge bremsekoefficienten i forhold til den højeste tilladte masse eller, når det drejer sig om sættevogne, til summen af det tilladte akseltryk. Køretøjer eller et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 3,5 ton skal afprøves i henhold til ISO-standard 21069 eller tilsvarende metoder. Testkørsler på vej bør udføres under tørre vejrforhold på en flad, lige strækning. Følgende minimumsbremsevirkninger opnås ikke ( 1 ): 1. Køretøjer, der er registreret første gang efter 1.1.2012: - Klasse M 1 : 58 % - Klasse M 2 og M 3 : 50 % - Klasse N 1 : 50 % - Klasse N 2 og N 3 : 50 % - Klasse O 2 , O 3 og O 4 : - for sættevogne: 45 % ( 2 ) - for påhængskøretøjer med trækstang: 50 % X 2. Køretøjer, der er registreret første gang før 1.1.2012: - Klasse M 1 , M 2 og M 3 : 50 % ( 3 ) - Klasse N 1 : 45 % - Klasse N 2 og N 3 : 43 % ( 4 ) - Klasse O 2 , O 3 og O 4 : 40 % ( 5 ) X 3. Andre klasser Klasse L (begge bremser): - Klasse L1e: 42 % - Klasse L2e, L6e: 40 % - Klasse L3e: 50 % - Klasse L4e: 46 % - Klasse L5e og L7e: 44 % Klasse L (baghjulsbremse): alle klasseer: 25 % af køretøjets samlede masse X Mindre end 50 % af de ovennævnte værdier er opnået. X 1.3. Nødbremse — præstationer og virkning (hvis der anvendes separate systemer) 1.3.1. Præstationer Anvend den metode, der er beskrevet under punkt 1.2.1., hvis nødbremsesystemet er et separat system i forhold til driftsbremsesystemet. a) Utilstrækkelig bremsevirkning på et eller flere hjul. X Ingen bremsevirkning på et eller flere hjul. X b) Bremsevirkning på et hjul er mindre end 70 % af den højeste registrerede bremsevirkning på et andet hjul på samme aksel. Ved bremseprøve på vej afviger køretøjet stærkt fra sin kurs under opbremsningen. X Bremsevirkning på et hjul er mindre end 50 % af den højeste registrerede bremsevirkning på det andet hjul på samme aksel, for styrende akslers vedkommende. X c) Bremsevirkning ikke gradvis (hug). X 1.3.2. Bremsevirkning Anvend den metode, der er beskrevet under punkt 1.2.2., hvis nødbremsesystemet er et separat system i forhold til driftsbremsesystemet. Bremsekraft under 50 % (6) af driftsbremsens virkning som fastlagt i punkt 1.2.2 i forhold til den tilladte totalvægt. X Mindre end 50 % af de ovennævnte bremsevirkningsværdier er opnået. X 1.4. Parkeringsbremse — præstationer og virkning 1.4.1. Præstationer Aktiver bremsen under afprøvning på et bremsefelt. Bremsen virker ikke på den ene side, eller ved bremseprøve på vej afviger køretøjet stærkt fra sin kurs under opbremsningen. X Mindre end 50 % af de i punkt 1.4.2. nævnte bremsevirkningsværdier er opnået i forhold til køretøjets masse under prøvning. X 1.4.2. Bremsevirkning Prøvning på et bremsefelt. Hvis dette ikke er muligt, så afprøvning på vej, enten ved anvendelse af en indikerende eller registrerende decelerationsmåler, eller når køretøjet befinder sig på en bakke med en kendt hældning. Bremsekoefficienten er ikke, for alle køretøjer, mindst 16 % i forhold til den tilladte totalvægt; eller for motorkøretøjer mindst 12 % i forhold til køretøjets tilladte vogntogsvægt, idet den højeste værdi lægges til grund. X Mindre end 50 % af de ovennævnte bremsevirkningsværdier er opnået. X 1.5. Retarders ydeevne Visuel inspektion, og afprøv om muligt, om systemet virker. a) Bremsevirkning ikke gradvis (gælder ikke motorbremse). X b) Systemet virker ikke. X 1.6. Blokeringsfri bremser (ABS) Visuel inspektion og besigtigelse af advarselsanordningen og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Advarselsanordning virker ikke korrekt. X b) Advarselsanordning giver signal om fejl i systemet. X c) Hjulhastighedssensorer mangler eller er beskadigede. X d) Ledningsnet beskadiget. X e) Andre komponenter mangler eller er beskadigede. X f) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 1.7. Elektronisk bremsesystem (EBS) Visuel inspektion og besigtigelse af advarselsanordningen og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Advarselsanordning virker ikke korrekt. X b) Advarselsanordning giver signal om fejl i systemet. X c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 1.8. Bremsevæske Visuel inspektion. Bremsevæsken forurenet eller med bundfald. X Overhængende fare for svigt. X 2. STYREAPPARAT 2.1. Mekanisk tilstand 2.1.1. Styreapparatets tilstand Drej rattet fra yderstilling til yderstilling, når køretøjet står over en grav eller på en lift med hjulene fri fra jorden eller på drejeplader. Visuel inspektion af aktiveringen af styreapparatet. a) Modstand ved ratdrejning. X b) Styreaksel snoet eller splines slidte. X Funktionsduelighed påvirkes. X c) Styreaksel stærkt slidt. X Funktionsduelighed påvirkes. X d) For stor vandring i styreaksel. X Funktionsduelighed påvirkes. X e) Udsivning. X Dråbedannelse. X 2.1.2. Fastgørelse af styrehus Drej rattet/styret med uret og mod uret, eller anvend en specialtilpasset ratslørsmåler, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af fastgørelsen af styrehuset til chassiset. a) Styrehus ikke korrekt fastgjort. X Monteringsdele sidder løst i farlig grad eller synlige slidspor mod chassis og karrosseri. X b) Udvidede fastgørelseshuller i chassis. X Monteringsdele påvirkes i alvorlig grad. X c) Fastgørelsesbolte mangler eller har brud. X Monteringsdele påvirkes i alvorlig grad. X d) Styrehus har brud. X Husets stabilitet eller fastgørelse påvirkes. X 2.1.3. Styreapparatets deles tilstand Bevæg rattet med uret og mod uret, eller anvend en specialtilpasset ratslørsmåler, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af styredele for slid, brud og sikkerhed. a) Relativ bevægelse mellem dele, som bør udbedres. X For stor vandring eller sandsynlighed for at ville løsnes. X b) For stort slid ved samlinger. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X c) Brud på eller deformation af en given del. X Funktionsduelighed påvirkes. X d) Låseanordninger mangler. X e) Skævhed i dele (f.eks. forbindelsesstang eller styrestang). X f) Uforsvarlig ændring 3 . X Funktionsduelighed påvirkes. X g) Støvhætte beskadiget eller forringet. X Støvhætte mangler eller er i alvorligt forringet tilstand. X 2.1.4. Aktivering af styreapparatets dele Bevæg rattet med uret og mod uret, eller anvend en specialtilpasset ratslørsmåler, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af styredele for slid, brud og sikkerhed. a) Bevægende styredele rammer en fastmonteret del af chassiset. X b) Styrestop fungerer ikke eller mangler. X 2.1.5. Servostyring Undersøg styreapparatet for udsivning, og kontrollér væskestanden i hydraulikvæskebeholderen (hvis synlig). Kontrollér, at servostyringssystemet virker med hjulene på jorden og motoren kørende. a) Væskeudsivning eller funktionsduelighed påvirkes. X b) Utilstrækkelig mængde væske (under MIN-mærket). X Utilstrækkelig beholder. X c) Anordning virker ikke. X Styreevne påvirkes. X d) Anordning har brud eller er utilstrækkeligt fastgjort. X Styreevne påvirkes. X e) Skævhed i eller tilsmudsning af komponenter. X Styreevne påvirkes. X f) Uforsvarlig ændring 3 . X Styreevne påvirkes. X g) Kabler/slanger beskadigede eller stærkt tærede. X Styreevne påvirkes. X 2.2. Rat, ratsøjle og styr 2.2.1. Rattets/styrets tilstand Skub og træk i rattet i lige linje med ratsøjlen, og skub rattet/styret i forskellige retninger i rette vinkler i forhold til ratsøjlen/gaflerne, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af slør og forbindelsesslangers eller kardanleds tilstand. a) Relativ bevægelse mellem rat og ratsøjle som tegn på løshed. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X b) Fastholdelsesanordning på ratnav mangler. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X c) Brud på eller løshed i ratnav, ratkrans eller rateger. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X 2.2.2. Ratsøjle/kardanled og styretøjsdæmpere Skub og træk i rattet i lige linje med ratsøjlen, og skub rattet/styret i forskellige retninger i rette vinkler i forhold til ratsøjlen/gaflerne, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af slør og forbindelsesslangers eller kardanleds tilstand. a) For stor vandring op eller ned i midten af rattet. X b) For stor vandring i toppen af ratsøjlen radiært fra ratsøjlens akse. X c) Forbindelsesslanger i forringet tilstand. X d) Fastgørelse defekt. X Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. X e) Uforsvarlig ændring 3 X 2.3. Slør i styreapparat Drej let på rattet med uret og mod uret så langt som muligt uden at bevæge hjulene, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene, om muligt med motoren kørende (for køretøjer med servostyring) og hjulene pegende lige frem. Visuel inspektion af frigang. For kraftig frigang i rattet (f.eks. bevægelse af et punkt på ratkransen med mere end en femtedel af rattets diameter eller manglende overensstemmelse med kravene 1 . X Styreevnens sikkerhed påvirkes. X 2.4. Sporing af hjul (X) 2 Kontrollér sporingen af de styrende hjul med egnet udstyr. Sporing ikke i overensstemmelse med køretøjsfabrikantens data eller krav 1 . X Ligeudkørsel påvirkes; retningsstabilitet påvirkes. X 2.5. Drejeled på påhængskøretøjs styrende aksel Visuel inspektion eller anvendelse af specialtilpasset ratslørsmåler. a) Komponent lettere beskadiget. X Komponent svært beskadiget eller revnet. X b) For stort slid. X Ligeudkørsel påvirkes; retningsstabilitet påvirkes. X c) Fastgørelse defekt. X Fastgørelse påvirkes i alvorlig grad. X 2.6. Elektronisk servostyring (EPS) Visuel inspektion og kontrol af overensstemmelse mellem rattets vinkel og hjulenes vinkel, når motoren startes og slukkes, og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Fejlindikatorlampen for elektronisk servostyring giver signal om en given fejl i systemet. X b) Uoverensstemmelse mellem rattets vinkel og hjulenes vinkel. X Styreevne påvirkes. X c) Servoforstærkning virker ikke. X d) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 3. UDSYN 3.1. Synsfelt Visuel inspektion fra førersædet. Hindring inden for førerens synsfelt, som i væsentlig grad påvirker dennes udsyn foran eller til siderne (uden for området, der rengøres af forrudeviskere). X Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle er ikke synlige. X 3.2. Rudernes tilstand Visuel inspektion. a) Revnet eller misfarvet rude eller gennemsigtigt panel (hvis tilladt) (uden for området, der rengøres af forrudeviskere). X Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle er ikke synlige. X b) Rude eller gennemsigtigt panel (herunder reflekterende eller farvet folie), som ikke opfylder specifikationerne i kravene 1 (uden for området, der rengøres af forrudeviskere). X Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle ikke synlige. X c) Rude eller gennemsigtigt panel i uacceptabel stand. X Udsynet hæmmes i høj grad inden for området, der rengøres af forrudeviskere. X 3.3. Førerspejle eller spejlanordninger Visuel inspektion. a) Spejl eller anordning mangler eller er ikke monteret i henhold til kravene 1 . (mindst to førerspejle står til rådighed). X Færre end to førerspejle står til rådighed. X b) Spejl eller anordning lettere beskadiget eller sidder løst. X Spejl eller anordning virker ikke, er svært beskadiget, sidder løst eller er utilstrækkeligt fastgjort. X c) Nødvendigt synsfelt ikke dækket. X 3.4. Forrudeviskere Visuel inspektion og aktivering. a) Viskere fungerer ikke eller mangler eller er ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) Viskerblad defekt. X Viskerblad mangler eller er tydeligvis defekt. X 3.5. Forrudevaskere Visuel inspektion og aktivering. Vaskere virker ikke tilfredsstillende (manglende sprinklervæske, men pumpen virker; eller sprinklerdyser ikke korrekt indstillet). X Vaskere virker ikke. X 3.6. Afdugningsanlæg (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. Anlæg virker ikke eller er tydeligvis defekt. X 4. LYGTER, LYSSIGNALER, REFLEKSANORDNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR 4.1. Forlygter 4.1.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte/lyskilde defekt eller mangler (ved flere lygter/lyskilder: for LED: op til 1/3 virker ikke). X Ved enkelt lygte/lyskilde: for LED: udsyn påvirkes i alvorlig grad. X b) Lygte (parabol og glas) lidt defekt. X Lygte (parabol og glas) svært defekte eller mangler. X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X 4.1.2. Indstilling Undersøg hver forlygtes horisontale lysstråle ved nærlys ved hjælp af et lygteindstillingsapparat eller en skærm eller ved anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Forlygtes lysstråle overholder ikke de fastsatte grænseværdier i kravene 1 . X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 4.1.3. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 (antal forlygter, der tænder samtidig). X Forlygternes maksimalt tilladte lysstyrke overskrides. X b) Betjeningsanordnings funktion forringet. X c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 4.1.4. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) Produkter på glasset eller lyskilden, som tydeligvis mindsker lysstyrken eller ændrer farven af det udsendte lys. X c) Lyskilde og lygte passer ikke sammen. X 4.1.5. Indstillingsanordning (hvis påbudt) Visuel inspektion og aktivering eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Anordning virker ikke. X b) Manuel anordning kan ikke betjenes fra førersædet. X c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 4.1.6. Forlygteviskere (hvis påbudt) Visuel inspektion og aktivering, hvis muligt. Anordning virker ikke. X For gasudladningslamper. X 4.2. Positionslygter for og bag, sidemarkeringslygter, endemarkeringslygter og dagslyslamper 4.2.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt. X b) Glas defekt. X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.2.2. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Baglygter samt sidemarkeringslygter kan afbrydes, når forlygter er tændt. X b) Betjeningsanordnings funktion forringet. X 4.2.3. Opfyldelse af kravene 1 . Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Rødt lys fremad eller hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke. X b) Produkter på glasset eller lyskilden, som mindsker lysstyrken eller ændrer farven af det udsendte lys. X Rødt lys fremad eller hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke. X 4.3. Stoplygter 4.3.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt (arrangementer med flere LED-lyskilder: op til 1/3 virker ikke). X Ved en enkelt lyskilde: for LED: færre end 2/3 virker. X Ingen lyskilde fungerer. X b) Lettere defekt glas (ingen indvirkning på lys, der udsendes). X Stærkt defekt glas (det udsendte lys påvirkes). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.3.2. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Forsinket tænding. X Virker slet ikke. X b) Betjeningsanordnings funktion forringet. X c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X d) Katastrofebremselyset fungerer ikke eller fungerer ikke korrekt. X 4.3.3. Opfyldelse af kravene 1 . Visuel inspektion og aktivering. Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke. X 4.4. Retningsviserblinklygter og havariblink 4.4.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt (arrangementer med flere LED-lyskilder: op til 1/3 virker ikke). X Ved en enkelt lyskilde: for LED: færre end 2/3 virker. X b) Lettere defekt glas (det udsendte lys påvirkes ikke). X Stærkt defekt glas (det udsendte lys påvirkes). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.4.2. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Virker ikke. X 4.4.3. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.4.4. Blinkfrekvens Visuel inspektion og aktivering. Blinkfrekvens ikke i overensstemmelse med kravene 1 (frekvensen afviger mere end 25 %). X 4.5. Tågelygter for og bag 4.5.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt (ved flere LED-lyskilder: op til 1/3 virker ikke). X Ved en enkelt lyskilde: for LED: færre end 2/3 virker. X b) Lettere defekt glas (det udsendte lys påvirkes ikke). X Stærkt defekt glas (det udsendte lys påvirkes). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af eller blænder modkørende trafik. X 4.5.2 Indstilling (X) 2 Ved aktivering og brug af lygteindstillingsapparat. Tågeforlygtes horisontale indstilling forkert, når lysstrålen har en afskæringslinje (afskæringslinje for lav). X Afskæringslinje højere end for nærlyslygter. X 4.5.3. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Virker ikke. X 4.5.4. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) System virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.6. Baklygter 4.6.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt. X b) Glas defekt. X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.6.2. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) System virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.6.3. Afbrydere Visuel inspektion og aktivering. Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Baklygte kan tændes, uden at køretøjet er sat i bakgear. X 4.7. Bagnummerpladelygte 4.7.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte kaster lys direkte bagud eller afgiver hvidt lys bagud. X b) Lyskilde defekt. (Arrangementer med flere lyskilder). Lyskilde defekt. (Arrangementer med en enkelt X lyskilde). X c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.7.2. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. System virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.8. Refleksanordninger, (retroreflekterende) synlighedsmærkninger og markeringsplader bag 4.8.1. Tilstand Visuel inspektion. a) Reflekterende udstyr defekt eller beskadiget. X Refleksvirkningen påvirkes. X b) Refleks ikke forsvarligt fastgjort. X Kan forventes at falde af. X 4.8.2. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion. Anordning, reflekteret farve eller position ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Manglende eller reflekterende rød farve fremad eller hvid farve bagud. X 4.9. Påkrævede signallamper for belysningsudstyr 4.9.1. Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. Virker ikke. X Virker ikke for fjernlyslygte eller tågebaglygte. X 4.9.2. Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 4.10. Elektriske forbindelser mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøj eller sættevogn Visuel inspektion. Undersøg om muligt forbindelsens elektriske gennemgang. a) Faste dele ikke forsvarligt fastgjort. X Løs stikkontakt. X b) Beskadiget eller forringet isolering. X Kan forventes at forårsage en kortslutning. X c) Påhængskøretøjs eller trækkende køretøjs elektriske forbindelser virker ikke korrekt. X Påhængskøretøjets stoplys virker slet ikke. X 4.11. Ledningsnet Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift, herunder også inde i motorrummet (hvis relevant). a) Ledningsnet utilstrækkeligt eller uforsvarligt fastgjort. X Fastgørelsesdele sidder løst, berører skarpe kanter, konnektorer kan forventes at blive afbrudt. X Ledningsnet kan forventes at berøre varme dele, roterende dele eller stel, konnektorer kan forventes at blive afbrudt (relevante dele til bremser og styreapparat). X b) Ledningsnet i lettere forringet tilstand. X Ledningsnet i stærkt forringet tilstand. X Ledningsnet i ekstremt forringet tilstand (relevante dele til bremser og styreapparat). X c) Beskadiget eller forringet isolering. X Kan forventes at forårsage en kortslutning. X Overhængende risiko for brand og gnistdannelse. X 4.12. Ikkeobligatoriske lygter og refleksanordninger (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. a) En lygte/refleksanordning monteret i strid med kravene 1 . X Udsender/reflekterer rødt lys fremad eller hvidt lys bagud. X b) Lygtefunktion ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Antallet af forlygter, som virker samtidig, gør, at den tilladte lysstyrke overskrides; udsender rødt lys fremad eller hvidt lys bagud. X c) Lygte/refleksanordning ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 4.13. Batteri(er) Visuel inspektion. a) Utilstrækkeligt fastgjort. X Ikke korrekt fastgjort. Kan forventes at forårsage en kortslutning. X b) Udsivning. X Udslip af farlige stoffer. X c) Afbryder defekt (hvis påbudt). X d) Sikringer defekte (hvis påbudt). X e) Utilstrækkelig ventilation (hvis påbudt). X 5. AKSLER, HJUL, DÆK OG AFFJEDRING 5.1. Aksler 5.1.1. Aksler Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. a) Brud på eller krum aksel. X b) Utilstrækkelig fastgørelse til køretøjet. X Stabiliteten forringes; funktionsduelighed påvirkes. For stor bevægelse i forhold til anordningerne. X c) Uforsvarlig ændring 3 . X Stabiliteten påvirkes, funktionsduelighed påvirkes, utilstrækkelig afstand til andre køretøjsdele eller kørebanen. X 5.1.2. Stubaksler Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. Påvirk hvert hjul med en lodret eller vandret kraft og bemærk, hvor stor bevægelsen mellem akselstang og stubaksel er. a) Brud på stubaksel. X b) For stort slid på drejetap og/eller bøsninger. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X c) For stor bevægelse mellem stubaksel og akselstang. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X d) Stubakseltap sidder løst på akslen. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X 5.1.3. Hjullejer Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. Vug hjulet eller påvirk hvert hjul med en vandret kraft og bemærk, hvor meget hjulet løftes i forhold til stubakslen. a) For stort slør i et hjulleje. X Retningsstabilitet påvirkes; fare for sammenbrud. X b) Hjulleje for stramt eller blokeret. X Fare for overophedning; fare for sammenbrud. X 5.2. Hjul og dæk 5.2.1. Hjulnav Visuel inspektion. a) Hjulmøtrikker eller -bolte mangler eller sidder løst. X Fastgørelsesdel mangler eller er løs i en sådan grad, at trafiksikkerheden påvirkes i meget alvorlig grad. X b) Nav slidt eller beskadiget. X Nav slidt eller beskadiget på en sådan måde, at en forsvarlig fastgørelse af hjul er påvirket. X 5.2.2. Hjul Visuel inspektion af begge sider af hvert hjul, når køretøjet står over en grav eller på en lift. a) Ethvert brud eller enhver svejsedefekt. X b) Ringe til fastgørelse af dæk ikke korrekt monteret. X Kan forventes at ville falde af. X c) Hjul meget skævt eller slidt. X En forsvarlig fastgørelse til navet påvirkes; en forsvarlig fastgørelse af dæk påvirkes. X d) Hjulstørrelse, teknisk udformning, kompatibilitet eller hjultype ikke i overensstemmelse med kravene 1 og påvirker trafiksikkerheden. X 5.2.3. Dæk Visuel inspektion af hele dækket ved enten at rotere hjulet, når det er fri fra jorden, og køretøjet står over en grav eller på en lift, eller ved at rulle køretøjet baglæns og forlæns over en grav. a) Dækstørrelse, belastningsevne, godkendelsesmærke eller hastighedsindeks ikke i overensstemmelse med kravene 1 og påvirker trafiksikkerheden. X Utilstrækkelig belastningsevne eller hastighedsindeks i forhold til den faktiske brug; dæk berører andre faste køretøjsdele, og påvirker derved trafiksikkerheden. X b) Dæk på samme aksel eller på tvillingehjul har forskellig størrelse. X c) Dæk på samme aksel er af forskellig type (radialdæk/diagonaldæk). X d) Enhver alvorlig beskadigelse eller flænge i dæk. X Tråd synlig eller beskadiget. X e) Dækkets slidindikator bliver synlig. X Dækmønsterdybde ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X f) Dæk gnider mod andre komponenter (fleksible afskærmningsanordninger). X Dæk gnider mod andre komponenter (trafiksikkerheden påvirkes ikke) X g) Regummierede dæk ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Trådbeskyttelseslaget påvirkes. X h) Anordning til kontrol af dæktryk virker ikke korrekt eller dækket er tydeligvis utilstrækkeligt oppumpet. X Virker tydeligvis ikke. X 5.3. Affjedring 5.3.1. Fjedre og stabilisator Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. a) Utilstrækkelig fastgørelse af fjedre til chassis eller aksel. X Relativ bevægelse er synlig; fastgørelsesdelene sidder løst i meget alvorlig grad. X b) Fjederkomponent er beskadiget eller har brud. X Hovedfjeder (bladfjeder) eller ekstra bladfjedre påvirkes i meget alvorlig grad. X c) Fjeder mangler. X Hovedfjeder (bladfjeder) eller ekstra bladfjedre påvirkes i meget alvorlig grad. X d) Uforsvarlig ændring 3 . X Utilstrækkelig afstand til køretøjets øvrige dele; fjedersystem virker ikke. X 5.3.2. Støddæmpere Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift, eller ved hjælp af specialudstyr (hvis tilgængeligt). a) Utilstrækkelig fastgørelse af støddæmpere til chassis eller aksel. X Støddæmper sidder løst. X b) Beskadiget støddæmper med tegn på alvorlig utæthed eller defekt. X 5.3.2.1. Funktionalitetstest af dæmpning(X) 2 Anvend specialudstyr og sammenlign forskelle mellem højre og venstre a) Betydelig forskel mellem højre og venstre. X b) Oplyste minimumsværdier overholdes ikke. X 5.3.3. Torsionsrør, radiusarme, bærearme og affjedringsarme Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. a) Utilstrækkelig fastgørelse af komponent til chassis eller aksel. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X b) Komponent med beskadigelse eller kraftig tæring. X Komponentens stabilitet påvirkes, eller komponenten har brud. X c) Uforsvarlig ændring 3 . X Utilstrækkelig afstand til køretøjets øvrige dele; system virker ikke. X 5.3.4. Affjedringsled Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. a) For stort slid i drejetap og/eller bøsninger eller i affjedringsled. X Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes. X b) Støvhætte er i alvorligt forringet tilstand. X Støvhætte mangler eller har brud. X 5.3.5. Luftaffjedring Visuel inspektion. a) Anordning virker ikke. X b) Komponent beskadiget, ændret eller forringet på en måde, som ville påvirke anordningens funktion negativt. X Systemets funktionsduelighed påvirkes i alvorlig grad. X c) Hørlig udsivning i anordning. X 6. CHASSIS OG DELE FASTGJORT TIL CHASSIS 6.1. Chassis eller ramme og dertil fastgjorte dele 6.1.1. Almindelig tilstand Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. a) Et mindre brud på eller deformation af en side eller travers. X Et alvorligt brud på eller deformation af en side eller travers. X b) Utilstrækkelig fastgørelse af forstærkningsplader eller befæstninger. X Flertallet af befæstningerne løse; dele er ikke tilstrækkeligt solide. X c) For kraftig tæring, som påvirker samlingernes styrke. X Dele er ikke tilstrækkeligt solide. X 6.1.2. Udstødningsrør og lyddæmpere Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. a) Utilstrækkeligt fastgjort eller utæt udstødningssystem. X b) Dampe trænger ind i førerkabine eller passagerkabine. X Fare for ombordværende personer. X 6.1.3. Brændstoftank og -rør (herunder brændstoftank til opvarmning og rør) Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Anvend apparat til lækagedetektering, når det drejer sig om LPG/CNG/LNG-systemer. a) Utilstrækkeligt fastgjort tank eller rør, hvilket medfører særlig brandfare. X b) Brændstoflækage eller tankdæksel mangler eller er defekt. X Brandfare; For stort udslip af farlige stoffer. X c) Slidte rør. X Beskadigede rør. X d) Stophane (hvis påbudt) virker ikke korrekt. X e) Brandrisiko pga. : — brændstoflækage — brændstoftank eller udstødning ikke korrekt afskærmet — motorrummets tilstand. X f) LPG/CNG/LNG-system eller brintsystem ikke i overensstemmelse med kravene, en del af systemet defekt1. X 6.1.4. Kofangere, sidebeskyttelse og underkøringsværn Visuel inspektion. a) Løshed eller beskadigelse kan forventes at forårsage skade ved (let) kontakt. X Dele kan forventes at falde af; funktionsduelighed påvirkes i høj grad. X b) Anordning tydeligvis ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 6.1.5. Fastgørelsesanordning til reservehjul (hvis monteret) Visuel inspektion. a) Anordning ikke i korrekt stand. X b) Anordning har brud eller er utilstrækkeligt fastgjort. X c) Reservehjul ikke forsvarligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at det falder af. X 6.1.6. Mekanisk tilkobling og trækanordning Visuel inspektion for slid og korrekt funktion med særlig vægt på monteret sikkerhedsudstyr og/eller brug af måleapparat. a) Komponent beskadiget, defekt eller revnet (hvis den ikke er i brug). X Komponent beskadiget, defekt eller revnet (hvis den er i brug). X b) For kraftigt slid i komponent. X Overskrider opslidningsgrænse. X c) Fastgørelse defekt. X Enhver løs fastgørelsesdel med meget alvorlig risiko for at falde af. X d) Sikkerhedsudstyr mangler eller virker ikke korrekt. X e) Koblingsindikator virker ikke. X f) Skjuler nummerplade eller lygte (når anordningerne ikke er i brug). X Nummerplade ulæselig (når anordningerne ikke er i brug). X g) Uforsvarlig ændring 3 (sekundære dele). X Uforsvarlig ændring 3 (primære dele). X h) Kobling for svag. X 6.1.7. Transmission Visuel inspektion. a) Løse eller manglende sikringsbolte. X Løse eller manglende sikringsbolte i et sådant omfang, at det bringer trafiksikkerheden alvorligt i fare. X b) For kraftigt slid i aksellejer. X Meget alvorlig risiko for, at de løsnes eller revner. X c) For kraftigt slid i kardanled eller drivkæder/-remme. X Meget alvorlig risiko for, at de løsnes eller revner. X d) Forbindelsesslanger i forringet tilstand. X Meget alvorlig risiko for, at de løsnes eller revner. X e) Beskadiget eller bøjet aksel. X f) Lejehus har brud eller er utilstrækkeligt fastgjort. X Meget alvorlig risiko for, at det løsnes eller revner. X g) Støvhætte er i alvorligt forringet tilstand. X Støvhætte mangler eller har brud. X h) Ulovlig ændring af drivlinjen. X 6.1.8. Motorophæng Visuel inspektion, ikke nødvendigvis over en grav eller på en lift. Ophæng i forringet stand, tydeligvis beskadiget i alvorlig grad. X Ophæng sidder løst eller har brud. X 6.1.9. Motorydelse (X) 2 Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Betjeningsanordning ændret, hvilket påvirker sikkerheden og/eller miljøet. X b) Ændring af motor, der påvirker sikkerheden og/eller miljøet. X 6.2. Kabine og karrosseri 6.2.1. Tilstand Visuel inspektion. a) Løst eller beskadiget panel eller del kan forventes at forårsage skade. X Kan forventes at falde af. X b) Utilstrækkeligt fastgjort karrosseristolpe. X Stabiliteten påvirkes. X c) Mulighed for indsivning af dampe fra motor eller udstødning. X Fare for ombordværende personer. X d) Uforsvarlig ændring 3 . X Utilstrækkelig afstand til roterende eller bevægelige dele og kørebanen X 6.2.2. Fastgørelse Visuel inspektion over en grav eller på en lift. a) Karosseri eller kabine utilstrækkeligt fastgjort. X Stabiliteten påvirkes. X b) Karosseri/kabine tydeligvis ikke placeret lige på chassiset. X c) Utilstrækkelig eller manglende fastgørelse af karosseri/kabine på chassis eller travers, og om den er symmetrisk. X Utilstrækkelig eller manglende fastgørelse af karosseri/kabine på chassis eller travers i en sådan grad, at det bringer trafiksikkerheden meget alvorligt i fare. X d) For kraftig tæring ved fastgørelsespunkter på selvbærende karosseri. X Stabiliteten påvirkes. X 6.2.3. Døre og dørlåse Visuel inspektion. a) Dør vil ikke åbne eller lukke korrekt. X b) Dør kan forventes at åbne utilsigtet eller vil ikke forblive lukket. (skydedøre). X Dør kan forventes at åbne utilsigtet eller vil ikke forblive lukket (døre på hængsler). X c) Døre, hængsler, låse eller dørstolper er i en forringet tilstand. X Døre, hængsler, låse eller dørstolper mangler eller sidder løst. X 6.2.4. Gulv Visuel inspektion over en grav eller på en lift. Gulv utilstrækkeligt fastgjort eller i alvorligt forringet tilstand. X Ikke tilstrækkeligt stabilt. X 6.2.5. Førersæde Visuel inspektion. a) Sæde med defekt struktur. X Løst sæde. X b) Justeringsanordning fungerer ikke korrekt. X Sædet sidder løst, eller ryglænet kan ikke fastspændes. X 6.2.6. Andre sæder Visuel inspektion. a) Sæder i defekt tilstand eller utilstrækkeligt fastgjort (sekundære dele). X Sæder i defekt tilstand eller utilstrækkeligt fastgjort (hoveddele). X b) Sæder ikke monteret i overensstemmelse med kravene 1 . X Tilladt antal sæder overskredet; placering ikke i overensstemmelse med godkendelse. X 6.2.7. Betjeningsanordninger Visuel inspektion og aktivering. Betjeningsanordning, der er nødvendig, for at køretøjet kan køre sikkert, virker ikke korrekt. X Driftens sikkerhed påvirkes. X 6.2.8. Trinbræt Visuel inspektion. a) Trin eller trinbøjle utilstrækkeligt fastgjort. X Utilstrækkelig stabilitet. X b) Trin eller bøjle i en tilstand, der kan forventes at forårsage skade på brugerne. X 6.2.9. Andet indvendigt og udvendigt tilbehør og udstyr. Visuel inspektion. a) Fastgørelse af andet tilbehør eller udstyr defekt. X b) Andet tilbehør eller udstyr ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Monterede dele kan forventes at forvolde personskader; driftens sikkerhed påvirkes. X c) Udsivning fra hydraulisk udstyr. X Omfattende udslip af farlige stoffer. X 6.2.10. Skærme, afskærmningsanordninger Visuel inspektion. a) Manger, er løse eller kraftigt tærede. X Kan forventes at forvolde personskader; kan forventes at falde af. X b) Utilstrækkelig afstand til hjul (afskærmningsanordninger). X Utilstrækkelig afstand til hjul (stænklapper). X c) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Utilstrækkelig dækning af slidbanemønster. X 6.2.11. Støtteben Visuel inspektion. a) Mangler, er løse eller kraftigt tærede. X b) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X c) Risikerer at folde sig ud, når køretøjet bevæger sig. X 6.2.12. Håndgreb og fodstøtter Visuel inspektion. a) Mangler, er løse eller kraftigt tærede. X b) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 7. FORSKELLIGT UDSTYR 7.1. Sikkerhedsseler/lukkeanordninger og fastholdelsesanordninger 7.1.1. Montering af sikkerhedsseler/lukkeanordninger Visuel inspektion. a) Forankringspunkt i alvorligt forringet tilstand. X Stabiliteten påvirkes. X b) Forankringspunkt løst. X 7.1.2. Sikkerhedsselers/lukkeanordningers tilstand Visuel inspektion og aktivering. a) Påbudt sikkerhedssele mangler eller er ikke monteret. X b) Sikkerhedssele beskadiget. X Tegn på snit eller overbelastning. X c) Sikkerhedssele ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X d) Lukkeanordning på sikkerhedssele beskadiget eller fungerer ikke korrekt. X e) Retraktor på sikkerhedssele beskadiget eller fungerer ikke korrekt. X 7.1.3. Kraftbegrænser på sikkerhedssele Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Kraftbegrænser mangler tydeligvis eller er uegnet til køretøjet. X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 7.1.4. Selestrammere til sikkerhedsseler Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Selestrammer mangler tydeligvis eller er uegnet til køretøjet. X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 7.1.5. Airbag Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Airbag mangler tydeligvis eller er uegnet til køretøjet. X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X c) Airbag virker tydeligvis ikke. X 7.1.6. SRS-systemer Visuel inspektion af fejlindikatorlampen og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Fejlindikatorlampen for SRS giver signal om en given fejl i systemet. X b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 7.2. Ildslukker (X) 2 Visuel inspektion. a) Mangler. X b) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Hvis påbudt (f.eks. taxier, busser, rutebiler osv.). X 7.3. Låse og tyverisikringsanordning Visuel inspektion og aktivering. a) Anordning forhindrer ikke, at køretøjet kan køre. X b) Defekt. X Låser eller blokerer utilsigtet. X 7.4. Advarselstrekant (hvis påbudt) (X) 2 Visuel inspektion. a) Mangler eller mangelfuld. X b) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 7.5. Førstehjælpskasse (hvis påbudt) (X) 2 Visuel inspektion. Mangler, mangelfuld eller ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 7.6. Stopklodser (hvis påbudt) (X) 2 Visuel inspektion. Mangler eller er ikke i god stand, utilstrækkelig stabilitet eller dimension. X 7.7. Lydsignalapparat Visuel inspektion og aktivering. a) Virker ikke korrekt. X Virker slet ikke. X b) Betjeningsanordning utilstrækkeligt fastgjort. X c) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Lydsignalet kan forventes at blive forvekslet med officielle sirener. X 7.8. Hastighedsmåler (speedometer) Visuel inspektion eller aktivering under testkørsel på vej eller elektronisk kontrol. a) Monteret i strid med kravene 1 . X Mangler (hvis påbudt). X b) Funktionsduelighed påvirkes. X Fungerer overhovedet ikke. X c) Kan ikke oplyses tilstrækkeligt. X Kan slet ikke oplyses. X 7.9. Fartskriver (hvis monteret/påbudt) Visuel inspektion. a) Monteret i strid med kravene 1 . X b) Virker ikke. X c) Plombering brudt eller mangler. X d) Kalibreringsplade mangler, er ulæselig eller ugyldig. X e) Tydelig manipulation. X f) Dækstørrelse ikke i overensstemmelse med kalibreringsparametrene. X 7.10. Hastighedsbegrænsende anordning (hvis monteret/påbudt) Visuel inspektion og aktivering, hvis anordningen forefindes. a) Monteret i strid med kravene 1 . X b) Virker tydeligvis ikke. X c) Ukorrekt fastsat hastighed (hvis dette kontrolleres). X d) Plombering brudt eller mangler. X e) Plade mangler eller er ulæselig. X f) Dækstørrelse ikke i overensstemmelse med kalibreringsparametrene. X 7.11. Kilometertæller hvis forefindes(X) 2 Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Tydelig manipulation (snyd) for at reducere eller give et forkert billede af køretøjets kilometerstand. X b) Virker tydeligvis ikke. X 7.12. Elektronisk stabilitetskontrol (ESC) hvis monteret/påbudt Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade. a) Hjulhastighedssensorer mangler eller er beskadigede. X b) Ledningsnet beskadiget. X c) Andre komponenter mangler eller er beskadigede. X d) Afbryder beskadiget eller fungerer ikke korrekt. X e) Fejlindikatorlampen for ESC giver signal om en given fejl i systemet. X f) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. X 8. GENER 8.1. Støj 8.1.1. Støjdæmpningssystem Subjektiv vurdering (medmindre inspektøren vurderer, at støjniveauet kan være for højt, og der i dette tilfælde foretages en støjtest af et stationært køretøj ved hjælp af en støjmåler). a) Støjniveau overskrider de tilladte grænser i kravene 1 . X b) En del af støjdæmpningssystemet sidder løst, er beskadiget, ukorrekt monteret, mangler eller er tydeligvis ændret på en måde, som ville påvirke støjniveauet negativt. X Meget alvorlig risiko for, at den falder af. X 8.2. Udstødning 8.2.1. Udstødning fra motor med styret tænding 8.2.1.1. Emissionskontroludstyr Visuel inspektion. a) Emissionskontroludstyr monteret af fabrikanten mangler, er ændret eller er tydeligvis defekt. X b) Utæthed, som ville påvirke emissionsmåling. X 8.2.1.2. Emission af forurenende luftarter - For køretøjer op til emissionsklasse Euro 5 og Euro V ( 7 ): måling ved hjælp af en udstødningsgasanalysator i overensstemmelse med kravene 1 eller aflæsning af egendiagnosesystemet. Prøvning ved udstødningsrøret skal altid være standardmetoden til måling af udstødningsemissioner. På baggrund af en overensstemmelsesvurdering og under hensyntagen til den relevante typegodkendelseslovgivning kan medlemsstater tillade anvendelsen af egendiagnosesystemer i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger og andre krav. - For køretøjer op til emissionsklasse Euro 6 og Euro VI ( 8 ): måling ved hjælp af en udstødningsgasanalysator i overensstemmelse med kravene1 eller aflæsning af egendiagnosesystemet i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger og andre krav 1 . Målinger gælder ikke for totaktsmotorer. a) Enten overstiger emissionen af forurenende luftarter de specifikke niveauer, som fabrikanten har angivet, X b) Eller, såfremt denne oplysning ikke foreligger, overstiger CO-emissionen, i) for køretøjer, der ikke har et avanceret emissionskontrolsystem, — 4,5 %, eller — 3,5 % i henhold til tidspunktet for første registrering eller ibrugtagning som angivet i kravene 1 . ii) for køretøjer, der har et avanceret emissionskontrolsystem, — med motoren i tomgang: 0,5 % — ved høj tomgangshastighed: 0,3 % eller — med motoren i tomgang: 0,3 % ( 7 ) — ved høj tomgangshastighed: 0,2 % i henhold til tidspunktet for første registrering eller ibrugtagning som angivet i kravene 1 . X c) Lambdakoefficient uden for området 1 ± 0,03 eller ikke i overensstemmelse med fabrikantens anvisning. X d) Aflæsning af egendiagnosesystemet viser en alvorlig fejl. X 8.2.2. Udstødning fra motor med kompressionstænding 8.2.2.1. Emissionskontroludstyr Visuel inspektion. a) Emissionskontroludstyr monteret af fabrikanten mangler eller er tydeligvis defekt. X b) Utæthed, som ville påvirke emissionsmåling. X 8.2.2.2. Tæthed Køretøjer, der er registreret eller taget i brug inden 1. januar 1980, er undtaget fra dette krav. — For køretøjer op til emissionsklasse Euro 5 og Euro V ( 7 ): Udstødningsgassens røgtæthed måles ved fri acceleration (ubelastet fra tomgang til tophastighed) i frigear med tilsluttet kobling eller aflæsning af egendiagnosesystemet. Prøvning ved udstødningsrøret skal altid være standardmetoden til måling af udstødningsemissioner. På baggrund af en overensstemmelsesvurdering kan medlemsstater tillade anvendelsen af egendiagnosesystemer i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger og andre krav. — For køretøjer op til emissionsklasse Euro 6 og Euro VI ( 8 ): Udstødningsgassens røgtæthed måles ved fri acceleration (ubelastet fra tomgang til tophastighed) i frigear med tilsluttet kobling eller aflæsning af egendiagnosesystemet. i henhold til fabrikantens anbefalinger og andre krav 1 . Klargøring af køretøjet: 1. Køretøjet kan kontrolleres uden klargøring, selv om det af sikkerhedsgrunde bør påses, at motoren er varm og i forsvarlig mekanisk stand. 2. Krav til klargøring: i) Motoren skal være helt varm, f.eks. skal motoroliens temperatur målt ved hjælp af en sonde i målepindsrøret være mindst 80 °C eller normal driftstemperatur, hvis den er lavere, eller motorblokkens temperatur skal målt ved infrarødt strålingsniveau være på mindst en tilsvarende temperatur. Hvis denne måling ikke er mulig på grund af køretøjets konstruktion, kan motorens normale driftstemperatur konstateres ved hjælp af andre metoder, f.eks. ved at motorventilatoren sætter i gang. ii) Udstødningssystemet renses ved mindst tre frie accelerationscyklusser eller ved en tilsvarende metode. a) For køretøjer, der er registreret eller taget i brug første gang efter den dato, der er angivet i kravene 1 , tætheden overstiger det niveau, der er angivet på fabrikationsskiltet på køretøjet. X b) Hvis disse oplysninger ikke foreligger, eller der i henhold til kravene 1 ikke må anvendes referenceværdier, — indsugningsdieselmotorer: 2,5 m–1, — turboladede dieselmotorer: 3,0 m–1, eller — for køretøjer, der er omfattet af kravene 1 eller er registreret ellertaget i brug første gang efter den dato, der er angivet i kravene 1 : 1,5 m–1 ( 9 ) eller ¬0,7 m–1 ( 10 ) X Kontrolprocedure: 1. Motoren og eventuel turbolader sættes i tomgang, før hver enkelt fri accelerationscyklus påbegyndes. For dieselmotorer til tunge køretøjer betyder det, at der ventes mindst 10 sekunder, efter at gaspedalen er sluppet. 2. De enkelte frie accelerationscyklusser påbegyndes ved, at gaspedalen hurtigt (dvs. på under et sekund) og i én bevægelse, men uden voldsomhed, trædes helt i bund for at opnå maksimal indsprøjtning fra indsprøjtningspumpen. 3. Under hver fri accelerationscyklus skal motoren nå tophastigheden eller, hvis køretøjet har automatisk gear, den hastighed, som producenten har angivet, eller, hvis disse oplysninger ikke foreligger, to tredjedele af tophastigheden, før gaspedalen slippes. Dette kan kontrolleres ved f.eks. at overvåge motorhastigheden eller ved at lade tilstrækkelig tid gå, fra gaspedalen trædes ned, til den slippes. Dette kan kontrolleres ved f.eks. at overvåge motorens omdrejningstal eller ved at lade tilstrækkelig tid gå, fra gaspedalen trædes ned, til den slippes; det vil for køretøjer i klasse M 2 , M 3 , N 2 og N 3 sige mindst to sekunder. 4. Et køretøj må kun kasseres, hvis det aritmetiske gennemsnit af mindst tre frie accelerationscyklusser ligger over grænseværdien. Dette kan beregnes ved at se bort fra målinger, der afviger betydeligt fra det målte gennemsnit, eller resultatet af andre statistiske beregninger, som tager hensyn til målingernes spredning. Medlemsstaterne kan begrænse antallet af kontrolcyklusser. 5. For at undgå unødvendig kontrol kan medlemsstaterne kassere køretøjer, hvis målte værdier ligger betydeligt over grænseværdien efter mindre end tre frie accelerationscyklusser eller efter rensningscyklusserne. For på samme måde at undgå unødvendig kontrol kan medlemsstaterne godkende køretøjer, hvis målte værdier ligger betydeligt under grænseværdien efter færre end tre frie accelerationscyklusser eller efter rensningscyklusserne. 8.3. Dæmpning af elektromagnetisk støj Elektromagnetisk støj (X) 2 Et givet krav blandt kravene 1 ikke opfyldt. X 8.4. Andre miljørelaterede punkter 8.4.1. Væskeudsivning En udsivning af anden væske end vand, der er for stor, og som kan forventes at skade miljøet eller udgøre en fare for andre trafikanter. X Konstant dråbedannelse, der udgør en meget alvorlig risiko. X 9. YDERLIGERE KONTROLPUNKTER FOR KØRETØJER TIL PERSONBEFORDRING I KLASSE M 2 og M 3 9.1. Døre 9.1.1. Indgange og udgange Visuel inspektion og aktivering. a) Defekt ved aktivering. X b) Forringet tilstand. X Kan forventes at forvolde personskader. X c) Defekt nødbetjening. X d) Fjernbetjening af døre eller alarmanordninger defekt. X e) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Dørens bredde er utilstrækkelig X 9.1.2. Nødudgange Visuel inspektion og aktivering (hvis relevant). a) Defekt ved aktivering. X b) Nødudgangsskilte ulæselige. X Nødudgangsskilte mangler. X c) Hammer til at knuse ruder mangler. X d) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Utilstrækkelig bredde eller blokeret adgang. X 9.2. Afdugnings- og afrimningsanlæg (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. a) Virker ikke korrekt. X Påvirker driftens sikkerhed for køretøjet. X b) Emission af giftig gas eller udstødningsgas til førerkabinen eller passagerkabinen. X Fare for ombordværende personer. X c) Afrimningsanlæg (hvis påbudt) defekt. X 9.3. Ventilations- og opvarmningsanlæg. (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. a) Defekt ved aktivering. X Risiko for ombordværende personer. X b) Emission af giftig gas eller udstødningsgas til førerkabinen eller passagerkabinen. X Fare for ombordværende personer. X 9.4. Sæder 9.4.1. Passagersæder (herunder sæder til ledsagende personale) Visuel inspektion. Klapsæder (hvis tilladt) virker ikke automatisk. X Blokerer en nødudgang. X 9.4.2. Førersæde (supplerende krav) Visuel inspektion. a) Defekt specialudstyr såsom solfilm. X Synsfelt påvirkes. X b) Beskyttelse af føreren utilstrækkelig eller ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Kan forventes at forvolde personskader. X 9.5. Indvendig belysning og GPS-udstyr (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. Udstyr defekt eller ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Fungerer overhovedet ikke. X 9.6. Gangareal, ståpladser Visuel inspektion. a) Utilstrækkeligt fastgjort gulv. X Stabiliteten påvirkes. X b) Defekte gelændere eller håndgreb. X Usikre eller ubrugelige. X c) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Utilstrækkelig bredde eller plads. X 9.7. Trapper og trin Visuel inspektion og aktivering (hvis relevant). a) Forringet tilstand. Beskadiget tilstand. X X Stabiliteten påvirkes. X b) Trin, der kan foldes ind, virker ikke korrekt. X c) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Utilstrækkelig bredde, eller højde overskrides X 9.8. Anlæg til kommunikation med passagererne (X) 2 Visuel inspektion og aktivering. Defekt anlæg. X Fungerer overhovedet ikke. X 9.9. Meddelelser (X) 2 Visuel inspektion. a) Manglende, urigtig eller ulæselig meddelelse. X b) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Urigtige oplysninger. X 9.10. Krav til befordring af børn. (X) 2 9.10.1. Døre Visuel inspektion. Beskyttelse af døre ikke i overensstemmelse med kravene 1 til denne form for befordring. X 9.10.2. Signaleringsudstyr og specialudstyr Visuel inspektion. Signaleringsudstyr og specialudstyr mangler eller er ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 9.11. Krav til befordring af personer med nedsat mobilitet (X) 2 9.11.1. Døre, ramper og lifte Visuel inspektion og aktivering. a) Defekt ved aktivering. X Driftens sikkerhed påvirkes. X b) Forringet tilstand. X Stabiliteten påvirkes; kan forventes at forvolde personskader. X c) Defekt(e) betjeningsanordning(er). X Driftens sikkerhed påvirkes. X d) Defekt(e) alarmanordning(er). X Fungerer overhovedet ikke. X e) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 9.11.2. Fastgørelse af kørestol Visuel inspektion og aktivering (hvis relevant). a) Defekt ved aktivering. X Driftens sikkerhed påvirkes. X b) Forringet tilstand. X Stabiliteten påvirkes; kan forventes at forvolde personskader. X c) Defekt(e) betjeningsanordning(er). X Driftens sikkerhed påvirkes. X d) Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 9.11.3. Signaleringsudstyr og specialudstyr Visuel inspektion. Signaleringsudstyr og specialudstyr mangler eller er ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X 9.12. Andet specialudstyr(X) 2 9.12.1. Installationer til tilberedning af fødevarer Visuel inspektion. a) Installation ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X b) Installation beskadiget i en sådan grad, at det ville være farligt at anvende den. X 9.12.2. Sanitær installation Visuel inspektion. Installation ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Kan forventes at forvolde personskader. X 9.12.3. Andre anordninger (f.eks. audiovisuelle systemer) Visuel inspektion. Ikke i overensstemmelse med kravene 1 . X Sikker drift af køretøjet påvirkes. X (1) De køretøjsklasser, der falder uden for dette direktivs anvendelsesområde, er medtaget til orientering. (2) 43 % for sættevogne, der er godkendt før den 1. januar 2012. (3) 48 % for køretøjer uden ABS eller typegodkendt før den 1. oktober 1991. (4) 45 % for køretøjer, der er registreret efter 1988, eller fra den dato, der er angivet i kravene, idet det seneste tidspunkt lægges til grund. (5) 43 % for sættevogne og påhængskøretøjer med trækstang, der er registreret efter 1988, eller fra den dato, der er angivet i kravene, idet det seneste tidspunkt lægges til grund. (6) F.eks. 2,5 m/s2 for køretøjer i klasse N 1 , N 2 og N 3 registreret første gang efter den 1. januar 2012. (7) Typegodkendt i overensstemmelse med direktiv 70/220/EØF, forordning (EF) nr. 715/2007 bilag I, tabel 1 (Euro 5), direktiv 88/77/EØF og direktiv 2005/55/EF. (8) Typegodkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007, bilag I, tabel 2 (Euro 6), og forordning (EF) nr. 595/2009 (Euro VI). (9) Typegodkendt i overensstemmelse med grænseværdierne i linje B i tabellen i punkt 5.3.1.4 i bilag I til direktiv 70/220/EØF som ændret ved direktiv 98/69/EF eller senere; linje B1, B2 eller C i punkt 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF eller første gang registreret eller taget i brug efter 1. juli 2008. (10) Typegodkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007, bilag I, tabel 2 (Euro 6). Typegodkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009 (Euro VI). NOTER: 1 »Kravene« er fastsat i henhold til typegodkendelse på tidspunktet for godkendelse, første registrering eller første ibrugtagning samt kravene til eftermontering eller den nationale lovgivning i registreringslandet. Disse årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes, gælder først, når overholdelsen af kravene er kontrolleret. 2 (X) Markerer punkter, som vedrører køretøjets tilstand og dets egnethed til brug på vejen, men som ikke betragtes som en væsentlig del af en teknisk kontrol. 3 Ved uforsvarlig ændring forstås en ændring, som forringer køretøjets trafiksikkerhed eller i uforholdsmæssig grad påvirker miljøet negativt. MINDSTEKRAV TIL INDHOLDET AF EN SYNSRAPPORT Synsrapporten, som udstedes efter en teknisk kontrol, skal mindst omfatte følgende elementer, der anføres efter de respektive harmoniserede EU-koder: Køretøjets identifikationsnummer (VIN eller stelnummer) Køretøjets nummerpladenummer og registreringslandets nationalitetsmærke Tid og sted for prøvning Kilometertællerens stand på prøvningstidspunktet, hvis tilgængelig Køretøjsklasse, hvis tilgængelig Påviste mangler med angivelse af alvorsgrad Resultatet af den tekniske kontrol Datoen for næste tekniske kontrol eller datoen for den nuværende rapports udløbstidspunkt, hvis denne oplysning ikke fremgår på anden vis Prøvningsorganisationens eller synsvirksomhedens navn og underskrift eller identifikation af den prøvningsansvarlige inspektør Andre oplysninger