Bekendtgørelse om forretningsorden for vurderingsankenævn

Bekendtgørelse om forretningsorden for vurderingsankenævn Bekendtgørelse om forretningsorden for vurderingsankenævn I medfør af § 10 a, stk. 6, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, fastsættes: Vurderingsankenævnenes funktion og kompetence Vurderingsankenævn afgør klager over Skatteforvaltningens afgørelser, jf. skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, jf. dog § 6, stk. 2. Vurderingsankenævnenes organisering Vurderingsankenævnenes medlemmer Vurderingsankenævnene består dels af et formandskab, jf. skatteforvaltningslovens § 10 a, stk. 1, dels af 350 udnævnte medlemmer, hvoraf halvdelen af medlemmerne er udnævnt efter kommunal indstilling, og halvdelen af medlemmerne er udnævnt efter indstilling fra organisationer på baggrund af vurderingsfaglige kompetencer og lokalkendskab, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 4. De udnævnte kommunalt indstillede medlemmer såvel som de udnævnte vurderingsfaglige medlemmer er ordinære medlemmer af et bestemt vurderingsankenævn. Formandskabet består af en ledende vurderingsankenævnsformand og et antal øvrige vurderingsankenævnsformænd, der alle er geografisk ubundne og kan fungere som formænd i ethvert vurderingsankenævn. Vurderingsankenævnet I det enkelte samlede vurderingsankenævn behandles kun spørgsmål af ganske særlig karakter efter den ledende vurderingsankenævnsformands beslutning. Voteringsgrupper Det enkelte vurderingsankenævn opdeles i et antal voteringsgrupper og i et antal udvidede voteringsgrupper efter den ledende vurderingsankenævnsformands bestemmelse. Ved opdelingen i voteringsgrupper lægges der så vidt muligt vægt på lokalkendskab og vurderingsfaglig sagkundskab. En voteringsgruppe kan oprettes som en fast voteringsgruppe eller en midlertidig voteringsgruppe. En fast voteringsgruppe følger vurderingsankenævnets funktionsperiode. En midlertidig voteringsgruppe består alene i et bestemt tidsrum inden for vurderingsankenævnets funktionsperiode. En voteringsgruppe kan oprettes og ændres på et hvilket som helst tidspunkt i vurderingsankenævnets funk­ti‍onsperiode. En voteringsgruppe består af mindst to ordinære medlemmer. Sammensætningen af de ordinære medlemmer i en voteringsgruppe kan bestå i en kombination af ordinære kommunalt indstillede medlemmer og vurderingsfaglige medlemmer såvel som alene ordinære kommunalt indstillede medlemmer eller alene vurderingsfaglige medlemmer under hensyntagen til lokalkendskab og vurderingsfaglig sagkundskab, jf. stk. 1. For hvert enkelt vurderingsankenævn oprettes mindst en udvidet voteringsgruppe. En udvidet voteringsgruppe består af mindst to faste voteringsgrupper. En udvidet voteringsgruppe følger vurderingsankenævnets funktionsperiode. En udvidet voteringsgruppe kan oprettes og ændres på et hvilket som helst tidspunkt i vurderingsankenævnets funktionsperiode. En voteringsgruppe såvel som en udvidet voteringsgruppe fungerer og reguleres på samme måde som vurderingsankenævnet, medmindre andet er bestemt i det følgende. Bemyndigelser Den ledende vurderingsankenævnsformand kan bemyndige enhver af de øvrige vurderingsankenævnsformænd til at handle på den ledende vurderingsankenævnsformands vegne. Den ledende vurderingsankenævnsformand kan efter indstilling fra Skatteankestyrelsen bestemme, at ansatte i Skatteankestyrelsen kan deltage i afgørelsen af en klage i vurderingsankenævnsformandens sted med samme beføjelser som en vurderingsankenævnsformand, jf. skatteforvaltningslovens § 10 a, stk. 2, medmindre sagen rejser spørgsmål omfattet af § 3 eller spørgsmål i øvrigt af meget væsentlig eller særlig karakter. Den ledende vurderingsankenævnsformand kan afgrænse bemyndigelsen efter stk. 1 til nærmere angivne sagsområder. Sagsfordeling Sagsfordeling mellem vurderingsankenævn Klage over en ejendomsvurdering m.v. behandles af det vurderingsankenævn, i hvis kreds ejendommen er beliggende på tidspunktet for klagens indgivelse. Overførsel af sager mellem vurderingsankenævn Den ledende vurderingsankenævnsformand kan overføre en sag eller grupper af sager til behandling i et andet ankenævn i følgende situationer: Ved en væsentlig opstået skævhed i belastningen af de enkelte vurderingsankenævn. Der foreligger særlige omstændigheder. Der i øvrigt er tvivl om, hvilket ankenævn der skal behandle sagen. Hvis en afgørelse fra domstolene medfører, at et klagepunkt skal behandles på ny, beslutter den ledende vurderingsankenævnsformand hvilket vurderingsankenævn, der skal behandle sagen. Sagsfordeling mellem voteringsgrupper Den ledende vurderingsankenævnsformand fastsætter retningslinjer for sagsfordelingen mellem voteringsgrupper i det enkelte vurderingsankenævn. Ved fastsættelsen af retningslinjerne lægges der så vidt muligt vægt på lokalkendskab og vurderingsfaglig sagkundskab sammenholdt med sagernes art og karakter. Henvisning af sager til Landsskatteretten Henviser vurderingsankenævnsformanden under sagens forberedelse en klage til afgørelse i Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 6 a, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 6 a, stk. 2, underretter Skatteankestyrelsen klageren om henvisningen. Henvisning af sager til Skatteankestyrelsen Henviser vurderingsankenævnsformanden under sagens forberedelse en klage til afgørelse i Skatteankestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 6 b, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 6 b, stk. 2, underretter Skatteankestyrelsen klageren om henvisningen. Kompetence i anmodninger om genoptagelse Anmodning om genoptagelse af en påkendt vurderingsankenævnssag, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, afgøres af en vurderingsankenævnsformand uden medvirken af ordinære medlemmer, jf. dog stk. 2. Hvis den påkendte vurderingsankenævnssag er afgjort under medvirken af en ansat i Skatteankestyrelsen, jf. § 6, stk. 1, kan en anmodning efter stk. 1 afgøres af en ansat i Skatteankestyrelsen uden medvirken af ordinære medlemmer. Sagsoplysning Under vurderingsankenævnets behandling af en klage kan vurderingsankenævnsformanden beslutte at anmode Skatteankestyrelsen om at indhente sådanne yderligere oplysninger, som formanden anser for nødvendige til klagens afgørelse. Besigtigelse Vurderingsankenævnsformanden kan bestemme, at der skal foretages besigtigelse af en ejendom i en sag om vurdering af fast ejendom. Vurderingsankenævnsformanden kan efter skatteforvaltningslovens § 38, stk. 7, 2. pkt., bemyndige Skatteankestyrelsen til på vegne af vurderingsankenævnet at foretage besigtigelse af den pågældende ejendom, hvorefter retningslinjerne i stk. 2 og stk. 3-4 finder anvendelse. Den ledende vurderingsankenævnsformand fastsætter generelle retningslinjer for foretagelse af besigtigelse. Inden der foretages besigtigelse af en fast ejendom, jf. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 7, skal ejeren have besked herom. Besigtigelse på grunden må kun finde sted efter ejerens tilladelse. Besigtigelse i bygninger på ejendommen må kun finde sted med ejerens eller dennes repræsentants medvirken. Billedoptagelse af ejendommen må kun finde sted efter ejerens tilladelse. Sagens afgørelse m.v. Vurderingsankenævnet behandler og træffer afgørelse ved skriftlig votering, jf. § 19, medmindre vurderingsankenævnsformanden efter § 16 har besluttet, at vurderingsankenævnet behandler og træffer afgørelse ved mundtlig votering, jf.

§ 20. Vurderingsankenævnsformanden kan beslutte at henføre en sag til mundtlig behandling og afgørelse i et møde, hvis: Klager anmoder om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt over for vurderingsankenævnet i forbindelse med nævnets behandling af sagen. Skatteforvaltningen anmoder om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt over for vurderingsankenævnet i forbindelse med nævnets behandling af sagen. Hvis et ordinært medlem anmoder om, at en sag behandles på et møde. Hvis vurderingsankenævnsformanden i øvrigt anser et møde for hensigtsmæssigt. Vurderingsankenævnsformanden kan imødekomme en anmodning efter stk. 1, nr. 1 og 2, medmindre et møde efter forholdene må anses for overflødigt, jf. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 6. Vurderingsformanden kan imødekomme en anmodning efter stk. 1, nr. 3, medmindre særlige forhold taler imod et møde. Imødekommer vurderingsankenævnsformanden anmodningen fra klager, indkaldes denne skriftligt til mødet med mindst 4 ugers varsel, medmindre der aftales et kortere varsel med klager. Klager kan til enhver tid mundtligt eller skriftlig frafalde anmodningen om at udtale sig over for vurderingsankenævnet. Der indkaldes ikke andre til mødet, medmindre vurderingsankenævnsformanden bestemmer andet. Imødekommer vurderingsankenævnsformanden anmodningen fra Skatteforvaltningen, indkaldes klager og Skatteforvaltningen til mødet med samme varsel som i stk. 3, 1. pkt. Skatteforvaltningen kan til enhver tid mundtligt eller skriftligt frafalde anmodningen om at udtale sig over for vurderingsankenævnet. Frafalder Skatteforvaltningen anmodningen om at udtale sig over for vurderingsankenævnet, underrettes klager om, at anmodningen er frafaldet, og at sagen er overgået til skriftlig votering. Beslutningsdygtighed For at det enkelte samlede vurderingsankenævn, jf. § 3, er beslutningsdygtigt, skal vurderingsankenævnsformanden og mindst halvdelen af de ordinære medlemmer deltage i afgørelsen, jf. dog skatteforvaltningslovens § 10 a, stk. 4 og 5. For at vurderingsankenævnet i form af en voteringsgruppe, jf. § 4, stk. 2, er beslutningsdygtigt, skal vurderingsankenævnsformanden og mindst 2 ordinære medlemmer deltage i afgørelsen, jf. dog skatteforvaltningslovens § 10 a, stk. 4 og 5. For at vurderingsankenævnet i form af en udvidet voteringsgruppe, jf. § 4, stk. 4, er beslutningsdygtigt, skal vurderingsankenævnsformanden og mindst 4 ordinære medlemmer deltage i afgørelsen, jf. dog skatteforvaltningslovens § 10 a, stk. 4 og 5. Afgørelser efter stk. 1-3 træffes ved afstemning, og i tilfælde af stemmelighed er vurderingsankenævnsformandens stemme afgørende. Delegation af afgørelseskompetence Et vurderingsankenævn kan bemyndige en vurderingsankenævnsformand til på vegne af nævnet at afgøre en konkret klage, jf. skatteforvaltningslovens § 10 a, stk. 5. Bemyndigelsen, jf. 1. pkt., kan udøves af enhver vurderingsankenævnsformand. Et vurderingsankenævn kan bemyndige vurderingsankenævnsformænd til på vegne af nævnet at afgøre bestemte typer af sager, jf. skatteforvaltningslovens § 10 a, stk. 5. Bemyndigelse efter 1. pkt. kan gives for sagstyper, bestemte typer faste ejendomme, bestemte geografiske områder og lignende. Beslutning om bemyndigelse efter stk. 2 kan træffes af det enkelte samlede vurderingsankenævn, jf. § 3, eller en udvidet voteringsgruppe, jf. § 4, stk. 4. Afgørelsesformer Skriftlig votering En sag for vurderingsankenævnet behandles og afgøres skriftligt ved digital votering. Materiale til skriftlig votering sendes digitalt til medlemmerne. Hvis et ordinært medlem er forhindret i at votere, skal medlemmet straks meddele dette til Skatteankestyrelsen, der underretter vurderingsankenævnsformanden med henblik på beslutning om, hvilket andet ordinært medlem, der skal træde i stedet for, jf. § 23, stk. 4. Vurderingsankenævnsformanden er første voterende og bestemmer rækkefølgen for de ordinære medlemmers votering. Vurderingsankenævnsformanden kan fastsætte en frist for hver enkelt voterende til dennes afgivelse af votum. Mundtlig votering En sag behandles på møde, når vurderingsankenævnsformanden har truffet beslutning herom efter

§ 16. Mundtlig votering foregår enten på et fysisk møde eller på et digitalt møde efter vurderingsankenævnsformandens beslutning herom. Møderne er ikke offentlige. Lyd- og billedoptagelse af møderne må ikke finde sted. Vurderingsankenævnsformanden fastsætter tid og sted for mødet. De ordinære medlemmer skal indkaldes og have tilsendt materialet, der skal behandles på mødet, med mindst en uges varsel, medmindre særlige forhold efter vurderingsankenævnsformandens bestemmelse gør en kortere frist påkrævet. Hvis et ordinært medlem er forhindret i at møde, skal medlemmet straks meddele dette til Skatteankestyrelsen, der underretter vurderingsankenævnsformanden, med henblik på dennes beslutning om, hvilket andet ordinært medlem, der skal træde i stedet for, jf. § 23, stk. 4. Vurderingsankenævnsformanden fastsætter efter aftale med Skatteankestyrelsen dagsorden til mødet. Skatteankestyrelsen udsender dagsorden for mødet vedlagt hver sag med bilag, der skal behandles på mødet, til de deltagende medlemmer. Indkaldelse til møde og øvrigt materiale til mundtlig votering tilsendes medlemmerne digitalt. Hvis medlemmerne tidligere har modtaget materialet, sendes det ikke på ny. Hvis der er tale om et antal ensartede sager, kan vurderingsankenævnsformanden beslutte, at der kun sendes materiale vedrørende én sag med oplysning om, at denne sag er eksempel for et nærmere angivet antal sager. Vurderingsankenævnsformanden leder mødet. Ved et møde efter § 16, stk. 1, nr. 1, gives klager lejlighed til at udtale sig om sagen over for vurderingsankenævnet. Ved et møde efter § 16, stk. 1, nr. 2, gives både klager og Skatteforvaltningen lejlighed til at udtale sig om sagen over for vurderingsankenævnet. Vurderingsankenævnsformanden bestemmer mødets varighed. Votering finder sted umiddelbart på grundlag af det på mødet passerede, når de eventuelt indkaldte har forladt mødet. Vurderingsankenævnsformanden er første voterende og formulerer de spørgsmål, hvorom der skal stemmes. Vurderingsankenævnsformanden for mødet kan bestemme, at sagen skal udgå til yderligere skriftlig behandling og votering, herunder bestemme at sagen skal udgå til yderligere skriftlig behandling og votering i en udvidet voteringsgruppe, jf. § 4, stk. 4. Ansatte i Skatteankestyrelsen er til stede ved mødet, men uden stemmeret. Ansatte i Skatteankestyrelsen kan deltage digitalt i mødet. Protokol Over mødet føres en protokol, der godkendes af vurderingsankenævnsformanden. Protokollen skal oplyse dato og tidspunkt for mødets begyndelse og slutning, identifikation af de behandlede sager, afgørelsen af hver sag og hvem, der var til stede under behandlingen af sagen. Mindretalsvota under afstemningen og motivationen derfor tilføres ligeledes protokollen. Udskrift af protokollen tilsendes efter anmodning de ordinære vurderingsankenævnsmedlemmer, der har deltaget i mødet. Afgørelsens indhold m.v. Afgørelsen formuleres af vurderingsankenævnsformanden. Afgørelsen skal angive navn på den eller de personer, der har truffet afgørelsen. I sager med mindretalsopfattelser, herunder både vedrørende resultat og begrundelse, formuleres afgørelsen i nødvendigt omfang efter samråd med de øvrige medlemmer, der har deltaget i afgørelsen. Afgørelsen skal angive stemmetallet for hver opfattelse, og det skal fremgå, om formanden har afgivet dissens. Afgørelsen skal være dateret. Afgørelsen skal være begrundet, herunder angive ankenævnets stillingtagen til de af klageren anførte forhold og synspunkter, i det omfang disse forhold og synspunkter må anses for relevante i forhold til sagens afgørelse. Vurderingsankenævnets afgørelse skal angå de punkter i den påklagede afgørelse, der er klaget over, og eventuelle ændringer i andre ansættelser og dele af ejendomsvurderingen, jf. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 2. Afgørelsen sendes til klageren og alle øvrige vedkommende. I den forbindelse vejledes klageren og eventuelle andre kendte søgsmålsberettigede om fristen for at indbringe afgørelsen for domstolene. Vurderingsankenævnsformanden alene afgiver på vegne af vurderingsankenævnet udtalelser vedrørende afgørelsen til andre myndigheder. Inhabilitet m.v. Et medlem af et vurderingsankenævn må ikke deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af en sag, i hvis udfald vedkommende har en individuel interesse, eller hvor der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed, jf. forvaltningslovens kapitel 2, og et medlem har pligt til at meddele sådanne forhold til Skatteankestyrelsen, der underretter vurderingsankenævnsformanden med henblik på beslutning efter stk. 3. Finder et ordinært medlem eller en vurderingsankenævnsformand, at der foreligger forhold for den pågældendes vedkommende, der muligt omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal denne snarest og så vidt muligt inden sagens behandling i vurderingsankenævnet redegøre for forholdet over for Skatteankestyrelsen, der underretter vurderingsankenævnsformanden eller den ledende vurderingsankenævnsformand med henblik på beslutning efter stk. 3. Vurderingsankenævnsformanden træffer beslutning om, hvorvidt et ordinært medlem kan deltage i behandlingen af en sag. Den ledende vurderingsankenævnsformand træffer beslutning om, hvorvidt en vurderingsankenævnsformand kan deltage i behandlingen af en sag. I tilfælde, hvor et ordinært medlem eller en vurderingsankenævnsformand på grund af inhabilitet eller af andre grunde er forhindret i at deltage i behandlingen af en sag, bestemmer vurderingsankenævnsformanden eller den ledende vurderingsankenævnsformand, hvilket andet ordinært medlem henholdsvis hvilken anden vurderingsankenævnsformand, der skal træde i stedet for. I tilfælde, hvor den ledende vurderingsankenævnsformand på grund af inhabilitet eller af andre grunde er forhindret i at deltage i behandlingen af en sag, deltager den vurderingsankenævnsformand med højest ansættelsesmæssig anciennitet i stedet for i sagens behandling. Øvrige bestemmelser Tilbagekaldelse m.v. En klager kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling tilbagekalde klagen. Tilbagekaldelsen kan ske skriftligt eller mundtligt. Ved enhver tilbagekaldelse skal Skatteankestyrelsen skriftligt meddele klageren, at sagen er henlagt som følge af tilbagekaldelsen af klagen. Repræsentation En klager kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling bemyndige andre til at varetage sine interesser under sagen. Herefter betragtes den bemyndigede som legitimeret til at optræde på klagerens vegne, indtil klageren meddeler, at bemyndigelsen er tilbagekaldt, eller der på anden vis opnås kendskab til forhold, der medfører, at bemyndigelsen må anses for tilbagekaldt. Skatteankestyrelsen underretter såvel klager som klagers repræsentant skriftligt om: Vurderingsankenævnets afgørelse af klagen. Vurderingsankenævnets henlæggelse af sagen, hvis klagen tilbagekaldes eller bortfalder, jf.

§ 24. Vederlag Vederlag til de ordinære medlemmer af vurderingsankenævn er et årligt beløb, som beregnes og udbetales månedsvis. Vederlagets størrelse udgør 82.178 kr. Det i stk. 1 nævnte beløb er afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012. Beløbet reguleres efter reglerne for generelle reguleringer af tjenestemandslønninger. De ordinære medlemmer af vurderingsankenævn kan ydes befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge samt overnatningsgodtgørelse efter de til enhver tid gældende regler for ansatte i Skatteankestyrelsen. Der udbetales ikke feriegodtgørelse til ordinære vurderingsankenævnsmedlemmer. Udtræden eller orlov Der udbetales ikke vederlag til ordinære medlemmer af vurderingsankenævn ved udtræden af eller under orlov fra et vurderingsankenævn. Forberedende foranstaltninger Forud for vurderingsankenævnets funktionsperiodes begyndelse kan formandskabet og Skatteankestyrelsen foretage forberedende foranstaltninger med henblik på at sikre vurderingsankenævnets funktion. Den ledende vurderingsankenævnsformand kan indkalde udnævnte, men endnu ikke tiltrådte, ordinære medlemmer til forberedende møde forud for funktionsperiodens begyndelse. Skatteankestyrelsen kan foretage tekniske og andre praktiske foranstaltninger i forhold til de udnævnte, men endnu ikke tiltrådte, ordinære medlemmer forud for funk­ti‍onsperiodens begyndelse. I forbindelse med forberedende foranstaltninger efter stk. 1-3 kan der ydes befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge samt overnatningsgodtgørelse, jf. § 26, stk. 3, til udnævnte, men endnu ikke tiltrådte, ordinære medlemmer. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022. Følgende bekendtgørelser ophæves: Bekendtgørelse nr. 938 af 21. juni 2020 om forretningsorden for vurderingsankenævn og skatte- og vurderingsankenævn (fælles ankenævn). Bekendtgørelse nr. 44 af 10. januar 2017 om overførsel af klager om ansættelse af fradrag for forbedring af grundværdi m.v. fra Landsskatteretten til visse vurderingsankenævn. Uanset § 7 behandles klager over afgørelser og anmodninger om genoptagelse af en påkendt vurderingsankenævnssag, der ikke er færdigbehandlet og afgjort den 31. december 2021, af det vurderingsankenævn, hvori ejendommen er beliggende den 1. januar 2022. Anmodninger, som er modtaget hos Skatteankestyrelsen fra og med den 1. januar 2022 vedrørende genoptagelse af en påkendt vurderingsankenævnssag, hvori et vurderingsankenævn har truffet afgørelse før den 1. januar 2022, behandles af det vurderingsankenævn, hvori ejendommen er beliggende ved anmodningens indgivelse.