Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid

Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132. Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132. I medfør af § 3, stk. 4, § 8, stk. 1, 3, 4, 6 og 7, § 9, stk. 4, og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 3-5, 12, 17-19, 22, 29 og 56, i bekendtgørelse nr. 1229 af 9. juni 2021 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen: Uddannelsernes overordnede formål Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder, jf. stk. 2. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. Universiteternes uddannelsesaktiviteter i udlandet er kun omfattet af denne bekendtgørelse, i det omfang det fremgår af bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb. Formålet med bacheloruddannelserne er at indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets eller fagområdernes teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets eller fagområdernes relevante bestanddele, og give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse. Formålet med akademiske overbygningsuddannelser er at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet og give den studerende faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde. Formålet med kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelsen. Tilrettelæggelse af universitetsuddannelser Universitetet kan udbyde bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser efter denne bekendtgørelse, når uddannelsen er prækvalificeret og godkendt af uddannelses- og forskningsministeren, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Ministerens godkendelse efter stk. 1 indeholder den betegnelse, som uddannelsen giver ret til at anvende på dansk/latin og på engelsk, jf. § 17, § 25 og

§ 29. Betegnelserne skal fremgå af studieordningen. Bacheloruddannelser skal tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre uddannelsen på 34 måneder ved studiestart i efterårssemesteret. Ved studiestart i forårssemesteret skal uddannelsen kunne gennemføres på 36 måneder. Kandidatuddannelser skal tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre uddannelsen på 24 måneder, hvor uddannelsen påbegyndes i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen. Ligger kandidatuddannelsen ikke i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den kandidatstuderende kan fuldføre uddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemesteret og 24 måneder ved studiestart i forårssemesteret. Har ministeren godkendt en fravigelse af omfanget af en kandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4, stk. 3, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at en uddannelse, der har et godkendt omfang på 2,5 år skal kunne fuldføres på 30 måneder, hvis uddannelsen påbegyndes i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen. Ligger kandidatuddannelsen ikke i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den kandidatstuderende kan fuldføre uddannelsen på 28 måneder ved studiestart i efterårssemesteret og 30 måneder ved studiestart i forårssemesteret. Har ministeren godkendt en fravigelse af omfanget af en kandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4, stk. 3, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at en uddannelse, der har et godkendt omfang på 3 år, skal kunne fuldføres på 36 måneder, hvis uddannelsen påbegyndes i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen. Ligger kandidatuddannelsen ikke i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den kandidatstuderende kan fuldføre uddannelsen på 34 måneder ved studiestart i efterårssemesteret. Ved studiestart i forårssemesteret skal uddannelsen kunne gennemføres på 36 måneder. Den akademiske overbygningsuddannelse skal tilrettelægges sådan, at uddannelsen kan gennemføres på 10 måneder ved studiestart i efterårssemesteret og 12 måneder ved studiestart i forårssemesteret. Universitetet kan i studieordningen for bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse (maksimal studietid). Ved fastsættelse af maksimale studietider skal universitetet ved uddannelsens tilrettelæggelse sikre, at den studerende har mulighed for tre eksamensforsøg, jf. bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser, i uddannelsens fag eller fagelementer. Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Tilmelding til fag Universitetet skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fagelementer på uddannelsen, herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Reglerne skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Universitetet fastsætter i studieordningen regler om udvælgelseskriterier til valgfag, sidefag, og tilvalg. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som udvælgelseskriterium. Hvis universitetet har fastsat et tilmeldingskrav efter stk. 1, kan den studerende frameldes et eller flere fagelementer, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvis den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. Er en studerende frameldt et eller flere fagelementer i et studieår eller et semester, jf. stk. 3, kan universitetet beslutte, at fagelementerne skal indgå i opgørelsen af ECTS-point efter stk. 1 i den studerendes følgende studieår eller semester. Studerende, som sideløbende er indskrevet på en kandidat- og ph.d.-uddannelse, skal årligt tilmeldes fagelementer på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, der samlet svarer til tilmeldingskravet efter stk. 1. En studerende kan ikke blive afmeldt fra et obligatorisk eller konstituerende fag, efter at vedkommende har brugt et eller flere prøveforsøg i faget, jf. eksamensbekendtgørelsens § 4, stk. 2. Universitetet kan dispensere fra bindingen til obligatoriske eller konstituerende fag, jf. stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studietidsforlængelse, studieegnethed og den studerendes ønsker til den faglige sammensætning af uddannelsen kan ikke indgå, i vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold. Endvidere forudsætter en dispensation, at det usædvanlige forhold er direkte knyttet til faget, og at forholdet over længere tid forhindrer den studerende i at gennemføre faget. Universitetets interne regler i henhold til § 11 skal tillige omfatte tilmelding og afmelding af valgfag. En studerende kan dog ikke blive afmeldt fra et valgfag, efter at vedkommende har brugt et eller flere prøveforsøg i faget, jf. eksamensbekendtgørelsens § 4, stk. 2. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, 2. pkt., hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studietidsforlængelse, studieegnethed og den studerendes ønsker til den faglige sammensætning af uddannelsen kan ikke indgå, i vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold. Endvidere forudsætter en dispensation, at det usædvanlige forhold er direkte knyttet til valgfaget, og at forholdet over længere tid forhindrer den studerende i at gennemføre valgfaget. Universitetet kan fravige regler, der er fastsat i medfør af § 11, stk. 1, og § 13, stk. 1, hvis den studerende er iværksætter, jf. stk. 2, eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. For at være iværksætter skal den studerende dokumentere enten at have selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller at være en del af et iværksættermiljø, f.eks. et universitets inkubator- og iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer. Universitetet fastsætter interne regler for, hvilke studerende der er iværksættere efter stk. 2, og kan samtidig fastsætte, at perioden for fravigelse af regler fastsat i medfør af § 11, stk. 1, og § 13, stk. 1, afgrænses tidsmæssigt for disse studerende. Regler fastsat efter stk. 1-3 skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på den akademiske overbygningsuddannelse eller kandidatuddannelsen. Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse efter stk. 1, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse, jf. bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen). Universitetet fastsætter interne regler om, hvorvidt fag eller fagelementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse, jf. stk. 1, kan indgå i opgørelsen af et eventuelt tilmeldingskrav efter § 11, stk. 1, i den studerendes tilmelding til fagelementer på bacheloruddannelsen. Bacheloruddannelserne Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point, jf. dog

§ 18. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan godkende propædeutisk (forberedende) undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen normeret til højst 60 ECTS-point. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det humanistiske område giver ret til betegnelsen "bachelor (BA)" med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: "Bachelor of Arts (BA)" efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det teologiske område giver ret til betegnelsen "bachelor (BA) i teologi". Den engelsksprogede betegnelse: "Bachelor of Theology". En bacheloruddannelse med hovedvægt i det naturvidenskabelige, det sundhedsvidenskabelige eller det teknisk-videnskabelige område giver ret til betegnelsen "bachelor (BSc)" med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: "Bachelor of Science (BSc)" efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område giver efter universitetets bestemmelse herom i studieordningen ret til betegnelsen "bachelor (BA)", jf. stk. 1, eller "bachelor (BSc)", jf. stk. 3. Bacheloruddannelsen i jura giver ret til betegnelsen "bachelor (BA) i jura", jf. stk. 1. Den engelsksprogede betegnelse for den juridiske bacheloruddannelse er "LL. B." eller "Bachelor of Laws". Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse giver endvidere, jf. stk. 4, ret til at anvende bogstaverne "HA" som betegnelse for uddannelsen. For bacheloruddannelsens kombinationslinjer tilføjes kombinationsbetegnelsen i parentes efter HA. Bacheloruddannelsen i journalistik er normeret til 210 ECTS-point, inkl. lønnet praktik normeret til 60 ECTS-point på et af universitetet godkendt praktiksted i Danmark eller udlandet. Praktikken i udlandet kan dog være ulønnet, hvis lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og det derfor ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden. Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring er normeret til 180 ECTS-point, men uddannelsen kan forlænges med lønnet praktik normeret til 30 ECTS-point og giver herefter ret til betegnelsen "fødevareingeniør". Universitetet kan efter regler i studieordningen godkende, at praktikken i særlige tilfælde er ulønnet. Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling er normeret til 180 ECTS-point, men uddannelsen kan forlænges med et ulønnet erhvervsrelateret modul normeret til 30 ECTS-point og giver herefter ret til betegnelsen "bibliotekar DB". Universitetet fastsætter de nærmere regler for modulet i studieordningen. Bacheloruddannelsen skal være et afrundet forløb, der bygger på det niveau, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet på en sådan måde, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. Optagelse på en akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse vil bl.a. være betinget af sammensætningen af fagelementerne i bacheloruddannelsen. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte bacheloruddannelse følgende: Konstituerende fagelementer for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet og andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag, svarende til mindst 120 ECTS-point. De konstituerende fagelementer skal udgøre mindst 90 ECTS-point og indeholde fagets eller fagområdets videnskabsteori samt et bachelorprojekt på mindst 10 ECTS-point og højst 20 ECTS-point. Valgfag på mindst 10 ECTS-point. For bacheloruddannelserne i medicin, veterinærmedicin og odontologi fastsættes omfang af valgfag og bachelorprojekt af universitetet i studieordningen. Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet. Bacheloruddannelser, der giver adgang til kandidatuddannelser efter § 28, skal opbygges af et centralt fag og et sidefag, hvor det centrale fag udgør hovedvægten på uddannelsen. Det centrale fag og sidefaget skal være inden for den gymnasiale fagrække. Universitetet kan træffe bestemmelse om, at bacheloruddannelser, der består af et centralt fag, skal kombineres med et tilvalg inden for eller uden for det centrale fags fagområde, jf. § 1, stk. 2. Tilvalget kan enten bestå af fagpakker sammensat af universitetet eller af valgfag sammensat af den studerende. Universitetet kan bestemme, at valgfag sammensat af den studerende skal godkendes af universitetet. Alle tilvalg efter stk. 1 skal vælges inden for godkendte uddannelser. Det skal fremgå af studieordningen for den enkelte uddannelse, hvilke regler der gælder for tilvalg, herunder hvornår et tilvalg kræver universitetets godkendelse. Universitetet fastsætter adgangskrav til tilvalg, sidefag og kombinationsfag i studieordningen. Ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister fastsættes af universitetet. Informationen skal fremgå af universitetets hjemmeside. En bacheloruddannelse kan inden for den normerede studietid indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet, jf. stk. 3. Et projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fag eller fagelementer, der afsluttes med en prøve. Universitetet skal sikre, at den studerende under et projektorienteret forløb opnår målene for læringsudbyttet. Endvidere giver universitetet den studerende faglig vejledning som led i forløbet. Hvis et projektorienteret forløb foregår i tilknytning til områder uden for universitetet, skal forløbet godkendes af universitetet, inden den studerende påbegynder dette. I universitetets godkendelse indgår, at forløbet er fagligt relevant for uddannelsen og kan tilrettelægges inden for uddannelsens normerede studietid. Den studerende må under et projektorienteret forløb i en offentlig eller privat virksomhed ikke indgå som arbejdskraft, herunder være underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse. Et projektorienteret forløb i udlandet kan være lønnet, hvis der i det pågældende land er krav om løn under sådanne forløb. Det projektorienterede forløb i udlandet skal opfylde samme krav som forløbet i Danmark. Universitetet fastsætter i studieordningen for uddannelsen nærmere regler om projektorienterede forløb. Akademiske overbygningsuddannelser Den akademiske overbygningsuddannelse er normeret til 60 ECTS-point. En akademisk overbygningsuddannelse giver ret til at anvende betegnelsen "AO" efterfulgt af "i" og den danske betegnelse for den enkelte uddannelse. Den tilsvarende engelsksprogede betegnelse er "Master" efterfulgt af "of" og fagbetegnelsen på engelsk. Den danske og den engelske betegnelse vil fremgå af et bilag til denne bekendtgørelse. Den akademiske overbygningsuddannelse skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Universitetet fastsætter følgende i studieordningen for den enkelte akademiske overbygningsuddannelse: Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 40 ECTS-point. Heri skal blandt andet være indeholdt et akademisk overbygningsprojekt på 15 ECTS-point. Valgfag på mindst 10 ECTS-point. Det akademiske overbygningsprojekt skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Projektet kan udarbejdes på baggrund af et samarbejde mellem den studerende og en eller flere relevante aftagere. Projektet skal afslutte uddannelsen. Dog må den studerende mangle op til to fag for at have gennemført uddannelsen, efter at projektet er bestået. Universitetet godkender opgaveformuleringen for projektet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for projektet og en plan for vejledning af den studerende. Projektet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der er fastsat herfor i studieordningen for den enkelte uddannelse, og som gælder for heltidsuddannelse. Hvis den studerende ikke afleverer projektet inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på 2 måneder. Hvis den studerende ikke afleverer projektet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, efter samme regler som gælder for andet prøveforsøg. Reglerne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse for projekter, hvis den studerende ved bedømmelsen ikke opnår mindst karakteren 02. I særlige tilfælde kan universitetet dog bestemme, at den studerende skal skrive et nyt projekt med et nyt emne, jf. stk. 5. En akademisk overbygningsuddannelse kan indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet, jf. stk. 3. Et projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fagelementer og afsluttes med en prøve. Universitetet skal sikre, at den studerende under et projektorienteret forløb opnår målene for læringsudbyttet. Endvidere giver universitetet den studerende faglig vejledning som led i forløbet. Hvis et projektorienteret forløb foregår i tilknytning til områder uden for universitetet, skal forløbet på forhånd godkendes af universitetet. I universitetets godkendelse indgår, at forløbet er fagligt relevant for uddannelsen og kan tilrettelægges inden for uddannelsens normerede studietid. Den studerende må under et projektorienteret forløb i en offentlig eller privat virksomhed ikke indgå som arbejdskraft, herunder være underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse. Et projektorienteret forløb i udlandet kan være lønnet, hvis der i det pågældende land er krav om løn under sådanne forløb. Det projektorienterede forløb i udlandet skal opfylde samme krav som forløbet i Danmark. Universitetet fastsætter i studieordningen for uddannelsen nærmere regler om projektorienterede forløb. Kandidatuddannelserne Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, medmindre der for den enkelte uddannelse er fastsat en anden normering, jf. § 31, stk. 2, og bilag 1. En kandidatuddannelse giver ret til at anvende betegnelsen "cand." (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse, jf. bilag 1. Uddannelsens fagbetegnelse angives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede betegnelse er "Master of Arts (MA)" eller "Master of Science (MSc)" efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat i bilag 1, medmindre der er fastsat en anden betegnelse i bilaget. En kandidatuddannelse efter § 31, der er tilrettelagt med henblik på undervisning på de gymnasiale uddannelser, giver ret til at anvende den titel, som det centrale fag giver ret til efter stk. 1 efterfulgt af sidefagets fagbetegnelse. Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen, og kvalificere til ph.d.-uddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse følgende: Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, og hvis det er af eksperimentel karakter op til 60 ECTS-point. Valgfag på mindst 10 ECTS-point. For kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik kan universitetet i studieordningen fastsætte omfanget af kandidatspecialet til 20 ECTS-point. For kandidatuddannelserne i medicin, veterinærmedicin og odontologi fastsættes omfang af valgfag og kandidatspeciale af universitetet i studieordningen. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår. Universitetet godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat herfor. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den i stk. 7 fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. For kandidatuddannelser i stk. 4 og 5 kan universitetet fastsætte en afleveringsfrist på mellem seks uger og tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler som gælder for andet prøveforsøg. Reglerne i stk. 8 finder tilsvarende anvendelse for specialer, hvis den studerende ved bedømmelsen ikke opnår mindst karakteren 02. I særlige tilfælde kan universitetet dog bestemme, at den studerende skal skrive et nyt speciale med et nyt emne og med afleveringsfrist, der svarer til normeringen efter stk. 3, nr. 1, og stk. 4 og 5. Kandidatuddannelser, som bygger videre på bacheloruddannelser efter § 20, og som tilrettelægges med henblik på, at den studerende opnår faglig kompetence til at kunne undervise på de gymnasiale uddannelser, opbygges sådan, at uddannelserne består af det centrale fag og sidefaget. Det centrale fag udgør hovedvægten af uddannelsen, og sidefagets fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen udgør mindst 90 ECTS-point. Kandidatuddannelser efter stk. 1 forlænges efter Uddannelses- og Forskningsstyrelsens godkendelse med 30 ECTS-point, når sidefaget ligger uden for det centrale fags fagområde, jf. § 1, stk. 2, og ikke har faglig sammenhæng med det centrale fag. Studietidsforlængelsen tilknyttes sidefaget. Universitetet kan træffe bestemmelse om, at kandidatuddannelser, der består af et centralt fag, skal kombineres med et tilvalg inden for eller uden for det centrale fags fagområde, jf. § 1, stk. 2. Tilvalget kan bestå enten af fagpakker sammensat af universitetet eller af valgfag sammensat af den studerende. Universitetet kan bestemme, at valgfag sammensat af den studerende skal godkendes af universitetet. Alle tilvalg efter stk. 1 skal vælges inden for godkendte uddannelser. Det skal fremgå af studieordningen for den enkelte uddannelse, hvilke regler der gælder for tilvalg, herunder hvornår et tilvalg kræver universitetets godkendelse. En kandidatuddannelse kan inden for den normerede studietid indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet, jf. stk. 3. Et projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fagelementer, der afsluttes med en prøve. Universitetet skal sikre, at den studerende under et projektorienteret forløb opnår målene for læringsudbyttet. Endvidere giver universitetet den studerende faglig vejledning som led i forløbet. Hvis et projektorienteret forløb foregår i tilknytning til områder uden for universitetet, skal forløbet godkendes af universitetet, inden den studerende påbegynder dette. I universitetets godkendelse indgår, at forløbet er fagligt relevant for uddannelsen og kan tilrettelægges inden for uddannelsens normerede studietid. Den studerende må under et projektorienteret forløb i en offentlig eller privat virksomhed ikke indgå som arbejdskraft, herunder være underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse. Et projektorienteret forløb i udlandet kan være lønnet, hvis der i det pågældende land er krav om løn under sådanne forløb. Det projektorienterede forløb i udlandet skal opfylde samme krav som forløbet i Danmark. Universitetet fastsætter i studieordningen for uddannelsen nærmere regler om projektorienterede forløb. Udlagt undervisning Et dansk universitet kan indgå en aftale om udlagt undervisning, hvis det danske universitet vurderer, at den samlede uddannelse vil få et højere kvalitetsniveau set i forhold til en uddannelse, hvor al undervisning udbydes i Danmark, herunder hvor det er vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt kvalificerede undervisere inden for et fagområde, eller hvor uddannelsesstedet i udlandet kan levere særligt kvalificeret undervisning, det danske universitet i sin vurdering af, om uddannelseselementer skal henlægges til et uddannelsessted i udlandet, inddrager hensynet til de studerendes eventuelle meromkostninger og retssikkerhed, det danske universitet sikrer, at tilrettelæggelsen m.v. af uddannelsen følger danske uddannelsesregler, det danske universitet sikrer, at undervisningen i udlandet tilrettelægges særligt for de studerende, der er optaget på uddannelsen, herunder at det danske universitet bestemmer kravene til undervisningens faglige indhold og afholdelse af prøver m.v., og udbuddet af den uddannelse, hvori indgår udlagt undervisning, annonceres tydeligt, sådan at ansøgere oplyses om, at en del af uddannelsens uddannelseselementer skal gennemføres i udlandet. Universitetet kan dispensere fra kravet om, at den studerende skal gennemføre uddannelseselementer ved et uddannelsessted i udlandet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Ved udlagt undervisning kan der henlægges op til 60 ECTS-point af uddannelseselementerne på en bacheloruddannelse, op til 15 ECTS-point på en akademisk overbygningsuddannelse og op til 30 ECTS-point af uddannelseselementerne på en kandidatuddannelse. Universitetet fastsætter nærmere regler for udlagt undervisning i udlandet. Den udlagte undervisning skal fremgå af studieordningen for den samlede uddannelse. Studieordningen skal indeholde følgende elementer: Placeringen af uddannelsesdele angivet i ECTS-point, som skal gennemføres ved det danske universitet og ved uddannelsesstedet i udlandet. Særlige regler om undervisning og afholdelse af eksamen m.v. for de uddannelseselementer, som gennemføres i udlandet. Det påhviler det danske universitet at orientere ansøgere og studerende om: De bestemmelser, som gælder for den samlede uddannelse. De uddannelses- og eksamensregler, herunder ordensregler, som gælder for de uddannelseselementer, der udlægges til et uddannelsessted i udlandet. Uddannelser med undervisning i Grønland eller på Færøerne I særlige tilfælde kan et universitet indgå aftale om, at dele af undervisningen henlægges til Grønland eller Færøerne, hvis universitetet vurderer, at uddannelsen vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at uddannelsen tilrettelægges med undervisning m.v. både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne, hvor den danske uddannelse konkurrerer med eller erstatter en eksisterende national uddannelse, universitetet har indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter af f.eks. undervisning og lokaler og om at stille egnede studieboliger til rådighed for de studerende under deres ophold, og de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af den udlagte undervisning i form af f.eks. krav om betaling af studieafgift. Uddannelsens obligatoriske fag, herunder eventuel praktik, gennemføres i Grønland eller på Færøerne og må maksimalt udgøre halvdelen af uddannelsens fagelementer opgjort i ECTS-point. Uddannelser, der omfatter undervisning i Grønland eller på Færøerne, er underlagt de almindelige regler om akkreditering og godkendelse, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Universitetet skal have indgået en rammeaftale, jf. § 38, stk. 1, nr. 3, inden universitetet ansøger om prækvalifikation og godkendelse af den nye uddannelse. Hvis endeligt tilsagn om medfinansiering ikke kan opnås på ansøgningstidspunktet, betinges godkendelsen af, at universitetet hurtigst muligt herefter opnår et endeligt tilsagn. Universitetet er ansvarlig for, at den samlede uddannelse følger de regler, der gælder for danske uddannelser, der fuldt ud gennemføres i Danmark. Dette omfatter f.eks. tilrettelæggelse af undervisningen, prøver og anden bedømmelse samt muligheden for at indgive klage. Universitetet er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne, og om de vilkår, der gælder for uddannelsen. Denne information skal fremgå af optagelsesportalen www.optagelse.dk. Vejledning Universitetet tilbyder den studerende på bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser vejledning om uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder både under selve uddannelsesforløbet og i forbindelse med adgangskrav til akademiske overbygningsuddannelser samt kandidat- og ph.d.-uddannelse. Universitetet offentliggør og vedligeholder endvidere en studievejledning om bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser med eksempler på de erhvervsfunktioner, de sigter mod, og om valgmuligheder og anbefalede sammensætninger i studiet af interesse for den studerende ved planlægningen af dennes uddannelse, herunder valg af akademisk overbygningsuddannelse og kandidatuddannelse efter gennemført bacheloruddannelse. En frafaldstruet studerende, der er mere end 6 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3, har ret til fra universitetet at modtage særlig vejledning, som skal understøtte den studerendes mulighed for at gennemføre uddannelsen, herunder at frafald og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt. Som frafaldstruet betragtes studerende, som har risiko for at afbryde uddannelsen som følge af, at den pågældende er forsinket i forhold til den normerede studietid. Hvis en frafaldstruet studerende, jf. stk. 1, er mere end 12 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3, skal universitetet rette henvendelse til den studerende og tilbyde særlig vejledning i form af en individuel samtale. Samtalens indhold og tidsmæssige placering tilrettelægges af universitetet efter den enkelte studerendes behov, jf. stk. 4. Ved beregning af den periode, som den studerende er forsinket i forhold til den normerede studietid, indgår ikke perioder med forsinkelse eller orlov som følge af barsel, adoption, samt perioder med orlov som følge af indkaldelse til værnepligttjeneste, udsendelse som led i forsvarets internationale operationer, længerevarende sygdom, pasning af nærtstående med handicap, nærtstående som er alvorligt syge eller døende eller tilsvarende forhold. Universitetet fastsætter interne regler om særlig vejledning, herunder hvilke studerende der har ret til at modtage vejledningen. Den særlige vejledning kan tilrettelægges med individuelle eller kollektive samtaler, med udarbejdelse af uddannelsesplaner og med inddragelse af præsentationskurser, informationsmøder, åbent hus-arrangementer m.v., jf. dog stk. 2. Orlov En studerende kan få orlov fra sin uddannelse, efter regler der fastsættes af universitetet, jf. dog

§ 44. I orlovsperioden kan den studerende ikke deltage i undervisning eller prøver. Universitetet kan fastsætte regler, der tillader den studerende at deltage i prøver, på trods af at den studerende har eller har haft orlov. En bachelorstuderende kan få orlov, efter at pågældende har gennemført første studieår, jf. dog stk. 2 og 3. En kandidatstuderende kan få orlov, efter at vedkommende har gennemført første semester, jf. dog stk. 2 og 3. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste. Reglerne i § 13 b i lov om forsvarets personel finder anvendelse for studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet eller tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Krav til studieordninger Universitetet fastsætter nærmere regler i en studieordning om den enkelte bacheloruddannelse, kandidatuddannelse eller akademiske overbygningsuddannelse. Studieordningen skal indeholde oplysning om det ansvarlige studienævn og censorkorps. Det skal fremgå af studieordningen, at universitetet kan dispensere fra egne fastsatte regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Reglerne for bachelor- og kandidatuddannelserne i farmaci, medicin, odontologi og veterinærmedicin skal sikre, at det samlede uddannelsesforløb lever op til de minimumskrav, der gælder for de pågældende uddannelser i henhold til anerkendelsesdirektivet. Studieordninger efter § 45 skal indeholde følgende oplysninger, jf. uddannelsesbekendtgørelsen uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk, jf. § 5, stk. 2, faglig profil, der beskriver uddannelsens formål, uddannelsens fag og uddannelsens mål for læringsudbytte. moduler, fagelementer og valgfag, herunder læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, omfang angivet i ECTS-point, undervisnings- og arbejdsformer, tidsmæssig placering og forudsætninger for deltagelse. regler om udvælgelseskriterier til valgfag, jf. § 11, stk. 2, regler om merit og forhåndsmerit, jf. §§ 53-55, eventuelle regler om praktik, jf. § 18, studieaktivitetskrav, jf. § 59 og § 60, eventuelle regler om projektorienterede forløb, jf. § 23, stk. 6, § 27, stk. 6, og § 33, stk. 6, eventuelle regler om udlagt undervisning, jf. kapitel 6, eventuelle regler om maksimal studietid, jf. § 9, eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget eller fremmedsprogene dette forudsætter, og resumé, jf.

§ 61. Studieordningen skal indeholde følgende oplysninger, jf. eksamensbekendtgørelsen eventuelle eksamensforudsætninger, jf. § 7 eksamens- og prøveform, jf. § 12 præcise målbeskrivelser for det enkelte fag, jf. § 2, stk. 2, eksaminationssprog, jf. § 21, førsteårsprøven, jf. § 29, censurform, jf. § 10, bedømmelsesform, jf. § 11, den studerendes stave- og formuleringsevne, jf. § 11, stk. 4, eventuelt ændret eksamensform ved reeksamen, jf. § 12, stk. 2, eventuelle regler om studiestartsprøven, jf. § 28, samvægtede eksamensresultater, jf. § 17, regler om delprøver, f. § 16, og karakterer, der indgår i det samlede eksamensresultat, jf. 50. Studieordningen for den enkelte bacheloruddannelse skal endvidere indeholde følgende oplysninger, jf. uddannelsesbekendtgørelsen normering angivet i ECTS-point, herunder eventuel propædeutisk undervisning, jf. § 16, regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet, og omfang opgjort i ECTS-point, jf. § 19, eventuelle regler om tilvalg og sidefag, herunder hvornår tilvalg eller sidefag kræver universitetets godkendelse, § 21, stk. 3, adgangskrav til tilvalg, sidefag og kombinationsfag, jf. § 22, og udvælgelseskriterier til valgfag, sidefag og tilvalg, jf. § 11, stk. 2. Studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse skal endvidere indeholde følgende oplysninger, jf. adgangsbekendtgørelsen adgangsgivende bacheloruddannelser, der giver ret til optagelse, jf. § 30, stk. 1, nr. 1, adgangsgivende bacheloruddannelser i øvrigt, jf. § 30, stk. 1, nr. 2, og krav til særlige fagelementer eller fagområder opgjort i ECTS-point, jf. § 30, stk. 2. Studieordningen skal indeholde følgende oplysninger, jf. uddannelsesbekendtgørelsen normering angivet i ECTS-point, jf. § 28, regler om skriftlige opgaver, herunder specialet, og omfang opgjort i ECTS-point, jf. § 30, stk. 3-5, adgangskrav og udvælgelseskriterier til sidefag og tilvalg, jf. § 11, stk. 2, krav om universitetets godkendelse af sidefag og tilvalg, jf. § 32, stk. 3, og udvælgelseskriterier til valgfag, jf. § 8, stk. 2. Studieordningen for den enkelte akademiske overbygningsuddannelse skal endvidere indeholde følgende oplysninger, jf. uddannelsesbekendtgørelsen normering angivet i ECTS-point, jf. § 24, og skriftlige opgaver, herunder det akademiske overbygningsprojekt, jf. § 26, stk. 3. Studieordningen skal indeholde følgende oplysninger, jf. adgangsbekendtgørelsen adgangsgivende akademiske bacheloruddannelser, der giver ret til optagelse, jf. § 30, stk. 1, nr. 1, adgangsgivende akademiske bacheloruddannelser i øvrigt, jf. § 30, stk. 1, nr. 2, og krav til særlige fagelementer eller fagområder opgjort i ECTS-point, jf. § 30, stk. 2. Udarbejdelse og ændring af studieordninger m.v. Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf drøfter universitetet den nye eller ændrede studieordning med aftagerpaneler, autorisationsmyndigheder og relevante organisationer og indhenter udtalelser fra censorformandskabet om de forhold, der berører prøve- og eksamenssystemet. Inden en studieordning godkendes og væsentligt ændres, skal universitetet sikre koordinering med andre universiteter, der udbyder samme eller beslægtede uddannelser. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsregler. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Med henblik på en sammenhængende uddannelsesstruktur for bachelor- og kandidatuddannelser eller bacheloruddannelser og akademiske overbygningsuddannelser kan universitetet fastsætte fælles regler om uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. Merit, projektorienteret forløb m.v. Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Universitetet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse, jf. dog

§ 53. Et akademisk overbygningsprojekt eller et kandidatspeciale kan ikke meritoverføres til en anden akademisk overbygningsuddannelse eller kandidatuddannelse, hvis projektet eller specialet allerede danner grundlag for en betegnelse i en akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse. Afgørelser efter stk. 1 træffes på grundlag af en faglig vurdering. Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 1 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. Universitetet skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over universitetets afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit. Universitetets afgørelser efter §§ 53 og 54 for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Universitetets afgørelser efter § 53, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Projektorienteret forløb En studerende kan under et ulønnet projektorienteret forløb, ulønnet praktik og studieophold mv., jf. § 18 og punkt 5.6 i bilag 1, modtage en erkendtlighed fra en virksomhed mv. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst. Studieaktivitetskrav Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studieaktivitetskravet kan udgøre højst 45 ECTS-point hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for tre prøveforsøg. Universitetet kan tillige fastsætte efter stk. 1, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen fastsætter universitetet interne regler for, hvilke studerende, der er iværksættere. Universitetet kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat efter stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse. Regler fastsat efter stk. 1 og 2 skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Universitetet kan fastsætte regler i studieordningen om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Resumé Bachelorprojekt, kandidatspeciale, akademisk overbygningsprojekt og masterprojekt skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Resumeet kan skrives på dansk, hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk. I studieordningen fastsættes, hvorledes resumeet indgår i den samlede bedømmelse, og hvilke sprog resumeet kan eller skal skrives på. Prisopgave Universitetet kan fastsætte regler om udskrivning og konvertering af prisopgaver. Universitetet kan bestemme, at en prisopgave kan konverteres til et speciale. Har prisopgaven fået guldmedalje, konverteres opgaven til karakteren 12. Dispensations- og klageadgang Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, medmindre andet følger af universitetslovens styrelsesbestemmelser. Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger, fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2022. Bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) ophæves. De enkelte kandidatuddannelser Kandidatuddannelserne er placeret inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab. 1. DET HUMANISTISKE OMRÅDE 1.1. Kandidatuddannelsen i kommunikation (cand.comm.) Kandidatuddannelsen i kommunikation har til formål at kvalificere den studerende til at opnå praktiske, metodiske og teoretiske forudsætninger for at planlægge, administrere, tilrettelægge, gennemføre og vurdere kommunikations- og informationsopgaver, der sigter mod formidling af viden og/eller oplevelser. Kandidatuddannelsens indhold er karakteriseret ved moduler, hvor der er fokus på samspillet mellem kommunikationens indhold og form, de anvendte mediers muligheder og begrænsninger og målgruppers forudsætninger for at tilegne sig og udnytte det formidlede. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.comm. (candidatus/candidata communicationis). På engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies. 1.2. Kandidatuddannelsen i kommunikation med fokus på journalistik (cand.comm.) Kandidatuddannelsen i kommunikation med fokus på journalistik har til formål at kvalificere den studerende til at udvikle kompetencer i journalistik ved at kombinere det bedste fra journalistikkens håndværksmæssige traditioner med de akademiske studiers indsigt, analyse og helhedstænkning med henblik på at inspirere til og styrke journalistikkens brugere i en demokratisk medleven i samfundet. Kandidatuddannelsen består af moduler i researchtung journalistik og journalistisk praksis, metode og teori. En kandidatuddannelse med journalistik og et andet fag er normeret til 180 ECTS-point, inkl. lønnet journalistpraktik normeret til 60 ECTS-point. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.comm. (candidatus/candidata communicationis). På engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism. 1.3. Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation (cand.ling.merc.) Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt og på højeste faglige kompetenceniveau at varetage specialiserede kommunikationsopgaver i virksomheder og offentlige institutioner. Kandidatuddannelsen omfatter et eller flere fagelementer inden for det erhvervssproglige fagområde og udbydes i en række specialiseringsvarianter, der tilsammen konstituerer den erhvervssproglige profil. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.ling.merc. (candidatus/candidata linguae mercantilis). På engelsk: Master of Arts (MA) in International Business Communication. 1.4. Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område (cand.mag.) Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det humanistiske område eller andre områder, der er relevante for den humanistiske kandidats virke. Der kan opnås undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser efter reglerne i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Arts (MA) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 1.5. Kandidatuddannelsen i journalistik (cand.public.) Kandidatuddannelsen i journalistik har til formål at kvalificere den studerende til at videreudvikle dennes kompetencer til at bestride specialiserede journalistiske funktioner på et humanistisk, samfundsvidenskabeligt og journalistisk metodisk grundlag. Kandidatuddannelsen består af moduler i etik, metoder og teori knyttet til journalistik samt samfundsvidenskabelige og humanistiske fag. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.public. (candidatus/candidata publicitatis). På engelsk: Master of Arts (MA) in Journalism. 1.6. Kandidatuddannelserne inden for det pædagogiske område (cand.pæd.) Kandidatuddannelserne inden for det pædagogiske område har til formål at kvalificere den studerende, sådan at denne først og fremmest får kompetence til at formidle, undervise, vejlede og lede læreprocesser i private og offentlige virksomheder inden for det pågældende fagområde. I kandidatuddannelserne indgår moduler, der sikrer en klar og stærk pædagogisk profil i tilknytning til en række relevante fagområder. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.pæd. (candidatus/candidata pædagogiae) med tilføjelse af betegnelsen for den pågældende retning. På engelsk: Master of Arts (Education) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 2. DET TEOLOGISKE OMRÅDE 2.1. Kandidatuddannelsen i teologi (cand.theol.) Kandidatuddannelsen i teologi har til formål at kvalificere den studerende til at udvikle selvstændig beherskelse af teologiens fag/discipliner og metoder gennem videregående og specialiserede studier og derigennem kvalificere til beskæftigelse i private og offentlige virksomheder, herunder til præstestillinger i Den Danske Folkekirke. Kandidatuddannelsen består bl.a. af fagene: gammel- og nytestamentlig eksegese, kirke- og teologihistorie, dogmatik, etik og religionsfilosofi samt praktisk teologi, hvis dette fag ikke indgår i bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.theol. (candidatus/candidata theologiae). På engelsk: Master of Theology. 3. DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE OMRÅDE 3.1. Kandidatuddannelsen i jura (cand.jur.) Kandidatuddannelsen i jura har til formål at kvalificere den studerende til at arbejde med retlige spørgsmål i både den offentlige og den private sektor. Den studerende skal efter endt uddannelse kunne afdække, analysere og løse både teoretiske og praktiske juridiske problemstillinger. Kandidatuddannelsen indeholder moduler, der er konstituerende for kendskabet til grundsætninger og regler inden for centrale dele af retssystemet og for opøvelsen af færdighed i anvendelse af juridisk metode. Uddannelsen indeholder endvidere moduler, der giver den studerende mulighed for valgfrit at sammensætte sin uddannelse, sådan at den retter sig mod den ønskede juridiske erhvervsfunktion inden for retsvæsen, herunder domstole, advokatvirksomhed, anklagemyndighed og politi, og inden for offentlig og privat administration samt internationale organisationer. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.jur. (candidatus/candidata juris). På engelsk: LL. M. eller Master of Laws. 3.2. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi har til formål at kvalificere den studerende til på højt videnskabeligt niveau at identificere og udarbejde løsninger på erhvervsøkonomiske problemstillinger i private og offentlige virksomheder og organisationer. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og et kombinationsområde kvalificerer yderligere inden for kombinationsområdet. Kandidatuddannelsen består af erhvervsøkonomiske fag med hertil knyttede metodefag, der uddyber afgrænsede faglige og tværfaglige områder i forhold til bacheloruddannelsen. I kandidatuddannelsen kan endvidere indgå samfundsøkonomiske fag. Kandidatuddannelsen kan udformes som særlige kombinationsuddannelser, i hvilke de erhvervsøkonomiske fag og fagene fra kombinationsområdet hver indgår med mindst 45 ECTS-point. Kombinationsuddannelserne uddyber den tilsvarende bacheloruddannelse inden for kombinationsområdet. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc. (candidatus/candidata mercaturae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Economics and Business Administration. For kombinationsuddannelserne (pol. ) og (jur. , it. , mat. , fil. , kom. , psyk. , bio. , ebusiness. m.v.) tilføjes kombinationsbetegnelsen i parentes efter cand.merc. På engelsk: Master of Science (MSc) in International Business and Politics og Master of Science (MSc) in Business Administration and Commercial Law/Information Systems/Management Science/Philosophy/Organizational Communication/Psychology/Bioentrepreneurship/Ebusiness. 3.3. Kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.) Kandidatuddannelsen i revision har til formål at kvalificere den studerende teoretisk til at udøve revision af private og offentlige virksomheder og institutioner. Uddannelsen er det afsluttende led i den teoretiske del af uddannelsen til statsautoriseret revisor. Kandidatuddannelsen indeholder moduler inden for fagene revision, regnskab, skatteret og erhvervsret. Fagenes nærmere indhold fastlægges med henblik på at opfylde kravene til EU-bestemmelser om autorisation af revisorer. Valgfag fastlægges ud fra hensynet til reguleringen af statsautoriserede revisorers virke. Kandidaten kan indstille sig til eksamen for statsautoriserede revisorer (revisoreksamen) efter regler fastsat i medfør af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven). Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc.aud. (candidatus/candidata mercaturae et auditoris). På engelsk: Master of Science (MSc) in Business Economics and Auditing. 3.4. Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur (cand.merc.int. /cand.negot.) Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur har til formål at kvalificere den studerende til at kombinere erhvervsøkonomiske, kultur- og samfundsanalytiske og sproglige kvalifikationer, sådan at den studerende selvstændigt kan varetage erhvervsfunktioner i internationalt orienterede virksomheder, institutioner og organisationer. Kandidatuddannelsen består af erhvervsøkonomiske, samfundsvidenskabelige, sproglige og kulturelle fagelementer. Der skal opnås såvel mundtlig som skriftlig kompetence i et fremmedsprog, men herudover kan tillige opnås mundtlig kompetence i et andet fremmedsprog. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc.int. (candidatus/candidata mercaturae internationalis), når de erhvervsøkonomiske elementer udgør uddannelsens tyngdepunkt. På engelsk: Master of Science (MSc) in Business, Language and Culture. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.negot. (candidatus/candidata negotiandi), når de erhvervsøkonomiske elementer udgør halvdelen af uddannelsen. På engelsk: Master of Arts (MA) in Business, Language and Culture. 3.5. Kandidatuddannelsen i økonomi (cand.polit. /cand.oecon.) Kandidatuddannelsen i økonomi har til formål at kvalificere den studerende til at identificere, formulere og løse komplekse samfunds- og erhvervsøkonomiske problemstillinger, gennem tilegnelse af faglige, teoretiske og metodiske kvalifikationer. Kandidatuddannelsen indeholder moduler inden for fagene økonomisk teori og metode og disses anvendelser samt moduler, der sætter den studerende i stand til at beskæftige sig med for økonomer relevante emner fra andre fagområder. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.oecon. (candidatus/candidata oeconomices). Kandidater fra Københavns Universitet kan i stedet vælge betegnelsen cand.polit. (candidatus/candidata politices). På engelsk: Master of Science (MSc) in Economics. Kandidater fra Aarhus Universitet kan i stedet vælge betegnelsen: Master of Science (MSc) in Economics and Management. 3.6. Kandidatuddannelsen i psykologi (cand.psych.) Kandidatuddannelsen i psykologi har til formål at kvalificere den studerende til, på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for psykologien, at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for psykologiske fagområder i offentlige og private institutioner og virksomheder samt i selvstændig praksis. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de videnskabelige psykologiske teorier samt deres empiriske grundlag med henblik på empirisk at kunne undersøge og teoretisk at kunne forklare psykologiens fænomener samt med henblik på at kunne anvende de psykologiske teorier i praktisk psykologarbejde, rådgivning og intervention. Der kan opnås autorisation som psykolog efter reglerne i lov om psykologer m.v. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.psych. (candidatus/candidata psychologiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Psychology. 3.7. Kandidatuddannelsen i henholdsvis politik og administration og i forvaltning (cand.scient.adm.) Kandidatuddannelsen i henholdsvis politik og administration og i forvaltning har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt og kritisk at identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til politiske og forvaltningsmæssige/administrative problemstillinger i den offentlige og private sektor. Den studerende skal kvalificeres til varetagelse af akademiske funktioner inden for administration, politikudvikling, evaluering, undervisning og formidling af samfundsmæssige problemstillinger. Kandidatuddannelsen indeholder moduler af videregående politiske og forvaltningsmæssige/administrative fag- og problemområder, der konstituerer uddannelsens identitet og kompetenceprofiler. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.adm. (candidatus/candidata scientiarum administrationis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Public Administration. 3.8. Kandidatuddannelsen i antropologi (cand.scient.anth.) Kandidatuddannelsen i antropologi har til formål at kvalificere den studerende i tværkulturel analyse af samfund og kultur og give den studerende en antropologisk specialisering inden for et relevant felt, der gør den studerende i stand til at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger i den offentlige og private sektor. Kandidatuddannelsen består af moduler, der sikrer tematisk og regional specialisering og erfaring i forskningsmetode ved dataindsamling, kulturbeskrivelse og kulturanalyse. Der indsamles materiale til speciale gennem feltarbejde, eller specialet kan udformes som et litterært projekt. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.anth. (candidatus/candidata scientiarum anthropologicarum). På engelsk: Master of Science (MSc) in Anthropology. 3.9. Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling (cand.scient.bibl.) Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling har til formål at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i form af discipliner og metoder inden for informationsvidenskab og kulturformidling, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere komplekse erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder og organisationer. Kandidatuddannelsen består af moduler, hvor der er fokus på interaktionen mellem mennesker, it, information og kultur. Uddannelsen har et stærkt fokus på analyse og metode kombineret med videnskabelige og praktiske kompetencer inden for informationsarkitektur og systemdesign, brugerstudier, kulturformidling samt vidensproduktion og -formidling. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.bibl. (candidatus/candidata scientarium bibliothecariae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Information Science and Cultural Communication. 3.10. Kandidatuddannelsen i statskundskab (cand.scient.pol.) Kandidatuddannelsen i statskundskab har til formål at kvalificere den studerende til at analysere politiske og samfundsfagsmæssige fænomener i en foranderlig verden for herved at kunne bestride akademiske funktioner inden for den offentlige og private sektor. Kandidatuddannelsen sikrer kvalifikationer inden for områder som europæisk og international politik, offentlig forvaltning på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau, teoretisk politik, sammenlignende politik og samfundsanalyse samt statistik og metode. Kandidatuddannelsen består af moduler, der videreudvikler færdigheder inden for politologien og sætter den studerende i stand til selvstændigt og kritisk at anvende videregående samfundsvidenskabelig og politologisk teori og metode på faglige problemstillinger. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.pol. (candidatus/candidata scientiarum politicarum). På engelsk: Master of Science (MSc) in Political Science. 3.11. Kandidatuddannelsen i sociologi (cand.scient.soc.) Kandidatuddannelsen i sociologi har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at anvende elementer af sociologisk teori og metode i praksis med henblik på beskæftigelse i offentlig og privat virksomhed. Kandidatuddannelsen består af moduler i sociologiske fag, herunder videregående sociologisk teori samt sociologiske temafag og sociologiske specialiseringer. Uddannelsen omfatter endvidere et væsentligt element af samfundsvidenskabelig metode, herunder statistik. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.soc. (candidatus/candidata scientiarum socialium). På engelsk: Master of Science (MSc) in Sociology. 3.12. Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område (cand.soc.) Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at identificere og analysere komplekse samfundsmæssige fænomener på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for en flerhed af fagtraditioner med henblik på virke i privat og offentlig virksomhed, herunder i de gymnasiale uddannelser. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det samfundsvidenskabelige område eller andre områder, der er relevante for den samfundsvidenskabelige kandidats virke. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.soc. (candidatus/candidata societatis) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Social Sciences efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 4. DET NATURVIDENSKABELIGE OMRÅDE 4.1. Kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (cand.act.) Kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik har til formål at kvalificere den studerende til at anvende matematiske modeller til at analysere økonomisk risiko i forbindelse med forsikring. Kandidatuddannelsen består af moduler fra et bredt studium af emner fra forsikringsmatematik eller fra beslægtede, relevante områder. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.act. (candidatus/candidata actuariae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Actuarial Mathematics. 4.2. Kandidatuddannelsen i landbrugsvidenskab (cand.agro.) Kandidatuddannelsen i landbrugsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til at løse opgaver inden for såvel landbrugets primærbedrifter som den agroindustrielle sektor og den offentlige administration. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det jordbrugsvidenskabelige område. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.agro. (candidatus/candidata agronomiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Agriculture. 4.3. Kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur (cand.hort.arch.) Kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur har til formål at kvalificere den studerende til at planlægge, udforme og forvalte friarealer og landskaber i byen og det åbne land. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det landskabsarkitektoniske område. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.hort.arch. (candidatus/candidata hortorum architecturae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Landscape Architecture. 4.4. Kandidatuddannelsen i informationsteknologi (cand.it.) Kandidatuddannelsen i informationsteknologi har til formål at kvalificere den studerende til at formulere og løse komplekse informationsteknologiske problemer. På basis af den forudgående bacheloruddannelse skal kandidatuddannelsen give den studerende en individuel it-faglig profil. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de teknisk-videnskabelige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder, herunder udvikling og implementering af ny informationsteknologi. Kandidatuddannelsen er tværvidenskabelig og har ikke hovedvægt inden for et bestemt videnskabeligt hovedområde. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.it. (candidatus/candidata informationis technologiae) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Information Technology efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 4.5. Kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi (cand.oecon.agro.) Kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi har til formål at kvalificere den studerende til at erhverve forudsætninger til at analysere og løse de økonomiske, administrative og planlægningsmæssige problemer i jordbrugserhvervene, den agroindustrielle sektor med tilknyttede institutioner og den offentlige administration. Kandidatuddannelsen består af økonomiske og juridiske moduler i relation til jordbrug, fødevarer og naturressourcer. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.oecon.agro. (candidatus/candidata oeconomiae agronomiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Agricultural Economics. 4.6. Kandidatuddannelserne inden for det naturvidenskabelige område (cand.scient.) Kandidatuddannelserne inden for det naturvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i naturvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det naturvidenskabelige område eller andre områder, der er relevante for den naturvidenskabelige kandidats virke. Der kan opnås undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser efter reglerne i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 4.7. Kandidatuddannelserne inden for det matematisk-økonomiske område (cand.scient.oecon.) Kandidatuddannelserne inden for det matematisk-økonomiske område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage økonomiske erhvervsfunktioner med dyb forståelse af matematik og statistik og deres anvendelse i økonomisk teori. Gennem syntesen af de tre fagområder skal den studerende kunne løse teoretiske såvel som praktiske økonomiske problemstillinger. Kandidatuddannelserne indeholder specialiseringsmuligheder inden for alle områder af økonomisk teori, men specielt inden for matematisk økonomi, økonometri, operationsanalyse, spilteori eller det miljø- og naturressourceøkonomiske område. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.oecon. (candidatus/candidata scientiarum oeconomices). På engelsk: Master of Science (MSc) in Mathematics-Economics eller Master of Science (MSc) in Environmental and Natural Resource Economics. 4.8. Kandidatuddannelsen inden for skovbrugsvidenskab (cand.silv.) Kandidatuddannelsen inden for skovbrugsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til forvaltning, udvikling og udnyttelse af skov, træ og andre naturressourcer i landskabet under hensyntagen både til samfunds-, miljømæssige og erhvervsøkonomiske interesser på baggrund af skovbrugsvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og metoder. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det skovbrugsvidenskabelige område. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.silv. (candidatus/candidata silvinomiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Forest and Nature Management. 5. DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE OMRÅDE 5.1. Kandidatuddannelsen i sygepleje (cand.cur.) Kandidatuddannelsen i sygepleje har til formål at kvalificere den studerende til at varetage centrale kliniske, ledende, undervisnings- og videnskabelige funktioner inden for sygeplejen og i tværfaglige sammenhænge. Kandidatuddannelsen består af moduler om den aktuelle, historiske og idehistoriske sygepleje, uddannelse og erfaringsdannelse i sygeplejen og sygepleje i klinisk praksis. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.cur. (candidatus/candidata curationis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Nursing. 5.2. Kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik (cand.manu.) Kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik har til formål at kvalificere den studerende til at bestride funktionen som kiropraktor på baggrund af naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige discipliner. Kandidatuddannelsen består af moduler i kliniske fag, herunder almen diagnostik, klinisk biomekanik, billeddiagnostik og radiografi samt klinik. Der kan opnås autorisation som kiropraktor efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.manu. (candidatus/candidata manutigii). På engelsk: Master of Science (MSc) in Chiropractic. 5.3. Kandidatuddannelsen i medicin (cand.med.) Kandidatuddannelsen i medicin har til formål at kvalificere den studerende til at opnå de kompetencer inden for naturvidenskabelige, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag, samt parakliniske og kliniske fag, der er nødvendige for efter afsluttet kandidateksamen at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, færdigheder og holdning, herunder til lægeetiske forhold. Kandidatuddannelsen består af teoretiske og kliniske moduler, der foregår på såvel universitetet som i sundhedsvæsenet. Kandidatuddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. Der kan opnås autorisation som læge efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.med. (candidatus/candidata medicinae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Medicine. 5.4. Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin (cand.med.vet.) Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin har til formål at kvalificere den studerende til at diagnosticere sygdomme, behandle syge dyr, forebygge sygdomme samt varetage levnedsmiddelkontrol, levnedsmiddel- og miljøhygiejniske funktioner og andre funktioner, hvor veterinærvidenskabelig kompetence er relevant. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det veterinærvidenskabelige område. Kandidatuddannelsen er normeret til 150 ECTS-point. Der kan opnås autorisation som dyrlæge efter reglerne i lov om dyrlægegerning m.v. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.med.vet. (candidatus/candidata medicinae veterinariae). På engelsk: Doctor of Veterinary Medicine. 5.5. Kandidatuddannelsen i odontologi (cand.odont.) Kandidatuddannelsen i odontologi har til formål at kvalificere den studerende til at beherske den viden og de færdigheder, der er nødvendige til nu og i fremtiden at kunne behandle og forebygge sygdomme i tænder, kæber og mundens øvrige strukturer, og til at besidde den videnskabelige og faglige basis for videre udvikling og studier inden for odontologi og beslægtede områder. Kandidatuddannelsen består af moduler i adfærds- og samfundsvidenskabelige fag og kliniske fag, herunder tandsygdomslære, oral diagnostik, oral kirurgi, ortodonti, paradontologi, pædodonti, protetik, bidfunktionslære, oral patologisk medicin og gerontologi samt kliniske øvelser. Der kan opnås autorisation som tandlæge efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.odont. (candidatus/candidata odontologiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Dental Surgery. 5.6. Kandidatuddannelsen i farmaci (cand.pharm.) Kandidatuddannelsen i farmaci har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner som særlig lægemiddelsagkyndig inden for alle områder af samfundet, herunder kemisk, farmakologisk, farmaceutisk og klinisk lægemiddeludvikling, produktion, kvalitetssikring, registrering og markedsføring af lægemidler samt information og rådgivning om lægemidler og lægemiddelanvendelse. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og farmaceutisk videnskabelige fagområder, herunder studieophold på apotek/sygehusapotek. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.pharm. (candidatus/candidata pharmaciae) (farmaceut). På engelsk: Master of Science (MSc) in Pharmacy. 5.7. Kandidatuddannelserne inden for det sundhedsvidenskabelige område (cand.san.) Kandidatuddannelserne inden for det sundhedsvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at identificere, analysere og håndtere komplekse sundhedsvidenskabelige problemstillinger på baggrund af sundhedsfaglig viden, sundhedsvidenskabelige og andre videnskabelige teorier og metoder. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det sundhedsvidenskabelige område og eventuelt andre områder, der er relevante for den sundhedsvidenskabelige kandidats virke. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.san. (candidatus/candidata sanitatis) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Health efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 5.8. Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik (cand.scient.med.) Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik har til formål at kvalificere den studerende til at indgå i et tværfagligt samarbejde om forskning og udvikling af medicotekniske metoder og apparater til overvågning, diagnostik og behandling af patienter både i sundhedsvæsenet og den medicotekniske industri. Kandidatuddannelsen består af moduler i biofysik, biomekanik, medicinsk billeddannelse, patologi samt medicinsk forskning og præsentationsteknik. Endvidere indeholder uddannelsen moduler i anatomi og fysiologi for studerende med et overvejende teknisk-naturvidenskabeligt bachelorforløb, og moduler i matematik, signalanalyse og medicoteknik for studerende med et overvejende medicinsk-fysiologisk bachelorforløb. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.med. (candidatus/candidata scientiarum medicinae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Biomedical Engineering. 5.9. Kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering (cand.scient.med.) Kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering har til formål at kvalificere den studerende til at analysere og løse kliniske problemstillinger i forbindelse med diagnosticering og behandling primært med henblik på beskæftigelse i sundhedssektoren og i den medicotekniske industri. Kandidatuddannelsen består af teoretiske moduler, der er fordelt på naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fag, samt moduler, der foregår i industrien, og kliniske moduler i sundhedssektoren. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.med. (candidatus/candidata scientiarum medicinae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Medicine with Industrial Specialization. 5.10. Kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab (cand.scient.pharm.) Kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner som særlig lægemiddelsagkyndig inden for et bredt udsnit af samfundet, herunder kemisk, farmakologisk, farmaceutisk og klinisk lægemiddeludvikling, produktion og kvalitetssikring, registrering og markedsføring af lægemidler, samt information om lægemidler. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og farmaceutisk videnskabelige fagområder. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.pharm. (candidatus/candidata scientarium pharmaciae) (farmaceutisk videnskab). På engelsk: Master of Science (MSc) in Pharmaceutical Sciences. 5.11. Kandidatuddannelsen inden for det sundhedsfaglige område (cand.scient.san.) Kandidatuddannelsen inden for det sundhedsfaglige område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage udviklings- og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor. Kandidatuddannelsen består af moduler, der er fordelt på biomedicinske fag, samfundsvidenskabelige fag, herunder samfundsmedicinske fag, humanistiske fag, samt sundhedsfaglige-, kliniske- og forskningsmetodologiske fag. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.san. (candidatus/candidata scientiarum sanitatis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Health Science. 5.12. Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab (cand.scient.san.publ.) Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed med baggrund i folkesundhedsvidenskabelig teori og metode. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for områderne samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab. Endvidere indgår videnskabsteoretiske og forskningsmetodemæssige fag, hvori integreres sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, humanistiske og naturvidenskabelige fag. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.san.publ. (candidatus/candidata scientiae sanitatis publicae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Public Health. 6. DET TEKNISK VIDENSKABELIGE OMRÅDE 6.1. Kandidatuddannelsen inden for det landinspektørvidenskabelige område (cand.geom.) Kandidatuddannelsen inden for det landinspektørvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i teorier og metoder inden for det landinspektørvidenskabelige område. Kandidatuddannelsen består af moduler i matrikelvæsen, miljøret, landmåling og planlægning. Der kan opnås beskikkelse som praktiserende landinspektør efter reglerne i lov om landinspektørvirksomhed. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen landinspektør og betegnelsen cand.geom. (candidatus/candidata geometriae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Surveying, Planning and Land Management. 6.2. Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område (cand.polyt.) Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering. Kandidatudddannelsen giver ret til betegnelsen civilingeniør og betegnelsen cand.polyt. (candidatus/candidata polytechnices) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Engineering efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 6.3. Kandidatuddannelserne inden for det teknisk-videnskabelige område (cand.tech.) Kandidatuddannelserne inden for det teknisk-videnskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder på baggrund af faglig viden og indsigt i teknisk-videnskabelige og andre videnskabelige teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det teknisk-videnskabelige område og eventuelt andre områder, der er relevante for den teknisk-videnskabelige kandidats virke. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.tech. (candidatus/candidata technologiae) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Technology efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 6.4. Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab (cand.tech.al.) Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab har til formål at kvalificere den studerende til, med baggrund i naturvidenskabelige, teknisk-videnskabelige samt andre videnskabelige kundskaber og metoder, at varetage erhvervsfunktioner inden for fødevare- og ernæringsområdet, nationalt som internationalt. Kandidatuddannelsens indhold skal sætte den studerende i stand til at kunne deltage i planlægning, realisering og styring af komplekse levnedsmiddelteknologiske systemer. Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab er som udgangspunkt normeret til 120 ECTS-points, men kan forlænges med en lønnet praktik normeret til 30 ECTS-points, hvis den studerende på bacheloruddannelsen ikke har opnået titlen fødevareingeniør, jf. § 15, stk. 2, og såfremt det er nødvendigt for, at den studerende kan gennemføre et specialiseret forløb på kandidatuddannelsen (brygmester eller mejeriingeniør). Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.tech.al. (candidatus/candidata technologiae alimentariae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Food Science and Technology. 6.5. Kandidatuddannelsen inden for teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning (cand.tech.soc.) Kandidatuddannelsen inden for teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning har til formål at kvalificere den studerende til nationalt og internationalt at indgå i tværfaglige teams for løsning af komplicerede opgaver inden for ressource- og miljøområdet i planlægning, forvaltning, innovation, ledelse og kommunikation. Kandidatuddannelsen indeholder moduler af tværvidenskabelige og problemorienterede studier af produktionens teknologiske udvikling og organisering, forbrugsmønstrenes udvikling og den samfundsmæssige baggrund herfor, de naturgivne ressourcer og vilkår som forudsætning for produktion og forbrug, produktions- og forbrugsudviklingens påvirkning af miljø, ressourcer, hverdagsliv og arbejdsforhold samt ressource- og miljøorienteret politik, planlægning og regulering. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.tech.soc. (candidatus/candidata technices socialium). På engelsk: Master of Science (MSc) in Technological and Socio-Economic Planning.