Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte

Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte Herved bekendtgøres lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 16. januar 2019, med de ændringer, der følger af § 20, nr. 1, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 4 i lov nr. 1420 af 17. december 2019, § 2 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 9 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og § 12 i lov nr. 1583 af 27. december 2019. Almindelige betingelser Lejere har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager folkepension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov. Retten omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk alderspension, som EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse på. Personer, som modtager de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Personer, som modtager de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som er berettigede til boligstøtte efter § 1 og § 2, stk. 1 og 2, betegnes i denne lov pensionister. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager førtidspension eller seniorpension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der modtager førtidspension eller seniorpension, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der er stærkt bevægelseshæmmede, og hvis bolig er egnet herfor, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der er stærkt bevægelseshæmmede, der har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, og som bor i en bolig, der er egnet for stærkt bevægelseshæmmede. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social service, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social service, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Andelshavere, der bor i kollektivt bofællesskab i en støttet privat andelsboligforening, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Retten til boligstøtte efter denne lovs regler for førtidspensionister og seniorpensionister omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse på. Retten til boligstøtte efter denne lovs regler for førtidspensionister omfatter tillige personer, der har bopæl her i landet, og som modtager førtidspension fra Færøerne eller Grønland. Boligstøtte til ansøgere, der ikke er pensionister, betegnes i loven boligsikring. Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring dog ydes. Boligsikring kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligydelse, jf.

§ 4. Boligstøtte til pensionister betegnes i loven boligydelse, jf. dog § 3, stk. 2. Boligydelse kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligsikring, jf.

§ 3. Er der til en bolig optaget lån efter kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., kan der ikke samtidig ydes boligstøtte til beboere i boligen. Ret til boligstøtte kan tidligst opnås med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget, medmindre lånet er indfriet. Uanset at der ydes lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter kapitel 2 i lov om betaling af grundskyld m.v., kan der dog samtidig ydes boligstøtte til beboere i boligen. Personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse, eller for hvem der var påbegyndt en sag herom inden den 1. januar 2003, og som den 1. juni 2013 eller senere vælger at overgå til førtidspension efter lov om social pension, kan modtage boligsikring efter reglerne i denne lov, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Stk. 1 finder anvendelse, uanset om personen har modtaget boligydelse forud for overgangen til førtidspension efter lov om social pension. Retten til boligstøtte er betinget af, at ansøgeren har fast bopæl her i landet, og at ansøgeren benytter en bolig her i landet til helårsbeboelse. Ansøgeren har ikke ret til boligstøtte, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at ansøgeren i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. En person medregnes ikke i husstanden, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Har ansøgeren ikke ret til boligstøtte efter stk. 1, bortfalder boligstøtten for hele husstanden, medmindre der er en anden ansøger i husstanden. Udbetaling Danmark skal ved afgørelse om bortfald af boligstøtte vejlede husstandens øvrige medlemmer om muligheden for at søge boligstøtte. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af boligstøtten, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for boligstøtte var opfyldt i perioden. Ved omgørelse efter stk. 4 skal den boligstøtte, der er betalt for meget til husstanden under ophøret, tilbagebetales, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Er udbetaling af boligstøtte bortfaldet, eller er boligstøtten omberegnet, er det en betingelse for fornyet ret til eller omberegning af boligstøtten, at personen dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. Har boligstøtten været bortfaldet, skal der ansøges om boligstøtte på ny. Ansøgeren har ikke ret til boligstøtte og ansøgeren og personen medregnes ikke i husstanden for en periode, hvor ansøgeren eller personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af boligstøtte for de dage, hvor ansøgeren eller personen er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Husstand og indkomst Beregningen af boligstøtte sker på grundlag af husstandsindkomsten. Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende. Det er en betingelse for, at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, at barnet er under 18 år og bor i lejligheden. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, medregnes barnet ved beregningen af boligstøtte til den husstand, på hvis adresse det er tilmeldt folkeregistret. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at det pågældende barn ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten, hvis der træffes en af følgende afgørelser: En afgørelse truffet af Udbetaling Danmark efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse om, at betingelsen om et barns ophold her i landet ikke er opfyldt. En afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen efter § 57 a, stk. 7, i lov om social service om manglende efterlevelse af et forældrepålæg vedrørende et barn. En afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales ved manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for et barn, der er mellem 15 og 17 år, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. En afgørelse efter stk. 1 bortfalder, samtidig med at en afgørelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, bortfalder. Husstandsindkomsten pr. måned, jf. § 8 b, opgøres som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster, jf. dog stk. 4. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr. I husstandsindkomsten indgår ikke supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling, og mediecheck, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af den aktuelle indkomst og dokumentation for husstandsindkomst. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i husstandsindkomsten. Børns indkomster indgår ikke i den samlede husstandsindkomst, der opgøres efter stk. 1, og børns formuer indgår ikke i opgørelsen af formuetillægget, jf. § 8 a. I beregningen af husstandsindkomsten efter stk. 1-4 indgår hjælp efter lov om aktiv socialpolitik med det beløb, der ville være blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af §§ 13 g, 36-40 a, 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik. Til den indkomst, der er opgjort efter stk. 1-5, lægges et formuetillæg efter § 8 a. Ved husstandsindkomst for personer omfattet af kapitel 4 a forstås den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst opgjort efter stk. 1-6. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, anses ansøgeren og dennes børn for at være en husstand i beregningen af boligstøtten. Bor begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved beregningen af boligstøtten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1. Formuetillægget efter § 8, stk. 6, opgøres som en andel af støttemodtagerens og dennes husstandsmedlemmers formuer, jf. dog § 8, stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af formuen. Formuetillægget beregnes efter følgende skala: De første 587.500 kr. medregnes ikke. Af formue mellem 587.500 kr. og 1.175.100 kr. medregnes 10 pct. Af formue herudover medregnes 20 pct. De i stk. 1 nævnte beløbsgrænser reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 1. Hustandsindkomsten pr. måned efter § 8, stk. 1, opdeles i følgende: Indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret. Indkomsten efter § 8 b, nr. 1, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer opgøres foreløbigt ved ansøgning om individuel boligstøtte som indkomsten for den første måned, der ansøges om individuel boligstøtte til, ud fra borgerens egne oplysninger. Opgørelse af indkomsten for senere måneder i året kan ligeledes ske ud fra borgerens egne oplysninger, når betingelserne i § 44, stk. 1, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt. Indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, jf. § 8 b, nr. 2, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer opgøres foreløbigt ved ansøgning om individuel boligstøtte som indkomsten på ansøgningstidspunktet, der er oplyst i forskudsopgørelsen eller anden dokumentation. Indkomsten for kalenderåret fordeles ligeligt på årets 12 måneder. 2. pkt. gælder endvidere ved senere ændringer i indkomsten, herunder ved omberegning og efterregulering efter kapitel 9. 2. og 3. pkt. kan fraviges, hvis boligstøttemodtageren dokumenterer, at indkomsten vedrører en afgrænset periode. Den beregnede boligstøtte opgjort efter ansøgning danner grundlag for udbetaling af boligstøtte til ansøgeren hver måned, indtil der sker en omberegning af boligstøtten, jf. kapitel 9. Boligstøtten for tidligere måneders genberegning af boligstøtte kan justeres i form af tillæg eller fratræk på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og genberegning, jf. § 8 d. Udbetaling Danmark skal genberegne boligstøtten, jf. § 8 c, for en forudgående måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der er lagt til grund for samme periode ved beregningen af boligstøtte, og afvigelsen medfører en ændring af den pågældende periodes boligstøtte med mere end 200 kr. Genberegnes boligstøtten efter stk. 1, kan genberegningen medføre en justering i form af tillæg eller fratræk i boligstøtten for en kommende måned. Justeringen kan medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældende måned. Ændring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i sammensætningen af husstanden, medfører ikke, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtte efter stk. 1. Oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned, jf. stk. 1 og 2, danner ikke grundlag for en omberegning af boligstøtten efter kapitel 9. Justering i form af tillæg og fratræk i boligstøtte efter stk. 2 kan foretages for genberegning af boligstøtte for måneder i det forudgående kalenderår. Justeringen efter 1. pkt. indgår i efterreguleringen for det forudgående kalenderår. Boligen Boligstøtte kan kun ydes, når boligen er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand (lejlighed), jf. dog stk. 2 og 3. Boligstøtte kan ydes til følgende boliger uden selvstændigt køkken: Boliger etableret i medfør af § 4 i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996. Boliger etableret i medfør af § 110, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. Boliger i kollektive bofællesskaber, jf. kapitel 4 a. Ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 i i lov om almene boliger m.v. Ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje. Friplejeboliger. Støtte til betaling af beboerindskud m.v. kan ydes til boliger uden selvstændigt køkken i de i kapitel 10, 10 b og 11 nævnte tilfælde. Ved fremleje, fremlån eller udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden kan boligstøtte kun ydes, såfremt den del af lejligheden, som ansøgeren selv benytter, opfylder betingelserne i stk. 1. For ophørte friplejeboliger, der fortsat bebos af samme lejer, finder § 9, stk. 2, og § 11, stk. 2, 2. pkt., anvendelse i lejeperioden. For personer, der fortsat bor i en bolig, der ophører som friplejebolig, finder § 14, stk. 4-6, § 22, stk. 3, § 23, stk. 2, 3 og 5, anvendelse i lejeperioden. Myndigheder Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende boligydelse og boligsikring efter kapitlerne 1-9 samt øvrige opgaver, der ikke er omfattet af stk. 2. Kommunalbestyrelsen varetager opgaverne vedrørende støtte til beboerindskud, depositum, indskud el.lign. efter kapitlerne 10-11. Boligudgift for personer omfattet af lovens § 1 (lejere) Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fælles boligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug, nedsættes lejen ved opgørelse af boligudgiften med henholdsvis 60,00 kr., 19,00 kr. og 45,25 kr. pr. m² bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 2. Betaler lejeren ud over lejen for vandforbrug, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 10,00 kr. pr. m² bruttoetageareal, såfremt vandafgift betales ud over lejen, og yderligere 14,50 kr. pr. m², såfremt vandafledningsafgift betales ud over lejen, jf. § 72, stk. 1, nr. 3. Har lejeren pligt til at vedligeholde det lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 45,25 kr. pr. m² bruttoetageareal. Påhviler pligten kun delvis lejeren, herunder i medfør af § 26 i lov om leje af almene boliger m.v., forhøjes lejen ved beregningen med 22,50 kr. pr. m² bruttoetageareal. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 45,25 kr. pr. m² bruttoetageareal og 22,50 kr. pr. m² bruttoetageareal. De i 1.-3. pkt. nævnte beløb reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 23,00 kr. pr. m² bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 5. Boligudgiften efter stk. 1 opgøres som boligudgiften efter fradrag af indfasningsstøtte efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv af en del af lejligheden fradrages der ved beregningen et beløb i lejen beregnet efter stk. 1-6, der mindst svarer til den forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser. Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan Udbetaling Danmark nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan Udbetaling Danmark indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan Udbetaling Danmark indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 49 i den pågældende lov. For friplejeboliger kan Udbetaling Danmark indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 58 i lov om friplejeboliger. Ved beregning af boligstøtte nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter §§ 10 og 11, i henhold til reglerne i stk. 2-6. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. m² bruttoetageareal for 65 m². For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes m²-udgiften for 20 m². Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for en person boligudgiften pr. m² bruttoetageareal for 75 m². Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Modtager et husstandsmedlem døgnhjælp efter § 96 i lov om social service, forøges det medregnede bruttoetageareal med 10 m². Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen af arealet et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser. For ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje, og ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 i i lov om almene boliger m.v., nedsættes boligudgiften ikke efter stk. 2-4. Tilsvarende gælder for friplejeboliger, der er omdannet fra plejehjem, jf. § 192 i lov om social service, botilbud, jf. § 108 i lov om social service, eller ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje Efter § 16 i lov om friplejeboliger udbetales en boligstøttelignende kompensation til personer, der bebor en bolig, som omdannes til friplejebolig, hvis nettoboligudgiften forøges ved omdannelsen. . (Ophævet) Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter § 12, hvis arealgrænserne overskrides som følge af, at pensionistens ægtefælle dør, at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, ægtefællens optagelse i en plejebolig efter § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., ægtefællens optagelse i en ustøttet almen plejebolig, jf. § 143 i i lov om almene boliger m.v., eller en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje, ægtefællens optagelse i en friplejebolig, ægtefællens optagelse på plejehjem, ægtefællens optagelse i boformer efter § 108 i lov om social service eller bestemmelse om ægtefællens optagelse i de nævnte plejeboliger eller boformer eller på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus. at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, dør, eller at husstandsfællesskabet ophører ved, at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, optages i plejeboliger som nævnt i nr. 2, på plejehjem, eller i boformer efter § 108 i lov om social service eller ved bestemmelse om personens optagelse i de nævnte plejeboliger, boformer eller på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus. Det er en betingelse for at anvende bestemmelserne i stk. 1, nr. 3 og 4, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste fem år. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 6 måneder efter ægtefællens død. Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtten beregnes, kan ikke overstige 62.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 6. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet således: 1 barn …………………… 5 pct. 2 børn …………………. 10 pct. 3 børn …………………. 15 pct. 4 eller flere børn …… 20 pct. Er nogen af husstandsmedlemmerne stærkt bevægelseshæmmede, og er boligen egnet herfor, forhøjes det i stk. 1, 1. pkt., nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. De forhøjede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Er nogen af husstandsmedlemmerne modtagere af døgnhjælp efter § 96 i lov om social service uden at være omfattet af stk. 2, forhøjes det i stk. 1, 1. pkt., nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvor en person, der er berettiget til boligydelse, visiteres til en plejebolig af kommunalbestyrelsen og bliver lejer i en friplejebolig Der henvises til note 1. . Grænsen anvendes heller ikke, hvor en person, der er berettiget til boligydelse, af kommunalbestyrelsen anvises en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, en almen bolig, jf. lov om almene boliger m.v., eller en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje. Den grænse, der er nævnt i stk. 1, anvendes ikke, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf visiteres til en plejebolig af kommunalbestyrelsen og bliver lejer i en egnet friplejebolig Der henvises til note 1. . Grænsen anvendes heller ikke, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises en egnet ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, en egnet almen bolig, jf. lov om almene boliger m.v., eller en egnet ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje. Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvis husstandens økonomiske forhold efter Udbetaling Danmarks konkrete skøn gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale huslejen i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen visiterer en person til en særlig bolig på grund af vedkommendes fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelse, og personen herefter anvises en almen ældrebolig, jf. lov om almene boliger m.v., en almen familiebolig, jf. lov om almene boliger m.v., som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, og som udlejes efter tilsvarende retningslinjer, som gælder for udlejning af almene ældreboliger, en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje eller en friplejebolig, jf. lov om friplejeboliger. Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal Udbetaling Danmark efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Udbetaling Danmark kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb. Boligudgift for andelshavere og ejere Ved opgørelsen af boligudgiften for andelshavere i private andelsboligforeninger finder reglerne i §§ 10-15 anvendelse. Ved opgørelse af boligudgiften for ejere medregnes følgende beløb: Renter og afdrag på lån i ejendommen, jf. stk. 2, vej- og kloakbidrag og lignende, der hviler på ejendommen, pålignede ejendomsskatter, herunder ejendomsværdiskat, idet ejendomsværdiskatten medregnes med den endeligt opgjorte ejendomsværdiskat for året forud for det år, boligstøtten vedrører, og idet ejendomsskat i øvrigt medregnes med det beløb, der er pålignet for det år, boligstøtten vedrører, dog således at beløb vedrørende lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. ikke medregnes, udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et standardbeløb, 9.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 7, og beregnet skat af overskud på ejendommen. Opgørelse efter stk. 1, nr. 1, foretages således: Der medregnes 80 pct. af renter og afdrag på de lån, der er tinglyst med pant i ejendommen på ansøgningstidspunktet. Hvis kontantværdien af restgælden af de i nr. 1 nævnte lån på ansøgningstidspunktet overstiger 80 pct. af den kontante ejendomsvurdering for året forud for ansøgningstidspunktet, nedsættes de i nr. 1 nævnte 80 pct. af renter og afdrag med forholdet mellem 80 pct. af den kontante ejendomsværdi og kontantværdien af restgælden. Hvis der efterfølgende optages nye lån eller allerede eksisterende lån ombyttes med nye lån i ejendommen, foretages der efter ansøgning en fornyet beregning efter nr. 1 og 2 på grundlag af de aktuelle kontantværdier for restgælden og ejendomsværdien. Hvis ejendommen er nyopført eller nyudstykket, anvendes dog den kontante ejendomsvurdering for det år, boligydelsen vedrører. I boligudgiften beregnet efter stk. 1 og 2 fratrækkes følgende beløb: Beregnet skat af underskud på ejendommen, indtægt ved udlejning af en del af ejendommen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om opgørelse af boligudgift for en pensionist, der bor i et enfamilieshus eller en ejerlejlighed, hvori pensionisten har anpart, en pensionist, der bor i en af boligerne i et tofamilieshus, som pensionisten ejer, eller hvori pensionisten har anpart, en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end 2 lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori pensionisten har anpart, en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og for en pensionist, hvis bolig i øvrigt anvendes til erhvervsformål, og en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af § 2 a, stk. 1-3. Renter på lån i henhold til denne lov og lov om lån til betaling af grundskyld m.v. kan ikke medregnes ved opgørelse af boligudgiften. Reglerne i §§ 12-15 gælder også for ejere. Beregning af boligstøtte Boligydelse beregnes som forskellen mellem på den ene side 75 pct. af den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med et tillæg på 4.700 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8, og på den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 over en indkomstgrænse på 111.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen efter 1. pkt. med 29.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. Uanset stk. 1 skal boligydelsesmodtageren dog af sin boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, mindst selv betale et beløb svarende til 11 pct. af sin husstandsindkomst, jf. § 8, dog mindst 11.800 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11. (Ophævet) Boligsikring beregnes som forskellen mellem på den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, og på den anden side 18 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 over en indkomstgrænse på 111.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen efter 1. pkt. med 29.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. For husstande med to voksne husstandsmedlemmer, hvor begge er under 30 år, forøges indkomstgrænsen efter 1. pkt. med beløbet som nævnt i 2. pkt. for hvert barn i husstanden til og med tre børn. Uanset stk. 1 skal boligsikringsmodtageren dog af sin boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, mindst selv betale 18.800 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14. For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften, jf. kapitel 2 og 3. Dette gælder dog ikke, hvis et husstandsmedlem modtager førtidspension eller seniorpension, et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet herfor, et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social service eller betingelserne i § 14, stk. 6, er opfyldt. (Ophævet) Den årlige boligstøtte kan ikke være større end 33.036 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 15. Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvis boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes det i 1. pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. Tilsvarende forøges det i 1 pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct., såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er modtagere af døgnhjælp efter § 96 i lov om social service uden at være omfattet af 3. pkt. Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvor en person, der er berettiget til boligydelse, visiteres til en plejebolig af kommunalbestyrelsen og bliver lejer i en friplejebolig Der henvises til note 1. . Grænsen anvendes heller ikke, hvor en person, der er berettiget til boligydelse, af kommunalbestyrelsen anvises en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, en almen bolig, jf. lov om almene boliger m.v., eller en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje. Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf visiteres til en plejebolig af kommunalbestyrelsen og bliver lejer i en egnet friplejebolig Der henvises til note 1. . Grænsen anvendes heller ikke, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises en egnet ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, en egnet almen bolig, jf. lov om almene boliger m.v., eller en egnet ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje. Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvis betingelserne i § 14, stk. 6, er opfyldt. Boligstøtten beregnes til et årligt kronebeløb, der er deleligt med 12. Boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til: Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt bofællesskab og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en kommunalbestyrelse, en almen boligorganisation, jf. § 1 i lov om almene boliger m.v., eller en privat organisation som udlejer. Det samme gælder personer med et socialt betinget behov for at bo i bofællesskab, der af en kommune anvises en bolig i et kollektivt bofællesskab, der udlejes af et regionsråd. Nærtstående til personer med særlige sociale behov, jf. nr. 1, der samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet. Personer, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab. Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor i et kollektivt bofællesskab. Personer, der bor i kollektivt bofællesskab, der består af mindst fem personer etableret i medfør af § 3, stk. 2 og 4-6 eller § 5, stk. 3-5, i lov om almene boliger m.v. eller § 160 b, stk. 6, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 21. februar 2005. Personer, der bor i et kollektivt bofællesskab i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v., som består af tre eller fire personer, jf. § 24 h. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, ydes boligstøtte ikke til børn, jf. § 7, stk. 2, af personer omfattet af stk. 1, der sammen med en eller begge forældre bor i et kollektivt bofællesskab. Der kan ikke udbetales boligstøtte efter kapitlerne 4 eller 5 til en husstand, hvor et eller flere husstandsmedlemmer modtager boligstøtte efter stk. 1. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr. 1-5, at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3, eller at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer og er etableret i medfør af § 3, stk. 2 og 4-6, eller § 5, stk. 3-5, i lov om almene boliger m.v. eller § 160 b, stk. 6, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 21. februar 2005, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5. Kommunalbestyrelsen kan uanset nr. 1 og 2 i ganske særlige tilfælde godkende, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer. Det er tillige en betingelse, at samtlige beboere i bofællesskabet opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller i § 24 a, stk. 1, nr. 3 eller 4. Dette gælder dog ikke for de personer, der er nævnet i § 24 a, stk. 1, nr. 5. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, midlertidigt er mindre end 5 som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død. Tilsvarende gælder for beboere omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 5. Såfremt kommunalbestyrelsen har godkendt, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1-3, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere. Der kan ikke efter stk. 1 ydes boligstøtte til lejere i bofællesskaber, der etableres i tidligere boformer omfattet af lov om social service, medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført, at boligerne er blevet væsentlig bedre egnede til bofællesskaber for personer med særlige sociale behov. Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1 ikke godkende, at kollektive bofællesskaber i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v., der er omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 5, består af mindst tre personer, jf. dog stk. 3. Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen, for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1-5 er: Til personer omfattet af § 24 a i kollektive bofællesskaber, hvor samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter §§ 10 og 11. Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4 eller 5, i kollektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat andelsboligforening, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11. Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter

§ 17. Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejer, medejer eller på anden måde omfattet af personkredsen i § 18, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift til boligen opgjort efter

§ 18. §§ 11 og 15 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede boligudgift. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1-5, højst medregnes den forholdsmæssige andel af den samlede boligudgift pr. m² bruttoetageareal for 65 m². Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 75 m². Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, nr. 1-5, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 20 m². Bebor begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved beregningen af boligstøtten, jf. § 8, stk. 7. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 20.800 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 16. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved beregningen af boligstøtten, jf. § 8, stk. 7. De i stk. 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved beregning af boligstøtte til: Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab. Personer med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er berettiget til støtte efter § 85 i lov om social service. Personer med særlige sociale problemer, der er berettiget til støtte efter § 85 i lov om social service, og demente med behov for et døgntilbud. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1-5 beregnes efter

§ 21. Dog udgør tillægget til lejen ved beregningen efter § 21 1/3 af det tillæg, der er fastsat i § 21, stk. 1, 1. pkt. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1-5 beregnes efter § 22, stk. 1 og 2. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1-5 kan ikke være større end 11.016 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved beregningen af boligstøtten, jf. § 8, stk. 7. De i stk. 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved beregning af boligstøtte til: Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab. Personer med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er berettiget til støtte efter § 85 i lov om social service. Personer med særlige sociale problemer, der er berettiget til støtte efter § 85 i lov om social service, og demente med behov for et døgntilbud. § 24 finder tilsvarende anvendelse. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe boliger til etablering af bofællesskaber for personer med særlige sociale behov, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 1. Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet tilvejebringe boliger til etablering af sådanne bofællesskaber. Bofællesskaber efter 2. pkt. skal indgå i den årlige rammeaftale mellem regionsråd og kommunalbestyrelserne i regionen efter § 6, stk. 2, i lov om social service. Hvis en beboelseslejlighed stilles til rådighed for kommunen eller regionen for de i § 24 a, stk. 1, nr. 1, nævnte personer, betaler kommunen eller regionen lejen fra det tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed, og indtil videreudlejning sker. Hvis en af de i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte personer fraflytter bofællesskabet, betaler kommunen eller regionen lejen fra fraflytningstidspunktet, og indtil der anvises en ny beboer i bofællesskabet. Kommunerne afholder endeligt udgifter efter stk. 1-3 vedrørende boliger, der tilvejebringes af regionsrådet. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber efter § 24 a, hvor samtlige beboere er lejere, udbetales som tilskud. Boligstøtte til personer i andre kollektive bofællesskaber efter § 24 a udbetales som lån. § 33 finder tilsvarende anvendelse på tilskud for personer i kollektivt bofællesskab efter § 24 a, stk. 1, nr. 1-5. §§ 19, 34-37 og 39 finder tilsvarende anvendelse på lån efter dette kapitel. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, at det kollektive bofællesskab består af tre eller fire personer og er etableret i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere midlertidigt er mindre end tre som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1 og 2, at den fælles bolig har mindst ét beboelsesrum mere end antallet af beboere. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at den fælles bolig har samme antal beboelsesrum som antal beboere, hvis bofællesskabet er indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1, at der foreligger en individuel lejekontrakt for hver beboer i bofællesskabet. Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, er den enkelte beboers faktiske boligudgift for sin andel af boligen opgjort efter

§ 10. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. kvadratmeter bruttoetageareal for 65 m². Bor en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 2. pkt. anførte areal med 20 m². Bor begge forældre i bofællesskabet, forøges arealet efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved beregningen af boligstøtten, jf. § 8, stk. 7. Ved beregning af boligudgiften efter stk. 1 finder § 14, stk. 1, anvendelse. Bor begge forældre i bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter 1. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved beregningen af boligstøtten, jf. § 8, stk. 7. § 15 finder tilsvarende anvendelse for den enkelte bofællesskabsdeltager. For personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, beregnes boligydelse efter § 21 og boligsikring efter § 22, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1. § 23, stk. 1, og § 33 finder tilsvarende anvendelse for personer i kollektive bofællesskaber omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, udbetales som tilskud. (Ophævet) (Ophævet) Tilskud eller lån Den beregnede boligydelse for lejere udbetales som tilskud. Den beregnede boligsikring for lejere udbetales som tilskud. Den beregnede boligstøtte udbetales som lån til pensionister, jf. § 2, og personer omfattet af § 2 a, stk. 1-3, der er ejere, bor i et enfamilieshus eller en ejerlejlighed, hvori støttemodtageren har anpart, en af boligerne i et tofamilieshus, som støttemodtageren ejer, eller hvori støttemodtageren har anpart, en af boligerne i et hus med mere end 2 lejligheder, som støttemodtageren ejer, eller hvori støttemodtageren har anpart, et stuehus til en landbrugsejendom, som støttemodtageren ejer, eller et enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab el.lign., hvori støttemodtageren ejer aktier, anparter el.lign., eller er andelshavere i en privat andelsboligforening. (Ophævet) Der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 2.424 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 18. Der kan ske udbetaling af boligstøtte med et mindre beløb end nævnt i stk. 1, når beløbet skyldes en justering, der vedrører en tidligere måned. Der kan ikke udbetales boligydelse og boligsikring i form af lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 2.424 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 19. Der kan ske udbetaling af boligstøtte med et mindre beløb end nævnt i stk. 1, når beløbet skyldes en justering, der vedrører en tidligere måned. Særregler om boligydelse i form af lån og boligsikring i form af lån Boligydelse og boligsikring i form af lån forrentes med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Renten tilskrives hver måned, og det samlede lånebeløbs størrelse og den tilskrevne rente meddeles låntageren hvert år i løbet af januar måned. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at ansøgeren har underskrevet en gældserklæring vedrørende lånet. Ejes boligen ikke af ansøgeren, jf. § 2, stk. 2, er det tillige en betingelse, at ejeren af boligen har underskrevet en gældserklæring. Det er en betingelse for lån efter § 31, nr. 1 og 2, at der på ejendommen tinglyses et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet med påløbne renter. Hvis ansøgeren ikke har afviklet forfalden gæld vedrørende et tidligere modtaget boligydelseslån eller boligsikringslån, kan Udbetaling Danmark afslå at yde boligydelseslån eller boligsikringslån. Udbetaling Danmark skal tillade, at et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør af § 36, rykker tilbage for lån, som senere ydes efter reglerne i realkreditloven i følgende tilfælde: Når skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet efter rykning har sikkerhed inden for den senest ansatte ejendomsværdi med et tillæg på 30 pct. Når lånet optages til indfrielse af lån, der hidtil har haft sikkerhed i ejendommen forud for skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet. Det nye lån må dog ikke overstige restgælden på hidtidige lån med tillæg af omkostninger ved låneomlægningen. Det nye låns løbetid og afdragsprofil skal endvidere være uændret i forhold til hidtidige låns. Dog kan den faktiske løbetid på det nye lån forlænges til den nærmeste standardløbetid for obligationsserier. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt låntageren udtræder af husstanden. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, hvis låntageren dør og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem. Det samme gælder, hvis ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem og låntageren optages i en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, i en plejebolig efter § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., i en ustøttet almen plejebolig, jf. § 143 i i lov om almene boliger m.v., i en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje, i en friplejebolig, på plejehjem eller i boformer efter § 108 i lov om social service. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt låntageren er andelshaver, og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig, såfremt låntageren er ejer og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig og låntageren samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet med påløbne renter til Udbetaling Danmark, såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en efterlevende ægtefælle, herunder til hensidden i uskiftet bo, eller af et efterlevende husstandsmedlem, såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af låntagerens ægtefælle eller af et husstandsmedlem i forbindelse med låntagerens optagelse i en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, i en plejebolig efter § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., i en ustøttet almen plejebolig, jf. § 143 i i lov om almene boliger m.v., i en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje, i en friplejebolig, på plejehjem eller i boformer efter § 108 i lov om social service, eller såfremt lån er ydet efter § 24 g, stk. 2, og låntageren ikke udtræder af bofællesskabet. Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen om et husstandsmedlem i stk. 2 og 3, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste fem år. Det er en betingelse for overtagelse af lån, jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 3 og 4, at ægtefællen eller husstandsmedlemmet underskriver en gældsovertagelseserklæring. Bliver Udbetaling Danmark anmodet om at frafalde panteretten uden fuld dækning for et lån ydet efter § 31, nr. 1 og 2, eller begæres ejendommen solgt på tvangsauktion, varetager Udbetaling Danmark kommunalbestyrelsens og statens interesser i forbindelse med lånet. Ansøgning og udbetaling Ansøgning om boligsikring og boligydelse indgives til Udbetaling Danmark. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse. Ansøgning om beboerindskud, depositum, indskud el.lign. indgives til kommunalbestyrelsen, jf. § 40 a og kapitlerne 10-11. Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan Udbetaling Danmark, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse. En boligstøttemodtager, som er berettiget til lån efter §§ 24 g eller 31, kan søge om hel eller delvis udbetaling af det beregnede lån. Ansøgning kan ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske med virkning fra den 1. januar i det følgende år. Får boligstøttemodtageren ikke udbetalt boligstøtte i 3 sammenhængende måneder som følge af indkomstændringer, som ikke skyldes ændring af husstandssammensætning, skal der ansøges om boligstøtte på ny efter stk. 1 for at opnå boligstøtte igen. Indgives boligstøtteansøgningen inden udgangen af den måned, der følger efter den tredje måned, hvor boligstøtte ikke er udbetalt efter 1. pkt., kan boligstøtten udbetales fra starten af denne måned. Ansøgning om lån til beboerindskud efter §§ 55-57 skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over i de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om digital selvbetjening efter stk. 2 også skal gælde for ansøgninger og meddelelser m.v. på andre nærmere angivne sagsområder, samt regler om, at kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om digital selvbetjening efter stk. 2 og afgørelsen har betydning for andre ansøgninger og meddelelser m.v. på sagsområder, der hører under Udbetaling Danmark. Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark kan vedrørende hvert sit sagsområde, jf. § 9 b, bestemme, at en ansøgning om boligstøtte skal indgives på en særlig blanket. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at samtlige husstandsmedlemmer, der bebor den bolig, hvortil boligstøtte søges, har underskrevet en erklæring om, at de hæfter solidarisk for tilbagebetalingskrav, jf. § 48 b. Dette gælder dog ikke børn, jf. § 7, stk. 2 og 3. Husstandsmedlemmer, der ikke beboede boligen på ansøgningstidspunktet, skal underskrive en sådan erklæring om solidarisk hæftelse senest 3 måneder efter indflytningen. Børn i husstanden skal underskrive en erklæring om solidarisk hæftelse senest 3 måneder efter, at de er fyldt 18 år. Ansøgeren er forpligtet til efter anmodning at fremkomme med enhver oplysning, herunder fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøtte. Dokumentation for husstandsindkomsten baseres som udgangspunkt på oplysninger fra indkomstregisteret. Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark kan vedrørende hvert sit sagsområde, jf. § 9 b, afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der ydes boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren. Boligstøtte beregnes og udbetales af Udbetaling Danmark. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Er boligtageren lejer, kan Udbetaling Danmark udbetale boligstøtte helt eller delvis til udlejeren eller udbetale boligstøtte til kommunen, hvis kommunen samtidig administrerer andre ydelser for boligstøttemodtageren. Udbetaling Danmarks afgørelser efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Ved en enlig boligtagers død bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Ved fremleje, fremlån eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller benyttelsen til erhverv tager sin begyndelse, idet § 46, stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Ved midlertidigt botilbud i boformer som nævnt i kapitel 20 i lov om social service bevares retten til boligydelse til den hidtidige bolig. En boligtager kan ikke med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte unddrage sig følgerne af for sen betaling af husleje, ejendomsskat eller gæld sikret ved pant i faste ejendomme. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af boligstøtte. Udbetaling Danmarks afgørelser efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Udbetalingen af den beregnede boligstøtte kan reduceres, hvis et eller flere husstandsmedlemmer er omfattet af § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Reduktionen sker efter reglerne i §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik og regler fastsat i medfør af § 25 e i lov om aktiv socialpolitik. Retten til generhvervelse af udbetalingen af boligstøtte uden nedsættelse efter reglerne i §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik og regler fastsat i medfør af § 25 e i lov om aktiv socialpolitik sker uden ansøgning, når betingelserne for nedsættelsen ikke længere er opfyldt. §§ 33 og 34 finder ikke anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er reduceret efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om administrationen af boligstøtten som følge af nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik. Omberegning og efterregulering Omberegning i løbet af året Boligstøtten reguleres hver 1. januar på grundlag af ændringer i beregningsgrundlaget i henhold til regler i medfør af § 8, stk. 2. Giver ansøgeren inden udgangen af januar måned meddelelse om yderligere ændringer, der er indtrådt med virkning fra 1. januar, beregnes boligstøtten uanset § 44, stk. 1, 2. pkt., på grundlag heraf med virkning fra 1. januar. Udbetaling Danmark kan kræve, at ansøgerne hvert år giver indberetning om deres husleje, husstand og husstandsindkomst. Såfremt støttemodtageren ikke efter anmodning indgiver en sådan indberetning, kan Udbetaling Danmark lade boligstøtten bortfalde med virkning fra den 1. januar. Ansøgerne skal oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, dog ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i landet. Såfremt der i løbet af året sker en nedgang i den husstandsindkomst, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten vil falde med mere 800 kr. for 1 måned vil boligstøtten kunne omberegnes, når ændringen er indtrådt. Omberegningen kan dog tidligst ske med virkningen fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om ændringen til Udbetaling Danmark. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en forøgelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden ophører, eller såfremt der sker en forhøjelse af lejen. Reduktion i husstandens formue medfører kun omberegning af formuetillægget efter § 8, stk. 6, jf. § 8 a, og omberegning af boligstøtten, såfremt formuen er formindsket med mindst 100.000 kr. og støttemodtageren anmoder herom. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Vedrører ændringen en lejeforhøjelse, kan omberegning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejer. Udbetaling Danmark skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodtageren om baggrunden for omberegningen. Udbetaling Danmark skal oplyse ansøgeren om adgangen til at få boligstøtten omberegnet i løbet af året. Boligstøtten skal ændres med virkning fra det tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter lejelovens §§ 50 og 51 får virkning, når lejeforhøjelsen skal erlægges som et engangsbeløb og lejeren giver meddelelse om ændringen, inden lejeforhøjelsen skal betales. Ansøgeren skal til brug for omberegning i løbet af året oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, jf. stk. 2 dog ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det vedrører oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i landet. Såfremt ansøgeren ikke efter anmodning inden en af Udbetaling Danmark fastsat frist giver Udbetaling Danmark nærmere angivne oplysninger om boligudgift, husstand og husstandsindkomst, kan Udbetaling Danmark lade boligstøtten bortfalde med virkning fra fristens udløb. Det samme gælder, hvis et husstandsmedlem ikke efter anmodning underskriver en erklæring om solidarisk hæftelse inden udløbet af den i § 41, stk. 2, fastsatte frist. Såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, og forhøjelsen indebærer, at husstandsindkomsten bliver forhøjet med mere end 800 kr. for 1 måned, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, jf. dog § 8 d, stk. 4 Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden, fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden påbegyndes, eller der sker en nedsættelse af lejen. Vedrører ændringen en nedsættelse af lejen, kan omberegning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejeren. Udbetaling Danmark skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodtageren om baggrunden for omberegningen. Forøgelse af husstandens formue kan ikke medføre ændringer i formuetillægget efter § 8, stk. 6, jf. § 8 a, og omberegning af boligstøtten. Indtræder en ændring med virkning fra den 1. i en måned, anses ændringen for at være sket i den foregående måned. For meget udbetalt boligstøtte efter stk. 1-5 kan kræves tilbagebetalt, jf.

§ 49. Hvis Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om, at barnet ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten, jf. § 7 a, stk. 1, finder § 46, stk. 2 og 4, tilsvarende anvendelse. Hvis afgørelsen efter § 7 a, stk. 1, er bortfaldet, jf. § 7 a, stk. 2, finder § 43, stk. 1, 2. pkt., og § 44, stk. 1, 2 og 4, tilsvarende anvendelse. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering, jf. § 47, af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af boligstøtten kan ikke genoptages, som følge af at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3. Oplyser boligstøttemodtageren til Udbetaling Danmark, at afgørelsen om årsopgørelse er påklaget, kan Udbetaling Danmarks endelige afgørelse om efterregulering af boligstøtten ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er færdigbehandlet. Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr. Efterregulering Afviger den faktiske månedlige husstandsindkomst fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyldes ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46, indgår i efterreguleringen. Tilbagebetaling og efterbetaling efter 1. og 2. pkt. skal ske, uanset om boligstøttemodtageren har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året. Ændringer i husstandens formue medfører ikke ændringer i formuetillægget efter § 8, stk.6, jf. § 8 a, eller tilbagebetaling eller efterbetaling efter stk. 1. Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 undladt at give meddelelse som omhandlet i §§ 43, stk. 3, og 46, stk. 1, eller har ansøgeren mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal det beløb, der er oppebåret med urette, tilbagebetales. Udbetaling Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1 eller 3, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår samlet udgør mindre end 250 kr. Udbetaling Danmark kan ikke efterbetale beløb efter stk. 1, hvis den samlede efterbetaling for et kalenderår udgør mindre end 250 kr. Udbetaling Danmark skal skriftligt gøre ansøgeren bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf kan medføre strafansvar. I tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med tilbagevirkende kraft, skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte med virkning fra nedsættelsens ikrafttræden, uanset om ansøgeren ikke har tilsidesat sin oplysningspligt eller oppebåret boligstøtte mod bedre vidende. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det beløb, som ansøgeren har krav på at modtage som for meget betalt boligudgift. Forøges eller reduceres husstandsindkomsten efter § 39 b i lov om social pension eller § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., skal indkomstændringen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 44, 46, 46 b og 47 i det år, hvor indkomsten er skattepligtig. Efterregulering af boligstøtte efter § 47 kan først ske, efter at efterreguleringen af pension efter § 39 b i lov om social pension eller § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. er gennemført. Ændring af indkomst efter stk. 1 fordeles ligeligt på kalendermånederne, hvis beskatningen sker i det forudgående år, medmindre det dokumenteres, at indkomsten vedrører en afgrænset periode. For tilbagebetaling af boligstøtte efter §§ 46 og 47 hæfter ansøgeren og alle husstandsmedlemmer, der har underskrevet erklæring herom, solidarisk for den periode, de har beboet boligen. For tilbagebetalingskrav efter § 47, stk. 3, hæfter andre end ansøgeren dog kun efter stk. 1 i det omfang, de har været vidende om, at boligstøtte er oppebåret uberettiget. Udbetaling Danmark skal skriftligt gøre alle underskrivere af ansøgningerne bekendt med reglerne i denne bestemmelse. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse. Krav på boligstøtte kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige. Kommunalbestyrelsen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage forfaldne afdrag på beboerindskudslån i fremtidig boligydelse eller boligsikring på vegne af kommunen, når kommunen har truffet afgørelse herom. For modtagere af social pension fra Udbetaling Danmark kan for meget udbetalt pension modregnes i boligydelse og boligsikring. (Ophævet) En pensionist, der under ophold på institution eller under strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionslovens regler herom, mister retten til boligydelse fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages. Udbetales der, efter at pensionen er inddraget, efter pensionsloven et beløb til dækning af husleje, bevarer pensionisten retten til boligydelse. Underretning om inddragelse af pas m.v. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager boligstøtte. Politiet skal endvidere underrette Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget boligstøtte. Støtte til betaling af beboerindskud Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån til betaling af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger m.v. bortset fra almene ungdomsboliger uden selvstændigt køkken og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri kapitel 12 eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 kapitel 6. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering eller en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer eller lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring. Stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse på følgende boliger: Ældreboliger indrettet i henhold til den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996. Almene ældreboliger omfattet af lov om almene boliger m.v. Boliger opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri. Friplejeboliger, hvortil der ydes eller har været ydet offentlig støtte. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig eller almen ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede lejlighed. Stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til friplejeboliger, i forvejen bebor den ombyggede lejlighed. Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån efter §§ 56 og 57. Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune. Kommunalbestyrelsen kan dog afslå at yde lån, hvis ansøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet, der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen vurderer, at betingelserne for at give afslag efter § 15 er opfyldt, eller ansøgeren ikke har afviklet gæld vedrørende et tidligere modtaget beboerindskudslån, jf. dog stk. 3. I følgende tilfælde kan et lån ikke afslås med henvisning til stk. 2, nr. 3: Hvis en fogedsag er afsluttet med, at ansøgeren udsættes af et beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse, og ansøgningen gælder den første varige bolig efter udsættelsen. Hvis ansøgerens udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om ansøgerens udsættelse af et beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse og ansøgningen gælder den første varige bolig, efter at udlejerens anmodning er indgivet til fogedretten. Det er endvidere en betingelse, at der er tale om en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til husstandens økonomiske formåen, til en bolig med en lavere boligudgift. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst tillagt eventuel supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet med 29.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20, for hvert barn til og med fire børn. Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst tillagt eventuel supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, ved indflytningen ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Lån til betaling af beboerindskud i de i § 54, stk. 3 og 4, nævnte tilfælde ydes uanset boligtagerens husstandsindkomst. § 55, stk. 2, gælder ikke for sådanne lån. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til tre eller flere personer i kollektive bofællesskaber, der bebor en bolig som nævnt i § 54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 3. Har kommunalbestyrelsen eller regionsrådet efter § 51, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. lejet en lejlighed som nævnt i § 54, stk.1, kan kommunalbestyrelsen yde lån til personer i bofællesskabet til den del af depositum, der af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet er indbetalt som beboerindskud. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud til de personer i bofællesskabet, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1-5. Lån ydes til en forholdsmæssig del af beboerindskuddet til de personer, der bor i kollektive bofællesskaber, der er omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6. Det er en betingelse for udbetaling af lån til betaling af beboerindskud, at det kollektive bofællesskab opfylder betingelserne i §§ 24 b og 24 h. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes uanset stk. 1 og 3-4 til to personer, der bor i kollektive bofællesskaber i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v. Lån ydes til betaling af den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til 3 eller flere unge som nævnt i lov om boligbyggeri, § 68, stk. 1, og lov om almene boliger m.v. § 52, stk. 1, der i fællesskab lejer en lejlighed med 3 eller flere beboelsesrum. Lån ydes til betaling af den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet. Lån i medfør af § 56, stk. 1, er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld. Lån i medfør af §§ 56, stk. 2, 56 a og 57 er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af højst 5 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen bevilge rente- og afdragsfrihed ud over det i stk. 1 og stk. 2 fastsatte tidsrum. Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt ændrede forhold i øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbestyrelsen forlange, at rente- og afdragsfriheden for lån ydet i henhold til dette kapitel ophører, eller at lånet afdrages over et af kommunalbestyrelsen fastsat kortere åremål eller eventuelt indfries med 12 måneders varsel. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen lade rente- og afdragsfriheden genindtræde, uanset om tilbagebetaling er påbegyndt. Lån i medfør af § 56, stk. 3, er rente- og afdragsfri. Til boligtagere, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 55-57, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger m.v. bortset fra almene ungdomsboliger uden selvstændigt køkken. Det samme gælder i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til ejendommens opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af kapitel 12 i lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er indrettet i henhold til den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, og på almene ældreboliger omfattet af lov om almene boliger m.v. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på boliger, der er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri og friplejeboliger. Har kommunalbestyrelsen eller regionsrådet efter § 51, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. lejet en lejlighed som nævnt i stk. 1, kan kommunalbestyrelsen tilsvarende yde støtte efter stk. 1 til personer i bofællesskabet til den del af depositum, der af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet er indbetalt som beboerindskud. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Er lejerens hidtidige bolig beliggende i en anden kommune, kan det dog aftales, at lån ydes af fraflytningskommunen. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf § 54, stk. 1, 2. pkt., kan lån dog også ydes af den hidtidige opholdskommune. For husstande, der skal rømme beboelseslejligheden efter § 58 i lov om byfornyelse og udvikling af byer eller efter § 142 i lov om byfornyelse eller efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring, kan kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune yde lån eller garantere for lån til betaling af forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger, såfremt husstanden skønnes at have behov derfor for at kunne opnå en efter sine forhold passende bolig. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på husstande, der efter § 62, stk. 4, i lov om byfornyelse og udvikling af byer eller efter § 144, stk. 6, i lov om byfornyelse eller efter § 38, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring får anvist en erstatningsbolig. Lånet efter stk. 1 og 2 kan ikke ydes til husstande, der får godtgørelse efter § 150 i lov om byfornyelse eller efter § 40 i lov om byfornyelse og boligforbedring, ejere eller lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke efter § 58 i lov om byfornyelse og udvikling af byer eller efter § 142 i lov om byfornyelse eller efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring opsiges til fraflytning inden udløbet af den aftalte lejetid. § 61, stk. 2 og 4 finder tilsvarende anvendelse. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med låntageren. Til husstande, der har ret til flyttegodtgørelse efter § 85 b i lov om leje, yder kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger. Lånet er rente- og afdragsfrit. Lånet forfalder ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset. Udlejeren indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med låntageren. Lån i medfør af dette kapitel udbetales til boligorganisationen. Når kommunalbestyrelsen har ydet lån eller garanteret for lån til betaling af beboerindskud, kan indskuddet kun overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning med respekt af långivers tilgodehavender ifølge lånedokumentet. Ved lejemålets ophør forfalder lånet med påløbne renter, og efter at boligorganisationen har modtaget boligindskud fra en ny boligtager, indbetaler boligorganisationen låntagerens tilgodehavende hos organisationen til långiveren, som herefter afregner lånet med låntageren. 1. pkt. finder ikke anvendelse ved lejemålets ophør i forbindelse med omdannelse af en bolig til en friplejebolig, når lejeren fortsat bor i boligen efter omdannelsen. Såfremt en ægtefælle eller et husstandsmedlem fortsætter lejeforholdet efter reglerne herom, indtræder denne i den hidtidige boligtagers forpligtelser i henhold til låneforholdet. Den hidtidige boligtagers forpligtelser bortfalder ikke. Når lån til beboerindskud ydes, kan sådan vedligeholdelse af lejligheden, som ikke påhviler ejeren, overtages af denne mod en af kommunen godkendt forhøjelse af boligafgiften. Såfremt lejemålet ophører, forinden et lån er tilbagebetalt, fordeles det beløb, hvormed det ved indflytningen erlagte indskud måtte være forhøjet som følge af indeksregulering i medfør af § 112 i lov om leje af almene boliger, mellem långiver og låntager i forhold til størrelsen af det oprindelige lån og størrelsen af de på ophørstidspunktet forfaldne erlagte afdrag. For personer, der fortsat bor i en bolig, der ophører som friplejebolig, videreføres lån og garanti til betaling af beboerindskud efter boligstøtteloven på de hidtil fastsatte vilkår. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid kræve, at låntageren giver oplysning om sin husleje, husstand og husstandsindkomst. Betaling af afdrag og renter af lån ydet i henhold til dette kapitel betragtes som pligtig ydelse i lejeforholdet efter lov om leje. Støtte til betaling af depositum el.lign. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på personer, der af kommunalbestyrelsen er anvist en bolig i privat udlejningsbyggeri, jf. lov om kommunal anvisningsret eller i en privat andelsboligforening, jf. lov om almene boliger m.v., eller lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56, stk. 1, ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en beboelseslejlighed, hvortil der er sket anvisning i medfør af bestemmelserne i lov om kommunal anvisningsret, lov om almene boliger m.v., eller lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Lån kan ikke ydes til et beløb, der overstiger et halvt års leje. Til personer, der ikke opfylder betingelserne efter § 64 b, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af indskud eller forudbetaling som nævnt i § 64 b. For lån ydet i medfør af § 64 b finder § 58, stk. 1, 3, 4 og 5, tilsvarende anvendelse. For lån ydet i medfør af dette kapitel finder §§ 61, 63 og 64 tilsvarende anvendelse. Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån efter § 64 b, der ydes til flygtninge, jf. § 65, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten. Udlånsmidler til lån efter § 64 c, der ydes til flygtninge, jf. § 65, stilles til kommunens rådighed af staten med halvdelen. Støtte til betaling af depositum i ustøttede plejeboliger og ustøttede friplejeboliger Efter bestemmelserne i § 55 og § 56, stk. 1 og 2, ydes efter ansøgning lån til betaling af depositum i ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 i i lov om almene boliger m.v. ustøttede friplejeboliger, jf. § 36, stk. 2, i lov om friplejeboliger, eller ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger 3 måneders leje. Til personer, der ikke er omfattet af § 64 e, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af depositum som nævnt i § 64 e. For lån ydet i medfør af § 64 e finder § 58 tilsvarende anvendelse. For lån ydet i medfør af dette kapitel finder §§ 61, 63 og 64 tilsvarende anvendelse. Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser: Udlændingelovens §§ 7 eller 8, udlændingelovens § 9 b, udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b, udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan tilbageføres til en sådan person, eller udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, udlændingelovens § 9 c når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller udlændingelovens § 9 c eller § 9 e efter at være meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån til betaling af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger m.v., og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12 eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6. Lån efter reglerne i § 57 ydes til 3 eller flere, der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum, når mindst halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån ydes til den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet. Efter bestemmelserne i §§ 55, 56 og 66 ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det en- eller tofamilieshus, hvor udlejeren bor. Til personer, der ikke opfylder betingelserne efter §§ 66 og 67, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling af indskud eller forudbetaling som nævnt i §§ 66 og 67. Lån eller garanterede lån i henhold til stk. 1 skal tilbagebetales i løbet af højst 10 år. Hvor forholdene taler derfor, kan lån dog ydes rente- og afdragsfrit. For lån ydet i medfør af §§ 66 og 67 finder § 58 tilsvarende anvendelse. For lån ydet i medfør af dette kapitel finder §§ 61, 63 og 64 tilsvarende anvendelse. Når en person opnår lån eller garanti for lån efter § 67 eller opnår lån eller garanti for lån efter § 68 i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 67, stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje. Garantien ydes kun til den del af de kontraktmæssige forpligtelser, der overstiger forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende. Skyldige beløb tilbagebetales til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold. Såfremt en beboelseslejlighed af ejeren stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen til brug for de i § 65 nævnte personer, og accepteres tilbuddet, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tidspunkt, fra hvilket lejligheden er til rådighed, og indtil udlejning sker. Beløb og regulering ved beregning af boligstøtte Følgende beløb reguleres en gang årligt efter stk. 2: Formuegrænserne for formuetillæg på 587.500 kr. og 1.175.100 kr., jf. § 8 a, stk. 1. Fradragsbeløbene for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på henholdsvis 60,00 kr., 19,00 kr. og 45,25 kr., jf. § 10, stk. 2. Standardbeløbene for vandtillæg på 10,00 kr. og 14,50 kr., jf. § 10, stk. 3. Standardbeløbene for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 45,25 kr. og 22,50 kr., jf. § 10, stk. 4. Standardbeløbet for varmetillæg på 23,00 kr., jf. § 10, stk. 5. Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 62.600 kr., jf.

§ 14. Standardbeløbet for udgifter til drift og vedligeholdelse på 9.000 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4. Tillægget til boligudgiften på 4.700 kr., jf. § 21, stk. 1, 1. pkt. Progressionsgrænsen efter § 21, stk. 1, på 111.600 kr. Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 21, stk. 1, 2. pkt. Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 11.800 kr., jf. § 21, stk. 2. Progressionsgrænsen efter § 22, stk. 1, på 111.600 kr. Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 22, stk. 1, 2. pkt. Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 18.800 kr., jf. § 22, stk. 2. Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 33.036 kr., jf. § 23, stk. 1. Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 20.800 kr., jf. § 24 d, stk. 2. Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 11.016 kr., jf. § 24 e, stk. 3. Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 2.424 kr., jf.

§ 33. Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af lån på 2.424 kr., jf.

§ 34. Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 56, stk. 1, 2. pkt. Ved beregning af boligydelse reguleres beløbene i stk. 1, nr. 1-11 og 15-19, med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ved beregning af boligsikring reguleres beløbene i stk. 1, nr. 1-8 og 12-19, med væksten i årsgennemsnittet i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks 2 år før det pågældende finansår. Ved beregning af beboerindskudslån reguleres beløbet i stk. 1, nr. 20, med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 6-14, 16 og 20, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 15 og 17-19, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-5, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25. De regulerede beløb er opgjort i 2003-niveau. Klageadgang Kommunalbestyrelsens afgørelser om lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger efter § 40 a, stk. 2, og §§ 55-57, 60 a, 64 b, 64 e, 66 og 67 kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 40 a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen behandle ansøgningen, selv om den ikke er indgivet digitalt. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Ankestyrelsens afgørelser vedrørende klager over kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 40 a, stk. 2, også skal gælde ansøgninger eller meddelelser m.v. på andre nærmere angivne sagsområder. Udbetaling Danmarks afgørelser om boligsikring og boligydelse kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. § 42, stk. 2 og 5. (Ophævet) Finansiering og administration m.v. Staten og kommunen afholder udgifter til boligstøtte med følgende satser, jf. dog stk. 5: Boligsikring, 50 pct. af hver. Boligydelse, 75 pct. af staten og 25 pct. af kommunen. Udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71, 100 pct. af staten. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligydelseslån, betaler kommunen 25 pct. og staten 75 pct. Udbetaling Danmark indbetaler til staten de afdrag og renter, der er modtaget som tilbagebetaling af sådanne lån. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligsikringslån, betaler kommunen og staten 50 pct. hver. Udbetaling Danmark indbetaler til staten og kommunen 50 pct. af de renter og afdrag, der er modtaget som tilbagebetaling af boligsikringslånene. Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån efter §§ 60 a, 66 og 67, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten. Udgifter til lån og garanti efter § 68 stilles dog til rådighed med halvdelen og efter §§ 56, 56 a, 57, 64 b og 64 e med 2/3. Erhverver kommunen en bolig med henblik på udlejning til den i § 65 nævnte personkreds, refunderer staten 100 pct. af kommunens løbende udgifter vedrørende boligen fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed til udlejning, og indtil udlejning sker. Det beløb, der refunderes, kan dog ikke overstige den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, jf. § 11, stk. 1. Ejer en kommune en bolig, og træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, at boligen skal anvendes til udlejning til den i § 65 nævnte personkreds, refunderer staten tilsvarende kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed til udlejning, og indtil udlejning sker. Hvis Udbetaling Danmark yder forhøjet boligstøtte efter bestemmelserne i § 14, stk. 6, § 22, stk. 3, nr. 4, eller § 23, stk. 4, afholder kommunen uanset stk. 1 udgifterne til forhøjelsen af boligstøtten. (Ophævet) (Ophævet) Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af boligens bruttoetageareal, herunder i hvilket omfang fællesareal kan medregnes i henhold til denne lov. (Ophævet) Beskæftigelsesministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren. (Ophævet) Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, ophæves. I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 6. juni 1990, ophæves

§ 19. En pensionist, der før den 1. januar 1979 har modtaget boligsikring som andelshaver i en privat andelsboligforening, skal ved andelsforholdets ophør, jf. § 39, betale den modtagne boligsikring tilbage. Der kan dog ikke kræves større beløb tilbage end boligandelens værdistigning i den periode, hvor der er ydet boligsikring. Det tilbagebetalingspligtige beløb skal ikke forrentes. Boligandelens værdistigning beregnes den 31. december 1978 på grundlag af stigningen i byggeomkostningsindekset fra det kvartal, hvor udbetaling af boligsikring til pensionisten blev påbegyndt, indtil oktober kvartal 1978. For støtte til betaling af beboerindskud ydet i medfør af kapitlerne 11 og 11 a i den indtil 1. januar 1993 gældende lov om individuel boligstøtte gælder fortsat de heri fastsatte bestemmelser. Boligstøttemodtagere i private andelsboligforeninger m.v., der umiddelbart inden den 1. juni 2008 modtager boligstøtte i medfør af § 24 g, stk. 2, eller § 32 i den indtil den 1. maj 2008 gældende lov om individuel boligstøtte, fortsætter med at modtage løbende boligstøtte til den pågældende bolig efter den nævnte lovs bestemmelser i § 24 g, stk. 2, § 32, § 36, stk. 2, § 37, § 39 a, stk. 2, og § 40, stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for boligstøtte efter § 32 i den indtil den 1. maj 2008 gældende lov om individuel boligstøtte, hvis støttemodtageren dør eller optages i en af de plejeboliger og boformer, der er nævnt i § 13, stk. 1, nr. 2, og andelen m.v. ejes eller overtages af en ægtefælle eller et husstandsmedlem, ægtefællen eller husstandsmedlemmet er omfattet af § 2 eller § 2 a, stk. 1-3, og ægtefællen eller husstandsmedlemmet søger om boligstøtte i umiddelbar tilknytning til støttemodtagerens udtræden af husstanden. Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen om et husstandsmedlems fortsatte ret til boligstøtte efter stk. 2, at husstandsfællesskabet har bestået 5 år forud for det tidspunkt, hvor støttemodtageren udtræder af husstanden. Ved støttemodtagerens død finder stk. 2 tilsvarende anvendelse, hvis en efterlevende ægtefælle bliver omfattet af § 2 eller § 2 a, stk. 1-3, inden 6 måneder efter ægtefællens død. (Ophævet) For 1999 reduceres indkomstgrænsen på 135.300 kr. efter § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1, til 120.000 kr. Beløbet på 120.000 kr. er opgjort i 1998-niveau og reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 10, og § 72, stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 285 af 25. april 2001 Lovændringen vedrører lovens § 2, § 2 a, § 2 b, § 14, § 18, § 22, § 22 a, § 23, § 30, § 31, § 32, § 34, § 35, § 36, § 37, § 39 a, § 40, § 50, § 72 og

§ 75. (Førtidspensionsreform) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3-8. (Udelades) Personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, er dog uanset § 5, nr. 1 og 2, også efter udgangen af 2002 berettiget til boligydelse efter de regler i lov om individuel boligstøtte, der gælder for modtagere af folkepension. Lov nr. 402 af 6. juni 2002 Lovændringen vedrører lovens § 9, § 12, § 13, § 14, § 23, § 39, § 64 e, § 64 f, § 64 g og

§ 75. (Overførelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til boliglovgivningen) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2003. (Udelades) Til personer, der på omdannelsestidspunktet bor i en bolig, der omdannes til en ustøttet almen plejebolig, jf. § 143 i i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, eller en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og hvis nettoboligudgift efter fradrag af individuel boligstøtte forøges ved omdannelsen, udbetales en supplerende kompensation. Kompensationen beregnes som differencen mellem den hidtidige nettoboligudgift i måneden umiddelbart forud for omdannelsen og boligudgiften efter fradrag af individuel boligstøtte beregnet og udbetalt efter lov om individuel boligstøtte umiddelbart efter omdannelsen. Kompensationen udbetales månedligt, så længe den pågældende bebor den pågældende bolig. Kommunen udbetaler kompensationsbeløbet og afholder udgifterne hertil. Staten refunderer kommunens udgifter til kompensation efter § 75 i lov om individuel boligstøtte med 75 pct. for pensionister, jf. § 2, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, og med 50 pct. for andre. Bestemmelsen i lov om individuel boligstøtte § 14, stk. 4 og 5, og § 23, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 6-9, gælder for personer, der bor i en ustøttet plejebolig, uanset om den pågældende var anvist til boligen før lovens ikrafttræden eller før boligens omdannelse til ustøttet plejebolig efter lovens ikrafttræden. (Udelades) Lov nr. 1069 af 17. december 2002 Lovændringen vedrører lovens § 73, § 75, § 75 a, § 76 og

§ 78. (Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område til at omfatte lov om individuel boligstøtte) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2003. Loven anvendes på afgørelser, som træffes denne dato eller senere, selv om afgørelserne vedrører udbetaling eller tilbagebetaling af boligstøtte vedrørende en periode før den 1. januar 2003. Aftaler indgået i medfør af § 76, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte om mellemkommunal refusion er fortsat gældende, så længe den pågældende bor i den anviste bolig, eller indtil aftalen opsiges. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter aftalen kan indbringes for det sociale nævn i medfør af § 61 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Lov nr. 1218 af 27. december 2003 Lovændringen vedrører lovens § 8, § 8 a, § 10, § 14, § 17, § 21, § 21 a, § 22, § 22 a, § 23, § 24 d, § 24 e, § 33, § 34, § 35, § 42 a, § 44, § 46, § 47, § 56, § 72 og

§ 83. (Afrunding af indkomst, rente for boligstøttelån, regulering af beløbsgrænser samt ændring af kompensationsordningen) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2-4. § 1, nr. 31, træder i kraft den 1. marts 2004. For boligydelse og boligsikring i form af lån gælder, at den del af lånet, der er optaget indtil den 1. marts 2004, forrentes med en årlig rente, der svarer til halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. For husstande, der den 1. januar 2004 er berettiget til kompensationsbeløb som følge af tidligere ændringer i lov om individuel boligstøtte, finder de hidtil gældende regler i lovens §§ 42 a og 83 fortsat anvendelse for disse ændringer. Lov nr. 1235 af 27. december 2003 Lovændringen vedrører lovens § 10, Kapitel 5, § 60 og

§ 75. (Konsekvensændringer som følge af lov om byfornyelse og udvikling af byer) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2004. § 5 gælder ikke for husstande i ejendomme, hvortil kommunen har hjemtaget bindende tilsagn til en byfornyelsesbeslutning inden den 1. januar 2004 eller inden denne dato har meddelt påbud efter kapitel 9 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003. Det samme gælder for husstande i kvarterløftsområder i ejendomme omfattet af en beslutning om byfornyelse i henhold til lov om byfornyelse, hvortil der er afsat midler på finanslov 2000 og hjemtaget bindende tilsagn om offentlig støtte inden den 1. januar 2009. Disse husstande er fortsat efter udgangen af 2003 berettiget til sanerings- og byfornyelsesboligsikring samt huslejetilskud efter de tidligere gældende regler. Lov nr. 428 af 6. juni 2005 Lovændringen vedrører lovens § 74 og

§ 80. (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 7. juni 2005. . § 69 træder dog tidligst i kraft på det eller de tidspunkter, som skatteministeren fastsætter som ikrafttrædelsestidspunkt for lov om beskatning af søfolk eller de relevante dele af den nævnte lov, jf. lovens

§ 17. Loven har virkning fra den 1. november 2005. § 70, nr. 1, og § 104 har dog virkning fra lovens ikrafttræden. Følgende bekendtgørelser ophæves med virkning fra den 1. november 2005: Bekendtgørelse nr. 654 af 26. juni 2000 om indkomstgrundlaget i en række love. Bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning. Lov nr. 430 af 6. juni 2005 Lovændringen vedrører lovens

§ 51. (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 7. juni 2005. . Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3. Afgørelser om inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne dato. Lov nr. 1420 af 21. december 2005 Lovændringen vedrører lovens § 7, § 8, § 41 og

§ 54. (Nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år for, hvornår børn indgår i boligstøtteberegningen som børn, m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2006. Nedsættelsen af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år, jf. § 1, nr. 1, finder kun anvendelse for personer, der fylder 18 år den 1. januar 2006 og senere. For personer, der er fyldt 18 år den 1. januar 2006, finder aldersgrænsen i den hidtil gældende § 7, stk. 2, og § 41, stk. 2, 4. pkt., fortsat anvendelse. For husstande med hjemmeværende børn, der fylder 18 år den 1. januar 2006 og senere, ydes der i årene 2006, 2007 og 2008 et tillæg til den beregnede boligstøtte. Tillægget opgøres som en andel af forskellen mellem den beregnede boligstøtte efter den hidtil gældende aldersgrænse og den beregnede boligstøtte efter den i denne lov fastsatte aldersgrænse. Denne andel udgør 75 pct. i 2006, 50 pct. i 2007 og 25 pct. i 2008. Reglerne i §§ 33, 34 og 42 a i lov om individuel boligstøtte finder anvendelse på summen af den beregnede boligstøtte og tillægget til den beregnede boligstøtte, jf. stk. 4. Lov nr. 574 af 24. juni 2005 Lovændringen vedrører lovens § 2 a, § 12, § 13, § 14, § 22, § 23, § 24 a, § 24 f, § 39, § 42, § 56, § 59 og § 75 a. (Konsekvensrettelser på det sociale område som følge af kommunalreformen) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2007. (Udelades) For personer, der har et socialt betinget behov for at bo i bofællesskab, og som inden udgangen af 2006 af et amtsråd er anvist bolig i et kollektivt bofællesskab, kan boligstøtte, så længe de bebor den pågældende bolig, ydes efter reglerne for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1, i lov om individuel boligstøtte. For nærtstående til sådanne personer, der samtidig er anvist bolig i bofællesskabet, kan boligstøtte tilsvarende ydes efter reglerne for personer omfattet af lovens § 24 a, stk. 1, nr. 2. (Udelades) Lov nr. 324 af 30. april 2008 Lovændringen vedrører lovens § 17, § 24 g, § 31, § 32, § 36, § 37, § 39 a, § 40, § 48 a, § 51, § 75 og § 82 b. (Udbetaling af boligstøtte til nye støttemodtagere i private andelsboliger m.v. som lån) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. maj 2008. § 1, nr. 2-8 og 11, finder anvendelse ved ansøgninger om boligstøtte, hvor boligstøtten ydes med virkning fra den 1. juni 2008 eller senere. Lov nr. 1336 af 19. december 2008 Lovændringen vedrører lovens § 49, § 51 og

§ 73. (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden. (Udelades) Lov nr. 481 af 12. juni 2009 Lovændringen vedrører lovens § 9 a, § 14, § 22, § 23 og

§ 75. (Forhøjet boligstøtte til personer i anviste almene ældreboliger og lignende udlejningsboliger) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2009. Bestemmelserne i § 14, stk. 6, § 22, stk. 3, nr. 4, og § 23, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 5 og 6, gælder, uanset om de personer, der er omfattet af bestemmelserne, er blevet visiteret til og har fået anvist boligen før lovens ikrafttræden eller før boligens omdannelse til en af de boligtyper, der er omfattet af § 14, stk. 6, i lov om individuel boligstøtte som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Lov nr. 521 af 12. juni 2009 Lovændringen vedrører lovens

§ 8. (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra indkomståret 2011, jf. dog stk. 2-10. § 1, nr. 5, har virkning fra indkomståret 2008. § 2, nr. 4, har virkning fra den 1. januar 2009. For indkomstårene 2009 og 2010 modregner told- og skatteforvaltningen overskydende arbejdsmarkedsbidrag i uforfalden restskat med den virkning, at beregningsgrundlaget og dermed restskattetillægget reduceres med det godskrevne bidrag. Det sker dog kun for overskydende bidrag, som kunne være indbetalt til told- og skatteforvaltningen inden fristen i kildeskattelovens

§ 59. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overskydende bidrag, som er konstateret for indkomstårene 2006-2008. § 21, nr. 1 og 2, og § 28 har virkning fra den 1. januar 2010. Bidragsgrundlaget som nævnt i 1. pkt. i den foreslåede affattelse i § 21, nr. 1, af § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension følger dog for 2010 af den hidtil gældende bestemmelse i § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom henvisningen til reglerne om opkrævning m.v. i dette stykke og i den foreslåede affattelse i § 21, nr. 2, af § 17 f, stk. 2, for indkomståret 2010 følger af den hidtil gældende bestemmelse i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. § 1, nr. 7, 9, 17, 21, 23, 31, 32, 34, 36 og 38-40, § 7, nr. 5, 6 og 12, § 8, nr. 1-7, 9-18, 20-24 og 26, og §§ 13-18, 20, 22-25 og 27 har virkning fra og med indkomståret 2010. For indkomståret 2010 fastsættes grundbeløbet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 5, til 63.800 kr. For indeholdelsespligtige har loven virkning for løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 2011. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 2011, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 2010. § 23, stk. 3 og 4, i lov om arbejdsmarkedsbidrag om opkrævning af lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 på grundlag af ATP-restancer samt beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af bidrag på grundlag af ATP-restancer finder fortsat anvendelse. § 8 finder anvendelse, når en person er afgået ved døden den 1. januar 2011 eller senere, jf. dog stk. 6. Lov nr. 429 af 28. april 2010 Lovændringen vedrører lovens § 2, § 2 b og

§ 55. (Kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. maj 2010. De hidtil gældende regler i § 46, stk. 3, og §§ 86 a og 87 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder fortsat anvendelse i sager vedrørende dagpenge udbetalt efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 1408/71 forbliver i kraft, og anvendelse af denne forordning bevares i forhold til det enkelte EØS-land og Schweiz, så længe det enkelte EØS-land eller Schweiz ikke har tilsluttet sig forordning (EF) nr. 883/04. Lov nr. 624 af 11. juni 2010 Lovændringen vedrører lovens § 7 og § 46 a. (Ungeydelse for 15-17-årige, mulighed for at standse ungeydelsen, m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2011. For kalenderåret 2011 udgør ungeydelsen efter § 1, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 894 kr. om måneden. Lov nr. 461 af 18. maj 2011 Lovændringen vedrører lovens § 7, § 7 a, § 8, § 8 a, § 24d, § 24e, § 44, § 46, § 46 a og

§ 47. (Ændring af 450-timers-reglen til en 225-timers-regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende efterlevelse af forældrepålæg m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2011. (Udelades) Denne lovs § 2 finder kun anvendelse ved afgørelser, der træffes i medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, § 57 a, stk. 7, i lov om social service, § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og § 25, stk. 5, 7, 8, 9 eller 10, eller § 42 i lov om aktiv socialpolitik, der træffes efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 326 af 11. april 2012 Lovændringen vedrører lovens § 1, § 7 a, § 9 b, § 10, § 11, § 14, § 15, § 23, § 37, § 38, § 39, § 39 a, § 40, § 41, § 42, § 43, § 44, § 46, § 46 a, § 47, § 48 b, § 49, § 50, § 55, § 73, § 73 a og

§ 75. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) Lovens §§ 1-3, § 7, nr. 7, og §§ 15, 17 og 24 træder i kraft den 1. marts 2013. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9, 13 og 24, og som ved lovens ikrafttræden ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen, behandles færdige i Udbetaling Danmark. Hvis borgeren har givet samtykke til kommunen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på et sagsområde, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark behandle sagen uden fornyet samtykke. Hvis borgeren har givet samtykke til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet efter § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på et sagsområde, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Ankestyrelsen behandle sagen uden fornyet samtykke. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, og som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er indbragt for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, og som ikke ved lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er afgjort, behandles færdige i Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans. Afgørelser efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er truffet af det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, kan påklages til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter de hidtil gældende regler. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse. Krav, som kommunen måtte have mod borgeren, eller krav, som borgeren måtte have mod en kommune efter lovens §§ 1-5, 9 og 13 ved lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder, overgår til Udbetaling Danmark. Fordringer, for hvilke kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder udbetales af Udbetaling Danmark, eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring. Udbetaling Danmark er ved lovens ikrafttræden for § 3 ny fordringshaver for sikkerhed for de lån i form af gældserklæringer, ejerpantebreve eller skadesløsbreve efter kapitel 7 i lov om individuel boligstøtte, som er oprettet før lovens ikrafttræden. (Udelades) På sagsområder, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-3 og 24, videregiver Københavns Kommune senest den 1. januar 2013 en elektronisk kopi af alle sager, hvori kommunen i perioden fra den 1. januar 2011 til den 1. marts 2012 har truffet endelig afgørelse. Udbetaling Danmark må alene bruge de pågældende sager i uddannelsesøjemed og kun i perioden fra den 1. januar 2013 til den 28. februar 2013. Efter lovens ikrafttræden påhviler ansvaret for opbevaring af arkivalier og varetagelse af de arkivmæssige hensyn i sager vedrørende Udbetaling Danmarks sagsområde: Kommunalbestyrelsen i afsluttede og passivførte sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 13 og 24 overføres til Udbetaling Danmark, og afsluttede og passivførte sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse. Kommunalbestyrelsen i sager, hvor der fortsat sker udbetaling på sagsområder, der efter lovens §§ 1-5, 13 og 24 skal overføres til Udbetaling Danmark, og hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilkendelse af en ydelse forud for det tidspunkt, hvor sagsområdet overgår til Udbetaling Danmark, og sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse, jf. dog nr. 3. Udbetaling Danmark i sager efter lovens §§ 4 og 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse for at opfylde internationale forpligtelser, og hvor der fortsat sker udbetaling. Udbetaling Danmark i alle øvrige sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 9, 13 og 24 overføres til Udbetaling Danmark, og som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2. Kommunen skal efter anmodning fra Udbetaling Danmark sende en kopi af de ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1 eller 2, opbevares i kommunen. Kommunen har i forbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme Udbetaling Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der vedrører kommunens sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov for oplysningerne. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark fra 2015 skal betale et gebyr til kommunen for at varetage opgaven efter stk. 2, 1. pkt., og regler om udfasning af kommunernes arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark fra 2018. Lov nr. 218 af 5. marts 2013 Lovændringen vedrører lovens § 4 a. (Frivillig overgang til førtidspension efter lov om social pension). indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. april 2013. (Udelades) Boligsikring efter lovens § 3 ydes tidligst med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter den første udbetalingsmåned for førtidspension efter lov om social pension. For personer, der modtager boligydelse, omregner Udbetaling Danmark administrativt boligydelsen til boligsikring. Lov nr. 552 af 2. juni 2014 Lovændringen vedrører lovens § 40, § 40 a og

§ 73. (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., anmodning om separation og skilsmisse, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens og anmodning om attestationer efter lov om Det Centrale Personregister m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. december 2014. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer, der indgives efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 574 af 10. juni 2014 Lovændringen vedrører lovens § 8 a, § 8 b, § 8 c, § 8 d, § 10, § 23, § 33, § 34, § 40, § 41, § 42, § 43, § 44, § 46, § 46 a, § 47, § 48 a, § 48 b, § 56, § 72, § 73 a og

§ 75. (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2. Lovens § 3 træder i kraft den 1. januar 2016. (Udelades) § 3, nr. 6, finder ikke anvendelse for sådanne boligstøttemodtagere, der før lovens ikrafttræden modtager en højere boligstøtte. § 3, nr. 14, finder første gang anvendelse for omberegning den 1. januar 2017. § 3, nr. 14, finder ikke anvendelse på omberegning den 1. januar 2016. For denne omberegning i 2016 finder de hidtil gældende regler anvendelse. § 3, nr. 22-27, finder første gang anvendelse for boligstøtte, der er udbetalt i 2016. For efterregulering i 2016 af boligstøtte for kalenderåret 2015 finder de hidtil gældende regler anvendelse. Der kan ske en efterbetaling af boligstøtte ved efterregulering af boligstøtte i 2016 for kalenderåret 2015 som følge af efterregulering af pension efter § 39 b i lov om social pension eller § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., hvis den samlede efterbetaling af boligstøtte er mindst 250 kr. Lov nr. 1522 af 27. december 2014 Lovændringen vedrører lovens

§ 22. (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2. (Udelades) (Udelades) Lov nr. 1523 af 27. december 2014 Lovændringen vedrører lovens § 43, § 44 og

§ 46. (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3. §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2016. (Udelades) Lov nr. 527 af 29. april 2015 Lovændringen vedrører lovens § 54 og § 64 e. (Fri adgang til plejeboligmarkedet, ophævelse af krav om genudbud, ændring af afregningssystemet, pantsætningsforbud, forenkling af friplejeboligordningen m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2015. (Udelades) Lov nr. 528 af 29. april 2015 Lovændringen vedrører lovens § 24 a-j og § 56 a. (Kollektive bofællesskaber) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. maj 2015. § 2, nr. 5, finder ikke anvendelse for kollektive bofællesskaber i almene familieboliger efter § 3 i lov om almene boliger m.v., hvor kommunalbestyrelsen før lovens ikrafttræden har godkendt, at bofællesskabet kan bestå af tre personer. For sådanne kollektive bofællesskaber finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 1000 af 30. august 2015 Lovændringen vedrører lovens

§ 8. (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. september 2015, jf. dog stk. 2-4. (Udelades) (Udelades) Lov nr. 296 af 22. marts 2016 Lovændringen vedrører lovens § 8, stk. 5, og § 42 a. (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. april 2016, jf. dog stk. 2. (Udelades) (Udelades) Lov nr. 628 af 8. juni 2016 Lovændringen vedrører lovens § 39 a. (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. oktober 2016, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser truffet af ressortministerierne eller Statens Administration inden lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Udbetaling Danmark kan i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 foretage de dispositioner og regnskabsmæssige registreringer, der er nævnt i tekstanmærkning nr. 102 til § 7 på finansloven for 2016, for så vidt angår de udlån og garantier m.v., som Udbetaling Danmark administrerer i henhold til denne lov. Ressortministeriernes betaling for varetagelse af opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark ved denne lov, sker for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 efter reglerne på finansloven for 2016. Statens Administration foretager en samlet afregning til Udbetaling Danmark af denne betaling og gebyrer fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016. Lovens §§ 1-10, 19-21, 23-28, 30-38 og 41-53 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) Lov nr. 665 af 8. juni 2016 Lovændringen vedrører lovens § 56 a, stk. 5. (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2-6. (Udelades) (Udelades) Lov nr. 674 af 8. juni 2017 Lovændringen vedrører lovens § 5 a og

§ 53. (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovens §§ 2-16 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikrafttræden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 278 af 17. april 2018 Lovændringen vedrører lovens § 4, stk. 3, § 17, stk. 1, nr. 3, og

§ 19. (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2. (Udelades) § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2-4 og 7, og §§ 10 og 11 har virkning fra og med den 1. januar 2018. (Udelades) Lov nr. 745 af 8. juni 2018 Lovændringen vedrører lovens § 7 a, stk. 1, nr. 3, § 8, stk. 1, 4 og 7, § 8 a, stk. 1 og 2, § 10, stk. 2-5, § 14, stk. 1, § 17, stk. 1, nr. 4, § 21, stk. 1 og 2, § 22, stk. 1 og 2, § 23, stk. 1, § 24 d, stk. 1 og 2, § 24 e, stk. 3, § 24 i, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1, § 34, stk. 1, § 56, stk. 1, § 72, stk. 1, nr. 1, og stk. 2 og 3, og

§ 84. (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3. § 20, nr. 2-33, træder i kraft den 1. januar 2019. § 1, § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 1, § 4, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1-3, §§ 7 og 8, § 9, nr. 1-4, §§ 10-12, § 13, nr. 1-3, § 14, nr. 2, § 15, nr. 2, §§ 16, 18 og 19, § 20, nr. 1, §§ 21-29 og stk. 8 træder i kraft den 1. august 2019. (Udelades) Lov nr. 1548 af 18. december 2018 Lovændringen vedrører lovens § 8, stk. 1, nr. 1, 2 og 3. (Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 4 og 5, og § 4 træder i kraft den 1. januar 2022. DR kan dog fortsat efter den 1. januar 2022 opkræve medielicens efter de hidtil gældende regler i kapitel 10 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, i det omfang der er tale om opkrævning af medielicens vedrørende perioden før den 1. januar 2022. § 3 har virkning fra og med indkomståret 2019. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2019 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2019, der følger af denne lovs

§ 3. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021. Lov nr. 1420 af 17. december 2019 (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 2 c. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. § 5 har virkning for førtidspensionsydelser, der udbetales for perioder, der vedrører januar 2020 eller senere. Lov nr. 1558 af 27. december 2019 (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 8, stk. 5. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 20, 21 og 55-57. De hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i §§ 8 a, 13-13 d, 25 a og 35-43, § 80, stk. 1, og §§ 91 og 109 finder fortsat anvendelse for hændelser, der er sket før lovens ikrafttræden. For personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden modtager hjælp efter §§ 22-25, 68, 69 j og 74 a i lov om aktiv socialpolitik, finder de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i §§ 8 a, 13-13 d, 25 a, 35-43, 69-69 e, 69 k-69 p og 75-77 b, § 80, stk. 1, og §§ 91 og 109 anvendelse, indtil kommunen har givet vejledning i overensstemmelse med § 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1, eller § 75 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. denne lovs § 1, nr. 16, 40, 44 og 53. Lov nr. 1559 af 27. december 2019 (Indførelse af seniorpension) Lovændringen vedrører lovens § 2 a, stk. 1, § 2 b, og § 22, stk. 3, nr. 1. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2020. (Udelades) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 1583 af 27. december 2019 (Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere til EU-retten, justering af værnsregler i tonnageskatteordningen, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe m.v.) Lovændringen vedrører lovens § 8, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2. (Udelades)