Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Herved bekendtgøres lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 28. juni 2018, med de ændringer, der følger af bekendtgørelse nr. 584 af 3. maj 2020 og bekendtgørelse nr. 1785 af 24. november 2020. Grønlands repræsentation i Folketinget I Grønland vælges to medlemmer til Folketinget. Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den almindelige valgdag i den øvrige del af riget bortset fra Færøerne. Valgret og valgbarhed Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have fast bopæl i riget: Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en privat forening i riget. Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem. Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en hjælpeorganisation i riget. Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed. Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde. Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5. Med samlevende ægtefæller, jf. stk. 1, sidestilles ugifte samlevende i ægteskabslignende samlivsforhold, såfremt fælles bopæl var etableret inden udrejsen. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2, jf. § 3, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som kandidat til valget. Valgkredse. Valgets ledelse Valgkredse Grønland udgør ét valgområde. Hver kommune er delt i valgkredse som angivet i bilaget til denne lov. Valgkredsene omfatter de byer og bygder m.v., der er nævnt i bilaget. Indenrigs- og boligministeren kan ved bekendtgørelse foretage ændringer i valgkredsinddelingen. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en valgkreds skal inddeles i afstemningsdistrikter. Valgets ledelse Valget ledes af rigsombudsmanden i Grønland. Rigsombudsmanden fører en valgbog, hvori indføres alle væsentlige oplysninger om valget samt resultatet heraf. I hver kommune ledes valget af en valgbestyrelse. Valgbestyrelsen består af kommunalbestyrelsens formand og mindst 2 andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens formand er formand for valgbestyrelsen. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Valgbestyrelsen fører en valgbog, der autoriseres af kommunalbestyrelsen. Valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden. I valgbogen indføres alle væsentlige oplysninger om valget i kommunen samt resultatet heraf. Valgresultatet opgøres for hver valgkreds for sig med en samlet opgørelse for hele kommunen. Valgbestyrelsen udpeger for hver af kommunens valgkredse en leder af afstemningen i valgkredsen. Såfremt en valgkreds er delt i flere afstemningsdistrikter, udpeges tillige en leder af afstemningen i de afstemningsdistrikter, hvor valgkredsens valgsted ikke ligger. Valgkredsens leder fungerer som afstemningsleder i det afstemningsdistrikt, hvor valgkredsens valgsted ligger. Afstemningslederne udpeges blandt de vælgere, der har bopæl i valgkredsen, henholdsvis afstemningsdistriktet. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som afstemningsleder. Afstemningslederne fører en valgbog, der autoriseres af kommunalbestyrelsen. Valgbogen tilvejebringes af rigsombudsmanden. I valgbogen indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i valgkredsen henholdsvis afstemningsdistriktet samt resultatet heraf. Er valgkredsen delt i afstemningsdistrikter, opgøres valgresultatet for hvert afstemningsdistrikt for sig med en samlet opgørelse for hele valgkredsen. Valgbestyrelsen udpeger et antal tilforordnede vælgere til at bistå afstemningslederne ved valget. De tilforordnede vælgere udpeges blandt de vælgere, der har bopæl i valgkredsen henholdsvis afstemningsdistriktet. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger. Valglister Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregisteret, jf. dog §§ 14 og 15. Valglisten består af en hovedliste, jf. § 16, og en tilflytterliste, jf.

§ 18. Vælgere, der er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal optages på valglisten i Nuuk (Godthåb) Kommune. Vælgere, der er omfattet af § 3, og som sidst har været tilmeldt folkeregisteret i en kommune, skal efter anmodning optages på valglisten i denne kommune. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen. Vælgere, der er omfattet af § 3, og som sidst har været tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal efter anmodning optages på valglisten i Nuuk Kommune. Anmodning om optagelse skal indgives til folkeregisteret i Grønlands Hjemmestyres Skattedirektorat. Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse med attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og ikke er umyndiggjort, samt med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har været optaget i kommunens folkeregister, henholdsvis folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse. Nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelse på valglisten kan fastsættes af indenrigs- og boligministeren. Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år i januar måned en hovedliste over kommunens vælgere, jf. §§ 13-15. Hovedlisten gælder fra den 1. marts til den sidste dag i februar måned det følgende år. På hovedlisten skal optages: De personer, der har valgret den 1. marts. De personer, der i løbet af det år, for hvilket valglisten gælder, vil komme til at opfylde aldersbetingelsen for valgret, og som den 1. marts opfylder de øvrige valgretsbetingelser. For hver af disse personer skal anføres den dag i året, da valgretten indtræder. Hovedlisten udarbejdes på grundlag af kommunens folkeregister. Hovedlisten for Nuuk Kommune udarbejdes tillige på grundlag af folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling. Hovedlisten udarbejdes for hver valgkreds for sig, jf.

§ 8. Er valgkredsen inddelt i afstemningsdistrikter, udarbejdes listen med særskilte afsnit for hvert afstemningsdistrikt. Hovedlisten skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato, bopæl og løbenummer samt en anmærkningsrubrik, jf. § 16, stk. 2, nr. 2, 2. punktum, og en rubrik til afmærkning. Kommunalbestyrelsen fører en tilflytterliste til hovedlisten, jf.

§ 16. Tilflytterlisten udarbejdes som nævnt i

§ 17. På tilflytterlisten skal optages: Vælgere, der i årets løb flytter til kommunen, og som ikke efter reglerne i §§ 14 eller 15 er optaget på kommunens valgliste. Optagelse er betinget af, at flytningen er anmeldt til kommunens folkeregister. Vælgere, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som i årets løb anmoder om optagelse på valglisten efter reglen i

§ 15. På tilflytterlisten i Nuuk Kommune skal endvidere optages vælgere, der i årets løb flytter til et område i Grønland uden for den kommunale inddeling, og som ikke efter reglerne i §§ 13 eller 15 er optaget på kommunens valgliste. Optagelse er betinget af, at flytningen er anmeldt til folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling. Vælgere, der er omfattet af stk. 2, nr. 1, og stk. 3, optages ikke på tilflytterlisten, hvis flytningen er sket eller anmeldt senere end 18.-dagen før valgdagen. Vælgere, der er omfattet af stk. 2, nr. 2, optages ikke på tilflytterlisten, hvis afgørelse er truffet senere end 18.-dagen før valgdagen. Nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelse på tilflytterlisten fastsættes af indenrigs- og boligministeren. Personer, der efter at være optaget på valglisten flytter fra kommunen eller området i Grønland uden for den kommunale inddeling, eller hvis midlertidige ophold i udlandet ophører, skal slettes af valglisten, medmindre de efter reglerne i §§ 13, 14 eller 15 skal forblive optaget på kommunens valgliste. Slettelse foretages ikke, hvis flytningen er sket eller anmeldt senere end 18.-dagen før valgdagen, medmindre flytningen sker til udlandet, jf. dog

§ 15. Nærmere regler om fremgangsmåden ved slettelse af valglisten fastsættes af indenrigs- og boligministeren. Hovedlisten fremlægges af kommunalbestyrelsen i to uger i februar måned på et alment tilgængeligt sted i kommunen. Samtidig fremlægges i hver valgkreds den del af hovedlisten, der gælder for valgkredsen. Såfremt hovedlisten er udarbejdet i særskilte afsnit for enkelte afstemningsdistrikter, jf. § 17, stk. 1, fremlægges valgkredsens hovedliste i det afstemningsdistrikt, hvor valgkredsens valgsted ligger, medens der i hvert af valgkredsens øvrige afstemningsdistrikter fremlægges den del af hovedlis­ten, der gælder for distriktet. Kommunalbestyrelsen bekendtgør tid og sted for fremlæggelsen af hovedlisten. Enhver kan fremsætte indsigelser over for kommunalbestyrelsen om fejl ved valglisten. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt behandle indsigelser mod valglisten og i givet fald berigtige fejlene ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen. Kommunalbestyrelsen skal underrette klageren samt enhver, der på grund af en indsigelse slettes af eller optages på valglisten, om sin afgørelse. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 kan indbringes for rigsombudsmanden. Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsen skal til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret. Valglisten anvendes ved folketingsvalg og folkeafstemninger, der afholdes i det år, for hvilket valglisten gælder. Skal listen anvendes ved mere end én afstemning, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der til brug ved de senere afstemninger foreligger fuldstændig afskrift af listen, eller at der på listen indrettes en ny rubrik til afmærkning ved overklæbning af den tidligere anvendte afmærkningsrubrik. Forberedelserne til valget Valgets udskrivelse Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det kan ved det kongelige åbne brev overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige del af riget bortset fra Færøerne. Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse samt fristen for indlevering af kandidatanmeldelser, jf. § 27, stk. 1. Samtidig underretter rigsombudsmanden valgbestyrelserne herom. Valgbestyrelserne bekendtgør snarest dagen for valgets afholdelse og tidsrummet for afstemningen samt fristen for indlevering af kandidatanmeldelser. Endvidere bekendtgøres navnene på de personer, der er udpeget som afstemningsledere i de enkelte valgkredse og afstemningsdistrikter i kommunen. Samtidig underretter valgbestyrelserne afstemningslederne herom. Afstemningslederne bekendtgør snarest meddelelsen fra valgbestyrelsen. Endvidere bekendtgøres afstemningsstederne inden for valgkredsen. Bekendtgørelse efter stk. 2 og 3 sker ved opslag og i øvrigt efter kommunalbestyrelsens og afstemningslederens nærmere bestemmelse. Kandidater En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan enten opstille som kandidat for et parti, der er repræsenteret i Grønlands Landsting, eller som kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 100 af valgområdets vælgere som stillere. Kandidater, der opstiller uden for partierne, kan aftale at ville støtte hinanden (kandidatforbund). Ingen kan være kandidat for mere end ét parti eller kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. En kandidat kan ikke være deltager i mere end ét kandidatforbund. En vælger kan ikke være stiller for flere kandidater. Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af kandidaterne. Anmeldelse af kandidater indgives til formanden for en valgbestyrelse senest kl. 12 elleve dage før valgdagen. Anmeldelsen skal ske på en formular, der tilvejebringes af Rigsombudsmanden. Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. I anmeldelsen skal endvidere angives navn og bopæl på en vælger, hvortil der ud over kandidaten kan rettes henvendelse, hvis anmeldelsen er mangelfuld. Kandidater, der opstiller for et parti, skal angive dette i anmeldelsen. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og bopæl. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne. Oplysningerne om stillernes navne er offentligt tilgængelige. Kandidater, der har indgået kandidatforbund med en eller flere andre kandidater, skal angive dette i anmeldelsen. De pågældende kandidater skal ved deres underskrift have godkendt kandidatforbundet. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne. Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet for indleveringen. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidat­anmeldelse over for formanden for den valgbestyrelse, hvortil kandidatanmeldelsen er indleveret, senest kl. 12 elleve dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde anbefalingen, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret til formanden for en valgbestyrelse. Valgbestyrelsen underretter straks efter fristen for anmeldelse af kandidater skriftligt rigsombudsmanden om de modtagne anmeldelser med oplysning om, hvorvidt valgbestyrelsen mener, at anmeldelserne er gyldige. For kandidater, der opstiller uden for partierne, oplyses tillige antallet af godkendte stillere. Landstingets partier skal inden udløbet af fristen for kandidatanmeldelser, jf. § 27, stk. 1, skriftligt meddele rigsombudsmanden, hvilke kandidater partiet kan godkende. Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til valget som kandidat for partiet. Når rigsombudsmanden har modtaget den indberetning, der er nævnt i § 28, fra valgbestyrelserne og den meddelelse, der er nævnt i § 29, fra landstingets partier, træffer rigsombudsmanden endelig beslutning om, hvorvidt de indkomne anmeldelser skal anerkendes som gyldige. Hvis rigsombudsmanden mener, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal rigsombudsmanden straks meddele dette til kandidaten eller til den vælger, der er anført i anmeldelsen. Senest 2 døgn efter afgivelsen af meddelelsen kan der foretages en afhjælpning af manglerne. Rigsombudsmanden bekendtgør snarest muligt navnene på de opstillede kandidater. Kandidater, der opstiller for et parti, anføres i alfabetisk rækkefølge særskilt for hvert parti. Partierne anføres i alfabetisk rækkefølge. Kandidater, der opstiller uden for partierne, anføres til sidst i alfabetisk rækkefølge med oplysning om indgåede kandidatforbund. Samtidig underrettes valgbestyrelserne, der sørger for, at meddelelsen bekendtgøres i alle valgkredse og afstemningsdistrikter. Bekendtgørelsen sker som nævnt i § 25, stk. 4. Såfremt der kun er opstillet to kandidater til valget, aflyser rigsombudsmanden afstemningen og erklærer de opstillede kandidater for valgt uden afstemning. Stemmesedler Rigsombudsmanden tilvejebringer stemmesedler til brug ved afstemningen. På stemmesedlerne skal være trykt ordet ”Folketingsvalg” på dansk og grønlandsk. Rigsombudsmanden sender stemmesedlerne til valgbestyrelserne, der sørger for, at afstemningslederne forsynes med det nødvendige antal stemmesedler. Afstemning på valgdagen Stemmeafgivningen sker i hvert afstemningsdistrikt i et lokale, der anvises af kommunalbestyrelsen. Afstemningslederen sørger for, at der i afstemningslokalet findes det nødvendige antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det nødvendige udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekassen skal kunne aflåses. I stemmelokalet og i stemmerummet skal der være opslag, der angiver navnene på de opstillede kandidater. Kandidater, der opstiller for et parti, anføres i alfabetisk rækkefølge særskilt for hvert parti. Partierne anføres i alfabetisk rækkefølge. Kandidater, der opstiller uden for partierne, anføres til sidst i alfabetisk rækkefølge. Såfremt to eller flere kandidater uden for partierne har indgået kandidatforbund, skal opslaget indeholde oplysning herom. Afstemningslederen sørger i øvrigt for, at der på afstemningsstedet er truffet de nødvendige forberedelser til afstemningen, herunder at valglister og stemmesedler er til stede. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil. Afstemningen kan sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere har afgivet deres stemme. Inden stemmeafgivningens begyndelse viser afstemningslederen de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal på forespørgsel give afstemningslederen oplysning om navn, bopæl og fødselsdato og på forlangende fremlægge dokumentation for sin identitet. Afstemningslederen afmærker vælgerens navn på valglisten og udleverer derefter en stemmeseddel til vælgeren. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen anfører vælgeren navnet på et parti, der har kandidater opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede kandidater, eventuelt med tilføjelse af partinavnet. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt udfyldt eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen. Afstemningslederen opbevarer den tilbageleverede stemmeseddel særskilt. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 37, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet. Hjælp til stemmeafgivningen ydes af afstemningslederen og en tilforordnet vælger. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Afstemningslederen kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan afstemningslederen begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Afstemningslederen påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i stemmelokalet. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter afstemningslederens anvisninger. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker de stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning. Derefter foretages stemmeoptælling som nævnt i §§ 53-55. Brevstemmeafgivning Vælgere, der opholder sig i Grønland, og som er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister. Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner i Grønland, kan brevstemme på sygehuset eller institutionen. Vælgere, der er indsat i institutioner i Grønland under kriminalforsorgen, kan brevstemme på institutionen. Vælgere, der opholder sig på flyvepladser, vejrstationer m.v. i Grønland uden for den kommunale inddeling, kan brevstemme hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigs- og boligministeren. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende steder i Grønland, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsdistrikt, kan brevstemme hos en valgberettiget person, der er udpeget af kommunalbestyrelsen. Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan brevstemme på et folkeregister eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigs- og boligministeren. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigs- og boligministeren. Søfolk og passagerer om bord på skibe hjemmehørende i Grønland eller på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager. Brevstemmeafgivning kan tidligst finde sted 3 måneder før valget, jf. dog stk. 2. Søfolk på grønlandske skibe eller på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg. Når valg til Folketinget er udskrevet, underrettes skibsførere på grønlandske skibe herom. Så snart skibsføreren på et grønlandsk skib bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal skibsføreren sørge for, at der straks foretages brevstemmeafgivning om bord. Gennemførelse af brevstemmeafgivning kan dog undlades, hvis brevstemmerne selv ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme frem inden afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende eller uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor. Brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning i Grønland, herunder på grønlandske skibe, består af en stemmeseddel som nævnt i § 33, stk. 1, en kuvert, et følgebrev og en yderkuvert. Rigsombudsmanden tilvejebringer brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene i Grønland. Brevstemmematerialet bør så vidt muligt altid findes om bord i grønlandske skibe. Ved brevstemmeafgivning uden for Grønland anvendes det brevstemmemateriale, der er nævnt i § 60 i lov om valg til Folketinget. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet. På stemmesedlen anføres navnet på et parti, der har kandidater opstillet til valget, eller navnet på en af de opstillede kandidater, eventuelt med tilføjelse af partinavnet. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i kuverten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Kuverten med stemmesedlen samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning og om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme. Kommunalbestyrelsen videresender straks yderkuverten uåbnet til afstemningslederen i den valgkreds eller det afstemningsdistrikt, hvor vælgeren er stemmeberettiget efter den bopæl, der er angivet på yderkuverten. Brevstemmen skal være afstemningslederen i hænde inden afstemningens påbegyndelse. Hvis afsenderen efter afgivelse af brevstemmen på grund af flytning er slettet af kommunens valgliste og optaget på valglisten i en anden kommune i Grønland, videre­sender kommunalbestyrelsen eller afstemningslederen brevstemmen til denne. Kommunalbestyrelsen fører en fortegnelse over det antal brevstemmer, der modtages, og datoen for modtagelsen samt det antal brevstemmer, der videresendes til de enkelte afstemningsledere eller til andre kommuner og datoen herfor. Inden afstemningens påbegyndelse åbner afstemningslederen yderkuverterne, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt afsenderen ikke er opført på valglisten, afsenderen er død inden valgdagen, yderkuverten indeholder flere end ét følgebrev og én kuvert, der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, der er nævnt i § 44, den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning ikke har været fulgt eller brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i

§ 43. Er der fra samme vælger modtaget mere end én brevstemme, der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i betragtning. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Den uåbnede kuvert og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages kuverterne ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Kuverterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede kuvert og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten. Brevstemmer, der modtages af afstemningslederen efter afstemningens påbegyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen. Valgets opgørelse Foreløbig opgørelse Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er nævnt i § 41, er optalt og pakket, foretager afstemningslederen en optælling af de afgivne stemmer. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet på hvert parti (partistemmer), jf. stk. 2, og på hver kandidat, jf. stk. 3 og 4. En stemme er afgivet på det parti, hvis navn vælgeren har anført på stemmesedlen. En stemme er afgivet på den kandidat, der opstiller for et parti, hvis navn, eventuelt med tilføjelse af partinavnet, vælgeren har anført på stemmesedlen. En stemme er afgivet på den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på stemmesedlen. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt den er blank, det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat vælgeren har villet give sin stemme, der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er opstillet, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater, det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller der er givet stemmesedlen et særpræg. En brevstemme er ugyldig, såfremt den er blank, det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat vælgeren har villet give sin stemme, der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er opstillet, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater, en kuvert indeholder andet eller mere end én stemmeseddel, det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af rigsombudsmanden eller indenrigs- og boligministeren, eller der er givet stemmesedlen et særpræg. Afstemningslederen anfører i valgbogen, hvor mange stemmesedler der er anset for ugyldige og grundene hertil. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i valgbogen, der underskrives af afstemningslederen. I valgkredse, der er delt i flere afstemningsdistrikter, meddeler afstemningslederen straks afstemningsdistriktets resultat til lederen af valgkredsen. Lederen af afstemningen i valgkredsen sammentæller de indberettede stemmetal fra de afstemningsdistrikter, hvori valgkredsen eventuelt er delt, og opgør på grundlag heraf valgkredsens samlede valgresultat. Resultatet indføres i valgbogen, der underskrives af valgkredsens leder. Er valgkredsen ikke delt i afstemningsdistrikter, er valgkredsens resultat det, der er nævnt i § 55, stk. 1. Valgkredsens leder meddeler straks valgkredsens resultat til valgbestyrelsen og rigsombudsmanden. Når valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra alle kommunens valgkredse, opgør den ved sammentælling af de indberettede stemmetal kommunens samlede valgresultat. Resultatet indføres i valgbogen, der underskrives af valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen meddeler straks kommunens resultat til rigsombudsmanden med oplysning om antallet af vælgere i kommunen samt om, hvorvidt der i forbindelse med valgets afholdelse har foreligget særlige forhold, der eventuelt vil kunne få indflydelse på valgresultatet. Når rigsombudsmanden har modtaget indberetninger fra alle valgbestyrelser, foretager rigsombudsmanden en foreløbig opgørelse af valget. Selv om der ikke foreligger fuldstændige resultater fra alle valgbestyrelser, kan rigsombudsmanden dog foretage opgørelsen, såfremt de manglende oplysninger efter det foreliggende materiale ikke vil kunne få indflydelse på valgets resultat. Ved opgørelsen foretages en sammentælling af partistemmerne på hvert parti og af stemmerne på hver kandidat, hvorefter der for hvert parti foretages en sammentælling af partistemmerne og stemmerne på partiets kandidater og for hvert kandidatforbund foretages en sammentælling af stemmerne på kandidatforbundets kandidater. Stemmetallet for hvert parti og hvert kandidatforbund divideres med 1 og 2. Første mandat tilfalder herefter det parti, det kandidatforbund eller den enkeltkandidat uden for partierne, der har den højeste kvotient, medens andet mandat tilfalder det parti, det kandidatforbund eller den enkeltkandidat uden for partierne, der har den næsthøjeste kvotient. De mandater, der tilkommer et parti eller et kandidatforbund, fordeles mellem partiets eller forbundets kandidater således, at første mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det højeste antal stemmer, medens andet mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det næsthøjeste antal stemmer. Rigsombudsmanden udfærdiger valgbreve til de kandidater, der er valgt, dog med forbehold af den endelige opgørelse af valget og af Folketingets godkendelse af valgene. Rigsombudsmanden underretter straks indenrigs- og boligministeren om resultatet af den foreløbige opgørelse, det samlede antal vælgere samt om forhold, der kan have betydning for valgets gyldighed og bedømmelse af den foreløbige opgørelse. Indenrigs- og boligministeren sender straks materialet til Folketinget. Endelig opgørelse Senest dagen efter valget sammenbinder afstemningslederen i særskilte pakker de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler, de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og brevstemmematerialet, i det omfang dette ikke indgår i det materiale, der er nævnt i nr. 1 og 2. De pakker, der er nævnt i stk. 1, og de pakker, der er nævnt i § 41, stk. 1, nr. 2, sendes snarest muligt til valgbestyrelsen sammen med de benyttede valglister og valgbogen. Er valgkredsen delt i flere afstemningsdistrikter, indsendes det materiale, der er nævnt i stk. 2, til valgkredsens leder, der straks sørger for, at materialet videresendes til valgbestyrelsen. Når valgbestyrelsen har modtaget det materiale, der er nævnt i § 61, fra alle kommunens valgkredse, sender den materialet til rigsombudsmanden sammen med sin valgbog og kommunalbestyrelsens fortegnelse over modtagne og videresendte brevstemmer, jf. § 48, stk. 3. Når rigsombudsmanden har modtaget det materiale, der er nævnt i stk. 1, fra alle valgbestyrelser, opgør rigsombudsmanden endeligt valgets resultat. Såfremt flere partier, kandidatforbund eller enkeltkandidater uden for partierne har opnået samme kvotient, jf. § 58, stk. 2, afgøres det ved lodtrækning, hvem af dem mandatet skal tilfalde. Det samme gælder ved mandatfordeling mellem et partis eller et kandidatforbunds kandidater, jf. § 58, stk. 3, i tilfælde af stemmelighed mellem flere af partiets eller forbundets kandidater. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen, der underskrives af rigsombudsmanden. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme parti henholdsvis kandidatforbund i rækkefølge efter størrelsen af deres stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning. Rigsombudsmanden sender valgbogen til indenrigs- og boligministeren, der straks sender valgbogen til Folketinget. Folketingets godkendelse af valget m.v. Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg. Folketinget afgør, om rigsombudsmandens opgørelse af valget kan godkendes, eller om rigsombudsmanden skal foretage en ny opgørelse. Folketinget kan kræve stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal sendes til rigsombudsmanden og skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Rigsombudsmanden sender klagen til indenrigs- og boligministeren med sine bemærkninger. Indenrigs- og boligministeren videresender materialet til Folketinget. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er ugyldig, afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som lovligt valgte. Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af omvalg. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den oprindelige valgdag, afgive stemme. Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden efter § 1, stk. 2. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. § 62 a. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden. Hvis der ved mandatledighed ikke er nogen stedfortræder, afholdes udfyldningsvalg, jf. § 68 a. Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på den almindelige valgdag. Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v. efter de regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til Folketinget. Folkeafstemninger Folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88 afholdes i Grønland. Det samme gælder folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Grønland eller ved anordning kunne sættes i kraft i Grønland. Folkeafstemninger i Grønland finder sted samme dag som i de øvrige dele af riget. Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med oplysning om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelsen sker tidligst 18 søgnedage og så vidt muligt 12 søgnedage før afstemningsdagen. Berettiget til at deltage i folkeafstemningen er enhver, der på afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til Folketinget og er opført på folketingsvalglisten, jf. kapitel 4. Folkeafstemningen foregår i de samme valgkredse og afstemningsdistrikter som valg til Folketinget, jf. kapitel 3. Folkeafstemningen ledes og forberedes af rigsombudsmanden, valgbestyrelser, afstemningsledere og tilforordnede vælgere som nævnt i kapitel 3 og 5 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 3. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal på dansk og grønlandsk være trykt ordet ”Folkeafstemning” samt klart adskilt ordene ”Ja” og ”Nej”. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel 6 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet ”Ja” på stemmesedlen, medens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet ”Nej”. Ved opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne vejledning herom. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4. På brevstemmesedlerne til brevstemmeafgivning i Grønland skal på dansk og grønlandsk være trykt ordet ”Folkeafstemning” samt klart adskilt ordene ”Ja” og ”Nej”. Ved brevstemmeafgivning uden for Grønland anvendes det brevstemmemateriale, der er nævnt i § 100 i lov om valg til Folketinget. Stemmeafgivningen foregår som nævnt i § 75, stk. 2. Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt den er blank, den ikke er afkrydset som nævnt i § 75, stk. 2, det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller der er givet stemmesedlen et særpræg. En brevstemme er ugyldig, såfremt den er blank, den ikke er afkrydset som nævnt i § 75, stk. 2, det må antages, at brevstemmen ikke er tilvejebragt af rigsombudsmanden eller indenrigs- og boligministeren, en kuvert ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end én stemmeseddel eller der er givet stemmesedlen et særpræg. Rigsombudsmanden underretter straks indenrigs- og boligministeren om resultatet af folkeafstemningen. Enhver vælger kan klage over folkeafstemningen. Klager skal sendes til rigsombudsmanden og skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter afstemningen. Rigsombudsmanden sender klagen til indenrigs- og boligministeren med sine bemærkninger. Inderigs- og boligministeren videresender klagen til Folketinget. Såfremt der samme dag afholdes folkeafstemning om 2 eller flere lovforslag eller love, kan rigsombudsmanden fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige som følge af afstemningernes samtidige afholdelse. Forskellige bestemmelser Rigsombudsmanden kan foretage sådanne afvigelser fra lovens regler, som efter omstændighederne, herunder vejrforholdene, anses for nødvendige, forudsat at valghandlingens hemmelighed og kontrollen med valgenes gennemførelse i det hele fortsat er sikret. Afvigelser kan dog ikke foretages i reglerne om valgret og valgbarhed samt i reglerne om, at valg skal afholdes samme dag i hele Grønland og folkeafstemning samme dag som i det øvrige rige. Rigsombudsmanden skal i valgbogen redegøre for afvigelser, der er foretaget efter stk. 1. Udgifterne til tryksager, bekendtgørelser, stemmesedler og brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning i Grønland afholdes af Grønlands landskasse. Udgifterne til brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning uden for Grønland afholdes af statskassen. Udgifterne til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer. De øvrige udgifter i forbindelse med valget eller folkeafstemningen afholdes af vedkommende kommunekasse. Medmindre mere indgribende foranstaltninger er forskyldt efter den øvrige lovgivning, kan den, der overtræder § 40, § 43 a, stk. 2, eller § 46, idømmes bøde. I regler, der udstedes efter § 47, kan det bestemmes, at overtrædelse af bestemmelser i reglerne kan medføre bøde. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, jf. dog stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 14 for vælgere, der fra Færøerne er tilmeldt folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, samt tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84, stk. 3, nr. 3, fastsættes dog af indenrigs- og boligministeren. Følgende bestemmelser ophæves: Lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 29. juli 1974. § 6 i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980. § 5 i lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986. De forskrifter, der er udstedt i henhold til den lov, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves af regler udstedt efter denne lov. Bekendtgørelse nr. 584 af 3. maj 2020 om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. maj 2020. Bekendtgørelse nr. 1785 af 24. november 2020 om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. december 2020. Ilanngussaq Fortegnelse over valgkredse i hver kommune Kommuneni tamani qinersivinnut nalunaarsuut Kommune Valgkredse i hver kommune (Valgdistrikt) Valgstedet eller afstemningsdistrikt (Afstemningssted) Valgkredsens område (Tilknyttede bosteder) Kommune Kujalleq Nanortalik 1 Nanortalik Nanortalik 2 Aappilattoq (Kuj) Aappilattoq (Kuj) Ikerasassuaq 3 Narsarmijit Narsarmijit 4 Tasiusaq (Kuj) Tasiusaq (Kuj) Nuugaarsuk Saputit Saputit Tasia 5 Ammassivik Ammassivik Qallimiut Qorlortorsuaq 6 Alluitsup Paa Alluitsup Paa Alluitsoq Qaqortoq 1 Qaqortoq Qaqortoq Kingittoq Eqaluit Akia Kangerluarsorujuk Qanisartuut Tasiluk Tasilikulooq Saqqaa Upernaviarsuk Illorsuit Qaqortukulooq 2 Eqalugaarsuit Eqalugaarsuit 3 Qassimiut Qassimiut Isortoq 4 Saarloq Saarloq Narsaq 1 Narsaq Narsaq Eqaluit Ilua Ipiutaq Narsarsuaaraq 2 Igaliku Igaliku Atarnaatsoq Igaliku Kujalleq Qorlortukasik Timerliit Uummannartuuaraq 3 Narsarsuaq Narsarsuaq Kiattuut 4 Qassiarsuk Qassiarsuk Annanngivit Inneruulalik Issormiut Kangerlua Nunataaq Qinngua Qinngua Kangilleq Qorlortoq Qorlortup Itinnera Sillisit Tasiusaq Kommuneqarfik Sermersooq Paamiut 1 Paamiut Paamiut 2 Arsuk Arsuk Ivittuut Nuuk 1 Nuuk Nuuk 2 Pituffik Pituffik 3 Kapisillit Kapisillit 4 Qeqertarsuatsiaat Qeqertarsuatsiaat Tasiilaq 1 Tasiilaq Tasiilaq 2 Isertoq Isertoq 3 Kulusuk Kulusuk 4 Kuummiit Kuummiit 5 Tiilerilaaq Tiilerilaaq 6 Sermiligaaq Sermiligaaq Ittoqqortoormiit 1 Ittoqqortoormiit Ittoqqortoormiit Nerlerit Inaat Qeqqata Kommunia Maniitsoq 1 Maniitsoq Maniitsoq 2 Atammik Atammik 3 Napasoq Napasoq 4 Kangaamiut Kangaamiut Sisimiut 1 Sisimiut Sisimiut 2 Itilleq Itilleq 3 Kangerlussuaq Kangerlussuaq 4 Sarfannguit Sarfannguit Kommune Qeqertalik Kangaatsiaq 1 Kangaatsiaq Kangaatsiaq 2 Attu Attu 3 Iginniarfik Iginniarfik 4 Ikerasaarsuk (Qeqer) Ikerasaarsuk (Qeqer) 5 Niaqornaarsuk Niaqornaarsuk Aasiaat 1 Aasiaat Aasiaat 2 Akunnaaq Akunnaaq 3 Kitsissuarsuit Kitsissuarsuit 4 Ikamiut Ikamiut Qasigiannguit 1 Qasigiannguit Qasigiannguit Qeqertarsuaq 1 Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq 2 Kangerluk Kangerluk Avannaata Kommunia Ilulissat 1 Ilulissat Ilulissat 2 Ilimanaq Ilimanaq 3 Oqaatsut Oqaatsut 4 Qeqertaq Qeqertaq 5 Saqqaq Saqqaq Uummannaq 1 Uummannaq Uummannaq 2 Ikerasak Ikerasak 3 Niaqornat Niaqornat 4 Qaarsut Qaarsut 5 Saattut Saattut 6 Ukkusissat Ukkusissat Upernavik 1 Upernavik Upernavik 2 Aappilattoq (Ava) Aappilattoq (Ava) 3 Kangersuatsiaq Kangersuatsiaq 4 Kullorsuaq Kullorsuaq 5 Innaarsuit Innaarsuit 6 Naajaat Naajaat 7 Nuussuaq Nuussuaq 8 Tasiusaq (Ava) Tasiusaq (Ava) 9 Nutaarmiut Nutaarmiut Ikerasaarsuk (Ava) 10 Upernavik Kujalleq Upernavik Kujalleq Qaanaaq 1 Qaanaaq Qaanaaq 2 Qeqertat Qeqertat 3 Savissivik Savissivik 4 Siorapaluk Siorapaluk